Slutrapport for projekt Økologiske dyrkningsmedier Småplanter til udplantning agurk og tomatplanter
|
|
- Signe Asmussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Slutrapport for projekt Økologiske dyrkningsmedier Småplanter til udplantning agurk og tomatplanter projektet er finansieret af Produktionsafgiftsfonden for frugt- og gartneriprodukter Udført af Jørgen M. Arndt, Grotek Consulting ApS for Gartnerirådgivningen A/S JH Planter V/ Henrik Hyldegaard Hansen Ingersvej 4 Hedehusene
2 Rapport vedr. projekt Økologiske dyrkningsmedier Småplanter til udplantning (agurk og tomatplanter) Projektansvarlig: Jørgen M. Arndt, Grotek Consulting ApS Lokation for projektets udførelse: JH Planter, v Henrik Hyldegaard Hansen, Ingersvej 4, Hedehusene Projektets formål Projektet skal forbedre kvalitet og udbytte i økologisk produktion i væksthus af krydderurter og småplanter til udplantning. Formålet skal opnås ved at finde og afprøve egnede dyrkningsmedier og produkter til eftergødskning. Baggrund/faglig begrundelse for projektet Den økologiske omlægning af landbrugs- og væksthusarealer er i fuld gang og ser ud til at fortsætte i årene frem. Der er øget efterspørgsel på økologisk producerede grøntsager og krydderurter. Produktion af økologiske krydderurter og grønsags småplanter, er intensiv og forholdsvis kortvarig. For at opnå en tilstrækkelig kvalitet er det altafgørende, at planterne har tilstrækkeligt med næringsstoffer især kvælstof til rådighed i hele dyrkningsforløbet. Samtidig skal der tages hensyn til, at dyrkningsmediet sikrer gode spiringsbetingelser og en god rodudvikling. Ved produktion af sådanne kortvarige kulturer i væksthus er der brug for at kunne eftergødske. Dette kan næsten kun praktiseres med flydende gødning. Der findes en del produkter, men af meget varierende kvalitet og sammensætning. Der er derfor behov for dels at udarbejde en oversigt over mulige produkter. Samt at undersøge deres effekt i praksis. Der primært sigte på at fokusere på produktion af agurk- og tomatplanter. Erfaringerne fra disse kulturer kan let konverteres til andre lignende grøntsagskulturer som Aubergine, peber, melon med videre. JH Planter har som målsætning at levere økologisk producerede grøntsagsplanter til agurk- og tomatproducenter i sæson 2019.
3 Krav til og indhold i substrat. For at kunne producere optimale grøntsagsplanter til viderekultur er der meget store krav til substratet. Substratets ensartethed, homogenitet og evne til at have tilstrækkelig vandholdenhed samtidig med at strukturen og luftkapaciteten bevares er en udfordring som leverandøren skal kunne håndtere. Ingredienserne skal blandes så der så vidt muligt er samme mængde gødning til rådighed i hver potte. Hos JH planter har vi valgt en pottestørrelse som indeholder 0,7 liter substrat pr potte. Det må forventes at der med så relativ små substratmængder kan forekomme udsving i næringstilstanden. Interessen i at bevare substratets struktur og samtidig opnå en god fordelingen af indholdsstoffer, er det vigtigt at blandingen af ingredienser foregår så nænsomt som muligt. Jo mere der skal blandes/mixes jo mere går det ud over strukturen og substratet mister luftkapacitet. Foruden de dyrkningsmæssige ønsker til substrat så er der myndigheders krav til indhold. Som udgangspunkt skal alle ingredienser være af økologisk oprindelse. Vi har haft krav om en vis vægt af substratet for at planterne står stabilt i produktionsmiljøet hos JH Planter. Planterne produceres på betongulv og skal håndteres med maskiner som kan sætte planterne på afstand. For at få vægt i potterne er der anvendt ler. Da ler samtidig øger kationadsorptionskapaciteten er det et gunstigt materiale at tilføre blandingerne. Desuden er substratet tilført pimpsten medium i størrelsen 2-8 mm. Dette giver både øget luftkapacitet og tyngde i potterne. Grundingredienserne i substratet er baseret på bloktørv i forskellige størrelse. Vi har valgt en så grov spagnum som muligt for at bevare strukturen i substratet efter iblanding og miksning af ingredienser. Gødskning af substrat En af målsætninger med projektet har været at finde ud af om det kan lade sig gøre at tilføre gødning nok fra starten til at holde planten forsynet under tiltrækningsperioden. Dette vil gøre det muligt at vande med rent vand og det vil lette processen med yderligere tilførsel af gødning i form af flydende gødning. I et ebbe flod vandingssystem tilføres gødningen via vandingsmængden som ledes ind på gulvene. Vandet får lov at stå nogen tid inden det ledes tilbage til returkar. Vandingsvandet fra returkarret kan anvendes i et recirkuleringssystem og anvendes ved efterfølgende vandinger. Gødningsingredienser i substratet har været i form af kalk produkter til hævning af ph til omkring 5,5-5,8 og tilføre kalcium og magnesium. Den nødvendige næring er tilsat i form af pelleteret Hønsegødning og Hestebønner. Hønsegødning har et N indhold på 2-2,5% N af tørstoffet medens hestebønner bidrager med 4,5% N. Hønsegødning er en stærk gødning som giver en hurtig frigivelse af gødningen medens hestebønner har en langsom frigivelse. Det er denne kombination vi søger at udnytte til formålet om at holde planterne med gødning i hele vækstforløbet uden at få problemer med for højt ledningstal eller for høj ammoniumfrigørelse.
4 Projektets udførelse: GAU-Projektets indhold: Afprøvning af dyrkningsmedier af forskellige typer og kombinationer af grundgødskning i spagnumbasserede dyrkningsmedier. Produkterne der anvendes skal være økologisk godkendte. Tilsætning af godkendte bio stimulanter. Eftergødskning Som udgangspunkt er målsætningen at for grøntsagsplanter at finde en blanding som kan forsyne planten med gødning i hele kulturforløbet og samtidig have tilstrækkelig gødning med ved leverancen så planten kan klare sig den første tid efter udplantningen ind til rødderne har fat. Hvis ikke det er muligt skal der anvendes gødningstilskud i første omgang tænkt som flydende gødning. Ellers er udgangspunktet at vi skal vande med rent vand. Vi kom i gang i august md. i år og er i gang med at gennemføre 3 gentagelser. Vi har haft 4 såjorde og 4 pottejorde til bedømmelse alle fra Scanpeat/Weibull. Disse er afprøvet på såvel tomat som agurk. Det giver 4 såjorde x 4 pottejorder pr behandling (3 hold/behandlinger) Agurk har været samme udgangspunkt men med 2 hold/behandling I hver behandling er der med teststrip målt Nitrat NO3-N Ammonium NH4-N Nitrit Kalium ugentligt. Der er foretaget supplerende analyser hos LMI AB i Helsingborg i Sverige Afprøvninger og test er foretaget i perioden august md og frem til november md.
5 Resultater af projektet. Såjord Det er afprøvet 4 forskellige såblandinger. 3 blandinger fra Scanpeat i Sverige + en standard jord fra Weibull. Det var på forhånd ventet at blandingen med 10 kg/m3 ville være for stærk til såningen. Tomater: Efter første såning stod det klart at standardblandingen fra Weibull ikke levede op til kravet om ensartet spiring. Gødningsmålingerne i blandingen var meget lave og som følge der af blev det besluttet at udfase denne i kommende såninger. Agurker: i agurkerne var der ingen synlig forskel mellem de 4 såjorde. Der blev målt højere gødningskoncentration i Weibull standardblandingen end i tomatkulturen. Men stadig den svageste af blandingerne trods et deklareret indhold på 7,5 kg Hønsegødning pr m3. Dette er et godt eksempel på at organiske substrater kan have meget store forskelle på indhold af såvel tilgængelig som utilgængelig næring. Organisk N kan afdampe og være bundet i komplekse forbindelser som ikke er tilgængelige for planterne. Det blev besluttet at fortsætte med 3 såblandinger og sortere Weibull standard såjord fra. Herefter er såblandingerne testet som såjord1, såjord2, såjord2. 3 såblandinger og 4 potterblandinger = 12 kombinationer i hvert hold.
6 Såjord 1 2,5 kg hønsegødning tomat Såjord 2 5,0 kg hønsegødning tomat
7 Såjord 3 10 kg hønsegødning tomat Weibull standard såjord med 7,5 kg hønsegødning
8 ledetal såjord EC 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, uge nr 2,5 5,0 10 ST 7,5 Ledetal såjord i de 4 forskellige gødskningsniveauer og 3 så tidspunkter. ST7,5 har ikke kunnet påvise tilstrækkeligt højt gødningsniveau og blev taget ud af afprøvningen. Tilgængelig N i så jordene. Blandingen med 10 kg hønsegødning holder højt niveau hele vejen. At standardblandingen med 7,5 kg hønsegødning iblandet ikke er synligt kan undre. Blanding 5,0 og 10,0 har fungeret godt og givet de bedste planter.
9 Nitratindholdet er højest i blandingen med 10 kg hønsegødning (grøn blok) og det er det i alle gentagelserne. Medens det ses at standardblandingen med 7,5 kg hønsegødning ikke giver noget udslag på målingerne. Kvælstofindholdet i så jordene målt med teststrips for 3 så tidspunkter. Der er et relativt højt ammoniumindhold i 10 kg hønsegødningsblandingen i begyndelsen som senere bliver til nitrat. Der sås ikke skadelig virkning af ammonium i såningerne. Ammonium indholdet er ikke målt som planteskadeligt. Niveauer over 180 ppm er kritisk.
10 Pottejord tomat. Der er testet 4 pottejorde med hver deres miks af hønsegødning og hestebønner samt en standard pottemuld fra Weibull godkendt til økologisk brug og med hønsegødning som basis for gødskningen. Pottejord1 Pottejord2 Pottejord3 Weibull standard jord Hønsegødning 10,0 20,0 30,0 15,0 kg/m3 Hestebønner Kg/m3 5,0 10,0 15,0 0 I tabellen ses mængden af ingredienser i blandingerne for de 4 pottejorde. De 3 så jorde er testet i kombination med 4 pottejorde = 12 kombinationer Måling: Ledetal og ph Gødning: Nitrat NO3-N, Ammonium NH4-N, Nitrit, Kalium Gentagelser: 4 = 3 uden podning og 1 med podning. Podning forlænger tiltrækningsperioden med min 7-9 dage. De 4 pottejorde linet op til bedømmelse i forbindelse med åbent hus-arrangement. fra venstre mod højre er det Weibull standard jord, pottejord 1, 2 og 3
11 Analyser fra laboratorium Undervejs i afprøvninger er der sendt prøver til analyse hos LMI AB i Sverige for en mere præcis information om næringssammensætningen i substratet. Teststrips er gode til at give hurtig information om gødningsniveau men er ikke præcise målinger. De er ideelle til at vise tendenser i gødnigsniveauet om det er på vej op eller det er på vej ned. Desværre blev en del af forsendelserne tabt undervejs til laboratoriet i Sverige. Derfor er der færre analyser end egentlig planlagt. Analyser af pottejorde fra Scanpeat ved leverance. Der er ikke foretaget en lignende for standard jorden fra Weibull Horto. LMI analyser af pottejorde taget den 4. september der er næsten ingen nitrat i jordene. Faktisk er en blanding med mest nitratindhold standard jorden fra Weibull (ST15). der er næsten ingen nitrat i blandingen. Kun Weibull standardjord har et indhold af nitrat. Det skyldes at der i standardjorden også indgår kompost hvor ammonium er omdannet til nitrat.
12 Analyser med teststrip. der er foretaget analyser med teststrip hver uge for så vidt angår nitrat, ammonium, nitrit og kali. Teststrip er ikke præcise men er velegnede til at vise en tendens. Under dyrkningsforløbet kan det vise om den generelle gødningstendens er på vej op eller på vej ned. Desuden er der målt ledetal og ph ved hver test. Proceduren har været at klemme vand ud af min 5 potter og mikse det for måling med stripsne. Tilgængelig kvælstof Målingerne viser tilgængelig N for hold2 med 4 pottejorde og 3 gentagelser. Tendensen er god på disse målinger hvor et ønsket niveau på 100 pmm nitrat indfries for blanding 2+3 især. tilgængelig N målt for 2 hold med 4 gentagelser i hver. En målsætning om at have min 100 ppm tilgængelig N i målingerne er kun indfriet for blanding 2+3. øvrige blandinger er under 100 ppm.
13 Dette er målingen i de podede planter. Her er der kun anvendt en såjord og 4 pottejorde. Tendensen er mere tydelig i dette sidste hold hvor især blanding 3 kommer bedst ud. Resultat Hold1 set fra venstre er det 3 planter fra pottemuld 1, midt for er det pottemuld 2 og til højre er det pottemuld 3. Der er synlig forskel på de 3 forskellige pottemuld. Men ikke så stor forskel mellem pottemuld 2 og 3.
14 AMMONIUM NH4-N INDHOLD I POTTEJORD Gødningstilførsel baseret på hønsegødning har et højt indhold af ammonium. Ammonium i for høj koncentration kan være direkte planteskadeligt. Niveauet for ammonium er kritisk når ammonium overstiger 180 ppm. Generelt har ammoniumniveauet kun i enkelte tilfælde været over ønsket niveau. Dette dog uden at der har været påviseligt ammonium skade på planterne i form af svidninger på rod eller top. Resultat af 3 såjorde + 4 pottejorde i kombination målt over 4 uger. Der har ikke været målt ammonium i uge 36. Blandingen med 20 kg hønsegødning har været over kritisk niveau i uge 37 men uden synlig skade på planterne. I den seneste behandling har ammoniumniveauet været langt fra kritisk niveau.
15 NITRAT NO3-N POTTEJORD Nitrat er den ønskede N form i større mængde. Nitratindhold målt i det sidste hold med tomater podet. Generelt lavt nitrat niveau.
16 Kaliindhold Kaliumindholdet i pottejorden kommer fra hønsegødningen og hestebønnerne. Indholdet er fra start kalkuleret til at være mellem 200 og 300 ppm K. Hvis kaliindholdet skal højere op skal der tilføres kalium fra anden kilde. Modsat kvælstof indgår kali ikke i organiske forbindelser i substratet. Det betyder at den tilførte kali er plantetilgængeligt. Pottejordens indhold af kali har generelt ligget på et fint niveau målt med teststrips.
17 Ledetal Ledetallet kan blive for højt og skade rødder og spiring af planter. Generelt er tomat mere tollerant til højere ledetal end agurker. Ledetallet er også et udtryk for hvor mange ioner der er til rådighed for planten men siger ikke noget om hvilke næringsstoffer der giver ledetallet. Det var ventet at den høje dosering af hønsegøning på 30 kg og 15 kg hestebønner ville medføre et for højt ledetal. Dette har ikke været tilfældet. Ledetallet har ikke været målt meget højere i blanding med 30 kg i forhold til blanding med 20 kg. Min overvejelse i denne sammenhæng går på at hestebønner i starten af kulturen kan binde noget kvælstof for senere at frigive det igen. Spørgsmålet er om det er formålstjenligt i en kort kulturtid som en formeringskultur er. Men hvis det på den lange bane bevirker at der også er gødning til rådighed hos producenten som skal dyrke planten, så er det optimalt.
18 Billeder af de forskellige hold: Hold1 foto uge 37 pottet uge 34. Fra venstre mod højre er det pottejord 10 kg hønsegødning og 3 forskellige såjorde 1-3 i rækkefølge. Til højre er det pottejord 30 kg hønsegødning og 3 forskellige såjorde 1-3 i rækkefølge. Der er synlig forskel i vækst og udvikling med pottejord 30 som det bedste udgangspunkt. Bedømmelse af rodudvikling på de pottejorde. Fra venstre er det pottejord10, 20, 30 og standardjord. Generel fin rodudvikling men bedst på behandlinger med højere gødningskoncentration. Diverse billeder fra forsøgsopstillingen.
19 9. november planterne til venstre er blanding 3 med høj koncentration af gødning og viser stadig fin balance og farve. Planterne til højre er Weibull standard pottejord og begynder at vise næringsmangel.
20 9. november 2017 podet tomat Pottejord 1 til venstre og pottejord 2 til højre. Blanding 2 og 3 giver det bedste resultat på den lange bane. Eftergødskning har ikke været foretaget i behandlingerne. Nitrit målinger Nitrit er planteskadeligt i mængde over 20 ppm. Nitrit opstår hvis der under omdannelse af ammonium til nitrat ikke er ilt nok til stede. Dermed går processen i stå og det skader rødderne hvis nitritdannelsen bliver for høj. Der er målt nitrit indhold løbende under behandlingerne. Der er i perioder målt planteskadelige niveauer men uden synlige tegn på planterne. Rene fra JH planter registrerer gødningsindhold
21 Agurk Grundet sen start på forsøget var det ikke muligt at gennemføre mere end 2 gentagelser med agurker. Agurker kræver høj temperatur i formeringsfasen og det var kun muligt at gennemføre et hold med korrekt temperaturprogram. Det gennemførte hold agurker kom ud med et meget fint resultat som slutprodukt. Planterne var upodede idet det primære formål var at teste så- og pottejorde. I fremtiden skal agurkerne afprøves som podede idet der forlænger kulturtiden med yderligere 1-2 uger. Det har dermed betydning for opretholdelsen af gødningsniveauet i potterne og behovet for eftergødskning. Såjord for agurkerne så vi ingen større forskel på spiringen og udviklingen af småplanterne sådan som vi havde set det i tomaterne. Sandsynligvis fordi agurkerne har mere næring med i frøet og har relativ kort tid inden oppotningen. Det kan også skyldes at der bare har været mere næring til stede efter at vi er kommet længere ned i sækken med såjord. Pottejord Bedste resultat er opnået med pottejord 2+3 med højeste indhold af næring henholdsvis 20 og 30 kg hønsegødning og kg hestebønner. Heller ikke i agurkerne blev der påvist ekstra ordinært høje ledetal i substraterne med høj gødningsindhold. Ved visuel bedømmelse af planterne så det ud til at næringsindholdet var tilstrækkeligt i potten til at opretholde forsyningen af planten i hele vækstforløbet. Dette skal også gentages i fremtidig afprøvninger for endelig bekræftelse. ph ph 6,0 er ønskelig for maksimal tilgængelighed af alle nødvendige næringsstoffer for plantevækst. For høj ph vil blokere visse næringsstoffer og gøre dem utilgængelige. Det gælder især fosfor og mangan som de mest markante. Vandingsvandet hos JH planter er boringsvand med meget højt indhold af bikarbonat og følgelig højt ph. Dette kan ikke neutraliseres med syre som det er almindeligt at gøre i konventionel
22 produktion. i fremtiden skal det overvejes at samle regnvand til vanding i den økologiske afdeling. Regnvand har ingen indhold af bikarbonat og giver bedre mulighed for at kontrollere ph. Ledetal Ledetallet har i hele vækstperioden ligget stabilt og ikke været på kritisk niveau. Ledetal over 3,0 og maksimum 4,0 kan være skadeligt for agurker. Ingen af pottejordene har været over EC 2,5. På målingerne ses tendensen at de stærke blandinger 20 og 30 kg hønsegødning også er højest i ledetal. Men ikke markant forskel på de to blandinger. Kvælstof tilgængelig N. agurkforsøget er lavet i 3 gentagelser fra uge med 4 behandlinger. Især i den 3 behandling er tilgængeligt N relativt højt men som det fremgår af målingerne er der generelt målt højere niveauer for alle pottejordene. Hvilket kan indikere en variation i indhold af næring og nogen uhomogenitet i
23 blandingerne. Ammonium NH4-N Nitrat-N
24 Pottejord NO3-N - uge agurk H1 ppm NO3-N uge nr.: 30 20,0 10,0 15 STAND Kalium Resultater agurk: Agurkerne viste i princippet samme gode resultater for blanding 2+3. I teorien burde en agurkplante ikke kunne tolerere den høje gødningskoncentration, i blanding 3. men der var ingen tegn på for høj gødningskoncentration. Nye fortsatte afprøvninger skal udføres for at være sikker på at det den høje koncentration af gødning er dyrkningsegnet. Ligeledes vil det være formålstjenligt at udføre forsøg med yderligere gødningstilsætning for at finde den ydre grænse for tilført gødning. Ledetallene i agurkerne blev heller ikke målt ekstra ordinært høje værdier for blanding3.
25 Fremtiden/efterrationale Projektets forløb og resultater har givet god tro på at tids horisonten for levering af de første økologiske tomat og agurk planter fra JH Planter kan lade sig gøre fra sæson Der skal fortsat arbejdes videre med potteblandinger og ingredienser. Men som udgangspunkt kan blanding 2+3 danne basis i det videre forløb. Det vil være oplagt at teste andre mulige ingredienser som kan give langtids gødningseffekt. Desuden skal der arbejdes videre med at lave en kvalitetssikring af så- og pottejorde. Det skal sikres at ingredienser er tilgængelige og det skal sikres at der blandes så ensartet som muligt fra gang til gang. Dette sikres bedst ved et tæt samarbejde med leverandøren af produkterne. Årslev den Jørgen Arndt
Slutrapport for projekt Økologiske dyrkningsmedier til krydderurter
Slutrapport for projekt Økologiske dyrkningsmedier til krydderurter Finansieret af Produktionsafgiftsfonden for frugt- og gartneriprodukter Udarbejdet af Inge Ulsted Sørensen, Gartnerirådgivningen A/S
Læs mereKrydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform
Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereTIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen
ph -styring Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph-styring Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage næringsstoffer og regulere optagelsen
Læs merePindstrup s haveprogram til dig og dine planter... www.pindstrup.dk
Pindstrup s haveprogram til dig og dine planter... www.pindstrup.dk Pindstrup med Neutral ph Pindstrup Plus Pindstrup Plus er næringsberiget sphagnum, det vil sige sphagnum tilsat kalk (ph 6) og næringsstoffer.
Læs mereph regulering hvor kan det gå galt?
ph regulering hvor kan det gå galt? Jordbærtemadagen den 18. januar 2013 Anne Krogh Larsen akl@vfl.dk 21631261 ph - i praksis Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereFibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereGødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø
Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger Kristian Elkjær Planter & Miljø Agenda Gødning Fosfortildeling Kalium/magnesiumforhold Mikronæringsstoffer Planteanalyser (samarbejde med lokale avlere)
Læs mereTIL GAVN FOR GARTNERE. Gødevanding i jordbær på flere niveauer Hvor begynder man henne? v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S
Gødevanding i jordbær på flere niveauer Hvor begynder man henne? v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S 1. Råvandsanalyse Første skridt er at få sendt en vandprøve af sit vandingsvand af sted
Læs mereUdnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt
Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali Rapport 2017-2018 AV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereLake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs mereSlutrapport for projektet Optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi i frugtavlen og gartneribruget
Slutrapport for projektet Optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi i frugtavlen og gartneribruget 1. Baggrunden Der er i erhvervet et ønske om at optimere og reducere anvendelsen af gødning,
Læs mereEffekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt
Læs mereDyrkning af hindbær i substrat
Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet
Læs mereKultur program for: Forfatter:
Kultur program for: Forfatter: 2017 Kulturprogrammet er en plantebeskrivelse og dyrkningsvejledning for en konkret plante. Dvs. her beskrives hvordan planten ser ud, hvilke sorter der er udvalgt, hvor
Læs mereAfprøvning af forskellige grøntsagers egnethed til økologisk væksthusproduktion
Afrapportering af græsrodsprojektet: Afprøvning af forskellige grøntsagers egnethed til økologisk væksthusproduktion i potter Salat i potter Udført af Gartneriet Spiren, Fornetoftevej 10, Stigsnæs, 4230
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereGrundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!
Læs mereAnvendelse af bladanalyser i praksis. Rapport 2015 og 2016
Anvendelse af bladanalyser i praksis Rapport 2015 og 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen, Svend Bøgh Larsen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereFaglig rapport Bæredygtig planteskoledrift ved anvendelse af organiske gødninger og kompost samt monitering og varsling for planteskadegørere.
Faglig rapport Bæredygtig planteskoledrift ved anvendelse af organiske gødninger og kompost samt monitering og varsling for planteskadegørere. Delprojekt N-mineralisering af organiske gødninger i planteskoler
Læs mereGødningslære stadions. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Gødningslære stadions Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Program 10.00 10.45 11.15 11.30 12.00 Teori Opgave (styrer selv pause) Opsamling - opgaver Forsøg i Allerød Frokost Klassisk
Læs mereHvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt
Hvemer GemidanA/S? Gemidan A/S er en entreprenør og ingeniørvirksomhedder har specialiseretsig i miljø, genbrug, genanvendelseog miljøsparring. Virksomhedenhar eksisteret siden 1988 og har igennem årene
Læs mereKalium til gulerødder
Kalium til gulerødder Formål: kan eftergødskning med kalium øge udbytte og kvalitet/holdbarhed i gulerødder til halmdækning? Baggrund: For 20 år siden var udbyttet i gulerødder markant lavere end det er
Læs mereKvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer
Kvælstof et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Det tveæggede sværd Fordele og ulemper O O N O Hyppighed af for stor grenafstand (%)> 4 cm 35 69 138 27 276 Højde (cm) Vækst: Højde og grenafstand
Læs mereGødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler
Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet
Læs mereAvlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere
Læs mereFaglig flaskehals - gødskning. Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen
Faglig flaskehals - gødskning Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen Faglig flaskehals - gødskning Hvor meget N efterlader broccoli? Hvilke efterafgrøder
Læs mereVandkvalitet og kontrol
Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos
Læs mereGOD KOMPOST - GLAD HAVE
GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra
Læs mereGødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn
En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller
Læs mereReduceret N-optimum ved delt gødskning til kvælstofkrævende sort. Delrapport 2016
Reduceret N-optimum ved delt gødskning til kvælstofkrævende sort Delrapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereRapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.
Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt J. nr. 32101-D-13-00579 Projektets samlede demonstrationseffekt
Læs mereSorter af økologiske spiseløg 2013
Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres
Læs mereTabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Læs mereUdplantning af persillerod
Udplantning af persillerod Kan man plante gulerødder? I flere andre grønsagskulturer har man løst udfordringerne med ukrudtbekæmpelse i økologisk produktion ved at skifte fra såning til udplantning. Generelt
Læs mereDelt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40
2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereFosfor det er noget vi mangler
Fosfor det er noget vi mangler Et makronæringsstof, der opfører sig som et mikronæringsstof Livsvigtig for alle levende organismer Fosforregler Fosforregulering har erstattet arealkrav til husdyr Fosforloftet
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,
Læs mereResultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green
Resultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green Af Trygve S. Aamlid, Bioforsk, Norge Gødning med en kombintion af Gro-Power og Arena gav et bedre helhedsindtryk og
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereAppendix D: Introduktion til ph
Appendix D: Introduktion til ph Landbruget har længe haft problemer med ammoniak emission i stalden, tanken og i marken. Der er basalt set to faktorer der spiller ind i hvor stor emissionen er, ph i gyllen
Læs mereTOMATSORTSFORSØG 2014
TOMATSORTSFORSØG 214 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrts Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto
Læs mere7 trin til den perfekte græsplæne
7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge
Læs mereAfrapportering af tilskud fra Fonden i 2016
27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Økonomisk kvælstofoptimum samt indhold af nitrat i bladstængler i stivelseskartofler. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug
Læs mereØget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt
Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereSatellitfotos og toptrimning til styring af gødskning i gulerødder til halmdækning
Satellitfotos og toptrimning til styring af gødskning i gulerødder til halmdækning Den rette mængde kvælstof til gulerødder kan være vanskeligt at forudsige, når der gødes. Det vil variere meget mellem
Læs mereResultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)
Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund
Læs mereBJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler. 7. Februar 2019
BJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler 7. Februar 2019 Emner Hvor står vi i kartoffelbranchen i forhold til præcisionslandbrug Jordfugtsmåler Logning af
Læs mereTilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor
Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse
Læs mereFra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost
Fra bord til jord Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Vi genbruger organisk affald Kartoffelskræller og madrester er fulde af energi og næringsstoffer. Fordi det organiske affald indeholder
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereRapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014.
Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014. En affugter af typen Dantherm CDP 165, opstillet på Kold College for godt et år siden, er nu igen i 10 uger i efteråret
Læs mereGødskning af kartofler
Gødskning af kartofler 1. april 1. maj 1. juni 1. juli 1. august 1. september Hvorfor så lav stivelse i 2018? Nye muligheder i bladanalyser og bladgødskning v. Ole Munk Truelsen, BJ-Agro Hvad er optimale
Læs mereProfessionelle produkter til dit akvarium. Akvarium start Akvarium vedligeholdelse Plantepleje
Professionelle produkter til dit akvarium Akvarium start Akvarium vedligeholdelse Plantepleje START ET NYT AKVARIUM SIKKERT MED COLOMBO STARTSYSTEM I et nyt filter skal bakterierne først udvikle sig, før
Læs mereSorter af gule spiseløg 2010
er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under
Læs mereRensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs mereFakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi
Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Kan udbytterne opretholdes? Hvem bliver berørt? Hvordan harmonere udfasning med ønskerne om en fordobling
Læs mereHvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019
Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session 32. 15. januar 2019 Procent konsulenter De vigtigste udbyttebegrænsende faktorer 16 14 12 10
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereKMC områdemøder vedr. nye sorter
KMC områdemøder vedr. nye sorter Marts 2014 Bjarne Thisgaard Scanax A/S KMC Granules områdemøde Dyrkningsteknik Verdi Gødskning Mikronærring Modenhed Optagning Opbevaring Opformering Gødskning N min 160-180kg,
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereTOMATSORTSFORSØG 2015
TOMATSORTSFORSØG 215 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrugets Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto
Læs mereSp.: Ofte stillede spørgsmål om akvariegødning. Skrevet af Jørn Ullits Søndag, 29. januar :56 - Senest opdateret Søndag, 24.
Da der af og til stilles spørgsmål omkring USB og andre akvariegødninger, vil der her blive samlet en del af disse spørgsmål og svar efterhånden som de måtte dukke op... Sp.: Jeg har forsøgt at læse en
Læs mereSlutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.
Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereTOMATSORTSFORSØG 2017
TOMATSORTSFORSØG 1 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrugets Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto
Læs mereResultater fra vandkemiske undersøgelser i forbindelse med EU LIFE projekt Mere liv i Susåen
Resultater fra vandkemiske undersøgelser i forbindelse med EU LIFE projekt Mere liv i Susåen Aktion A1 1 Ansvarsfraskrivelse Indeværende rapport er udarbejdet som led i LIFE projektet LIFE15 NAT/DK/000948
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Læs mereUovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side
2014 INDHOLD: Uovertruffen kvalitet.... side 3 Din egen gødning.... side 4 Emballage.... side 5 BioCrop Opti.... side 6 BioCrop Opti XL... side 7 BioCrop Møldrup XL... side 8 BioCrop Opti ML... side 9
Læs mereKildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug
argrethe Askegaard Kildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug Margrethe Askegaard Økologikongres 29.-30. november 2017 Kolding Gå-hjem-budskab Økologisk landbrug har behov for flere næringsstoffer
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereTOMATSORTSFORSØG 2013
TOMATSORTSFORSØG 2013 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk Dette Demonstrationsprojekt er finansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Europa investerer
Læs mereAquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4
Aquaflex. Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Landmand: Arne Martinussen - Grove Formål: At undersøge om Aquaflex i fremtiden kan være et muligt beslutnings- styringsredskab for landmændene i forbindelse
Læs mereVORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER
BIONUTRIA S GOLFGØDNINGER GIVER DIG EN SUND GRÆSPLÆNE, MED EN SMUK DYBGRØN FARVE OG EN HARMONISK VÆKST VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer
Læs merekirsten.starkey@azelis.dk - +4521272530 15-03-2016
Forbedret produktkvalitet i grønnsaker og potet Indflydelse af næringsstoffer. Creating value, growing together Næringsstoffer og kvalitet 1. Kalcium 2. Bor 3. Kalium Creating value, growing together Kalcium
Læs mereTourTurf Liquid Feed Special (FS)
TourTurf Liquid Feed Special (FS) DK: NK 7-0-9 EU: NK 7-0-11 TourTurf Liquid Feed Special (FS) NK 7-0-9 er en flydende NK-gødning til alle græsarealer på golf- og fodboldbaner. Udbringes med marksprøjte.
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereForbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader
Status 28 Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader Projektperiode: 1-1-28-31-12-28 Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)
Læs mereS O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG
S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG BESKRIVELSE: Afbalanceret all-round foder i müsliform, uden tilsætning af
Læs mereHøst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive)
Aktiviteter 214 i projektet: Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive) Arbejdspakke 1: Påvirkning af botanik, produktion, næringsstofniveau og biogas på type-enge
Læs mereMangantest & Bladgødskning
Avlerforeningen af danske spiseløg Årsmøde den 28.-29. januar 2014 Mangantest & Bladgødskning Jørn Nygaard Sørensen AU-Årslev Bladgødskning i 2013 Formål at sikre en sund plantetop og derigennem sygdomsfrie
Læs mereMobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereTildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler. Delrapport 2018 AKV Langholt
Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler Delrapport 2018 AKV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereUdvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af
Læs mereTøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Læs mereHellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Læs mereVed Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen.
Projektopdatering, kommer erhvervets midler avleren til gavn? Ved Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen. Projekterne er finansieret af: Danske Bær Promilleafgiftsfonden for frugtavlen
Læs merePindstrup Haveprodukter 2018
Pindstrup Haveprodukter 2018 Få mere ud af din have I denne folder finder du hele Pindstrups sortiment til hobbybrug både sphagnumprodukter og tilbehør som fx gødning og plantekasser. Jord er ikke bare
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereSorter af økologiske spiseløg
Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser
Læs mereGødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller
Gødning Gødning med et PLUS! Organisk CO 2 -neutral Også til økologiske arealer Fri for tungmetaller Indholdsfortegnelse Side Indhold 2 Indholdsfortegnelse 3 Om ECOstyle og gødningsplan 4-5 Om ECOstyle
Læs mere