På TVÆRS Faste flerfaglige forløb (opdateret 5. juli 2018)

Transkript

1 På TVÆRS Faste flerfaglige forløb (opdateret 5. juli 2018) Indhold Flerfaglige forløb fra bekendtgørelsen... 2 Flerfaglige forløb på Frederiksborg Gymnasium og HF... 2 PT1: Foråret 1.g DHO... 3 PT2: Efteråret 2.g Innovation... 4 PT3: Foråret 2.g SRO... 6 PT4: Efteråret 3.g [Under udarbejdelse]... 9 PT5: Foråret 3.g SRP [Under udarbejdelse] Oversigt månedsplan, modulantal og fordybelsestid Basal videnskabsteori og faglige metoder filosofilærere Oversigt over fag i studieretninger, hvor der er krav om flerfaglige samarbejde Side 1 af 15

2 Flerfaglige forløb fra bekendtgørelsen 1.1 Identitet Studieretningsprojektet med tilhørende flerfaglige forløb udgør en central del af det faglige samspil i en studieretning. I det samlede forløb indgår naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag i samspil indenfor og på tværs af hovedområder. I studieretningsprojektet med tilhørende flerfaglige forløb arbejder eleverne med almene og videnskabsrelaterede problemstillinger, som overskrider det enkelte fag. Eleverne undersøger og behandler problemstillingerne ved hjælp af viden, kundskaber og faglige metoder fra de indgående fag med inddragelse af basal videnskabsteori Formål Studieretningsprojektet med tilhørende flerfaglige forløb styrker elevernes almendannelse og studieforberedende kompetencer. Elevernes almendannelse styrkes ved at arbejde med almene og videnskabsrelaterede områder, som overskrider det enkelte fag, og ved at udvikle og vurdere innovative løsninger på flerfaglige problemstillinger. Elevernes studiekompetence styrkes ved, at de arbejder selvstændigt med at fordybe sig i faglige problemstillinger og områder. Gennem skriftlig og mundtlig fremstilling skal eleverne lære at dokumentere, at de kan undersøge, formidle og diskutere en kompleks flerfaglig problemstilling. Eleverne lærer selvstændigt at opstille en problemformulering, som danner udgangspunkt for en skriftlig besvarelse af en stillet opgave, samt at tilrettelægge en projektorganiseret arbejdsproces ved undersøgelse af en problemstilling. Forløbene bidrager desuden til at give eleverne en bevidsthed om forskellige traditioner for erkendelse og viden og forbereder eleven til at foretage et selvstændigt uddannelses- og karrierevalg. Flerfaglige forløb på Frederiksborg Gymnasium og HF Intentionen med de fastlagte flerfaglige forløb på FGC4 - Hvert forløb indeholder en skriftlig og en mundtlig dimension, der også er gældende til eksamen. - Der er tænkt variation, fakultetsspredning og progression imellem forløbene. - Der tænkes faste fag i de forskellige forløb, som SR-koordinatorerne er med til at udvælge i samarbejde med SR-lærere (der tænkes særligt på fag med flerfaglige krav i studieretningerne se sidst i dokumentet). Det er værd at bemærke, at de flerfaglige samspil i dette hæfte ikke skal ses som udtømmende for det flerfaglige arbejde i de enkelte klasser. Ud over de beskrevne samspil skal alle fag samarbejde om træning af SRP-faglige elementer og toning generelt. Side 2 af 15

3 PT1: Foråret 1.g DHO Praktisk info Udgangspunkt for forløbet Fokus Fag: Dansk/historie Fra uge 6: 10 moduler i hvert fag Uge 14: Afl. af blanket Uge 14 + uge 15: Studiecenter Uge 17: Skrivedage - onsdag, torsdag og fredag Eksamensperioden: Mundtlig årsprøve (2½ elever i timen) Fordybelsestid: 15 fordybelsestimer (7,5 timer til hvert fag) Tværfagligt oversigtsforløb eller tematisk forløb med fagene dansk og historie Besvare en stillet opgaveformulering Skrive sammenhængende tekst Bevidsthed om taksonomi (redegørelse/analyse/diskussion) Formalia: indholdsfortegnelse, citatteknik, litteraturliste mm. Kendskab til metode [ light ] i begge fag Mundtlig formidling Læreplanens krav Placeres i slutningen af 1.g En flerfaglig opgave i dansk og historie. Som optakt gennemføres et obligatorisk forløb i samarbejde mellem de to fag på minimum 10 timer i hvert fag med vægt på fordybelse i et historisk emne samt på skriftlig og mundtlig formidling og relevante metoder i fagene, jf. læreplanerne i dansk A og historie A. Der afsættes fordybelsestid til udarbejdelse af dansk-historieopgaven. Produkt Individuel skriftlig opgave, 6-7 sider (15 elevtimer) + indholdsfortegnelse og litteraturliste + evt. bilag Lærerne udarbejder en opgaveformulering, som besvares individuelt ud fra elevers valgte materiale. Mundtlig årsprøve med talepapir (eksamenslignende forhold) SRP-faglige mål, der trænes: Besvare en stillet opgaveformulering, således at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen Planlægge og gennemføre en undersøgelse af en problemstilling med anvendelse af viden, kundskaber og metoder [ light ]fra indgående fag Demonstrere faglig indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder Udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale Skriftligt formidle et fagligt område og beherske fremstillingsformen i en faglig opgave, herunder citatteknik, noter, kildefortegnelse, omfang og layout Lærerevaluering Evaluering med vægt på formalia, opgavens delelementer og på resultatet. Feedforward-skabelon: Skabelon over formalia, kort om indhold og om den mundtlige fremstilling. Side 3 af 15

4 PT2: Efteråret 2.g Innovation Praktisk info Udgangspunkt for forløbet Fag: 2 fag, fakultetsspredning Uge 47 og mandag i uge 48: 19 moduler, 7 moduler pr. fag. Fordybelsestid: 5 fordybelsestimer Eksterne aktører opstiller et antal problemstillinger, der lægger op til innovation. Lærerne understøtter en innovativ tilgang til problemstillinger det kan være via innovative metoder, modeller ell er værktøjer. Der arbejdes med et virkeligt problem, hvor man inddrager omverdenen og eksterne partnere (der har problemet), idet formålet er at gøre det så virkelighedsnært og konkret som muligt. Formatet er en innovativ projektuge, hvor eksterne samarbejdspartner pitcher problemstillinger i festsalen, der efterfølgende skal arbejdes med. Produktet kunne være præsentationer af produktløsninger i stande, som science slam eller via nettet der skal være tænkes brug af metoder fra fagene. Der afsluttes i festsalen. Eleverne arbejder i grupper i hele forløbet 5 fordybelsestimer Fokus Læreplanens krav Innovation og metodebevidsthed Udarbejde en problemformulering, der lægger op til et innovativt løsningsforslag på baggrund af arbejde med en kompleks flerfaglig problemstilling Besvare problemformuleringen i overordnede træk ved at udarbejde et kortfattet skriftligt produkt (fx. powerpoint eller udvidet disposition) + et metodeafsnit. Præsentere problemformulering, løsningsforslag og vurdering heraf til andre (udefra/en anden gruppe/for klassen/for 2.g-årgangen) Give feedback til andre grupper Produkt Udarbejde en problemformulering og et innovativt løsningsforslag til en flerfaglig problemstilling. Der skal indgå et sammenhængende skriftligt metodeafsnit, som afleveres til lærerne Side 4 af 15

5 SRP-faglige mål, der trænes: Lærerevaluering Kommentarer Afgrænse, formulere og begrunde en problemformulering på baggrund af en kompleks faglig problemstilling (1) Planlægge og gennemføre en undersøgelse af en problemstilling med anvendelse af viden, kundskaber og metoder fra indgående fag (3) demonstrere faglig indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder (4) Udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder (5) Gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med behandling af en kompleks faglig problemstilling (7) Mundtligt formidle et fagligt arbejde og de væsentligste konklusioner samt indgå i en faglig dialog herom (9) Hvis studieretningsprojektet omfatter innovation, skal eleverne kunne udvikle og vurdere innovative løsningsforslag (10). Skriftlig feedback på metodeafsnit Mundtlig fremadrettet evaluering af besvarelse + præsentation til grupper/andre/ekstern partner. Evt. sættes forløbet i gang før ugen, fremlæggelser/ tilbagemelding udskydes. Fordeling af fag PT2 Uge 47 + mandag uge 48 Klasse Fag Lærere Klasse Fag Lærere 2a BI Biologi TI 2n DA Dansk AD 2a DA Dansk HO 2n ng Naturgeografi AE 2c DA Dansk CK 2s DA Dansk BO 2c ng Naturgeografi KH 2s ng Naturgeografi CG 2d DA Dansk HP 2t DA Dansk JV 2d ng Naturgeografi SU 2t ng Naturgeografi AE 2f BI Biologi MK 2v BI Biologi SU 2f Ke Kemi JK 2v Ke Kemi MI 2i DA Dansk HM 2w if Informatik CU 2i ng Naturgeografi CG 2w Ke Kemi MI 2k DA Dansk MF 2x if Informatik EM 2k FyB Fysik RR 2x Ke Kemi JR 2k MU Musik NG 2y DA Dansk MH 2m DA Dansk EK 2y Fy Fysik AP 2m MU Musik RJ 2z BI Biologi SJ 2z Ke Kemi JU Side 5 af 15

6 PT3: Foråret 2.g SRO Praktisk info Udgangspunkt for forløbet Fokus Fag: 2 studieretningsfag Uge 1-9: Studieretningsopgaveuger, 4 moduler pr. fag Uge 1 eller uge 2: 1 modul om videnskabsteori med filosofilærer (tonet i forhold til deltagende SR-fag) inkl. 1-2 lærere. Uge 1: Lærere udmelder fællesemne Uge 3-4: Søgekursus i studiecentret Torsdag d. 24. januar afl. blanket med emne, problemformulering og kilder. Uge 5: 3 skrivedage - Opgaven afleveres fredag kl Uge 9: Fremlæggelser under eksamenslignende forhold onsdag, torsdag og fredag (2 elever i timen). Fordybelsestid: 20 fordybelsestimer Udgangspunktet for forløbet er at lave en mini-srp, hvor lærerne vælger emne, eleverne laver problemformulering, og lærerne udarbejder en opgaveformulering. Arbejde med en flerfaglig problemstilling med inddragelse af fagenes metoder Skriftlig dimension: Udarbejde en problemformulering på baggrund af en stillet opgaveformulering (Udarbejde en skriftlig opgave på baggrund af en stillet opgaveformulering) Besvare en flerfaglig opgaveformulering Skrive sammenhængende tekst som i DHO Bevidsthed om taksonomi (redegørelse/analyse/diskussion) som i DHO Formalia: abstract, indholdsfortegnelse, citatteknik, litteraturliste mm. Udvælgelse og anvendelse af selvvalgt materiale Anvendelse af viden fra forskellige fag og faglige hovedområder Skrive et kort metodeafsnit Mundtlig dimension: (formuleringer hentet fra læreplanen) Den mundtlige præsentation af projektet og dets vigtigste konklusioner Faglig indsigt og fordybelse i den faglige dialog samt kombination af viden fra indgående fag Eksaminandens evne til at foretage metodiske, tværfaglige og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med projekter og valg af indgående fag Side 6 af 15

7 Læreplanens krav Placeres i løbet af sidste del af 2.g Et flerfagligt forløb, som afsluttes med en studieretningsopgave som træning til I forløbet skal indgå mindst ét studieretningsfag Der inddrages basal videnskabsteori og faglig metode med udgangspunkt i de fag, som indgår i forløbet. Eleven skriver en individuel besvarelse af den flerfaglige studieretningsopgave (ca. seks til otte sider). Hertil afsættes fordybelsestid. Forløbet med studieretningsopgaven afsluttes med elevens fremlæggelse af sin besvarelse, dialog mellem elev og vejledere herom og en evaluering rettet fremad mod Produkt SRP-faglige mål, der trænes: Lærerevaluering Kommentarer Individuel skriftlig opgave, 6-8 sider, abstract, indholdsfortegnelse og litteraturliste Individuel mundtlig fremlæggelse + dialog med vejledere Besvare en stillet opgaveformulering, således at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen (2) Planlægge og gennemføre en undersøgelse af en problemstilling med anvendelse af viden, kundskaber og metoder fra indgående fag (3) Demonstrere faglig indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder (4) Udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder (5) Udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale (6) Gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med behandling af en kompleks faglig problemstilling (7) Skriftligt formidle et fagligt område og beherske fremstillingsformen i en faglig opgave, herunder citatteknik, noter, litteraturliste, omfang og layout (8) Mundtligt formidle et fagligt arbejde og de væsentligste konklusioner samt indgå i en faglig dialog herom (9) Mundtlig evaluering som er rettet fremad mod SRP med vægt på formalia, opgavens delelementer og på resultatet. FEEDFORWARD-SKABELON: Skabelon over formalia, kort om indhold og om den mundtlige fremstilling. FEEDFORWARD-SKABELON: Mundtlig feedback og skriftligt om formalia, kort om indhold og om den mundtlige fremstilling. Skriftlig feedback på både skriftligt og mundtligt produkt. Skal pege fremad mod SRP Evt. innovation Side 7 af 15

8 PT3 - Foråret årsprøve i uge 9 Klasse Fag ærere Klasse Fag Lærere 2a bi Biologi TI 2n DA Dansk AD 2a DA Dansk HO 2n ng Naturgeografi AE 2c DA Dansk CK 2s DA Dansk BO 2c ng Naturgeografi KH 2s ng Naturgeografi CG 2d DA Dansk HP 2t DA Dansk JV 2d ng Naturgeografi SU 2t ng Naturgeografi AE 2f BI Biologi MK 2v BI Biologi SU 2f Ke Kemi JK 2v Ke Kemi MI 2i DA Dansk HM 2w if Informatik CU 2i ng Naturgeografi CG 2w Ke Kemi MI 2k DA Dansk MF 2x if Informatik EM 2k FyB Fysik RR 2x Ke Kemi JR 2k MU Musik NG 2y DA Dansk MH 2m DA Dansk EK 2y Fy Fysik AP 2m MU Musik RJ 2z BI Biologi SJ 2z Ke Kemi JU Side 8 af 15

9 PT4: Efteråret 3.g [Under udarbejdelse] Praktisk info Udgangspunkt for forløbet Fokus Fag: 2 fag, ingen krav Uge 49 eller 50: 12 moduler over 4 dage, 4 moduler til hvert fag. Eleverne kan vælge emnet frit ud fra de indgående fag, men lærerne kan også vælge at fastlægge emne og evt. udarbejde et tilhørende ressourcerum. Eleverne skal selv finde materiale til udarbejdelse af problemformuleringen Eleverne modtager vejledning i løbet af forløbet. Eleverne bestemmer selv, om de vil arbejde individuelt eller i grupper Videnskabsteori delelementer, metodeovervejelser og erfaring med at få vejledning Udarbejde en problemformulering og have metodeovervejelser, evt. innovativt løsningsforslag Der skal indgå et afsnit som indeholder metodeovervejelser Brug af vejledning Mundtlig dimension: Demonstrere forståelse for det at arbejde med flere fag, herunder fagenes metoder => kendskab til fagenes muligheder og begrænsninger Demonstrere kendskab til basal videnskabsteori i de indgående fag Demonstrere forståelse for, hvad det vil sige at arbejde problemorienteret Læreplanens krav Produkt SRP-faglige mål, der trænes: Gruppefremlæggelser/ eller udvalgte grupper fremlægger. Mundtlig præsentation og efterfølgende samtale med læreren Lærerevaluering Kommentarer FEEDFORWARD-SKABELON: Mundtlig feedback om indhold og den mundtlige fremstilling. Skriftlig feedback på mundtligt produkt. Skal pege fremad mod SRP. Samtale med klassen efter prøveeksaminerne erfaringer, tips og tricks Problemformuleringen skal i kort form afgrænse den faglige problemstilling for projektet ved at angive, hvad der skal undersøges og analyseres, samt angive hvilke materialer og faglige metoder, som eleven forventer at inddrage i undersøgelsen og analysen Evt. innovation Evt. sættes forløbet i gang før ugen, fremlæggelser/ tilbagemelding udskydes Side 9 af 15

10 PT5: Foråret 3.g SRP [Under udarbejdelse] Praktisk info SRP skal skrives mellem 1. marts og 15. april. Skrives i uge Inden påske. I perioden op til er der 15timers undervisning i basal videnskabsteoroi v. filosofilærere (se næste side). Udgangspunkt for forløbet Ca. 15 timer: Basal videnskabsteori fordelt i forhold til de tre fakulteter 3 dage. Se model på de efterfølgende sider. Timer er ikke fra de 20 timer afsat til SRP. Fra 20 timers-srp- puljen: Vejledning i SRP det formelle Vejledning i fag og vejledning i afsluttende fag. Minimum 2 vejlederrunder. Skrivedage + vejledningscaféer Fokus Læreplanens krav Produkt SRP-faglige mål, der trænes: Lærerevaluering Kommentarer Side 10 af 15

11 Oversigt månedsplan, modulantal og fordybelsestid aug sep okt nov dec jan Feb mar apr maj jun 1g PT1 Fra uge 6 Oversigtsforløb Uge 16: 3 skrivedage Årsprøve aug sep okt nov dec Jan Feb mar apr maj jun 2g PT2 Uge 47/48 PT3 Uge1-6 Uge 5: 3 skrivedage Mundtlig prøve i uge 9 aug sep okt nov dec jan Feb mar apr maj jun 3g PT4 Uge 49/50?? SRP-skrives i uge (2019: 25. marts- 8. april) SRP skal skrives mellem 1. marts og 15. april. Før påske SRP-eksamen Ugeforløb (moduler) Lærerbesætning (moduler) 130 timer pulje Fordybelses -tid Fag PT1 - DHO 10 pr. fag 1 modul studiecenter/ht (PT) + 1 lærer 15 DA/HI PT2 - innov pr. lærer 3 moduler fra hvert fag (4 moduler fra 130-timers puljen) (4 moduler fra 130-timers puljen 5?/? NAT-fag? Ikke DA/HI? PT3- SRO 4 pr. fag + mundtlig prøve i semesteret. 1 modul studiecenter/ht (PT) + 1 modul videnskabsteori (v. en filosofilærer) 20 SR/SR PT4 12 (4 dage) 4 pr. fag + 1 modul pr. lærer til dele ud over faget.?/? PT5 - SRP 20 timers vejledning/hjælp Filosofilærer 15 timer i alt fag på A + 1 fag I alt Side 11 af 15

12 Basal videnskabsteori og faglige metoder filosofilærere Forslag til planlægning af arbejdet med basal videnskabsteori og faglig metode på FG. [Minimum 20 timer, - og de skal placeres før studieretningsprojektet de er ikke en del af de 50 timer.] Arbejdet skal pege hen imod Studieretningsprojektet i 3.g. og sætter eleven i stand til ved det mundtlige forsvar at gøre sig basale metodiske og videnskabsteoriske overvejelser Plan for progression: 1.g.: Dansk-historieopgaven (- de deltagende fags metoder i konkret anvendelse). Ansvarlige: de deltagende lærere. 2.g.: Studieretningsopgaven (- de deltagende fags metoder og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med den konkret problemstilling). [Evt. på baggrund af et katalog af begreber udarbejdet af filosofi-lærerne eller 1. modul af en filosofilærer om basal videnskabsteori i relation til projektet]. Ansvarlige: de deltagende lærere. 3.g. Tre videnskabsdagen á 3 moduler om basal videnskabsteori (ca. 15. timer). Vi foreslår en placering i foråret umiddelbart inden SRP sættes i gang. Ansvarlige: Filosofilærerne. Nedenfor følger en kortfattet beskrivelse af de tre dage i 3.g. De tre dages indhold planlægges, så de i princippet kan lægges i vilkårlige rækkefølge i skemaet. Dag 1 Fokus: Humanistisk videnskabsteori Modul 1: Grundlæggende begreber/begrebspar. Hermeneutik, fortolkning, forforståelse. Kildekritik. Betydning og mening i forhold til verden. Modul 2: Arbejde med konkrete cases (eksemplariske - gerne videnskabshistoriske). Modul 3: Præsentationer, opsamling og diskussion Dag 2 Fokus: Samfundsvidenskabelig videnskabsteori Modul 1: Grundlæggende begreber/begrebspar. - Hvad er formålet med den kvalitative metode, og hvilken type viden kan metoden generere? (Fordele og ulemper ved den hermeneutiske tilgang til viden) - Hvad er formålet med den kvantitative metode? Talmateriale kan bruges til antagelser om hvordan verden ser ud (Hypotetisk-deduktiv metode) - Hvad er komparativ metode? Modul 2: Arbejde med konkrete cases (eksemplariske - gerne videnskabshistoriske). Modul 3: Præsentationer, opsamling og diskussion Dag 3 Fokus :Naturvidenskabelig videnskabsteori Modul 1: Grundlæggende begreber/begrebspar. Indsamling af data: observation-eksperiment. Forbehold ved observation-eksperiment. Modeller og teori: Heuristiske modeller. Kvantitative matematiske modeller. Hvilken viden: Grundlæggende antagelser. Foreløbig og fejlbarlig viden. Paradigme-begrebet. Modul 2: Arbejde med konkrete cases (eksemplariske - gerne videnskabshistoriske). Cases: Barselssyge. Måling af lyset hastighed. Modul 3: Præsentationer, opsamling og diskussion. Hvornår accepteres noget som sandt? Hvad er videnskab? Side 12 af 15

13 Oversigt over fag i studieretninger, hvor der er krav om flerfaglige samarbejde SR-koordinatorer skal overveje at bruge de flerfaglige krav i studieretningerne til at understøtte skolens flerfaglige forløb. NAT 1: Matematik A - Fysik B - Kemi B a) Mat: Der skal tilrettelægges sammenhængende undervisningsforløb, hvor matematik indgår i fagligt samspil med andre fag i studieretningen med det hovedsigte at udvikle elevernes kendskab til matematikkens vekselvirkning med kultur, videnskab og teknologi. Mindst e t af forløbene skal være et fagligt samspil med et af studieretningens centrale fag. Matematik indgår desuden på lige fod med andre fag i de flerfaglige forløb, der forbereder eleverne til arbejdet med b) Fys: Når fysik B indgår i en studieretning, skal der tilrettelægges forløb sammen med fag i studieretningen, som viser styrken i fagenes samspil og perspektiverer fysikken. Den faglige progression skal koordineres med matematik, så eleverne oplever sammenhæng mellem de to fag. Der skal specielt tilrettelægges forløb, hvor fysik og matematik arbejder sammen om behandlingen af modeller for konkrete fysiske systemer, så begrebsdannelsen i begge fag understøttes. c) Når kemi B er studieretningsfag, skal der tilrettelægges forløb sammen med andre fag, som viser styrken i fagenes samspil og perspektiverer kemi. Et forløb skal så vidt muligt omfatte et samarbejde et andet studieretningsfag. NAT 2: Matematik A - Fysik A - Kemi B a) Mat: Der skal tilrettelægges sammenhængende undervisningsforløb, hvor matematik indgår i fagligt samspil med andre fag i studieretningen med det hovedsigte at udvikle elevernes kendskab til matematikkens vekselvirkning med kultur, videnskab og teknologi. Mindst e t af forløbene skal være et fagligt samspil med et af studieretningens centrale fag. Matematik indgår desuden på lige fod med andre fag i de flerfaglige forløb, der forbereder eleverne til arbejdet med b) Når fysik A indgår i en studieretning, skal der tilrettelægges forløb sammen med fag i studieretningen, som viser styrken i fagenes samspil og perspektiverer fysikken. Den faglige progression skal koordineres med matematik, så eleverne oplever sammenhæng mellem de to fag. Der skal specielt tilrettelægges forløb, hvor fysik og matematik arbejder sammen om behandlingen af modeller for konkrete fysiske systemer, så begrebsdannelsen i begge fag understøttes. c) Når kemi B er studieretningsfag, skal der tilrettelægges forløb sammen med andre fag, som viser styrken i fagenes samspil og perspektiverer kemi. Et forløb skal så vidt muligt omfatte et samarbejde et andet studieretningsfag. NAT 3: Matematik A - Kemi A - Fysik B a) Mat: Der skal tilrettelægges sammenhængende undervisningsforløb, hvor matematik indgår i fagligt samspil med andre fag i studieretningen med det hovedsigte at udvikle elevernes kendskab til matematikkens vekselvirkning med kultur, videnskab og teknologi. Mindst e t af forløbene skal være et fagligt samspil med et af studieretningens centrale fag. Matematik indgår desuden på lige fod med andre fag i de flerfaglige forløb, der forbereder eleverne til arbejdet med b) Når fysik B indgår i en studieretning, skal der tilrettelægges forløb sammen med fag i studieretningen, som viser styrken i fagenes samspil og perspektiverer fysikken. Den faglige progression skal koordineres med matematik, så eleverne oplever sammenhæng mellem de to fag. Der skal specielt tilrettelægges forløb, hvor fysik og matematik arbejder sammen om behandlingen af modeller for konkrete fysiske systemer, så begrebsdannelsen i begge fag understøttes. c) Når kemi A er studieretningsfag, skal der tilrettelægges forløb sammen med andre fag, som uddyber, anvender eller perspektiverer kemi. Et forløb skal omfatte et samarbejde med matematik. NAT 4: Matematik A - Bioteknologi A - Fysik B a) Mat: Der skal tilrettelægges sammenhængende undervisningsforløb, hvor matematik indgår i fagligt samspil med andre fag i studieretningen med det hovedsigte at udvikle elevernes kendskab til matematikkens vekselvirkning med kultur, videnskab og teknologi. Mindst e t af forløbene skal være et fagligt samspil med et af studieretningens centrale fag. Matematik indgår desuden på lige fod med andre fag i de flerfaglige forløb, der forbereder eleverne til arbejdet med b) I bioteknologi A skal der tilrettelægges forløb sammen med andre fag, som uddyber, anvender eller perspektiverer bioteknologi. Der skal være et forløb, som omfatter et samarbejde med matematik. c) Når fysik B indgår i en studieretning, skal der tilrettelægges forløb sammen med fag i studieretningen, som viser styrken i fagenes samspil og perspektiverer fysikken. Den faglige progression skal koordineres med matematik, så eleverne oplever Side 13 af 15

14 sammenhæng mellem de to fag. Der skal specielt tilrettelægges forløb, hvor fysik og matematik arbejder sammen om behandlingen af modeller for konkrete fysiske systemer, så begrebsdannelsen i begge fag understøttes. NAT 5 + NAT 6: Biologi A - Kemi B a) Når biologi A er studieretningsfag, skal der efter grundforløbet tilrettelægges forløb sammen med andre fag, som uddyber, anvender eller perspektiverer biologi. Der skal indgår et forløb, som omfatter et samarbejde med det andet studieretningsfag. b) Når kemi B er studieretningsfag, skal der tilrettelægges forløb sammen med andre fag, som viser styrken i fagenes samspil og perspektiverer kemi. Et forløb skal så vidt muligt omfatte et samarbejde et andet studieretningsfag. SAMF 1: Samfundsfag A - Matematik A a) Samf: I studieretningsforløb skal mindst e t af de to skriftlige projekter nævnt under pkt være et flerfagligt projekt. Projekterne skal være konkrete og indeholde en faglig problemstilling med en tydelig samfundsfaglig dimension. I behandlingen af problemstillingen indgår der en redegørelse for de anvendte metoder og empirisk materiale til dokumentation, og der demonstreres evne til faglig fordybelse. I behandlingen af dele af det økonomiske stofområde og dele af kvantitativ metode, herunder anvendelse og fortolkning af statistiske mål, sker der en samordning med matematik. b) Mat: Der skal tilrettelægges sammenhængende undervisningsforløb, hvor matematik indgår i fagligt samspil med andre fag i studieretningen med det hovedsigte at udvikle elevernes kendskab til matematikkens vekselvirkning med kultur, videnskab og teknologi. Mindst e t af forløbene skal være et fagligt samspil med et af studieretningens centrale fag. Matematik indgår desuden på lige fod med andre fag i de flerfaglige forløb, der forbereder eleverne til arbejdet med SAMF 2: Samfundsfag A - Engelsk A a) Samf: I studieretningsforløb skal mindst e t af de to skriftlige projekter nævnt under pkt være et flerfagligt projekt. Projekterne skal være konkrete og indeholde en faglig problemstilling med en tydelig samfundsfaglig dimension. I behandlingen af problemstillingen indgår der en redegørelse for de anvendte metoder og empirisk materiale til dokumentation, og der demonstreres evne til faglig fordybelse. I behandlingen af dele af det økonomiske stofområde og dele af kvantitativ metode, herunder anvendelse og fortolkning af statistiske mål, sker der en samordning med matematik. b) Engelsk A indgår desuden i de flerfaglige forløb, der forbereder eleverne til arbejdet med SAMF 3: Samfundsfag A - Tysk Fortsætter A a) Samf: I studieretningsforløb skal mindst e t af de to skriftlige projekter nævnt under pkt være et flerfagligt projekt. Projekterne skal være konkrete og indeholde en faglig problemstilling med en tydelig samfundsfaglig dimension. I behandlingen af problemstillingen indgår der en redegørelse for de anvendte metoder og empirisk materiale til dokumentation, og der demonstreres evne til faglig fordybelse. I behandlingen af dele af det økonomiske stofområde og dele af kvantitativ metode, herunder anvendelse og fortolkning af statistiske mål, sker der en samordning med matematik. b) Tysk: Når tysk fortsættersprog A indgår i en studieretning, skal det bidrage til det faglige samspil i studieretningen, og dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil. SAMF 4: Samfundsfag A - Fransk fortsætter A a) Samf: I studieretningsforløb skal mindst e t af de to skriftlige projekter nævnt under pkt være et flerfagligt projekt. Projekterne skal være konkrete og indeholde en faglig problemstilling med en tydelig samfundsfaglig dimension. I behandlingen af problemstillingen indgår der en redegørelse for de anvendte metoder og empirisk materiale til dokumentation, og der demonstreres evne til faglig fordybelse. I behandlingen af dele af det økonomiske stofområde og dele af kvantitativ metode, herunder anvendelse og fortolkning af statistiske mål, sker der en samordning med matematik. b) Fransk indgår i almen sprogforståelse og i de flerfaglige forløb, der forbereder eleverne til arbejdet med SPROG 1: Engelsk A - Spansk begynder A Tysk fortsætter B a) Engelsk A indgår desuden i de flerfaglige forløb, der forbereder eleverne til arbejdet med Side 14 af 15

15 b) Spansk indgår i almen sprogforståelse og i de flerfaglige forløb, der forbereder eleverne til arbejdet med c) Når tysk fortsættersprog B indgår i en studieretning, skal det bidrage til det faglige samspil i studieretningen, og dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil. SPROG 2: Engelsk A - Spansk begynder A Fransk B a) Engelsk A indgår desuden i de flerfaglige forløb, der forbereder eleverne til arbejdet med b) Spansk indgår i almen sprogforståelse og i de flerfaglige forløb, der forbereder eleverne til arbejdet med studieretningsprojektet c) Fransk B: Dele af kernestof og supplerende stof skal vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil mellem fagene og i studieretningen. I tilrettelæggelsen af undervisningen inddrages desuden elevernes viden og kompetencer fra andre fag, som eleverne hver især har, så de bidrager til perspektivering af emnerne og belysning af fagets almendannende sider. Fransk indgår desuden i almen sprogforståelse og i de flerfaglige forløb, der forbereder eleverne til arbejdet med studieretningsprojektet SPROG 3: Engelsk A tysk fortsætter A samfundsfag B a) Engelsk A indgår desuden i de flerfaglige forløb, der forbereder eleverne til arbejdet med b) Tysk A: Når tysk fortsættersprog A indgår i en studieretning, skal det bidrage til det faglige samspil i studieretningen, og dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil. c) Samfundsfag: Dele af kernestof og supplerende stof skal vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil mellem fagene og i studieretningen. I samspil med andre fag bidrager samfundsfag B med begreber, teori og empiri til en sammenhængende forståelse af aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og med metodiske værktøjer til mindre empiriske undersøgelser. SPROG 4: Engelsk A tysk fortsætter A samfundsfag B a) Engelsk A indgår desuden i de flerfaglige forløb, der forbereder eleverne til arbejdet med b) Tysk A: Når tysk fortsættersprog A indgår i en studieretning, skal det bidrage til det faglige samspil i studieretningen, og dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil. c) Samfundsfag: Dele af kernestof og supplerende stof skal vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil mellem fagene og i studieretningen. I samspil med andre fag bidrager samfundsfag B med begreber, teori og empiri til en sammenhængende forståelse af aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og med metodiske værktøjer til mindre empiriske undersøgelser. SPROG 5: Engelsk A - Spansk A - Latin C a) Engelsk A indgår desuden i de flerfaglige forløb, der forbereder eleverne til arbejdet med b) Spansk indgår i almen sprogforståelse og i de flerfaglige forløb, der forbereder eleverne til arbejdet med c) Latin c: Når faget er studieretningsfag, vælges og behandles dele af kernestof og supplerende stof, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. MUS 1: Musik A - Engelsk A a) Musik A indgår desuden i de flerfaglige forløb, der forbereder eleverne til arbejdet med studieretningsprojektet b) Engelsk A indgår desuden i de flerfaglige forløb, der forbereder eleverne til arbejdet med MUS2: Musik A - Matematik A a) Musik A indgår desuden i de flerfaglige forløb, der forbereder eleverne til arbejdet med b) Mat: Der skal tilrettelægges sammenhængende undervisningsforløb, hvor matematik indgår i fagligt samspil med andre fag i studieretningen med det hovedsigte at udvikle elevernes kendskab til matematikkens vekselvirkning med kultur, videnskab og teknologi. Mindst e t af forløbene skal være et fagligt samspil med et af studieretningens centrale fag. Matematik indgår desuden på lige fod med andre fag i de flerfaglige forløb, der forbereder eleverne til arbejdet med Side 15 af 15