JEG DELTAGER ALTSÅ ER JEG Alle børn er unikke. Videreuddannelse og Kompetenceudvikling VIA University College
|
|
- Olaf Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 JEG DELTAGER ALTSÅ ER JEG Alle børn er unikke Videreuddannelse og Kompetenceudvikling VIA University College
2 Inklusion god praksis Defineres af Kjær (2009), som den veludførte og kvalificerede indsats, som er præget af udvikling, analyse, refleksion og kritisk undersøgelse af egen praksis.
3 God praksis Er ikke en metode, men en pædagogisk praksis, hvor samspillet mellem børn og voksne er præget af: Anerkendende kommunikation Velmenende voksne som opmuntrer Vejledt deltagelse hjælpe ind i samvær med andre børn, spontant eller forberedt. Differentierede deltagelsesmuligheder og -betingelser Udvekslingstone at tale med børn, og ikke til børn Medinddragelse og medbestemmelse Tydeliggørelse af institutionens regler, normer og værdier hjælp til afkodning, med godt humør og glimt i øjet Connie Søe Henriksen 3
4 God praksis Hvor pædagogen har opmærksomhed på børns leg og egen virksomhed Ved at være på pletten, vejlede så børnene selv kan stoppe op og justere Voksne er tilgængelige og børn har tillid til dem Afstemme tempo og intensitet. Ting må tage den tid det tager. Afstemme og skalere børns affekter Hjælpe børn til at undgå at tabe ansigt eller blive drillet Hjælpe børn til at koble sig på legen, give børn fif og råd til at udvide legen og give energi til legen. Guidning. Værne om legen. Give børn medansvar for omsorgen for mindre børn, eller børn som har sværere ved at afkode situationer og normer Connie Søe Henriksen 4
5 God praksis Som balancerer mellem det institutionelle og det hjemlige, det formelle og det uformelle. Har en tydelig markering af institutionen som et specifikt socialt og kulturelt rum som adskiller sig fra det private og det offentlige Det institutionelle rum betragtes som et læringstrænings- og socialiseringsrum, som også indebærer diskussioner, forhandlinger, forklaringer, konflikter Tonen er præget af hverdagspli, anstændig og etisk forsvarlig omgang med sig selv og andre Connie Søe Henriksen 5
6 Pædagogisk praksis i de gode eksempler er præget af: Systematisk guidning af børn i forhold til socialt samspil med fokus på handlemuligheder Systematisk italesættelse og afkodning af følelser, aflæsninger, relationer i samspil med børnene Systematisk arbejde med at gøre specialbørn attraktive for de andre børn Systematisk og aktiv håndhævelse af, at ingen børn skal føle sig forladt eller udsat (især i konfliktsituationer) Systematisk arbejde med at fase hjælp ud og med at give præcis, tilstrækkelig og relevant hjælp samt tydeliggøre progression for alle og for barnet selv Kjær, s. 255 Connie Søe Henriksen 6
7 Pædagogiske principper 1. princip. Pædagogerne etablerer gensidigt forpligtende relationer med børnene, og børn samarbejder tæt med voksne og andre børn 2. princip. Udsatte børn skærmes ikke imod socialt liv, men udsættes for det via vejledt deltagelse, stilladsering, guidet erfaringsdannelse. 3. princip. Pædagogerne tager ansvar for at specialbørn lærer at lege 4. Princip. Pædagogikken er ressourceorienteret uden usynliggørelse af vanskeligheder Kjær, s
8 Basis for al pædagogik er børnesynet Der er i de senere år sket et mærkbart paradigmeskift indenfor forståelsen af hvad et barn er for en størrelse Hvordan bliver man god til at se, forstå og intervenere i forhold til de grundlæggende børnesyn?
9 Voksnes definitionsmagt henviser til at voksne er i en overmægtig position i forhold til barnet, når det gælder dets oplevelse af sig selv. Berit Bae, s. 7
10 den måde voksne svarer på barnets kommunikation, hvordan de sætter ord på dets handlinger og oplevelser, hvad de reagerer på og ikke i disse processer ligger deres definitionsmagt. ibid
11 Bagvedliggende antagelser i subjekt-objekt forholdet Barnet kan og skal kontrolleres det er driftstyret Børn udvikles og dannes gennem ydre påvirkning den acceptable adfærd frembringes gennem påvirkning. Subjektet (læreren) giver eleven indsigt relationen ses udefra og lineært belønning, straf, gode råd, resultater og konklusioner er redskaber man benytter sig af indenfor dette børne- og menneskesyn.
12 Bagvedliggende antagelser i subjekt-subjekt forhold Børn bringer sin egen indre verden ind i sine relationer med andre Intersubjektiv deling fører til børns selvudvikling Børn har evnen til selvrefleksivitet Barnet kan ikke forstås uafhængigt af den kontekst det befinder sig i eller de relationer det er i med andre. Subjektet gør sig ikke til ekspert på den andens oplevelse den anden kan komme til stede med sin egen indre oplevelse
13 Det nye børneparadigme Børn er født sociale Børns reaktioner er altid meningsfulde Børn kan tage et personligt ansvar i starten bare lidt, men så mere og mere! Juul og Jensen, s. 122
14 Bent Madsen om dannelsesfællesskaber og inklusion Madsens pointe er, at for at opleve sig selv som inkluderet i vores samfund, må man aktivt deltage i følgende praksisfællesskaber. 14
15 Tilhørsfællesskab Social kompetence Deltagelse: Social kompleksitet Normalitet afvigelse Afhængighed - selvstændighed Arbejdsfællesskab Professionel kompetence Selvforsørgelse: Produktiv kapacitet Social værdi devaluering Nyttig - unyttig Eksistentiel reflektion EEE Personlig dannelse -At gøre -At kunne -At vide -At ville -At være Identitet Værdibaserede fællesskaber Kulturel kompetence Mening og betydning: Kulturel diversitet Anerkendelse fremmedgørelse Frihed - sikkerhed Medborgerfællesskab Politisk kompetence Rettigheder og pligter: Kollektive livshorisonter Medborger - klient Deltagelse - beskyttelse Madsen, B. (2005): Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund. P.316. Hans Reitzels Forlag, København K
16 Deltagelse jf. Wenger i Madsen, 2005: 318 Der er tre faktorer, der opretholder fællesskaber og får dem til at fungere 1. Et fælles indhold, der opleves betydningsfuldt for deltagerne 2. Et gensidigt engagement af en vis varighed, hvor deltagerne deler viden og erfaringer med hinanden 3. Et repertoire af fælles historier og begivenheder som deltagerne kan identificere sig med
17 Aktørperspektivet og kontekst Forståelse af disse begreber omsat i god praksis gennem refleksion af egne grundlæggende antagelser og evt. etablering af ny viden, er grundlæggende for udvikling af inkluderende pædagogik. At betone fællesskabet betyder altså ikke at nedtone individet men at se dem som forbundne og hinandens årsag. Videreuddannelse og Kompetenceudvikling VIA University College
18 Foreløbige resultater fra VIDA ift. børnene Der er nu forskelle i børnenes kompetencer i de tre former for institutioner. Kontrolgruppen og de øvrige grupper: der ses ingen ændringer i børns selvstændighed og koncentration, sociabilitet, anti-social adfærd/uroligheder, forståelse af natur/naturfænomener, kulturelle kompetencer, udtryksformer og værdier samt nysgerrig udforskning Højere score i VIDA Basis og Basis + i forhold børns kompetence til samarbejde og tilpasningsevne, og børns sproglige kompetencer Højere score i VIDA Basis +: børns empati og prosociale adfærd, matematisk-logisk forståelse og kompetencer, mestring af udfordringer mht læring, samt initiativtagning og kreativitet Jensen, s
19 Grundlæggende antagelser Grundlæggende antagelser handling miskmatch Single loop Dobbelt loop
20 Refleksion i og over handling Refleksion som 1. orden Rationel målrettet tænkning Det at forholde sig til direkte til en begivenhed eller hændelse i verden, fx som et problem, der skal løses Stoppe op, fokusere og eksperimentere ift et veldefineret problem Refleksion som 2. orden Gensidig spejlingsadfærd Spejling, der omfatter mulighed for at tænke ud over sig selv Iagttage sig selv fra den andens perspektiv, og derved medtænke det udsigtspunkt, man iagttager verden fra Målet er ikke at løse problemet, men at undersøge for hvem og i hvilke sammenhæng noget kan siges at være et problem Metaniveau på relationer og kontekster Pointen er at man ikke nøjes med at iagttage, hvordan verden er, men også forholder sig til sine egne iagttagelser, hvordan de frembringes, fastholdes og forandres i interaktion med omverdenen (Ryberg:2006:24) Videreuddannelse og Kompetenceudvikling VIA University College
21 Refleksion af 1. orden En rationel, målrettet refleksion idet man forholder sig direkte til en begivenhed eller hændelse ofte i form af et problem der skal løses En aktiv granskning/overvejelse hvor der gives tid til at stoppe op og knytte an til tidligere erfaringer og derudfra konstruere en mulig ny forholdemåde
22 Spørgsmål indenfor 1. orden Hvad foregår der her? Hvad er det for en udfordring du står overfor? Hvad er løsningen på problemet? Hvad har du tænkt dig at gøre ved det? Hvem kan være med til at løse dette problem?
23 Refleksion af 2. orden Medtænke det udsigtspunkt man iagttager verden ud fra Hvordan er man selv med til at frembringe og eventuelt vedligeholde situationen og problemet Blik for den kontekst og de relationer der konstruerer og forstår en hændelse som et problem
24 Spørgsmål indenfor 2. orden Hvordan tænker jeg egentlig om inklusion? Hvad er inklusion for vores organisation? Er min tænkning med til at opretholde og vedligeholde at vi ikke får inkluderet de børn vi faktisk skal? Hvordan er mine iagttagelser af en situation forskellig fra andres iagttagelser?
25 AKTIONSLÆRING Læring gennem fællesskab og aktioner Videreuddannelse og Kompetenceudvikling VIA University College
26 Hvorfor bruge Aktionslæring? I vidensamfundet udfordres den enkelte medarbejder, gruppen og organisationen i forhold til at kunne håndtere usikkerhed og flertydighed at kunne træffe beslutninger og iværksætte handlinger på et reflekteret grundlag at kunne lære af sine handlinger
27 Hvad er AktionsLæring? AL er reflekteret læring i fællesskab, forpligtet over tid, med max grad af frivillighed Brændstof for læringen er real-life-timeaktioner=projekthandlinger ift. daglig praksis Deltagerne har ejerskab til projekterne/aktionerne og vover pelsen og med mulighed for at fejle Læring medieres af rammesat læringsgruppe kendetegnet ved undersøgelse og refleksion
28 Hvad er et projekt? Skal være et ægte projekt fra deltagerens egen daglige praksis Skal afgrænses og beskrives i starten af forløbet men kan ændre sig Formålet med projektet må være klart Man skal have ejerskab til sit projekt man skal være motiveret og det skal give mening Der skal være råderum Projektet skal være udfordrende Projektet skal betyde noget for andre
29 Hvad er en aktion? Aktion Aktiv handling Læring En ændring i forståelse Aktionslæring udvikler En ændring i forståelse via aktiv handling Udvikling af praksis og personlig kompetenceudvikling (ALs to ben dobbelt kompetenceudvikling) Videreuddannelse og Kompetenceudvikling VIA University College
30 Personligt læringsfokus AL projekt personligt læringsfokus aktør
31 Aktionslæringens DNA Aktion (A) og Læring (L) udgør de to hovedstrænge i den dna, der er metafor for aktionslæringens livfuldhed. De 4 basepar er i denne sammenhæng: FF: Forpligtende fællesskab Q: Nysgerrig udspørgen R: Refleksion SR: Stram, men rummelig rammesætning VIA - AktionsLæring 31
32 Hvor kommer AL fra? Begrebet Aktionslæring er en oversættelse af det engelske Action Learning et koncept udviklet af en eng. fysiker Reginal Revans Revans siger om sammenhængen mellem handling og læring: There can be no learning without action, and no action without learning. Der er en indre sammenhæng mellem Action og Learning.
33 Aktionslæringens DNA Aktion (A) og Læring (L) udgør de to hovedstrænge i den dna, der er metafor for aktionslæringens livfuldhed. De 4 basepar er i denne sammenhæng: FF: Forpligtende fællesskab Q: Nysgerrig udspørgen R: Refleksion SR: Stram, men rummelig rammesætning
34 Learning by doing og doing by learning t2 Arbejde i læringsgruppen t1 t3 Udsnit af daglig praksis
35 Hvad er forholdet mellem aktioner og læring? Ifg. Revan sker varige adfærdsændringer mere sandsynligt efter omfortolkning af hidtidige erfaringer end de skyldes tilførsel af ny viden Ligestillede kolleger kan have afgørende indflydelse på den proces
36 Arbejde med Al Læringsgruppe består af 4-6 personer, der sammen eller hver for sig/individuelt har en opgave eller problemstilling (oftest under en fælles projektoverskrift) de ønsker at blive klogere på (lære af) for at kunne handle herpå (foretage aktioner) Læringsmøde for læringsgruppen er rammen for de læringsrunder, der gennemføres ved hvert møde ledes af en rammekonsulent, som fx vælges blandt deltagerne Læringsrunde for hver aktør har en aftalt tidsramme og form samtalen med aktøren ledes af en samtalekonsulent det reflekterende team reflekterer på samtalen rollerne går på skift mellem deltagerne, så rollevaretagelse øves
37 Eksempel på dagsorden for et læringsmøde Fordeling af tid til de aktører, der skal på i læringsrunderne Valg af samtalekonsulenter samt tidtager til de enkelte læringsrunder Læringsrunde(r) med interview (samtalekonsulent- aktør) - reflekterende team opsamling ml. samtalekonsulent og aktør - en runde varer ca min. Interview (samtalekonsulent- aktør) - fx 10 min Reflekterende team inddrages 1-2 gange fx 5 min pr. gang Opsamling ml. samtalekonsulent og aktør fx 5 min Opsamling af mødets forløb og læringsudbytte Afrunding med aftaler for de(n) enkelte aktør og gruppen samt evt. udfyldning af et reflekterende referat
38 Rammesætning af læringsgruppen Ramme konsulent læringsgruppe Samtale konsulent Aktør Reflekterende team
39 Rammekonsulenten Kan vælges blandt læringsgruppen eller være ekstern Læringsgruppens samarbejde Beslutninger, mødeform, arbejdsdeling De organisatoriske rammer for projektet Opsøgning af viden/ undervisning Samarbejde med eksterne Styregruppe, kommune, ledelse
40 Samtalekonsulenten At hjælpe med at udforske, udfordre og evt. forstyrre aktionen og aktions holderen At hjælpe med at udvikle nye tanker og nye forståelser omkring aktionen At hjælpe med samle tankerne og forståelserne så de kan omsættes til en ny aktion Når jeg hører hvad jeg selv siger kan jeg høre hvad jeg tænker! Videreuddannelse og Kompetenceudvikling VIA University College
41 Det reflekterende team Udforsker forståelse af og tydelighed i indsats/aktioner samt aktørens opgave og rolle Ser muligheder og udfordringer i indsats Udfordrer aktørens perspektiv med andre mulige perspektiver Samlet Udfordres aktøren gennem refleksioner og fastholdelse i indsatsens fremdrift og egen læring i forhold hertil. Støttes aktøren af den opmærksomhed, kendskab og fortrolighed der over tid opbygges i læringsgruppen.
42 En læringsrunde 42 Aktionslæringsmodellen
43 Dogmeregler i Aktionslæring Der sker størst læring ved løsning af faktiske arbejdsopgaver Projektet skal ikke nødvendigvis være velformuleret og klart, det kan være ufærdigt og søgende Der skal arbejdes med nye opgaver, som er udfordrende Opgaven skal kunne mislykkes Man skal have reelt ansvar for opgaven Der skal gives støtte fra andre Nogen skal vide at man arbejder med et AL projekt En læringsgruppe har til opgave at støtte udvikling af aktionerne og har fælles ansvar for læring Handling er i fokus
44 Videreuddannelse og Kompetenceudvikling VIA University College
45 Opsamling Sammenhængen ml. læring og praksis Fokus i samtalen én er på ad gangen At stille sig frem med sin læring er at gøre sig sårbar, så etik og anerkendelse som miljø er vigtigt At øve sig i at reflektere på 2. ordens niveau Videreuddannelse og Kompetenceudvikling VIA University College
46 Øvelse Gå sammen 4 og 4 Prøv om I kan finde en fælles projektoverskrift først individuel brainstorm, skriv ned på post its. Præsenter dem for hinanden Vælg en projektoverskrift og formuler hver især en aktion i forhold til denne. Gå sammen og lav en reflekterende samtale, der har fokus på at hjælpe med at udvikle aktionen Videreuddannelse og Kompetenceudvikling VIA University College
Aktionslæringens DNA - en VIA model Principper Processer Praksis
Aktionslæringens DNA - en VIA model Principper Processer Praksis VIA - Aktionslæring 1 AL konference workshop 5 Kirsten Bro & Marianne Thrane Oplæg: ( 1. time ) Intro til Aktionslæringens DNA VIA modellen
Læs mereInklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann
Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereHvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole?
Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole? Århus, d. 5.3.19. Karen Thastum Mindste enhed barnet/eleven Alle er indlejret i en større social og samfundsmæssig kontekst Barnet er den
Læs mereStrategisk aktionslæring
KONTEKST Strategisk aktionslæring KONTEKST ORGANISATION LÆRE- PROCES FACILITATOR TEORI OG PRAKSIS Vi går gennem processen igen og igen for at nærme os målet. Moduler/Pensum Logbog Projektbe skrivelse Samtale
Læs mereInklusion - Et fælles ansvar
Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereFormålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.
Aktionslæring Aktionslæring er en analytisk reflekteret social læringsproces. Deltagerne lærer af praksis, i praksis ved skiftevis at zoome ind på og distancere fra egen praksis. Metoden består af fem
Læs mereKompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud
Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Samarbejde 2014 og 2015 mellem Holbæk Intro møde D. 07.01.15 Kommune og University College Sjælland V/ Ulla Krag Rids over resten af aftenen 17.50 18.30: Ulla overblik
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereIndhold. Hvad handler VIDA om? Viden om forældreprogrammer og sprog. Forældreinddragelse i VIDA + Udfordringer i forældreinddragelsen
Indhold Hvad handler VIDA om? Viden om forældreprogrammer og sprog Forældreinddragelse i VIDA + Udfordringer i forældreinddragelsen VIDA bygger på forskning Positive resultater af høj kvalitets dagtilbud
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereVærdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereI lære som leder hele livet
I lære som leder hele livet Hvis vi skal rustes til organisationens og omverdenens krav om at lede i forandringer Er ledelsesopgaven i dag i høj grad at skabe læring, og det er vigtigt at finde nye veje
Læs mereTASK FORCE TIL LØSNINGEN AF ORGANISERINGENS GÅDE Første AL-session Tirsdag d. 9. april 2019
TASK FORCE TIL LØSNINGEN AF ORGANISERINGENS GÅDE Første AL-session Tirsdag d. 9. april 2019 KORT GENBESØG AF FORMÅL OG MÅL MED FORLØBET FORMÅL at deltagerne gennem konkrete eksperimenter gør sig erfaringer
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereModul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen
Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i
Læs mereDen pædagogiske læreplan og ledelse Kolding
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding 19.04..2017 18. april 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 18-04-2017 2 Hvad skal underbygge kvaliteten i dagtilbud?
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereBørns perspektiv på inklusion
Gør tanke til handling VIA University College Børns perspektiv på inklusion Børns oplevelser af mulighed for deltagelse på tre folkeskoler. Projektet er finansieret gennem Socialstyrelsens pulje til forskning
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereDen pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 21-06-2017 2 Den pædagogisk læreplan Successer - Mere systematisk
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mere9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder
9. Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger Bilag 3: Interviewguide Leder Bilag 4: Værdier og pædagogisk fundament 1 Bilag 1: Interviewguide Interview
Læs mereRelationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.
Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereLP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mereBUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereVelkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan BUPL Storkøbenhavn Den 24.05..2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 06-06-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering af og læringsmiljøet
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereAktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde
Gør tanke til handling VIA University College Aktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde Jeanette Svendsen jesv@via.dk 1 Jeg vil sige noget om Kort introduktion til FoU-projektet:
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereAktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår
Aktionslæring i dagplejen Der hvor individuel og fælles læring opstår Formålet med i aften 1. At tilgodese dagplejens behov for viden til alle 2. At give mulighed for og støtte til at beslutte et fælles
Læs mereInklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mereLisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform
1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereVejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Læs mereInkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn
Egebjerg Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn Definition: Inklusion er at undgå eksklusion Børn skal opleve sig som en del af et fællesskab Skift fra individfokus til fællesskabsfokus
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereRapport for børnehuset 'Holbøllsminde'
Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske
Læs mereUddannelsesplan for pædagogstuderende i Strandhuse børnehave
Institutionens navn: Adresse: Strandhuse Børnehave Skolebakken 41, Kolding Telefonnummer: 23260980 E-mail: Hjemmesideadresse: strandhuse@kolding.dk bhstrandhuse.kolding.dk Åbningstider: Mandag til fredag
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereAnimationer af naturens fænomener
Gør tanke til handling VIA University College Animationer af naturens fænomener Dag 2 3. juni 2016 1 Hvad kan animationer i naturfag? Makro: Det vi kan se! Animationer kan synliggøre processer på mikroniveau.
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs merePraktikopgaver. Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktikopgaver Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever der er startet efter 1. januar 2016 Praktikopgaver til brug i elevernes praktikperioder De følgende seks praktikopgaver er udarbejdet
Læs mereAktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme
Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er
Læs mereStrategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger dagens samling med fokus på børnenes mulighed for at fremstå tydeligt for gruppen. Samlinger på alle stuer, hver dag, med gentagelser og præsentation af alle børn. Børnene søger
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs merePædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud. Hillerød kommune 2018
Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud Hillerød kommune 2018 Indhold 1.0. Indledning... 2 1.1. Dagtilbudsloven... 3 1.2. Politiske mål.... 4 1.3. Børnesyn... 5 2.0. Vores pædagogiske teoretiske fundament...
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Ledelseskonference BUPL Nordsjælland Den 11-12.01.2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 09-01-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering
Læs mereFÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL
FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles
Læs mereVelkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole
Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereDen faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente?
Den faglige vejleder Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig? Hvad kan du nu forvente? Konteksten. Vigtigheden af den, mulighederne i den. At vejlede. Hvad indebærer det? Vejlederens rolle i
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereOm dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE
Om dagens tema: Billedligt talt Om dette oplæg: Sprogligt talt Citat: Undervisningsdifferentiering, når fokus er på elever i komplicerede læringssituationer Eller undervisningsdifferentiering i et inkluderende
Læs mereInstitution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden
Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereVelkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan
1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereUdvikling af digital kultur
Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereDAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere
Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017 1 De pædagogiske læreplaner Successer Mere systematisk tilgang til læring Styrket fokus på dokumentation og evaluering
Læs mere