Finansiel politik - Glostrup Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansiel politik - Glostrup Kommune"

Transkript

1 Finansiel politik - Glostrup Kommune 24. april

2 Finansiel politik Glostrup Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ...3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KOMMUNENS GÆLDSPORTEFØLJE FORMÅL FINANSIERINGSSTRATEGI OVERORDNET STRATEGI Låneoptagelse Omlægning og afdækningsstrategi Valutarisiko Renterisiko Styringsinstrumenter Leasing...8 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KOMMUNENS LIKVIDE MIDLER FORMÅL INVESTERINGSSTRATEGI Løbende forvaltning af investeringsporteføljen Aktivtyper Risikovurdering og -rammer for aktivtyper Likviditet...9 FÆLLES FOR FINANSIEL POLITIK KOMPETENCEFORDELING MODPARTSRISIKO RAPPORTERING OG KONTROLRUTINER BILAG...11 Bilag 1: Vurdering af attraktiviteten ved finansiering i fremmed valuta Bilag 2: Renterisikoen ved forskellige typer af lån Bilag 3: Eksempler på Finansielle instrumenter Slettet: 3 Slettet: 5 Slettet: 5 Slettet: 5 Slettet: 5 Slettet: 6 Slettet: 7 Slettet: 7 Slettet: 8 Slettet: 8 Slettet: 8 Slettet: 9 Slettet: 9 Slettet: 9 Slettet: 9 Slettet: 9 Slettet: 9 Slettet: 9 Slettet: 10 Slettet: 10 Slettet: 10 Slettet: 10 Slettet: 11 Slettet: 11 Slettet: 13 Slettet: april

3 Resumé Formål Denne politik fastlægger de rammer, herunder den risikoprofil, indenfor hvilken den aktive pleje af Glostrup kommunes rentebærende aktiver og passiver skal foretages med henblik på maksimering af afkastet og begrænsning af de finansielle omkostninger. Politikken skal sikre kommunen et stadigt overblik over de rente- og valutarisici, der er forbundet med kommunens to porteføljer. Politikken skal synliggøre den politiske og den administrative kompetence der gælder for området. Gæld Gæld virker begrænsende på kommunens handlemuligheder. Gældsætning skal derfor kun bringes i anvendelse, hvor dette anses for nødvendigt og/eller hensigtsmæssigt. Optagelse af lån skal så vidt muligt begrænses til finansiering af langvarige aktiver. I forbindelse med ældreboliger, er lånefinansiering et anerkendt og benyttet redskab, som også Glostrup Kommune anvender. I den daglige drift kan kreditter i pengeinstitut og/eller kreditforeninger anvendes. Formål: Valuta: Formålet med kommunens gældspleje er at minimere finansieringsomkostninger vedrørende kommunens gæld, sammenholdt med ønsket om en forudsigelig udvikling i ydelserne til afvikling af gælden og dermed opnå budgetsikkerhed. Rammerne for valg af valuta er som følgende Finansieringsvaluta Renteforskel Andel DKK 50%-100% EUR >0.05% 0%-50% CHF >1% 0%-30% For optagelse af gæld i udenlandsk valuta gælder, at der skal være en besparelse på renten i forhold til niveauet i Danmark. Der kan således optages eller konverteres lån til EUR, hvis renteforskellen er større end 0,05 %-point. EURandelen må udgøre op til 50 % af den samlede låneportefølje. CHF kan udgøre en maksimal andel på 30 % af den samlede gæld, og dette kan kun ske, hvis renteniveauet i CHF er min. 1,00 %-point lavere end i DKK. Ligeledes fremgår det, at lån i DKK skal udgøre mellem 50 % og 100 % af den samlede gæld. 24. april

4 Rente: Rammerne for valg af fast eller variabel rente er som følgende Andel Fast 50%-100% Variabel 0%-50% Af hensyn til ønsket om forudsigelig udvikling i ydelserne skal andelen af fastforrentet lån udgøre min. 50 %. En rentebinding under 12 måneder anses for at være variabel. Løbetid: Valg af løbetider og afdragsprofil fastlægges på grundlag af kommunens langfristede økonomiske situation. Aktiver Glostrup Kommune ønsker det bedst mulige afkast af sine likvide aktiver indenfor valgte risikoniveau. Den finansielle politik på kommunens aktivside fastlægger nogle generelle retningslinier i forbindelse med placering af overskudslikviditet og pleje af kommunens aktiver, herunder kontanter, obligationer og investeringsbeviser. Politikken skal således sikre, at en aktiv investeringsprofil giver kommunen et afkast der er større end indlånsrenten på kommunens hovedkonto, under hensyntagen til politikkens rammer og risici. Formål: At sikre, at der skabes en konsistent håndtering af kommunens risici ved placering af kommunens likvide midler. Indholdet i investeringspolitikken sikrer, at den daglige håndtering opfylder kommunens fastsatte investeringsramme. Aktivgrupper: Investeringsportefølje Andel Dansk stats- og realkreditobligatoner % Højrente- og virksomhedsobligationer 0 % Aktier 0 % Kompetencer Generelt: Da beslutninger om tilpasning af gælds- og obligationsporteføljen skal kunne træffes med relativ kort varsel på grund af hurtige ændringer af kapitalmarkedet, er kompetencen delegeret til Økonomichefen, dog jf. afsnit april

5 Politik for aktiv styring af kommunens gældsportefølje 1.0 Formål Formålet med nærværende politik er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Glostrup Kommunes lån, herunder rammer for en aktiv bearbejdning af de risici, der er forbundet med Glostrup Kommunes gæld. Styringspolitikken har endvidere til formål at sikre, at Glostrup Kommune har et fuldt overblik over de rente- og valutarisici, der er forbundet med Glostrup Kommunes låneportefølje. Målet er gennem en aktiv og effektiv - låneoptagelse - lånestyring at minimere Glostrup Kommunes finansieringsudgifter indenfor rammerne i nærværende politik samt gældende lovgivning. 2.0 Finansieringsstrategi Danmark står p.t. udenfor ØMU en; men på valutaområdet er der indgået en fastkursaftale (ERM2-aftalen) imellem Danmark og ØMU-landene om at den danske krone kun må svinge med +/- 2,25% omkring centralpariteten på 7,46038 overfor EUR. Denne aftale er baseret på de aktuelle økonomiske forhold, og kan således ændres hvis der sker en ændring i de økonomiske forhold. Danmarks nuværende stilling udenfor ØMU en indebærer, at der er et beskedent rentespænd til Euroland. For lande udenfor Euroland, deriblandt Schweiz, kan der observeres lavere finansieringsrenter. På grundlag af Nationalbankens fastkurspolitik, samt muligheden for at opnå en lavere rente ved optagelse af lån i udenlandsk valuta, kan Glostrup Kommune benytte valutafinansiering inden for rammerne fastlagt i nærværende politik. Der benyttes både fast og variabel finansiering, og fordelingen heriblandt kan aktivt justeres indenfor politikkens rammer. 3.0 Overordnet strategi Finansiering dels i DKK og dels i lavt forrentede valutaer anses for optimal under hensyntagen til den risiko, der er forbundet med lån i fremmed valuta. Følgende hovedprincipper følges: Lavest mulig rente og begrænset valutakursrisiko. 24. april

6 A) Valuta: Rammerne for finansieringsvaluta fremgår af nedenstående tabel Finansieringsvaluta Renteforskel Andel DKK 50%-100% EUR >0.05% 0%-50% CHF >1% 0%-30% For optagelse af gæld i udenlandsk valuta gælder, at der skal være en besparelse på renten i forhold til niveauet i Danmark. Det er foruden DKK valgt at medtage muligheden for CHF- og EUR-finansiering, da de historisk set har været favorable finansieringsvalutaer. Der kan således optages eller konverteres lån til EUR, hvis renteforskellen er større end 0,05 %-point. EUR-andelen må udgøre op til 50 % af den samlede låneportefølje. CHF kan udgøre en maksimal andel på 30 % af den samlede gæld, og dette kan kun ske, hvis renteniveauet i CHF er min. 1,00 %-point lavere end i DKK. Ligeledes fremgår det, at lån i DKK skal udgøre mellem 50 % og 100 % af den samlede gæld. B) Rente: Rammerne for fordeling mellem fast og variabel rente Andel Fast 50%-100% Variabel 0%-50% Den variable del af gælden må hermed udgøre mellem 0% og 50%, mens låneporteføljen som minimum skal have en fastrente-andel på 50%. En rentebinding under 12 måneder anses for at være variabel. De her opstillede fordelinger mellem fast og variabel rente skal betragtes, når der er taget hensyn til afdækning med finansielle instrumenter. Som eksempel kan der anvendes 100 % underliggende variabel finansiering, mens den ønskede renteafdækning opnås ved hjælp af caps og renteswaps. I den endelige beslutning om bl.a. fast eller variabel rente samt valg af løbetid, tages der udgangspunkt i kommunens aktuelle økonomiske situation. Beregningerne som ligger til grund for overholdelse af de fastsatte porteføljeandele både vedrørende rente- og valutafordeling er baseret på den til enhver tid værende restgæld beregnet med kursen på optagelsestidspunktet. Gældsporteføljen vil omfatte lån med porteføljeovervågning. Det betyder, at eksempelvis ældreboliglån ikke er omfattet af de finansielle retningslinier. 3.1 Låneoptagelse Gæld virker begrænsende på kommunens handlemuligheder. Gældsætning skal derfor kun bringes i anvendelse, hvor dette anses for nødvendigt og/eller hensigtsmæssigt. Lån optages i henhold til Kommunalbestyrelsens beslutning. Valg af løbetider og afdragsprofil fastlægges på grundlag af kommunens langfristede økonomiske situation og godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Lån optages ud fra følgende regler: 24. april

7 Lån hjemtages i god tid for at sikre at den nødvendige likviditet er på plads Lån optages med en løbetid og en afdragsprofil, som opfylder kravene i Bekendtgørelsen om kommunernes låntagning om meddelelse af garantier m.v., 8, stk. 1 og 2. Lån adskilles i en likviditetsdel og en rentedel. - Likviditeten hjemtages altid, hvor den er billigst. Likviditeten hjemtages som udgangspunkt til variabel rente. - Finansielle instrumenter anvendes til at styre rentebindingen. 3.2 Omlægning og afdækningsstrategi Omlægning af låneporteføljen foretages, når Glostrup Kommune vurderer det hensigtsmæssigt i samråd med sin finansielle rådgiver og når de fastlagte rammer i den finansielle styringspolitik gør det nødvendigt. Der kan benyttes finansielle instrumenter til at foretage omlægning af låneporteføljen, idet brug af finansielle instrumenter giver Glostrup Kommune øget fleksibilitet til at foretage en aktiv styring. Markedet for finansielle instrumenter er præget af høj effektivitet, hvilket bevirker, at låneporteføljen hurtigt kan tilpasses, når en omlægning ønskes. 3.3 Valutarisiko Glostrup Kommunes låneportefølje kan indeholde valutafinansiering, hvorfor der potentielt eksisterer en valutarisiko. Andelen af valutafinansiering afgøres (under hensyntagen til rammerne i afsnit 3.0) på baggrund af en vurdering af rentespændet imellem DKK-finansiering og valutafinansiering, set i forhold til valutakursens historiske udsving og forventede fremtidige udvikling. Konkret foretages vurderingen på baggrund af break-even beregninger. Et eksempel på en vurdering fremgår af bilag 1. Tabsrisikoen ved valutafinansiering styres ved, at der fastsættes et stop-loss. Dette stop-loss fastsættes som en vis procent, der trækkes fra en beregnet break-even kurs. Der er redegjort nærmere for anvendelsen af stop-loss princippet i bilag 1, hvor de procentfradrag, der anvendes i Glostrup Kommune til styring af risikoen, ligeledes er angivet. 24. april

8 3.4 Renterisiko Glostrup Kommune har langfristet gæld, som er baseret på såvel fast som variabel rente. Fordelingen af gælden på fast og variabel rente afhænger af den fastsatte overordnede ramme jf. afsnit 3.0 indenfor hvilken der foregår optimering. Denne optimering har baggrund i analyser af rentekurven og forventninger til den fremtidige renteudvikling. Optimeringen foregår i samarbejde med Glostrup Kommunes finansielle rådgiver. Beslutningen om en omlægning er dog udelukkende Glostrup Kommunes egen og baseres på en forventningsdannelse genereret udfra information fra finansielle institutioner. Hensigten med at styre fordelingen imellem fast og variabel rente indenfor ovennævnte ramme er at sikre, at låneporteføljen til stadighed styres med udgangspunkt i en porteføljebetragtning. Der er i bilag 2 redegjort for renterisikoen ved hhv. variabelt forrentede lån og fastforrentede lån, med eller uden konverteringsmulighed. 3.5 Styringsinstrumenter Finansielle instrumenter kan benyttes af Glostrup Kommune i henhold til Kapital 2, 11, i Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.. Glostrup Kommune anvender ud over sædvanlig omlægning af lån også finansielle instrumenter i den finansielle styring, idet styringen dermed bliver mere fleksibel. Glostrup Kommune anvender primært valuta- og renteswaps til omlægning af lån fra én valuta til en anden og til omlægning af rentevilkår, fx. fra variabel til fast rente. Yderligere kan der anvendes renteoptioner til at sikre finansieringsrenten i perioder med stor usikkerhed og valutaforretninger til at sikre betalinger på lån i valuta. Fælles for anvendelsen af ovennævnte finansielle instrumenter er, at de kun kan anvendes i direkte relation til en konkret forpligtelse vedrørende Glostrup Kommunes gæld. Indgåelse af det finansielle instrument skal således kunne henføres til en konkret forpligtelse/et lån. 3.6 Leasing Leasing kan foretages på relevante områder jf. de altid gældende bestemmelser i Kasseog Regnskabsregulativet. 24. april

9 Politik for aktiv styring af kommunens likvide midler 4.0 Formål Glostrup Kommune har fastlagt en investeringspolitik for at sikre, at der skabes en konsistent håndtering af kommunens risici ved placering af kommunens likvide midler. Indholdet i investeringspolitikken sikrer, at den daglige håndtering opfylder kommunens fastsatte investeringsramme. 4.1 Investeringsstrategi Optimering af afkastet på kommunens likvide midler under hensyntagen til det fastsatte mål for renterisiko. Afkastet fremkommer af renteindtægter og kursreguleringer. 4.2 Løbende forvaltning af investeringsporteføljen Kommunen vil placere likvide midler ud fra en rådgivningsbaseret aftale med et pengeinstitut, hvor kommunen tager beslutning om ændringer i aktivsammensætningen ud fra de fastlagte investeringsrammer. 4.3 Aktivtyper Udgangspunktet for Glostrup Kommunes investeringer er den kommunale styrelseslov 44, der siger, at overskydende likviditet skal indsættes i et pengeinstitut eller placeres i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, som fondes midler kan anbringes i. Disse regler fremgår af Bekendtgørelse om anbringelse af fondes midler og bestyrelsesvederlag m.v. (BEK nr. 367 af 11/05/2004) 4.4 Risikovurdering og -rammer for aktivtyper Ved placering af overskudslikviditet tages der hensyn til det fremtidige behov for investeringshorisont. I denne vurdering vil den samlede eksisterende investeringsporteføljes varighed indgå, ligesom der foretages en vurdering af kommunens økonomiske situation og fremtidige behov for likvide midler. Rammerne for valg af investeringsportefølje Investeringsportefølje Andel Indskud på aftalekonti % Dansk stats- og realkreditobligatoner 0-100% Højrente- og virksomhedsobligationer 0 % Aktier 0 % Glostrup Kommune har også mulighed for kontant placering. 4.5 Likviditet Reinvestering af rentebetalinger og udtræk fra investeringsporteføljen geninvesteres som udgangspunkt, medmindre den økonomiske situation tilsiger andet. 24. april

10 Fælles for finansiel politik 5.0 Kompetencefordeling Kommunalbestyrelsen vedtager Glostrup Kommunes finansielle politik vedrørende gælds- og obligationsporteføljen. Beslutninger om tilpasning af eksisterende og godkendte gældsforhold samt størrelsen af den samlede obligationsportefølje skal kunne træffes med forholdsvis kort varsel, idet vilkårene på kapitalmarkederne i nogle tilfælde ændres markant over kort tid. Beslutningskompetencen i Glostrup Kommune er derfor tilrettelagt sådan, at Glostrup Kommune er i stand til at træffe hurtige beslutninger på området, hvilket understøtter en hensigtsmæssig aktiv styring. 1. Økonomichefen er bemyndiget til at tage beslutninger om tilpasning af eksisterende og godkendte gældsforhold samt størrelsen af den samlede obligationsportefølje, herunder tilpasning af løbende likviditetsbeholdning. 2. I tilfælde af fravær af Økonomichefen, er Viceøkonomichefen bemyndiget til at træde i dennes sted. 3. Kommunaldirektøren vil i alle situationer kunne træffe beslutning om dispositionerne. Kompetencen gives til de nævnte, og altid 2 i forening. 6.0 Modpartsrisiko Glostrup Kommune indgår udelukkende transaktioner, hvor der påtages modpartsrisiko, med de finansielle institutioner, som har en god kreditrating. Som god rating forstås minimum A2 (Moody terminologi). 7.0 Rapportering og kontrolrutiner Økonomisk Forvaltning orienterer halvårligt Økonomiudvalget om omlægninger o.l., der er gennemført i medfør af denne politik. Økonomiudvalget modtager i 1. kvartal en samlet redegørelse for udviklingen i gældsog obligationsporteføljen i det foregående år, herunder om det beregnede økonomiske resultat. I samme forbindelse revurderes Glostrup Kommunes finansielle politik. Hvis forholdene betinger det, kan politikken tages op til revurdering i Økonomiudvalget på andre tidspunkter i løbet af året. 24. april

11 Bilag Bilag 1: Vurdering af attraktiviteten ved finansiering i fremmed valuta Nærværende bilag vedrører styring af den valutarisiko, der er forbundet med Glostrup Kommunes finansiering i anden valuta end DKK. I afsnit 3.2 benyttes begreberne "Break-even" og "Stop-loss". Ved disse begreber forstås respektivt følgende: Break-even: break-even er det niveau for valutakursen, hvor finansieringsomkostningerne ved valutafinansiering har samme størrelse som en tilsvarende finansiering i DKK. Stop-loss: stop-loss er det niveau for valutakursen, hvor kommunen skal overveje om kommunen stadig vil have valutafinansiering. Med andre ord fastsættes et valutakursniveau "før" break-even niveauet, hvor der skal tages stilling til om valutafinansieringen skal nedlukkes og finansieringen omlægges til DKK. I det nedenstående anføres eksempler på henholdsvis break-even beregning og stoploss beregning. EKSEMPEL: For en 5-årig CHF-finansiering er finansieringsrenten 3,02% og for en tilsvarende DKKfinansiering er finansieringsrenten 4,55%. Denne renteforskel medfører at valutakursen kan ændres fra nuværende 4,52 til 4,87 (på sluttidspunktet) før end der er break-even imellem finansieringsomkostningerne i CHF og DKK. Er valutakursen under dette niveau vil der være en rentebesparelse ved CHF-finansiering. Break-even valutakurs niveauet er således her beregnet til 4,87. Om dette niveau er højt og CHF-finansiering dermed attraktiv kan bl.a. vurderes ved at betragte nedenstående historik for valutakursen May-97 May-98 May-99 May-00 May-01 May-02 May-03 May-04 May-05 May-06 May-07 CHFDKK (Quote) (L) I det tilfælde, at Glostrup Kommune vurderer at break-even niveauet er højt og derfor omlægger en del af finansieringen til CHF, beregnes efterfølgende et stop-loss niveau. Stop-loss niveauet beregnes som en vis andel fratrukket break-even niveauet. 24. april

12 Dette fradrag er defineret i nedenstående tabeller: EUR CHF Restløbetid Stop-loss Restløbetid Stop-loss 0-10 år år år år år år år år år 0.50 NB: for øvrige valutaer bestemmes satserne ved den konkrete optagelse eller omlægning af lån. Ydermere bør stop-loss niveauet revurderes, hvis rentespændet ændres markant. Restløbetiden vedrører, hvor lang tid der er tilbage af lånet eller swappen, mens den angivne sats for stop-loss skal tolkes som den sats, der skal fratrækkes break-even niveauet. Med reference til ovenstående break-even beregning betyder det, at økonomiudvalget skal tage stilling til om lånet skal omlægges fra CHF-finansiering til DKK-finansiering, hvis valutakursen når 4,87 minus 0,10, det vil sige 4,77. (Her er forudsætningen, at finansieringen har en løbetid på 5 år, og at der er gået 2 år siden finansieringen i CHF blev optaget fradraget er dermed 0,10). 24. april

13 Bilag 2: Renterisikoen ved forskellige typer af lån Den løbende styring har udgangspunkt i følgende syn på renterisiko: Renterisikoen på et lån afhænger af, om lånet er fast eller variabelt forrentet, men uafhængigt af dette vil der altid eksistere en renterisiko jf. nedenstående. Endvidere afhænger renterisikoen af om lånet indeholder en mulighed for at konvertere. Dette medfører, at lån risikomæssigt kan inddeles i tre kategorier, hvilke følger nedenstående: 1) Variabelt forrentet lån Renterisikoen på et variabelt forrentet lån benævnes fixingrisikoen og er risikoen for, at renten er steget næste gang renten fixes/fastsættes for en 3, 6, 9 måneders- eller anden kort periode. Risikoen vedrører således størrelsen af den konkrete fremtidige rentebetaling. 2) Fast forrentet lån uden konverteringsmulighed Renterisikoen på et fast forrentet lån benævnes kursrisikoen/nutidsværdirisikoen og er risikoen for, at værdien af lånets restgæld ændres ved en renteændring. Et fastforrentet ikke konverterbart lån vil således have en højere restgæld/indfrielseskurs ved et rentefald og en lavere restgæld/indfrielseskurs ved en rentestigning. Risikoen vedrører således ikke en konkret betaling, men en ændring i værdien af restgælden. Er et lån eksempelvis optaget til 5% og renten på opgørelsestidspunktet er 6% er kursen på lånet under 100, hvorfor lånet kan indfries til under kurs ) Fast forrentet lån med konverteringsmulighed Renterisikoen på et fast forrentet lån med konverteringsmulighed er i dens form analog til risikoen beskrevet under 2) dog med den forskel at lånet kan indfries til kurs 100. Når lånet indeholder konverteringsmuligheden er låntager dermed sikret, at restgælden kun kan stige i begrænset omfang. For at have denne sikkerhed betaler låntager en præmie i form af en betragtelig merrente. 24. april

14 Bilag 3: Eksempler på Finansielle instrumenter Renteswap: En aftale om på bestemte tidspunkter at betale (modtage) fast rente og modtage (betale) variabel rente i samme valuta. En renteswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra fast til variabel rente eller fra variabel til fast rente. Valutaswap: En aftale om på bestemte tidspunkter at betale fast eller variabel rente i en valuta og modtage fast eller variabel rente i en anden valuta. En valutaswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra en valuta til en anden valuta. FRA: En FRA er en aftale om fastlåsning af en rentesats i en fremtidig periode, typisk 3 eller 6 måneder. En FRA anvendes derfor til at fastlåse den variable rente i en fremtidig 3 eller 6 måneders periode. Cap: En cap er en forsikring mod at renten stiger over et aftalt niveau. En cap benyttes derfor til at sikre sig at finansieringsrenten kun kan stige til et aftalt niveau, mens potentialet for en lavere finansieringsrente opretholdes. En cap kan således betragtes som en forsikring mod rentestigninger. Collar: En collar har samme funktion som en cap, men ved en collar lægges der ikke kun et låg over finansieringsrenten, men også en bund under finansieringsrenten. Der opnås således at finansieringsrenten kan svinge indenfor en fastsat grænse. En collar er derfor billigere end en cap, fordi finansieringsrenten ikke kan falde ubegrænset. Valutatermin: En valutaterminsforretning er en aftale om køb eller salg af et beløb i en valuta mod betaling af et beløb i en anden valuta på et fastsat fremtidigt tidspunkt. En valutaterminsforretning kan derfor anvendes til at fastlåse valutakursen på et fremtidigt afdrag på finansiering i udenlandsk valuta. Valutaoption: En valutaoption er en ret til at indgå salg eller køb af valuta på et fremtidigt tidspunkt. Swaption: En swaption er en ret til at indgå i en renteswap på et fremtidigt tidspunkt. Strukturerede produkter: Strukturerede produkter er sammensatte produkter af ovennævnte typer af finansielle instrumenter. 24. april

Finansiel politik Stevns Kommune

Finansiel politik Stevns Kommune Finansiel politik Stevns Kommune 1 Finansiel politik Stevns Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE.... 3 RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS

Læs mere

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4 Finansiel politik for Trafikselskabet Movia Sagsnummer Sagsbehandler BL Direkte 36 13 15 30 Fax 36 13 16 97 BL@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Nærværende

Læs mere

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune Finansiel politik Faxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDS- OG AKTIVPORTEFØLJE.... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 5 1.0

Læs mere

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4 Bilag 9.06 til Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69 EAN nr.: 5798000016798 Ressourcecenter Valby august 2012 Finansiel politik Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld. Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 9. november 2010 Vedrørende: Porteføljepleje af formue og langfristet gæld Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel strategi 1. Indledning I

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Silkeborg kommunes finansielle strategi. 1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser. Administrativt bilag Finansieringspolitik for Jammerbugt Kommune 1. Baggrund Baggrunden for udarbejdelse af en finansiel strategi skal blandt andet ses ud fra at regeringen og KL har henstillet til kommunerne

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 25. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence... 3 2.2 Bankaftaler... 4 2.3 Overskudslikviditet...

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Finansiel politik for Herning Kommune. Marts 2012

Finansiel politik for Herning Kommune. Marts 2012 Finansiel politik for Herning Kommune Marts 2012 Finansiel politik Herning Kommune 1. INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅL... 2 1.2 MÅL... 2 1.3 AFGRÆNSNING... 2 1.4 LOVE OG REGLER FOR DET FINANSIELLE OMRÅDE...

Læs mere

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Udførelse og kompetence 3. Aktivsiden 4. Passivsiden 5. Leasing 6. Rapportering Ligevægt mellem faktisk og ønsket

Læs mere

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål 3 2 Den daglige porteføljestyring i Hvidovre Kommune 3 3 Passivsiden - gældspleje 3 3.1. Rentesammensætning 5 3.2. Låneomlægning 5 4. Aktivsiden - formuepleje

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 26. september 2014 Godkendt i Økonomiudvalget 18. november 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence...

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 27-05-2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 1. oktober 2009 OVERORDNET MÅLSÆTNING...3 FINANSIERING...4

Læs mere

BilagØU_120220_pkt.05_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

BilagØU_120220_pkt.05_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Den daglige porteføljestyring i... 3 3 Passivsiden - gældspleje... 3 3.1. Rentesammensætning... 5 3.2. Låneomlægning... 6 4. Aktivsiden - formuepleje... 7 4.1. Etiske

Læs mere

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg Investerings- og lånepolitik for Oplæg Politikker for optagning af lån og anbringelse af likvider Side 2 af 6 Oktober 2010 Oplæg til investeringspolitik Side 3 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0178-0100 5.

Læs mere

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 Intern Service BF/HBL Telefon: 7996 6020 bf@vejenkom.dk UDKAST Dato: 10. april 2015 Finansiel politik Indhold 1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 2. Formuepleje - likviditetsstyring...

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2 Indholdsfortegnelse Finansiel strategi 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2 2. Den finansielle strategi omfatter 2 3. Formålet med den finansielle strategi 2 4. Placering af overskudslikviditet

Læs mere

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune Faxe Kommune Kvartalsrapport april Kvartalsrapport april Faxe Kommune Anbefalinger: Med de nuværende renteforventninger vurderes Faxe Kommunes spredning mellem fast og variabel finansiering passende. En

Læs mere

Afrapportering for 1. halvår 2015

Afrapportering for 1. halvår 2015 Afrapportering for 1. halvår 2015 Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud / obligationer)... 3

Læs mere

Økonomisk og finansiel politik. for. Norddjurs Kommune

Økonomisk og finansiel politik. for. Norddjurs Kommune Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune Godkendt af sammenlægningsudvalget Den 13. september 2006. Revideret i Norddjurs Kommune: Økonomiudvalget 27. januar 2009 Kommunalbestyrelsen 3. februar

Læs mere

Gældsrapportering juni 2015. Aabenraa Kommune

Gældsrapportering juni 2015. Aabenraa Kommune Gældsrapportering juni 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa, den 7. juli 2015 [2] Indledning Gældsrapporteringen omhandler Aabenraa Kommunes lån (undtaget lån til ældreboliger) samt finansielle forretninger

Læs mere

BilagØU_130513_pkt.04_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

BilagØU_130513_pkt.04_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune 3. udgave april 2013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Den daglige porteføljestyring i... 3 3 Passivsiden - gældspleje... 3 3.1. Rentesammensætning... 5 3.2. Låneomlægning... 6 4. Aktivsiden - formuepleje...

Læs mere

Finansiel Strategi. Afrapportering for 1. halvår 2014

Finansiel Strategi. Afrapportering for 1. halvår 2014 Finansiel Strategi Afrapportering for 1. halvår 2014 Økonomiafdelingen 22 08 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Økonomisk politik og Finansiel styring

Økonomisk politik og Finansiel styring Økonomisk politik og Finansiel styring 2011 2014 Godkendt af Byrådet den 24. januar 2011 Dok.nr: 727-2010-164834 1 1. Indledning. Det er vigtigt for Odder Kommunes Byråd at skabe gode rammer for borgerne,

Læs mere

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret

Læs mere

Gældspleje og finansielle instrumenter

Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje og finansielle instrumenter 1 Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje betyder, at virksomheden hele tiden er klar over de finansielle

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 17. august 2015 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 18. august 2015 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Primo oktober 2013 indgået aftale med Sydbank om aktiv formuepleje - (PM-aftale).

Primo oktober 2013 indgået aftale med Sydbank om aktiv formuepleje - (PM-aftale). Viborg Kommunes finansielle politik - årlig afrapportering af sammensætningen og udviklingen i investerings- og gældsporteføljerne, samt investeringsporteføljens afkast og gældsporteføljernes finansieringsudgifter.

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en høj andel af fast finansiering og varighed.

Læs mere

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter ØDF-ÅRSMØDE 2010 Workshop Handel med finansielle instrumenter Dagsorden 1. Styrelsesloven og Lånebekendtgørelsen 2. Hvad er risici ved finansielle instrumenter? 3. Dekomponering af renteswaps og valutaswaps

Læs mere

FORSLAG. Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT. Indholdsfortegnelse. Finansiel politik for Region Sjælland. 1. Indledning. 2.

FORSLAG. Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT. Indholdsfortegnelse. Finansiel politik for Region Sjælland. 1. Indledning. 2. NOTAT Finansiel politik for Region Sjælland Dato: 16.04.2008 Sagsnummer: 1-20-0041-08 FORSLAG Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 57875100 oekonomi@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Indholdsfortegnelse Finansiel

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 6. marts 2012 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - Rapportering pr. 29. februar 2012 Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland Region Midtjylland Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland Bilag til Forretningsudvalgets møde 4. december 2007 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi

Læs mere

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Portefølje er godt afdækning med god spredning på rentekurven

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 09-09-2014 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 15-10-2014 OVERORDNET MÅLSÆTNING... 3 LIKVIDITETSSTRATEGI...

Læs mere

Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken

Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken Økonomidirektøren 29. august 2011 Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken Norddjurs Kommune har pr. 26. august 2011 lån i schweizerfranc (CHF) på ca. 14 mio. CHF, hvilket med en kurs på 6,50

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende porteføljefordeling og høj

Læs mere

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune Kommunens finansielle eventyr er dikteret af højere magter Det er i den forbindelse forudsat, at den nye kommune

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 2. marts 2010 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - rapportering Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det værst tænkelige udfald

Læs mere

Finansiel Strategi. Afrapportering for 2013

Finansiel Strategi. Afrapportering for 2013 Finansiel Strategi Afrapportering for 2013 Økonomicentret 31-01-2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud / obligationer)...

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

Optimér lånesammensætningen i forhold til din strategi

Optimér lånesammensætningen i forhold til din strategi Optimér lånesammensætningen i forhold til din strategi Tema 12 Dansk Kvægs Kongres 2005 Specialkonsulent Jeanette Brogaard Økonomi og Jura Disposition Hvorfor rentestyring aktiv gældspleje? Sammensætning

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland - drøftelse af leasing

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland - drøftelse af leasing Region Midtjylland Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland - drøftelse af leasing Bilag til Regionsrådets møde den 16. januar 2008 Punkt nr. 4 Regionshuset Viborg

Læs mere

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge?

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge? Nyheder fra det finansielle marked Hvilken lånestrategi skal du vælge? Fastforrentet obligationslån Valutalån Fastforrentet obligationslån Valutalån Tilpasningslån Renteloft Optioner Fastforrentet obligationslån

Læs mere

Finansiel politik for Region Sjælland

Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT Dato: 10.11.2010 Sagsnummer: 1-20-0041-08 Finansiel politik for Region Sjælland Indholdsfortegnelse Koncern Økonomi Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 57875100 oekonomi@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk

Læs mere

På lånesiden omfattes alle kommunens kort- og langfristede lån ekskl. lån til ældreboliger, hvor låneformen er lovbestemt.

På lånesiden omfattes alle kommunens kort- og langfristede lån ekskl. lån til ældreboliger, hvor låneformen er lovbestemt. Finansiel strategi 2013 Mål Den finansielle styring skal medvirke til at sikre, at der findes det nødvendige finansielle grundlag for, at det vedtagne serviceniveau kan realiseres og at den nødvendige

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 215 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med det store rentefald de seneste kvartaler,

Læs mere

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Februar 2014 Finansiel styringspolitik Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens

Læs mere

Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune

Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune Redigeret 16. juni 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Økonomisk politik... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Den økonomiske politik i Norddjurs Kommune... 3 1.2.2

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Strategioplæg Schweizerfranc NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE 1. Indledning Formålet med dette notat er at drøfte med Økonomiudvalget, om den nuværende valgte strategi for håndtering af kommunens eksponering

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk marts 2010 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Komplekse investeringsprodukter

Komplekse investeringsprodukter Komplekse investeringsprodukter KO M P L E K S E I N V E S T E R I N G S P R O D U K T E R 1 Komplekse investeringsprodukter Denne brochure beskriver kendetegnene for en række investeringsprodukter betegnet

Læs mere

Finansiel risikoledelse i den kommunale sektor

Finansiel risikoledelse i den kommunale sektor PRIMO og Danske Bank seminar Finansiel risikoledelse i den kommunale sektor 24. november 2010 Program Kl. 09:30 Velkomst og introduktion Kl. 09:45 Makroøkonomisk perspektiv Kl. 10:15 Juridiske rammer omkring

Læs mere

ODDER KOMMUNE ØKONOMISK POLITIK

ODDER KOMMUNE ØKONOMISK POLITIK ODDER KOMMUNE ØKONOMISK POLITIK OG FINANSIEL STYRING 2007 2010 GODKENDT AF BYRÅDET DEN Dok.nr: 851058 / jb 1 Indledning. Den økonomiske politik og finansielle styring tjener følgende overordnede formål:??

Læs mere

Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik

Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 1. Indledning Dette notat beskriver Københavns Kommunes finansielle

Læs mere

Direktionscenter Økonomi

Direktionscenter Økonomi Direktionscenter Økonomi Den 22. august 2012 Notatark Notat vedr. lån i schweizerfranc mv. KommuneKredit udsendte medio 2011 en anbefaling til sine rådgivningskunder om, at etablere handlingsplaner for

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

LEJRE KOMMUNE. Finansiel strategi

LEJRE KOMMUNE. Finansiel strategi LEJRE KOMMUNE Finansiel strategi 2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Afgrænsning 3. Kompetencer og rapportering 4. Finansielle aktiver 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter 5. Ansvarlig investeringspolitik

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune Risk & Cash Management Faaborg-Midtfyn Kommune Global økonomi kort fortalt Låneporteføljeanalyse: Historik for 2011 samt status lige nu 27. februar 2012 Status 2011 2 Renteudvikling 3 Globale risikofaktorer

Læs mere

Låneoptagelse og langfristet gæld Nedenstående tabel 1 viser Helsingør Kommunes langfristede gæld, samt udgifter til renter og afdrag i 2013.

Låneoptagelse og langfristet gæld Nedenstående tabel 1 viser Helsingør Kommunes langfristede gæld, samt udgifter til renter og afdrag i 2013. Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi og Planlægning Stengade 56 3000 Helsingør Tlf. 49282927 Mob. 25312927 pwb11@helsingor.dk Dato 01.07. Sagsbeh. pwb11/bra13 for lån, renter og balanceforskydninger

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Finansiel Strategi Gældende for byrådsperioden 2014-2017

Finansiel Strategi Gældende for byrådsperioden 2014-2017 Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 10. april 2014 Sagsnr.: 2014-002803 Thomas.Foged@Middelfart.dk

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter Indledning Bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter er udstedt med hjemmel

Læs mere

Information om rentetilpasningslån (RT-lån)

Information om rentetilpasningslån (RT-lån) Side 1 af 5 Information om rentetilpasningslån (RT-lån) Maj 2015 DLR Kredit tilbyder rentetilpasningslån (RT-lån) i kroner (DKK) og i euro (EUR). Bortset fra skattemæssige forhold og valutakursrisikoen

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 8 2008

ØkonomiNyt nr. 8 2008 ØkonomiNyt nr. 8 2008 Finanskrisen Det liberaliserede mar ked Likviditets og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle

Læs mere

Information om rentetilpasningslån(rt-lån)

Information om rentetilpasningslån(rt-lån) Information om rentetilpasningslån(rt-lån) DLR Kredit tilbyder rentetilpasningslån(rt-lån) i kroner(dkk) og i euro(eur). Bortset fra skattemæssige forhold og valutakursrisikoen ved lån i euro er karakteristika

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater)

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) PRIMO seminar den 24. november 2011, Odense Rådhus Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) Kontorchef Søren H. Thomsen Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv.

Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv. Andelsforeningen Duegården Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv. Indledning Den 19. maj 2010 blev der afgivet accept til PrivatBo A/S og advokatvirksomheden Pernille Høxbro om at yde økonomisk rådgivning

Læs mere

Økonomisk Politik og (Finansiel Strategi) 2014 2017

Økonomisk Politik og (Finansiel Strategi) 2014 2017 Økonomisk Politik og (Finansiel Strategi) 2014 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med den Økonomisk politik for Rebild Kommune... 3 3. Mål for den Økonomiske politik... 4 4. Finansiel

Læs mere

14. Redegørelse for amtets gældssituation

14. Redegørelse for amtets gældssituation 14. Redegørelse for amtets gældssituation 14.1 Typer af lån... 2 14.2 Den historiske Udvikling i amtets gæld... 3 14.3 Gældens sammensætning i 2005... 4 14.4 Risikovurdering af gælden 2005-08... 6 Socialudvalget

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Agrovisjon 2007. Finansiering av landbrugsnæringen - dansk virkelighet

Agrovisjon 2007. Finansiering av landbrugsnæringen - dansk virkelighet Agrovisjon 2007 Finansiering av landbrugsnæringen - dansk virkelighet Den 26. oktober 2007 Sektionsleder, Jeanette Brogaard Dansk virkelighed Landbrugets gæld - lånestruktur i dansk landbrug Lånemuligheder

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008. Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro

Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008. Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008 Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro Indhold Status Låneporteføljen Drøftelse renteforventning - risici Styringsrenterne Realkredit rentekurven Skandinaviske valutaer

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER

LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER Gældende for Energinet.dk August 2014 Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

KOMMUNEKREDIT LÅNEPRODUKTER

KOMMUNEKREDIT LÅNEPRODUKTER OM KommuneKredit er en forening, der har til formål at yde lån til kommuner, regioner, kommunale interessentskaber, samt til selskaber og institutioner med 100 pct. kommunegaranti. KommuneKredits mission

Læs mere

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Swaps Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I det seneste år har i pressen været omtalt en række problemer med swaps. Især kan fremhæves Lene Andersens grundige behandling af emnet i Jyllands-Posten

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere 16. januar 2012 3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere De historiske rentefald i kølvandet på den sløje økonomiske udvikling har betydet, at det nu er blevet muligt at optage 3,5 % fastforrentet

Læs mere