Finansiel politik for Herning Kommune. Marts 2012

Transkript

1 Finansiel politik for Herning Kommune Marts 2012

2 Finansiel politik Herning Kommune 1. INDLEDNING FORMÅL MÅL AFGRÆNSNING LOVE OG REGLER FOR DET FINANSIELLE OMRÅDE ORGANISATORISKE FORHOLD RISIKO ELEMENTER RENTERISIKO KURSRISIKO PÅ VALUTA FINANSIEL STYRING AF AKTIVSIDEN KASSEKREDIT INVESTERING I VÆRDIPAPIRER PORTEFØLJEMANAGEMENT AFTALER AFTALE INDSKUD RISIKOPROFIL OG INVESTERINGSRAMMER FINANSIEL STYRING AF PASSIVSIDEN OPTAGELSE AF NYE LÅN PLEJE AF DEN SAMLEDE LÅNEPORTEFØLJE LØBENDE OVERVÅGNING ANVENDELSE AF FINANSIELLE INSTRUMENTER LEJE OG LEASING LEJEAFTALER LEASING OMRÅDER OMFATTET AF SELVFORVALTNINGSAFTALER BEMYNDIGELSER OG RAPPORTERING KOMPETENCEFORHOLD RAPPORTERING BILAG 1 - KOMPETENCEFORHOLD BILAG 2 FINANSIELLE INSTRUMENTER

3 1. Indledning I de senere år har der været fokus på kommunernes finansielle område, herunder investering i værdipapirer og øget anvendelse af finansielle instrumenter med forskellige handlemuligheder. Herning Kommune har likvide beholdninger, hvoraf den største del er deponeret, samt en låneportefølje med forskellige rentevilkår og i forskellige valutaer. Det øger nødvendigheden for en finansiel politik, som angiver rammer for hvorledes Herning Kommune skal agere indenfor disse områder. I Kasse- og regnskabsregulativet (Pkt Finansiel Styring og Betalingsformidling) fremgår det, at der desuden skal udarbejdes et bilag med investeringspolitikken for Herning Kommune og eventuel supplerende regler vedrørende lån og låneoptagelse, samt indgåelse af lejeaftaler og leasing. 1.1 Formål Formålet med den finansielle politik er at Fastlægge rammerne for en aktiv styring af Herning Kommunes likvide midler, som omfatter likvide midler herunder aftaleindskud i pengeinstitutter, obligationsbeholdning og investeringsforeningsbeviser. Fastlægge rammerne for en aktiv styring af Herning Kommunes låneportefølje. Fastlægge rammerne for forvaltningens administration indenfor retningslinerne af den finansielle politik og tilhørende bilag. 1.2 Mål De likvide midler og den samlede låneportefølje skal administreres ud fra kommunens risikoprofil således, at afkastet fra likvide beholdninger optimeres og omkostningerne på de langfristede lån minimeres. 1.3 Afgrænsning Den finansielle politik afgrænses til at omfatte retningslinier for lånefinansiering, likviditetsplacering, løbende optimering af afkast/omkostninger samt styring af renterisici. Følgende er ikke omfattet af den finansielle styring: Gæld til ældreboliger, da kommunen ikke har nogen direkte indflydelse på hvilke lån der optages. Gæld til forbedringsarbejder i forbindelse med byfornyelse, da der er statslig ydelsesstøtte til lånene. 2

4 Kommunens kontantbeholdning der omfatter dels hovedkassen og dels en række mindre beholdninger i form af forskudskasser, idet disse har en relativ beskeden størrelse. 1.4 Love og regler for det finansielle område De væsentligste love og regler er fastlagt i Styrelsesloven, lånebekendtgørelsen og Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse om mellemværende med de kommunale forsyningsvirksomheder. Kommunens likvide beholdning I henhold til Styrelseslovens 44 skal midler som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, indsættes i pengeinstitut eller anbringes eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsforeningsbeviser, i hvilke fondes midler må anbringes. Vilkår for kassekredit Jævnfør Indenrigs- og Socialministeriets lånebekendtgørelse 7, må gennemsnittet over de sidste 12 måneder af de daglige saldi på kommunens kassekredit ikke overstige gennemsnittet i samme periode af de daglige saldi på likvide aktiver. Jfr. Indenrigsog Socialministeriets brev af 18. december 2003 om ændringer af kommuners budgetog regnskabsvæsen, revision mv. skal der udarbejdes kvartårlige likviditetsoversigter til Byrådet. Mellemværende med kommunale forsyningsvirksomheder. Jfr. Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse om kommuners mellemværende med de kommunale forsyningsvirksomheder 1, må kommunens gæld til de kommunale forsyningsvirksomheder (brugerfinansieret områder) i årsregnskabet ikke overstige kommunens likvide beholdninger tillagt ledig træk på kommunens kassekredit ved regnskabsårets udgang. Det vil sige, at der ved den årlige regnskabsafslutning skal være en kassebeholdning, der som minimum svarer til den aktuelle gæld til brugerfinansierede områder. Adgang til at optage lån Kommunernes adgang til at optage lån er nærmere afgrænset i Indenrigs- og Socialministeriets lånebekendtgørelse med tilhørende vejledning. I forbindelse med budgetlægningen fastlægges låneoptagelsen for det kommende år, og det afsatte rådighedsbeløb frigives ved budgetvedtagelsen. 1.5 Organisatoriske forhold De kontoområder, der er omfattet af de finansielle retningsliner hører under Økonomiog Erhvervsudvalgets bevillingsområde. Koncern Økonomi udfører de daglige opgaver omkring kommunens finansielle funktioner. Den finansielle politik vil løbende bliver revurderet under hensyntagen til udviklingen i de finansielle markeder og kommunens vurdering af finansiel risiko, dog minimum en gang i året i forbindelse med kommunens regnskabsaflæggelse. Den Finansielle politik for Herning Kommune skal forelægges byrådet for hver ny valgperiode. 3

5 2. Risiko elementer I dette kapitel beskrives en række begreber, som indgår i fastlæggelsen af den finansielle politik. Afkast og risiko på aktiver Sammenhængen mellem forventet afkast og risiko på aktiver (obligationer, aktier) i markedet kan illustreres ved følgende figur. Forventet afkast Risiko Den teoretiske kurve illustrerer, de bedst mulige kombinationer af forventet afkast og risiko til aktiver på markedet. Investor skal søge en portefølje af aktiver, der ligger så tæt som muligt oppe ved den teoretiske linie, for en given risiko. Investors præferencer for risiko kan spænde fra ingen til høj risiko. Illustration af en investors risikoprofil Risikoprofil Ingen risiko Lav risiko Moderat risiko Høj risiko Målsætning Eliminering Minimering Optimering Spekulation Strategi Total defensiv Defensiv Selektiv Aggressiv Afkast/risiko Små/ingen Minimeret Balanceret Væsentlige Den væsentligste risiko for Herning Kommune er renterisiko. 4

6 2.1 Renterisiko Renterisikoen kan afgrænses som risikoen for, at renteændringer giver færre renteindtægter på likvide aktiver og øgede renteudgifter på den langfristede gæld. Renteændringen kan endvidere medføre at kursen, og dermed værdien af obligationer falder eller gælden forøges. En renteændring påvirker kommunens økonomi på følgende måder: Renteindtægter på likvide aktiver og renteudgifter på langfristet gæld Realiserede kurstab/-gevinster på obligationsbeholdninger Værdien af obligationsbeholdningen (urealiserede kurstab/-gevinster) Værdien af gæld (urealiserede kurstab/-gevinster) Konsekvenserne af renteændringer kan illustreres således: Renten Uændret Renten falder stiger rente Afkast på likvider Renteudgifter Kursværdi på likvide aktiver Kursværdien på gældssiden Renteændringer påvirker forskelligt, afhængig af om der er tale om en variabel eller fast forrentet post. En renteændring påvirker variabelt forrentede aktiver eller gældsposter med øgede eller mindre betalinger. Den fastforrentede post påvirkes i form af en værdiændring, som først omsættes i gevinst eller tab i det øjeblik, der bliver tale om en realisering/salg. Det væsentlige i forhold til forskydninger i likviditeten og værdierne er derfor om der er tale om investeringer og lån i kort/variabel eller lang/fast rente. Det er altså investeringens og finansieringens varighed, der er bestemmende for hvor stor renterisikoen er. Renterisiko Som det fremgår, er det vigtig at vide, hvordan eventuelle ændringer påvirker kommunens samlede økonomi, og at der foretages en aktiv styring af risikoen. 5

7 Den fuldstændige risikoneutrale styring af den samlede portefølje af likvide aktiver og langfristede lån vil være den portefølje, som neutraliserer renterisikoen, dvs. en meget lille afvigelse i varigheden mellem aktiver og passiver, og at de to poster er lige store. Men herved opnår man ikke at optimere afkast/værdi på aktiver og minimere renteudgifter/værdi på passiver (lån). Der fastsættes derfor nogle rammer for den finansielle risiko indenfor hvilke afkast/værdi på likvide og renteudgifter/værdi på langfristede lån kan optimeres, under hensyntagen til den forventede renteudvikling. Varighed I en kapitalforvaltningsaftale bruges varigheden som et risikomål for en obligationsportefølje. Varigheden er et udtryk for, hvor meget en porteføljes kursværdi vil falde, hvis renten stiger med èt procentpoint. Jo lavere varighed, desto mere kursstabil er porteføljen, hvis renten ændrer sig. Det vil sige, at lav varighed betyder lavere risiko men også mindre gevinstmuligheder. 2.2 Kursrisiko på valuta Den væsentligste finansielle risiko er som nævnt renterisikoen, men herudover er der kursrisiko på valuta. Herning Kommune optager lån i fremmed valuta men udelukkende i euro, hvor kursrisikoen er begrænset. Valutakursændringer kan påvirke kommunens økonomi på flere: Afregning af årlige ydelser (afdrag og renter) på langfristet gæld ændres i forhold til kursen. Værdien af gælden ændres i forhold til kursen. Faldende kurser i løbet af året vil medfører, at de årlige ydelser på lånene bliver mindre, ligesom gælden ultimo året vil falde. Omvendt vil kursstigninger i løbet af året medføre større ydelser og øget gæld. Da Herning Kommune ikke har indtægter i euro, som kan afdække kursrisikoen er der en kursrisiko på den del af den langfristede gæld, som er optaget i euro. For at begrænse kursrisikoen, er der i politikken fastlagt øvre grænser for låntagning i euro. Retningslinierne for optagelse af lån i fremmed valuta fremgår af afsnit

8 3. Finansiel styring af aktivsiden Følgende aktiver er omfattet af den finansielle styring: Bankbeholdning/kassekredit og beholdning af værdipapirer Jfr. gældende love og regler skal kommunen sikre placering af beholdninger, der ikke skal foreligge kontant. Disse beholdninger, kan indsættes i pengeinstitut eller anbringes i værdipapirer. 3.1 Kassekredit. Kassekredit er et redskab, der benyttes ved midlertidige likviditetsunderskud i kommunen. Træk på kassekredit er et alternativ til salg af en del af kommunens obligationsbeholdning. Det er vigtig at have denne mulighed for at undgå at skulle sælge ud af kommunens obligationsbeholdning på et tidspunkt, hvor kurserne ikke er gunstige. 3.2 Investering i værdipapirer For at maksimere renteindtægter foretages der til stadighed en styring af de likvide midler som sikrer at overskydende likviditet placeres bedst mulig forrentning. Forvaltningen er bemyndiget til at investere overskydende likviditet i de værdipapirer som kommunen jfr. gældende regler kan investeres i, herunder obligationer (stater og realkredit), erhvervsobligationer, obligationer fra højrentelande og øvrige produkter som kommuner jfr. Styrelseslovens 44 har mulighed for at anbringe likvide midler i. Reglerne kræver, at investering i visse værdipapirer, herunder f.eks. erhvervsobligationer og aktier, sker via en investeringsforening. Herning kommune har imidlertid besluttet, at kommunen ikke investerer i aktier. Herning Kommunes investeringer må ikke finde sted i værdipapirer m.v., der relaterer sig eksempelvis børnearbejde og våbenproduktion. Kompetenceforhold er beskrevet i bilag Porteføljemanagement aftaler Investering i realkredit- og statsobligationer kan foretages via porteføljemanagementsaftaler med forskellige kapitalforvaltere, forudsat at retningslinier om kompetenceforhold (bilag 1) efterleves. 3.4 Aftale indskud I det omfang det er muligt at opnå en bedre forrentning af bankindeståendet ved at indgå aftaleindskud, udnyttes denne mulighed i de perioder hvor der er overskudslikviditet. 7

9 3.5 Risikoprofil og investeringsrammer Den finansielle strategi fastlægger en lav til moderat risikoprofil på kommunens investeringer. Dette afspejles i forhold til vægtningen mellem de forskellige investeringstyper og i valget af aktiver indenfor de enkelte investeringstyper. Der er således indlagt øvre grænser for de mere risikobetonede investeringstyper som erhvervsobligationer, statsobligationer fra højrentelande. Det er kommunens strategi, at disse skal udgøre en lav andel af de samlede investeringer. Herning kommune har besluttet, at kommunen ikke investerer i aktier. Tilsvarende er der lagt begrænsning i aftaleindskud, idet der typisk er et lavere afkast i forhold til obligationer med kort løbetid. Ved investering i obligationer bruges varigheden som mål for risikoen, jf. afsnit 2.1. Kommunens strategi er at have forholdsvis lav til moderat risiko på porteføljen, således at porteføljen skal have en gennemsnitlig korrigeret varighed på minimum 2 år og maksimalt 7 år. Investeringshorisonten skal fastlægges under hensyn til de perioder, hvor kommunen kan undvære likviditeten. Da en stor del af kommunens likviditet er deponeret over en længere periode, kan det begrunde et valg af en højere varighed på obligationsporteføljen. Indenfor en samlet investeringsramme på den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 kalenderdage, kan de likvide midler investeres indenfor nedenstående rammer Investeringstype Investeringsramme minimum Investeringsramme maksimum Risiko ved Investeringstype Danske stats- og realkreditobligationer Kontant, aftaleindskud m.m. 50 % 100 % Risiko afhænger af varighed 0 % 30 % Lav risiko Erhvervsobligationer 0 % 20 % Middel/Høj risiko Statsobligationer fra højrentelande 0 % 10 % Middel/høj risiko Varighed på obligationer Min. 2 Maks. 7 Lav 0-5 Middel/Høj > 5 Samlet set fastlægger rammerne for investeringstyperne, en lav til moderat risikoprofil på kommunens investeringer i obligationer, der samtidig muliggør et rimeligt afkast. 8

10 Herning Kommune indgår individuelle aftaler med eksterne formueforvaltere. Forvalternes opgave bliver at maksimere afkastet i forhold til de investeringsrammer, som fastlægges i den konkrete aftale. Herning Kommune sikrer, at de individuelle aftaler set under et, er i overensstemmelse med kommunens risikoprofil og investeringsramme. Jf. aftale med eksterne formueforvaltere, kan der ske anvendelse af finansielle instrumenter (bilag 2), som alternativ til køb og salg af værdipapirer. 9

11 4. Finansiel styring af passivsiden Følgende passiver er omfattet af den finansielle styring. Lån Leje og leasingaftaler 4.1 Optagelse af nye lån Procedure for låneoptagelse og lånomlægning For at sikre at nye lån hjemtages mest optimalt, indhentes der tilbud fra flere forskellige långivere, og billigste tilbudsgiver vælges. Forinden lånetilbud indhentes, skal det afgøres hvilken type, løbetid og afdragsform lånet skal have. Det skal endvidere besluttes om det skal være med fast eller variabel rente og om det eventuel skal optages i fremmed valuta. Lånetype Ved valget af lånetype er der flere parametre, der har betydning såsom lånetype, løbetider og finansieringsvaluta, men hovedprincippet for valg af lån vil som udgangspunkt være lavest mulig rente under hensyntagen til risikoen. Herning kommune vil benytte sig af såvel fast, som variabelt forrentede lån. I forbindelse med gældsplejen er der behov for at fastlægge de rammer, som der kan ageres indenfor. Risikoprofilen angiver indenfor hvilke rammer, gælden må optages. Af nedenstående tabel fremgår de overordnede rammer for fordelingen mellem fast og variabel rente. Tabel Rammer for gældsplejen Rentetype Andel af gælden Andel af gælden Minimum Maksimum Fast rente 20 % 80 % Variabel rente 20 % 80 % En rentebinding på 2 år og derunder, anses for at være variabel. Fast eller variabel rente I afsnit 2 er det beskrevet hvordan fast eller variabel rente har betydning for den finansielle balance og gældens varighed. I forhold til den forventede renteudvikling, optages lån med variabel rente eller fast rente i forhold til det fastsatte varighedsbånd mellem låneporteføljens samlede varighed og de likvide aktivers varighed. Lån i fremmed valuta I forbindelse med låneoptagelsen vurderes det om lånet skal optages i danske kroner (DDK) eller euro (EUR). Såfremt lånet ønskes optaget i anden valuta, kræver det særskilt godkendelse Økonomi- og Erhvervsudvalget. 10

12 For at begrænse kursrisikoen og sikre en høj grad af budgetsikkerhed, er det fastsat, at minimum 25 pct. af den samlede låneportefølje skal være optaget i danske kroner. For at imødegå kursrisikoen kan der alene optages lån i fremmed valuta, såfremt der er en væsentlig rentebesparelse i forbindelse med låneoptagelsen. Lån i Euro Danmark står uden for ØMUén, men der er indgået en fastkursaftale med ØMU-landene om at den danske krone kun må svinge marginalt i for til euroen, og derfor vurderes det, at kursrisikoen ved lån i Euro er begrænset, og det er derfor tilladt at optage lån i Euro, hvis det er muligt at opnå en rentebesparelse på minimum 0,20 pct. Finansieringsvaluta Renteforskel Andel DKK 25 % % EUR Større end 0,2 % 0 75 % Beslutning om optagelse af lån i fremmed valuta skal udover vurdering af renteforskellen, også indeholde en vurdering af forventninger til kursudviklingen og renteudviklingen på valutaen. Ligeledes fremgår det, at lån i DKK skal udgøre mellem 25 % og 100 % af den samlede gæld. 4.2 Pleje af den samlede låneportefølje Når der på et givet tidspunkt er optaget det bedste lån er det sket i forhold til de på optagelsestidspunktet gældende markedsvilkår. Markedsvilkårene ændrer sig imidlertid hele tiden, og det betyder, at det bedste lån ikke nødvendigvis fortsat er det bedste. 4.3 Løbende overvågning Der foretages derfor en løbende overvågning af den samlede låneportefølje i forhold til ændringer i renteniveauet og rentestrukturen med henblik på eventuel omlægning. Derudover vurderes om optagne lån med fordel kan omlægges til anden valuta, i forhold til de fremtidige forventninger til kurs og renteudvikling på fremmed valutaer. Konkret kan vurderingen baseres på breakeven beregninger. Breakeven er det niveau for valutakursen, hvor finansieringsomkostningerne ved valutafinansieringen har samme størrelse som en tilsvarende finansiering ved et lån i danske kroner. Til styring af tabsrisikoen, kan forvaltningen fastsætte en stop-loss grænse. Stop-loss er det niveau for valutakursen, hvor kommunen skal overveje om valutafinansiering skal omlægges til et lån i danske kroner. Optimering af den samlede låneportefølje kan foretages inden for de overordnede retningslinier, og der kan i forbindelse anvendes en række finansielle instrumenter, som udbydes af de største danske og internationale banker. 4.4 Anvendelse af finansielle instrumenter Kommunernes adgang til at anvende finansielle instrumenter er nærmere afgrænset i Indenrigs- og Socialministeriets lånebekendtgørelse, og Herning Kommune kan anvende disse til at optimere den samlede låneportefølje. Det fremgår bl.a. af lånebe- 11

13 kendtgørelse, at finansielle instrumenter alene kan anvendes til risikoafdækning af bagved liggende lån, og ikke med spekulation for øje. Bemyndigelse Da der hurtigt kan komme bevægelser i markedet, er der behov for hurtig handling og Forvaltningen er derfor bemyndiget til at anvende de finansielle instrumenter som fremgår af bilag 2 Finansielle instrumenter. Fordele og ulemper Fordelen ved at anvende finansielle instrumenter er at man kan minimere renteudgifterne og/eller gælden, herunder afdække den kursrisiko der er ved lån optaget i fremmed valuta. Ulempen ved anvendelse af finansielle instrumenter er at kommunen ved en aktiv indsats kan risikere tab hvis rente- eller kursudviklingen bliver anderledes end forventet. Men ved at være passiv, og dermed ikke udnytte de forskydninger der er i den korte og lange rente, herunder renteniveauet i andre lånevalutaer samt eventuelle udsving i valutakurserne, så er der i lang højere grad risiko for tab. 12

14 5. Leje og Leasing Jfr. Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse (Lånebekendtgørelsen) om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier, skal indgåelse af ny lejeaftale godkendes i Byrådet. 5.1 Lejeaftaler Når Herning Kommune som lejer indgår lejeaftaler, der kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave, skal kommunen deponere et beløb svarende til de lejedes værdi. Hovedregel Alle nye lejeaftaler med eksterne udlejere skal forelægges byrådet, uanset lejens beløb eller løbetid Undtagelse Ændringer i en allerede indgået lejeaftale, f.eks. forlængelse af en aftale, der ikke medfører ændringer i det lejedes værdi og ikke påvirker deponering, kan godkendes af økonomidirektøren eller økonomichefen. 5.2 Leasing Anvendelse af leasing Leasing der kan sidestilles med kommunal anlægsopgave skal godkendes politisk, idet det bevirker deponering. Leasing af driftsudstyr kan som hovedregel kun anvendes, hvor der kan dokumenteres en driftsøkonomisk besparelse ved arrangementet. Godkendelse og bemyndigelse fastlægges ud fra følgende beløbsgrænse: Økonomidirektør/ Økonomichef Økonomi-og Erhvervsudvalget Beløb Anskaffelsesværdi kr. Anskaffelsesværdi > kr. Samtidig må aftalens løbetid ikke overstige den økonomiske levetid på det leasede aktiv. 5.3 Områder omfattet af selvforvaltningsaftaler For folkeskoler, ældreområder og selvejende daginstitutioner mv. som har en selvforvaltningsaftale er det tilladt at indgå leje/leasingaftaler i samme budgetår. Alternativt kræves forudgående godkendelse af Økonomi- og Erhvervsudvalget. 13

15 6. Bemyndigelser og rapportering En forudsætning for en hensigtsmæssig styring af kommunens finansielle portefølje, er at administrationen får bemyndigelse til at foretage omlægninger/tilpasninger i de likvide aktiver og i den samlede låneportefølje. For at skabe klarhed over hvilke rammer forvaltningen skal agere indenfor, er det i det følgende angivet hvilke bemyndigelse administrationen har, samt hvordan der skal afrapporteres til det politiske niveau. 6.1 Kompetenceforhold I vedlagte bilag 1 fremgår bemyndigelser og administration udarbejdet på baggrund af disse retningsliner. En forudsætning for bemyndigelsen er at Økonomi- og Erhvervsudvalget efterfølgende kvartalsvis/halvårsvis orienteres om anvendelsen heraf. Hvis der opstår situationer der ikke kan løses/administreres indenfor disse rammebetingelser udarbejder forvaltningen en sag for Økonomi- og Erhvervsudvalget. 6.2 Rapportering Økonomi- og Erhvervsudvalget skal årligt have forelagt en samlet rapportering omkring udviklingen på det finansielle område. Rapporteringen skal udarbejdes af Forvaltningen og fremlægges til Økonomi- og Erhvervsudvalget til orientering senest 3 måneder efter årets afslutning. Rapporten skal som minimum indeholde en beskrivelse af følgende: Oversigt over årets afkast i forhold til den gennemsnitlige likviditet. Oversigt over den årlige finansieringsrente på den samlede låneportefølje. Oversigt over placering af likviditet og oversigt over låneporteføljen med vurdering af renterisikoen. Oversigt over den samlede låneoptagelse med vurdering af kursrisiko. Overordnet vurdering af forventet regnskab i forhold til det budgetterede for likvide aktiver og låneporteføljen. 14

16 Bilag 1 - Kompetenceforhold Tabel 1. Oversigt over kompetenceforhold Opgaver Byrådet Økonomi- og Erhvervsudvalget Direktøren for Økonomi, personale og borgerservice Økonomichefen Decentrale enheder Godkendelse af lån (bevilling) x Hjemtagelse af lån x Ansøgning om lånedispensation x Gældspleje x x Formuepleje x x Lejeaftaler sidestillet med anlægsopgaver x Leasingaftaler x Leasingaftaler under selvforvaltningsaftaler x 15

17 Bilag 2 Finansielle instrumenter Finansielle instrumenter Repo-foretninger: Repo-foretninger kan i visse situationer anvendes til at reducere renteudgifterne i forbindelse med kommunens løbende træk på kassekreditten. Repo-forretninger indgås med et pengeinstitut og omfatter en aftale, hvor Herning Kommune sælger en post obligationer og samtidig indgår aftale om at købe obligationerne tilbage på et fremtidigt bestemt tidspunkt. F.eks. 14 dage. Priser for både salg og køb aftales ved indgåelse af forretningen. I perioden får Herning kommune likviditeten stillet til rådighed og kan anvende beløbet til at reducere trækket på kassekreditten. Forudsætningerne for anvendelse af Repo-foretninger er, at prisen for indgåelse af Repo-forretningen er mindre end den rente der skal betales for træk på kassekreditten og at Herning kommune råder over de obligationer som skal anvendes for at kunne indgå en Repo-forretning Renteswap: Renteswap er et instrument der kan anvendes i forbindelse med at omlægge finansieringen fra fast til variabel rente eller fra variabel rente til fast rente. Aftaler om indgåelse af renteswap sker gennem et pengeinstitut. FRA: En FRA (Fremtidig Rente Aftale) er en aftale om at fastlåse en rentesats i en fremtidig periode, typisk 3 eller 6 måneder. En FRA kan anvendes til f.eks. at fastlåse den variable rente i en fremtidig 3 eller 6 måneders periode. Cap og Floor: Caps og Floors er rentesikringsinstrumenter, der kan anvendes i tilknytning til variabelt forrentede lån. En Cap lægger et loft over den rente der skal betales på lånet. Modsat udgør et floor et gulv for den rente der skal betales på lånet. Caps og Floors er med andre ord en forsikring for stigende/faldende renter. Loftet og gulvet samt aftalens løbetid kan frit vælges. Collar Caps og Flooprs kan kombineres i en no-cost aftale, hvor der købes en forsikring med stigende renter (Cap) og samtidigt sælger eller giver afkald på rentefald under et givet renteniveau. 16