I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.

Transkript

1 Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 9. november 2010 Vedrørende: Porteføljepleje af formue og langfristet gæld Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel strategi 1. Indledning I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld. Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående: Regler for anbringelse af kommunens likvide midler Minimumsstørrelse af kommunens likvide beholdning kassekreditreglen Størrelsen af kommunens likvide beholdning i forhold til mellemregningsforholdet til de brugerfinansierede områder Regler for låneoptagelse Regler for brug af finansielle instrumenter Reglerne er gengivet i bilag Formål Formålet er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Randers Kommunes finansielle portefølje, dvs. en effektiv håndtering af den langfristede gæld og de likvide midler. Målet er at minimere finansieringsudgifterne og maksimere afkastet indenfor de rammer, som byrådet har vedtaget. Strategien har endvidere til formål at sikre, at Randers Kommune til enhver tid har det fulde overblik over de rente- og valutarisici, der er forbundet med kommunens låneportefølje og kassebeholdning.

2 - 2 - Det følger heraf, at der skal fastsættes såvel renterisikogrænser og valutarisikogrænser ved låneoptagelse som ved likviditetsanbringelse. Strategien vil endvidere fastlægge ansvar og beføjelser for administrationen, samt beskrive regler for rapportering til det politiske niveau. I det følgende sker der en opdeling af strategien i et hovedafsnit 2 om porteføljepleje af den langfristede gæld samt et hovedafsnit 3 om portefølje af formuen. Afslutningsvis vil der være et afsnit 4 om afrapportering og et afsnit 5 om risikoprofil i den finansielle strategi. 2. Porteføljepleje af den langfristede gæld Randers Kommune indgår aftale med finansiel rådgiver om vejledning i forbindelse med gældspleje. Gældsplejeaftalen vedrører udelukkende den skattefinansierede gæld. Vejledningen vil omfatte rådgivning indenfor såvel valuta- som renterisiko forbundet med den samlede langfristede gæld. Endvidere vil rådgivningen ske indenfor de rammer, som skitseres nedenfor, og som er godkendt af byrådet. 2.1 Valutasammensætning Finansiering dels i DKK og dels i lavt forrentede valutaer anses for optimal under hensyntagen til den risiko, der er forbundet med lån i fremmed valuta, og for derved at opnå den lavest mulige effektive låneomkostning. I skemaet nedenfor er anført de kriterier for valg af finansieringsvaluta, som Randers Kommune bør operere indenfor. Finansieringsvaluta Minimum Maksimum Rentespænd overfor danske kroner DKK 50 % 100 % EUR 0 % 50 % > 0,1 % Randers bør vælge den lavest mulige rente og en valutakursrisiko, som står i forhold til rentebesparelsen. Ved beregning af rentebesparelsen bruges forskellen mellem 6 måneders rente i DKK kaldet cibor og den tilsvarende officielt noterede 6 måneders rente i valuta som referencerente. Danmark står uden for ØMU en. Men har indgået en fastkursaftale med ØMU-landene om, at den danske krone kun må svinge marginalt i forhold til euroen. Derfor vurderes det, at kursrisikoen ved lån i EUR er yderst begrænset. For finansiering i EUR gælder, at hvis der er en rentebesparelse på 0,1 % p.a. eller derover imellem 6 måneders cibor og 6 måneders euribor, kan maksimalt 50 % af kommunens finansiering være i EUR. Udover DKK og EUR har CHF traditionelt været en meget benyttet lånevaluta som følge af kursstabilitet og lave renter. I det seneste år har der imidlertid været større kursudsving i CHF end normalt, og derfor kan Randers Kommune kun i ganske særlige tilfælde hjemtage finansiering i CHF. For finansiering i CHF

3 - 3 - gælder, at hvis der en rentebesparelse på 1,5 % p.a. eller derover imellem 6 måneders cibor og 6 måneders CHF libor, kan maksimalt 20 % af kommunens finansiering være i CHF. Finansiering i CHF skal på grund af den øgede kursrisiko forlods godkendes i Økonomiudvalget. Finansiering i andre valutaer end CHF, EUR og DKK kan ikke finde sted. Den samlede finansiering i fremmed valuta må på intet tidspunkt overstige 50 % af den samlede låneportefølje. I de tilfælde, hvor rentebesparelsen er under de angivne niveauer, optages som hovedregel ikke valuta-finansiering. Beregningerne som ligger til grund for overholdelse af de fastsatte porteføljeandele vedrørende valutafordeling er baseret på den til enhver tid værende restgæld. Når en låneportefølje indeholder valutafinansiering, eksisterer der en potentiel valutarisiko. Andelen af valutafinansiering afgøres på baggrund af en vurdering af rentespændet imellem DKKfinansiering og valuta-finansiering set i forhold til valutakursens historiske udsving og fremtidige udvikling. Randers Kommune indgår aftale med finansiel rådgiver om overvågning af valutakursen. Hvis rentebesparelsen på valutalånene spises op af valutakursændringer, skal det overvejes, om finansieringen skal omlægges til DKK. Disse overvejelser sker i samråd med finansiel rådgiver. 2.2 Rentesammensætning De overordnede rammer for fordelingen imellem fast og variabel rente fremgår af nedenstående tabel. Låneportefølje Fast rente Variabel rente Minimum Maksimum Minimum Maksimum 30 % 70 % 30 % 70 % Den fastforrentede del af låneporteføljen skal som minimum udgøre 30 %. Den variabelt forrentede del af porteføljen skal som minimum udgøre 30 %. En rentebinding på under 12 måneder anses for at være variabel. Beregningerne som ligger til grund for overholdelse af de fastsatte porteføljeandele vedrørende rentefordeling er baseret på den til enhver tid værende restgæld. Randers Kommunes langfristende gæld skal baseres på såvel variabel som fast rente. Fordelingen af gælden på variabel og fast rente afhænger af forventningerne til udviklingen i den fremtidige rente. I perioder med forventning om faldende rente, opereres med så stor en andel i variabel rente som muligt, og omvendt i perioder med forventning om stigende renter, opereres med så stor en andel af porteføljen i

4 - 4 - fast rente. Endvidere er rentespændet mellem fast og variabelt forrentede lån afgørende for valget mellem fast og variabel rente. Ved stort rentespænd vælges en stor andel af variabelt forrentede lån. Optimeringen af fordelingen mellem fast og variabel rente foregår i samarbejde med finansiel rådgiver. Hensigten med at styre fordelingen mellem variabel og fast rente indenfor ovennævnte ramme er at sikre, at låneporteføljen til stadighed styres med udgangspunkt i en porteføljebetragtning. 2.3 Låneomlægning Omlægning af låneporteføljen foretages, når Randers Kommune vurderer, at det er hensigtsmæssigt i samråd med finansiel rådgiver og når de fastlagte rammer i finansieringsstrategien gør det nødvendigt. Der kan benyttes finansielle instrumenter til at foretage omlægning af låneporteføljen. Det giver Randers Kommune en større fleksibilitet til at foretage en aktiv styring. Markedet for finansielle instrumenter er præget af høj effektivitet, hvilket bevirker, at låneporteføljen hurtigt kan tilpasses, når en omlægning ønskes. Nedenfor vises en oversigt over de instrumenter, som Randers Kommune kan tage i anvendelse: Renteswap Valutaswap Renteloft (Cap) Renteinterval (Collar) Fastlåsning af renten i 1 termin (FRA) Valutatermin Valutaoption Swaption Sammensatte produkter af ovenstående instrumenter (strukturerede produkter). De finansielle instrumenter, som Randers Kommune kan benytte til omlægning af låneporteføljen er valuta- og renteswaps til omlægning af lån fra en valuta til en anden og til omlægning af rentevilkår, fx fra variabel til fast rente. Derudover kan der anvendes renteloft og renteintervaller. Yderligere kan der anvendes renteoptioner til at sikre finansieringsrenten i perioder med stor usikkerhed og valutaterminsforretninger til at sikre afdragsbetalingerne på lån i valuta. Fælles for anvendelsen af de ovennævnte finansielle instrumenter er, at de kun kan anvendes i direkte relation til en konkret forpligtelse vedrørende kommunens gæld. Indgåelse af det finansielle instrument skal således kunne henføres til en konkret forpligtelse. Randers Kommune ønsker kun at anvende gængse og gennemskuelige produkter. Der henvises til bilag 2 for en nærmere beskrivelse af de forskellige styringsinstrumenter. 2.4 Låneoptagelse

5 - 5 - Randers Kommune optager som udgangspunkt lån hos KommuneKredit, som er det for kommunerne billigste finansieringsinstitut på markedet. Der kan indhentes kontroltilbud med henblik på at afdække, hvorvidt KommuneKredit fortsat er konkurrencedygtig. Lån optages i henhold til det pågældende års bevilling fra byrådet. For lånoptagelsen gælder 3 væsentlige mål: Lån hjemtages i god tid for at sikre den nødvendige likviditet er på plads. Lån optages med løbetid og en afdragsprofil, som opfylder kravene i Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv., jf. 8 stk. 1 og 2. Lån optages med hensyntagen til den samlede låneportefølje, således at de angivne rammer til enhver tid overholdes. Finansiering optages fra den billigste långiver. 2.5 Bemyndigelse til administrationen vedr. porteføljepleje af den langfristede gæld Byrådet vedtager Randers Kommunes styringspolitik vedrørende låneporteføljen. Beslutninger om tilpasning af gældsporteføljen skal kunne træffes med forholdsvis kort varsel, idet vilkårene på kapitalmarkederne i nogle tilfælde ændres markant over kort tid. Beslutningskompetencen i Randers Kommune er derfor tilrettelagt sådan, at Randers Kommune er i stand til at træffe hurtige beslutninger på området, hvilket understøtter en hensigtsmæssig aktiv styring. Økonomichefen bemyndiges derfor til at træffe beslutninger om tilpasninger af gældsporteføljen. Det kan dreje sig om følgende aftaler: Lånekonvertering: Økonomichefen bemyndiges til at godkende konvertering af lån, hvor løbetiden på det nye lån ikke forlænges, og hvor restgælden på det nye lån ikke forøges udover et evt. kurstab i forbindelse med konvertering. Konvertering kan ske for at omlægge fastforrentede lån til variabel forrentede lån og omvendt. Ligesom der kan konverteres fra DKK til EUR og omvendt. Anses det for optimalt at omlægge fra DKK til CHF, skal konverteringen forlods godkendes i Økonomiudvalget. Konvertering kan kun ske indenfor rammerne i nærværende strategi. Til brug for konvertering kan økonomichefen bl.a. anvende de værktøjer, der fremgår af bilag 2, dvs. konvertering vil typisk ske via swaps. En sådan omlæg kan ske uden ændring af bevillingen. Økonomiudvalget orienteres om enhver konvertering. Det sker i forbindelse med den halvårlige afrapportering, jf. afsnit 4. Låneoptagelse: Økonomichefen fremsender oplæg vedrørende låneoptagelse til økonomiudvalget. Borgmesteren bemyndiges til at træffe beslutning om låntype (serielån/annuitetslån, fast rente/variabel rente, valuta) samt lånets løbetid. Økonomichefen bemyndiges til at forestå den endelige låneoptagelse på baggrund af borgmesterens beslutning om lånetype samt lånets løbetid.

6 Rådgivningsaftale: Økonomichefen bemyndiges til at indgå aftale om finansiel rådgivning. I forbindelse med udbud vil der ud over prisen blive lagt vægt på erfaring med rådgivning af kommuner

7 Porteføljepleje af formuen 3.1 PM-aftaler Randers Kommune indgår aftale med en eller flere forvaltere om forvaltning af kommunens overskudslikviditet - såkaldte porteføljemangement aftaler (PM-aftaler). PM aftalerne indebærer, at det/de valgte pengeinstitutter får fuldmagt til at forvalte et bestemt beløb indenfor den af byrådet fastsatte investeringsramme. PM-aftalerne kan opsiges med få dages varsel. Økonomiudvalget har i møde den 10/ godkendt følgende investeringsrammer, som gælder for alle forvaltere: Type Grænse Danske stats- og realkreditobligationer (varighed 0-3) Minimum 75% Aktier (danske/globale) Højst 15% Erhvervsobligationer Højst 10% Obligationer fra højrentelande Højst 10% Aktier og obligationer fra højrentelande Højst 20% I en kapitalforvaltningsaftale bruges varigheden som et risikomål, dvs. den procentvise ændring i en obligations pris eller obligationsporteføljens værdi ved en ændring i renten på 1 procentpoint. En høj varighed er altså udtryk for en høj risiko - og en lav varighed det modsatte. Udtrykt som en gennemsnitlig restløbetid kan varigheden anvendes til at fastlåse afkastet på en obligation eller en obligationsportefølje. En renteændring udløser nemlig to modsatrettede effekter, som over en periode vil opveje hinanden. Stiger renten f.eks., falder obligationskurserne, men samtidig kan obligationernes løbende afkast geninvesteres til en højere rente. Investering i aktier, erhvervsobligationer og obligationer fra højrentelande skal ske via investeringsforening. Der foretages en årlig evaluering af de indgående PM-aftaler, hvor der tages stilling til valg af formueforvaltere og beløb for det kommende år. 3.2 Aftaleindskud Overskudslikviditet som ikke er placeret i PM aftaler kan placeres i såkaldte aftaleindskud. Et aftaleindskud indebærer, at kommunen binder sin likviditet i en given periode af kortere varighed (under et år) til en aftalt rentesats. Aftaleindskud indgås kun, hvis der med stor sandsynlighed kan forventes et nettomerafkast i forhold til den løbende konto og som minimum skal 3 forskellige pengeinstitutter kontaktes ang. rentesats. Ved indgåelse af aftaleindskud vil der blive foretaget en nøje vurdering af de enkelte bankers kreditværdighed. Økonomiudvalget orienteres om afkastet fra aftaleindskud én gang årligt.

8 Bemyndigelse til administrationen vedr. porteføljepleje af aktivsiden Økonomiudvalget fastsætter investeringsrammer for PM-aftalerne. En gang årligt evalueres disse aftaler og på den baggrund beslutter økonomiudvalget om der skal ændringer m.h.t. forvaltere og beløb. Økonomichefen bemyndiges dog til at opsige eller ændre PM-aftalerne i løbet af året, hvis det vurderes at være nødvendigt. Økonomiudvalget vil efterfølgende blive orienteret herom. Desuden bemyndiges økonomichefen til at indgå aftaleindskud i løbet af året. 4. Afrapportering Formålet med afrapportering er at give relevant information om udviklingen i kommunens langfristede gæld og formue, således at økonomiudvalget løbende modtager information om kommunens finansielle status. Endvidere giver rapporteringen økonomiudvalget mulighed for at vurdere hensigtsmæssigheden af kommunens finansielle strategi. Økonomiudvalget modtager hvert halve år en rapport vedr. kommunens låneportefølje og formue. Afrapporteringen bør som minimum omfatte følgende punkter: Generel beskrivelse af udviklingen på de finansielle markeder Specifik beskrivelse af udviklingen i kommunens langfristede gæld. Periodens låneoptagelse og låneomlægning. Anvendelse af finansielle redskaber. Gennemgang og sammenligning af afkastet på PM-aftalerne samt afkast af aftaleindskud Forslag til valg af forvaltere og beløb for det kommende år. Nærværende styringspolitik er gældende under normale rente- og valutaforhold. Under en eventuel rente- /valutakrise eller lignende begivenhed skal økonomiudvalget underrettes. I sådan en situation orienteres om, hvad der er gjort/agtes gjort for at imødegå krisen. 5. Risikobarometer Nedenstående figur illustrerer den samlede risiko, som er forbundet med de rammer for gælds- og formuepleje, som er skitseret i denne finansielle strategi. Figuren tager udgangspunkt i et risikobarometer inddelt i 4 kategorier, som spænder over en meget lille/stort set ingen risiko, til høj risiko. I den mindst risikovillige del af barometeret optages udelukkende lån i danske kroner og fast rente. Den likvide formue placeres på den løbende konto og forrentes med pengemarkedsrenten. I den højeste risikovillige del af barometeret påtager man sig såvel en kursrisiko som en renterisiko ved udelukkende at optage lån i udenlandsk valuta og til variabel rente. Ligeledes påtager man sig på likviditetssiden en væ-

9 - 9 - sentlig risiko, idet der investeres i obligationer med høj varighed samt opereres med en høj andel af aktier og erhvervsobligationer, hvortil der knytter sig en høj risiko for negativt afkast. Ingen risiko Lav risiko Middel risiko Høj risiko Lån i DKK Lån i fast rente Likvid beholdning på løbende konto Lån i DKK, EURO og CHF Lån i fast og variabel rente pm-aftaler: Egne penge Obligationer varighed 3-5 Erhvervsobligationer: lille andel Aktier: lille andel Lån i DKK, EURO, CHF og Yen Lån primært i variabel rente pm-aftaler: Egne penge og lånte penge Obligationer varighed større end 5 Erhvervsobligationer: middel andel Aktier: middel andel Lån i fremmed valuta Lån udelukkende i variabel rente pm-aftaler: Egne penge og lånte penge Obligationer varighed større end 5 Erhvervsobligationer: stor andel Aktier: stor andel Som det fremgår af figuren, kan Randers Kommunes finansielle strategi placeres i det felt med lav risiko. Der knytter sig dermed en lav risiko til strategien. I forbindelse med valg af fremtidig strategi/formueforvaltere er der argumenteret for, at dette er en forsvarlig strategi, som kan bibringe et højere afkast til stort set den samme risiko sammenlignet med en strategi i feltet med ingen risiko. Yderligere sikrer strategien, at der løbende sker en optimering af låneporteføljen. De fleste af Randers Kommunes samarbejdskommuner på det finansielle område har ligeledes valgt en strategi, som placerer sig i dette felt.

10 Bilag 1 Regler som er henvist til Regler for anbringelse af kommunens likvide midler: 44 i Lov om kommunernes styrelse nr. 629 af 29. juni 2001: Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgiro eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Minimumsstørrelse af kommunens likvide beholdning kassekreditreglen: 10 i bekendtgørelse nr af 12. december 2002 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.: I kommuner og amtskommuner må gennemsnittet over de sidste 12 måneder af de daglige saldi på funktion 9.50, kassekreditter og byggelån ekskl. byggelån, der snarest efter byggearbejdet konverteres til langfristede lån, ikke overstige gennemsnittet i samme periode af de daglige saldi på likvide aktiver, jf. funktionerne 9.01, 9.05, 9.08, 9.09, 9.10 og 9.11 i budget- og regnskabssystem for kommuner. Størrelsen af kommunens likvide beholdning i forhold til mellemregningsforholdet til de brugerfinansierede områder: 1 i Bekendtgørelse nr af 15. december 2000 om kommunernes mellemværende med de kommunale forsyningsvirksomheder: Kommunens gæld til de kommunale forsyningsvirksomheder i årsregnskabet må ikke overstige kommunens likvide beholdninger tillagt ledigt træk på kommunens kassekredit ved regnskabsårets udgang. Stk. 2. Gælden til de kommunale forsyningsvirksomheder opgøres som summen af kommunens negative mellemværender med de enkelte forsyningsområder på hver af funktionerne 9.30, 9.31, 9.33 og 9.34 samt funktion 9.35, gruppering 01 i budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. Ved opgørelsen af negative mellemværender på hver af de ovennævnte funktioner kan kommunen til og med regnskabsåret 2001 fra trække et beløb svarende til et i regnskabet for 1991 registreret negativt mellemværende på den pågældende funktion. Stk. 3. De likvide beholdninger opgøres som summen af saldiene på funktionerne i budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner og deponerede beløb vedrørende forsyningsvirksomheder, jf. 4, stk. 3-8 i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. Ledigt kassekredittræk opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. Regler for låneoptagelse: 1 i bekendtgørelse nr af 12. december 2002 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.: En kommunens samlede låntagning må i det enkelte regnskabsår ikke overstige kommunens adgang til at optage lån i henhold til 2-3 og Regler for brug af finansielle instrumenter

11 i bekendtgørelse nr af 12. december 2002 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.: Lån kan optages som annuitetslån, serielån eller indekslån. Løbetiden må ikke overstige 25 år, dog kan lån til opførelse eller erhvervelse af ældreboliger have længere løbetid inden for den grænse, der er fastsat i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv. Stk. 2. Lån kan endvidere optages som stående lån eller lån med afdragsfri periode. Løbetiden for sådanne lån må højst være på 15 år og med et afdragsforløb, der højst giver en gennemsnitlig løbetid på 10 år. Stk. 3. En kommune kan indgå terminsforretninger og anvende valutaoptioner og renteoptioner med henblik på kurs- og rentesikring i forbindelse med låneoptagelse og betaling af renter og afdrag, såfremt der foreligger en konkret forpligtelse til at betale renter og afdrag henholdsvis at modtage eller betale et beløb i fremmed valuta. Stk. 4. En kommune kan omlægge lån ved hjælp af swapaftaler. Med henblik på kurs- og rentesikring kan der i denne forbindelse anvendes optioner. Stk. 5. En kommune kan indgå salgs- og tilbagekøbsaftaler vedrørende obligationer (REPO-forretninger). En kommune kan endvidere udstede certifikater med løbetid på mindre end 1 år. Provenuet af de indgåede aftaler og udstedte certifikater indgår på almindelige vilkår i beregningen af de kommunale kassekreditmuligheder i henhold til 10.

12 Bilag 2 Finansielle styringsinstrumenter Nedenfor beskrives eksempler på finansielle instrumenter, som kommunen kan tage i anvendelse. Renteswap: En aftale om på bestemte tidspunkter at betale (modtage) fast rente og modtage (betale) variabel rente i samme valuta. En renteswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra fast til variabel rente eller fra variabel til fast rente. Valutaswap: En aftale om på bestemte tidspunkter at betale fast eller variabel rente i en valuta og modtage fast eller variabel rente i en anden valuta. En valutaswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra en valuta til en anden valuta. Cap: En cap er en forsikring der både kan købes og sælges. Køberen af en cap sikrer sig mod at renten stiger over et aftalt niveau. Det vil sige at sikre sig at finansieringsrenten kun kan stige til et aftalt niveau, mens potentialet for en lavere finansieringsrente opretholdes. En cap kan af køberen betragtes som en forsikring mod rentestigninger. FRA: En FRA er en aftale om fastlåsning af en rentesats i en fremtidig periode, typisk 3 eller 6 måneder. En FRA anvendes derfor til at fastlåse den variable rente i en fremtidig 3 eller 6 måneders periode. Collar: En collar har samme funktion som en cap, men ved en collar lægges der ikke kun et låg over finansieringsrenten, men også en bund under finansieringsrenten. Der opnås således at finansieringsrenten kan svinge indenfor en fastsat grænse. En collar er derfor billigere end en cap fordi finansieringsrenten ikke kan falde ubegrænset. Ved en collar købes en cap og sælges et floor. Valutatermin: En valutaterminsforretning er en aftale om køb eller salg af et beløb i en valuta mod betaling af et beløb i en anden valuta på et fastsat fremtidigt tidspunkt. En valutaterminsforretning kan derfor anvendes til at fastlåse valutakursen på et fremtidigt afdrag på finansiering i udenlandsk valuta. Valutaoption: En valutaoption er en ret til at indgå salg eller køb af valuta på et fremtidigt tidspunkt. Swaption: En swaption er en ret eller en pligt til at indgå i en renteswap på et fremtidigt tidspunkt. Strukturerede produkter: Strukturerede produkter er sammensatte produkter af ovennævnte typer af finansielle instrumenter. Dette kan eksempelvis være: - Barriere Swap: Kommunen betaler en lavere fast rente mod at betale variabel rente i de perioder, hvor den variable rente fastsættes over et aftalt øvre loft. - Annullerbar Swap: Svarer til en almindelig renteswap bortset fra, at en af parterne har ret til at ophæve aftalen til en markedsværdi på 0. Den anden part vil dog blive kompenseret i form af en lavere rente for at give modparten denne ret til at annullere. - Knock-in-Balance Swap: Kommunen overgår gradvist til at betale fast rente når bestemte markedsniveauer for den variable rente rammes. - Range Accrual: Swap, hvor renten på et af benene kun tilskrives, hvis nærmere definerede betingelser er opfyldt.

13 Fælles for anvendelsen af ovennævnte finansielle instrumenter er, at de kun kan anvendes i direkte relation til en konkret forpligtigelse vedrørende Randers Kommunes gæld. Afdækningsforretningen skal således kunne henføres til en konkret forpligtigelse / et konkret lån. Randers Kommune ønsker kun at anvende gængse og gennemskuelige produkter. Ønskes en omlægning af rente- eller valutaeksponeringen, nedlukkes en eksisterende finansiel kontrakt for så vidt muligt, i stedet for at oprette en modsatrettet. Dette sikrer imod, at antallet af finansielle kontrakter bliver uoverskueligt.