Generel Klinisk Studieplan for modul 12 For Dagkirurgisk Enhed, Regionshospitalet Herning.

Transkript

1 Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg Generel Klinisk Studieplan for modul 12 For Dagkirurgisk Enhed, Regionshospitalet Herning. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Herning, Anæstesiologisk Afdeling, Dagkirurgisk Enhed (DKE). Anæstesiologisk afdeling omfatter Anæstesiafsnittet, Operationsafsnit, Intensivafsnit, Sterilcentral samt Dagkirurgisk Enhed. Anæstesiologisk afdeling er fysik placeret på 2 forskellige hospitaler i Hospitalsenheden Vest, Herning og Holstebro. Anæstesiologisk afdeling har en fælles afdelingsledelse på tværs af de 3 hospitaler. De enkelte afsnit under anæstesiologisk afdeling ledes af en overlæge i anæstesiologi og en afdelingssygeplejerske. Samarbejdsrelationer DKE samarbejder internt med: Anæstesiafsnit Operationsafsnit Sterilcentralen Fysiurgisk afdeling Desuden ambulatorier fra de skærende specialer samt sengeafsnit. Kirurger fra følgende specialer: Ortopædkirurgi (incl. Plastikkirurgi) Parenkymkirurgi Gynækologi Kliniske serviceafdelinger, f.eks. rengøring, køkken, apotek, laboratoriet m.m. Eksterne samarbejdspartner. Primær sektor (hjemmeplejen) Patient/borger kategorier I DKE behandler vi primært sunde og raske patienter i aldersgruppen fra 1 år og opefter. Patienterne kommer til planlagte (elektive) operationer fra følgende specialer: Ortopædkirurgi Plastikkirurgi Parenkymkirurgi Gynækologi. De elektive patienter til de kirurgiske specialer selekteres og bookes til operation i forbindelse Side 1 af 13

2 Patient/borger kategorier med forundersøgelse i ambulatoriet. Generel Klinisk Studieplan DKE`s fysiske rammer består af Modtagelse/Hvilestue 3 operationsstuer 1 opvågningsstue med plads til 8 patienter Receptionsområde/diverse birum og kontorer. Centrale kliniske problemstillinger Sygeplejen i DKE omfatter både den præ- per- og postoperative sygepleje til patienter fra de forskellige specialer. Følgende kliniske problemstillinger kan studeres i DKE: Præoperativ sygepleje: modtagelse og klargøring af patienter til operation, herunder information og vejledning, kommunikation, infektionsprofylakse, dokumentation, patientsikkerhed samt planlægning af udskrivelse til eget hjem. Peroperativ sygepleje: - Korttidskontakt med patienten. - Hygiejniske principper, herunder håndhygiejne, steril teknik, smitteforebyggelse. - Lejring af den bedøvede patient, observation af huden, decubitusprofylakse, forebyggelse muskel- og nerveskader. - Etiske dimensioner i forhold til den bedøvede patient. - Patientsikkerhed, herunder sikker kirurgi, dokumentation. - Instrumenthåndtering. - Tværfagligt samarbejde. - Støtte til patienter, der opereres i lokal bedøvelse. Postoperativ sygepleje: - Modtagelse af den nyopererede patient på opvågningsstuen, herunder observation og vurdering af patientens tilstand. F.eks. bevidsthedsniveau, blødning, smerter, kvalme. - Postoperativ sygepleje. - Smerte- og kvalmebehandling generelt, bl.a. iv. medicinering. - Information og vejledning i forhold til udskrivning. - Inddragelse af pårørende ved behov. Generelle områder: - Korttidssygepleje. - Prioriterer og koordinerer sygeplejeopgaver. - Dokumentation af sygeplejen. - Anvendelse af IT-medier, som f.eks. EPJ, herunder NEPO (NetPrioriteringOverblik), Rekvisition/svar og MEM (medicinmodul) BLOD online, instrukser og e-dok. - Tværfagligt samarbejde. Sygeplejen i DKE er multidisciplinær, hvilket betyder at den enkelte sygeplejerske skal kunne varetage opgaver i forhold til hele patientforløbet inden for flere specialer. Dette har betydning for patientens oplevelse af kontinuitet og for DKE betyder det øget fleksibilitet i forhold til arbejdstilrettelæggelse samt effektivitet. Side 2 af 13

3 Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalesammensætningen i DKE består af xx fuldtidsstillinger fordelt på 17 sygeplejersker, heraf 1 afdelingssygeplejerske og 2 specialeansvarlige sygeplejersker. Derudover er der ansat 1 social- og sundhedsassistent til varetagelse af diverse opgaver, som f.eks. bestilling af depotvarer mv. Der er fastansatte hospitalsserviceassistenter (HSA) under serviceafdelingen. Vi samarbejder med anæstesiafsnittets sygeplejersker og læger samt kirurger fra de forskellige specialer. På den enkelte operationsstue arbejder vi i teams bestående af operationssygeplejersker, anæstesisygeplejersker/-læger, kirurger samt HSA. Der er i afsnittet sygeplejestuderende på modul 11 og 12 samt medicinstuderende og jordemoderstuderende på korte studiebesøg samt falckreddere i uddannelsesforløb. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener DKE modtager elektive patienter og der vil være mulighed for at studere præ-, per- og postoperativ sygepleje indenfor de forskellige forløb. De typiske patientforløb indenfor de hyppigst forekommende operative indgreb i DKE er inden for specialerne: Ortopædkirurgi: Arthroskopi (knæ, skuldre, ankel), ACL (korsbåndsrekonstruktion) Kirurgi: Hernietomi, laparoskopisk cholecystectomi, pilonidal cyste, marisker, kondylomer. Gynækologi: Diagnostiske Laparoskopi (pga. smerter, ufrivillig barnløshed, cyster), Abortus Provokatus, TCER (Transcervical Endometrie Resection) /pga. blødningsforstyrrelser), kondylomer. Plastikkirurgi: Fjernelse af: modermærker samt forstadier til modermærkekræft og kræft. Arkorrektion og transplantater. Sygeplejen i DKE består af interaktionen mellem mennesker, hvor der er stor fokus på kommunikation, information og vejledning. Derudover er der instrumentelle opgaver. Eksempel på et eksemplarisk forløb (det generelle ukomplicerede forløb) for en dagkirurgisk patient i general anæstesi fra modtagelsen til udskrivningen. Præoperativt: Modtagelse af patienten, hvor sygeplejersken sikrer sig, hvad patienten skal opereres for, tjekker identitet, at patienten er fastende, spørger ind til allergi/cave, navn på pårørende, hvem der skal afhente patienten efter udskrivelse fra DKE og om patienten ellers er sund og rask. Derefter informerer sygeplejersken patienten om det forventede forløb. Patienten følges over i vores modtagelse, hvor patienten klæder om til sygehusets tøj, bliver raseret og får præmedicin. Sygeplejersken er opmærksom på patientens psykiske reaktion i forhold til operationen. Der dokumenteres løbende i EPJ og NEPO, hvor der laves statusskift. Peroperativt: Anæstesisygeplejersken henter patienten i modtagelsen og sammen med operationssygeplejersken identificeres patienten, sikrer sig at der er enighed om indgrebet og at der er markeret side. Den nervøse patient beroliges. Der samarbejdes med patienten omkring lejring. Der er ro på stuen i såvel indsovnings- som i opvågningsfasen. Operationssygeplejerskerne sikrer sig, at de hygiejniske principper overholdes. Gulvsygeplejersken (usteril) pakker sterile utensilier og instrumenter ud, iklæder den assisterende sygeplejerske (steril) og lægen steril kittel og pakker handsker ud. Side 3 af 13

4 Sygeplejersken (steril) tæller instrumenter, servietter og nåle op, dækker operationsbordet op med korrekte instrumenter, sammenkobler instrumenter, foretager huddesinfektion, lægger afdækninger på samt assisterer lægen. Sygeplejersken (steril) tæller igen op som tidligere (3 gange i alt) og anlægger forbinding på operationssåret. Den usterile sygeplejerske er ansvarlig for bl.a. det tekniske udstyr samt tilkoblingen hertil. Hun dokumenter i EPJ samt på NEPO. De hjælper hinanden med oprydning på stuen og klargøring til næste operation. Der vil være mulighed for, at overvære anæstesisygeplejerskens sygeplejefaglige opgaver. Den sterile sygeplejerske sikrer sig, at præparater sendes forsvarligt. Postoperativt: Patienten modtages i opvågningen, hvor der modtages besked fra anæstesisygeplejersken om operationen. Sygeplejersken i opvågningen tjekker patientens almene tilstand, opsætter iv. væske, påsætter saturationsmåler, tjekker forbindingen og spørger patienten om oplevelsen af smerter og/eller kvalme, VAS (Visuel Analog Scala). Sygeplejersken observerer og vurderer løbende patientens aktuelle behov for postoperativ sygepleje. Denne planlægges, gennemføres og evalueres ud fra disse behov og på baggrund af sygeplejeprocessen. Patienten informeres af den opererende læge samt af opvågningssygeplejersken om forholdsregler, videre forløb, smertestillende, samt hvor patienten kan henvende sig ved komplikationer indenfor det første døgn efter udskrivning fra DKE. Sygeplejersken dokumenter løbende i EPJ samt i NEPO. Ovenstående er et eksemplariske forløb. Der er forskel på forløbenes kompleksitet. Der findes kliniske retningslinier, instrukser, fremstillingssedler. Sygeplejefaglige opgaver Den studerende i DKE har mulighed for at følge patienten i hele patientforløbet. Derudover kan det arrangeres, at den studerende får en dag i enten ortopædkirurgisk, kirurgisk eller gynækologisk ambulatorium, hvor den studerende kan få en forståelse for forløbet før/efter operationsdagen. Forslag til hvordan den studerende kan arbejde med læringsmålene for modul 12: At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis- udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. Selvstændigt argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurdering ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. At kende og anvende relevante kliniske retningslinjer og gældende instrukser. At være opsøgende mhp. at se og deltage i patientforløb i afdelingen samt deltage i udvalgte procedurer. At være opsøgende for at finde den nyeste litteratur. At formidle den nyeste viden til ressourcepersonerne og personalegruppen samt diskutere/komme i dialog med plejefællesskabet. At anvende den nyeste viden i praksis. At begrunde den udførte sygepleje mundtligt og skriftligt. At søge, vurdere og sortere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige handlemuligheder, f.eks. hvor der er behov for afvigelser fra gældende standard. Kunne forholde sig kritisk til procedurer udviklet i afdelingen og evt. deltage i at videreudvikle disse. At fordybe sig i et tema f.eks modtagelse af patienter, lejring, huddesinfektion, magt, etik, kommunikation til patientgrupper, smerte-/kvalmebehandling, udskrivelse af patienter osv. Fastlagt studieaktivitet: klinisk kvalitetsudvikling (se modulbeskrivelse) Side 4 af 13

5 Sygeplejefaglige opgaver At anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger. At udføre og begrunde den grundlæggende sygepleje selvstændigt At udføre og begrunde den præ-, per- og postoperative sygepleje selvstændigt. At den studerende selvstændigt kan tilrettelægge og udføre sygeplejen ud fra planlagte mål. At kende og anvender sikker kirurgi At den studerende kender, bruger og kan anvende ABCDE-princippet (Airway, Breating, Cirkulation, Disability og Exposure) At anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver. At den studerende har viden og opnår færdigheder i at give/opsætte iv.væske, give iv. medicin og observerer smertepumper. At kunne blærescanne patienterne og handle ud fra gældende instruks på e-dok. At have viden om, kunne anvende og handle på BT, puls, saturation, blodsukker, VAS At kunne vurdere patientens hud mhp. valg af afdækning og forbindinger. At inddrage kliniske retningslinjer, udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling. At kende og anvende de kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer. Selvstændigt søge, sortere, vurdere og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet ved brug af internationale og nationale sundhedsfaglige databaser. F.eks. regionale proceduredatabaser (E-dok.) og nationale kliniske retningslinjer. At handle ud fra gældende instrukser. At vurdere sundhedsteknologiens betydning for sygeplejen, f.eks. informationssikkerhed, patientsikker og etiske forhold. At beherske udvalgte elektroniske dokumentations- og kommunikationssystemer, bl.a. E-dok, elektroniske blanketter, EPJ og Impax. At deltage i vidensdeling og undervisning på onsdagsmorgenmøder. At lede sygepleje herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje inden for givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner. Vurdere og uddelegere sygeplejemæssige opgaver under hensyn til medarbejdernes kompetencer. Kan vurdere og uddelegere sygeplejemæssige opgaver under hensyn til juridiske aspekter, såvel egne som kollegers og samarbejdspartneres bemyndigelser og kompetencer. Kende samt efterfølge retningslinje vedrørende sikker kirurgi. Kender patientforløbet for den elektive patient, herunder evt. et studiebesøg i ambulatoriet. Kendskab til rutiner, procedurer og standarder for det tværgående samarbejde med andre afdelinger (ambulatorier, sengeafdelinger, sterilcentralen m.v.). At have overblik samt prioritere, organisere, administrere og lede sygeplejen til en gruppe af patienter henholdsvis præ-, per- og postoperativt. At kunne observere patienterne præ-, per- og postoperativt og handle ud fra observationerne. At følge eksemplarisk patientforløb fra indlæggelse til udskrivelse og bruge det generelle efterfølgende. Formidle til patienten og de pårørende hvordan aktuelle undersøgelser eller Side 5 af 13

6 Sygeplejefaglige opgaver Generel Klinisk Studieplan operationer bidrager til diagnosticering og den videre plan. Samarbejde monofagligt, tværfagligt og tværsektorielt. Planlægge udskrivelse i samarbejde med patienten, de pårørende og evt. hjemmeplejen. At samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg. At kommunikere professionelt både verbalt og nonverbalt. At varetage sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje. At varetage sundhedsbevarende, rehabiliterende og lindrende sygepleje. At bruge viden om KRAM (kost, rygning, alkohol og motion). At vejlede og informere patienten og pårørende om det videre forløb, herunder skal den studerende inddrage didaktiske overvejelser. Planlægge og udføre undervisning, herunder afklare læringsmål, undervisningsindhold og undervisningstilrettelæggelse samt evaluere undervisningen. Deltage aktivt i refleksionsseancer. Udføre sygepleje under hensynstagen til patientens medbestemmelse og autonomi. Identificerer og reflekterer over etiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen. Indgår i forpligtende relationer med andre mennesker uanset livsanskuelse, kultur og religiøs baggrund. At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde. Kendskab til den danske kvalitetsmodel. Via dialog med teamet blive opmærksom på viden og holdninger til kvalitets og udviklingsarbejde. Være opsøgende i forhold til at deltage i udviklingsarbejde, for selv at opleve muligheder og barrierer. Kende og anvende teori om implementering. At beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedurer samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje. Dokumentere i EPJ, herunder rekvisition/svar modul, MEM og kunne bruge klinisk immunologi. Kende formalia omkring præparatforsendelse samt udfylde labels til præparatglas og sende det. At forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte pleje ifølge gældende instruks herfor og samtidig inddrage sygeplejeteoretiske handlemåder i forhold til etisk og morals praksis. At deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed. Fastlagt studieaktivitet: klinisk kvalitetsudvikling (se modulbeskrivelsen). Være opsøgende i forhold til nye tiltag i afdelingen. Opfordre kolleger til synliggørelse af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde for at kunne deltage i implementering heraf. At forholde sig kritisk til udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed herunder kliniske retningslinjer og instrukser. At bruge utilsigtede hændelser som udviklingsværktøj. Deltage i redigering af E-dok. At være opsøgende og undrende. At være opmærksom på mulige udviklingsprojekter i afdelingen. Side 6 af 13

7 Udviklings- og forskningsområder og -tiltag I DKE er der ansat 2 specialeansvarlige, som i samarbejde med afdelingssygeplejersken står for varetagelsen af udviklingen indenfor de forskellige specialer. Derudover er der udpeget forskellige nøglepersoner, som har ansvaret indenfor et bestemt område, som f.eks. arbejdsmiljø, hygiejne, patientinformation (pjecer), patientsikkerhed, dokumentation, E-dok og opvågningen. Dette for at styrke kvalitetssikringen, udviklingen inden for det pågældende område, samt udvikle den enkelte sygeplejerske. Af udviklings- og forskningsprojekter som er udarbejdet indenfor de seneste 5 år kan bl.a. nævnes: Korsbåndskirurgi i DKE, accelererede patientforløb, præinstruks i grupper. Arbejdsmiljøundersøgelse mhp. reduktion af stress i DKE. Implementering af tværfagligt præinstruktion til skulderopererede patienter. NEPO (NetPrioritering og Overblik) Valgiserende tibiaosteoromi. Akkreditering, dokumentation Af aktuelle udviklingstiltag kan bl.a. nævnes: Implementering af den danske kvalitetsmodel, E-doc. Udvikling af kliniske retningslinjer. Revidering af introduktionsforløbet til nyansat personale. Implementering af mail service til alle operationspatienterne. Patienttilfredshedsundersøgelse med fokus på informationer samt smerter og kvalme. Udarbejdelse af kompetenceprofiler Konvertering af stationære patientforløb til dagkirurgiske forløb service til patienterne Sms-service Postoperativ telefon interview af den nyopererede patient (valgiserende osteotomi og lap.hernie) Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejen i DKE tager udgangspunkt i Virginia Hendersons 14 behovsområder. Sygeplejen tager bl.a. afsæt i sygeplejeprocessen. Sygeplejeprocessen bruges til dataindsamling, analyse, opstille mål, planlægge, tilrettelægge, koordinere, udføre, formidle, dokumentere samt evaluere sygeplejen. Vi anvender bl.a.: Observation og refleksion i forhold til patienterne De kliniske retningslinier ABCDE-princippet At identificere, reflektere og analysere sygeplejefaglige problemstillinger. Overvejelser om didaktiske metoder ved vejledning og undervisning af patienter og pårørende, herunder afklaring af læringsmål, undervisningsindhold og undervisningstilrettelæggelse. Evaluering af undervisning. Overvejelser om forskellige samtaleformer Inddragelse, vurdering og analyse af relevant klinisk udviklings- og forskningsbaseret Side 7 af 13

8 Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder viden i sygeplejen. Det sygeplejefaglige skøn. Der udarbejdes løbende instrukser i forhold til akkreditering af den danske kvalitetsmodel. Vidensdeling og vidensudvikling sker bl.a.: I den daglige udførelse af sygeplejen Ugentlige morgenmøder med undervisning og drøftelse af sygeplejefaglige emner mhp. forsat udvikling af den kliniske praksis Specialemøder Personalemøder Løbende undervisning efter behov Temadage Tavlemøder Personaleudviklingssamtaler. Der anvendes både før-, under- og eftervejledning i forhold til den studerende. Derudover er der refleksion i grupper under praktikken. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske vejleder i DKE har 6 timer pr. studerende pr. uge til både den direkte og indirekte vejledning. Den kliniske vejleder er ansvarlig for planlægning og introduktion af den studerende, samt i samarbejde med den studerende at koordinere studieperioden i den kliniske praksis med udgangspunkt i modulets kompetencer. Der planlægges start-, midtvejs og slutdrøftelse. Før studiestart i klinikken: Den studerende modtager en mail, som indeholder et velkomstbrev, en arbejdsplan for de første 14 dage samt et link til introduktionsmateriale for sygeplejestuderende i DKE. Den studerende skriver en kort præsentation af sig selv, forudsætninger/erfaringer og forventninger til afdelingen, denne hænges op på afdelingens opslagstavle. Sendes til den kliniske vejleder inden studiestart. Den generelle kliniske studieplan forventes læst inden studiestart. Nedenstående er forslag til fordeling af de 10 uger. Den studerende har gennem alle ugerne mulighed for at følge et eksemplarisk patientforløb. Den studerende har fokus på det enkelte område i den pågældende uge, men skal selvfølgelig generelt være opsøgende overfor læringsmuligheder gennem hele perioden. Det forventes, at den studerende opnår stigende selvstændighed gennem perioden. 1. uge: Den første dag introduceres den studerende af den kliniske vejleder til henholdsvis afsnittet, sygehuset (primært samarbejdspartner) og til det kommende forløb. Den studerende kommer rundt i afsnittet og får et indblik i de forskellige funktioner, og har mulighed for at deltage. Den studerende bedes medbringe sine tidligere evalueringer og anbefalinger, hvilke drøftes til startdrøftelse. Den studerende kommer i modtagelsen/hvilestuen, operationsstuerne (ortopædkirurgisk, kirurgisk og gynækologisk) og på opvågningen. Fokusområde: Introduktion til afdelingen og specialet. Side 8 af 13

9 Undervisningens organisering og tilrettelæggelse 2. uge: Startdrøftelse /studieplansdrøftelse (den studerende skal ud over opvågningen vælge et skærende speciale, som hun vil fordybe sig i). Fokusområde: Følge eksemplarisk patientforløb. Sygdomslære. 3. uge: Fokusområde: Farmakologi. 4. uge: Fokusområde: Præ-, per- og postoperativ sygepleje, herunder kontakt til pårørende. 5. uge: Fokusområde: Sundhedsinformatik og dokumentation. Planlagt studieaktivitet (se modulbeskrivelse) uge: Fokusområde: Organisatorisk ledelse og sundhedsøkonomi. Gradvis mere selvstændig udførelse af sygeplejen og til flere patienter. 7. /10. uge: Intern klinisk prøve (se modulbeskrivelse). Slutevaluering, den studerende medbringer en skriftlig evaluering til afdelingen og skolens evalueringsskema. Generelt: Den studerende arbejder henholdsvis sammen med den kliniske vejleder eller en daglig vejleder (en sygeplejerske). Den studerende vil møde forskellige sygeplejersker med forskellige kompetencer i DKE, som fungerer som daglige vejleder. Den kompetente sygeplejerskes rolle i forhold til den daglige vejledning er: Være rollemodel og yde daglig vejledning i forhold til den kliniske sygepleje Formidle sin kliniske sygeplejeviden og erfaring Give konstruktiv kritik til den studerende og til klinisk vejleder Den studerendes læring foregår i et autentisk miljø, hvor den studerende i samarbejde med de daglige vejleder og den kliniske vejleder udvælger relevante patientforløb. Den studerende vil opleve et tæt samspil med patienten. Den studerende skal være klar og tydelig omkring læringsfokus og plan for de enkelte dage. Den studerende skriver gerne dagligt eller minimum 2 gange ugentligt i sin e-port folio om en konkret situation. Den studerende reflekterer over situationen og opsøger den daglige vejleder for at få konstruktiv feedback. Den studerende skriver denne feedback ned og får en underskrift fra den daglige vejleder. Praksisbeskrivelsen, refleksionen og den konstruktive feedback medbringes til vejledning, med henblik på udvikling. Den kliniske vejleder samarbejder med den uddannelsesansvarlige i Hospitalsenheden Vest, de kliniske sygeplejelærere, afdelings- og oversygeplejersken, afsnittets personale og tværfaglige samarbejdspartnere, samt de øvrige kliniske vejledere om den samlede uddannelsesopgave. Der planlægges vejledning i DKE med den kliniske vejleder, hvor der er fokus på før-, underog eftervejledning samt reflekterende spørgsmål gerne med udgangspunkt i et emne, ønsket af den studerende. Der planlægges i perioden fælles refleksion med modul 12 studerende, der er på Regionshospital Herning. Datoer udleveres ved introduktionen. De studerende medtager på skift og efter aftale en praksisbeskrivelse til refleksion. Foruden de studerende vil der være 2 kliniske vejledere til stede. Side 9 af 13

10 Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Ved evt. sygdom ringes til DKE på tlf , gerne mellem kl og Læringsmiljø /Studiemiljø Afsnittet er klinisk undervisningssted for sygeplejestuderende på modul 11 og 12. De studerende kommer primært fra sygeplejeskolen i Holstebro, Silkeborg eller Viborg. Desuden er DKE klinisk undervisningssted for falckredder, medicin- og jordemoderstuderende som kommer i korte perioder. DKE har et veluddannet, engageret og undervisningsminded personale. Sygeplejerskerne har høj faglig kompetence indenfor det dagkirurgiske speciale. Den kliniske vejleder er uddannelsesansvarlig og i gang med diplomuddannelse. Det kliniske studie i DKE tilrettelægges ud fra aktuelle patientforløb. I planlægningen af læringsforløbet inddrages den studerendes egne erfaringer i forhold til, hvordan den studerende lærer bedst. Den kliniske vejleder hjælper den studerende med at få overblik over hvilke områder, der kan studeres i DKE. I samspil med den kliniske vejleder og de daglige vejledere får den studerende mulighed for at forholde sig kritisk/reflekterende til sygeplejen, så basis for egen fagidentitet skabes og udvikles. Den studerende har mulighed for under tæt vejledning af en sygeplejerske/klinisk vejleder at træne og udøve både klinisk, pædagogisk og administrativ sygepleje i de forskellige patientforløb. Den studerende har selv en meget aktiv rolle i forhold til egen læring og læringsudbytte. Det forventes at den studerende møder velforberedt og er interesseret, positiv og engageret. Det forventes at den studerende arbejder aktivt med sin individuelle studieplan. Den studerende skal vise ansvar overfor patienten og det professionelle samarbejde. Den studerende har adgang til computer samt relevant litteratur som forefindes i DKE. Vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder har 6 timer pr. uge pr. studerende. Disse anvendes til direkte og indirekte vejledning, herunder introduktion, planlægning af perioden, følgeskab med den studerende i den konkrete praksis, refleksion og gennemgang af kompetencelister samt start-, midtvejs- og slutdrøftelse. Den daglige vejledning i DKE foregår som før-, under- og eftervejledning i forhold til udførelsen af konkrete sygeplejeopgaver. Den daglige vejleder eller den kliniske vejleder drøfter med udgangspunkt i konkrete patientforløb hvilke handlinger den studerende skal arbejde med, samt hvilke problemstillinger der evt. kan være i forhold til disse. Under udførelsen af sygeplejehandlingerne er der kontinuerlig mulighed for drøftelse og vejledning af en sygeplejerske i afsnittet. Eftervejledning udføres enten umiddelbart efter handlingen eller senere, hvor den studerende får mulighed for at reflektere over den udførte praksis. Der afholdes fælles refleksionsøvelser for de studerende på samme uddannelsestrin fra Regionshospitalet Herning, med deltagelse af kliniske vejledere og evt. sygeplejelærer. De studerende får mulighed for at bringe en aktuel praksisbeskrivelse i spil. De studerende Side 10 af 13

11 Vejlednings- og evalueringstilbud skiftes til at medbringe en praksisbeskrivelse og de kliniske vejledere skiftes til at være tovholder i processen. De kliniske vejledere sikrer, at de studerende via reflekterende spørgsmål bliver i stand til at reflektere og sprogliggøre en given praksis, samt argumentere for plejen ud fra inddragelse af teoretisk og erfaringsbaseret viden. Den daglige vejledning varetages af de kompetente sygeplejersker, som den studerende følges med i dagligdagen. Den kliniske vejleder varetager følgende opgaver i DKE: Introducere den studerende til DKE I samarbejde med den studerende planlægger og koordinere studietiden i klinisk praksis ud fra den studerendes individuelle kliniske studieplan Støtte, vejlede og inspirere den studerende til at finde studieegnede situationer med afsæt i modulbeskrivelsen samt den individuelle studieplan Skabe mulighed for før-, under- og eftervejledning Afholde start-, midt- og slutevaluering, samt tilstræbe løbende evaluering Være bindeled mellem den studerende og DKE`s øvrige personale, således at det enkelte moduls læringsudbytte sikres Supervisere øvrigt personale i DKE i vejledningsmæssige spørgsmål, samt ajourføre dem om sygeplejeuddannelsen. Være bindeled mellem DKE og Via University collage. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige- og pædagogiske kvalifikationer Kliniske vejleder og kontaktperson Bente Schleicher. Bente.Schleicher@vest.rm.dk eller tlf Bente Schleicher er ansat som klinisk vejleder d. 1 marts Bente er uddannet som sygeplejerske ved Ringkøbing Amts Sygeplejeskole, Herning i november Har arbejdet på Herning Sygehus som sygeplejerske pr. 1. december 1994, på parenkymkirurgisk afdeling, herunder i ambulatoriet. Har siden 1. april 2006 været ansat i DKE. Bente er i gang med en sundhedsfaglig diplomuddannelse og har nuværende taget 3 moduler. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Elektroniske dokumenter og hjemmesider: Regionshospitalets Hernings hjemmeside, kvalitetsudvikling, hygiejne håndbog, ledelse, bibliotek mm. E-dok.rm.dk Opslagsværk. Region Midtjyllands elektroniske dokumentsystem: Instrukser for henholdsvis Anæstesiologisk afdeling, Gynækologisk-, Kirurgisk- og ortopædkirurgisk afdeling. Oplagsværk. Medicinadministration, lægemidlers virkning/bivirkning. Forskellige databaser (Galdebasens årsrapport, Hernie database, Kompetencecenter) Sygeplejeetiske retningslinier. Abort problematik, Etik Sundhedsloven. Patientens retsstilling. Bekendtgørelse om sygeplejestuderende uddannelse. Institut for kvalitet og Akkreditering i sundhedsvæsnet Katheranlæggelse, injektionsteknik. Patientsikkerhed, utilsigtede hændelser. Side 11 af 13

12 Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Udarbejdelse af kliniske retningslinjer. Sundhedsstyrelsen anbefalinger til patientsikkerhed sikker kirurgi. (dansk patientsikkerhedsdatabase) Den danske kvalitetsmodel. Artikler: Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forveksling i sundhedsvæsnet, Sundhedsstyrelsen Egerod, I. En pakkeløsning til patienten accelererede operationsforløb og kliniske vejledninger. Sygeplejersken 2006, nr. 17. Iversen, J.D. Patienter vælger at tørste før operation. Sygeplejersken 2010, nr. 2. Norlyk, A. og harder, I. Accelererede operationsforløb patientens perspektiv. Sygeplejersken 2010, nr. 8. Espersen, B. Sygeplejersken 2000, nr. 29. Mølgaard, J. Nærhed og nærvær i dage dagkirurgisk afdeling. Sygeplejersken 1998, nr. 14/15. Kabel, S. Trygge patienter. Sygeplejersken 1992, nr. 5. Bøger: Almås, H. (red.) (2001) Kliniske sykepleie. Oslo: Gyldendal Akademiske. Præ- og postoperativ sygepleje, postoperative komplikationer. Birkler, Jacob (2009) Etik i sundhedsvæsenet. København. Munksgaard Danmark, Etik. Hatfield, Anthea og Tronson, Michael, (2003), Opvågningssygepleje. København Nyt nordisk forlag Arnold Busck, s Jørgensen, J.S m.fl. Operation komplikationer kan forebygges. København Kristoffersen, N.J., (red.) (2002), Almen Sygepleje 2. Gads Forlag. Sygeplejeprocessen. Maaløe, L. (red) (2007) Inaktivitet immobilitet og sygepleje. København: Munksgaard. Patientens grundlæggende behov og grundlæggende sygepleje. Olsen, I. (2003) Farmakologi for sygepleje studerende. København: Munksgaard. Medicin administration, lægemiddelbivirkninger og interaktioner, administrations- former. Ottesen, B. (red) (2008) Gynækologi. København: Munksgaard: Anamnese og undersøgelse, patologiske tilstande i underlivet. Penn, Sara m.fl. (1996), Dagkirurgisk sygepleje. Nyt nordisk forlag Arnold Busch. Perdersen, B.L. og Mogensen, T. (red) (2003) Patientsikkerhed fra sanktion til læring. København: Munksgaard. Patientperspektiv, Utilsigtede hændelser, forebyggelse, analysemetoder, patientklage og erstatning. Rørvik, Annette Kolding og Sebens, Susanne, (2010), Operationssygepleje. Dansk sygeplejeråd og Nyt nordisk forlag, s Saugstad, T og Mach-Zagal, R. (2003) Sundhedspædagogik for praktikere. København: Munksgaard. Sundhedspædagogik, magtrelationer og didaktik. Opslagsværker: Knudsen, A. Mikrobiologi og hygiejne i sygepleje. København, Munksgaard (2002). Hansen H. (red.), (2007), Teknikker og procedurer. København: Munksgaard. Knudsen, A (2002) Mikrobiologi og hygiejne i sygeplejen. København: Munksgaard. Side 12 af 13

13 Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Lovring, I. m.fl. Farmakologi, Medicingivning og sygepleje. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Nielsen, O. (red) (2002) anatomi og fysiologi. København: Munksgaard. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Godkendelse som klinisk undervisningssted Undervisningssted: Dato: Underskrift af klinisk vejleder: Uddannelsesansvarlig: Nærmeste overordnede leder: Sygeplejerskeuddannelsens godkendelse: Side 13 af 13