Generel Klinisk Studieplan for modul 11 For Dagkirurgisk Enhed, Regionshospitalet Herning.

Transkript

1 Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 11 For Dagkirurgisk Enhed, Regionshospitalet Herning. Kliniske vejleder og kontaktperson: Bente Schleicher. eller tlf Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Herning, Anæstesiologisk Afdeling, Dagkirurgisk Enhed (DKE). Anæstesiologisk afdeling omfatter Anæstesiafsnittet, Operationsafsnit, Intensivafsnit, Sterilcentral samt Dagkirurgisk Enhed. Anæstesiologisk afdeling er fysik placeret på 3 forskellige hospitaler i Hospitalsenheden Vest, Herning, Holstebro og Ringkøbing. Anæstesiologisk afdeling har en fælles afdelingsledelse på tværs af de 3 hospitaler. De enkelte afsnit under anæstesiologis afdeling ledes af en overlæge i anæstesiologi og en afdelingssygeplejerske. Samarbejdsrelationer DKE samarbejder internt med: Anæstesiafsnit Operationsafsnit Sterilcentralen Fysiurgisk afdeling Desuden ambulatorier fra de skærende specialer samt sengeafsnit. Kirurger fra følgende specialer: Ortopædkirurgi (incl. Plastikkirurgi) Parenkymkirurgi Gynækologi Kliniske serviceafdelinger, f.eks. rengøring, køkken, apotek, laboratoriet m.m. Eksterne samarbejdspartner. Primær sektor (hjemmeplejen) Patient/borger kategorier I DKE behandler vi primært sunde og raske patienter i aldersgruppen fra 1 år og opefter. Patienterne kommer til planlagte (elektive) operationer fra følgende specialer: Ortopædkirurgi Plastikkirurgi Parenkymkirurgi November 2010 Side 1 af 13

2 Gynækologi. De elektive patienter til de kirurgiske specialer selekteres og bookes til operation i forbindelse med forundersøgelse i ambulatoriet. I 2009 blev der i DKE udført 2449 operationer. DKE`s fysiske rammer består af Modtagelse/Hvilestue 3 operationsstuer 1 opvågningsstue med plads til 8 patienter Receptionsområde/diverse birum og kontorer. Centrale kliniske problemstillinger Sygeplejen i DKE omfatter både den præ- per- og postoperative sygepleje til patienter fra de forskellige specialer. Følgende kliniske problemstillinger kan studeres i DKE: Præoperativ sygepleje: modtagelse og klargøring af patienter til operation, herunder information og vejledning, kommunikation, infektionsprofylakse, dokumentation, patientsikkerhed samt planlægning af udskrivelse til eget hjem. Peroperativ sygepleje: - Korttidskontakt med patienten. - Hygiejniske principper, herunder håndhygiejne, steril teknik, smitteforebyggelse. - Lejring af den bedøvede patient, observation af huden, decubitusprofylakse, forebyggelse muskel- og nerveskader. - Etiske dimensioner i forhold til den bedøvede patient. - Patientsikkerhed, herunder sikker kirurgi, dokumentation. - Instrumenthåndtering. - Tværfagligt samarbejde. - Støtte til patienter, der opereres i lokal bedøvelse. Postoperativ sygepleje: - Modtagelse af den nyopererede patient på opvågningsstuen, herunder observation og vurdering af patientens tilstand. F.eks. bevidsthedsniveau, blødning, smerter, kvalme. - Postoperativ sygepleje. - Smerte- og kvalmebehandling generelt, bl.a. iv. medicinering. - Information og vejledning i forhold til udskrivning. - Inddragelse af pårørende ved behov. Generelle områder: - Korttidssygepleje. - Prioriterer sygeplejeopgaver. - Dokumentation af sygeplejen. - Anvendelse af IT-medier, som f.eks. LABKA 2, NEPO (NetPrioriteringOverblik), BLOD online, instrukser og e-dok. - Tværfagligt samarbejde. - Sygeplejen i DKE er multidisciplinær, hvilket betyder at den enkelte sygeplejerske skal kunne varetage opgaver i forhold til hele patientforløbet inden for flere specialer. Dette har betydning for patientens oplevelse af kontinuitet og for DKE betyder det øget fleksibilitet i forhold til arbejdstilrettelæggelse samt effektivitet. November 2010 Side 2 af 13

3 Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalesammensætningen i DKE består af xx fuldtidsstillinger fordelt på 17 sygeplejersker, heraf 1 afdelingssygeplejerske og 2 specialeansvarlige sygeplejersker. Derudover er der ansat 1 social- og sundhedsassistent til varetagelse af instrumenthåndtering mv. Der er fastansatte hospitalsserviceassistenter (HSA) under serviceafdelingen. Vi samarbejder med anæstesiafsnittets sygeplejersker og læger samt kirurger fra de forskellige specialer. På den enkelte operationsstue arbejder vi i teams bestående af operationssygeplejersker, anæstesisygeplejersker/-læger, kirurger samt HSA. Der er i afsnittet sygeplejestuderende på modul 11 og 12 samt medicinstuderende og jordermoderstuderende på korte studiebesøg samt falckreddere i uddannelsesforløb. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener DKE modtager elektive patienter og der vil være mulighed for at studere præ-, per- og postoperativ sygepleje indenfor de forskellige forløb. De typiske patientforløb inden for de hyppigst forekommende operative indgreb i DKE er inden for specialerne: Ortopædkirurgi: Arthroskopi (knæ, skuldre, ankel), ACL (korsbåndsrekonstruktion) Kirurgi: Hernietomi, laparoskopisk cholecystectomi, pilonidal cyste, marisker, kondylomer. Gynækologi: Diagnostiske Laparoskopi (pga. smerter, ufrivillig barnløshed, cyster), laparoskopisk sterilisation, Abortus Provokatus, TCER (Transcervical Endometrie Resection) /pga. blødningsforstyrrelser), kondylomer. Plastikkirurgi: Fjernelse af: modermærker samt forstadier til modermærkekræft og kræft. Arkorrektion og transplantater. Sygeplejen i DKE består af interaktionen mellem mennesker, hvor der er stor fokus på kommunikation, information og vejledning. Derudover er der instrumentelle opgaver. Eksempel på et eksemplarisk forløb (det generelle ukomplicerede forløb) for en dagkirurgisk patient i general anæstesi fra modtagelsen til udskrivningen. Præoperativt: Modtagelse af patienten, hvor sygeplejersken sikrer sig, hvad patienten skal opereres for, tjekker identitet, at patienten er fastende, spørger ind til allergi/cave, navn på pårørende, hvem der skal afhente patienten efter udskrivelse fra DKE og om patienten ellers er sund og rask. Derefter informerer sygeplejersken patienten om det forventede forløb. Patienten følges over i vores modtagelse, hvor patienten klæder om til sygehusets tøj, bliver raseret og får præmedicin. Sygeplejersken er opmærksom på patientens psykiske reaktion i forhold til operationen. Der dokumenteres løbende i protokollen og NEPO, hvor der laves statusskift. Peroperativt: Anæstesisygeplejersken henter patienten i modtagelsen, og sammen med operationssygeplejersken identificeres patienten, sikrer sig at der er enighed om indgrebet og at der er markeret side. Den nervøse patient beroliges. Der samarbejdes med patienten omkring lejring. Der er ro på stuen i såvel indsovnings- som i opvågningsfasen. Operationssygeplejerskerne sikrer sig, at de hygiejniske principper overholdes. Gulvsygeplejersken (usteril) pakker sterile utensilier og instrumenter ud, iklæder den assisterende sygeplejerske (steril) og lægen steril kittel og pakker handsker ud. Sygeplejersken (steril) tæller instrumenter, servietter og nåle op, dækker operationsbordet op med korrekte instrumenter, sammenkobler instrumenter, foretager huddesinfektion, November 2010 Side 3 af 13

4 lægger afdækninger på samt assisterer lægen. Sygeplejersken (steril) tæller igen op som tidligere (3 gange i alt) og anlægger forbinding på operationssåret. Den usterile sygeplejerske er ansvarlig for bl.a. det tekniske udstyr samt tilkoblingen hertil. Hun dokumenter i protokollen samt på NEPO. De hjælper hinanden med oprydning på stuen og klargøring til næste operation. Der vil være mulighed for, at overvære anæstesisygeplejerskens sygeplejefaglige opgaver. Den sterile sygeplejerske sikrer sig, at præparater sendes forsvarligt. Postoperativt: Patienten modtages i opvågningen, hvor der modtages besked fra anæstesisygeplejersken om operationen. Sygeplejersken i opvågningen tjekker patientens almene tilstand, opsætter iv. væske, påsætter saturationsmåler, tjekker forbindingen og spørger patienten om oplevelsen af smerter og/eller kvalme, VAS (Visuel Analog Scala). Sygeplejersken observerer og vurderer løbende patientens aktuelle behov for postoperativ sygepleje. Denne planlægges, gennemføres og evalueres ud fra disse behov og på baggrund af sygeplejeprocessen. Patienten informeres af den opererende læge samt af opvågningssygeplejersken om forholdsregler, videre forløb, smertestillende, samt hvor patienten kan henvende sig ved komplikationer indenfor det første døgn efter udskrivning fra DKE. Sygeplejersken dokumenter løbende i protokollen samt i NEPO. Ovenstående er et eksemplariske forløb. Der er forskel på forløbenes kompleksitet. Der findes kliniske retningslinier, instrukser, fremstillingssedler og fortrykte protokoller. Sygeplejefaglige opgaver Den studerende i DKE har mulighed for at følge patienten i hele patientforløbet. Derudover kan det arrangeres, at den studerende får en dag i enten ortopædkirurgisk, kirurgisk eller gynækologisk ambulatorium, hvor den studerende kan få en forståelse for forløbet før/efter operationsdagen. Forslag til hvordan den studerende kan arbejde med læringsmålene for modul 11. Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og grupper af patienter. At modtage patienter, herunder indlæggelsessamtale, information om forløbet samt begyndende planlægning af udskrivning At dokumentere selvstændigt i protokollen At medinddrage patienten og pårørende i sygeplejen At medinddrage patientens ønsker og ressourcer i forhold til forløbet Under hensynstagen til det sygeplejefaglige skøn selvstændigt at analysere og konkludere på konkrete sygeplejefaglige problemstillinger At varetage sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje At have viden om samt anvende denne i forhold til de forskellige operationer At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Fastlagt studieaktivitet: Seminar At den studerende selvstændigt kan argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden At kende og anvende de kliniske retningslinier At være opsøgende for at finde den nyeste litteratur At formidle den nyeste viden til ressourcepersonerne og personalegruppen November 2010 Side 4 af 13

5 At anvende den nyeste viden i praksis At begrunde den udførte sygepleje både mundtligt og skriftligt Kunne søge, vurdere samt sortere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige handlemuligheder At formidle mundtligt og skriftligt med anvendelse af et tydeligt fagsprog. Kommunikere professionelt Give mundtlig rapport At dokumentere i protokollen At vejlede og informere patienter og pårørende Inddrage de didaktiske overvejelser i vejledningen af patient og pårørende Vurdere læringsbehov og forudsætning Planlægge og udføre undervisning, herunder afklare læringsmål, undervisningsindhold og undervisningstilrettelæggelse samt evaluere undervisning Overvejelser om forskellige samtaleformer Deltage aktivt i refleksionsseancer At beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer. Have overblik over udvalgte operationer, herunder kendskab til regionale dokumenter omhandlende præ-, per- og postoperativ sygepleje Være ansvarsbevidst overfor patienter, pårørende og samarbejdspartnere Selvstændigt tilrettelægge og udføre sygepleje ud fra planlagte mål Kunne koordinere sygeplejeopgaver og evt. uddelegere disse ud fra faglighed Ved udvalgte patienter selvstændigt kunne vurdere, prioritere og justere sygeplejeopgaver, for at medvirke til et godt patientforløb Kunne udføre og begrunde den grundlæggende sygepleje på selvstændigt niveau Kunne udføre og begrunde den præ-, per- og postoperative sygepleje til udvalgte patienter på selvstændigt niveau Samarbejde mono- og tværfagligt At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse patientsituationer. Kender og anvender de kliniske retningsllinier Kender, begrunder og bruger ABCDE-princippet (Airway, Breathing, Cirkulation, Drop, dræn og medicin og Extras (diverse)) Kunne beherske gulvfunktionen ved udvalgte operationer, hvilket indebærer følgende: Læse journalen og finde relevante oplysninger Identificere patienten med hensyn til sikker kirurgi Identificere sygeplejeproblemer Lejre patienten korrekt Fremstille til udvalgte operationer ved hjælp af fremstillingssedler Klargøre til udpakning af instrumenter og sterile utensilier, samt håndtere disse under hensynstagen til hygiejniske principper Klargøre og tilslutte medicoteknisk udstyr herunder kendskab til sikkerhedsprocedurer Assisterer den ene sygeplejerske samt læge i forbindelse med steril påklædning. At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper. Planlagt studieaktivitet: medicinadministration Selvstændigt kan beherske medicinadministration korrekt til udvalgte patienter (kende samt anvende indikation, dispensering, administrationsvej, administrationsteknikker, farmakokineetik, dosering, tilsigtet virkning, bivirkning, tegn på overdosering, interatktioner, kontraiddikationer) Kan beherske lægemiddel udregning ved anvendte præparater Selvstændigt kan observere og vurdere medicinens virkning og bivirkning samt November 2010 Side 5 af 13

6 reagere på disse hos udvalgte patienter Kan undervise og vejlede patienten i brug af afdelingens smertepakker efter udskrivningen Overholder de hygiejniske principper og sikkerhedsforanstaltninger Kan selvstændigt søge information om lægemidler Give afdelingens iv. medicin til udvalgte patienter At identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af sygepleje. Udføre sygepleje under hensyntagen til patientens medbestemmelse og autonomi Identificere og reflektere over etiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen Kan inddrage etiske teorier og retningslinjer som begrundelse for de valgte sygeplejehandlinger Formidle viden under hensyntagen til patientens ret til medinddragelse Indgå i forpligtende relationer med andre mennesker uanset livsanskuelse, kultur og religiøs baggrund Være bevidst om magt, så magtmisbrug undgås Være den bedøvede patients advokat, da patienten er magtesløs i situationen. At handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient. At handle moralsk i relationelle magtforhold At udføre sygepleje under hensynstagen til patienten religiøse overbevisning og/eller eksistentielle behov Kunne vurdere patientens behov for ekstra lægesamtale (usikkerhed om indgreb, tvivlsspørgsmål) At have patientens accept i forhold til indgrebet At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer. Observere patienten præ-, per- og posterativt og handle udfra observationerne Følge eksemplarisk patientforløb i DKE Formidle til patient og pårørende hvordan operationen bidrager til diagnosticering samt hvad det fortæller om patientens helbredstilstand Kan udføre observationer af patienten før, under og efter undersøgelse og behandling samt kan udføre sygeplejehandlinger i relation hertil. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag I DKE er der ansat 2 specialeansvarlige, som i samarbejde med afdelingssygeplejersken står for varetagelsen af udviklingen indenfor de forskellige specialer. Derudover er der udpeget forskellige nøglepersoner, som har ansvaret indenfor et bestemt område, som f.eks. arbejdsmiljø, hygiejne, patientinformation (pjecer), patientsikkerhed, dokumentation, E-dok og opvågningen. Dette for at styrke kvalitetssikringen, udviklingen inden for det pågældende område, samt udvikle den enkelte sygeplejerske. Af udviklings- og forskningsprojekter som er udarbejdet indenfor de seneste 5 år kan nævnes: Korsbåndskirurgi i DKE, accelererede patientforløb, præinstruks i grupper. Arbejdsmiljøundersøgelse mhp. reduktion af stress i DKE. Implementering af tværfagligt præinstruktion til skulderopererede patienter. NEPO (NetPrioritering og Overblik) Af aktuelle udviklingstiltag kan nævnes: November 2010 Side 6 af 13

7 Implementering af den danske kvalitetsmodel, E-doc. Akkreditering, dokumentation Udvikling af kliniske retningslinjer. Revidering af introduktionsforløbet til nyansat personale. Implementering af mail service til alle operationspatienterne. Patienttilfredshedsundersøgelse med fokus på informationer samt smerter og kvalme. Udarbejdelse af kompetenceprofiler Konvertering af stationære patientforløb til dagkirurgiske forløb service til patienterne Postoperativ telefon interview af den nyopererede patient (ACL og skulder) Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejen i DKE tager udgangspunkt i Virginia Hendersons 14 behovsområder. Sygeplejen tager bl.a. afsæt i sygeplejeprocessen. Sygeplejeprocessen bruges til dataindsamling, analyse, opstille mål, planlægge, tilrettelægge, koordinere, udføre, formidle, dokumentere samt evaluere sygeplejen. Vi anvender bl.a.: Observation og refleksion i forhold til patienterne De kliniske retningslinier ABCDE-princippet At identificere, reflektere og analysere sygeplejefaglige problemstillinger. Overvejelser om didaktiske metoder ved vejledning og undervisning af patienter og pårørende, herunder afklaring af læringsmål, undervisningsindhold og undervisningstilrettelæggelse. Evaluering af undervisning. Overvejelser om forskellige samtaleformer Inddragelse, vurdering og analyse af relevant klinisk udviklings- og forskningsbaseret viden i sygeplejen. Det sygeplejefaglige skøn. Der udarbejdes løbende instrukser i forhold til akkreditering af den danske kvalitetsmodel. Vidensdeling og vidensudvikling sker bl.a.: I den daglige udførelse af sygeplejen Ugentlige morgenmøder med undervisning og drøftelse af sygeplejefaglige emner mhp. forsat udvikling af den kliniske praksis Specialemøder Personalemøder Løbende undervisning efter behov Temadage Tavlemøder Personaleudviklingssamtaler. Der anvendes både før-, under- og eftervejledning i forhold til den studerende. Derudover er der refleksion i grupper under praktikken. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske vejleder i DKE har 6 timer pr. studerende pr. uge til både den direkte og indirekte vejledning. Den kliniske vejleder er ansvarlig for planlægning og introduktion af den November 2010 Side 7 af 13

8 studerende, samt i samarbejde med den studerende at koordinere studieperioden i den kliniske praksis med udgangspunkt i modulets kompetencer. Der planlægges start-, midtvejs og slutdrøftelse. Før studiestart i klinikken: Den studerende modtager en mail, som indeholder et velkomstbrev, en arbejdsplan for de første 14 dage samt et link til introduktionsmateriale for sygeplejestuderende i DKE. Den studerende skriver en kort præsentation af sig selv, forudsætninger/erfaringer og forventninger til afdelingen, denne hænges op på afdelingens opslagstavle. Sendes til den kliniske vejleder inden studiestart. Den generelle kliniske studieplan forventes læst inden studiestart. Nedenstående er forslag til fordeling af de 10 uger. Den studerende har gennem alle ugerne mulighed for at følge et eksemplarisk patientforløb. Den studerende har fokus på det enkelte område i den pågældende uge, men skal selvfølgelig generelt være opsøgende overfor læringsmuligheder gennem hele perioden. Det forventes, at den studerende opnår stigende selvstændighed gennem perioden. 1. uge: Den første dag introduceres den studerende af den kliniske vejleder til henholdsvis afsnittet, sygehuset (primært samarbejdspartner) og til det kommende forløb. Den studerende kommer rundt i afsnittet og får et indblik i de forskellige funktioner, og har mulighed for at deltage. Den studerende bedes medbringe sine tidligere evalueringer og anbefalinger, hvilke drøftes til startdrøftelse. Den studerende kommer i modtagelsen/hvilestuen, operationsstuerne (ortopædkirurgisk, kirurgisk og gynækologisk) og på opvågningen. Fokusområde: Introduktion til afdelingen og specialet. 2. uge: Startdrøftelse /studieplansdrøftelse (den studerende skal ud over opvågningen vælge et skærende speciale, som hun vil fordybe sig i). Fokusområde: sygdomslære. 3. uge: Fokusområde: Patient Sygeplejesamspillet og kommunikation. 4. uge: Fokusområde: Farmakologi. Planlagt studieaktivitet: medicinadministration (se modulbeskrivelse) 5. uge: Fokusområde: Filosofi, religion, etik og dokumentation. 6. uge: Fokusområde: Sygepleje. Fastlagt studieaktivitet: Seminar (se modulbeskrivelse) 7. uge: Fokusområde: Postoperativ sygepleje 8. uge: Fokusområde: Hygiejne, operationsspecialet 9. /10. uge: Intern klinisk prøve (se modulbeskrivelse). Slutevaluering, den studerende medbringer en skriftlig evaluering til afdelingen og skolens evalueringsskema. Generelt: Den studerende arbejder henholdsvis sammen med den kliniske vejleder eller en daglig vejleder (en sygeplejerske). Den studerende vil møde forskellige sygeplejerske med forskellige kompetencer i DKE, som fungerer som daglige vejleder. November 2010 Side 8 af 13

9 Den kompetente sygeplejerskes rolle i forhold til den daglige vejledning er: Være rollemodel og yde daglig vejledning i forhold til den kliniske sygepleje Formidle sin kliniske sygeplejeviden og erfaring Give konstruktiv kritik til den studerende og til klinisk vejleder Den studerendes læring foregår i et autentisk miljø, hvor den studerende i samarbejde med de daglige vejleder og den kliniske vejleder udvælger relevante patientforløb. Den studerende vil opleve et tæt samspil med patienten. Den studerende skal være klar og tydelig omkring læringsfokus og plan for de enkelte dage. Den studerende skriver gerne dagligt eller minimum 2 gange ugentligt i sit kladehæfte/e-port folio om en konkret situation. Den studerende reflekterer over situationen og opsøger den daglige vejleder for at få konstruktiv feedback. Den studerende skriver denne feedback ned og får en underskrift fra den daglige vejleder. Praksisbeskrivelsen, refleksionen og den konstruktive feedback medbringes til vejledning, med henblik på udvikling. Den kliniske vejleder samarbejder med den uddannelsesansvarlige i Hospitalsenheden Vest, de kliniske sygeplejelærere, afdelings- og oversygeplejersken, afsnittets personale og tværfaglige samarbejdspartnere, samt de øvrige kliniske vejledere om den samlede uddannelsesopgave. Der planlægges vejledning i DKE med den kliniske vejleder, hvor der er fokus på før-, underog eftervejledning samt reflekterende spørgsmål gerne med udgangspunkt i et emne, ønsket af den studerende. Der planlægges i perioden fælles refleksion for 11. og 12. modul studerende, der er på Regionshospital Herning. Datoer udleveres ved introduktionen. De studerende medtager på skift og efter aftale en praksisbeskrivelse til refleksion. Foruden de studerende vil der være 2 kliniske vejledere til stede. Ved evt. sygdom ringes til DKE på tlf , mellem kl og Læringsmiljø /Studiemiljø Afsnittet er klinisk undervisningssted for sygeplejestuderende på modul 11 og 12. De studerende kommer primært fra sygeplejeskolen i Holstebro. Desuden er DKE klinisk undervisningssted for falckredder, medicin- og jordmoderstuderende som kommer i korte perioder. DKE har et veluddannet, engageret og undervisningsminded personale. Sygeplejerskerne har høj faglig kompetence indenfor det dagkirurgiske speciale. Den kliniske vejleder er uddannelsesansvarlig og i gang med diplomuddannelse. Det kliniske studie i DKE tilrettelægges ud fra aktuelle patientforløb. I planlægningen af læringsforløbet inddrages den studerendes egne erfaringer i forhold til, hvordan den studerende lærer bedst. Den kliniske vejleder hjælper den studerende med at få overblik over hvilke områder, der kan studeres i DKE. I samspil med den kliniske vejleder og de daglige vejledere får den studerende mulighed for at forholde sig kritisk/reflekterende til sygeplejen, så basis for egen fagidentitet skabes og udvikles. Den studerende har mulighed for under tæt vejledning af en sygeplejerske/klinisk vejleder at træne og udøve både klinisk, pædagogisk og administrativ sygepleje i de forskellige patientforløb. November 2010 Side 9 af 13

10 Den studerende har selv en meget aktiv rolle i forhold til egen læring og læringsudbytte. Det forventes at den studerende møder velforberedt og er interesseret, positiv og engageret. Det forventes at den studerende arbejder aktivt med sin individuelle studieplan. Den studerende skal vise ansvar overfor patienten og det professionelle samarbejde. Den studerende har adgang til studierum, computer samt relevant litteratur som forefindes i DKE. Vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder har 6 timer pr. uge pr. studerende. Disse anvendes til direkte og indirekte vejledning, herunder introduktion, planlægning af perioden, følgeskab med den studerende i den konkrete praksis, refleksion og gennemgang af kompetencelister samt start-, midtvejs- og slutdrøftelse. Den daglige vejledning i DKE foregår som før-, under- og eftervejledning i forhold til udførelsen af konkrete sygeplejeopgaver. Den daglige vejleder eller den kliniske vejleder drøfter med udgangspunkt i konkrete patientforløb hvilke handlinger den studerende skal arbejde med, samt hvilke problemstillinger der evt. kan være i forhold til disse. Under udførelsen af sygeplejehandlingerne er der kontinuerlig mulighed for drøftelse og vejledning af en sygeplejerske i afsnittet. Eftervejledning udføres enten umiddelbart efter handlingen eller senere, hvor den studerende får mulighed for at reflektere over den udførte praksis. Der afholdes fælles refleksionsøvelser for de studerende på samme uddannelsestrin fra Regionshospitalet Herning, med deltagelse af kliniske vejledere og evt. sygeplejelærer. De studerende får mulighed for at bringe en aktuel praksisbeskrivelse i spil. De studerende skiftes til at medbringe en praksisbeskrivelse og de kliniske vejledere skiftes til at være tovholder i processen. De kliniske vejledere sikrer, at de studerende via reflekterende spørgsmål bliver i stand til at reflektere og sprogliggøre en given praksis, samt argumentere for plejen ud fra inddragelse af teoretisk og erfaringsbaseret viden. Den daglige vejledning varetages af de kompetente sygeplejersker, som den studerende følges med i dagligdagen. Den kliniske vejleder varetager følgende opgaver i DKE: Introducere den studerende til DKE I samarbejde med den studerende planlægger og koordinere studietiden i klinisk praksis ud fra den studerendes individuelle kliniske studieplan Støtte, vejlede og inspirere den studerende til at finde studieegnede situationer med afsæt i modulbeskrivelsen samt den individuelle studieplan Skabe mulighed for før-, under- og eftervejledning Afholde start-, midt- og slutevaluering, samt tilstræbe løbende evaluering Være bindeled mellem den studerende og DKE`s øvrige personale, således at det enkelte moduls læringsudbytte sikres Supervisere øvrigt personale i DKE i vejledningsmæssige spørgsmål, samt ajourføre dem om sygeplejeuddannelsen. Være bindeled mellem DKE og Via University collage. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige - og pædagogiske kvalifikationer Bente Schleicher er ansat som klinisk vejleder d. 1 marts Bente er uddannet som sygeplejerske ved Ringkøbing Amts Sygeplejeskole, Herning i november Har arbejdet på Herning Sygehus som sygeplejerske pr. 1. december 1994, på parenkymkirurgisk afdeling, herunder i ambulatoriet. Har siden 1. april 2006 været ansat i DKE. November 2010 Side 10 af 13

11 Bente er i gang med en sundhedsfaglig diplomuddannelse og har nuværende taget 3 moduler. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Elektroniske dokumenter og hjemmesider: Regionshospitalets Hernings hjemmeside, kvalitetsudvikling, hygiejne håndbog, ledelse, bibliotek mm. E-dok.rm.dk Opslagsværk. Region Midtjyllands elektroniske dokumentsystem: Instrukser for henholdsvis Anæstesiologisk afdeling, Gynækologisk-, Kirurgisk- og ortopædkirurgisk afdeling. Oplagsværk. Medicinadministration, lægemidlers virkning/bivirkning. Forskellige databaser (Galdebasens årsrapport, Hernie database, Kompetencecenter) Sygeplejeetiske retningslinier. Abort problematik, Etik Sundhedsloven. Patientens retsstilling. Bekendtgørelse om sygeplejestuderende uddannelse. Institut for kvalitet og Akkreditering i sundhedsvæsnet Katheranlæggelse, injektionsteknik. Patientsikkerhed, utilsigtede hændelser. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Udarbejdelse af kliniske retningslinjer. Sundhedsstyrelsen anbefalinger til patientsikkerhed sikker kirurgi. (dansk patientsikkerhedsdatabase) Artikler: Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forveksling i sundhedsvæsnet, Sundhedsstyrelsen Egerod, I. En pakkeløsning til patienten accelererede operationsforløb og kliniske vejledninger. Sygeplejersken 2006, nr. 17. Iversen, J.D. Patienter vælger at tørste før operation. Sygeplejersken 2010, nr. 2. Norlyk, A. og harder, I. Accelererede operationsforløb patientens perspektiv. Sygeplejersken 2010, nr. 8. Espersen, B. Sygeplejersken 2000, nr. 29. Mølgaard, J. Nærhed og nærvær i dage dagkirurgisk afdeling. Sygeplejersken 1998, nr. 14/15. Kabel, S. Trygge patienter. Sygeplejersken 1992, nr. 5. Bøger: Penn, Sara m.fl. (1996), Dagkirurgisk sygepleje, Nyt nordisk forlag Arnold Busch. Rørvik, Annette Kolding og Sebens, Susanne, (2010), Operationssygepleje, Dansk sygeplejeråd og Nyt nordisk forlag, s Hatfield, Anthea og Tronson, Michael, (2003), Opvågningssygepleje, København Nyt nordisk forlag Arnold Busck, s Jørgensen, J.S m.fl. Operation komplikationer kan forebygges. København Almås, H. (red.) (2001) Kliniske sykepleie, Oslo: Gyldendal Akademiske. Præ- og postoperativ sygepleje, postoperative komplikationer. Birkler, Jacob (2009) Etik i sundhedsvæsenet. København. Munksgaard Danmark, Etik. Bydam, J. (red) (2003) Evidensbaseret praksis grundbog for sundhedspersonale, København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk. Evidens begrebet, kvalitativ og November 2010 Side 11 af 13

12 kvantitativ forskning, implementering, audit, organisations forandring. Hiim, H. og Hippe, E. (2009) Undervisningsplanlægning for faglærere, København: Gyldendal. Vejledning, den didaktiske relations model. Jensen, T.K. og Johnsen, T.J. (2001) sundhedsfremme i teori og praksis, Århus: Forlaget Philosophia. Sundhedsfremme, sundhedspædagogik, Kvalitativ metode. Kjærgaard, J. et.al (red) (2001) Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, København: Munksgaard. Kvalitetsudviklingsprocessen, problemidentifikation, kvalitetsmål og indikatorer, dataindsamling og datahåndtering. Kristoffersen, N.J., (red.) (2002), Almen Sygepleje 2, Gads Forlag. Sygeplejeprocessen. Maaløe, L. (red) (2007) Inaktivitet immobilitet og sygepleje, København: Munksgaard. Patientens grundlæggende behov og grundlæggende sygepleje. Olsen, I. (2003) Farmakologi for sygepleje studerende, København: Munksgaard. Medicin administration, lægemiddelbivirkninger og interaktioner, administrationsformer. Ottesen, B. (red) (2008) Gynækologi, København: Munksgaard: Anamnese og undersøgelse, patologiske tilstande i underlivet. Perdersen, B.L. og Mogensen, T. (red) (2003) Patientsikkerhed fra sanktion til læring, København: Munksgaard. Patientperspektiv, Utilsigtede hændelser, forebyggelse, analysemetoder, patientklage og erstatning. Saugstad, T og Mach-Zagal, R. (2003) Sundhedspædagogik for praktikere, København: Munksgaard. Sundhedspædagogik, magtrelationer og didaktik. Opslagsværker: Fahmy, P. og Knudsen, T.B. (2009) Blodprøver, København: Munksgaard. Hansen H. (red.), (2007), Teknikker og procedurer, København: Munksgaard. Knudsen, A (2002) Mikrobiologi og hygiejne i sygeplejen, København: Munksgaard. Lovring, I. m.fl. Farmakologi, Medicingivning og sygepleje. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Nielsen, O. (red) (2002) anatomi og fysiologi. København: Munksgaard. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerendes studieaktivitet planlægges for henholdsvis de første 14 dage, frem til midtvejsevaluering og til slutevaluering. Det planlægges således, at den studerende følger en sygeplejerske/klinisk vejleder i vagt af 7½ times varighed i tidsrummet 7.15 til Det forventes, at den studerende har et fremmøde på gennemsnitlige 30 timer pr. uge i DKE for, at den studerende kan indstilles til den interne kliniske prøve. Den studerende har gennemsnitlig 1 studiedag pr. uge til fordybelse i teori tilhørende den konkrete praksis, udarbejdelse af oplæg til refleksion o. lign. November 2010 Side 12 af 13

13 Godkendelse som klinisk undervisningssted Undervisningssted: Dato: Underskrift af klinisk vejleder:bente Schleicher Uddannelsesansvarlig: Nærmeste overordnede leder: Sygeplejerskeuddannelsens godkendelse: Uddannelsesleder: Lisbeth Sørensen November 2010 Side 13 af 13