Det blev besluttet at rådets beføjelser tages op på næste møde med udgangspunkt i kommissoriet.

Transkript

1 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Møde Det Grønne Råd Natur, BLF Tid 17. maj 2018 Sted Mødelokale 142 By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Init.: JBS Deltagere Afbud Referent Hans Henrik Henriksen, Carl Chr. Pedersen, Agri Nord Janne Severinsen, LAK Villy Jensen, NF Plus Jørgen Balslev Hansen, Danmarks Naturfredningsforening Harry Pedersen, Danmarks Jægerforbund Anton Thøger Larsen, Dansk Ornitologisk Forening Martin Nissen Nørgaard, Naturstyrelsen Jørgen Pedersen, Friluftsrådet Pia Juul Eriksen, SKF Kirsten Lund Andersen Niels Pedersen Quist, LandboNord Tommy Jensen, Naturvejlederne Michael Damm, Miljø og Energiforvaltningen Jette Binau Sørensen Sagsnr./Dok.nr / Godkendelse af dagsorden Godkendt. 2. Bemærkninger til referat fra møde den 15. februar 2018 Agri Nord indsendte på mødedagen bemærkninger til formuleringer i referatet. Bemærkningerne blev omdelt på mødet. Vedlagt som bilag. Carl Chr. redegjorde for, at Agri Nord vedrørende referatets punkt 2 og 3a ønsker følgende præciseret: Det er den nationale lovgivning vedrørende natur og landbrug, der har en uheldig kobling, og som foreningen ønsker dialog med Aalborg Kommune om at gøre landspolitikere opmærksom på. Kirsten: Det er aftalt, at problematikken løftes af Naturrådet i forbindelse med arbejdet med Grønt Danmarkskort. Carl Chr. spurgte desuden til Det Grønne Råds beføjelser i forhold til at godkende fx politikker forud for den politiske behandling og fandt, at den ny politik for natur, parker og udeliv ikke havde været tilstrækkeligt behandlet af Det Grønne Råd til, at rådet kan godkende materialet, som det fremgår af referatet. Kirsten: Under Åben Himmel har været behandlet af rådet i to omgange. Først blev et udkast rundsendt med opfordring til at indsende bemærkninger, og dernæst blev en revideret udgave præsenteret for Det Grønne Råd på mødet i februar. Det Grønne Råd skal ikke godkende forud for den politiske behandling, men kan give sin anbefaling og bemærkninger med til den politiske behandling. Det blev besluttet at rådets beføjelser tages op på næste møde med udgangspunkt i kommissoriet.

2 Med hensyn til referater fra møderne og godkendelse heraf: Det blev aftalt, at såfremt udsagn på møderne ønskes citeret ordret, så bedes man gøre opmærksom på det. Desuden obs på, at det er aftalt, at rådet har en uge til at kommentere, når referatet rundsendes. Herefter betragtes det som godkendt og bliver lagt på hjemmesiden. 3. Meddelelser fra Aalborg Kommune a. 3 projekter ved Stejlgabet, Dokkedal Projekterne ved Stejlgabet er godt i gang forlængelse af badebroen er færdig, og udstillingshytten med grillfaciliteter og trin til Mulbjergene forventes færdigt inden indvielsen den. 2. juni. b. Klyngeprojekt i Hammer Bakker Byerne rundt om Hammer Bakker deltager i det landsdækkende projekt Landsbyklynger, som DGI, Lokale- og Anlægsfonden og Realdania har igangsæt. Kommunen bidrager til processen. Formålet er at arbejde på et strategisk niveau, der ender med en samlet plan for samarbejde mellem de involverede lokalsamfund; Vodskov, Vestbjerg, Sulsted, Tylstrup, Ajstrup, Grindsted og Uggerhalne. Landsbyklyngeprojektet startede op i marts 2017, og foråret 2018 er kortlægnings- og analysearbejdet færdigt. Efterfølgende er der nedsat arbejdsgrupper, som kigger videre på projekter natur og bevægelse, det skrevne ord og adgang til Hammer Bakker. Der er afsat 1 mio. kr. fra Sundheds- og Kulturforvaltningen som opfølgning på arbejdet med klyngen. c. Aalborg Fjordland Halkær Mølle er nu Grønt Forsamlingshus og kan lejes af grønne foreninger og lignende. Der er ingen naturvejleder tilknyttet længere, men skoletjenesten bruger det stadig. Tre nye cykelruter indvies lørdag den 2. juni 2018 kl Huul Mølleruten, Halkærruten og Kølbyruten. Invitation vedlagt. Info: app en EuroVelo har mange cykelruter, se også d. Samlingssted i Torderup Torderup har ikke tidligere haft et samlingssted i byen, hvor byens aktiviteter kan afvikles og borgerne kan mødes. Borgerforening har i samarbejde med Landdistriktsgruppen og Park & Natur disponeret midler til etablering af et rekreativt samlingssted ved et tidligere gadekær i byen. Arealet ejes af kommunen. Midlerne anvendes til genetablering af gadekær og etablering af aktivitetsområder samt beplantning og en overdækket grillbygning. Projektet forventes færdiggjort inden årets udgang. e. Justering af Natura 2000-grænser Forvaltningens høringssvar til Miljøstyrelsen blev vedtaget på byrådets møde den 26. februar med 18 stemmer for, 10 imod. Miljøstyrelsen offentliggjorde netop i dag inden mødet et nyt høringsforlag til justering af områdegrænserne. Det nye forslag er lavet efter at styrelsen modtog mere end 2000 høringssvar i første runde. Der er tale om en målrettet høring, som udelukkende sendes til de lodsejere og kommuner, som er berørt af de nye potentielle ændringer. Høringsperiode maj Vi har ikke haft tid til at se nærmere på hvilke arealer, der er med i det ny forslag for de områder, som Aalborg Kommune har andel i. Der er i alt foreslået 10 ændringer 2/5

3 fordelt på Hammer Bakker (1), Lindenborg Ådal (3) og Nibe Bredning (6). Aalborg Kommunes forslag om at udvide med Vidkær og Binderup ådale er ikke med i det ny høringsforslag graenser/ f. Fredning af fire parker i Aalborg by Fredningsforslagene for Kildeparken, Skanseparken og Østre Anlæg bliver færdiggjort i løbet af denne måned. Forslagene giver stadig mulighed for at der kan være aktiviteter i parkerne. De færdige forslag sendes i intern høring og til DN (som medrejser) forud for den politiske behandling. Efter høringen indarbejdes eventuelle justeringer inden By- og Landskabsudvalget orienteres og derefter skal byrådet godkende, at vi rejser fredningssag for de tre parker sammen med DN. Herefter kan forslagene sendes til Fredningsnævnet, som står for offentlig bekendtgørelse og møde om fredningsforslagene. Fredningsforslaget for Golfparken er påbegyndt, men ikke så langt endnu. Afgrænsningen er endnu ikke fastlagt. g. Under Åben Himmel. Politik for natur, parker og udeliv Politikken, som den blev præsenteret på sidste møde i Det Grønne Råd, vil blive forelagt for By- og Landskabsudvalget den 21. juni. h. Kortlægning af kvælstoffølsom natur Vi fortsætter i 2018 kortlægningen af kommunens beskyttede natur ( 3-natur). Fokus i 2018 og 2019 vil være på kortlægning af den kvælstoffølsomme natur omkring de store husdyrbrug. Baggrunden for dette er, at kommunerne har overtaget denne opgave fra staten. Det er en opgave, som oprindeligt blev aftalt i forbindelse med regeringens Fødevare- og landbrugspakke fra Formålet er at sikre et pålideligt og ensartet datagrundlag og hurtigere sagsbehandling i forbindelse med behandling af sager om udvidelser af husdyrbrug. Der vil primært blive kortlagt arealer i den vestlige del af kommunen, herunder hele Binderup Ådal. Vi annoncerer i lokalaviserne inden for de berørte områder om, at vi er ude for at kortlægge. Desuden er Agri Nord orienteret. Carl Chr.: Der bør informeres om, hvad det er der undersøges. Jette: Det fremgår af annonceteksten, hvad det er vi registrerer og hvorfor. Jørgen B.: Ønske om at få en tidsplan for hvornår ny data uploades. Kirsten: Vi får lavet en tidsplan og sender den ud til rådet. Info: Miljøstyrelsen har lavet en app, som viser, hvor der er 3-beskyttet natur m.m. 3/5

4 i. Lundby Bakker, stillezoner Kirsten har været på besigtigelse i skoven sammen med Jørgen Balslev og Steen Birkedal (DN) og Børge Pedersen (DOF) for at se på muligheder for at lave stillezoner i den meget besøgte skov. Formålet er at overlade plads til de store rovfugle, som mangler i skoven. Kommunen overvejer også en eventuel mulighed for at lave skovrejsning i tilknytning til den eksisterende skov for at mindske publikumstrykket. Foreningerne er blevet bedt om at komme med forslag til områder, hvor det vil være hensigtsmæssigt at oprette stillezoner. Jørgen B.: Der er konkrete forslag på vej fra DN og DOF. Anton: De store ørne har brug for en beskyttelseszone på 300 m omkring rede pt. er der ikke områder i fx Hammer Bakker, hvor der kan laves zoner uden at en mountainbikerute går igennem. j. Naturmødet i Hirtshals, maj De nordjyske kommuner (ved KTC Nordjylland) deltager i fællesskab med bud på fremtidens natur i Nordjylland. Overskriften er: En større og vildere natur i fremtidens Nordjylland. Det kommunale telt er placeret i området The Village. Se de flotte postere, som skal stilles op i teltet, på repos et her ud for mødelokalet. En lille folder med gengivelse af posterne blev omdelt. Fredag eftermiddag den 25/5 kl er der debat i teltet med politikere fra de medvirkende kommuner og med journalist og naturdebattør Rune Engelbreth Larsen som moderator. 4. Nyt fra medlemmerne Danmarks Naturfredningsforening Jørgen spurgte til lokalplanlægning og hensyn til at bevare store træer. Anledningen var en oplevelse af det ny område på Eternitten de høje huse er placeret uheldigt, så de fanger vestenvinden, og der er kun meget få træer inden for området. Hvilket overblik har kommunen over eksisterende træer, og hvilke forventninger kan bygherre have? Fx lokalplan hvor Østre Allé skole skal rives ned, der er store træer. Kirsten: Alle seks kastanjetræer er nævnt i lokalplanen. Vi har lavet en træplantningsstrategi, og i forbindelse med lokalplanlægning laver vi besigtigelse og noterer hvilke træer, der skal bevares. Desværre har vi ingen hjemmel, hvis bygherre forgriber sig på træer. Vi hører gerne gode forslag til, hvad der kan gøres for i højere grad at sikre træer i byen. Alle træer på kommunens egne arealer er registreret, men kun få på privat grund. Dansk Ornitologisk Forening De 4 ud af 5 ynglende kongeørnepar i Nordjylland findes i Aalborg Kommune, hvor også havørnepar nr. 2 har slået sig ned. Ingen af yngleparrene har reder i skov ejet af kommunen. Stor hornugle er påvirket af forstyrrelse og har ikke ruget æg ud i år. Der er indsamlet DNA fra kongeørne, og analyser har vist, at den kongeørn, som blev fundet død ved Limfjorden i 2016, er hannen fra det par, der ynglede i Tofte Skov i Danmarks Jægerforbund Harry bemærkede, at området omkring lagunesøerne ved Hals Camping er ved at gro til, opfordring til at der gøres noget, så man stadig kan færdes omkring søerne. 4/5

5 Friluftsrådet Der er færre midler til uddeling fra Friluftsrådet i år, tidligere 45 mio. kr. er reduceret til 15. mio. kr. 5. Sidste nyt om kommuneplanlægning, Grønt Danmarkskort og Naturrådets arbejde Mette Kristoffersen, Plan & Udvikling, orienterede. Diasshow vedlagt. Indledningsvist fortalte Mette, at der i Naturrådet er opnået enighed om, hvad der skal forstås ved Grønt Danmarkskort (GDKK). Der er kommunal frihed til at lave de retningslinier, som i kommuneplanen skal være knyttet til GDKK, og til at beslutte, hvor skarpt kortet skal være. Naturrådet har haft 4 møder siden januar, sidste arbejdsmøde er den 23. maj. Det afsluttende møde holdes den 7. juni 2018, hvor rådets anbefalinger skal præsenteres og afleveres til byrådene. 6. Eventuelt Martin spurgte til ekskursion for Det Grønne Råd. Der var opbakning til at tage ud for at se på nogle af de emner, som har været på rådets møder. Kom derfor gerne med forslag til lokaliteter og emner til en ekskursion. Næste møde: 16/ /5

6 AG RI Aalborg Kommune 17. maj 2018 Det Grønne Råd Att. Jette Binau Sørensen Bemærkninger til referat fra møde i Det Grønne Råd d. 15. februar 2018 Vedr. punkt 2 Her refereres at Carl Chr. Pedersen, har været inviteret til møde med Kirsten Lund Andersen om Agri Nord høringssvar på udkast til politik "Under Åben Himmel". Dette møde er refereret på Det Grønne Råds møde. I referat står der: " at der har været en god snak om Natura 2000 områdernes begrænsninger på landbruget som industri". Agri Nord finder brugen af ordet "industri" voldsom og ikke dækkende for hvad der blev sagt. "Landbruget som erhverv" er en dækkende betegnelse. Agri Nord bemærker i øvrigt, at det ikke kun er store landbrug der rammes af de skærpede ammoniakkrav ved nærhed til Natura2000-områder. Videre til samme punkt, så skal det i referatet præcises at det er /anc/spolitikere, som Agri Nord ønsker dialog med Aalborg Kommune om at gøre opmærksom på begrænsningerne i lovgivningen i hensigten om at fremme naturen. Vedr. punkt 3a Her refereres Carl Chr. Pedersen i det sidste afsnit, men forkortet således at pointen med udtalelsen er blevet skåret bort. Carl Chr. Pedersen vil gerne anbefale at man skabe national opmærksomhed om problemet med den uheldige kobling mellem udpegninger i kommuneplaner og husdyrloven. Husdyrloven foreskriver at udpegninger i kommuneplanen skal vægtes i ammoniakvurderingen af naturområder ved en godkendelse af et husdyrbrug. Vedr. punkt 7 I afsnittet, som indledes med at "Carl Chr. Pedersen pointerer", kommer et stykke nede nogle nye sætninger, der indledes med "Hertil forklares det". Her bør præciseres hvem, der svarer og at de resterende sætninger ikke er udtalelser fra Carl Chr. Pedersen. Vi finder i øvrigt at det er svært at få mening i disse sætninger, og anbefaler at formuleres anderledes, således at meningen træder tydeligere frem. Agri Nord er en landboforening og rådgivningsvirksomhed med base i Aalborg, Hobro ogaars. Vi repræsenterer ca medlemmer og A.SOO kunder primært i Nordjylland. DLBR Agri Nord, Aalborg Hobrovej Aalborg SV Agri Nord, Aars Markedsvej Aars Agri Nord, Hobro Horsøvej Hobro Tif

7 ^^CRIi Sidst under punkt 7, star der at "Politikken godkendes med kommentarer og anbefales til BLU." Vi mener at det må være klart, at Det Grønne Råd ikke kan godkende en politik, som ikke har været rundsendt og som Det Grønne Råd har haft mulighed for at læse. Vi er blevet lovet en kopi af den reviderede politik, og forstår ikke hvorfor den endnu ikke blevet rundsendt. Af Agri Nords bemærkninger til det første udkast fremgår det, direkte at Agri Nord ikke bifalder kommunens politik "Under Åben Himmel". Men vi har ikke set det nye udkast og kan derfor ikke udtale os om dette. Til orientering til de øvrige medlemmer af det Grønne Råd vedlægger vi Agri Nords bemærkninger til det første udkast. Venlig hilsen Carl Chr. Pedersen Formand for Agri Nord Agri Nord er en landboforening og rådgivningsvirksomhed med base i Aalborg, Hobro ogaars. Vi repræsenterer ca medlemmer og A.500 kunder primært i Nordjylland. Side 2 af 2

8 AG RI Aalborg kommune. By- og Landskabsforvaltningen, Stigsborg Brygge 5, Postboks 222, 9400 Nørresundby 22. oktober 2017 Ang. forslag til ny naturpolitik Der er sendt et forslag til ny naturpolitik i skriftlig høring hos Det Grønne Råd. Vi fremsender hermed vores bemærkninger til forslaget. Evaluering af hidtidig politik? Hvad er anledningen til nv naturpolitik oo hvad er forskellen oå nv 00 gammel? Indledningsvis vil vi bemærke at det ikke står klart for os, hvorfor der er behov for at ændre den eksisterende naturpolitik fra 2012? På mødet i det grønne råd d. 17. august 2017, hvor vi desværre ikke kunne deltage, fremgår det af referatet, at der har været en orientering om at Natur, Park og Friluftspolitikken skal revideres og at hensigten med revisionen var at slanke politikken. Det fremgår dog ikke hvorfor politikken ønskes sianket, hvad der evt. skal skæres væk, og om der er foretaget en evaluering af hvordan den eksisterende politik har virket. I det medfølgende høringsbrev modtaget i starten af oktober, er der ikke redegjort for hensigten eller hvordan den nye politik adskiller sig fra den eksisterende. Vi efterlyser en evaluering af hvordan det er gået med målene i den hidtidige politik? Hvad er nået? Hvad er ikke nået? Hvad er opgivet? Formulering oo opbygning af forslag til nv politik Sammenholdt med det nye forslag er det uklart hvad er taget ud af politikken. Tilsvarende uklart hvad er tilføjet. Dispositionen og opbygningen i det nye forslag er anderledes end i den eksisterende politik. Den hidtidige politik indeholdt nogle klare inddelinger i emner. Der var underafsnit hvor der var angivet mål for de forskellige emner og der var afsnit om hvordan målene skal nås. I den nye politik er der tilsyneladende ingen angivelse af mål, med mindre underafsnittene "Vi vil" skal opfattes som sådant. Det andet underafsnit "Sådan gør vi" er måske tænkt som en beskrivelse af vejen til det "Vi vil", men disse afsnit indeholder en masse udsagn der til forveksling ligner målsætninger. Vi opfatter det derfor som meget uklart, hvad politikkens mål er og hvilke strategier der skal bruges til at nå målene? Agri Nord er en landboforening og rådgivningsvirksomhed med base i Aalborg, Hobro ogaars. Vi repræsenterer ca medlemmer og A.500 kunder primært i Nordjylland. DLBR Agri Nord, Aalborg Hobrovej Aalborg SV Agri Nord, Aars Markedsvej Aars Agri Nord, Hobro Horsøvej Hobro Tif

9 ^^CRIi Selvom der er afsnit om Fællesskab, så fremgår det ikke tydeligt, hvordan kommunens "Vi vil" bliver til dialog, inddragelse og fællesskab? Et godt sted at starte ville have været med en reel drøftelse i det Grønne Råd, i stedet for blot en orientering og en skriftlig høring. Ved gennemlæsningen savnes ofte en præcis adressering af de temaer udkastet behandler. Mange udtalelser er overordnede og generelle, og kan næsten betyde hvad som helst. Især i afsnittene "sådan gør vi" er det påfaldende, når sætningsindholdet bliver abstrakt og tvetydigt. Overskrifterne forpligter, og derfor burde forfatterne holde sig for øje, at de med overskrifterne har lovet tydelig beskrivelse og vejledning. Samtidig burde man teste indholdet af afsnittene, om det er mål, eller om det er midler, man beskriver. Afsnittene "sådan gør vi" indeholder mange målsætninger, uden beskrivelse af metoder. Der optræder mange forskellige emner som natur- og artsbevarelse, rekreative arealer, skove, parker, kirkegårde, friluftsliv og klima og formidling, men de optræder meget sammenblandede. Fx er artsbevarelse og friluftsluft ikke to begreber med mange fællesnævnere. Selve naturdefinitionen er også uklar. I indledningen står der at "Vores natur spænder fra den vilde natur til velholdte idrætsanlæg". Opfatter Aalborg Kommune virkelig idrætsanlæg som naturarealer? Et tværkommunalt Naturråd er på vej til at blive nedsat og skal bidrage til udformningen af et grønt Danmarkskort for de deltagende kommuner. Dette er ikke nævnt med ord i politikken, selvom det klart udgør en ramme for den del af politikken, der omhandler natur. Derfor fremstår det ikke som det rigtige tidspunkt at lave ny naturpolitik på. Konkrete nedslag i forslaget PLADS OG ADGANG til natur og udeliv Vi vil: "Bevare og udvide arealer, så vi skaber sammenhæng mellem natur og landskab." Det er umiddelbart positivt, men hvad er tanken mere specifikt? Hvad forstås ved bevarelse og hvordan skal arealerne udvides? "Øge mængden af og alsidigheden i vores naturområder." Igen, hvordan skal mængden af natur øges, og hvad mener I med alsidighed? Der plejer at være biodiversi- tet der skal øges? "Vi vil skabe mere natur og rekreation i forening med klimasikring" Agri Nord er en landboforening og rådgivningsvirksomhed med base i Aalborg, Hobro ogaars. Vi repræsenterer ca medlemmer og A.500 kunder primært i Nordjylland. Side 2 af 6

10 ^^CRIi Klimaforandringer betyder ofte mere vand, og samtidig ønskes der mindre vandløbsvedligeholdelse. Det giver problemer for markarealerne langs vandløbene og giver anledning til bekymring for mange bredejere. Her ville vi gerne høre mere om de konkrete tanker bag. Er det møntet på by eller land? Sådan gør vi: "I planlægningen arbejder vi for en samlet vurdering og prioritering af arealer for at sikre de grønne værdier og strukturer." Er det her det grønne Danmarkskort kommer ind i billedet? "Vi tydeliggør landskabets identitet gennem planlægning og forvaltning." Skal dette gøres anderledes end hidtil? "Vi freder vores mest værdifulde natur- og parkområder." Hvis målet er bevarelse og pleje af naturområder, er fredninger så det bedste redskab? Derved påtager kommunen sig en plejeforpligtigelse, som det efterfølgende kan være svært at søge ekstern finansieringsstøtte til, hvis det ligger udenfor Natura2000? I den eksisterende politik var der et mål om at lave en plejeplan om året. Er det mål nået? Kan det forsat opretholdes hvis der samtidig skal rejses fredninger? "Vi øger det naturbeskyttede areal fra 13% til 15%." Dette må være et mål mere end et middel? Ved afslutningen af naturkortlægningen var det samlede naturareal opgjort til ha. Hvis der tages udgangs på i at dette svarer til 13 % af kommunens samlede areal, så skal der findes yderligere ha for at nå op på 15 %. Det er næsten dobbelt så mange ha, så der blev fundet ved naturkortlægningen. Hvad er tidshorisonten for dette mål? Hvilke arealer er der tale at om at omdanne til natur? I den eksisterende politik fra 2012 var målet sat til 150 ha om året. Der blev i kortlægningen fundet netto ha. Hvordan har udviklingen været efterfølgende? Hvilke arealer skal inddrages til natur og med hvilke midler? Vi kan også godt lide natur, men ved også det kan også give problemer, når det fx opstår op ad eksisterende husdyrbrug. Vi så helst loven lavet om på dette punkt, så natur ikke skulle give anledning til bekymring. Men indtil da er vi nødt til at interessere os for kommunens initiativer til dannelse af ny natur og også hvor. "Vi imødekommer klimaforandringerne og giver plads til udvikling af nye naturarealer i ådal ene og langs kysterne." Hvad tænkes der konkret på her? Vi håber ikke at dette er udtryk for en passiv strategi til at håndtere de øgede vandmængder, da der også ligger landbrugsarealer langs vandløbene, som vi ikke ønsker skal forsumpe. RIG NATUR OG ET MANGFOLDIGT UDELIV Vi vil: "Lave målrettede indsatser til gavn for sjældne og truede dyre- og Agri Nord er en landboforening og rådgivningsvirksomhed med base i Aalborg, Hobro ogaars. Vi repræsenterer ca medlemmer og A.500 kunder primært i Nordjylland. Side 3 af 6

11 ^^CRIi plantearter." Hvilke arter tænkes der på her? "Følge naturens udvikling." Hvad betyder dette? "Opdatere natur- og landskabsfredningerne." Her kommer fredningstemaet igen under en ny overskrift. Vi kan konstatere at ambitionerne omkring fredning er meget høje fra både at opdatere til at lave nye. Til gengæld genfinder vi ikke målet om en plejeplan per år? Vi vil anbefale at prioritere de eksisterende fredninger før der laves nye. Sådan gør vi: "VI prioriterer sårbare arter, som har brug for en særlig forvaltning." Hvad der prioriteres imellem? Er det en prioritering af midler? "V! udarbejder en plan for naturen, som sætter mål for udviklingen af de naturbeskyttede arealer." Det virker til at målene allerede er sat. Det ene er at arealet skal øges og nedenfor angives det at tilstanden også skal forbedres. Hvilke yderligere mål tænkes der på her? "VI sikrer, at 50% af de naturbeskyttede arealer er I god tilstand." Hvordan ser tilstanden ud på nuværende tidspunkt? Hvilke tiltag skal anvendes for at forbedre tilstanden? Hvad er strategien for arealer uden for Natura 2000, hvor der ikke findes mange muligheder for støtte til naturpleje? Hvad angår naturpleje udenfor Natura2000-områderne er der store udfordringer med at finde løsninger da tilskudsmidlerne prioriteres til Natura2000-områderne. Det kommende Life IPprojekt vil ikke løse problemerne her. Vi anbefaler at forbedringer af de eksisterende arealer prioriteres før der arbejdes på at lave natur. "VI forvalter arealer på naturens præmisser og tilpasser tiltagene med respekt for naturens egne dynamikken " Hvad tænkes der på her? Skovdrift? Tilgroning af lysåbne arealer? Vi håber ikke, at der her tænkes på vandløbsvedligeholdelse? "VI rådgiver lodsejere og dyreholdere om naturpleje, støtteordninger og naturindhold." Vi vil anbefale at rådgivningen blev foretaget i samarbejde med de lokale landboforeninger. Det ville være et oplagt samarbejdsområde. "V! udarbejder en fredningsstrategi." Der er allerede tilkendegivet ambitioner om flere fredninger og en opdatering af eksisterende. Hvad tænkes der yderligere på i forhold til strategi? Agri Nord er en landboforening og rådgivningsvirksomhed med base i Aalborg, Hobro ogaars. Vi repræsenterer ca medlemmer og A.500 kunder primært i Nordjylland. Side 4 af 6

12 ^^CRIi "Vi fastholder dækningsgraden af vegetation, når der bygges nyt." Er dette en målsætning for kommunens egne byggerier. Hvordan tænkes andel af vegetation opretholdt? Ved grønne tage eller omdannelse af befæstede arealer? "Vi vurderer miljøfremmede stoffer i forbindelse med anlæg og drift." Dette er vel lovpligtigt at gøre i alle sammenhænge? FORMIDLING OG VIDEN om natur og udeliv Vi vil: "Informere om tankerne bag nye projekter og om forvaltningen af vores arealer." "Arbejde aktivt for at alle får mere viden om natur." "Kende borgernes behov og ønsker." Sådan gør vi: "Vi præsenterer inførmatiøner øm natur øg udeliv på en øverskuelig måde." "Vi kømmunikerer med børgerne på relevante medier." "Vi viderebringer viden gennem dialøg, førmidling øg gennem uddannelse af nye førmidlere." "Vi gennemfører børger- øg brugerundersøgelser før at kende børgernes behøv." Vi bifalder at der arbejdes for at informere mere og bedre om kommunens projekter. Konkret vil vi anbefale at det blev muligt at abonnere på flere dele af kommunens hjemmeside. Fx projekter og planer? VI ER FÆLLES øm at skabe rig natur øg et mangføldigt udeliv Vi vil: "Sikre at dialøg øg åbenhed er bærende i samarbejdet." "Møde børgeren søm én kømmune." Sådan gør vi: "Vi samarbejder med frivillige, virksømheder, førskere øg andre relevante samarbejdsparter." "Vi afhølder løbende møder med samrådene." Det glæder os at kommunen vil åbenhed og dialog, det vil vi også gerne. Agri Nord er en landboforening og rådgivningsvirksomhed med base i Aalborg, Hobro ogaars. Vi repræsenterer ca medlemmer og A.500 kunder primært i Nordjylland. Side 5 af 6

13 Q ACRIi Konkluderende bemærkninger Landbruget som kommunens største naturforvalter nævnes ikke et eneste sted. Det var naturligt, at kommunen i en politik som denne også beskrev, hvilke samarbejder, man ville søge, og hvilke initiativer, man ville tage med samarbejdspartnerne, for at realisere politikken. Både landbruget og kommunen er samarbejdspartnere i en indsendt ansøgning om et LIFE IPprojekt Landmanden som naturforvalter med Naturstyrelsen som projektleder og de øvrige kommuner i Himmerland som samarbejdspartnere. Projektet, som der snart forventes endeligt tilsagn om, lægger op til et tæt samarbejde om pleje af naturen i Natura2000-områderne mellem landbrug og myndigheder. Specielt i lyset af dette savner vi en tilkendegivelse af at kommunen ser landbruget som en samarbejdspartner. Som nævnt i indledningen savner vi en evaluering af den hidtidige politik. Hvor mange af de tidligere mål er nået? Hvad resterer? Hvad er erfaringerne? Inden der sættes nye mål, bør der kigges på dette. Vi savner også redegørelse for hvad sker der med de ting, der ikke er medtaget i det nye forslag? Fx kulturmiljøer og kirkeomgivelser? Hvordan hænger forslaget sammen med kommunens øvrige planer, fx strategien for biodiversitet? Denne nævnes heller ikke i forslaget? Det generelle indtryk af forslaget er derfor, at det ikke er gennemarbejdet. Som det fremgår vil kommunen mange ting, men der står ikke altid helt klart præcist hvordan. Endelig finder vi. at det er en stor mangel ved forslaget, at det kommende tværkommunale Naturråds arbejdsopgaver ikke er medtaget og beskrevet. Rådet er netop ved at blive nedsat og dets arbejde er umiddelbart forestående. Vi kan derfor ikke anbefale forslaget i dets nuværende form og måske vil det være hensigtsmæssigt at afvente Naturrådets arbejde. Med venlig hilsen Agri Nord er en landboforening og rådgivningsvirksomhed med base i Aalborg, Hobro ogaars. Vi repræsenterer ca medlemmer og A.500 kunder primært i Nordjylland. Side 6 af 6

14

15 Sidste nyt om kommuneplanlægning, Grønt Danmarkskort og Naturrådets arbejde Det Grønne Råd, 17. maj 2018 Mette Kristoffersen Planlægger

16 MiljøVurdering af projekter Redegørelse MiljøVurdering af planer og programmer Sidste nyt om kommuneplanlægning EU-Direktiver Statslig planlægning Fx De statslige udmeldinger til kommuneplanlægningen Planstrategi Regional planlægning REVUS og Råstofplanlægning Hovedstruktur Retningslinierevision 2018 Retningslinjer Bydels- og Byudviklingsplaner Kommuneplanrammer Lokalplaner Byggesager/projekter

17 Retningslinjerevision Natur og udeliv Udeliv, sundhed og trivsel Rig natur Sammenhængende natur - Grønt Danmarkskort Aalborg Norddanmarks Vækstdynamo Attraktive bymiljøer Regionale service-, kultur-, handels- og oplevelsestilbud Robust erhvervsstruktur og kvalificeret arbejdskraft Regional udvikling og mobilitet Klima (udpegning af oversvømmelsestruede områder og rammer for afværgeforanstaltninger) Byudvikling og hverdagsliv Bosætning / fremtidens boligområde Lokale byfunktioner og byliv Lokal identitet Udeliv, sundhed og trivsel Byudvikling og mobilitet Vand i byen Mobilitet Indadtil og udadtil i Norddanmark Aalborg by Større Oplandsbyer Mindre byer og det åbne land Udvikling uden for byerne Boliger Turisme og fritid Erhverv Kultur og geologi Energistrategi

18 Kampen om arealerne..!! Områder forbeholdt produktionserhverv Byudvikling Demografi Boligtyper Befolkningsudvikling Turisme Kultur Boligpræferencer Solenergi Detailhandel Kulturmiljøer +BUS Energistrategi Klima Mobilitet Særligt værdifulde jordbrugsområder Udeliv, sundhed og trivsel Vindmøller Store husdyrbrug Biodiversitet Grønt Danmarkskort Byliv

19 Grønt Danmarkskort Den moderniserede planlov fra juni 2017 Med forslag til modernisering af planloven foreslås en forenkling af kommunernes nuværende planlægningsopgave på naturområdet, som samtidig indebærer en styrkelse af Grønt Danmarkskort. Kommunerne har tidligere skullet planlægge for både naturbeskyttelsesinteresserne og for Grønt Danmarkskort. Disse temaer er med moderniseringen samlet til ét planemne, så kommunerne fremover alene skal fastsætte retningslinjer for ét samlet naturemne og udpegningerne heraf vil udgøre Grønt Danmarkskort. Med sammenkoblingen af de to planemner vil Grønt Danmarkskort udgøre en styrket strategisk ramme for kommunernes varetagelse af de samlede naturinteresser, som sikrer, at planlægningen for naturbeskyttelsesinteresserne sker på et opdateret vidensgrundlag med udgangspunkt i Digitale Naturkort, efter ensartede kriterier og med en sammenhæng på tværs af kommunegrænser.

20 Forstå Det Grønne Danmarkskort? Begrebsafklaring? Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, som udgøres af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser Økologiske forbindelser Potentielle Naturområder Potentielle Økologiske forbindelser???

21 Begrebsafklaring for Grønt Danmarkskort Natur 3 natur Natura 2000 Natur- og vildtreservater Strandbeskyttede- og klitfredede arealer Fredet natur Skov

22 Begrebsafklaring for Grønt Danmarkskort Trin 1 - få udpeget Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. 3 natur N N Natura 2000 Natur- og vildtreservater Strandbeskyttede- og klitfredede arealer Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser (N) Fredet natur Nationalt kriterie 1 Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser alle Natura 2000-områder på land fredede områder? natur- og vildtreservater? strandbeskyttede- og klitfredede arealer større skove? 3-beskyttede naturområder?? Skov

23 Begrebsafklaring for Grønt Danmarkskort Trin 1 få udpeget Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. P N Trin 2 sammenbind Naturområderne (Økologiske Forbindelser) N Økologisk forbindelse (Ø) Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser (N)

24 Begrebsafklaring for Grønt Danmarkskort Trin 1 få udpeget naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. PN N PN Trin 2 sammenbind Naturområderne (Økologiske Forbindelser) Trin 3 hvor kan skabes nye Naturområder? (Potentielle Naturområder) N Økologisk forbindelse (Ø) Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser (N) PN Potentielle Naturområder (PN) Nationalt kriterie 2 Potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder.

25 Begrebsafklaring for Grønt Danmarkskort Trin 1 få udpeget naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. PN N PØ PN Trin 2 sammenbind Naturområderne (Økologiske Forbindelser) N Trin 3 hvor kan skabes nye naturområder (Potentielle Naturområder)? Og dermed nye Potentielle Økologiske forbindelser? Økologisk forbindelse (Ø) Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser (N) PN Potentiel Økologisk forbindelse (PØ) Potentielle Naturområder (PN) Nationalt kriterie 3 Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klima forebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation.

26 Begrebsafklaring for Grønt Danmarkskort Trin 1 få udpeget naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. PN N PØ PN Trin 2 sammenbind Naturområderne (Økologiske Forbindelser) N Trin 3 hvor kan skabes nye naturområder (Potentielle Naturområder)? Og dermed nye Potentielle Økologiske forbindelser? Økologisk forbindelse (Ø) Grønt Danmarkskort Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser (N) PN Potentiel økologisk forbindelse (PØ) Potentielle Naturområder (PN)

27 Naturråd 3, Himmerland Mariagerfjord Rebild Vesthimmerland Aalborg

28 Naturråd 3, Himmerland Der er afholdt 4 møder. 5. møde afholdes på onsdag den 23. maj og sidste møde afholdes 7. juni 2018 med en overlevering af anbefalinger til inviterede politikere.

29 Naturråd 3, Himmerland Anbefaling: Kommentarer til rammen for opgaven Formålet med Grønt Danmarkskort Nærdemokrati - inddragelse Kvalitet fra for kvantitet Begrundelser for udpegningerne Virkemidler Konflikt mellem ammoniakregulering og planlægning for Grønt Danmarkskort??