Historisk stormflod RAMTE DANMARK

Transkript

1 Historisk stormflod RAMTE DANMARK Vandet steg med to meter. Brydende bølger og vindstød på sekundmeter hamrede løs på kysten. De værste ødelæggelser i moderne tid har ruineret mange danske lystbådehavne. TEKST ØYVIND BORDAL FOTO ØYVIND BORDAL & SØREN ØVERUP Det var en historisk hændelse aldrig tidligere har DMI målt så store stigninger i vandstanden, som dem vi oplevede i store dele af landet den 5. og 6. december Stormfloden var drevet af en storm med vindstød på sekundmeter. Det hele varede ca. halvandet døgn og med kraftig blæsevejr og mindre vandstandsstigninger i endnu længere tid. Vindretningen var vest, drejende nordlig, også det var et parameter som bidrog til at forværre problemerne. Det var langt hen ad vejen den perfekte storm. Gilleleje Havn. Nordsjælland i vejen Enorme vandmasser blev presset ind fra Nordsøen og ned i Kattegat, hvor der ikke er særlig dybt. Vandstanden havde masser af tid til at stige, og vinden medførte stejle, brydende bølger. Da stormfloden nåede Nordsjælland, blev der virkelig småt med pladsen; det hele skulle trykkes ned i Storebælt, Øresund og Isefjorden/Roskilde Fjord. Her fi k vi ødelæggelser, der ikke er set før, med 8 BÅDMAGASINET

2 Gilleleje Havn Foto: NASA/NOAA/DoD. Data nedtaget og behandlet ved DMI. Fra stormen den 5. december 2013 kl 12:52. Fakta om Bodil Traditionen med at navngive store storme og orkaner har grebet om sig nu navngives storme nationalt i mange lande. I Danmark valgte man det knapt så poetiske navn Bodil til det rasende vejrfænomen, som rullede over os op til den første weekend i december. Stormrådet afgjorde, at der var tale om en ægte, officiel stormflod i store dele af landet. Stormen kostede kun et menneskeliv, men førte til langt flere udrykninger, evakueringer og materielle skader, end nogen storm har gjort de seneste mange år. Vikingskibsmuseet i Roskilde var truet, og flere sommerhuse gik i havet. Vejstrækninger langs kysten blev ødelagt. Lystbådehavne og både blev hårdt ramt, specielt i den nordlige del af Sjælland. Vindstyrken nåede op på 44 sekundmeter, og stormen rasede på fuld styrke i mere end et døgn. SOS Gilleleje Havn En gruppe af havnens brugere i Gilleleje har startet en indsamling, der har til det formål at få genetableret havnen, således den kan bruges i den kommende sæson. På det første møde var der bred enighed om at arbejde intensivt på en indsamling blandt private bidragsydere og erhvervslivet. Allerede nu har gruppen samlet knap kroner ind, og Gilleleje erhvervsforening forventer at kunne give yderligere kroner. I de kommende måneder skal det blandt andet afklares, hvilke reparationer og i hvilken rækkefølge de skal sættes i gang, således havnen kan blive klar til sæsonen. stigninger i vandstanden som enkelte steder nåede to meter. Det betød, at hele havneanlæg stod under vand, og bølgernes rasen havde frit løb. Og det stod på i rigtig, rigtig lang tid... Ramponeret havn Allerværst gik det ud over Gilleleje Havn. Vandet stod over molerne, broer og pæle var begravet i vand og store, brydende bølger rullede uhindret ind over de både, der lå i vandet. Bådene blev slået ind i hinanden, rev broerne fra hinanden, og endte i en stor, sammenfi ltret masse inde på stranden, inderst i havnebassinet. Flere både sank i havnen. Roklubbens bygning blev slået til pindebrænde, rester af kajakker fl ød rundt i en grød af planker, istykkerslåede både og andre vragrester. Nedskrevet eller opsagt kasko Da det endelig stilnede af, begyndte oprydningen og FEBRUAR

3 Enorme vandmasser blev presset ind fra Nordsøen og ned i Kattegat, hvor der ikke er særlig dybt. spekulationerne. De ramte bådejere blev nu afhængige af en kaskoforsikring, som rigtig mange har nedskrevet eller opsagt, som følge af statens massive afgiftsstigning på netop kaskoforsikringer på fritidsbåde. Og hvad med havnene? Hvordan i al verden skulle disse ødelæggelser betales af havne med små indtægter? De millionbeløb, der skal til, er komplet udenfor rækkevidde for de privatejede havne. Hurtigt viste det sig, at hændelsen kvalificerede til den officielle betegnelse stormflod. Dermed blev der åbnet for en pulje penge, som alle brandforsikrede havne har indbetalt præmie til. Denne særlige forsikringsordning blev skabt netop for at træde til ved ekstraordinære hændelser som denne. Betalt forsikring som ikke dækker Men så kom chokket: I efteråret 2012 blev havnene sat på en såkaldt negativliste en liste over anlæg og installationer som ikke ville blive dækket af Stormflodsrådets forsikringsordning. Daværende Erhvervs- og vækstminister, Ole Sohn, blev dengang kontaktet gentagne gange for en afklaring af havnenes situation. Det reagerede ministeren overhovedet ikke på. Mange af de danske lystbådehavne har med andre ord indbetalt dyre forsikringspræmier igennem mange år til en forsikringsordning, som de ikke er dækket af, når skaden sker. 10 BÅDMAGASINET

4 Regeringen: Klar jer selv! De fleste regnede dog med, at politikerne på Christiansborg var i stand til at se det urimelige i situationen, og at de ville træde til med økonomisk hjælp på baggrund af århundredets værste stormflod. Men nej regeringen mente ganske enkelt, at havnene måtte klare sig selv. Der blev endda sagt, at en forsikringsdækning ville fjerne incitamentet til vedligeholdelse og mere end antydet, at skaderne skyldtes almindelig slid, som ejerne må kunne forudse og selv sikre sig mod. Det mere end lugter af fattige forsøg på efterrationalisering, eftersom havnene jo var dækket af forsikringen indtil 14 måneder før, Bodil ramte landet. Bedre sikring fremover? Billederne på disse sider dokumenterer med al tydelighed, at vi havde med en hidtil uset hændelse at gøre. De klimaændringer, vi er vidne til i disse år, har helt generelt skabt større udsving i vejret, end vi har været vant til. Så der er al mulig grund til at arbejde for en endnu bedre kystsikring, højere moler, andre typer elinstallationer i havnene og så videre. Flydebroer er en nyttig foranstaltning i områder med store variationer i vandstanden. Bodil, som stormen blev døbt, er ikke den sidste storm, som vil ramme os. I Du kan læse Bådmagasinets kommentar til politikernes håndtering af sagen på de næste sider. I FEBRUAR

5 Benny Engelbrecht, S-politiker: Havne må kunne tåle noget vand Foto fra: Folketinget. Fotograf: Steen Brogaard. Regeringen er i fuld gang med at tage beslutninger på basis af manglende viden og forkerte oplysninger...igen. KOMMENTAR ØYVIND BORDAL FOTO SØREN ØVERUP Som vi så det i sagen om afgift på kaskoforsikringer for et år siden, så er fordomme, forkerte oplysninger og manglende viden det grundlag, som regeringen baserer sine beslutninger på. I det mindste når det handler om sejlads og fritidsbåde. Begrundelsen for afgiftsstigningen på kaskoforsikringer var ifølge regeringen, at ejere af fritidsbåde måtte bidrage til fi nansieringen af redningstjeneste og farvandsafmærkning. Det faktuelle forhold, at næsten alle søredningsoperationer retter sig mod småbåde, kajakker, surfere og andre, som ikke betaler kaskoforsikring, gjorde ikke indtryk på regeringen. Det forhold, at farvandsafmærkningen er igangsat og vedligeholdt med sigte på den kommercielle skibsfart, som hellere ikke omfattes af afgiften, gjorde heller ingen forskel. Enhedslistens Frank Aaen afslørede dengang det niveau, som argumentationen lå på, da han udtalte følgende bevingede ord: De rige sejlere skal bare betale. Gennemsnitlig økonomi 90 % af medlemmerne i Dansk Sejlunion har en indtægt tæt på gennemsnittet. I kølvandet på afgiftsstigningen, som for mange betød en ekstraudgift på kroner årligt, blev mange af disse bådejere tvunget til at nedskrive forsikringsværdien på deres båd, forsikre i udlandet eller simpelthen opsige kaskodelen på forsikringen og bære risikoen for skader på egen båd selv. Det statslige provenu, som var motivationen for tiltaget, vil formentlig vise sig at være ikke eksisterende. Ingen hjælp? Højst eksisterende er derimod skadevirkningerne. Bådejere står nu ruinerede tilbage, efter en naturkatastrofe som langs lysten anrettede skader, vi ikke har set i generationer. Men det stopper ikke her. For nu vil regeringen tilsyneladende heller ikke løfte en fi nger for at hjælpe de havne, der er ødelagte for millioner af kroner og som ikke har økonomi til at komme på fode 12 BÅDMAGASINET

6 igen. Det fi k ikke stor bevågenhed, da lystbådehavne for et år siden blev sat på en liste over anlæg og værdier, som ikke kunne søge erstatning i Stormflodsrådet på trods af at de måtte tilhøre en særlig udsat gruppe. Men konsekvensen er, at regningen for stormflodens ødelæggelser af havnene vil ende op hos bådejerne. Alternativet er lige nu at lukke flere lystbådehavne. Værdifuld kultur Det er tale om en fritidsaktivitet i en foreningskultur, som engagerer folk i alle aldre, som bringer folk ud i naturen, og som viderefører en stærk maritim tradition, som er en væsentlig del af dansk historie og kultur. Hvis en by har en lystbådehavn, er den som regel blandt byens mest attraktive områder og er centrum for turisme, handel, og miljø. Havnens betydning strækker sig langt udover de bådpladser, som bådejerne benytter sig af. Alligevel er der altså intet offentligt incitament for at hjælpe en sektor, som i forvejen var kriseramt og hårdt belastet af nye afgifter og som nu i tillæg er ramt af en naturkatastrofe. De øvrige skader, som Bodil har anrettet, dækkes af erstatning fra Stormflodsrådet. Men altså ikke lystbådehavnene de hårdest ramte og dermed mest trængende. Tåle vand? Men hvad siger politikerne, egentlig? I et interview med TV2 Lorry, fortæller Socialdemokratiets Benny Engelbrecht, at han inden interviewet har set nogle billeder, der får ham til at tænke at nogen af skaderne måske kunne dækkes under en slags løsøreforsikring. Det tror han i hvert fald. Til TV-avisen siger samme Engelbrecht: At havneanlæg må kunne tåle noget vand. For at toppe tåbelighederne følger han op med at hævde, at det aldrig har været sådan, at havnene kunne søge erstatning efter stormflod. Forkerte oplysninger Det er faktuelt forkert, siger Jesper Højenvang fra FLID, foreningen for danske lystbådehavne. Ind-til 1. oktober 2012 var stormflodsskader på havneanlæg dækket af Stormflodsrådet, såfremt de var brandforsikret. Til sejlsport.dk siger Højenvang endvidere: Det er også forkert, når Engelbrecht taler om, at dækning af de aktuelle skader vil åbne for, at for eksempelvis Esbjerg Havn kan få erstatning flere gange om året, når der er oversvømmelser. Denne sag handler ikke om oversvømmelser. Vi skal holde fast i, at der alene er tale om stormflodsskader og det er ikke særligt ofte, at der erklæres stormflod i Danmark. Sæt jer ind i det! Dele af oppositionen på Christiansborg, især De Konservative, vil nu sætte fokus på problemet, og i den kommende tid må vi se, om regeringen i det mindste vil sætte sig så meget ind i problemstillingen og de faktuelle forhold, at de kan tage en beslutning som er baseret på andet end amatørmæssige antagelser og direkte forkerte oplysninger. At landets beslutningstagere sætter sig ind i tingene, inden de tager beslutninger med vidttrækkende konsekvenser burde være en selvfølge. At hjælpe de hårdest ramte efter stormfloden burde ligeledes være en selvfølge.det ville i hvert fald have været en naturlig forventning, hvis det handlede om andre grupper i samfundet. FEBRUAR

7 Vejrmeldingerne bliver bedre og bedre DMI modtager millioner af vejrobservationer i døgnet, som koges sammen til din lokale farvandsudsigt. Bedre data fra satellitter og større regnekraft i DMI s supercomputer har tilsammen givet et kvantespring i præcisionen i de prognoser, som DMI sender ud. TEKST LISE MORTENSEN HØY FOTO LISE MORTENSEN HØY & DMI Temperatur, tryk, vind og luftfugtighed er nøglebegreberne i meteorologi. Jo flere præcise observationer, jo mere præcis vejrudsigt. Det er den korte udgave af Bådmagasinets besøg på Danmarks Meteorologisk Institut DMI. Her møder vi meteorolog, Erik Hansen, der har siddet med farvandsudsigterne i mange år, og som selv er gammel sejler. Vi lader ham fortælle, hvordan en vejrprognose bliver til. Måske er samarbejdet om at sikre vejrforudsigelserne det mest omfattende internationale samarbejde overhovedet, der arbejdes på tværs af landegrænser og politiske forhold. Stort set alle verdens lande har indgået et samarbejde under FN om at samle alle indkomne vejrobservationer i et fast opkoblet internationalt netværk med aftalte dataveje hvor meteorologerne kan trække alle oplysningerne ud til deres vejrmodeller. 14 BÅDMAGASINET

8 Så gode er prognoserne Der er forskel på, hvor præcist, vind, temperatur og nedbør kan forudsiges. Som eksempel er evnen til at ramme vindhastigheden inden for de første 24 timer målt til en margien på under 1,5 m/sek. For temperaturen er hitraten oppe på 97 % for rigtige temperaturer det første døgn faldende til 88 % på tredjedagen og 76 % på femtedagen for prognosen. En kraftig kuling vil altid blive varslet. Jo kraftigere vind, jo lettere er det at forudsige; fordi der er tale om dybe lavtryk med frontpassage. DMI s vejrmodel bruger flere typer af observationsdata som grundlag for prognosen Landbaserede overfl adeobservationer, skibsobservationer og bøjer (der indgår 3916 anvendte datasæt i den viste vejrmodel). Automatiske observationer fra fl yvemaskiner. Radiosonderinger. Satellitdata (temperatur, fugtighed og vind). Efter de første 24 timer falder kvaliteten af vejrudsigterne. De er fortsat omkring 80 % korrekte de første seks døgn. Efter 8½ døgn skal prognoserne mere ses som et fingerpeg eller en tendens. Hitraten for kulingvarsler ligger på % rigtige varsler. Men dette skal forstås sådan, at en kuling defineres som vind over 14 m/sek., så fejlen i prognosen kan være, at vinden kun kom op på 13 m/sek. og altså ikke levede op til kulingdefinitionen. Hitraten for nedbør ligger på cirka 80 %. Vejrstationer på land, på skibe, på platforme, i fly og i satellitter opsamler løbende de data, der influerer på verdens vejr, og de lægges ind i netværket. Kvantespring Det er nødvendigt at have nøjagtige observationer hele vejen op i atmosfæren, fra overfl aden og op til 20 km. højde. Man kan populært sige, at data fra de nederste luftlag giver input til de korte vejrforudsigelser, mens oplysningerne f.eks. om jetstrømmene i 20 kilometers højde over jorden kan afsløre vejret længere frem i tiden. Men alle oplysninger om tryk, vind, luftfugtighed, skydække og temperatur fra alle luftlag er nødvendige, og derfor er antallet af observationer i alle højder helt afgørende for, hvor præcise vejrforudsigelserne bliver. Og her kommer data fra satellitterne ind. Inden for de seneste cirka ti år er der, med Erik Hansens ord, sket FEBRUAR

9 Myter om vejrmeldinger DMI lægger altid lidt på vinden for at være på den sikre side. Erik Hansen: Jeg vil ikke sige, at vi generelt overvarsler. Når vi kigger på varslingerne og ser på, hvor mange, der er rigtige varsler og hvor mange der er falske alarmer, er der en lille overvægt i forhold til at overvarsle. Men det er af sikkerhedsmæssige grunde, særligt om sommeren i sejlsæsonen kan en uvarslet kuling bringe sejlerne i ubehagelige eller farlige situationer, så derfor er det bedre, end den anden vej undervarsling. Der er en meteorolog, der holder øje med vejret og nye data døgnet rundt, og vi betragter det som en af de vigtigste opgaver, DMI har, at varsle dårligt vejr i god tid og så korrekt som muligt. De svenske og norske prognoser er meget mere præcise end DMI s. Erik Hansen: Det kan jeg kategorisk afvise, særligt når det gælder danske farvande. Vi kører kvalitetsmålinger på vores prognoser, og for danske farvande, og særligt for vind, er vores prognoser mere præcise end de norske og svenske. Her spiller det igen ind, at vi har døgnovervågning. Erik Hansen tilføjer, at han gerne vil advare imod at bruge alle mulige andre vejrmeldinger : Vores er den bedste på dansk område. Det er en døgnovervåget, kvalitetssikret vejrudsigt, og alle kvalitetsmålinger viser, at det er den mest korrekte. Erik Hansen fra DMI. et kvantespring inden for dataindsamling fra satellitter en udvikling, der fortsætter. For det første kommer der mange flere data, for det andet er flere områder af jorden dækket og endelig er de data og fotos, der kommer, mere og mere præcise. Vejrmodellerne De meteorologiske data ruller kontinuerligt ind fra hele verden og opsamles i DMI s supercomputer, der står i en kælder under instituttet. I løbet af et døgn indløber mange millioner vejrobservationer. Supercomputeren lagrer de mange millioner dataoplysninger i hukommelsen; og det betyder, at når der hver sjette timer bliver kørt en modelkørsel, hvor serveren tygger de mange data igennem, og omdanner dem til aktuelle vejrkort; bruger computeren både de lagrede data og sin viden om, hvordan vejret har udviklet sig i dagene før, og kobler det sammen med de nye data, der er indkommet siden sidste beregning. Og hvis det store internationale netværk synes kompliceret så er selve vejrmodellen for vores lille Danmark også et voldsomt puslespil af oplysninger! Beregningsmodellen for det danske vejr er udformet af forskerne på DMI og er utrolig detaljeret. Den deler landet op i et gittersystem, og for hver kvadrat foreligger der oplysninger, om der er hav eller land, om det er kystområde, om der er bebyggelse, skov, marker, højdedrag osv. Alle de faktorer, der betyder noget for modstanden for vinden, er lagt ind sammen med oplysninger, der har betydning for udstrålingen af varme. Altså om jorden optager solvarmen, eller om den reflekterer den. Forår og efterår ændres modellen efter, om markerne er bevoksede eller om det er sort pløjemuld, og om der er blade på træerne eller stammerne står bare. Om vinteren betyder desuden snedække og havis, at stort set al varmen bliver reflekteret og om sommeren er jordfugtigheden helt afgørende for, om solvarmen forbruges til at fordampe vandet eller om den varmer jorden op. Mindre gitter Det gitter, der udgør kvadraterne i modellen, bliver stadig mere fi nmasket; og det er også det, der de seneste år har forbedret vejrforudsigelserne. Udviklingen er, at gitteret ind til 2008 havde kvadrater på 15x15 km, og inden for det seneste år er de kommet ned på 3x3 km dette er også en udvikling, der sker løbende. Satellitternes data er helt nede i kvadrater på 1x1 kvadratkilometer, så der er plads til at gøre gitteret i prognosemodellerne endnu tættere. Men der er flere kvadrater i spil, for modellen deler atmosfæren op i 65 lag helt op til 20 km. højde. Sammen med at antallet af data også er eksploderet, betyder det tættere gitter voldsomt store krav til supercomputers regnekraft. Resultatet er, at vejrforudsigelserne også i international sammenligning er meget meget præcise, understreger Erik Hansen. FEBRUAR

10 Figuren giver et konkret eksempel på en sandsynlighedsvejrudsigt beregnet med en ensemblemodel. Her er vi ovre i den vejrnørdede afdeling, der handler om, hvordan usikkerheden på vejrprognoserne udregnes. Vi tager udgangspunkt i det gamle ordsprog om, at en sommerfuglevinge i Japan kan ændre vejret i Danmark. Når alle de meteorologiske data samles hos DMI, bliver supercomputeren fodret med oplysningerne, regner på dem og kommer frem til de vejrkort, som meteorologerne kan udarbejde deres vejrmeldinger ud fra. Når der køres ensemblemodeller, køres der 25 forskellige kørsler, hvor der er nogle ganske små forskelle i startbetingelserne fra model til model. Det giver 25 forskellige prognoser, der vises i grafi sk form, og som gør det muligt at vurdere, hvor forudsigeligt de næste dages vejrsituationer er. Ensemblemodellerne giver dermed et fornuftigt bud på, om der skal varsles præcist à la: Vi forventer kraftig regn i Nordjylland i morgen eller mere upræcist à la: Der er risiko for skybrud over hele landet i morgen. Dermed går udviklingen imod, at usikkerheden kommer med. Få vejret Tjek den aktuelle farvandsudsigt den fi nder du altid på dmi.dk hvor den bliver opdateret tre gange i døgnet og oftere, hvis det er nødvendigt. Der står altid, hvornår den er udsendt. På DMI s hjemmeside fi nder du også varsler. Installer DMI s app på din ipad eller telefon her kommer varsler til søs og stormvarsler som pushbeskeder. Brug desuden de dynamiske vind-, bølge- og nedbørsprognoser på DMI s hjemmeside. De ligger under fanen HAV. Her oploades oplysningerne direkte fra serveren i tre-kilometers intervaller og bliver automatisk opdateret hver sjette time. Kortene viser prognoserne 48 timer frem og har mange fl ere lokale oplysninger end farvandsudsigterne, der jo gælder for et større område. Her er alle oplysninger med men vær opmærksom på, at kortene bliver automatisk opdaterede, og at alle oplysninger derfor ikke er kvalitetstjekkede. OBS: På DMI s hjemmeside er der en service, der hedder byvejr, hvor der er meget lokale vejrmeldinger. Men denne service er generelt ikke egnet til sejlere, fordi vejret på land, i punkter, ikke er det samme som uden for byen eller ude på havet. Vær opmærksom på, at kulingvarsler ikke længere kommer som standard i forbindelse med radioaviserne. Og udsigten er Når computeren efter en times hårdt regnearbejde er færdig med beregningerne, udkommer den med en lang række vejrkort, hvor vind, temperaturer, tryk osv. er angivet for hvert af kvadraterne i tre km-gitteret og i de mange lag op i atmosfæren. Det er på baggrund af disse vejrkort, at de vagthavende meteorologer skriver dagens vejrmeldinger og farvandsudsigter tre gange i døgnet. Udsigten for de næste 24 timer bygger mest på de nære, danske observationer, mens fem- og syvdøgnsprognoserne bygger på oplysningerne fra hele kloden. Observationerne fra de høje luftlag er interessante for de længere prognoser, mens f.eks. oplysningerne fra én til halvanden kilometers højde kan fortælle noget om vindstød. Verdensmestre i Danmarksvejr Til spørgsmålet om, hvor gode DMI s vejrprognoser er, kan Erik Hansen svare ret skråsikkert, at DMI er verdens bedste til prognoser for Danmark. Modellerne bliver hele tiden verificerede i forhold til det faktiske vejr; vind, vindretning, temperatur og nedbør. Dels fordi modellerne skal tilrettes, og dels for at kunne måle, hvor gode prognoserne er. Erik Hansen kan desuden fortælle, at DMI s farvandsudsigter i sommeren 2013 scorede lidt bedre end tilsvarende norske for de danske farvande. Vejrprognosernes kvalitet afhænger af, at man kan overvåge vejrudviklingen døgnet rundt. Det er en kontinuerlig proces, som skal følges. Nogle gang går det virkelig stærkt som når der kommer et hurtigt lavtryk ind over landet, forklarer Erik Hansen. Han fortæller at som noget helt særligt for DMI, er vejrtjenesten døgnbemandet. Der sidder simpelthen to meteorologer, som kontinuerligt følger udviklingen i de mange data, der indløber. De opdaterer hjemmeside, vejrudsigter og lægger nye vejrmeldinger ud. Og, særligt for sejlerne: Det er også døgn-meteorologen, der sørger for at lægge kuling- og stormvarsler ud på DMI s hjemmeside, DMI s app. og andre tjenester døgnet rundt. 18 BÅDMAGASINET