Kandidatafhandling Cand.Merc.aud CSR RAPPORTERING. Vejleder: Hans Vistisen. Kathja Christina Sørensen Tillebeck. Lisa Lewis Pedersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kandidatafhandling Cand.Merc.aud CSR RAPPORTERING. Vejleder: Hans Vistisen. Kathja Christina Sørensen Tillebeck. Lisa Lewis Pedersen"

Transkript

1 Kandidatafhandling Cand.Merc.aud CSR RAPPORTERING Vejleder: Hans Vistisen Kathja Christina Sørensen Tillebeck Aalborg Universitet Den 15. juni 2011

2 Titelblad Vejleder: Hans Vistisen Emne: CSR rapportering Afleveringsdato: 15. juni 2011 Litteratursøgning afsluttet: 31. maj 2011 Forord Dette speciale er udarbejdet som afslutning på studiet på Aalborg Universitet. Specialet omhandler CSR med fokus på rapportering heraf samt de erklæringer, der afgives på CSR rapporter. Vi vil gerne rette en tak til vores vejleder Hans Vistisen for hans vejledning, samt den interesse han har udvist for det emne specialet omhandler. Kathja Christina Sørensen Tillebeck Side 1 af 122

3 Executive Summary This thesis is made as a part of our education at Aalborg University. The subject is Corporate Social Responsibility (CSR). In 2009 a new paragraph was added to the Danish Financial Statements Act. This paragraph is 99 a, which is about CSR. According to 99 a in The Danish Financial Statements Act the largest Danish companies have to report on their CSR policies. If the company does not have any policies in this area, they can meet the statutory requirement simply by stating this. This means, that it is optional, whether companies have policies in this area or not. Furthermore the Danish legislation does not require a detailed verification of the CSR reporting. We find it problematic, that the public confidence in the CSR field is based on a report, where regulation through legislation is limited. The above leads us to the main question in this thesis, which is: How is it possible to add value to the CSR reporting? In order to answer this question we first look into details on what tools exist for CSR reporting. This is done through a description of the various standards for CSR reporting. First we look into 99 a in The Danish Financial Statements Act. Then we describe UNs global Compact, Global Reporting Initiative (GRI) and AA 1000 Accountability Principles Standard 2008 (AA 1000 APS). The last three are all international guidelines, which can be used to structure the company s CSR reporting. Furthermore we look into the standards the auditor can use for statements on CSR reports. The standards described are ISAE 3000, AA 1000 Assurance Standard (AA 1000 AS), NIVRA 3410N and ISAE After the description of the various tools for CSR reporting the thesis contains a section on how the tools are used today. To figure this out we look into three different studies in the field made by respectively KPMG and the Danish Ministry of Economic and Business Affairs. In addition, this section contains a series of case studies, where we examine CSR reports and statements on CSR reports from eight Danish companies. At this point of the thesis we take a look into the future within the field of CSR. This is done by providing our bid on, what direction we think things are moving within the CSR area. Furthermore we present how we believe the best solution should be, in order to add the most value to the CSR reporting. Side 2 af 122

4 In the end of the thesis we conclude, that it is possible to add value to the CSR report by preparing this according to international recognized standards and getting a statement from an auditor. Our theoretical proposal for the standards to be used is a combination of GRI and AA 1000 APS. With regard to the statement on the CSR report the solution will be a combination of ISAE 3000 and AA 1000 AS. However the practical application of the standards should be business driven, in order for the CSR report to add most value to the individual company. Side 3 af 122

5 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Afgrænsning Metode Læsevejledning Kildekritik Samfundsansvar Analyse af børsnoterede virksomheders rapportering om samfundsansvar i årsrapporten for KPMG International Survey of Corporate Responsibility Reporting Samfundsansvar og rapportering i Danmark Effekten af rapporteringskrav i årsregnskabsloven Hvilke redskaber findes der? Hvad er CSR? Hvad står CSR for? Hvad er CSR? Rapporteringsstandarder Årsregnskabsloven Hvad betyder samfundsansvar? Hvem er omfattet? Lovkrav Lempelsesmuligheder Andre rapporterings muligheder Baggrunden for lovændringen Global Compact Baggrunden for Global Compact Hvad er Global Compact? Tilslutning til Global Compact Mere om principperne Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder Miljø Anti-korruption GRI GRI s rapporteringsramme Hvordan der skal rapporteres? Rapporteringsvejledning og rapporteringsprincipper Side 4 af 122

6 Principper for beskrivelse af rapportens indhold VÆSENTLIGHED INTERESSENT INVOLVERING BÆREDYGTIGHEDSKONTEKST FULDSTÆNDIGHED Principper til sikring af rapportens kvalitet AFBALANCERING SAMMENLIGNELIGHED NØJAGTIGHED RETTIDIGHED KLARHED PÅLIDELIGHED Vejledning i afgrænsning af rapporten Protokoller Hvad skal der rapporteres? Standardoplysninger Branche-specifikke tillæg Forskellige niveauer af rapportering AA 1000 Accountability Principles Standard Involvering Væsentlighed Lydhørhed Sammenligning af rapporteringsstandarderne Erklæringsstandarder Hvad er en erklæring? Erklæringer med sikkerhed ÅRL 135, stk. 5 Udtalelse om ledelsesberetningen RS 3000 Andre erklæringsopgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger (Andre erklæringsopgaver med sikkerhed) Planlægning af opgaven Udførelse af opgaven Erklæringens indhold AA 1000 Assurance Standard Planlægning af opgaven Udførelse af opgaven Side 5 af 122

7 Erklæringens indhold NIVRA 3410N Assurance engagements relating to sustainability reports Planlægning af opgaven Udførelse af opgaven Erklæringens indhold ISAE 3410, Assurance engagements on Greenhouse Gas Statements Exposure Draft Planlægning af opgaven Udførelse af opgaven Erklæringens indhold Sammenligning af erklæringsstandarderne Delkonklusion Hvordan anvendes redskaberne i dag? Rapportering Hvad siger undersøgelserne? KPMG Samfundsansvar, Analyse af børsnoterede virksomheders rapportering om samfundsansvar i årsrapporten for KPMG International Survey of Corporate Responsibility Reporting Økonomi- og Erhvervsministeriet Samfundsansvar og Rapportering i Danmark, Effekten af rapporteringskrav i årsregnskabsloven Hvor mange virksomheder rapporterer? Redegørelsens offentlige placering Opfyldes kravene i ÅRL? Politikker Omsætning af politikker til handling Vurdering af hvad der er opnået Eventuelle forventninger til arbejdet fremover Hvilke rapporteringsstandarder anvendes? Sammenholdelse af resultaterne i undersøgelserne Cases Rapportering Lego Group (ÅRL 99 a) Toms Gruppen A/S (Global Compact) Global Compact Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder Miljø Anti - korruption Opsamling Side 6 af 122

8 Bavarian Nordic (GRI) GRI Opsamling A.P. Møller Mærsk Group (AA 1000 APS) AA 1000 APS Involvering Væsentlighed Lydhørhed Opsamling Erklæring Hvad siger undersøgelserne? Hvor mange virksomheder vælger at få lavet en særskilt erklæring på CSR rapporten? Hvorfor vælger virksomhederne at få lavet en erklæring på deres CSR rapport? Hvilke erklæringer anvendes? udtalelse om ledelsesberetningen Cases - Erklæringer på CSR rapporter Genmab (udtalelse om ledelsesberetningen) Københavns Lufthavne A/S (RS 3000) Novo Nordisk A/S (RS 3000 samt AA 1000 AS) Koninklijke Ahold N.V. (Nivra 3410) opsamling på cases vedrørende erklæringer Delkonklusion Fremtidens CSR rapportering I hvilken retning går udviklingen? Hvordan opnås den mest optimale CSR rapportering? Hvordan opnås den bedst mulige rapportering? Skal CSR rapporten forsynes med en erklæring? Konklusion Litteraturliste Side 7 af 122

9 1. Indledning Blændet af økonomi og profit ekspanderer virksomheder derud af. Det gælder om at skabe overskud. Omkostningerne skal være lave, og det kan ofte være på bekostning af, at miljøet nedbrydes lidt efter lidt af skadelige udslip, at sultne børn i tredjeverdenslande tvinges til at opgive deres barndom til fordel for at arbejde under urimelige vilkår, og at den kriminelle underverden forsynes med midler til at fortsætte sit korrupte virke. Heldigvis har man i de sidste årtier sat mere og mere fokus på, at udviklingen ikke kun skal kunne måles i kroner og ører, men at der også bør forekomme en ligevægt mellem hvad man forbruger og hvad man giver igen, den såkaldte bæredygtighed. Samfundet som helhed er begyndt at tage ansvar, hvilket naturligt bevirker et vist pres på virksomhederne som producenter. Forbrugere bliver bombarderet med informationer om klima, miljø, menneskerettigheder og grønne retningslinjer i det hele taget, som gør, at disse bliver mere kritiske og bevidste i forhold til de ting der bliver lagt i indkøbskurven. Politikkerne forsøger at regulere området med en variation af såkaldte grønne tiltag, som spænder vidt fra partikelfiltre på køretøjer til prægning af forbruget af vedvarende energi. Et oplagt område at sætte ind på, er at lægge en del af ansvaret over på virksomhederne, eftersom det er her, der kan gøres en mærkbar forskel. Virksomheden kan i kraft af dens rolle som indkøber, producent og leverandør sætte dagsordenen for hvad man vil, og hvad man ikke vil stå model til i forhold til samfundet. Virksomhederne kan således være med til at stille krav på områder, hvor der endnu ikke findes regler, dette kan for eksempel ske ved at stille krav til udenlandske leverandører om overholdelse af grundlæggende miljøkrav eller arbejdstager- og menneskerettigheder [Regeringen 2008:5]. I 2008 udsendte regeringen sin handlingsplan for virksomheders samfundsansvar. Med handlingsplanen ønsker regeringen at fremme en udvikling, hvor endnu flere danske virksomheder arbejder seriøst med forretningsdrevet ansvar, for at understøtte at Danmark og danske virksomheder generelt forbindes med ansvarlig vækst [Regeringen 2008:7]. Handlingsplanen består af i alt 30 initiativer, som er delt op på følgende fire indsatsområder: 1. Udbredelse af forretningsdrevet samfundsansvar 2. Fremme af virksomheders samfundsansvar gennem statens aktiviteter 3. Styrkelse af erhvervslivets klimaansvar 4. Markedsføring af Danmark for ansvarlig vækst [Regeringen 2008:7]. En del af denne handlingsplan indebærer et lovkrav om, at større virksomheder skal rapportere om deres samfundsansvar i ledelsesberetningen i deres årsrapport [http://www.samfundsansvar.dk/sw60605.asp]. Side 8 af 122

10 2. Problemfelt Regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar har, som nævnt ovenfor, medført ændringen i ÅRL, som bestemmer, at der ligeledes skal aflægges rapport omkring de mere bløde forhold. ÅRL 99 a vedtager, at de ca største danske virksomheder herunder de børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber, som er omfattet af loven, skal forholde sig aktivt til, hvordan disse kan bidrage til at løse de samfundsmæssige problemer. Formuleringen i ÅRL 99 a er så tilpas vag formuleret, at der kun appelleres til, at virksomhederne skal forholde sig til, hvorvidt de har politikker omkring samfundsansvar eller ej, og hvorvidt de ønsker at videreudvikle disse politikker til fremtidig brug for aflæggelse af CSR rapportering. Dette er ganske i tråd med, at det sandsynligvis ikke ønskes, at pålægge virksomhederne en stor økonomisk byrde. Virksomheder som ikke har, eller ej heller ønsker, at indarbejde CSR rapportering, kan ganske enkelt angive dette i deres årsrapport. Der lægges dog op til, at virksomhederne gennem såkaldt forretningsdrevet samfundsansvar, både kan bidrage til at løse de samfundsmæssige udfordringer, og samtidig skabe bedre forretningsmuligheder for virksomhederne selv. Efterhånden bliver selve konkurrenceparameteren i CSR rapporteringen lige så vigtig, som selve hovedformålet med CSR, nemlig at fokusere på de samfundsmæssige problemer. De større virksomheder som ofte tiltrækker sig offentlighedens opmærksomhed, bruger i stigende grad CSR rapporteringen, til at beskytte eller bevare sit omdømme ved at fremstå som mere legitime og tillidsvækkende ud af til. Virksomheder der aflægger CSR rapportering fremstår således, som en slags miljøforkæmpere og profilerer sig herpå, og opnår derved offentlighedens tillid og tilfredshed. Det kan imidlertid være problematisk, at offentlighedens tillid baseres på en rapportering, hvor reguleringen gennem lovgivningen er begrænset. Hertil kommer, at der gennem lovgivningen ikke stilles krav til en dybere verifikation af CSR rapporteringen. 2.1 Problemformulering Ud fra ovenstående problemfelt udspringer følgende problemformulering: Hvordan kan man tilføre værdi til CSR rapporteringen? Med denne problemformulering tænkes der specielt på udformningen af CSR rapporteringen, samt verifikationen af denne gennem afgivelse af en erklæring. Med ovenstående problemformulering ønsker vi, at undersøge de forskellige standarder, der findes for udarbejdelse af CSR rapporter, samt de standarder der findes for verifikation af CSR rapporter. Vi vil herunder se nærmere på, hvilke krav de forskellige standarder stiller til henholdsvis udarbejdelsen og Side 9 af 122

11 verifikationen af CSR rapporterne. Opgaven vil indeholde en beskrivende del, hvor de forskellige standarder beskrives, samt en analytisk del, hvor vi med udgangspunkt i eksisterende undersøgelser og cases vil se nærmere på, hvordan standarderne anvendes i dag. Til sidst vil vi se på, hvordan fremtiden ser ud indenfor CSR. Vi vil dels give vores bud på, hvilken retning udviklingen går og dels give vores bud på hvordan vi mener, den mest optimale CSR rapport bør udarbejdes, med henblik på at tilføre denne værdi. Selve opbygningen af projektet, samt en mere dybdegående beskrivelse af de enkelte afsnit og sammenhængen mellem disse, findes i afsnit Afgrænsning Vi tager udgangspunkt i de danske virksomheder, dvs. i de regler der gælder for de danske virksomheder. ÅRL 99 a stiller ikke de store krav til CRS rapporteringen, men som tidligere nævnt, foreskriver denne paragraf blot, at virksomhederne skal rapportere herom, eller angive hvis virksomheden ikke har politikker på området. Da det ikke er vores ønske, blot at se på minimumskrav i lovgivningen, men også at se nærmere på hvordan man kan tilføre værdi til CSR rapporteringen, vil vi inddrage såvel danske som internationale rapporterings- og erklæringsstandarder. Endvidere vil vi inddrage en international undersøgelse samt en udenlandsk virksomhed i form af en case. Dette gøres, idet vi ønsker at se på udviklingen indenfor CSR, som er beskrevet i den internationale undersøgelse. Vedrørende inddragelse af den udenlandske case, har denne til formål at illustrere en udenlandsk standard. Med inddragelsen af disse elementer bliver det muligt, at dykke dybere ned i udviklingen indenfor CSR, da denne er forholdsvis begrænset, hvis vi alene skulle forholde os til danske kilder. I opgaven ser vi som udgangspunkt CSR rapporteringen fra virksomhedernes synsvinkel, da vi ønsker at sætte fokus, på hvordan virksomhederne bedst muligt kan tilføre værdi til deres CSR rapportering. Vi mener dog ikke nødvendigvis, at virksomheden har modsatrettede interesser i forhold til brugerne af CRS rapporterne, da vi mener, at det både er i virksomhedernes og brugernes interesse, at CSR rapporteringen afspejler virkeligheden bedst muligt 1. Vi vil i opgaven beskrive, hvilke krav til rapportering ÅRL stiller, herudover har vi i opgaven afgrænset os til hovedsageligt at koncentrere os om følgende rapporteringsstandarder: Global Compact Global Reporting Initiative (GRI) 1 I praksis har det vist sig, at rapportering omkring episoder, som umiddelbart virker uheldige og uhensigtsmæssige for virksomhedernes omdømme, kan medføre positive reaktioner fra omverdenen, idet virksomheden hermed signalerer ærlighed og handlekraft. Side 10 af 122

12 AA 1000 Accountability Principles Standard 2008 (AA 1000 APS) Disse standarder er valgt, da vi mener, at det er disse standarder, der er de mest anvendte i praksis. Vi finder det derfor relevant, at se nærmere på, hvad standarderne egentlig indeholder, samt hvilke krav de stiller til CSR rapporteringen. I forhold til erklæringsdelen af opgaven, vil vi hovedsageligt se på de erklæringer, der afgives af revisor. Vi afgrænser os dermed fra at gå i dybden med erklæringer, som afgives af andre end revisorer som f.eks. andre eksterne konsulenter. Nogle af de erklæringsstandarder, der omtales i opgaven, kan dog anvendes af såvel revisor som andre, men vores udgangspunkt vil som sagt være revisors erklæringsafgivelse. Vi vil i opgaven beskrive hvilke krav ÅRL stiller i forhold til revisors udtalelse om ledelsesberetningen og dermed CRS rapporteringen. Derudover har vi valgt at koncentrere os om følgende standarder for erklæringsafgivelse: Revisionsstandard 3000, Andre erklæringsopgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger (Andre erklæringsopgaver med sikkerhed) (RS 3000). AA 1000 Assurance Standard 2008 (AA 1000 AS). NIVRA 3410N Assurance engagements relating to sustainability reports (NIVRA 3410N). ISAE 3410, Assurance engagements on Greenhouse Gas Statements Exposure Draft (ISAE 3410 ED). RS 3000 og AA 1000 AS er valgt, da disse standarder er udbredt i praksis. NIVRA 3410N og ISAE 3410 ED er valgt, idet disse er konkrete standarder til erklæringer på henholdsvis CSR-rapporter og CO 2 regnskaber, som udgør en del af den samlede CSR rapport. Side 11 af 122

13 3. Metode For at finde frem til svaret på ovenstående problemformulering vil vi først redegøre for hvad CSR er, samt beskrive de forskellige rapporteringsstandarder og erklæringsstandarder, dette gøres i afsnit 4. Afsnit 4.1. udgør en generel beskrivelse af begrebet CSR. I afsnit 4.2. beskrives de forskellige rapporteringsstandarder og i afsnit 4.3. beskrives de forskellige erklæringsstandarder. Afsnit 4.4. består af en delkonklusion på hele afsnit 4. I afsnit 5 vil vi se nærmere på, hvordan rapporterings- og erklæringsstandarderne anvendes i dag. Dette vil vi gøre, ved at tage udgangspunkt i eksisterende undersøgelser og cases. I Afsnit 5.1. vil vi se nærmere på anvendelsen af rapporteringsstandarderne ved at tage udgangspunkt i eksisterende undersøgelser. I afsnit 5.2. har vi udvalgt nogle konkrete cases, hvor vi vil forholde os til, hvordan rapporteringsstandarderne anvendes heri. I Afsnit 5.3. er fokus på den praktiske anvendelse af erklæringsstandarderne ud fra eksisterende undersøgelser. I Afsnit 5.4. har vi igen udvalgt en række cases, og vil her se på, hvordan erklæringsstandarderne anvendes heri. Afsnit 5.5. er delkonklusionen på hele afsnit 5. Efter vi i afsnit 4 har set på hvilke rapporterings- og erklæringsstandarder der findes, og vi i afsnit 5 har set på den praktiske anvendelse heraf, vil vi i afsnit 6. tage stilling til hvordan fremtiden ser ud indenfor CSR rapportering. I afsnit 6.1. vil vi give vores bud på, hvilken retning vi mener udviklingen går. I afsnit 6.2. vil vi så redegøre for, hvordan vi mener den mest optimale løsning for afrapportering af CSR bør være, med henblik på at tilføre mest muligt værdi til CSR rapporteringen. Afsnit 7 er vores konklusion, hvor vi vil opridse hovedlinjerne i de foregående afsnit for derigennem at kunne svare på spørgsmålet: Hvordan kan man tilføre værdi til CSR rapporteringen?. Strukturen i opgaven er anskueliggjort i nedenstående figur: Side 12 af 122

14 Hvordan tilfører man værdi til CSR rapporteringen? (Problemfor mulering) Hvilke redskaber findes der? (Afsnit 4) Hvordan anvendes redskaberne idag? (Afsnit 5) Fremtidens CSR rapportering. (Afsnit 6) Svaret på hvordan man kan tilføre værdi til CSR rapportering. (Konklusion) 3.1. Læsevejledning Som en hjælp til projektets læsere er der nedenfor udarbejdet en læsevejledning, som viser, hvilken måde kilder og andet er anvendt i projektet. I projektet er kilder angivet på følgende måde: [Efternavn årstal:sidetal] Ved brug af internetsider er den fulde URL adresse angivet f.eks. [http://www.samfundsansvar.dk/sw60604.asp], hvis der er tale om en rapport el.lign., der kan findes på internettet, vil kilden dog være angives som de øvrige kilder, og den fulde URL adresse vil så være at finde i litteraturlisten. Ved anvendelse af citater fremgår dette tydeligt med citationstegn og kursiv f.eks. citat. Fodnoter anvendes til forklaringer Kildekritik Der findes på internettet og i litteraturen rigtigt meget materiale omkring CSR, virksomheders sociale ansvar, bæredygtighed osv. Langt det meste handler om de tiltag, man kan gøre, og som bliver gjort for at forbedre forholdene indenfor miljø, overholdelse af menneskerettigheder, antikorruption, medarbejderforhold osv. Der er således skrevet rigtig meget omkring de mange tiltag, som virksomheder og forskellige organisationer bidrager med for at forbedre samfundet omkring sig. Side 13 af 122

15 Når det kommer til selve CSR rapporteringer, og specielt erklæringer på CSR rapporter, er litteraturen mere sparsom. En stor del af det materiale vi har haft at forholde os til i denne opgave, har derfor været de primære kilder som eksempelvis de forskellige standarder. Vi ser ingen grund til at komme ind på en nærmere kritik af disse standarder i indeværende afsnit, da standarderne beskrives dybdegående i afsnit 4. Udover de primære kilder har vi anvendt faglitteratur i form af bøger og artikler. Vi har også anvendt materiale fra internettet. Afsenderne bag dette materiale er løbende blevet vurderet, og de kilder vi har valgt at medtage i opgaven vurderer vi til at være pålidelige. Vi er dog opmærksomme på, at budskaberne kan være præget af afsenderens individuelle opfattelse, men ser det dog ikke som en forhindring for at anvende denne form for litteratur, da vi naturligvis forholder os kritisk hertil. I opgaven anvender vi tre store undersøgelser, til at beskrive hvordan situationen vedrørende CSR rapportering ser ud i dag. Nedenfor er disse undersøgelser beskrevet i korte træk og uddybet nærmere i afsnit Samfundsansvar Analyse af børsnoterede virksomheders rapportering om samfundsansvar i årsrapporten for 2009 Denne undersøgelse er foretaget af KPMG, og omhandler hvordan danske virksomheder har valgt at rapportere om samfundsansvar i årsrapporten for 2009 [KPMG 2010:7]. Undersøgelsen tager udgangspunkt i danske børsnoterede virksomheder med kalenderårsregnskab, som er noteret på Nasdaq OMX København pr. maj I undersøgelsen er der i alt medtaget 38 virksomheder. Eftersom det er KPMG, der har udarbejdet undersøgelsen, anser vi denne for at være pålidelig, da KPMG ikke har interesse i at sløre det virkelige billede. Dog er populationen forholdsvis lille, sammenholdt med de virksomheder, som skal rapportere omkring samfundsansvar ifølge lovkravet. Dette hænger selvfølgelig sammen med, at undersøgelsen er afgrænset til de børsnoterede virksomheder, som beskrevet ovenfor, samt det forhold at der er tale om en kvalitativ undersøgelse. Vi mener dog alligevel, at vi kan anvende undersøgelsen, da den giver et godt billede af de børsnoterede virksomheders CSR rapportering KPMG International Survey of Corporate Responsibility Reporting 2008 Denne undersøgelse er ligeledes udarbejdet af KPMG, og foretages hver tredje år, og indeværende undersøgelse er den sjette i rækken. Undersøgelsen er designet til, at skabe et overblik over tendensen indenfor CSR rapportering blandt de største virksomheder på verdensplan [KPMG 2008:12]. Ligesom ovenstående undersøgelse er denne ligeledes foretaget af KPMG, som vi anser for at være en pålidelig kilde jf. ovenstående. Side 14 af 122

16 Denne undersøgelse er baseret på de 250 virksomheder, der lå i toppen af Fortune Global i 2007 (G250) samt de 100 største virksomheder målt på omsætningen 3 fra hvert af de 22 lande som er inkluderet i undersøgelsen (N100). Dette mener vi er repræsentativt, eftersom populationsstørrelsen er forholdsvis stor Samfundsansvar og rapportering i Danmark Effekten af rapporteringskrav i årsregnskabsloven Rapporten præsenterer hovedkonklusioner fra en række bagvedliggende undersøgelser af virksomhedernes implementering af lovkravet om rapportering om samfundsansvar i deres årsrapport for 2009 [Erhvervs- og selskabsstyrelsen 2010:1]. Undersøgelserne er baseret på kvantitative og kvalitative studier af børsnoterede virksomheder, samt store virksomheder i regnskabsklasse C. Disse bagvedliggende undersøgelser, har forskellige populationsstørrelser. Idet der både er tale om kvantitative og kvalitative undersøgelser, er det naturligt at de kvantitative vil dække over større populationer end de kvalitative. Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undersøgelserne og rapporten er sket i et samarbejde mellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Copenhagen Business School. Vi mener, at kilderne bag denne undersøgelse er pålidelige, ligesom KPMG, har disse kilder ingen interesse i at give et forvrænget billede af virkeligheden. 2 Listen kan findes på: 3 De 100 største virksomheder er udvalgt ud fra anerkendte nationale lister. For Sverige er stikprøvestørrelsen dog kun 70. De 22 deltagende lande er: Australien, Brasilien, Canada, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Ungarn, Italien, Japan, Mexico, Norge, Portugal, Rumænien, Sydafrika, Sydkorea, Spanien, Sverige, Schweiz, Holland, UK og USA. Side 15 af 122

17 4. Hvilke redskaber findes der? Indeværende afsnit består af en beskrivelse af de forskellige redskaber, der findes til udarbejdelse af CSR rapporter, samt de standarder der findes til erklæringer på CSR rapporter. Indledningsvist er der en beskrivelse af, hvad begrebet CSR dækker over. Nedenstående figur illustrerer hvor i opgaven indeværende afsnit befinder sig. Hvordan tilfører man værdi til CSR rapporteringen? (Problemformu lering) Hvilke redskaber findes der? (Afsnit 4) Hvordan anvendes redskaberne idag? (Afsnit 5) Fremtidens CSR rapportering. (Afsnit 6) Svaret på hvordan man kan tilføre værdi til CSR rapportering. (Konklusion) 4.1. Hvad er CSR? Hvad står CSR for? CSR er en forkortelse af det engelske udtryk Corporate Social Responsibility. Men kært barn har mange navne og nogle af dem lyder: Corporate Responsibility, Corporate Social Innovation, Corporate Citizenship, Corporate Social Responsiveness, Social Responsibility, bæredygtighed, Sustainable Business m.v. [Haisler m.fl. 2008:11]. Forskellen mellem de forskellige betegnelser er lille og ligger ofte i hvem som anvender disse. Den mest brugte definition på CSR er nok EU kommissionens: Corporate Sociale Responsibility is a concept whereby companies integrate social and environmental concerns in their business operations and in their interaction with their stakeholders on a voluntary basis. [http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sustainable-business/corporate-socialresponsibility/index_en.htm] Hvad er CSR? CSR er en bred betegnelse for de aktiviteter, som virksomhederne foretager sig på det sociale og miljømæssige område. Man hører ofte om virksomhedernes samfundsansvar som er den mest anvendte betegnelse for CSR i Danmark. Med samfundsansvar lægges der op til, at virksomheder frivilligt kan bidrage til at løse nationale og globale udfordringer. Side 16 af 122

18 Virksomheder kan bidrage til at tage samfundsansvar ved f.eks. At stille krav til leverandører om at overholde menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, og at samarbejde med leverandører om, at forbedre sociale og miljømæssige forhold At arbejde systematisk med miljø- og klimaledelse At arbejde for at forbedre medarbejderforhold og arbejdsmiljø internt i virksomheden At udvikle nye produkter eller ydelser, der indeholder en social eller miljømæssig dimension [http://www.samfundsansvar.dk/sw60594.asp]. CSR dækker som angivet over en lang række aktiviteter, som er baseret på et frivilligt initiativ fra virksomhedernes side, og dermed er der ikke lovgivning eller overenskomster som direkte regulerer området. I stedet tager CSR ofte udgangspunkt i overvejelser, der ikke altid er økonomiske men snarere etiske. Der er dog i stigende omfang sat mere og mere fokus på, at der kan ske et vist sammenfald mellem virksomhedernes samfundsansvar og deres økonomiske interesse. Et voksende antal danske virksomheder antager at implementering af et socialt ansvar også gavner den økonomiske profit [Morsing m.fl.2008:8]. CSR er derfor blevet en del af virksomhedernes forretningsdrift. Det sociale ansvar bidrager til at forøge virksomhedens værdi, hvad enten det er ved at minimere risici, skabe innovation eller ved at være en del af fællesskabet. En virksomhed kan forholde sig passivt, reaktivt, aktivt eller proaktivt til CSR [DS 2004:13]. Vælger en virksomhed at forholde sig passivt til CSR problematikken, vælger den dermed først at agere, når der ydes pres fra myndigheder og øvrige interessenter. Det er selvsagt ikke denne problemløsnings tilgang, der skal vælges, hvis virksomheden skal gøre CSR til sin fordel og dermed profitabelt. En virksomhed kunne i stedet vælge at agere reaktivt. Det vil sige, at virksomheden forsøger at minimere risikoen for samfundsmæssige forhold, som kunne skabe værdiforringelse for virksomheden, ved at forebygge disse. Hvis virksomheden derimod indser, at social ansvarlighed afføder nye strategiske muligheder, kan dette innovative synspunkt give anledning til nye aktivitetsområder. Virksomheden forholder sig aktivt til CSR og udvikler sig på forkant med samfundets krav. Agerer virksomheden proaktivt, forholder den sig ikke kun til samfundets krav, men har en direkte ansvarlighed overfor dette. Virksomheden tager ikke kun udgangspunkt i nuværende behov, men forsøger at skabe bæredygtige måder at drive virksomheden på i tæt samspil med kunder, leverandører og andre interessenter, hvilket skaber et konkurrencemæssigt forspring for virksomheden [DS 2004:13]. Side 17 af 122

19 4.2. Rapporteringsstandarder Det stigende fokus på virksomheders samfundsansvar er et internationalt fænomen, blandt andet fordi de samfundsmæssige udfordringer er af global karakter. Det er derfor indlysende, at virksomhedernes arbejde med samfundsansvar vil tage udgangspunkt i internationalt anerkendte principper og retningslinjer. Især for de virksomheder der opererer på et internationalt marked eller som har aktiviteter i udlandet. Tre af de mest anerkendte og benyttede guidelines til rapportering af CSR er: Global Compact GRI AA 1000 APS. Global Compact, GRI og AA 1000 APS er alle tre internationale retningslinjer 4, som kan bruges til at strukturere virksomhedernes CSR rapportering. De tre rapporteringsstandarder har forskelligt fokus; Global Compact tager udgangspunkt i 10 bredt formulerede principper, GRI tager udgangspunkt i en række indikatorer og AA 1000 APS tager udgangspunkt i en interessentbaseret tilgang. Alle kan lige vidt fungere som inspiration til virksomhedernes redegørelse for samfundsansvar, såfremt virksomheden ønsker at udarbejde en forretningsorienteret CSR rapportering. De tre rapporteringsstandarder bliver i de følgende afsnit beskrevet yderligere. Der vil indledningsvist være et afsnit som beskriver årsregnskabslovens 99 a. Dette begrundes med, at det er årsregnskabsloven som helt grundlæggende bestemmer, at store klasse C virksomheder samt børsnoterede og statslige virksomheder skal tage stilling til deres samfundsansvar i forbindelse med aflæggelse af deres ledelsesberetning Årsregnskabsloven Årsregnskabslovens 99 opremser, hvad der skal indeholdes i årsrapportens ledelsesberetning. De 11 punkter spænder fra beskrivelse af virksomhedens hovedaktiviteter til beskrivelse af særlige risici inden for den pågældende branche. Altså skal bløde og mere vage områder beskrives lige så vidt, som de mere faktuelle forhold, som udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold. Som led i regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar besluttede folketinget den 16. december 2008, at vedtage Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven. 99 blev i forbindelse med vedtagelsen suppleret med en 99 a. Denne paragraf pålægger de ca største danske virksomheder, at redegøre for deres arbejde med samfundsansvar i deres ledelsesberetning [KPMG 2010:3]. 4 Efterfølgende kaldet rapporteringsstandarder. Side 18 af 122

20 Hvad betyder samfundsansvar? ÅRL beskriver samfundsansvar som følgende: Ved virksomhedens samfundsansvar forstås, at virksomheder frivilligt kan integrere hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter [ÅRL 99 a, stk. 1]. Denne opremsning af eksempler i lovteksten, ligger tæt op af Global Compact s 10 principper: 1. Støtte og respektere internationalt erklærede menneskerettigheder 2. Sikre mod krænkelse af menneskerettigheder 3. Opretholde foreningsfriheden og ret til kollektiv forhandling 4. Støtte udryddelsen af tvangsarbejde 5. Støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde 6. Afskaffe diskrimination ved arbejds- og ansættelsesforhold 7. Støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer 8. Tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed 9. Opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier 10. Modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse [Udenrigsministeriet 2005:6] &[KPMG 2010/11:97]. Global Compact beskrives mere detaljeret i afsnit Hvem er omfattet? Årsregnskabslovens 99 a gælder for store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder i regnskabsklasse D. En virksomhed der to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet overskrider to af de nedenstående størrelsesgrænser, kan kategoriseres som værende i regnskabsklasse C (stor). Side 19 af 122

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR

KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR OKTOBER 2014 ERHVERVSSTYRELSEN KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Agenda 01. Introduktion 02. Baggrund for og kravene til CSR rapportering 03. Hvad omfatter CSR FN s Global Compact og de 10 principper 04. Konkrete eksempler O1. CSR introduktion

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2013 for D-S Sikkerhedsudstyr A/S Beskyttelse gennem viden og samarbejde Igennem snart tres år har D-S Sikkerhedsudstyr A/S, som totalleverandør af personlige

Læs mere

Juli 2015. Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar?

Juli 2015. Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar? Juli 2015 Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar? Folketinget har den 21. maj 2015 vedtaget lov om ændring af årsregnskabsloven (Lov nr. 738 af 1. juni 2015).

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Dansk Byggeri Inspiration til CSR. Dansk Byggeri nov 2009

Dansk Byggeri Inspiration til CSR. Dansk Byggeri nov 2009 Dansk Byggeri Inspiration til CSR Christian F. Jakobsen, partner Morten Elbæk Jensen, partner Grant Thorntons kontorer i København og Vejle 1 Hvad er CSR Lovgrundlag for CSR Hvem er omfattet Tilgang til

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Regeringen lægger afgørende vægt på, at dansk erhvervsliv udviser samfundsansvar

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn]

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Bilag H CSR Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 2.1 FN s Global Compact... 3 2.2 OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder...

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

Redegørelse for samfundsansvar

Redegørelse for samfundsansvar Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning & inspiration Samfundsansvar.dk Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Hvordan kan vejledningen bruges...8 Del 1 : Del 2 : Hvordan opfylder virksomheden

Læs mere

Sammenligning af 4 internationale retningslinjer for CSR

Sammenligning af 4 internationale retningslinjer for CSR Sammenligning af 4 internationale retningslinjer for CSR OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder ISO 26000 Vejledning i samfundsmæssigt ansvar FN s Global Compact FN s Retningslinjer for

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

CSR nyheder og erfaringer

CSR nyheder og erfaringer CSR nyheder og erfaringer Kundeseminar, Aarhus og København Helena Barton Eftermiddagens program Nye ledelsessystemer for samfundsmæssigt ansvar - DS 49001 og CSR Performance Ladder Ny standard for involvering

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib KVINDER I LEDELSE Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib Agenda Hvorfor er det relevant? Hvilke virksomheder er omfattet? Hvilke krav stilles til virksomhederne? Hvad skal man som virksomhed

Læs mere

VEJLEDNING OM. Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis

VEJLEDNING OM. Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis VEJLEDNING OM Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis Erhvervsstyrelsen 27. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Baggrund...

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

Retningslinjer for ansvarlige investeringer

Retningslinjer for ansvarlige investeringer Retningslinjer for ansvarlige investeringer Industriens Pensions politik for ansvarlige investeringer er baseret på Vejledning om ansvarlige investeringer, som er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen. Vejledningen

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution

Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution 18. november 2010 Agenda Ressourceregnskabet - et helbredstjek! Lars Hillebrand, partner i Deloitte med fokus på revision og rådgivning

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Implementering af. Global Compact. Et inspirationshæfte

Implementering af. Global Compact. Et inspirationshæfte Implementering af Global Compact Fordele for virksomheden ved tilslutning til Global Compact Opnå konkurrencefordele ved at anvende Global Compact som ramme Virksomheden kan opnå fordele som leverandør

Læs mere

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR)

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) 1 (11) SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) Besluttet af Bestyrelsen i Skandia Livsforsikring A/S, Skandia Livsforsikring A A/S, Skandia Link Livsforsikring,

Læs mere

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Oversigt over: Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Erhvervsstyrelsen, december 201 Version 1.3 Erhvervsstyrelsen, december 201, Version 1.3 Side 1 Forord Dette dokument

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

ISO 26000: Samfundsansvar. også en sag for SU

ISO 26000: Samfundsansvar. også en sag for SU ISO 26000: Samfundsansvar også en sag for SU 2 Indhold Ansvar et plus for alle... 2 Godt for omgivelserne og godt for virksomheden... 3 ISO 26000 hvad er vigtigt for virksomheden... 4 Et historisk skridt...

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Danske virksomheders redegørelse for samfundsansvar

Danske virksomheders redegørelse for samfundsansvar Danske virksomheders redegørelse for samfundsansvar Forfatter: Carsten Jespersen Vejleder: Aarhus Universitet Handelshøjskolen HD(R) afhandling Jane Thorhauge Møllmann 28. april 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

It s all about values

It s all about values Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter 31. marts 2011

Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter 31. marts 2011 pwc.dk Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter V/ Lars Engelund Revisor som indsender Revisors ansvar udvides som udgangspunkt ikke i forbindelse med indførelse af obligatorisk digital

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Kommunikation af samfundsansvar: Kvalitativt studie af virksomheders erfaringer med årsregnskabslovens 99 a for regnskabsåret 2010

Kommunikation af samfundsansvar: Kvalitativt studie af virksomheders erfaringer med årsregnskabslovens 99 a for regnskabsåret 2010 Kommunikation af samfundsansvar: Kvalitativt studie af virksomheders erfaringer med årsregnskabslovens 99 a for regnskabsåret 2010 Peter Neergaard Janni Thusgaard Pedersen August 2011 Udarbejdet af: Center

Læs mere

AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet?

AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet? AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet? Nov 2010; JUC@alectia.com 3010 9708 krhe@man.dtu.dk 4525 6068 DS 26001 2. høring netop slut Ledelsessystem for samfundsmæssigt ansvar

Læs mere

Redegørelse for samfundsansvar

Redegørelse for samfundsansvar Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning & inspiration Samfundsansvar.dk Indholdsfortegnelse Introduktion............................................................................ 3 Hvordan

Læs mere

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Fakta om Nordea Baggrunden

Læs mere

Sydbanks redegørelse om samfundsansvar for 2014

Sydbanks redegørelse om samfundsansvar for 2014 Sydbanks redegørelse om 1 Forord Ansvarlighed i dagligdagen og solid forretningsdrift går hånd i hånd. Sydbank forholder sig således til de internationale retningslinjer, der gælder for samfundsansvar,

Læs mere

Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar

Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar Regeringen Maj 2008 Forord Danske virksomheder klarer sig godt i disse år. Det går godt for den danske konkurrenceevne, og Danmark er generelt højt placeret

Læs mere

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Dansk Træforening Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Kvæsthusgade 3 DK-1251 København K Tlf. (+45) 39 16 36 36 Fax (+45) 39 16 36 37 E-mail:copenhagen@n-c.dk Aalborg København

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk 10. august 2012 KKo Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk DI har den 29. juni 2012 modtaget ovenstående lovforslag

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd)

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Indledning og formål Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Viborg Kommunes udbudspolitik indeholder en kortftet

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

UN GLOBAL COMPACT. Communication on Progress 2014

UN GLOBAL COMPACT. Communication on Progress 2014 UN GLOBAL COMPACT Communication on Progress 2014 TILKENDEGIVELSE AF FORTSAT STØTTE Det glæder mig at meddele at Cheval Blanc & Studie 10 A/S har valgt fortsat at støtte FNs Global Compact principper, med

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff Virksomhedsetik og strategi Af Jacob Dahl Rendtorff I min bog Virksomhedsetik. En grundbog i organisation og ansvar fra 2007 (udgivet på samfundslitteratur) gennemgik jeg virksomhedsetikkens forskellige

Læs mere

Tildelingskriterier for udbud af Indsamling på tværs.

Tildelingskriterier for udbud af Indsamling på tværs. NOTAT Den 23. september 2015 Kim Würfel (Wurkim) Sagsnr. xx-xxxx Sagsnr. (ESDH flettefelt) Tildelingskriterier for udbud af Indsamling på tværs. Overordnet målsætning: Gennem større volumen (antal husstande

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S 20. maj 2015 Side: 1 af 5 PSO/lijo Retningslinjer for Danske Spil A/S I medfør af selskabslovens (SEL) 357 skal bestyrelsen i et statsligt aktieselskab sørge for, at der fastsættes retningslinjer, som

Læs mere

Fog om samfundsansvar. December 2010

Fog om samfundsansvar. December 2010 Fog om samfundsansvar December 2010 Forord Johannes Fog A/S blev grundlagt i 1920. I 1970 blev virksomheden omdannet fra en personlig ejet virksomhed til et aktieselskab, og i 1973 blev aktierne overdraget

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Retningslinjer for bæredygtighedsrapportering 2000-2006 GRI. Version 3.0

Retningslinjer for bæredygtighedsrapportering 2000-2006 GRI. Version 3.0 RG Retningslinjer for bæredygtighedsrapportering 2000-2006 GRI Retningslinjer for Bæredygtighedsrapportering RG Indholdsfortegnelse Forord Bæredygtig udvikling og behovet for gennemsigtighed Generelle

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

NOTAT. Lovforslaget er sendt i høring den 7. november 2014 til i alt 101 organisationer, foreninger, m.v. med høringsfrist den 5. december 2014.

NOTAT. Lovforslaget er sendt i høring den 7. november 2014 til i alt 101 organisationer, foreninger, m.v. med høringsfrist den 5. december 2014. NOTAT 28. januar 2015 Høringsnotat ad L 117 Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love (Reduktion af administrative byrder, tilpasning til de internationale regnskabsstandarder,

Læs mere

UNITED NATIONS GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2014

UNITED NATIONS GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2014 UNITED NATIONS GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2014 Om Danish Agro koncernen Danish Agro koncernen er en international landbrugskoncern med over 3.500 ansatte i mere end 15 lande i fortrinsvis

Læs mere

Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K

Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K København, fredag den 8. marts 2013 Kære Peter Birch Sørensen. Tak for din henvendelse af 11. februar 2013,

Læs mere

Rådgivning )l SMV Forretningsudvikling (fokus på CSR) Ledelses &organisa)onsudvikling Salg&markedsføring

Rådgivning )l SMV Forretningsudvikling (fokus på CSR) Ledelses &organisa)onsudvikling Salg&markedsføring Rådgivning )l SMV Forretningsudvikling (fokus på CSR) Ledelses &organisa)onsudvikling Salg&markedsføring Personerne bag: Jørgen Hartvig Jørgensen S)na Løndahl Henriksen AGENDA )l inspira)ons foredrag E)k

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 L 117 endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 L 117 endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 L 117 endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt Bilag ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Udkast til et eventuelt ændringsforslag om opdeling af lovforslaget: Æ n d

Læs mere

Referat 8. rådsmøde, den 28. august 2014 Kl. 9.00-12.00

Referat 8. rådsmøde, den 28. august 2014 Kl. 9.00-12.00 Referat 8. rådsmøde, den 28. august 2014 Kl. 9.00-12.00 19. september 2014 Sted: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø 1. Siden sidst v/ formanden Lise Kingo bød velkommen

Læs mere

Vestas kommunikationsstrategi

Vestas kommunikationsstrategi Vestas kommunikationsstrategi 1. Vestas kommunikationsstrategi Vestas kommunikationsstrategi Alt, hvad Vestas ønsker at opnå, sker gennem mennesker gennem vores kunder, vores leverandører, vores medierelationer,

Læs mere