Der er ikke i dette notat foretaget sammenlignende økonomiske analyser af vindmølleindustriens omkostningseffektivitet.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der er ikke i dette notat foretaget sammenlignende økonomiske analyser af vindmølleindustriens omkostningseffektivitet."

Transkript

1 NOT AT 24. maj 2011 J.nr. Ref. PCJ/HW/FGN Vindmølleindustrien som historisk flagskib Indledning Den danske vindmølletradition ligger langt tilbage i tiden. For at fokusere på den nyere historie, der danner grundlag for vindmølleindustriens nuværende status og udvikling, afgrænses i dette notat til 1974 og frem. Grundlaget for valget er den første oliekrise i 1973, der medvirkede til internationale og nationale tiltag og planer for at løse energiprisudfordringerne. Der er ikke i dette notat foretaget sammenlignende økonomiske analyser af vindmølleindustriens omkostningseffektivitet. Milepæle Vindmølleindustriens udvikling har ud fra en historisk synsvinkel været en succes. Der kan især peges på følgende milepæle, som har været med til at præge og fremme udviklingen: Oliekrisen i 1973, der giver anledning til en målsætning om at blive uafhængig af importeret olie. Midler til forskning fra 1976 og afprøvningsfaciliteter fra Eksporten til det californiske marked i 1982/83. Virksomhederne har meget tidligt i forløbet kombineret produktionen både til hjemmemarkedet og til udlandet. Økonomisk støtte til vindmøller, først i form af anlægsstøtte og fra 1984 støtte til elproduktionen. Støtten til elproduktion har nok været det initiativ, der har haft mest betydning for privates incitament til at opstille vindmøller. EU-kommissionens accept af de (høje) danske støttesatser under regelsættet om statsstøtte. Aftaler/pålæg til elværkerne om mølleopstilling fra 1985 har været afgørende for udbygningstakten. International politisk opbakning til vindkraft fra 1987 med Brundtlandrapporten. Systematiseret planlægningsproces, der inddrager relevante parter. Opbygning af sektoren i begyndelsen som en bottom-up-proces, hvor enkeltpersoner og lokalsamfundet har haft en afgørende betydning. Dette har givet et fundament inden for viden, lokal accept mv. for den senere vindmølleindustri. Side 1

2 Status for vindmøllesektoren Der kan benyttes forskellige indikatorer for at vise udviklingen af vindmøllesektoren. I det følgende ses på antal aktive møller, bruttovindmølleudbygningen, PSO, eksport og beskæftigelse. Kilde: Energistyrelsens stamdataregister, ultimo marts 2011 I stamdataregistret er alle nettilsluttede vindmøller registeret. Det fremgår heraf, at der ultimo 2010 var opstillet vindmøller på i alt ca MW. Udviklingen i antal eksisterende aktive møller efter nettilslutningsår kan ses i figur 1. Bruttoudbygningen med vindmøller kan ses i figur 2. Frem til 1995 blev der årligt opstillet et mindre antal møller på op til ca. 80 MW. I perioden blev der i alt opstillet knap MW med et maksimum i år 2000 på ca. 650 MW. I perioden blev der opstillet meget få møller. Dette mønster er vendt i , hvor der i alt er opstillet godt 700 MW, heraf er 450 MW opstillet på havet. 2

3 Kilde: Energistyrelsens stamdataregister, ultimo marts 2011 Note: Brutto-vindmølleudbygningen er det antal møller, der opstilles årligt, dvs. nedtagne møller er ikke inddraget. Støtten til vindkraft blev omlagt i 2001 til et pristillæg PSO, som betales af alle elforbrugere. Udgifterne til PSO kan ses i figur 3. Pristillægget til vindkraft i indgår i summen af støtte til miljøvenlig el mm. I årene derefter er pristillægget til vindkraft udskilt. Den årlige udgift i perioden varierer betydeligt mellem knap 1,7 mia. kr. i 2005 til knap 0,7 mia. kr. i Variationen skyldes især udviklingen i markedsprisen på el, der påvirker støtteelementet. En anden væsentlig faktor er forskelle i vindproduktionen i de enkelte år, dvs. afgivelser fra et normalt vindår. Figur 3 Udgifter til PSO Kilde: Energistatistik 2010, Energistyrelsen 3

4 Vindmølleindustrien udarbejder branchestatistik for sektoren. Det fremgår af den seneste opgørelse, jf. figur 4, at den danske vindmølleeksport fra 1992 til 2000 steg til at andrage årligt ca. 10 mia. kr. I perioden var eksporten på ca. 20 mia. kr. pr. år. Derefter steg eksporten op til ca. 46 mia. kr. i Energistyrelsen offentliggør i samarbejde med DI Energibranchen samt Erhvervs- og Byggestyrelsen de årlige tal for eksporten af energiteknologi. Fra 2009 til 2010 er eksporten af energiteknologi og -udstyr faldet med 10,8 pct., og udgør i ,2 mia. kr. Der er ligeledes et samarbejde om at opdatere og videreudvikle analysen. Derudover pågår der en dialog mellem Energistyrelsen og Vindmølleindustrien om koordinering af udarbejdelsen af data. Kilde: Vindmølleindustrien Note: Ifølge Vindmølleindustrien er tallene estimeret ud fra indkomne svar på et udsendt spørgeskema. Antal beskæftigede i vindmølleindustrien er ligeledes opgjort af Vindmølleindustrien i branchestatistikken. Beskæftigelsen steg fra 1995 til 2002 fra knap til ca Frem til 2006 var beskæftigelsen kun svagt stigende. I 2008 toppede antal beskæftigede til godt personer, hvorefter antallet i årene er faldet til et niveau på ca

5 Kilde: Vindmølleindustrien Note: Ifølge Vindmølleindustrien er tallene estimeret ud fra indkomne svar på et udsendt spørgeskema. Udviklingen i vindmøllesektoren Udviklingen af en sektor kan være kendetegnet af enten en top-down eller en bottom-up energi- og erhvervspolitisk udviklingsstrategi. Top-down-strategien er en teknologiudviklingsstrategi baseret på en stærk teknisk-videnskabelig vidensbase, som har en stærk offentligt støttet forskningsbasering, og som foretager meget springvise opskaleringer af vindmølledesign til MW-størrelsen. Bottom-up-strategien er en teknologiudviklingsstrategi, der i langt højere grad er baseret på eksisterende ingeniørmæssig og/eller produktionsmæssig teknologisk viden, og som foretager en meget langsom opskalering af vindmøllernes størrelse. I Danmark var der både en top-down-strategi og en bottom-down-strategi indenfor vindmøllesektoren. I 1977 blev der afsat et budget på 35 mio. kr. i 1977-priser til et udviklingsprogram for vindkraft. Den grundlæggende opgave i top-down-processen var opbygning af know-how om projektering og konstruktion af store vindkraftanlæg. Sideløbende hermed foregik der en bottom-up-proces, hvor lokale selvbyggere, småentreprenører og græsrødder konstruerede og opstillede små funktionelle møller til eget eller venners brug. Udviklingen var baseret på empiriske erfaringer, læreprocesser og tommelfingerregler. Det er ikke kun i Danmark, der har været arbejdet med vindmøller på det tidspunkt. Både USA, Vesttyskland, Holland og Belgien har prøvet at udvikle sektoren enten via en top-downeller en bottom-up-strategi. 1 AKF har i 1995 udarbejdet en rapport om den samfundsmæssige værdi af vindkraft. I den forbindelse har AKF foretaget følgende vurdering af de faser, sektoren har været igennem siden (Følgende beskrivelse til og med tabel 1 stammer fra AKFs rapport.) I tabel 1 opsamles de udviklingsfaser, som vindmølleindustrien har gennemløbet fra midten af Dansk vindmølleindustri, Peter Karnøe

6 erne. De seks faser er defineret ud fra industriens økonomiske udvikling. I fase 1 fra begyndte de første entreprenører at eksperimentere med forskellige mølledesign. Prøvestationen for mindre vindmøller blev dannet i 1978 og fik med godkendelsesordningen en vigtig rolle i forbindelse med den offensive markedsstøtte, som åbnede fase 2 med den tidlige industrialisering. I løbet af fase 2 fik virksomhederne nogenlunde styr på den 55 kw mølle, der sammen med tilskuddet var grundlaget for hjemmemarkedsproduktionen. De relativt velfungerende vindmøller blev grundlaget for den store eksport til det californiske marked, der begyndte i 1982/83, men først rigtig tog fart i fase 3 i Den teknologiske udfordring i denne periode var kravet om en kolossal hurtig omstilling fra serie- til masseproduktion af et ikke helt færdigudviklet produkt. Den organisatoriske og markedsmæssige udfordring var at styre denne vækst og lære at klare sig på eksportmarkedet. Fase 4 var kendetegnet af et hastigt faldende eksportmarked og et først stagnerende, siden voksende hjemmemarked og en række konkurser blandt vindmølleproducenterne. I et svagt marked havde virksomhederne nu den nødvendige ro og for de rekonstruerede virksomheder også kapital til at koncentrere sig om den videre produktudvikling. Det var nødvendigt, for tilskuddet på det amerikanske marked var faldet bort og tilskuddene på det danske hjemmemarked reduceret kraftigt. Mere omkostningseffektive vindmøller var den eneste løsning for industrien. I fase 5 vandt den økonomiske udvikling efter 2-3 svære år. Både hjemme- og eksportmarkedet voksede igen, og i 1990 havde industrien ca. 1. mia. kr. i omsætning, hvoraf ca. halvdelen blev eksporteret. Den igangværende fase 6 er kendetegnet ved kraftig eksportdrevet vækst til de nye markeder, der har afløst afhængigheden af det amerikanske marked. Tabel 1. Periodisering af udviklingen i dansk vindmølleindustri Faser Entreprenører og Græsrødder Tidlig industrialisering Forceret industrialisering Kriser og faldende eksport Stabil vækst hjemme og i Eksport Kraftig eksportvækst 1) Industriel fase Tilblivelse Tilblivelse Ekspansion og hektisk aktivitet Teknologisk konsolidering, men økonomisk krise Økonomisk og teknologisk konsolidering Økonomisk og teknologisk udvikling Kilde: Samfundsmæssig værdi af vindkraft, AKF-rapport. December 1995 Note: 1) Set fra året 1995, hvor kilden er udarbejdet, har udviklingen i eksporten forekommet kraftig. Den senere udvikling har vist, at eksportsuccessen først lige var begyndt (red.). 6

7 Et forslag til viderefølgende af AKF s faseopstilling kan ses i tabel 2. Den viser udviklingen i vindmøllesektoren i og er en opsummering af resultaterne fra ovenstående figurer. Tabel 2. Udviklingen i vindmøllesektoren i Meget betydelig vækst i udbygningen Stop for udbygningen. Kraftig eksportvækst Udbygningen tiltager igen. Stabilisering af eksporten på et højt niveau Kilde: Energistyrelsen Offentlig støtte Vindmølleproduceret elektricitet har været støttet siden Fra 1976 til 1989 blev støtten ydet i form af anlægsstøtte. Oprindelig var støtten 40 % af investeringsomkostningen, men støtteniveauet blev gradvis reduceret indtil 1989, hvor denne støtteform ophørte. Indtil begyndelse af 1980 erne var de fleste vindmøller små og blev tilsluttet i egen elinstallation. Når man forbrugte sin egen vindmølleproduktion sparede man bl.a. elafgiften. Da vindmøllerne blev større og større og krævede tilslutning til det offentlige net, blev der fra vindmølleproducenternes side rejst krav om, at der også blev givet fritagelse for betaling af elafgift, når vindmøllerne leverede til nettet. Energiministeriet bakkede op om ligestillingen af afgiftsfritagelsen. Efter et betydeligt pres over for Skatteministeriet blev der i 1983 fremsat et lovforslag, hvorefter der blev givet et tilskud til elektricitet produceret på vedvarende energi, og som blev leveret til nettet. Ifølge lovforslagets bemærkninger ville udgifterne udgøre et par mio. kr. om året. Efter et par forhøjelser af elafgiften blev tilskuddet fastfrosset på 23 øre/kwh + moms (ialt 28 øre/kwh). I forbindelse med gennemførelse af CO2-afgiftspakken i 1992 blev tilskuddet taget ud af elafgiftsloven og gjort til et særligt tilskud på 27 øre/kwh, hvoraf de 10 øre/kwh var kompensation af CO2-afgiften og resten et ekstra VE-tilskud. I 1999 var produktionstilskuddene til VE-elektricitet nået op på ca. 1,4 mia.kr. Der var et betydeligt pres fra Finansministeriet for at få reduceret tilskuddene, og i 1998 blev der af SRregeringen med V, K og CD indgået en finanslovaftale for 1999, der indeholdt, at liberaliseringen af elsektoren skulle give en budgetforbedring på 2 mia. kr. For at leve op til finanslovaftalen blev VE-tilskuddene som led i Elreformaftalen fra 1999 omlagt fra statstilskud til PSO-tilskud, hvilket sparede 1,4 mia. kr. De resterende 0,6 mia. kr. blev hentet fra en særlig distributionsafgift på elforbrug. Samtidig blev der i Elreformaftalen aftalt en aftrapning af støtten til vindmøller. I 2002 blev det aftalt, at tilskuddet til vindmøller skulle reduceres til 10 øre/kwh. Da det stort set førte til stop for udbygningen foreslog regeringen i 2007 at øge støtten fra 10 til 15 øre/kwh. Vindmøllebranchen ønskede at få støtten koncentreret i møllens første omkring 10 år af 7

8 hensyn til finansieringen aftalen endte således med 25 øre/kwh i fuldlasttimer, der svarer til ca. 15 øre/kwh i møllens levetid. I dag afhænger afregningen af elektricitet produceret på vindmøller således primært af, hvornår møllen er nettilsluttet, og hvor gammel den er. Nye møller der opstilles i dag på land eller på havet udenfor udbud får et pristillæg på 25 øre/kwh i fuldlasttimer, samt en godtgørelse på 2,3 øre/kwh for balanceringsomkostninger mv. Pristillægget til vindmøller på havet indenfor udbud afhænger af det afholdte udbud. I bilag 1 kan ses en samlet oversigt over de eksisterende afregningsforhold. Der har i hele perioden været ført komplicerede forhandlinger med EU-kommissionen om de danske støttesatser. Det var især vanskeligt i midten af 90 erne, hvor Danmark som pioner på vindmølleområdet blev prøveklud for de nye, skærpede EU-statsstøtteregler på VEområdet. Forskning, udvikling og demonstration For at sikre en kontinuert udvikling i en sektor er det afgørende, at der afsættes midler til forskning, udvikling og demonstration, og at der gives mulighed for afprøvning af nye produkter. I tabel 3 og 4 ses den ydede støtte til vindenergi i årene Tabel 3 Tilskud fra energiforskningsprogrammet (EFP) til vindkraft (mio. kr. i årets priser) 1976/ Kilde: Energistyrelsen Note: Udover den angivne støtte er der i 1990 erne også ydet støtte fra udviklingsprogrammet for vedvarende energi (UVE) til udvikling af vindenergi, skønsmæssigt med omkring 15 mio. kr. om året Tabel 4 Midler fra EUDP, ForskEL, Det Strategiske Forskningsråd og Højteknologifonden til vindkraft (mio. kr. i årets priser) Kilde: Energistyrelsen Note: ForskEL er energinetdks støtteprogram. Tiltag på området: Prøvestation for mindre vindmøller blev etableret i 1978, som del af det overordnede forskningsprogram. Nordvestjysk Folkecenter for vedvarende energi etableredes i Energiforskningsprogrammet (EFP) blev iværksat i VE-rådet inkl. udviklingsprogrammet for vedvarende energi UVE etableredes i Prøvestation for større vindmøller, Høvsøre, blev etableret i

9 Megavind blev etableret i 2006 og bygger på Dansk Forskningskonsortium for vindenergi, som blev etableret i Megavind er katalysator og igangsætter for en styrket afprøvnings-, demonstrations- og forskningstrategi for vindkraft i Danmark. En ny prøvestation ved Østerild, som indgik i energiaftalen fra 2008, er under etablering. Internationale og nationale tiltag og planer mv. Udviklingen af vedvarende energi, herunder af vindmøllesektoren er løbende blevet påvirket af de internationale politiske tiltag. Disse tiltag har betydet opfølgning i de enkelte landes politik, hvilket må forventes at have haft en gunstig effekt på vindmøllebranchens afsætningsmuligheder i udlandet. Det første toneangivende internationale arbejde kom med Brundtland-kommissionen, der blev nedsat af FN i Arbejdet resulterede i Brundtland-rapporten i Efterfølgende kom Riokonferencen og Rio-klimakonventionen fra Endvidere skal nævnes Kyotoprotokollen, der blev indgået i 1997 og trådte i kraft i Efter disse tre milepæle har der internationalt været fokus på at indgå aftaler, hvor løsninger på klimaområdet kombineres med forsyningssikkerhed og det økonomiske perspektiv. Nationalt kan nævnes følgende tiltag mv., som har medvirket til udviklingen i vindmøllesektoren: Oliekrisen i 1973 der giver anledning til en målsætning om at blive uafhængige af importeret olie. Ændringen af elafgiftsloven i 1984, som betød, at der blev givet støtte til elektricitet produceret på vindmøller og som blev leveret til elnettet. Støtten blev givet således, at el produceret på vedvarende energi fik tilskud svarende til elafgiften. Denne støtteform blev i 1992 ændret til et direkte statstilskud på 27 øre/kwh, og med elreformen i 1999 blev støtte omlagt fra statstilskud til PSO-støtte, og støtten blev reduceret. I 1985 indgås aftale med elværkerne om etablering af 100 MW vindmøller i Reglen om at elselskaberne har en generel forpligtelse til at udbygge eller forstærke det overordnede elnet, så der altid kan anvises tilslutningsmulighed for nye møller. Dette blev indført 9. marts 1992 ved en aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet. Påbud i 1996 til elværkerne om etablering af yderligere 900 MW vindkraftanlæg frem til I 1998 gives der pålæg til elværkerne om udbygning med 750 MW havvindmølleanlæg fordelt på hver ca. 150 MW inden Elreformen: I 1999 blev elmarkedet liberaliseret og fra 2001 er støttesystemet blevet grundlæggende ændret. Støtten betales af alle elforbrugere som et pristillæg (PSO). I energiaftalen fra 2004 indgås aftale om afholdelse af udbud på to havmølleparker af hver 200 MW med nettilslutning 2007/2008. I energiaftale fra 2008 indgås aftale om at udbyde en havmøllepark på 400 MW til idriftssættelse i Derudover aftales indførelse af fire nye ordninger: værditabsordningen, køberetsordningen, garantiordningen og den grønne ordning. 9

10 Planlægning Et væsentligt særkende ved den danske vindmølleudbygningsmodel er de planlægningsprocedurer, som medvirker dels til vindmølleopstilling og dels at de relevante interessenter inddrages. I begyndelsen af den betragtede periode var de møller, der blev opstillet, små landmøller og initiativtagerne hovedsagelig lokale borgere. Dvs. opgaven med at finde egnede pladser må forventes at have været meget lettere end i dag. Møllerne er blevet stadig større, og det lokale engagement er i vidt omfang stadig mindre. Der kan nævnes følgende væsentlige planlægningstiltag, som har medvirket til den kommunale planlægningsindsats på land: I 1990 blev fremlagt Energi 2000 handlingsplan for en bæredygtig udvikling. Det blev grundlaget for en udvikling i energisektoren i retning af større effektivitet og mindre miljøpåvirkning. Planen er en opfølgning på Brundtlandrapporten. I 1992 anbefalede Vindmølleplaceringsudvalget, at kommunerne tilvejebragte kommuneplaner for vindmølleudbygningen mhp. at sikre en øget koordinering mellem de involverede interesser. Miljøministeren opfordrede kommuner og amter til at følge denne anbefaling. I 1994 pålægges kommunerne at tage stilling i kommuneplan eller kommuneplantillæg til, hvor og i hvilket omfang der kan opføres vindmøller. Der er også senere givet pålæg til kommunerne på tilsvarende vis. I dag varetages arbejdet med planlægning af vindmøller op til 150 meter på land af kommunerne. Reglerne for den kommunale planlægning sikrer, at borgere, foreninger, myndigheder og andre interessenter løbende inddrages i processen. Bortset fra husstands- og småmøller må der kun opstilles vindmøller i områder, der ved udpegning og retningslinier i kommuneplanen er reserveret dertil. Kommunen skal derfor vurdere hvilke områder, der egner sig til opstilling af vindmøller. Kommunalbestyrelsen skal gennem sin planlægning sikre, at der tages hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier, jordbrugsmæssige interesser samt muligheden for at udnytte vindressourcen. For at sanere i de ældre og utidssvarende opstillede møller er der i 2 omgange, senest i forbindelse med energiaftalen for 2004, indført skrotningsordninger. På havet blev den første havvindmøllepark ved Vindeby opstillet i 1991, og planlægningen var underlagt reglerne om VVM. Dvs. der har været en inddragelse af relevante myndigheder i forbindelse med planlægningen. I dag er Energistyrelsen planmyndighed for planlægning og opsætning af havvindmøller. For at gøre projektudviklernes forberedelse af nye havvindmølleprojekter så enkel som mulig har Energistyrelsen organiseret den samlede myndighedsbehandling som et one-stop-shop, der indebærer, at en bygherre, der ønsker at etablere et havvindmølle-projekt, kun skal henvende sig til én myndighed Energistyrelsen for at få de nødvendige tilladelser. 10

11 Som one-stop-shop sørger Energistyrelsen for at inddrage andre relevante myndigheder. Desuden tilrettelægger Energistyrelsen høring af de relevante interessenter og giver de nødvendige tilladelser. I sammenligning med myndighedsbehandlingen af havvindmølleparker i andre lande har den danske model vist sig at medføre en hurtig og omkostningseffektiv proces til gavn for driftsøkonomien i de enkelte projekter og for udbygningen med havvindmøller. Vindmøllesektoren og udlandet Den danske vindmølleindustri har hidtil haft en førerposition på globalt plan. Den nuværende eksportstatus kan ses i figur 4. Det må dog forventes, at udenlandske producenter, vil hale ind på de danske i de kommende år. Der er et meget betydeligt marked, jf. figur 8 som udspringer af de internationale politiske dagsordener. EU-landene har forpligtet sig til at opfylde måltal for omstillingen til vedvarende energi. Det har betydet, at der er konkurrence om at tiltrække producenterne for at sikre etablering af anlæg. Men der er også konkurrence om at blive centrum for den videre vindmølleudvikling med afsmittende positiv effekt som øget beskæftigelse, vækst og vidensbank. I figur 6 vises en sammenligning af vilkår i Danmark, Holland, Storbritannien og Tyskland for så vidt angår havvindmøller. Deloitte har foretaget vurderingerne ud fra interview med potentielle investorer. 11

12 Figur 6 Attraktiviteten af nationale vilkår for vigtige dimensioner for store havmølleparker ud fra investorernes synspunkt Kilde: Analyse vedrørende fremme af konkurrence ved etablering af store havvindmølleparker i Danmark, Deloitte. April 2011 Note: Grøn farve indikerer meget attraktive vilkår, gul relativt neutrale vilkår og rød mindre attraktive vilkår. Forventninger til fremtiden BTM consult udarbejder årligt rapporten World Market Update om udviklingen internationalt i vindmølleindustrien. Det fremgår af seneste udgave fra 2010, at der på globalt plan i 2010 blev installeret MW, således at der i alt er installeret MW. Af de MW blev 27,9 pct. installeret i Europa, 16,8 pct. i Amerika og 54,8 pct. i Asien. Vindkraft forventes at levere 1,92 pct. af verdens el i På udbudssiden har Vestas forsat en føreposition med 14,8 pct. af markedet, jf. figur 6. Fire kinesiske producenter ligger på producenternes top 10 liste: Sinovel, Goldwind, Dongfang og United power. 12

13 Figur 7 Omkring forventningerne til perioden og 2016 fremgår følgende af BTMrapporten. Globalt er der et stærkt incitament til at benytte vindkraft. I Asien er incitamenterne især økonomisk vækst og behovet for el, i Europa er fokus på bekæmpelse af den globale opvarmning og i USA er tilskyndelsen global opvarmning og forsyningssikkerhed. I figur 7 kan ses forventningerne til Figur 8 13

14 Sammenfatning og konklusion Vindmølleindustriens historie har været en succes set i et udviklingshistorisk perspektiv. Successen kan belyses med udgangspunkt i forskellige faktorer, feks. det betydelige antal møller (3.800 MW i 2010), der er opstillet i Danmark, og som viser, at en del af omlægningen til fossiluafhængighed løses af vindkraft. Vindmølleproduktionen bidrog desuden i 2010 til Danmarks eksport med 46 mia. kr. og til beskæftigelsen med personer. De indledende faser i udviklingen af sektoren mod industrialiseringen er hovedsagelig sket ved en bottom-up-proces, hvor enkeltpersoner og lokalsamfundet har haft en afgørende betydning. Møllerne har i den periode været små og omkostninger derfor begrænsede. Med lokalt engagement har planlægningsprocessen og finansiering af projekter været relativt overskuelig. Udgangspunktet i en bottom-up-proces har givet et fundament inden for viden, lokal accept mv. for den senere vindmølleindustri er det år, hvor efterspørgslen begynder at blive meget betydelig på hjemmemarkedet. Sektoren får en stadig mere solid basis hjemme for udviklingen. Allerede i 1982/83 har vindmølleindustrien i nogle år eksport til det californiske marked. Selvom tilskuddet på det amerikanske marked bortfalder efter nogle år og skaber krise, har virksomhederne meget tidligt i forløbet kombineret produktionen til hjemmemarkedet og til udlandet. Det lokale engagement og den økonomiske involvering i nærmiljøet må forventes at have medvirket til at skabe generel accept af mølleopstilling i samfundet. Politisk har der været national opbakning til vindmøller allerede i den tidligste fase, ved at der afsættes midler til forskning fra Samtidig blev der også ydet økonomisk støtte til vindmøller, først i form af anlægsstøtte og siden som støtte til elproduktionen. Støtten til elproduktion, som blev indført i 1984, har været helt afgørende for det økonomiske incitament til at opføre vindmøller. En anden afgørende faktor for professionaliseringen af vindmøllesektoren og for udbygningstakten var de aftaler/pålæg til elværkerne om mølleopstilling, der første gang blev indført i 1985 og siden af flere omgange. I 1990 erne var de væsentligste faktorer bag stigningen i udbygningstakten den faldende lånerente og større effektivitet fra vindmøllerne. Internationalt har der været politisk opbakning til vindkraft fra 1987 med Brundtlandrapporten og derefter Rio-klimakonventionen og Kyotoprotokollen. Efterfølgende er der kommet flere globale aftaler. I begyndelsen af 1990-erne blev planlægningsprocessen stadig mere systematiseret, og kommunerne blev pålagt at udlægge området til placering af vindmøller. Fordelingen af møller i Danmark viser, at de ældre møller i vidt omfang blev placeret uhensigtsmæssigt og uden egentlig samlet planlægning. I to runder blev der indført skrotningsordninger for at rette op på dette problem. Produktionsvilkårene for sektoren kan f.eks. vurderes på konkurrencen og økonomien. Der har været en markant udvikling i konkurrencevilkårene fra periodens begyndelse og frem til i dag. Tidligt har sektoren ikke kunnet betegnes som en egentlig industrisektor. Efterhånden er der sket en industrialisering og senere en reduktion af antallet af producenter. De danske producenter har hidtil været førende på globalt plan, dvs. konkurrencen fra udenlandske virksomheder har været håndterbar. 14

15 Spørgsmålet er, om erfaringerne fra vindmøllesektoren kan overføres til andre energisektorer/teknologier. En styret proces vil kræve, at der kan udvælges en sektor/teknologi, der i givet fald skal satses massivt på særligt at begunstige. I og med udgangspunktet i vindmøllesektoren har været en bottom-up-proces vil en top-down-proces skulle følge andre udviklingsveje. Der er delte meninger om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at benytte en egentlig pick-the-winner-strategi, eller der snarere skal satses på det helt overordnede generelle princip om at sikre gode rammevilkår. Kilder Dansk vindmølleindustri en overraskende international succes, Peter Karnøe Samfundsmæssig værdi af vindkraft, AKF-rapport. December 1995 Kapitler af vindkraftens historie i Danmark, Elmuseet. December 2004 Danmarks energifortider, Miljø- og Energiministeriet. November 2001 Den store Danske Gyldendals åben encyklopædi Vindmøller i kommuneplanlægningen, Miljøministeriet.Februar 1994 Branchestatistik 2011, Vindmølleindustrien. Vedvarende energi i Danmark, OVE. April

16 Bilag 1 Afregningen afhænger primært af, hvornår møllen er nettilsluttet, og hvor gammel den er, mens ejerforholdene ikke har indflydelse. I det følgende er afregningsreglerne angivet i hovedtræk. Angivelserne er ikke udtømmende, og der henvises til loven og gældende bekendtgørelser for de mere detaljerede bestemmelser. For de møller, hvor anlægsejerne ikke selv skal afsætte elproduktionen på markedsvilkår, sælger Energinet.dk elproduktionen på spotmarkedet. Det drejer sig primært om produktionen fra de ældre møller. I skemaerne er det summen af markedspris og pristillæg, der er angivet som afregningspris. Ved markedsprisen forstås spotmarkedsprisen på Nord Pool i det område, hvor vindmøllen er nettilsluttet. Vindmøller nettilsluttet fra 21. februar 2008 Anlægsejeren skal selv sørge for afsætningen af produktionen på elmarkedet og afholde omkostningerne herved. Der ydes et pristillæg på 25 øre/kwh i fuldlasttimer, samt en godtgørelse på 2,3 øre/kwh for balanceringsomkostninger mv. Tilladelse til etablering af vindmøller på havet gives efter klima- og energiministerens nærmere bestemmelse enten efter udbud eller efter ansøgning. Vindmøller nettilsluttet 1. januar 2005 til 20. februar 2008 Anlægsejeren skal selv sørge for afsætningen af produktionen på elmarkedet og afholde omkostningerne herved. Der ydes et pristillæg på 10 øre/kwh i 20 år, samt en godtgørelse på 2,3 øre/kwh for balanceringsomkostninger mv. Tilladelse til etablering af vindmøller på havet er givet efter udbud eller efter ansøgning. Vindmøller nettilsluttet Anlægsejeren skal selv sørge for afsætningen af produktionen på elmarkedet og afholde omkostningerne herved. Der ydes et pristillæg på op til 10 øre/kwh i 20 år. Pristillægget reguleres i forhold til markedsprisen, idet summen af pristillæg og markedspris ikke kan overstige 36 øre/kwh. Desuden ydes en godtgørelse på 2,3 øre/kwh for balanceringsomkostninger mv. 16

17 Vindmøller nettilsluttet Den systemansvarlige virksomhed afsætter elproduktionen på spotmarkedet, og der gives et pristillæg, som sammen med markedsprisen sikrer en afregning på 43 øre/kwh i fuldlasttimer for møller på land og i 10 år for møller på havet. Efter udløb af fuldlasttimer skal anlægsejeren selv sørge for afsætningen af produktionen på elmarkedet og afholde omkostningerne herved. Samtidig ydes der et pristillæg på op til 10 øre/kwh indtil møllen er 20 år. Pristillægget reguleres i forhold til markedsprisen, idet summen af pristillæg og markedspris ikke kan overstige 36 øre/kwh. Desuden ydes en godtgørelse på 2,3 øre/kwh for balanceringsomkostninger mv. Vindmøller købt inden udgangen af 1999 ( eksisterende vindmøller) Den systemansvarlige virksomhed afsætter elproduktionen på spotmarkedet, og der gives et pristillæg, som sammen med markedsprisen sikrer en afregning på 60 øre/kwh indtil fuldlasttimerationen er opbrugt og derefter 43 øre/kwh indtil møllen er 10 år. Fuldlasttimerationen er timer for møller på 200 kw eller derunder, timer for møller på kw og timer for møller på 600 kw og derover. Hvis møllen er over 10 år gammel, men endnu ikke har opbrugt fuldlasttimerationen, afregnes med markedsprisen plus et pristillæg på 27 øre/kwh med et loft for summen af markedspris og pristillæg på 60 øre/kwh. Når møllen er over 10 år og fuldlasttimerne er udløbet, skal anlægsejeren selv sørge for afsætningen af produktionen på elmarkedet og afholde omkostningerne herved. Samtidig ydes der et pristillæg på op til 10 øre/kwh indtil møllen er 20 år. Pristillægget reguleres i forhold til markedsprisen, idet summen af pristillæg og markedspris ikke kan overstige 36 øre/kwh. Desuden ydes en godtgørelse på 2,3 øre/kwh for balanceringsomkostninger mv. Husstandsmølle Husstandsmøller er møller på 25 kw eller derunder og nettilsluttet i egen installation. Den systemansvarlige virksomhed afsætter elproduktionen på spotmarkedet, og der gives et pristillæg, som sammen med markedsprisen sikrer en afregning på 60 øre/kwh uanset tilslutningstidspunkt. Elværksfinansierede vindmøller Elværksfinansierede vindmøller er vindmøller, der er opført af elforsyningsvirksomhederne som følge af pålæg eller særlig aftale. Pålægget ophørte ved udstedelse af bevillinger den 4. juni 2002 og omfatter alle elværksfinansierede landvindmøller tilsluttet inden denne dato samt havvindmølleparkerne ved Horns Rev og Nysted. 17

18 Vindmøller på land eller havet nettilsluttet senest den 31. december 1999 Anlægsejeren skal selv sørge for afsætningen af produktionen på elmarkedet og afholde omkostningerne herved. Der ydes ingen pristillæg. Vindmøller på land nettilsluttet fra 1. januar 2000 Anlægsejeren skal selv sørge for afsætningen af produktionen på elmarkedet og afholde omkostningerne herved. Der ydes et pristillæg, der tilsammen med markedsprisen. udgør 33 øre/kwh samt et pristillæg på 10 øre/kwh. Pristillæggene ydes i 10 år fra nettilslutningen. Når møllen er over 10 år ydes der et pristillæg på op til 10 øre/kwh indtil møllen er 20 år. Pristillægget reguleres i forhold til markedsprisen, idet summen af pristillæg og markedspris ikke kan overstige 36 øre/kwh. Vindmøller på havet nettilsluttet efter 1. januar 2000 Anlægsejeren skal selv sørge for afsætningen af produktionen på elmarkedet og afholde omkostningerne herved. Der ydes et pristillæg, der tilsammen med markedsprisen udgør 35,3 øre/kwh samt et pristillæg på 10 øre/kwh. Pristillæggene ydes i fuldlasttimer. Såfremt produktionen pålægges indfødningstarif, ydes et pristillæg på op til 0,7 øre/kwh som kompensation herfor. Ekstra pristillæg til fabriksnye vindmøller med skrotningsbeviser Vindmøller nettilsluttet fra 1. april januar 2004 Der ydes et ekstra pristillæg til på 17 øre/kwh i fuldlasttimer for den del af produktionen, der omfattes af skrotningsbevis fra en mølle med en effekt på 150 kw eller derunder, nedtaget i perioden 3. marts 1999 til 31. december Vindmøller på land nettilsluttet 1. januar februar 2008 Der ydes et ekstra pristillæg på 12 øre/kwh i fuldlasttimer for den del af produktionen, der omfattes af skrotningsbevis fra en mølle med en effekt på 450 kw eller derunder, nedtaget i perioden 15. december 2004 til 20. februar Det ekstra pristillæg reguleres i forhold til markedsprisen, idet summen af det ekstra pristillæg, det generelle pristillæg på 10 øre/kwh og markedspris ikke kan overstige 48 øre/kwh. Vindmøller på land nettilsluttet 21. februar december 2010 Efter anlægsejerens valg ydes der for den del af produktionen, der omfattes af skrotningsbevis fra en mølle med en effekt på 450 kw eller derunder, nedtaget i perioden 15. december 2004 til 15. december 2010, et ekstra pristillæg på enten: 12 øre/kwh i fuldlasttimer. Det ekstra pristillæg reguleres i forhold til markedsprisen, idet summen af det ekstra pristillæg og markedspris ikke kan overstige 38 øre/kwh. eller: 8 øre/kwh i fuldlasttimer 18

Bilag 1 downloaded ,

Bilag 1 downloaded , Bilag 1 downloaded 2013-04-24, http://search.ens.dk/search?q=cache:67ec5cr_hhwj:www.ens.dk+oversigt%20over%20afregningsregler Oversigt over afregningsreglerne og støttemulighederne for VE Tilskuddene til

Læs mere

Oversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE)

Oversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE) NOTAT 22. april 2013 J. nr. 2102/1162-0007 Ref. MPE, HLA, RZS Forsyning Oversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE) Energipolitisk aftale af 22. marts 2012 Den

Læs mere

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning 15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer

Læs mere

NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning

NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning Fokuseret solcelleudbygning målrettet husstande Udbygningstakten med solceller er med de gældende tilskudsregler bestemt af markedsforholdene. Støtten på 130

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion N O T AT 24. juni 2015 Forsyning og ressourcer Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat indeholder en beskrivelse af de

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat Marts 2015 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978-2014 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav, 1991-2014 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004-2014 - Antal

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat februar 2012 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978 2011 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav 1991 2011 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004 2011 -

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion NOTAT 17. september 2014 Forsyning og ressourcer Ref: rzs, slp, lin, pcj, tth, mni Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat Februar 2016 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978-2015 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav, 1991-2015 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004-2015 -

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark Udbygning med vind i Danmark Dato: 29-1-213 I 212 nåede vindkraft op på at levere mere end 1. GWh og dermed dække over 3 pct. af Danmarks elforbrug. Mængden af installeret vindkraft nåede også at passere

Læs mere

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi.

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi. (Vedvarende energi) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

Økonomi og afregningsregler for strøm. Henrik Lawaetz

Økonomi og afregningsregler for strøm. Henrik Lawaetz Økonomi og afregningsregler for strøm Henrik Lawaetz VE-lov 41 Pristillæg som sammen med markedsprisen udgør 60 øre/kwh Installeret effekt højst 25 kw Tilsluttet i egen forbrugsinstallation Energinet.dk

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark MW Faktaark Udbygning med vind i Danmark Ultimo 211 var der i alt 3.927 MW vindkraft i Danmark. 3.55 MW på land og 871 MW på havet. Vindkraft dækkede i 211 ca. 28 pct. af Danmarks elforbrug. I 211 blev

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato 17. marts 2017 Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat indeholder en beskrivelse af de

Læs mere

F AK T AAR K 28. november 2012. Nye rammer for kystnære havmøller

F AK T AAR K 28. november 2012. Nye rammer for kystnære havmøller F AK T AAR K 28. november 2012 Nye rammer for kystnære havmøller Partierne bag energiforliget har opnået enighed om de rammer der fremover vil blive gældende for kystnære havmøller. Med denne beslutning

Læs mere

Dansk udbygning med vindenergi 2014

Dansk udbygning med vindenergi 2014 MW Dansk udbygning med vindenergi 214 Dato: 22-4-215 I 214 dækkede dansk vindenergi hvad der svarer til mere end 39 pct. af det danske elforbrug. Det er ny verdensrekord. Udbygningen af vindenergi skuffede

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato Oktober 2016 Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat indeholder en beskrivelse af de nuværende

Læs mere

Ændringsforslag stillet den 11. juni 2013 uden for tillægsbetænkningen. Ændringsforslag. til 3. behandling af

Ændringsforslag stillet den 11. juni 2013 uden for tillægsbetænkningen. Ændringsforslag. til 3. behandling af Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Ændringsforslag stillet den 11. juni 2013 uden for tillægsbetænkningen Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen de seneste år - overblik og detaljer

Status for vindkraftudbygningen de seneste år - overblik og detaljer Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. sam EPU alm. del - Bilag 74,MPU alm. del - Bilag 103 Offentligt Notat af 17. januar 2008 Status for vindkraftudbygningen de seneste år - overblik

Læs mere

Ændringsforslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven

Ændringsforslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 135 Bilag 11 Offentligt Ændringsforslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven (Rammer for kystnære

Læs mere

Nyt om solcelleanlæg

Nyt om solcelleanlæg - 1 Nyt om solcelleanlæg Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge indgik regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti en aftale om de

Læs mere

Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m. 1)

Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m. 1) BEK nr 1063 af 07/09/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 2110/1181-0045 Senere

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

Debatoplæg om vindmøller. Indkaldelse af idéer og forslag Debatperiode: xxxxxxxxx

Debatoplæg om vindmøller. Indkaldelse af idéer og forslag Debatperiode: xxxxxxxxx Debatoplæg om vindmøller Indkaldelse af idéer og forslag Debatperiode: xxxxxxxxx 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning 5 Danmark satser på vindenergi 5 Krav til opstilling af store vindmøller 6 Vindmøller

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Kun boliger vil få støtte til solceller

Kun boliger vil få støtte til solceller Kun boliger vil få støtte til solceller Partierne bag energiforliget sætter nu et loft på 20 MW solceller om året, der kan opnå den forhøjede støtte. Det skal sikre en jævn og økonomisk ansvarlig udbygning

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Overordnede konklusioner: Vækst i industriens omsætning på 36 pct. Vækst i eksporten af vindmøller, komponenter og knowhow på 41 pct. Vækst i beskæftigelsen på

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Støtte til solceller og husstandsmøller. Kristian Havskov Sørensen khs@ens.dk

Støtte til solceller og husstandsmøller. Kristian Havskov Sørensen khs@ens.dk Støtte til solceller og husstandsmøller Kristian Havskov Sørensen khs@ens.dk Disposition Introduktion Status EU statsstøtte Overgangsordninger 20 MW puljen Tilpasninger til EU s nye statsstøtteregler Husstandsmøller

Læs mere

Oplæg til fremtidig dansk. Teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller

Oplæg til fremtidig dansk. Teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller 10. juli 2007 Oplæg til fremtidig dansk Teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller Baggrund Den nuværende danske godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling

Læs mere

Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet

Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet BEK nr 1032 af 26/08/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0146

Læs mere

Husstandsmøller afregningsregler

Husstandsmøller afregningsregler Husstandsmøller afregningsregler 17. september 2010 Henrik Lawaetz Energistyrelsen Afregningen afhænger af følgende forhold: Nettilslutning Størrelse Afregningsaftale Elforbrug Elafgifter Skatteforhold

Læs mere

Ændringsforslag stillet den 27. juni 2013 uden for tilføjelsen til tillægsbetænkning. Ændringsforslag. til 3. behandling af

Ændringsforslag stillet den 27. juni 2013 uden for tilføjelsen til tillægsbetænkning. Ændringsforslag. til 3. behandling af Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Ændringsforslag stillet den 27. juni 2013 uden for tilføjelsen til tillægsbetænkning Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

Forslag. til. 3. I 29, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter»energi-, forsynings- og klimaministeren«:», jf. dog stk. 4«.

Forslag. til. 3. I 29, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter»energi-, forsynings- og klimaministeren«:», jf. dog stk. 4«. Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Frister for opnåelse af tilsagn om og ansøgning om udbetaling af støtte efter den grønne ordning og ordningen for elektricitet fra små

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for biogas

Oversigt over støtteregler mv. for biogas NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato Marts 2017 Oversigt over støtteregler mv. for biogas Dette notat indeholder en beskrivelse af de nuværende støtteregler for biogas. Afregningsreglerne i dette notat er angivet

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Opsummering af resultaterne 1. Kraftig vækst i omsætningen (36 pct.) 2. Kraftig vækst i eksporten (41 pct.) 3. Pæn vækst i beskæftigelsen (3 pct.) 4. Positive

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 12. juni 2016. 1. Introduktion Dette papir har

Læs mere

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem

Læs mere

Vindkraft. Fælles mål. Strategi

Vindkraft. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt

Læs mere

Offshore Wind Tenders in Denmark Kriegers Flak Havvindmøllepark

Offshore Wind Tenders in Denmark Kriegers Flak Havvindmøllepark Kriegers Flak Havvindmøllepark Chefkonsulent Lisbeth Nielsen Nye havvindmølleprojekter i Danmark Energiaftale 2012 Horns Rev 3: 400 MW Kriegers Flak: 600 MW 350 MW kystnært udbud 50 MW forsøgsordning for

Læs mere

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark Til Energinet.dk Markedets aktører Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark 1. Indledning Dette notat beskriver kort den forventede udvikling i vindkapaciteten på land i Danmark samt de

Læs mere

Procedurer for godkendelse af havvindmølleparker i hovedtræk. Maria Hagen Jørgensen Energistyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet

Procedurer for godkendelse af havvindmølleparker i hovedtræk. Maria Hagen Jørgensen Energistyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet Procedurer for godkendelse af havvindmølleparker i hovedtræk Maria Hagen Jørgensen Energistyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet 9 parker fordelt i Danmark 1. Vindeby 2. Tunø Knob 3. Middelgrunden 4.

Læs mere

Frederiksborggade København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf Fax

Frederiksborggade København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf Fax (Vedvarende energi) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Siemens Wind Power A/S OVER Energinet.dk

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om vedvarende energi

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om vedvarende energi N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om vedvarende energi Spørgsmål 1: Der anmodes om kommentarer og holdning til Enhedslistens tidligere fremlagte forslag

Læs mere

Aftale. om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg 1

Aftale. om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg 1 Kl. 13.30, Den 15. november 2012 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Ny bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m.

Ny bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m. Politik, love og regler Nr. 88 / 2010 Især til: Dansk Energi - Nets medlemmer Dansk Energi - Produktion Dok. ansvarlig: ROL Sekretær: SLS Sagsnr: 10/87 Doknr: 8 07-10-2010 Ny bekendtgørelse om nettilslutning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg Oktober 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

Energistyrelsen Att.: Birgit Gilland Amaliegade København K

Energistyrelsen Att.: Birgit Gilland Amaliegade København K Energistyrelsen Att.: Birgit Gilland Amaliegade 44 1256 København K ens@ens.dk Høringssvar vedr. forslag til ændring af lov om fremme af vedvarende energi, inkl. kystnære møller Dato: 19-12-2012 Dansk

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Retningslinjer for dansk landvind. Notat fra Det Økologiske Råd

Retningslinjer for dansk landvind. Notat fra Det Økologiske Råd Retningslinjer for dansk landvind Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Der er behov for en akut overgangsordning med regler for dansk landvind, hvis ikke den danske udbygning med landvind skal gå helt i

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller BEK nr 126 af 06/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 12. marts 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin. Energistyrelsen, j.nr. 2006/2012-0053

Læs mere

Debatoplæg. Vindmølleplanlægning i Vejle Kommune

Debatoplæg. Vindmølleplanlægning i Vejle Kommune Debatoplæg Vindmølleplanlægning i Vejle Kommune Kolofon: Debatoplæg til vindmølleplanlægning for Vejle Kommune Udgivet af Vejle Kommune, august 2010 Redigeret af: Marianne Bjerre, Teknisk Forvaltning,

Læs mere

Landvind - planlægning, tilskud. Energistrategi maj 2011

Landvind - planlægning, tilskud. Energistrategi maj 2011 Landvind - planlægning, tilskud Energistrategi 2050 11. maj 2011 Landvind tilvækst på land Landmøller er billigere end havvindmøller, hvorfor der er fordele ved en fortsat udbygning på land. Der er behov

Læs mere

Kapitel 1. Anvendelsesområde og definitioner

Kapitel 1. Anvendelsesområde og definitioner Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet I medfør af 8 a og 8 b, 28, stk. 3, 85 a, 88, stk. 1, 90 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012, som

Læs mere

Status for udbygning og indpasning af vindkraft

Status for udbygning og indpasning af vindkraft Status for udbygning og indpasning af vindkraft Seminar - Vindenergi Danmark, 15. nov. 2013 Asbjørn Bjerre, Danmarks Vindmølleforening Indpasning Samtidighed mellem - mål for udbygning - og beslutninger

Læs mere

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE NN, forskningskoordinator, Energinet.dk nn@energinet.dk Præsentation af det nye støtteprogram for VE Lidt om Energinet.dk s F&U programmer Det politiske grundlag ForskVE

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget L 91 Bilag 1 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget L 91 Bilag 1 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 91 Bilag 1 Offentligt 1 UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi m.v. (Midlertidig suspension af støtteordninger og indsættelse

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. 2) Ved brev af 28. september 2012 anmeldte de danske myndigheder en ændring af foranstaltningen.

EUROPA-KOMMISSIONEN. 2) Ved brev af 28. september 2012 anmeldte de danske myndigheder en ændring af foranstaltningen. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.7.2013 C(2013) 4772 final TIL OFFENTLIGGØRELSE Dette dokument er et internt kommissionsdokument, som der udelukkende gives indsigt i til orientering. Emne: Statsstøtte

Læs mere

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 F REMSKR IVNI N G AF PSO -OMKOSTNI N GER - O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 17. marts 2015 Ref. IMR Center for Klima og Energiøkonomi Opdateret fremskrivning af PSO-omkostninger

Læs mere

Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby

Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby - Indkaldelse af forslag og idéer Debatperiode 6. februar til 6. marts 2013 Februar 2013 Vindmøller ved Lavensby Visualiseringen på forsiden viser 5 stk. vindmøller

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Solcellestatistik oktober 2016 1. Introduktion og opsummering af udviklingen siden sidste månedsstatistik Månedsstatistikken

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet

Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet I medfør af 8 a og 8 b, 28, stk. 3, 85 a, 88, stk. 1, og 90 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, fastsættes

Læs mere

Bilag til EnergiØsts høringssvar

Bilag til EnergiØsts høringssvar Virksomheder 1 2 3 Bilag til EnergiØsts høringssvar 4 5 6 7 8 9 20.august 2012. HÅB_Screening_høringssvar.docx Høringssvar fra Havvind Århus Bugt A/S til rapport fra Havmølleudvalget Kystnære havmøller

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

Til Økonomiudvalgets aflæggerbord og Teknik- og Miljøudvalgets orientering

Til Økonomiudvalgets aflæggerbord og Teknik- og Miljøudvalgets orientering KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Til Økonomiudvalgets aflæggerbord og Teknik- og Miljøudvalgets orientering Orientering om status på HOFOR's havvindmøllestrategi

Læs mere

Reduceret støtte til husstandsvindmøller

Reduceret støtte til husstandsvindmøller - 1 Reduceret støtte til husstandsvindmøller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Kort før jul vedtog Folketinget nye regler om støtte til husstandsvindmøller. Med lovændringen indføres en aftrapningsordning,

Læs mere

Afgørelse Klage over Energinet.dk s afgørelse af 20. januar 2016 om afslag på forhøjet pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg

Afgørelse Klage over Energinet.dk s afgørelse af 20. januar 2016 om afslag på forhøjet pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg Til: Carsten Christensen Energinet.dk Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Energiaftalen - Vind. Nye højere pristillæg til bl.a. vind. Den nye VE-lov

Energiaftalen - Vind. Nye højere pristillæg til bl.a. vind. Den nye VE-lov Energiaftalen - Vind Den nye VE-lov Nye højere pristillæg til bl.a. vind - 25 øre oven i markedsprisen i 22.000 fuldlasttimer+ 2,3 øre i ballanceomkostninger Fire nye ordninger til fremme af udbygningen

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

Workshop og temadag om solceller Teknologisk Institut d. 24. november 2014 Flemming V. Kristensen fvk@energimidt.dk

Workshop og temadag om solceller Teknologisk Institut d. 24. november 2014 Flemming V. Kristensen fvk@energimidt.dk Workshop og temadag om solceller Teknologisk Institut d. 24. november 2014 Flemming V. Kristensen fvk@energimidt.dk Dagsorden Orientering om solcellelovgivningen Et bud på indhold og tidsplan Perspektiverne

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Debatperiode 5.11. 17.12.2012.

Debatperiode 5.11. 17.12.2012. Debatperiode 5.11. 17.12.2012. Vindmøller i Stevns Kommune! En god idé? Danmark har brug for mere vindkraft Stevns Kommune ønsker at undersøge og eventuelt udnytte mulighederne for vindkraft. I forbindelse

Læs mere

Danske elpriser på vej til himmels

Danske elpriser på vej til himmels 1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige

Læs mere

Tema aften solenergi. Nicolai Andresen ATsolar, Sønderborg

Tema aften solenergi. Nicolai Andresen ATsolar, Sønderborg Tema aften solenergi Nicolai Andresen ATsolar, Sønderborg ATsolar Aps Total entreprenør inden for solcelleanlæg i alle størrelser og typer Har projekteret og installeret nogle af landets største solcelleanlæg

Læs mere

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset 1 Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Offshore : Overordnet Dansk Offshore

Læs mere

Vedr. skatte- og afgiftsregler for vedvarende energi

Vedr. skatte- og afgiftsregler for vedvarende energi Notat J.nr. 2008-629-0004 29. september 2008 Vedr. skatte- og afgiftsregler for vedvarende energi 1. Baggrund I forbindelse med energiforhandlingerne har skatteministeren lovet at undersøge mulighederne

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 316 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 316 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 316 Offentligt Til høringsparterne Kontor/afdeling Center for Energiressourcer Dato 30. juni 2017 Høring over lovforslag om ændring af lov

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015 Formål. Med hæftet Nettilslutning af solcelleanlæg ønsker Dansk Solcelleforening, TEKNIQ og Dansk Energi at give en samlet oversigt over administrative krav og regler m.m. som gælder for nettilslutning

Læs mere

Statsstøttesag N 354/2008 - Danmark Ændring af ordningen "støtte til miljøvenlig elproduktion" (N 602/2004)

Statsstøttesag N 354/2008 - Danmark Ændring af ordningen støtte til miljøvenlig elproduktion (N 602/2004) EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.03.2009 K(2009)1731 Vedr.: Statsstøttesag N 354/2008 - Danmark Ændring af ordningen "støtte til miljøvenlig elproduktion" (N 602/2004) Hr. Udenrigsminister, 1. Sagsforløb

Læs mere