HELSINGE SOLVARME GIM 4195

Transkript

1 FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard

2 FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Helsinge Fjernvarme A.m.b.a. planlægger at udvide eksisterende solvarmeanlæg til varmeproduktion til Helsinge Fjernvarmes fjernvarmenet, som alternativ til den nuværende produktion, der primært er baseret på naturgas. Solvarmeanlægget ønskes opført på matr. 3c syd for Kildevej (se fig. 1). Forud for anlægsarbejdet ønskede bygherre en udtalelse omkring muligheden for fremkomst af arkæologiske fund og anlæg i forbindelse med jordarbejdet jfr. Museumsloven 25 stk.3. Gilleleje Museum vurderede, at der burde foretages en arkæologisk forundersøgelse på området. På selve arealet er der på udskiftningskortet angivet en gravhøj, der i nyere tid har fungeret som bavnehøj. Højen optræder dog ikke i sognebeskrivelsen. Umiddelbart syd for arealet foretog Gilleleje Museum i 2005 en større forundersøgelse (GIM 3574). Her kom flere områder med bopladsaktiviteter fra jernalderen i form af kogestensgruber, ret velbevarede huse og lavninger med fund af keramik. Også i området umiddelbart øst for er der fundet kogestensgruber (sb. 61), og ved flere forskellige anlægsarbejder omkring Kildevejen er der over en længere årrække fundet gruber med skår fra jernalderen (sb.78, sb. 27 og sb. 26). Alt i alt et område forholdsvis rigt på bopladsspor fra jernalderen. Gilleleje Museum udfærdigede et budget for en større forundersøgelse af anlægsområdet. I budgettet er der inkluderet i alt 5 C14 dateringer, med henblik på at kunne tidsfæste spredte forekomster af kogestengruber i planområdet. Gilleleje Museum har over en årrække arbejdet på at tidsfæste kogstensgrubernes alder og deres relation til bebyggelsen. Budgettet blev godkendt af Kulturstyrelsen i brev af 10/ og af bygherre (Helsinge Fjernvarme A.m.b.a. v. driftsleder Leif Jakobsen og bestyrelsesformand Ole Juel Jensen) i note af 14/ Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen foregik i to tempi af hensyn til, at det kunne være forbundet med store praktiske vanskeligheder at foretage større prøveundersøgelser i vinterperioden med stor risiko for perioder med frost og sne. - Første fase (den vestlige tredjedel) fandt sted november Anden fase (den østlige del) fandt sted 19. marts til 8. april Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard. Ansvarlig leder var mus. insp. Liv Appel.

3 Maskinkraften, en gravemaskine med gummihjul med skovlbredde på 2 m, blev leveret af entreprenørfirmaet Flemming W. Sørensen. Maskinen blev i første fase ført af Tobias NN og i anden fase af Andreas NN og Jeppe NN. C14-dateringerne blev udført af Poznan Radiocarbon Laboratory (Polen) v. Tomasz Goslar. Undersøgelsen blev omtalt i Frederiksborg Amts Avis 4. april 2014 (fig. 71). En journalist fra TV2 Lorry besøgte, foranlediget af ovennævnte avisartikel, undersøgelsen 4/4 2014, hvilket resulterede i et indslag, som blev bragt samme aften (se fig. 70). Der blev ved afskridtning udlagt en serie prøvegrøfter ud over arealet med 10 meters mellemrum vinkelret på Kildevejen (dvs. NNØ-SSV) (se oversigt fig. 2). Der blev ikke anvendt målesystem, da alt blev opmålt med GPS. De vestligste 50 m af matriklen blev ikke undersøgt, eftersom de ikke indgik i anlægsområdet: den tidligere ejer ønskede at beholde dette jordstykke til hestefold. Den østlige tredjedel af matriklen blev heller ikke undersøgt, da bygherre oplyste, at man ikke ønskede at inddrage denne del til solvarmeanlæg i første omgang for at undgå overkapacitet, som ikke er rentabel. Der gik et langstrakt vådområde gennem området, hvoraf kun bredderne blev undersøgt for at se, om der var spor efter udsmidslag ell. lign. Herefter blev der sprunget et stykke over af grøften til den anden side af vådmarken. Anlægsarbejdet skulle intetsteds grave længere ned end 60 cm, så det kunne ikke forsvares at undersøge disse. Grøfter og anlæg blev opmålt med GPS. Vådmarkens udstrækning blev også indmålt. Anlæg blev nummereret fortløbende (A1, A2 o.s.v.). Fund blev henført til anlægsnummer og efterfølgende x-nummereret (se fundliste). Det blev efter første fase i november 2013 besluttet at udgrave de fundne anlægsspor umiddelbart efter afslutningen af maskinafgravningen for at undgå at det henstod åbent vinteren over. Da anden fases maskinafgravning i 2014 var overstået blev det vurderet, at den samlede undersøgelse af anlægssporene incl. naturvidenskab kunne udføres inden for rammerne af prøvegravningsbudgettet. Der blev således ikke udfærdiget budgetter for udvidede undersøgelser af lokaliteten. Der blev med maskine udvidet til siderne omkring alle anlægsspor for at undersøge, om de var dele af koncentrationer eller strukturer. Et anlæg blev betragtet som afgrænset til siderne, hvis der ikke kom yderligere anlægsspor i en radius af 3 meter. I et enkelt tilfælde blev der udvidet til et regulært felt mellem to grøfter. Alle anlæg blev snittet og beskrevet 1:20. Alle snit blev fotograferet. Trækulsprøver til C14-datering blev så vidt det var muligt udtaget. Større lertagningsgruber blev gravet med maskine i tynde skrab for at få et så stort fundmateriale som muligt på en rimelig tid. Udvalgte profiler med udsmidslag ell. lign. blev opmålt 1:20. En vådmarksbred med mulige offerfund blev udgravet intensivt med fladeskovling og ske. Undersøgelsen blev fotodokumenteret med digitalfotos.

4 ANLÆGSBESKRIVELSER Undergrund Undergrunden var på det meste af arealet ler eller sandet ler med moderate mængder af sten. På bakketoppen mod øst var undergrunden imidlertid rent sand, hvilket resulterede i tykke nedpløjede muldlag langs bakkens sydside. Det samme fænomen kunne ses på marken syd for undersøgelsesområdet, der blev prøvegravet 2006 (GIM 3574), hvor mange af de større bakker bestod af rent sand. Dette medfører en voldsom dyrkningserosion, som gør, at stort set alle anlægsspor på de højere liggende dele er borte. Vådmark Al vådmark på anlægsområdet blev indmålt med GPS. Vådmark blev defineret som områder med tørveaflejringer under pløjelaget. Udbredelsen ses på fig. 4. Den indmålte vådmark svarer nøje til den vådmark, der er aftegnet på Original 1-kortet over Ammendrup fra 1816 (fig. 5). Der går et langstrakt vådområde gennem marken fra vest mod øst, så man kan formode, at anlægsspor nord og syd for dette vådområde ikke kan henføres til samme boplads. På de høje målebordsblade fra 1842 ses vådområdet stadig som åbent vand. Vådmarken er siden opfyldt og gjort dyrkbar af ejeren. Denne proces se tydeligt på profilet fig. 42: først har ejeren ryddet sumpen for bevoksning (jfr. lag 3) af tørvemuld med træ og rødder. Her ud over er påført et cm tykt lag ler (lag 2), der formentlig er afgravet af skrænten mod syd, hvor der er et markant, ikke naturligt terrænfald. Koncentration af kogestensgruber mod NØ A81-A110 og kogestensudsmidslag A111 På nordsiden af en markant bakkeknold fandtes en større koncentration af kogestensgruber A81-A110 (i alt 30 gruber, se fig. 9 og 13). På den lavest liggende del mod nord fandtes en klynge af gruber af forskellig størrelse og form liggende med 2-3 meters mellemrum. Umiddelbart nord for denne klynge i det lave på grænsen til vådmarken fandtes et sodsværtet udsmidslag med talrige kogesten A111, der blev afgrænset med en korsgrøft (fig. 13 og 16). Anlægget var omtrent cirkelformet 11 x 14 m stort. Der blev lavet et længdesnit gennem anlægget (se fig. 17). Laget var cm tykt og var som nævnt sodsværtet med talrige håndstore ildskørnede sten, der formentlig stammede fra udrømmede kogestensgruber. Stenene i udsmidslaget har i mængde skønsmæssigt kunnet stamme fra kogestensgruber, hvilket viser, at man må have genbrugt kogestensgruberne ved at tømme dem for sten og sod og derpå fyldt nye sten i. Brugte kogesten egner sig nemlig ikke til genbrug, eftersom de krakelerer. Man har åbenbart valgt at samle de brugte kogesten ét sted uden for kogestensgrubekoncentrationen så lå de heller ikke i vejen. Ned ad bakkesiden fandtes en regulær række af 7 kogestensgruber, A85-91 (fig. 13 og foto fig samt snittegninger fig ). De er ganske vist meget uregelmæssige i form og størrelse, men at de danner en tilsigtet række, kan der næppe herske tvivl om. Kogestensgruberækken har kurs mod centrum af kogestensudsmidslaget mod nord. Om dette er et tilfælde, kan ikke afgøres. Datering: En af gruberne i gruberækken, A86, er C14-dateret, og resultatet var e.kr., svarende til en sen del af yngre romersk jernalder på overgangen til ældre germansk jernalder. Mod vest fandtes en række af 4 kogestensgruber A81-84, der ligeledes var meget forskellige i form og størrelse (fig. 13 og snittegninger fig. 10), men dog virker som en tilsigtet række. Denne række går omtrent vinkelret på ovennævnte række. Koncentration af kogestensgruber mod SØ A112-A123 På sydsiden af ovennævnte markante bakkeknold fandtes også en koncentration af kogestensgruber A112 og A (se fig og snittegninger fig. 12). Gruberne var meget forskellige i form og størrelse og der var intetsteds tendens til rækkedannelse.

5 Datering: En af gruberne, A115, blev C14-dateret for at se, om de var samtidige med koncentrationen på nordsiden af bakken eller kunne henføres til en anden fase. Resultatet var f.kr., svarende til yngre bronzealder per. VI/førromersk jernalder per. I, hvilket er den ældste datering på undersøgelsen. Område med lertagningsgruber A11-A15 På sydskråningen af højningen mod nordvest ud mod Kildevej, hvor der har været bavnehøj, blev der lokaliseret en koncentration af gruber, A11-A15, der tolkes som lertagningsgruber. Disse gruber blev udgravet med maskine i tynde skrab for at få så stort et fundmateriale som muligt inden for en rimelig tid. A11: 50 cm dyb, spredt trækul. A12: 110 cm dyb. Et stykke nede sås en rund aftegning på en meter i diameter af brunt muld, som muligvis kan være omdannet organisk materiale. A13: 20 cm dyb. A14: 145 cm dyb. Heri fandtes en del større skårflager fra større forrådskar. Keramikken var meget dårligt bevaret og smuldrede ved optagning. Nederst og op langs den nordlige kant fandtes et 10 cm tykt lag med masser af trækul, en del brændt knogle og enkelte klumper af brændt ler. En prøve af dette lag blev soldet. A15: 30 cm dyb, trækullag i bunden. Eftersom undergrunden på stedet består af god ler (modsat mange andre steder på marken, hvor den er gruset, stenet og sandet), tolkes gruberne som lertagningsgruber til en nærliggende bebyggelse, der kan have ligget på højningen mod nord, under den nuværende Kildevej. Den runde aftegning i A12 antyder dog muligvis en anden tolkning for dette anlægs vedkommende. Trækul fra bunden af en af gruberne, A14, er C14-dateret og resultatet var f:kr., svarende til førromersk jernalder per. III. Stolpehuller A18-A19 Mod nord fandtes to stolpehuller liggende med 2,2 meters mellemrum (A18-A19, se fig ). Begge er ca. 20 cm dybe og indeholder trækulsnister. De kunne umiddelbart ligne et sæt tagbærende stolper i et øst-vest orienteret hus, men udvidelser til siderne gav ikke yderligere næring hertil. Stolpehullerne lå på en lille højning nær en klynge lertagningsgruber fra førromersk jernalder. Udsmidslag i vådmark med brændte knogler A26 På en stærkt skrånende flade ud i vådmarken fandtes et cm tykt udsmidslag A26, som strakte sig 2-3 meter ud i vådmarken (se fig. 42). Laget bestod af mørkt brungråt tørveagtigt muld med en del trækulsnister. Laget blev fladeskovlet, hvorved fandtes en del stumper af brændt knogle (se fig. 32). Der blev ikke fundet nærmere daterbart materiale som keramik, men trækulsprøver blev udtaget til fremtidig datering. Hastigt fremstrømmende vand gjorde, at en nærmere undersøgelse ikke var mulig. Laget kan muligvis jævnføres med bopladssporene fra jernalder mod NV. Mulig offermose A36 med tilhørende stolperækker Stolperækker: På en skråning ned mod et vådområde fandtes to parallelle rækker stolpehuller (A37-56 og A60-70, se plantegning fig. 43). Rækkerne løb i et let kurvet forløb NNØ-SSV og endte mod syd i kanten af vådområdet. Den bedst bevarede østlige række var bevaret i 10,7 meters længde.

6 Stolpehullerne lå ret ensartet med centimeters mellemrum. Stolpehullerne havde en meget ensartet fyld af lysegråt muldblandet ler uden trækul eller andre kulturspor. Stolpehullerne var alle meget reelle med lodrette sider og flad bund og en dybde på cm (se fig. 49), så der var ingen tvivl om tolkningen som stolpehuller. Der blev udvidet til siderne for at se, om de skulle være dele af et hegn om en bebyggelse ell. lign. Det var ikke tilfældet og beliggenheden ned til et vådområde gjorde det også usandsynligt. Stolpehulsrækkerne lå med en ensartet indbyrdes afstand på ca. 120 cm, men der var ikke nogen steder en tendens til at de lå parvis over for hinanden. Stolpehulsrækkerne kan enten tolkes som to faser af samme anlæg eller have stået på samme tid i et samlet anlæg. Deres ensartet parallelle forløb tyder snarest på sidstnævnte tolkning. Nord for stolperækkerne kom to runde sodsværtede anlæg A76-77, som ikke var kogestensgruber (fig. 43). Ved siden af kom et 3 m langt fyldskifte A78 (fig. 43), som i snit mere mindede om et nedtrampningslag end en grube. Udsmidslag i vådmark: Stolpehullerne endte i et langstrakt øst-vestgående vådområde, som øst for stolperækkerne drejede mod nord. Vådmarken skråner ret kraftigt nedad og indeholder sumptørv, så der har formentlig stået åbent vand i oldtiden. Prøvegrøften blev i alt fald hurtigt vandfyldt helt op til kanten af vådmarken (se foto fig ). I vådmarken ud for stolperækkerne kom et sodsværtet udsmidslag A36 (se fig. 44), som kunne følges 12 meter langs bredden og 4 meter ud i vådmarken. Udsmidslaget var på sit tykkeste sted cm tykt. Beliggenheden centreret ud fra stolperækkerne mere end antyder, at der er en forbindelse mellem de to fænomener. Udsmidslaget blev afdækket i sin helhed og fladeskovlet for at se, om der kom daterbart materiale eller noget, der kunne antyde en funktion/tolkning. Fund: Spredt i udsmidslaget fandtes 8 keramikskår (x33, se fig. 51), heraf et bundskår og et randskår. De kunne alle i princippet stamme fra samme mindre kar. Spredt i laget fandtes 15 klumper af brændt lerklining (x34, se fig. 52), heraf nogle med en pænt glattet side. Her ud over fandtes 6 fragmenter af brændt flint (x36, fig. 54) og et stort uregelmæssigt flintafslag (x35, fig. 53) Tre forskellige steder fandtes i vådmarken lige ud for stolperækkerne koncentrationer af hestetænder liggende i anatomisk orden (x37, se fig. 43 og 50), hvilket viser, at de må have siddet i et nu bortrådnet kranium/kæbe. Af tænderne var også kun emaljen bevaret, så det var meget vanskeligt at få dem op i nogenlunde hel tilstand. Man må således påregne, at alle spor af knogle, der måtte have været i vådmarken, i dag er forsvundet. At tænderne i koncentrationerne kun udgør en mindre del af hestens samlede tandsæt gør, at det ikke med sikkerhed kan afgøres, om tænderne stammer fra ét eller flere individer. At de ligger spredt over 4 meter viser, at man enten på et tidspunkt har spredt kranieresterne ud, eller at tandrækkerne er faldet ud af flere forskellige kranier. Datering: Trækul fra udsmidslaget er C14-dateret og resultatet er e.kr., svarende til ældre germansk jernalder. Tolkningsforslag: Eftersom stolperækkerne mest sandsynligt har stået samtidig, kan en mulig tolkning af anlægget være, at de har udgjort et dobbelt hegn med mellemliggende fletværk, som tilsammen danner en form for smal passage, der udmunder i den datidige sø mod syd. En sådan passage virker umiddelbart ulogisk og en rituel tolkning virker derfor mest sandsynlig. Udsmidslaget i vådmarken udfor stolperækkerne kan efter al sandsynlighed knyttes sammen med disse. Da der heri er fundet koncentrationer af hestetænder, kan man forestille sig, at der i vådmarken har stået pæle med ofrede hestes hoveder, hvorfra dele under forrådnelsen kan være faldet ned på bunden, måske på samme måde som man i dag kan se det i Sagnlandet Lejres offermose (fig. 55). Dateringen svarer omtrent til den yngste fase af Illerup Ådal, hvor man har fundet hestekranier med knust pandebrask (fig. 56). Ved Hoby på Lolland undersøger man i disse år en gravet offermose i tilknytning til en bebyggelse, hvor man også har fundet ofrede hestekranier under husene. I offermosen er fundet en dobbelt stolperække med fletværk (fig ). Med en tolkning som hesteoffermose in mente kan

7 man måske tolke passagen, der ender i vådmarken, som en art tvangspassage for offerdyret, der med magt gennes ud i mosen, hvor den dræbes. Historiske kilder og arkæologiske fund vidner om, at hesteofringerne i jernalderen kunne være meget brutale og ikke tage hensyn til nutidige normer om dyrevelfærd. A10 Muligt udsmidslag fra bavnehøj Mod nord, ud til Kildevejen, fandtes et 6 x 6 m stort udsmidslag A10, der var ca. 20 cm tykt (se plantegning, profil og fotos fig ). Laget bestod af sortbrunt muld med en del trækulsnister og nister af brændt ler. Laget blev fladeskovlet og trækulsprøver udtaget, men der blev ikke fundet genstande, der kunne datere laget nærmere, bortsat fra spredte stumper af ubrændt træ, som viste, at laget måtte være dannet i nyere tid ( tallet?). På det lave målebordsblad fra 1901 ses angivet en Bavnehøj på højningen vest for udsmidslaget. I Markbøgerne fra 1600-tallet og på de ældste Originalkort benævnes lokaliteten Bugne Aasz, Bougne Wang, Boüen og Bondens Vang. Der kan dermed ikke være tvivl om, at der helt tilbage fra 1600-årene har været bavnehøj på stedet. Måske kan bavnehøjens funktion være flyttet herover i forbindelse med Christian IV s anlæggelse af Kildevejen til Helene Kilde i 1600-tallet. Så har det formentlig været mere belejligt at bavnen lå lige ved vejen, når vagterne skulle til og fra. Udsmidslagets indhold af trækul, smulder af brændt ler og delvist ubrændt ler kan sagtens være udrømning fra en nærliggende bavn efter dennes brug. På nabogrunden mod øst ved Høbjerg ses på kortet fra 1901 aftegnet endnu en bavnehøj (fig. 60). Om disse to bavnehøje har fungeret samtidig er uvist, men denne optræder også i Markbøgerne fra 1600-tallet. Måske kan det hænge sammen med, at hvert ejerlav har haft en bavnehøj? Udbredelsen af bavnehøje i Nordsjælland fremgår af fig. 59. Særlig undersøgelse af bakketop På midten af undersøgelsesområdet var en meget markant bakketop. Museets strategi med sådanne bakketoppe er at undersøge dem særligt intensivt, enten i form af et egentligt felt på selve toppen eller ved et ekstra sæt prøvegrøfter mellem de øvrige. Gravhøje kan typisk være anlagt på sådanne bakketoppe, og bevarede grave fra sådanne kan nemt gemme sig mellem to prøvegrøfter. Undergrunden på stedet var ler, hvilket betyder, at dyrkningserosionen nok har været moderat. På trods heraf fandtes ingen anlægsspor på bakketoppen (fig. 8). A27-A28 Ovale sodsværtede anlæg Syd for vådområdet fandtes to ovale sodsværtede anlæg, A27-28 (fig ). Anlæggene var 70 x 50 cm store. Bunden af anlæggene var dækket af et lag store trækulsstykker og A28 indeholdt lidt smulder af brændte sten. Anlæggene kan måske tolkes som kogestensgruber, men i så fald en usædvanlig variant heraf. Anlæg mod SV A5-9 Syd for det langstrakte vådområde fandtes en klynge anlæg (fig ): A8 og A9 (fig og snit fig. 10), som er to ensartede, tætliggende ovale kogestensgruber, som må være samtidige. A8 er C14-dateret. Resultat: f.kr., svarende til førromersk jernalder, per. II. Ved siden af fandtes 3 stolpehulslignende anlæg, A5-7. De virkede i snit alle som reelle stolpehuller (se fotos fig. 67). Alle stolpehullerne var sodsværtede. A5 og A7 indeholdt ildskørnede sten, som

8 formentlig stammede fra kogestensgruber. A5 og A7 lå 2,7 m fra hinanden og kunne i princippet være et sæt tagbærende stolper i et hus, men udvidelser til siderne gav ikke yderligere. Udsmidslag med keramik A127 Mod sydøst for foden af en markant bakke fandtes, under ca. 80 cm nedpløjet muld, et udsmidslag med enkelte keramikskår, A127. Laget strakte sig 4 m i søgegrøften (fig. 69). Der blev fundet i alt 12 sideskår (fig. 35), der ikke kunne dateres nærmere inden for jernalderen. I betragtning af fundenes sparsomhed og dybde blev laget ikke undersøgt yderligere. KONKLUSION Prøveundersøgelsen på Helsinge Solvarme gav en del bopladsspor i form af kogestensgruber, lertagningsgruber m.m., som alle kunne undersøges inden for budgetrammerne af prøveundersøgelsen, idet der her var indregnet midler til naturvidenskabelig datering. C14- dateringerne blev udvalgt så spredt som muligt og på så signifikante anlæg som muligt for med størst mulig sandsynlighed at påvise en eventuel tidsmæssig spredning i materialet. Dette lykkedes over forventning, idet der kunne påvises en påfaldende stor tidsmæssig spredning inden for jernalderen: Ældste fase ses mod sydøst i form af en koncentration af kogestensgruber dateret til yngre bronzealder per. VI/førromersk jernalder per. I. Førromersk jernalder per. II er repræsenteret ved to ovale kogestensgruber syd for det langstrakte vådområde, der deler området i to. Førromersk jernalder per. III ses i form af en klynge formodede lertagningsgruber, der formentlig har ligget i den sydlige udkant af et bopladsområde under Kildevejen mod nord. Næste fase stammer fra sen yngre romersk jernalder på overgangen til ældre germansk jernalder i form af en markant klynge af kogestensgruber, i blandt hvilke der ses to regulære rækker. I lavningen nord herfor findes et markant udsmidslag med indhold fra opgravede kogestensgruber, der viser, at en del af gruberne er genbrugt. Yngste fase, der er dateret til ældre germansk jernalder, viser et usædvanligt og spektakulært anlæg i form af to parallelle stolperækker, der udmunder i en vådmark. Anlægget foreslås tolket som en fletværksopbygget tvangspassage for heste til ofring. I vådmarken ud for stolperækkerne er fundet et sodsværtet udsmidslag, som bl.a. indeholdt koncentrationer af artikulerede tænder fra hest, der antyder, at afhuggede hestehoveder fra de ofrede dyr kan have siddet på pæle i søbredden ud for tvangspassagen. Det er mig bekendt første gang en sådan type anlæg er erkendt, selv om et beslægtet fænomen for nylig er undersøgt ved Hoby på Lolland. Sammenført med andre undersøgelser i området fra de senere år ser det ud til, at området syd for Helsinge har været ganske tæt bebygget fra tidlig førromersk jernalder til begyndelsen af 500-tallet, hvor der i hele regionen sker et brat skifte i bebyggelsesmønstret, hvor bebyggelsen koncentreres mod vest omkring Arresø samt enkelte centraliserede bebyggelser som f.eks. Søborg. Stednavnet Helsinge er også et af de få af jernalders oprindelse i området, hvilket kunne antyde en tættere og mere kontinuerlig bebyggelse i jernalderen end andre steder i området. Ud over bopladssporene fra jernalder fandtes et udsmidslag med trækul og brændt ler, som ud fra sin beliggenhed nær en bavnehøj omtalt tilbage fra 1600-tallet foreslås tolket som et udrømningslag fra brugte bavne.

9 Jeg kan ikke anbefale yderligere undersøgelser på lokaliteten, eftersom de fundne fortidsminder blev dokumenteret tilfredsstillende inden for prøvegravningens budgetrammer. Det må dog understreges, at den østlige tredjedel af matriklen ifølge aftale med bygherre ikke er undersøgt, fordi der i første omgang ikke skulle anlægges noget her. Hvis der i fremtiden skal foretages anlægsarbejde på dette jordstykke, kræves fornyede prøveundersøgelser heraf. Gilleleje 23. oktober 2014 Tim Grønnegaard arkæolog cand. phil. Museum Nordsjælland

10 OVERSIGTSKORT Anlægsområdet er indsat med rødt. Fig. 1

11 PRØVEGRØFTER Prøvegrøfterne er indtegnet med rødt. Fig. 2 Prøvegrøfter 2014 set fra NV. Prøvegrøfterne fra 2013 er dækket til. Fig. 3

12 VÅDOMRÅDER Vådområder inden for undersøgelsesområdet, indmålt med GPS. Fig. 4 Et vådområde defineres som et areal, hvor der under muldlaget er tørveaflejringer eller jernudfældninger, der viser, at der har været vådbundsaflejringer. Udsnit af Original 1-kortet fra 1816 (Ammendrup By) over undersøgelsesområdet med Fig. 5 nærmeste omgivelser. Vådområder er fremhævet med blåt.

13 C14-DATERINGER Kalibrerede C14-dateringer fra. 1 A14 R_Date(2070,30) 68.2% probability 155BC (12.2%) 136BC 114BC (56.0%) 45BC 95.4% probability 174BC (92.6%) 19BC 13BC ( 2.8%) 1BC 2 A8 R_Date(2195,30) 68.2% probability 356BC (46.5%) 286BC 235BC (21.7%) 201BC 95.4% probability 363BC (95.4%) 183BC 3 A36 R_Date(1540,30) 68.2% probability 431AD (42.4%) 491AD 531AD (25.8%) 565AD 95.4% probability 426AD (95.4%) 588AD 4 A86 R_Date(1675,30) 68.2% probability 340AD (68.2%) 405AD 95.4% probability 258AD ( 8.1%) 295AD 321AD (87.3%) 425AD 5 A115 R_Date(2440,30) 68.2% probability 732BC (17.3%) 691BC 660BC ( 4.0%) 650BC 544BC (47.0%) 430BC 95.4% probability 751BC (23.5%) 682BC Fig. xx Kalibrerede C14-dateringer for. Fig. 6

14 KALIBREREDE C14-DATERINGER Udbredelse af kalibrerede C14-dateringer. Fig. 7

15 AFSØGNING AF BAKKETOP Ekstra søgegrøfter på bakketop. Fig. 8 Forvrængningen skyldes, at billedet er sammensat af flere.

16 UDBREDELSE KOGESTENSGRUBER Udbredelse af kogestensgruber Kogestensgruber (kun sikre anlæg er medtaget) er angivet med sort. Udsmidslag med kogesten er angivet med gråt. Fig. 9

17 KOGESTENSGRUBER, SNIT Kogestensgruber, snit Fig. 10

18 KOGESTENSGRUBER, SNIT Kogestensgruber, snit. Fig. 11

19 KOGESTENSGRUBER, SNIT Kogestensgruber, snit Fig. 12

20 KONCENTRATION AF KOGESTENSGRUBER Koncentration af kogestensgruber på nordsiden af markant bakkeknold. Fig. 13 A111 er et 20 cm tykt sodsværtet udsmidslag med en del kogesten, som formentlig er materiale fra udrømmede kogestensgruber. Vådmark (tørveaflejringer under pløjelag) er angivet med blåt.

21 RÆKKER AF KOGESTENSGRUBER Række af kogestensgruber A85-A91 i fladen set fra S. Fig. 14 Række af kogestensgruber A85-A91 i fladen set fra V. Fig. 15

22 A111 UDSMIDSLAG MED KOGESTEN. Tv.: A111 Udsmidslag, set fra V. Fig. 16 Th.: Profil af udsmidslag A111 set fra Ø. Fig. 17

23 KOGESTENSGRUBE- KONCENTRATION MOD SYDØST Tv.: Koncentration af kogestensgruber mod sydøst. A115 er C14-dateret til f.kr. Fig. 18 Herunder: A i fladen fra SØ. Fig. 19

24 LERTAGNINGSGRUBER A11-A15 Koncentration af lertagningsgruber A11-A15. A16 er en kogestensgrube. Fig. 20

25 LERTAGNINGSGRUBER, FOTOS Herover: Lertagningsgruber A11-15 i fladen, set fra V. Fig. 21 A12 i fladen under afgravning med maskine. Bemærk den cirkelformede aftegning, der måske kan være organisk materiale (træ/fletværk?). Fig. 22

26 GENSTANDSFOTOS x7 Randskår fra A12 (lertagningsgrube). Fig Tv.: x8 Flintafslag. A12 (lertagningsgrube) Fig. 25 Tv.: x9 Brændt knogle. A12 (lertagningsgrube) Fig. 26 x12 Brændt ler. A14 (lertagningsgrube) Fig. 27 x14 og x15 Brændt knogle og brændt ler. A14 (lertagningsgrube) Fig. 28

27 GENSTANDSFOTOS A14 x17 Randskår fra lertagningsgrube A14. Fig. 29 x17 Skår fra højhalsede forrådskar. Lertagningsgrube A14. Fig. 30 x17 Samlede keramikinventar. Lertagningsgrube A14. Fig. 31

28 GENSTANDSFOTOS x27 Brændt knogle. A26 Udsmidslag i vådmark. Fig. 32 x30 Samlede keramikinventar. A30 (grube). Fig. 33 x30 Randskår. Fig. 34 x85 Keramik Fig. 35 Udsmidslag i nedre muldlag A127. x86 Keramik. Løsfund under muldlag (A128). Fig. 36 x88 Keramik. A88 Kogestensgrube, øvre lag. Fig. 37

29 STOLPEHULLER A18-A19 A18 i snit. Fig. 38 A19 i snit. Fig. 39 Herover: A28 i fladen. Fig. 40 Tv.: A27-A28. Usædvanlige, ovale sodsværtede anlæg i fladen, set fra V. Fig. 41

30 A26, PROFIL Udsmidslag A26, lagbeskrivelse Fig Brunt muld (pløjelag). 2 Gult ler iblandet klatter af brunt tørvemuld. Formentlig påført i nyere tid for at hæve terrænet og gøre det dyrkbart. Muligvis afgravet af skrænten i skellet mod syd. 3 Kompakt mørkebrunt tørvemuld med en del stumper af træ (grene og rødder). Evt. rydning fra nyere tid forud for hævning af terrænet. 4 Homogent brungråt leret muld. 5 Gråbrunt tørveagtigt muld. 6 Mørk brungrå tørveagtig muld m. en del trækulsnister. Heri fandtes i fladen en del stumper af brændt knogle (prøve hjemtaget). Evt. jernalderudsmidslag, jfr. bopladsspor mod N? 7 Brungråt tørveagtig klæg leret muld. 8 Mørkebrunt trøsket tørvemuld. 9 Grågult sandet ler (undergrund).

31 OFFERMOSE OG STOLPEHULSRÆKKER Kortudsnit af formodet offerplads. Fig. 43 Med blå raster er indtegnet vådmark. A36 er et trækulholdigt udsmidslag m. spr. keramik. Med gult er markeret fund af koncentrationer af hestetænder liggende i anatomisk orden. A37-56 og A60-70 er to parallelle rækker af stolpehuller, der ender i vådmarken. A76 og A77 er to ensartede sodsværtede anlæg (ikke kogestensgruber). A78 Trækulholdig sænkning/ grube.

32 OFFERMOSE FOTOS For oven tv.: A36 Trækulholdigt udsmidslag i profil. Fig. 44 For oven th.: Dobbelt stolperække, der ender i vådmark (A36), set fra V. Fig. 45 I midten: Stolperække i prøvegrøft. Set fra V. Fig. 46 Tv. Afrømmet udgravningsfelt omkring dobbelt stolperække, set fra N. A76-A78 ses i forgrunden. Fig. 47 Tv.: Afrømmet udgravningsfelt omkring dobbelt stolperække, set fra S. Fig. 48

33 STOLPERÆKKE VED OFFERMOSE A48 i snit. A67 i snit. Snittegninger af stolpehullerne i de to stolperækker ned mod offermosen A36. Fig. 49

34 GENSTANDSFOTOS A36 x38 Hestetænder i anatomisk orden (koncentration 2) in situ. Fig. 50 Herover: x33 Randskår. Fig. 51 Th.: x34 Brændt lerklining. Fig. 52 Herover.: x35 Flintafslag. Fig. 53 Tv.: x36 Brændt flint. Fig. 54

35 HESTEOFRE Fotos fra offermosen tilknyttet jernalderlandsbyen i Sagnlandet Lejre. Et lignende billede kunne man forestille sig har tegnet sig ved mosebredden syd for Helsinge ca. 500 e.kr. Foto: T. Grønnegaard Fig. 55

36 HESTEOFRE Et af hesteofrene fra Illerup Ådal (yngste fase 450 e.kr.) med tydelige spor i kraniet efter vold. Foto: Fig. 56 Stentoften-stenen (runesten fra Sølvesborg i Blekinge), dateret Uddrag af inskription (tolket): "Til Niuha "boerne", til Niuha "gæsterne" (til alle Niuha-hirdens mænd) gav Hådulv godår. Fig. 57

37 HOBY Hoby (Lolland) Offermose fra jernalderen med dobbelt fletværk. Foto: Nationalmuseet Fig

38 BAUNEHØJ Tv.: Udbredelse af bavnehøje i Holbo Herred. Efter L. Appel Fig. 61 Herunder: Udsnit af Lave Målebordsblad fra 1901, hvor begge omtalte bavnehøje er angivet. Fig. 62

39 A10 Plantegning af udsmidslag A10. Profilet er angivet med rødt. Fig. 63 A10 Udsmidslag, lagbeskrivelse Fig Brun muld (pløjelag). 2 Gulbrunt muld (nedre muldlag). 3 Gulbrunt muld m. klatter af gråbrunt muld. 4 Sortbrunt muld m. en del trækulsnister og nister af brændt ler. 5 Lyst brunhvidt muldbl. leret sand. 6 Grågult sandet ler m. mange jernudfældninger (undergrund).

40 A10, FOTOS Udsmidslag A10 i flade og profil, set fra Ø. Fig. 65 Udsmidslag A10 ses i profilet som et mørkt sodsværtet lag. Fig. 66 Set fra V.

41 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 1 A4 Kogestensgrube Trækul 2 A7 Stolpehulslignende anlæg Trækul 3 A8 Kogestensgrube Trækul 4 A9 Kogestensgrube Trækul 5 A10 Lag med trækul og br. ler Trækul 6 A11 Grube Trækul 7 A12 Grube Keramik 11 skår fra mindst 2 forskellige kar, heraf 2 randskår. Sodsv. inderside på nogle af skårene. 8 A12 Grube Flint Et afslag 9 A12 Grube Brændt knogle Et fragment 10 A12 Grube Trækul 11 A13 Grube Trækul 12 A14 Grube Brændt ler 2 klumper, formentlig lerklining 13 A14 Grube Trækul 14 A14 Grube, solderest fra sodsv. lag Brændt knogle Ca. 15 små fragmenter 15 A14 Grube, solderest fra sodsv. lag Brændt flint 1 fragment 16 A14 Grube, solderest fra sodsv. lag Trækul 17 A14 Grube Keramik Ca. 44 skår, heraf to randskår. Fra mindst to forskellige kar, begge store forrådskar. To skårflager med høj hals. 18 A16 Kogestensgrube Trækul 19 A17 Stolpehulslignende anlæg Trækul 20 A18 Stolpehulslignende anlæg Trækul 21 A20 Kogestensgrube Trækul

42 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 22 A21 Grube Uvist materiale 6 klumper af uvis art, muligvis brændt ler, muligvis naturligt fænomen? 23 A21 Grube Trækul 24 A23 Kogestensgrube Trækul 25 A24 Kogestensgrube Trækul 26 A25 Kogestensgrube Trækul 27 A26 Udsmidslag i vådmark Brændt knogle Ca. 13 fragmenter 28 A27 Kogestensgrube Trækul 29 A28 Kogestensgrube Trækul 30 A30 Grube Keramik 10 skår, heraf et randskår 31 A33 Stolpehulsligende anlæg Trækul 32 A34 Stolpehulslignende anlæg Trækul 33 A36 Udsmidslag i vådmark Keramik 8 skår, heraf 2 bundskår og et randskår, muligvis alle fra samme kar. 34 A36 Udsmidslag i vådmark Brændt lerklining Ca. 15 fragmenter, heraf nogle med en plan glattet side. 35 A36 Udsmidslag i vådmark Flint Et stort uregelmæssigt afslag 36 A36 Udsmidslag i vådmark Brændt flint 6 fragmenter A36 Udsmidslag i vådmark, koncentration 1 A36 Udsmidslag i vådmark, koncentration 2 A36 Udsmidslag i vådmark, koncentration 3 Tand 3 tænder fra hest liggende i anatomisk orden. Tand 4 tænder fra hest liggende i anatomisk orden. Tand 4 tænder fra hest liggende i anatomisk orden. 40 A36 Udsmidslag i vådmark Trækul 41 A58 Mulig kogestensgrube Trækul

43 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 42 A63 Stolpehul i stolperække Trækul 43 A64 Stolpehul i stolperække Trækul 44 A76 Sodsværtet anlæg Trækul 45 A77 Sodsværtet anlæg Trækul 46 A81 Kogestensgrube Trækul 47 A82 Kogestensgrube Trækul 48 A83 Kogestensgrube Trækul 49 A84 Kogestensgrube Trækul 50 A86 Kogestensgrube Trækul 51 A87 Kogestensgrube Trækul 52 A88 Kogestensgrube Trækul 53 A89 Kogestensgrube Trækul 54 A90 Kogestensgrube Trækul 55 A91 Kogestensgrube Trækul 56 A92 Kogestensgrube Trækul 57 A94 Kogestensgrube Trækul 58 A95 Kogestensgrube Trækul 59 A96 Kogestensgrube Trækul 60 A98 Kogestensgrube Trækul 61 A100 Kogestensgrube Trækul Trækulsprøve til C14, 2 prøver. 62 A101 Kogestensgrube Trækul 63 A102 Kogestensgrube Trækul 64 A103 Kogestensgrube Trækul 65 A104 Kogestensgrube Trækul

44 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 66 A105 Kogestensgrube Trækul 67 A106 Kogestensgrube Trækul 68 A107 Kogestensgrube Trækul 69 A108 Kogestensgrube Trækul 70 A109 Kogestensgrube Trækul 71 A110 Kogestensgrube Trækul 72 A112 Kogestensgrube Trækul 73 A114 Kogestensgrube Trækul 74 A115 Kogestensgrube Trækul 75 A116 Kogestensgrube Trækul 76 A117 Kogestensgrube Trækul 77 A118 Kogestensgrube Trækul 78 A119 Kogestensgrube Trækul 79 A120 Kogestensgrube Trækul 80 A121 Kogestensgrube Trækul 81 A122 Kogestensgrube Trækul 82 A123 Kogestensgrube Trækul 83 A124 Kogestensgrube Trækul 84 A125 Kogestensgrube Trækul 85 A127 Udsmidslag i nedre muldlag mod syd Keramik 12 sideskår 86 A128 Løsfund under muldlag Keramik Et sideskår 87 A129 Kogestensgrube Trækul 88 A88 Kogestensgrube, øvre lag Keramik Sideskår