Bobby Zachariae og Anette Fischer Petersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bobby Zachariae og Anette Fischer Petersen"

Transkript

1 Bobby Zachariae og Anette Fischer Petersen Læge-patientkommunikation i onkologisk ambulatorium - en undersøgelse af sammenhænge mellem lægens kommunikationsstil, patienttilfredshed og ændringer i patientens stemningsleje og oplevede evne til at mestre sygdom og behandling Delpublikation nr. 4 i skriftserien om De mellemmenneskelige relationer

2 En række centrale aktører i det danske sundhedsvæsen har i fællesskab udarbejdet 20 anbefalinger til sundhedspersonalet i forbindelse med patientens møde med sundhedsvæsenet. Anbefalingerne indgår i publikationen Patientens møde med sundhedsvæsenet. De mellemmenneskelige relationer - anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Denne publikation kan bestilles på nedenstående adresse. Inden for rammerne af dette initiativ er der samtidig blevet udarbejdet 8 delpublikationer, som indgår i en skriftserie om De mellemmenneskelige relationer. Der er tale om en række selvstændige publikationer, der er udarbejdet af forfatterne. En oversigt over de 8 delpublikationer kan ses på indersiden af bagsiden. Læge-patientkommunikation i onkologisk ambulatorium - en undersøgelse af sammenhænge mellem lægens kommunikationsstil, patienttilfredshed og ændringer i patientens stemningsleje og oplevede evne til at mestre sygdom og behandling Bobby Zachariae og Anette Fischer Petersen Delpublikation nr. 4 i skriftserien om De mellemmenneskelige relationer Bestillingsnr.: 356 Pris: kr. 50 inkl. moms + forsendelse. Bestilling af publikationerne: Århus Amt Kvalitetsafdelingen Lyseng Allé Højbjerg Tlf / I tilknytning til det samlede projekt er der udarbejdet en hjemmeside: Her kan alle publikationer læses og downloades. Forsiden er illustreret af Lone Harboe Tryk: Århus Amts Trykkeri Kvalitetsafdelingen, Århus Amt Juni 2003

3 Rapport vedrørende: Læge-patientkommunikation i onkologisk ambulatorium en undersøgelse af sammenhænge mellem lægens kommunikationsstil, patienttilfredshed og ændringer i patientens stemningsleje og oplevede evne til at mestre sygdom og behandling En undersøgelse støttet af projektet De mellemmenneskelige relationer i mødet mellem patient og sundhedsvæsen Kvalitetsafdelingen, Århus Amt Bobby Zachariae Professor, cand. psych., dr.med., Psykoonkologisk Forskningsenhed, Onkologisk Afd. D, Århus Kommunehospital Anette Fischer Pedersen cand. psych. Psykoonkologisk Forskningsenhed Århus Kommunehospital

4

5 Forord En række centrale aktører i det danske sundhedsvæsen har i fællesskab udarbejdet 20 anbefalinger for de mellemmenneskelige relationer i patientens møde med det danske sundhedsvæsen. Hovedformålet med initiativet er at udvikle og forbedre kvaliteten i de mellemmenneskelige relationer i sundhedspersonalets møde med patienten. Materialet er samlet i publikationen Patientens møde med sundhedsvæsenet - de mellemmenneskelige relationer. Anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Anbefalingerne er prioriteret og formuleret af en arbejdsgruppe gennem en fælles arbejdsproces, samt på baggrund af den forskningsmæssige og dokumenterede viden der er blevet indsamlet inden for emnet. Anbefalingerne er udgivet i et samarbejde mellem Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, Dansk Sygeplejeråd, De Samvirkende Invalideorganisationer, Den Almindelige Danske Lægeforening, Forbrugerrådet, Hjerteforeningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen SIND, Patientforeningen Danmark og Scleroseforeningen. Denne publikation er en delpublikation, som indgår i en skriftserie, der omhandler patientens møde med sundhedsvæsenet. Publikationen indgår som et delprojekt i det samlede initiativ. Der er i alt udarbejdet 8 delpublikationer: Nr. 1: Nr. 2: Nr. 3: Nr. 4: Nr. 5: Nr. 6: Nr. 7: Nr. 8: Psykiatribrugere og deres pårørende har ordet. Koncepter til systematisk indsamling af bruger- og pårørendeoplevelser i voksenpsykiatrien af Ane Feldskov. Hvad oplever patienten på sygehuset? - Et afdelingsbaseret koncept til systematisk indsamling af patientoplevelser på somatiske sygehuse af Erik Riiskjær Livskvalitetsmåling i sundhedsvæsenet - en introduktion af Bobby Zachariae og Anette Fischer Petersen Læge-patientkommunikation i onkologisk ambulatorium - en undersøgelse af sammenhænge mellem lægens kommunikationsstil, patienttilfredshed og ændringer i patientens stemningsleje og oplevede evne til at mestre sygdom og behandling af Bobby Zachariae og Anette Fischer Petersen Ortopædkirurgiske patienters prioriteringer af og tilfredshed med sygehusvæsenets ydelser af Julie Bæk-Jensen Omsorg i de mellemmenneskelige relationer i sundhedsvæsenet. Et kvalitetsudviklingsperspektiv af Marianne Nord Hansen Frivilligt arbejde i sundhedsvæsenet af Hanne Dahlerup 4 videnskabelige artikler om mellemmenneskelige relationer Med skriftsserien er der taget initiativ til at belyse nogle udvalgte temaer, der omhandler patientens møde med sundhedsvæsenet. Der er tale om en række selvstændige publikationer, som kan læses i sammenhæng med, og som en uddybning af relevante emner inden for det samlede tema. De 8 delpublikationer er udarbejdet af forfatterne selv som selvstændige og uafhængige skrifter. Juni 2003

6

7 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger...7 Læge-patientkommunikation...9 Formålet med undersøgelsen...13 Undersøgelsesmetode...15 Patienter og læger i undersøgelsen...15 Undersøgelsesprocedure...15 Spørgeskemaer...15 Resultater...17 Tilfredshed...17 Negative følelser, selv-efficacy og oplevet kontrol før og efter konsultationen.. 19 Lægens evne til at vurdere patienttilfredshed...20 Diskussion af undersøgelsens resultater...21 Referencer...23

8

9 Kapitel 1 - Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger Undersøgelsen er gennemført i 2001 ved Onkologisk Afdeling D, Århus Kommunehospital. Følgende har været involveret i planlægning og gennemførelse af undersøgelsen: Bobby Zachariae, Christina Pedersen, Eva Ehrnrooth, Philip Rossen, Anders Bonde-Jensen og Hans von der Maase. Undersøgelsen udgår fra Psykoonkologisk Forskningsenhed, Onkologisk Afdeling D, Århus Universitetshospital, Barthsgade 5, 3, 8200 Århus N, Resultaterne offentliggøres i: Zachariae R, Pedersen CG, Jensen AB, Ehrnrooth E, Rossen P., von der Maase H. Association of perceived physician-patient communication style with patient satisfaction, distress, cancer-related self-efficacy, and perceived control over the disease. British Journal of Cancer, 2003; 88 (5), Undersøgelsen er støttet af projektet vedrørende De mellemmenneskelige relationer i mødet mellem patient og sundhedsvæsen, Kvalitetsafdelingen, Århus Amt, og Det Psykosociale Forskningsudvalg, Kræftens Bekæmpelse. Denne rapport over undersøgelsens baggrund og resultater er udarbejdet af Bobby Zachariae og Anette Fischer Pedersen. Delpublikation nr. 4 i skriftserien om De mellemmenneskelige relationer 7

10 Kapitel 1 - Indledende bemærkninger Læge-patientkommunikation i et onkologisk ambulatorium 8 af Bobby Zachariae og Anette Fischer Pedersen

11 Kapitel 2 - Læge-patientkommunikation Læge-patientkommunikation Der har i de senere år været en forøget interesse for at undersøge kvaliteten og betydningen af kommunikationen mellem patienter og personale, herunder ikke mindst kvaliteten af læge-patientkommunikationen. Man kan her blandt andet skelne mellem, hvorvidt personalet benytter et såkaldt sygdoms-centreret eller et patient-centreret perspektiv (Stewart, 1984). Mens et sygdoms-centreret perspektiv fokuserer specifikt på de biomedicinske aspekter ved sygdommen og dens behandling inddrager et patient-centreret perspektiv også patientens adfærd, tanker, følelser og generelle velbefindende. Patient-centreret interaktion mellem personale og patient er blevet defineret som en proces, hvor patientens synspunkt aktivt udforskes af personalet, og hvor personalet udviser en adfærd, som fremmer patientens lyst til og mulighed for at udtrykke sig, stille spørgsmål og tale frit (Stewart, 1984). Det kan ligeledes have betydning, om personalet overvejende er instrumentelt/opgave-fokuseret eller socialt/følelsesmæssigt-fokuseret i interaktionen med patienten (Ford, Fallowfield, & Lewis, 1996). Resultater fra en række undersøgelser tyder på, at en patient-centreret kommunikation suppleret med en socialt/følelsesmæssigt-fokuseret tilgang, empati og partnership building er forbundet med øget patienttilfredshed og højere grad af compliance med behandlingen (Ong, de Haes, Hoos, & Lammes, 1995; Dowsett et al., 2000; Jenkins, Bennett, Lancaster, O'Donoghue, & Carillo, 2002). Der foreligger endvidere resultater, der tyder på, at forbedrede relationer mellem læge og patient kan have indflydelse på faktorer af helbredsmæssig betydning (Stewart, 1995; Ford et al., 1996). Dette gælder eksempelvis symptomlindring, stress-reduktion og lavere blodtryk hos patienter i behandling for hypertension (Orth, Stiles, Scherwitz, Hennrikus, & Vallbona, 1987), lavere blodsukker hos diabetikere (Greenfield, Kaplan, Ware, Jr., Yano, & Frank, 1988) og forbedret kontrol af postoperative smerter med reduceret analgetikaforbrug (Egbert, Battit, Welch, & Bartlett, 1964). Gode læge-patientrelationer kan have særlig betydning i onkologien. Patienter har ofte vanskeligt ved at huske og forstå information, og hvis informationen er særligt skræmmende, er mange patienter for oprevede til at opfatte yderligere information, de måtte modtage i forbindelse med konsultationen (Hogbin & Fallowfield, 1989). Dette er en medvirkende årsag til, at kræftpatienter ofte føler, at de mangler information, hvilket igen kan betyde øget uhed, angst og depression (Newall, Gadd, & Priestman, 1987). Det er først og fremmest gennem kommunikationen, at relationen mellem læge og patient etableres, og gode kommunikationsevner må således betragtes som en central klinisk færdighed. Delpublikation nr. 4 i skriftserien om De mellemmenneskelige relationer 9

12 Kapitel 2 - Læge-patientkommunikation Betydningen af god kommunikation God kommunikation mellem personale og patient Mere præcis diagnose Bedre behandlingsbeslutninger Professionel og personlig tilfredsstillelse Større patienttilfredshed Bedre forståelse og erindring af information Reduceret uhed og angst Forøget compliance Bedre behandlingsresultater Kortere behandlingstid Færre komplikationer Færre klager Mere effektiv ressourceudnyttelse Efter L. Fallowfield Figur 1. Betydningen af god kommunikation. Efter Fallowfield, 1992 desto mindre er det somme tider blevet fremført som argument mod at bruge ressourcer på kommunikationstræning i sundhedsvæsenet, at patienterne i virkeligheden er mere interesseret i behandling af høj teknisk kvalitet end i god kommunikation (Fallowfield, 1992). Undersøgelser tyder da også på, at nogle læger foretrækker at fokusere på de biomedicinske aspekter og undgår at tage initiativ til samtaler om følelsesmæssige emner (Baile et al., 1997). For patienterne er der imidlertid ikke tale om en enten-eller situation, og undersøgelser tyder på, at kræftpatienter generelt er villige til at tale om deres følelsesmæssige og psykosociale problemer med lægen (Detmar, Aaronson, Wever, Muller, & Schornagel, 2000). Sundhedspersonalets empatiske færdigheder, dvs. evne til at identificere og forholde sig til patienternes følelser, er således et aspekt ved pleje og behandling. Undersøgelser tyder ikke desto mindre på, at eksempelvis det lægelige personale på onkologiske afdelinger ofte har vanskeligt ved at identificere følelsesmæssige problemer hos patienterne (Ford, Fallowfield, & Lewis, 1994; Cull, Stewart, & Altman, 1995), og mens patienterne generelt føler sig velinformerede om deres diagnose, prognose og behandlingsmuligheder, spørges der sjældent til deres psykiske velbefindende (Ford et al., 1996). Manglende evne til at vurdere patienters tilfredshed med behandlingen tyder på vanskeligheder med at opfatte patienters følelsesmæssige reaktioner (Hall, Stein, Roter, & Rieser, 1999). Læge-patientkommunikation i et onkologisk ambulatorium 10 af Bobby Zachariae og Anette Fischer Pedersen

13 Kapitel 2 - Læge-patientkommunikation Det engelsksprogede begreb self-efficacy refererer til en persons tro på egen evne til at organisere og udføre de handlinger, som er nødvendige for at mestre fremtidige problemer (Bandura, 1997). Undersøgelser tyder på, at kræftpatienter, der oplever en højere grad af self-efficacy mht. at kunne håndtere konsekvenserne af deres sygdom og kræftbehandlingen oplever færre negative følelser og højere livskvalitet end patienter, som oplever mindre grad af sygdomsrelateret self-efficacy (Merluzzi & Martinez Sanchez, 1997). Self-efficacy ser endvidere ud til at være forbundet med mere aktiv involvering i beslutninger omkring behandling, større patienttilfredshed og øget compliance. Det vides imidlertid endnu ikke, i hvilken udstrækning sygdomsrelateret self-efficacy skal betragtes som et stabilt personlighedstræk eller en konsekvens af interaktionen mellem læge og patient. På denne baggrund kunne det være relevant at undersøge, hvorvidt en eventuel ændring i self-efficacy fra før til efter en konsultation er relateret til patientens oplevelse af lægens kommunikative adfærd. Delpublikation nr. 4 i skriftserien om De mellemmenneskelige relationer 11

14 Kapitel 2 - Læge-patientkommunikation Læge-patientkommunikation i et onkologisk ambulatorium 12 af Bobby Zachariae og Anette Fischer Pedersen

15 Kapitel 3 - Formålet med undersøgelsen Formålet med undersøgelsen På denne baggrund ønskede vi at undersøge sammenhængen mellem kræftpatienters oplevelse af lægens kommunikation og en række faktorer af betydning for patientens tilfredshed og helbredsrelaterede livskvalitet, herunder negative følelser, kræft-relateret self-efficacy og oplevet kontrol over sygdommen og sygdomsforløbet. Som et mål for lægens kommunikationsfærdigheder ønskede vi endvidere at undersøge lægens evne til at vurdere patientens tilfredshed med kvaliteten af den lægelige behandling og den personlige kontakt til lægen. Vi forventede, at lægens kommunikationsstil, således som den oplevedes af patienten, ville være forbundet med tilfredshed, negative følelser, self-efficacy og oplevet kontrol. Specielt forventede vi, at: 1. Højere grad af patientoplevelse af, at lægen lyttede, forklarede og forholdt sig til patientens forudsætninger og tanker omkring sin situation, og 2. Højere grad af patientoplevelse af, at lægens var i stand til at identificere og forholde sig til patientens følelser, ville være forbundet med 1. større patienttilfredshed med den lægelige behandling 2. større patienttilfredshed med den personlige kontakt til lægen 3. reduktion i negative følelser i form af angst, vrede og depression efter konsultationen 4. øget kræft-relateret self-efficacy efter konsultationen 5. større evne hos lægen til at vurdere patientens tilfredshed Delpublikation nr. 4 i skriftserien om De mellemmenneskelige relationer 13

16 Kapitel 3 - Formålet med undersøgelsen Læge-patientkommunikation i et onkologisk ambulatorium 14 af Bobby Zachariae og Anette Fischer Pedersen

17 Kapitel 4 - Undersøgelsesmetode Undersøgelsesmetode Patienter og læger i undersøgelsen Alle nuværende eller tidligere kræftpatienter, som mødte op til behandling eller kontrol i ambulatoriet ved Onkologoisk Afdeling D, Århus Kommunehospital i løbet af en periode på fire uger, blev informeret om undersøgelsen og anmodet om at deltage. Rekrutteringen af patienter blev afsluttet, da et antal på 500 deltagere var nået. Inden deltagerne besluttede sig for, om de ville deltage, blev de informeret såvel mundtligt som skriftligt om undersøgelsen, der var blevet godkendt af den lokale videnskabsetiske komite. Samtlige 31 læger i ambulatoriet indvilgede i at deltage i projektet. Af disse var 13 specialister i kræftsygdomme og 18 yngre læger. Tretten læger var kvinder og 18 var mænd. Af hensyn til gyldigheden af besvarelserne var såvel patienter som læger fuldstændigt anonyme. Undersøgelsesprocedure Før konsultationen modtog patienterne i alt tre konvolutter, som indeholdt hvert sit spørgeskemahæfte. Spørgeskemahæftet i konvolut nr. 1 skulle besvares før konsultationen, mens spørgeskemaerne i konvolut nr. 2 skulle besvares efter konsultationen. Den tredje konvolut skulle afleveres til lægen i forbindelse med konsultationen. Efter konsultationen skulle lægen åbne konvolutten og besvare det pågældende spørgeskema. Alle konvolutter var mærket med den samme tilfældige talkode, som ville gøre det muligt at sammenkæde patienternes besvarelser med lægens uden at bryde anonymiteten. Spørgeskemaer Konvolut nr. 1 Spørgeskemahæftet i den første konvolut indeholdt tre spørgeskemaer samt en række spørgsmål omhandlende alder, køn, samlivsstatus og uddannelsesmæssig baggrund. Spørgeskemaerne var en "Brief Mood Scale", som omhandler her-og-nu-følelser af angst, vrede og depression, og en kort version af "the Cancer Behavior Inventory" (Merluzzi et al., 1997; Merluzzi, Nairn, Hegde, Martinez Sanchez, & Dunn, 2001), som måler kræft-relateret self-efficacy, herunder patientens tro på at kunne opretholde et højt aktivitetsniveau og sin uafhængighed i forbindelse med sygdommen og behandlingen. Skemaet måler endvidere patientens tro på at kunne håndtere bivirkninger ved behandlingen samt at kunne søge social støtte og opretholde en positiv holdning til tilværelsen. Det tredje spørgeskema, en "Perceived Control Scale", var konstrueret til at måle, i hvilken grad patienten mener, han/hun har kontrol over sin sygdom, herunder om patienten mener, at han/hun via sine tanker har indflydelse på, om sygdommen på et senere tidspunkt vender tilbage. Konvolut nr. 2 Det andet spørgeskemahæfte indeholdt de samme tre spørgeskemaer, som var indeholdt i den først konvolut. Derudover indholdt hæftet "the Physician-Patient Relationship Inventory" (PPRI), som måler aspekter ved patientens oplevelse af lægens kommunikation. Spørgsmålene i dette skema kan inddeles i to underskalaer, som måler hhv. opmærksomhed ( Attentiveness ) (f.eks. "Lægen gav mig mulighed for at stille spørgsmål" og "Lægen ønskede at forstå, hvordan jeg oplevede tingene") og empati ( Empathy ) (f.eks. "Lægen forstod måske mine ord, men ikke mine følelser"). Pa- Delpublikation nr. 4 i skriftserien om De mellemmenneskelige relationer 15

18 Kapitel 4 - Undersøgelsesmetode tienterne blev i dette skema desuden anmodet om at vurdere deres tilfredshed med den personlige kontakt med lægen og den lægelige behandling, de havde modtaget. Spørgeskemaet fremgår af Bilag 1. De spørgeskemaer, som patienterne blev anmodet om at besvare er sammenfattet i tabel 1. Tabel 1: Spørgeskemaer besvaret af patienterne Målt før konsultationen Målt efter konsultationen Negative følelser (vrede, angst, depression) X X Kræft-relateret Self-efficacy X X Oplevet kontrol over sygdommen X X Vurdering af lægens evne til at udvise opmærksomhed (Attentiveness) X Vurdering af lægens evne til at udvise empati (Empathy) X Tilfredshed med den personlige kontakt til lægen X Tilfredshed med den lægelige behandling X The Cancer Behavior Inventory var blevet oversat til dansk fra engelsk ved brug af den såkaldte translation-back translation-metode (Bradley, 1994; Zachariae, 1998). De øvrige skemaer var blevet konstrueret i forbindelse med tidligere undersøgelser. Alle spørgeskemaer udviste tilfredsstillende intern reliabilitet (pålidelighed). Cronbach s alfa, et mål for intern reliabilitet, varierede således fra 0.82 til Den foreløbige validitet (gyldighed) var ligeledes blevet undersøgt i forbindelse med tidligere pilotundersøgelser og udviste forventelige korrelationer med andre psykologiske mål. Konvolut nr. 3 Spørgsmålene i den tredje konvolut skulle besvares af lægen umiddelbart efter konsultationen. Lægen blev bl.a. anmodet om at vurdere sygdommens alvorlighed ud fra, om formålet med behandlingen var helbredende, livsforlængende eller palliativ. Lægen blev desuden bedt om at angive, i hvilken grad han/hun fokuserede på a) biomedicinske aspekter, b) personlige/subjektive aspekter og c) følelser i løbet af konsultationen. Lægen blev ligeledes bedt om at vurdere patientens tilfredshed med den personlige kontakt og med lægens evne til at håndtere de medicinske aspekter ved situationen. Læge-patientkommunikation i et onkologisk ambulatorium 16 af Bobby Zachariae og Anette Fischer Pedersen

19 Kapitel 5 - Resultater Resultater I alt blev 704 patienter informeret om undersøgelsen, inden det ønskede deltagerantal på 500 var nået, hvilket svarer til en deltagelsesprocent på 71. Af de 500 deltagere returnerede i alt 454 patienter komplette besvarelser af begge spørgeskemahæfter. Heraf var 179 (40%) tidligere kræftpatienter, som mødte til kontrol; 111 (25%) var patienter i kemoterapi; 84 (19%) var til konsultation pga. specifikke helbredsproblemer; 50 (11%) kom til samtale pga. nyligt diagnosticeret kræftsygdom og endelig var 20 patienter (5%) i strålebehandling. For 265 patienters vedkommende (62%) blev behandlingen betragtet som helbredende. For 124 patienter (30%) angav lægen, at behandlingens formål var at være livsforlængende. De resterende 33 patienter (8%) blev angivet som værende i palliativ behandling. Bortset fra, at patienter i kontrol eller i helbredende behandling var yngre end de øvrige, og en overvægt af pensionister i gruppen, som modtog livsforlængende behandling, fandt vi ingen væsentlige demografiske forskelle mellem de forskellige behandlingsgrupper. Tilfredshed Tilfredse patienter blev defineret som enten helt e eller e i udsagnene Jeg er tilfreds med den personlige kontakt til lægen, eller Jeg er tilfreds med den lægelige behandling. Ud fra denne inddeling kunne i alt 88,9% af patienterne karakteriseres som tilfredse med den personlige kontakt til lægen, mens 86,3% kunne karakteriseres som tilfredse med den lægelige behandling. Den gennemsnitlige tilfredshed med hhv. den personlige kontakt og den lægelige behandling er vist i figur 2 og 3. Patienter i palliativ behandling var signifikant (p < 0.05) mindre tilfredse med såvel den personlige kontakt med lægen som med den lægelige behandling sammenlignet med de øvrige patienter. Lægerne vurderede selv, at patienternes tilfredshed med den lægelige behandling var højere end tilfredsheden med deres evne til at skabe personlig kontakt. Patienterne var imidlertid mere tilfredse med den personlige kontakt end med den lægelige behandling. Om end statistisk signifikante, var forskellene dog små. Lægerne var selv mere tilfredse med deres håndtering af de medicinske aspekter end med deres evne til at etablere personlig kontakt. I 81,5% af konsultationerne var lægerne tilfredse med den tid, de havde til rådighed til konsultationen, men var dog generelt mindst tilfredse med den tid, der var til rådighed for konsultationer med patienter i livsforlængende behandling. Delpublikation nr. 4 i skriftserien om De mellemmenneskelige relationer 17

20 Kapitel 5 - Resultater % A B C Figur 2. Tilfredshed med personlig kontakt. Patienttilfredshed (A), lægens vurdering af patientens tilfredshed (B), og lægens tilfredshed med sin egen evne til at etablere kontakt (C) (gennemsnit og standardafvigelse) % A B C Figur 3. Tilfredshed med lægelig behandling. Patienttilfredshed (A), lægens vurdering af patientens tilfredshed (B) og lægens tilfredshed med den lægelige behandling patienten havde modtaget (C) (gennemsnit og standardafvigelse) Læge-patientkommunikation i et onkologisk ambulatorium 18 af Bobby Zachariae og Anette Fischer Pedersen

21 Kapitel 5 - Resultater Som det fremgår af tabel 2, fandt vi signifikante positive korrelationer mellem patienternes oplevelse af lægens kommunikation og deres tilfredshed med såvel den personlige kontakt som den lægelige behandling. Tabel 2. Korrelationer mellem patienternes oplevelse af lægens kommunikation i form af scores for hhv. Attentiveness og Empathy og tilfredshed med personlig kontakt til lægen, tilfredshed med den lægelige behandling og ændringer fra før til efter konsultationen i negative følelser (summen af scores for angst, depression og vrede), kræft-relateret self-efficacy og oplevet kontrol over sygdomsforløbet. Tilfredshed med personlig kontakt Tilfredshed med lægelig behandling Ændringer i negative følelser +) Ændringer i self-efficacy +) Ændringer i oplevet kontrol over sygdom +) Attentiveness 0.68 ** 0.64 ** * 0.27 ** Empathy 0.38 ** 0.32 ** ** 0.18 ** ) Partielle korrelationer, kontrolleret for måling før konsultationen ; * p < 0.05; **) p < Vi gennemførte en række multiple, logistiske regressionsanalyser med tilfreds/ikke-tilfreds som afhængige variable og alder, køn, uddannelsesmæssig baggrund, ægteskabelig status, sygdommens alvorlighed, self-efficacy, oplevet kontrol og negative følelser (målt før konsultationen) og oplevelse af lægens kommunikation (scores på hhv. Attentiveness og Empathy) som uafhængige variable. Når der kontrolleredes for de øvrige variable, viste tilfredshed med den personlige kontakt til lægen sig at være signifikant forbundet med tre faktorer: 1) Lavere grad af oplevet kontrol over sygdommen (Odds ratio: 0.8; p < 0.05), 2) højere scores på Attentiveness (Odds ratio: 1.1; p < 0.05) og 3) højere scores på Empathy (Odds ratio: 1.1; p < 0.01). Tilfredshed med den lægelige behandling var kun forbundet med højere scores på Attentiveness skalaen (Odds ratio: 1.1; p < 0.001). Vi fandt ingen sammenhænge mellem lægernes egne angivelser af kommunikativ stil og patienttilfredshed. Negative følelser, selv-efficacy og oplevet kontrol før og efter konsultationen Patienterne rapporterede generelt færre negative følelser (angst, depression og vrede), højere grad af selv-efficacy og højere grad af oplevet kontrol over sygdommen efter konsultationen sammenlignet med før konsultationen. Patienter i palliativ behandling var dog signifikant mere vrede og ængstelige efter konsultationen, mens de øvrige patienter derimod rapporterede færre negative følelser efter konsultationen. Mens vi ikke fandt nogen signifikante sammenhænge mellem lægernes egne angivelser af kommunikationsstil og ændringer i følelser, self-efficacy og oplevet kontrol, viste resultaterne, som vist i tabel 2, signifikante negative korrelationer mellem ændringer i negative følelser og lægens kommunikation i form af scores på underskalaerne Attentiveness og Empathy. Vi fandt endvidere signifikante positive korrelationer mellem oplevelsen af lægens kommunikation og ændringer i self-efficacy, men ingen korrelationer med ændringer i oplevet kontrol over sygdomsforløbet. Delpublikation nr. 4 i skriftserien om De mellemmenneskelige relationer 19

22 Kapitel 5 - Resultater For at undersøge, hvilke faktorer, der var forbundet med sådanne ændringer, gennemførte vi en række regressionsanalyser med ændringer i negative følelser, self-efficacy og oplevet kontrol som afhængige variable og alder, køn, uddannelsesmæssig baggrund, ægteskabelig status, sygdommens alvorlighed, self-efficacy, oplevet kontrol og negative følelser (målt før konsultationen) og oplevelse af lægens kommunikation (scores på hhv. Attentiveness og Empathy) som uafhængige variable. Når der kontrolleredes for omfanget af negative følelser før konsultationen, var færre negative følelser efter konsultationen signifikant forbundet med 1) at have en partner (beta: -0.20; p < 0.01), 2) lav self-efficacy målt før konsultationen (beta: 0.11; p < 0.01) og 3) oplevelse af at lægen var i stand til at identificere og forholde sig til patientens følelser (højere scores på Empathy-skalaen) (beta: -0.24; p < 0.01). Forøget kræft-relateret self-efficacy efter konsultationen var forbundet med 1) højere grad af oplevet kontrol over sygdomsforløbet (målt før konsultationen) (beta: 0.26; p < 0.002), og 2) oplevelse af at lægen lyttede og forholdt sig til patientens tanker og spørgsmål (højere scores på Attentiveness-skalaen) (beta: 0.30; p < 0.001). Når der kontrolleredes for oplevet kontrol over sygdomsforløbet før konsultationen, var forøget oplevet kontrol kun forbundet med højere alder (beta: 0.24; p < 0.001). Lægens evne til at vurdere patienttilfredshed Resultaterne viste statistisk signifikante men forholdsvis beskedne korrelationer mellem lægens vurdering af patienternes tilfredshed og patienternes egne vurderinger af tilfredshed med personlig kontakt (R = 0.12) og lægelig behandling (R = 0.13). Vi beregnede en diskrepans-score som forskellen mellem lægens vurdering og patientens tilfredshed. Derved opnåedes en skala med yderpunkterne 100% og +100%. En negativ score på denne skala indikerede, at lægen havde overvurderet, mens en positiv score indikerede, at lægen havde undervurderet patientens tilfredshed efter konsultationen. De gennemsnitlige diskrepans-scores var positive, hvilket indikerede, at lægerne generelt undervurderede patienttilfredshed. Ved at anvende 25 og 75 percentilerne, inddeltes patienterne i tre grupper: 1) patienter, for hvilke lægen havde overvurderet tilfredshed (< 25%), 2) patienter for hvilke der var overensstemmelse mellem lægens og patientens vurdering (25 < 75%) og 3) patienter, hvor lægen havde undervurderet tilfredshed ( >75%). Resultaterne viste, at lægerne generelt overvurderede tilfredshed med såvel personlig kontakt som lægelig behandling for patienter i palliativ behandling (p< 0.05). Hverken alder eller uddannelsesmæssig baggrund havde nogen betydning. For konsultationer, hvor lægerne havde overvurderet patienttilfredshed, havde patienterne vurderet lægernes kommunikationsfærdigheder som ringere (lavere scores på Attentiveness og Empathy) sammenlignet med de konsultationer, hvor lægen havde undervurderet tilfredshed, eller hvor der ingen diskrepans var mellem lægens og patientens vurdering. Læge-patientkommunikation i et onkologisk ambulatorium 20 af Bobby Zachariae og Anette Fischer Pedersen

23 Kapitel 6 - Diskussion af undersøgelsens resultater Diskussion af undersøgelsens resultater Generelt var de patienter, der deltog i undersøgelsen, tilfredse med såvel den personlige kontakt som den lægelige behandling og kun 11.1 og 13.7% af patienterne kunne karakteriseres som delvis eller mindre tilfredse. Selvom disse tal er lavere end de 38%, man har fundet i andre undersøgelser med ambulatoriepatienter (Ley, 1988), svarer de til resultaterne af en nyere patienttilfredshedsundersøgelse af Onkologisk Ambulatorium gennemført af Århus Amts Service- og Kvalitetskontor i 2000 (Service- og kvalitetskontoret, 2000). I og med, at 204 patienter ikke ønskede at deltage i undersøgelsen, er resultatet dog behæftet med en vis uhed. Adskillige patienter angav omfanget af negative psykiske eller fysiske symptomer som grund til ikke at deltage, og det er muligt, at inklusion af disse patienter ville have reduceret antallet af tilfredse patienter. Det er dog også muligt, at generelt kritiske patienter ville have grebet lejligheden til at give udtryk for deres holdninger. Mht. sammenhængen mellem patienternes oplevelse af lægernes kommunikation og deres tilfredshed med hhv. personlig kontakt og lægelig behandling, fik vi generelt bekræftet vores forventninger. Vi fandt ligeledes, at lægens kommunikation havde betydning for ændringer i negative følelser og kræft-relateret self-efficacy. Patientoplevelse af empatiske færdigheder hos lægen var således forbundet med færre negative følelser efter konsultationen, mens oplevelser af evner hos lægen til at lytte og forholde sig til patientens tanker og spørgsmål var forbundet med positive ændringer i kræft-relateret self-efficacy dvs. større oplevet evne til at mestre forskellige aspekter ved kræftsygdommen og kræftbehandlingen. Disse resultater tyder på, at de faktorer, som dækkes af hhv. Empathy og Attentiveness i vores undersøgelse, er forbundet med forskellige, relativt uafhængige, konsekvenser for patienten. Lidt overraskende fandt vi ingen sammenhæng mellem patienternes generelle oplevelse af kontrol over forløbet af deres kræftsygdom dvs. om de mente, at de via deres tanker eller adfærd havde en indflydelse på sygdomsforløbet eller risikoen for recidiv og oplevelsen af lægens kommunikation. Blandt de variable, vi undersøgte, syntes kun patientens alder at have betydning. At lægerne i gennemsnit vurderede patienternes tilfredshed som værende lavere end tilfældet var, er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser (Smith, 1986). De beskedne korrelationer mellem patienternes tilfredshed og lægens vurdering af deres tilfredshed bekræftede, at en del læger har vanskeligt ved at vurdere patienternes oplevelser og tilfredshed (Hall et al., 1999). Resultaterne viste endvidere, at kommunikationsfærdighederne hos læger, der overvurderede patienternes tilfredshed, generelt vurderedes som ringere af deres patienter. Undersøgelsens resultater bekræfter således delvis vores hypotese om, at patientens oplevelse af lægens kommunikative færdigheder er forbundet med lægens evne til at vurdere patientens tilfredshed. Det synes særligt at bemærke, at patienter i palliativ behandling var mindst tilfredse og at lægerne generelt havde en tendens til at overvurdere disse patienters tilfredshed. Det kan skyldes, at disse patienter ikke modtager tilstrækkelig opmærksomhed og empati. Eftersom de mest syge patienter generelt har vist sig at være mindst tilfredse (Hall, Milburn, Roter, & Daltroy, 1998), kan det naturligvis også tænkes, at de palliative patienters lavere grad af tilfredshed først og fremmest hænger sammen med deres sygdomsstatus. Afklaring af dette kræver yderligere undersøgelser. Delpublikation nr. 4 i skriftserien om De mellemmenneskelige relationer 21

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 11.1 Egenomsorg Centerleder, mag. art. Eva Ethelberg Afdelingschef, cand.scient.soc. Anne Nissen Kræftens Bekæmpelse, Patientstøtteafdelingen Hvad er egenomsorg? Begrebet indeholder

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET

PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Sygeplejeråd,

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Forord. Rapporten kan hentes via internettet på Kræftens Bekæmpelses portal cancer.dk på adressen: www.cancer.dk.

Forord. Rapporten kan hentes via internettet på Kræftens Bekæmpelses portal cancer.dk på adressen: www.cancer.dk. 3 Formålet med undersøgelsen Patientens møde med sundhedsvæsenet Dataindsamlingen Et vigtigt bidrag Undersøgelsens styregruppe Rapporten kan hentes via internettet Forord Formålet med denne undersøgelse

Læs mere

En undersøgelse af de ansattes tilfredshed og oplevelse af arbejdsbetingelserne på N.Kochs Skole

En undersøgelse af de ansattes tilfredshed og oplevelse af arbejdsbetingelserne på N.Kochs Skole En undersøgelse af de ansattes tilfredshed og oplevelse af arbejdsbetingelserne på N.Kochs Skole Fællesbestyrelsen N. Kochs Skole, 2008 Kochs Skole som arbejdsplads Side 1 RESUME...2 BAGGRUND OG FORMÅL...3

Læs mere

Omsorg og rehabilitering

Omsorg og rehabilitering Omsorg og rehabilitering Indhold Definition af omsorg Definition af rehabilitering Giver det mening at modstille omsorg og rehabilitering? Når rehabilitering lyser, hvilke skygger kaster den så? Konklusion

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Pilottest af prædialysespørgeskema

Pilottest af prædialysespørgeskema Pilottest af prædialysespørgeskema Region Midtjylland Marts/april 2013 Baggrund og metode Pilottestning af et spørgeskema er en del af valideringsprocessen. Formålet med en pilottest er at fange forståelsesproblemer

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

Hvordan kan man evaluere telemedicin?

Hvordan kan man evaluere telemedicin? Hvordan kan man evaluere telemedicin? Kristian Kidholm 1 MTV-enheden, Odense Universitetshospital ? Indhold Hvorfor evaluere velfærdsteknologi og telemedicin? MAST - De tre trin Trin 1. Forudgående vurdering

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Målsætninger i sundhedsvæsenet et historisk perspektiv Begreber. Sundhed og livskvalitet Helbreds-relateret empowerment

Målsætninger i sundhedsvæsenet et historisk perspektiv Begreber. Sundhed og livskvalitet Helbreds-relateret empowerment Bobby Professor, dr.med Aarhus Universitetshospital, 2013 Målsætninger i sundhedsvæsenet et historisk perspektiv Begreber Sundhed og livskvalitet Helbreds-relateret empowerment Empowerment-relaterede faktorer

Læs mere

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA Danske Patienter offentliggjorde i september 2013 indspillet: Patientcentrerede kvalitetsmål. Heri opfordrer Danske Patienter til, at der i Danmark igangsættes et strategisk

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT 2011 Afsluttende rapport og anbefalinger Socialt Udviklingscenter SUS Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROJEKTETS AKTIVITETER OG PRODUKTER... 3 Telefonrundspørge... 3 Litteraturstudie...

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Kommunikationskulturen. ledelsens ansvar. Har vi råd til at kommunikere dårligt?

Kommunikationskulturen. ledelsens ansvar. Har vi råd til at kommunikere dårligt? 152 III. DEL - KVALITET, VIDENSDELING OG KOMMUNIKATION KAPITEL 13 153 Kommunikationskulturen er ledelsens ansvar Har vi råd til at kommunikere dårligt? Omdømmet får ridser i lakken, når sygehusenes ledelser

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i,

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS

Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) 2 Hvad er Interprofessionel Læring og Samarbejde

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Livet med en hjertesygdom En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Af Nanna Schneekloth Christiansen, Line Zinckernagel, Ann-Dorthe

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvordan oplever. patienterne din praksis? PILOTUNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVET KVALITET I SPECIALLÆGEPRAKSIS 2009

Hvordan oplever. patienterne din praksis? PILOTUNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVET KVALITET I SPECIALLÆGEPRAKSIS 2009 KVALITETSUDVIKLING I SPECIALLÆGEPRAKSIS PILOTUNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVET KVALITET I SPECIALLÆGEPRAKSIS 2009 Hvordan oplever patienterne din praksis? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT DINE PATIENTER Center

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Kina

Danske kræftpatienters behandling i Kina Delrapport 2 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 2: Danske kræftpatienters behandling i Kina - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Januar 2009 Patientstøtteafdelingen

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Pilottest af spørgeskema. til patienter med narkolepsi og hypersomni

Pilottest af spørgeskema. til patienter med narkolepsi og hypersomni Pilottest af spørgeskema til patienter med narkolepsi og hypersomni Region Midtjylland Marts/april 2013 Baggrund og metode Pilottestning af et spørgeskema er en del af valideringsprocessen. Formålet med

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Patienternes vurdering af hospitalerne i Region Midtjylland

Patienternes vurdering af hospitalerne i Region Midtjylland Patienternes vurdering af hospitalerne i Region Midtjylland Center for Kvalitetsudvikling 2007 Om Center for Kvalitetsudvikling Center for Kvalitetsudvikling arbejder med opgaver inden for sundhedsområdet,

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen Charlotte Ranzau Dall, kvalitetskoordinator Jette B. Falk-Sørensen, klinisk udviklingssygeplejerske Gynækologisk og

Læs mere