Tidsskrift for. Dansk Sundhedsvæsen. 89. årgang Nr. 5 September TEMA: Fem år med FAM Organisatorisk kvalitet lidt af et stedbarn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidsskrift for. Dansk Sundhedsvæsen. 89. årgang Nr. 5 September 2013. TEMA: Fem år med FAM Organisatorisk kvalitet lidt af et stedbarn"

Transkript

1 Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 89. årgang Nr. 5 September 2013 TEMA: Fem år med FAM Organisatorisk kvalitet lidt af et stedbarn

2 Danish Health Care Journal 89. årgang 5/2013 Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen udgives af Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet. ISSN: Henvendelse om medlemsoptagelse i DSS og om ændringer i medlemsregistrering rettes til: Sekretariatsleder Tove Krarup Tlf: Artikler til TFDS: Se forfattervejledning på Kommende deadlines: Oktoberudgaven: Novemberudgaven: Decemberudgaven: Redaktionsudvalg Afdelingschef, cheflæge Hans Peder Graversen, formand Kvalitet og Data, Region Midtjylland Tlf.: Cheflæge Paul D. Bartels, Faglig leder af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Tlf.: Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Akutafdelingen Viborg, Hospitalsenheden Midt Tlf.: Økonomidirektør Peter Mandrup Jensen Region Hovedstaden regionh.dk Adm. direktør Jens-Otto Skovgard Jeppesen Specialhospitalet FILADELFIA Tlf.: Direktør Vagn Nielsen, Sundhedsstyrelsen Tlf.: Jan Nielsen Centerchef, Aalborg Sygehus Konsulent John Arne Sørensen Tlf.: Redaktion Afdelingschef, cheflæge Hans Peder Graversen Kvalitet og Data, Region Midtjylland Tlf.: Journalist/redaktionssekretær Beth Werner Abonnement: Abonnement på TFDS oprettes på Pris: kr. 500,00 incl. moms for 8 årlige onlineudgaver. Indholdsfortegnelse Synspunkt Akut brug for helt nye takter... side 3 Af Hans Peder Graversen Sundhedsvæsenet lige nu Fælles akutmodtagelser har brug for en faglig identitet...side 5 Af Jens Tingleff Den akutmedicinske drøm på vej til at gå i opfyldelse... side 10 Af Tommy Andersson Bottom-up proces har været bærende for udviklingen af akutafdelingen...side 8 Af Susanne Jensen, Larry Kristiansen og Bente Dam Fremtidig kvalitetsmonitorering i akutsektoren...side 28 Af Paul D. Bartels De Fælles Akutmodtagelser...side 32 Af Line Rosengaard Organisatorisk kvalitet hvad er det?...side 44 Af Peter Gjersøe og Peter Qvist Annoncer: Dansk Mediaforsyning ApS Elkjærvej 19, stuen, 8230 Åbyhøj Tlf Layout og produktion: ProGrafisk ApS Tlf Forsidefoto: Traumeteamtræning på akutafdelingen, Regionshospitalet Herning. Foto: Hospitalsenheden Vest.

3 Akut brug for helt nye takter Af Hans Peder Graversen, cheflæge, afdelingschef Kvalitet og Data, Region Midtjylland Det har mildt sagt vist sig vanskeligt for de nyetablerede akutafdelinger at få plads og ledelsesrum til at udfolde den funktion, som akutplaner og konceptnotater har opstillet som formålet med den fælles akutmodtagelse i reformarbejdet. Der har hersket tvivl, om hvad grunden til disse vanskeligheder egentlig har været og fortsat er. Og nu viser det sig, at der i virkeligheden opstår en kulturkamp, når man tager hul på at realisere de gode hensigter i akutplanerne. Kulturkampen skyldes et opgør med traditioner og vante forestillinger, den herskende organisationskultur på hospitalerne. Fokusering på det akutte patientforløb og en fælles arbejdspro- ces med flere specialisters involvering, repræsenterende flere kliniske afdelingers personale, under dirigerende ledelse af akutlæger i den fælles akutmodtagelse, har været en stor mundfuld at sluge. Indtil nu har kun få indset, at der er brug for helt nye takter i forståelsen og udførelsen af samarbejdet til patienternes bedste. Og den sundhedsprofessionelles selvforståelse og identitet er samtidig inddraget i forandringerne. Den der ikke forstår det, oplever det negativt og bliver enten passiv eller yder aktiv modstand imod den ønskede nye måde at arbejde på. Er der ikke en samlet og bredt engagerende forandringsledelse med hospitalsledelsen i spidsen, kan hele reformarbejdet gå i stå. Forandringsprojektet vedrører alle kliniske afdelinger og den kliniske service på hele akuthospitalet. Og målet med forandringen skal på det organisatoriske felt være noget i retning af skabelse af et fælles ledelsesrum. I et fælles ledelsesrum kan flere have en rolle og ansvaret for patientens forløb kan inddrage flere afdelinger, både parallelt og efter tur, alt efter hvordan de akutte patientforløb bedst gennemføres. Eftersom det tidsmæssige patientfor- løb er kort og skal være kortest muligt, vil den fælles ledelsesopgave stille krav om umiddelbar opmærksomhed og en god relationel kompetence hos alle relevante aktører. Det må indarbejdes i professionskulturen og skal erstatte tidligere tiders professionsdyder på hospitalet. Arbejdstilrettelæggelsen må nødvendigvis blive ændret. Derfor kan HRenhederne få en anledning til at komme i tæt samarbejde med afdelingsledelserne om de nødvendige forandringer i relation til både organisationskultur og professionsidentitet. Men den vigtigste faktor i akutreformarbejdet er en usvigelig ledelse og opbakning af de nødvendige forandringer i hele ledelsessystemet. Og det er hospitalsledelsens opgave at få et fælles fodslag i retning af målet. Krones dette med held, kommer de akutte patienter i nær fremtid til at opleve en hidtil uprøvet effektivitet og kvalitet, når de henvises til akut hospitalsbehandling. Flere steder er man allerede, som flere artikler i Tidsskriftet denne gang viser, gået i gang med dette forandringsprojekt. Gå til ledelsesbloggen på DSSnet SYNSPUNKT TFDS

4 healthcare talks 2013 Præsenteret Præsenteret af af af nne nne PharmaPlan PharmaPlan oktober oktober store investeringer i hospitaler og forskningsfaciliteter investeringer i de kommende store i hospitaler i år og og skaber forskningsfaciliteter et behov for et i de forum, i de kommende hvor bygherrer, år år skaber et brugere, et behov for læger, for et et forum, sygeplejersker, hvor hvor bygherrer, leverandører og rådgivere brugere, læger, sygeplejersker, kan få den nødvendige leverandører og og rådgivere er dialog for at kunne kan kan få skabe få den den fremtidens nødvendige dialog faciliteter. for for at derfor at kunne har skabe NNe fremtidens Pharmaplan i faciliteter. samarbejde derfor med har Nohr-con har NNe NNe Pharmaplan og rådet for i i samarbejde bedre hygiejne med med taget Nohr-con initiativ og og rådet til healthcare talks. for for bedre hygiejne taget initiativ til til healthcare talks. det får du ud af at deltage: det det Inspirerende får får du du ud cases, ud af af at sådan at deltage: at du kan bruge Inspirerende konferencen cases, konkret sådan i din at dagligdag at du du kan kan bruge konferencen Perspektivering konkret af de i aktuelle din i din dagligdag og fremtidsnære udfordringer Perspektivering af af de de ved aktuelle førende og og fremtidsnære eksperter Opdatering udfordringer af din faglige ved ved førende viden og eksperter værktøjskasse og Opdatering af udveksling af din din faglige af viden erfaringer og og værk- med tøjskasse ligesindede og og udveksling af af erfaringer med med ligesindede Programoverblik: Programoverblik: Afholdelsessted, BellaSky, Ørestad Afholdelsessted, BellaSky, Ørestad 21. oktober oktober 2013: 21. hospital 21. oktober sessions oktober 2013: hospital 23. oktober sessions oktober 2013: 23. laboratorie 23. oktober - sessions oktober 2013: laboratorie sessions Vælg selv om du vil deltage i både Vælg hospitals- Vælg selv selv om og om du laboratoriedelen du vil vil deltage i både i både eller hospitalskun den ene og og laboratoriedelen del. eller eller kun kun den den ene ene del. del. tilmelding tilmelding / / / tilmeld 3 - betal for 2! tilmeld 3 -- betal for 2! 2!

5 Fælles akutmodtagelser har brug for en faglig identitet men de skal ikke nødvendigvis organiseres på én og samme måde, viser seks års erfaring med FAM Af Jens Tingleff Den 1. januar 2007 blev Danmark opdelt i fem regioner, og det blev samtidig startskuddet til iværksættelsen af fremtidens akutplaner i det offentlige sundhedsvæsen. Sundhedsstyrelsens Akutrapport fra samme år skulle danne grundlag for ens udvikling af området. Overskrifterne for de Fælles Akutmodtagelser (FAM) er ifølge Sundhedsstyrelsen: Høj kvalitet (kvalitet frem for nærhed) Sammenhæng i patientforløbet Udnyttelse af ressourcer mere effektivt behandlingssystem Rette behandlingstilbud Men hvor er vi så efter 6 år? I denne artikel vil der blive fokuseret på, hvilken rolle og opgave FAM skal løse set i et lægefagligt perspektiv. Godt tænkt, men dårligt udført I Ugeskrift for Læger her i foråret 2013 udtalte praktiserende læge Birgitte Ries Møller:»Fælles Akutmodtagelser er godt tænkt men dårligt udført«. Udsagnet taler for sig selv og henviser til det forhold, at vi desværre ikke har fået dannet afdelinger, der lever op til de gode tanker omkring håndtering af den akut indlagte patient. De gode tanker er det meget vanskeligt at komme udenom, for hvem ønsker ikke høj kvalitet og sammenhæng? Hvis det også kan gøres ved anvendelse af færre ressourcer er endnu mere vundet. Nøglebegrebet må ligge i det rette behandlingstilbud. Hvis vi som sundhedsfaglige gør det rigtige, hver gang vi møder patienten, så har vi løst vores opgave. Patienten og den praktiserende læge løser rigtig mange problemstillinger sammen. Stundom opstår der en situation hvor de enten i fællesskab, eller hver for sig, kommer i tvivl om et givet problem nu også mødes med det rigtige tilbud? Så søges der mod mere specialiseret behandling. Spørgsmålet er, hvem vil tage imod? Ensartet kvalitet i behandling FAM er tænkt som det sted, der skal løse det centrale spørgsmål, er spe- TEMA TFDS

6 cialiseret sygehusbehandling aktuelt for patienten? Det har vi så i godt 6 år prøvet at få løst på en mere hensigtsmæssig måde. Lad os da allerede nu glæde os over, at det trods alt er lykkedes at få udpeget de 21 sygehuse, der skal rumme en FAM. Men samtidig er det også en udbredt opfattelse, at det er underligt vi ikke har kunnet blive enige om at organisere de 21 FAM på en ensartet måde. Der kan være mange forklaringer på det. Men lad os trods overskriften:»ensartet kvalitet i behandling«med det samme slå fast, at en FAM på Sygehus Thy-Mors vil se anderledes ud end FAM på Herlev Hospital. Når det nu er tilfældet, kan man så udvikle fælles fundamentale tanker om, hvordan FAM skal ledes og organiseres? Opgaven for FAM skal være tydelig Måske er det ikke helt klart for alle, hvad FAMs opgave er i forhold til det sundhedsvæsen, der ligger udenfor sygehuset, og det som ligger indenfor. Hermed menes, at både FAM-erne og deres samarbejdspartnere er usikre på, hvilke størrelser de hver især repræsenterer. Men hvis vi tager udgangspunkt i opgaven: at finde de patienter, der vil have gavn af sygehusbehandling, så begynder der at tegne sig et klart mål og en klar opgave for en FAM. At løse den opgave kræver en organisation, hvor der er viden og kendskab til alle specialers behandlingstilbud. En opgave, der umiddelbart synes meget ambitiøs og måske for stor, men ikke desto mindre er det opgaven og vel også det der ligger i begrebet»speciallægen i front«. Speciallæge i front og hvilken speciallæge? Begrebet»speciallæge i front«er nævnt mange gange. Det lyder rigtigt. Patienten møder med det samme speciallægen, der stiller den rigtige diagnose, starter den rigtige behandling og lægger en plan for, hvordan den skal følges op. Men så melder spørgsmålet sig, skal patienten med det samme møde en bred vifte af speciallæger, der ud fra triagesystemet eller symptomsystemer kunne falde inden for en given vifte af speciallæger, eller skal patienten møde én speciallæge, der kan løse problemstillingen? Nogle mener, at der skal dannes et nyt speciale: akutmedicin med eget curriculum. Det lyder sådan set logisk, men spørgsmålet er, om det forløser problemstillingen? Løser vi virkelig problemstillingen omkring et stigende antal specialer ved at indføre et nyt speciale? Når talen umiddelbart falder på speciallæge i akutmedicin, så vil en sådan uddannelse, alene på grund af navnet, have fokus på kendskabet til de akutte medicinske tilstande hvor hurtig behandling har prognostisk betydning: blodpropper i hjerne og hjerte, septiske tilstande, akutte operationstilstande, mm. Men det vil betyde, at disse speciallæger kun vil kunne håndtere ca. 3 5% af de patienter, der møder op i en FAM. Resten af patienterne skal jo også håndteres på kvalificeret vis; ikke bare ud fra scoresystemer, der fastlægger et speciale, som så efter nogle dage finder ud af, at sygehuset var eller ikke var aktuelt for patienten. Og for den store gruppe af pa- 6 TFDS TEMA

7 tienter, hvor sygehusbehandling ikke var noget for patienten, er der brugt en masse ressourcer til ingen nytte. Med andre ord FAM må for at kunne løse sin opgave, have mulighed for på kvalificeret måde at komme frem til en diagnose, før patienten enten sendes hjem igen eller sendes videre til specialiseret sygehusbehandling. Om forfatteren Jens Tingleff Ledende overlæge, Akutafdelingen Køge Sygehus Endelig diagnose eller kvalificeret oplæg til speciallæge Her lægges der op til det, som mange har betragtet som hovedfokus for FAM, nemlig at organisere et godt patientforløb. Det er forestillingen om, at man i FAM tilkalder det ene og det andet speciale for at høre deres mening om en given problemstilling. Her har erfaringen vist, at specialerne ikke er klar til en sådan form for organisation. For det første mødes de enkelte specialer med krav om øget produktivitet. Det betyder, at de i deres tilrettelæggelse af arbejdet ikke altid kan møde op i FAM, når det findes nødvendigt. Dertil kommer, at mange specialer stadig organiserer sig på en sådan måde, at når en anden afdeling kontakter dem med formodningen om, at en given patient har en problemstilling som bedst varetages af et andet speciale, så er»kommandovejen«gennem forvagt/mellemvagt/introlæge inden for det pågældende speciale, hvilket ofte giver anledning til rådgivning og beslutningstagning på for lavt kompetenceniveau. Nøglen til at åbne en specialafdeling er en diagnose, der er stillet lege artis. Så springer døren op, og der er ikke problemer med at komme til at tale med en speciallæge. Dette ses eksempelvis ved patienter med stor blodprop i hjertet. Her har man kunnet organisere, at patienten kan få stillet diagnosen i hjemmet og med den i hånden kan paramedicineren ringe direkte til en højt specialiseret sygehusafdeling, der accepterer at modtage patienten. Med andre ord er og bliver det FAM s opgave at komme så tæt på en endelig diagnose som muligt eller komme med et kvalificeret oplæg til speciallæge udredning, før patienten sendes over i en anden organisation. TEMA TFDS

8 Hvad vil det kræve af lægelig organisering? Ja hovedformålet må være, at finde de 3-5% af patienterne som har egentlige akutte medicinske tilstande, hvor det har prognostisk betydning at komme under specialbehandling umiddelbart. Her skal organisationen være gearet til 24/7/365 at levere ensartet kvalitet og have styr på den videre visitation af patienten til rette afdeling. Ofte vil der jo være tale om, at behandlingen umiddelbart skal overtages af en specialafdeling. Men er det de patienter vi misser? Og hvad så forresten med alle de andre patienter? Tidsfaktoren for den sidstnævnte gruppe er oftest ikke så afgørende. Her er det alene et spørgsmål om, at organisere sig på en sådan måde, at man med mindst mulige omkostninger for sundhedsvæsenet og patienten kommer frem til den rette diagnose. Det er dog også i den gruppe de største udfordringer findes, nemlig at afgøre om patienten har en diagnose, som kræver specialiseret sygehusbehandling. Her skal der trækkes på viden og erfaring fra speciallæger. Da patienterne vil have diagnoser indenfor et bredt spektrum, kræves der tilsvarende tilgang af speciallægeviden. Her synes det ideelt, at FAM selv råder over en antal speciallæger med forskellig specialebaggrund, der kan stå i spidsen for at udrede og stille diagnosen. Disse speciallæger skal have interesse for og fokus på at stille diagnoser og specielt opretholde kompetencer indenfor akutte medicinske tilstande, da de løbende skal supervisere de yngre læger i FAM. Speciallæge i døgnvagt? Meget fokus har været på at have speciallæger i døgnvagt. Formålet i relation til opgaven er at den akutte medicinske patient (de 3-5%) skulle få en bedre behandling. Men om en speciallæge her er bedre end en læge med nogle års erfaring (evt. i hoveduddannelse i et klinisk speciale) vides faktisk ikke. At holde speciallæger vågne om natten for at modtage denne sjældne patientkategori uden det med sikkerhed giver bedre behandling, bør man stille spørgsmålstegn ved. For hvis speciallægen er vågen om natten, så sover speciallægen om dagen. Og det er måske netop i de vågne timer, at speciallægen har mest at gøre nemlig at udrede på de mange uafklarede patienter, som FAM skal forholde sig til. Nu kunne man mene, at ved døgnbemanding med speciallæge, så kan udredningen også finde sted døgnet rundt. Så enkelt er det ikke. Som omtalt så vil de uafklarede tilstande omfatte et vidt spektrum af diagnoser dækkende forskellige specialer og endelige afklaring vil kræve, at patienten konfereres i og udenfor FAM. At ringe rundt om natten til ikkespeciallæger, der holder vagten i de kliniske specialer, kommer der ikke så meget ud af. Tilgangen til konference med andre speciallæger er som regel umulige om natten, hvorfor væsentlige beslutninger sjældent kan træffes på dette tidspunkt. Patienten er derfor bedst tjent med, at vente med at blive afklaret til dagtiden, hvor beslutningskompetencen på sygehusets øvrige afdelinger er til stede. 8 TFDS TEMA

9 For en betydelig del af patienterne gælder det at tiden er en væsentlig faktor for at stille den rigtige diagnose forstået således at det kliniske billede afklares gradvist. Det betyder at man for at kunne stille diagnosen ofte har behov for at se symptomudviklingen an og sammenholde dette med de parakliniske undersøgelser. Derfor skal FAM råde over et antal observationspladser, hvor patienten kan opholde sig i timer (måske få døgn). Ansvaret for at der hele tiden er fremdrift mod målet, at stille endelig diagnose skal forblive hos FAM, således at der er entydigt ansvar for patientbehandlingen. Faglig identitet er vigtig for at komme videre For FAM er det nok vigtigt, at der i den kommende tid lægges fokus på, at få sig en faglig identitet, der kan tiltrække de rette læger. Om det skal være et speciale i en eller anden form, er nok ikke så væsentligt at fokusere på. Uanset om man beslutter sig for at danne et speciale i akutmedicin med egen speciallægeuddannelse eller ej, så vil det have lange udsigter før de første er uddannet. Vigtigere er det, at FAM får tildelt en opgave med stort lægeligt indhold i forhold til patientforløbene. Kun ved passende lægelige udfordringer i FAM vil man kunne tiltrække de rette speciallæger. At stille en korrekt diagnose og holde den op mod, hvad der ellers findes af kendte diagnoser hos den akutte patient, og så derefter tage stilling til om sygehusbehandling er den rette løsning for patienten, er en stor og udfordrende opgave, som bør kunne tiltrække ambitiøse speciallæger. Løses den opgave rigtigt er der meget vundet for både patienten og for sundhedsvæsenet. I den sammenhæng skal vi måske ikke være så kede af, at der landet over findes forskellige bud på organiseringen af FAM. Lad os nu bruge tiden på, at finde frem til, hvem der har fundet den rette model, og så lade os inspirere af dem der løser opgaven bedst. Kommentér artiklen på DSSnets forum Klik ind på På DSSnet kan du finde artikler, der tidligere har været bragt i etfds. Du kan også læse nærmere om DSS, blogs, arrangementer m.m. TEMA TFDS

10 Regionshospitalet Herning: Den akutmedicinske drøm på vej til at gå i opfyldelse Af Tommy Andersson Efter sygehusledelsen på Hospitalsenheden Vest, Herning i 2009 besluttede at bemande akutafdelingen med akutlæger og akutsygeplejerskerne har akutkonceptet gennemgået store positive forandringer. Afdelingens ledende overlæge Tommy Andersson giver her en beskrivelse af den velfungerende akutafdeling. Ambulansräddarna har redan förvarnat koordinerande sjuksköterska på akutmottagningen om att de är på väg med en dålig patient med andningssvårigheter, så när tjänstgörande akutläkare får veta att patienten just har ankommit, hämtar han en KBU-läkare som sitter och dikterar journal eller undersöker en lågtriagerad patient, för att vara med vid patientmottagandet, tillsammans med en akutsjuksköterska och en biomedicinsk analytiker. Efter initial undersökning och stabiliserande behandling går patienten via bilddiagnostiska avdelningen och en lungröntgen vidare till intagningsavdelningen. Akutläkaren eller KBU-läkaren skriver själv en behandlingsplan i den digitala journalen, så att intagningssjuksköterskan har klara direktiv för behandling och övervakning redan när hon tar över patienten. Akutläkaren och KBU-läkaren följer upp patienten, intill dess att ansvaret övergår till intagningsavdelningens egen akutläkare eller till medicinsk avdelning. Alle personalegrupper kan tage hånd om alle slags patienter Den akutmedicinska drömmen är på väg att gå i uppfyllelse i Herning Regionshospital mitt på den bördiga slätten i Jylland, Danmark. Hit söker sig patienter från ett upptagningsområde på invånare i det som kallas Hospitalsenheden Vest i Region Midtjylland. Utbildade akutläkare och akutsjuksköterskor mottar, triagerar och stabiliserar patienterna på akutmottagningen och koordinerar vidare behandlingsförlopp. KBU-läkarna svarar för grundläggande anamnes och status, och lägger en utrednings- och behandlingsplan i samråd med akutläkaren som superviserer deras arbete. Alla personalgrupper kan ta hand 10 TFDS TEMA

11 Morgonsamling i Akut Sengeafsnit. Koordinerande sjuksköterska närmast patientöversiktstavlan. Foto: Tommy Andersson. TEMA TFDS

12 om alla slags patienter på akuten, ten skall erbjudas inläggning. Intagningsavdelningen har i dagtid en vilket skapar stor flexibilitet och håller väntetiderna nere. Patienten får i egen akutläkare som ansvarar för stort sett alltid ett eget rum på akuten när de skall undersökas, och be- skrivits hem efter en kort tids obser- patienterna, intill de antingen har höver sällan ligga på en brits i korridoren. medicinsk eller kirurgisk avdelning vation, eller övergått till exempelvis Om patienterna skall läggas in, någon gång under det första vårddygnet. kommer de som regel till Akut sengeafsnit, där det i princip alltid finns plats, låt vara att det ibland Rekrutterede akutlæger sker till priset av överbeläggning. fra det øvrige Norden Platsbrist är således sällan en faktor när man tar ställning om patienning organiserad på traditionellt 2009 var akutverksamheten i Her- vis,! Akutafdelingen i Herning Antal besökare per år cirka , d.v.s. 80 per dygn. En stor del av patienterna läggs in, cirka 70 %. Dessutom ser vagtlægen ambulanta patienter i rummet intill utanför kontorstid, efter telefonbokning. Intagningsavdelningen ASA har 28 platser med en genomsnittlig vårdtid på 11 timmar. Mellan 35 och 80 patienter vårdas där varje dygn. På det nyligen byggstartade storsjukhuset i Gödstrup kommer patienttillströmningen att fördubblas till 150 per dygn. Här skall akutmottagningen ha egna observationsplatser, så att patienten kan förbli i samma rum från ankomst till hemgång. Sjukhuset kommer att täcka alla akuta specialiteter utom neurokirurgi, thoraxkirurgi och brännskadeavdelning. Akutmodtagelse = hela akutmottagningen Skadestuen = den del av akuten som behandlar kirurgiska skador med jourhavande läkare från de andra specialiteterna som tog hand om sina»egna«patienter tillsammans med underläkare i primärjoursledet och akutmottagningens sjuksköterskor. Sjukhusledningen var dock fast besluten förbättra akutmottagningens funktion genom att införa akutläkare. Dessutom påbörjades utbildning av akutsjuksköterskor, och KBU-läkarna placerades i Akutafdelingen under hela sin sex månader långa sjukhustjänstgöring. Eftersom akutmedicin var något nytt i Danmark, var man tvungen att rekrytera läkare utifrån, med erfarenhet av akutsjukvård i övriga Norden, som uppdrogs att sköta akutläkarlinjerna, sju dagar i veckan dagtid som kvällstid. Detta var sannerligen tufft. Det handlade ju om att bygga upp en helt ny verksamhet i ett nytt land med ett nytt språk, och dessutom med sparsam akutläkarbemanning i början. I början fick vi prioritera arbetet med invärtesmedicinska patienter för att överhuvudtaget hinna med, men i takt med att fler och fler akutläkarkollegor anslöt sig, kunde vi 12 TFDS TEMA

13 förverkliga akutläkartanken och ansvara för abdominalkirurgin och ortopedkirurgin i skadestuen, och tillkalla kirurg- och ortopedkollegor när vi behövde deras hjälp. Hjärtavdelningen har förvisso än i dag eget direktintag för flertalet hjärtsjuka, liksom barnmedicin har sin egen organisation. När verksamheten om några år flyttar till det nya toppmoderna Gødstrup Regionshospital strax utanför Herning, är det dock meningen att majoritet av akutpatienter kommer via den gemensamma akutmottagningen, Fælles Akutmodtagelse. Kritikerne fik ikke ret I början fanns det mycket skepsis mot Akutafdelingen gällande vår kompetens och motivation. Som en överläkare någonstans i Danmark uttryckte det år 2010,»Jeg kunne også være nervøs for, om FAM udvikler sig til et sted, hvor man har turister og fallenter«. Med andra ord en oro för att läkarna i Akutafdelingen antingen inte ville stanna där, eller också sökte sig dit i brist på andra möjligheter. Dessutom sammanföll FAM-projektet Om forfatteren Tommy Andersson Ledende overlæge, Akutafdelingen, Regionshospitalet Herning, Hospitalsenheden Vest. på ett olyckligt sätt med budgetnedskärningar på övriga avdelningar, heldagar under en tvåårsperiod, vil- utbildning i Aarhus på totalt trettio som följaktligen upplevde att man ken både akutläkare och akutsjuksköterskor kan delta i 1. Den av- tog deras pengar för att bygga upp Akutafdelingen. slutas med presentation av våra Det viktiga var att skapa ett optimalt mottagande av alla slags akuta syftar till att förbättra omhänderta- kvalitetsutvecklingsprojekt, som patienter. Detta menar vi akutläkare gandet av våra akuta patienter. nu att vi har lyckats med efter fyra Akutsjukvård är än så länge ingen självständig specialitet i Dan- års målmedvetet arbete. Vi har blivit flera i tjänst, och arbetar dygnet mark, även om Dansk Selskab for runt hela veckan med de allra flesta Akutmedicin arbetar för att ändra på patienter som söker Akutmodtagelsen eller vårdas på ASA. de fagområde akutmedicin, för vil- detta. I stället har man det så kallaket Organisationen af Lægevidenskablige Selskaber har utarbetat ett Udvikling af kompetencer i specielle undervisningsforløb utbildningsprogram 2. Detta lägger För att öka vår kompetens har Region Midtjylland ordnat en ambitiös mellt godkänd en god grund för en kommande, for- specialitet. TEMA TFDS

14 Det bedrivs scenarieträning för läkare och sjuksköterskor regelbundet. Sjuksköterskorna har börjat rotera mellan akutmottagningen och intagningsavdelningen för att lära sig av varandra. Forskning och utveckling har börjat ta form så sakteliga vi har publicerat våra första artiklar. Användning av ultraljudsapparat på akutmottagningen introduceras efter hand som akutläkarna skaffar sig erforderlig kompetens. Visiterande sjuksköterskor, som mottar remisser och telefonsamtal från distriktsläkare och ambulansräddare, och avgör till vilken mottagning patienterna skall komma. Foto: Hospitalsenheden Vest. Afdelingen DDKM akkrediteret fick ett gott betyg vid Sundhedsstyrelsens inspektion av vårt undervis- Utvecklingsarbetet i Hernings Akutafdeling har uppmärksammats flera ningsprogram 3, och den har också gånger i dansk press, till exempel i ett gott rykte bland medicinstudenterna när de skall söka sin KBU-pla- Ugeskrift for Læger. Efter hand som verksamheten har utökats och optimerats, så har också omdömena bli- Avdelningsledningen har satsat cering. vit allt mer positiva. mycket på utbildning, med daglig Avdelningen är ackrediterad enligt Den Danske Kvalitetsmodel. Den därtill har individuella undervisning av KBU-läkarna, som handledare. Visiterende akutmodtagelse Akutavdelningen genomgick för ett par år sedan en större ombyggnad för att underlätta såväl triagering som inläggning för kortare observation. Övervakning av patientflödet sker på stora väggfasta skärmar som är färgrika och mycket överskådliga (se bild, samt även Web-video på leverantörens hemsida 4 ). Det finns både koordinerande akutläkare och koordinerande sjuksköterska. Journalerna dikteras digitalt och skrivs ut av läkarsekreterarna med stor effektivitet och korta väntetider. Röntgenbilder kan ses direkt i datorn vid arbetsstationen. 14 TFDS TEMA

15 Patientmottagning av sjuksköterska och biomedicinsk analytiker. Foto: Hospitalsenheden Vest. TEMA TFDS

16 Akutafdeling VENTERUM VAGTLÆGENS KONSULTATION SMÅ SKADER MODTAGEOMRÅDE Gående patienter INITIAL VURDERING OG INTERN VISITATION Liggende patienter Herning har en akutmottagning som är visiterad, det vill säga det råder remisstvång, såvida man inte har ringt 112 och inkommer i ambulans. Detta innebär att de praktiserande läkarna får ett stort ansvar både under kontorstid och under jourtid. Vagtlægen delar väntrum med Akutafdelingen och sorterar patienterna under jourtid, så att endast de som verkligen behöver sjukhusets AKUTRUM Flödesschema för Fælles Akutmodtagelse. TRAUMERUM SENGEENHED Udskrivelse efter korttidsforløb Observation Diagnostik Behandling Disposition Indlæggelse i anden afdeling resurser kommer in till akutmottagningen. Hembesök sker både på kontorstid och på jourtid. Distriktsläkaren kallas för patientens egen läkare, och borgar för kontinuitet samt ger värdefull bakgrundsinformation i remissen (henvisning) till akutmottagningen. De flesta ambulanta (öppenvårds) uppföljningar efter akutbesöket/vårdtiden sker också hos den egna läkaren. Bemanningen på Akutmottagningen anpassas till patientflödet, med flest läkare i tjänst måndag och fredag eftermiddag. Det är relativt dyrt att ha kvällsjourlinjer, eftersom allt arbete efter klockan 18 på vardagarna räknas som jourtid. Nattjourerna är relativt långa, liksom på de övriga avdelningarna, från kl. 17 till kl. 8 nästa morgon. Det prehospitala arbetet sköts föredömligt av ambulansens reddere med assistans av läkarbilen som bemannas av anestesiläkare. På sistone har det också tillkommit en ambulanshelikopter. För patienter med mindre skador som stukningar, enkla sår och mindre odislocerade frakturer, finns det behandlingssjuksköterskor som har specialutbildning och får undersöka och behandla patienterna på egen hand med rådgivning från akutläkaren vid behov. Rigtig godt samarbejde mellem akutlæger og -sygeplejersker Det går nog att påstå att Herning ligger i fronten i Danmark vad gäller akutkonceptet. Den stora majorite- 16 TFDS TEMA

17 ten av akutpatienterna kan avslutas från akutmottagning och skadestue inom de magiska fyra timmarna. Vid hög belastning kan de efter triagering på akuten direktinläggas på ASA, och genomgå undersökning, provtagning och behandling där. På så sätt minskas köerna på akuten, och patienterna slipper ligga i korridorerna. I vilket fall står akutläkarna i frontlinjen och ser till att patienterna tas om hand i rätt tid och i rätt ordning. De får utmärkt hjälp av akutsjuksköterskorna, som mottar och triagerar patienterna, utför och beställer undersökningar samt journalför resultaten av dessa och dessutom bidrar med viktiga anamnestiska upplysningar. Samarbetet mellan läkare och sjuksköterskor har hela tiden blivit bättre och bättre, eftersom läkarna nu är fast stationerade på akutavdelningen, och ofta har gått samma kurser och scenarieövningar som sjuksköterskorna. Akutläkarna har nu blivit 12 till antalet, och har fått en rimlig jourbelastning, vilket är viktigt inte minst ur rekryteringssynpunkt. Till sin hjälp har de alltså 16 KBU-läkare, som liksom akutläkarna täcker både medicin, kirurgi och ortopedi samt dessutom enstaka patienter med näsblödningar, ögonskador, tonsilliter, exantem, akut psykisk sjukdom med mera. Numera har KBU-läkarna en egen färgtillhörighet som visar hur långt de har hunnit i sin utbildning och hur pass akuta patienter de får handlägga 5. Triageringen sker enlig model Vest som bygger på RETTS och justerats mot DEPT (Danish Emergency Process Triage)-modellen har utvecklats med hjälp av en Internet-baserad triagemanual med länkar till interna utrednings- och behandlingsdokument 6. Det finns numera också en mobil triage-applikation för bruk i mobiltelefon, surfplatta och liknande 7. Det arbetas på att införa prehospitalt triage. Akutläkarna utarbetar som bäst akutavdelningens eget vårdprogram på Internet, som kompletterar befintliga webdokument,»e-dok«, inom de övriga specialiteterna 8. Kommentér artiklen på DSSnets forum Noter 1 userfiles/kursus_i_ akutmedicin_16 _120920Midtnyt.pdf 2 Akutmedicin et nyt fagområde, Dansk Medicinsk Selskab Inspektorordningen/ Rapporter/ RegionshospitaletHerning/ Akutafdelingen/ Inspektorrapport..pdf, Mars products-dk/131-regionshospitalet-herning-og-holstebro 5 Ugeskr Læger 2012;174(38): hoveak.nsf/ TEMA TFDS

18 Hospitalsenheden Midt: Bottom-up proces har været bærende for udviklingen af akutafdelingen Af Susanne Jensen, Larry Kristiansen og Bente Dam Da Sundhedsstyrelsen i 2007 udgav rapporten»styrket akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen«tilsluttede Regionrådet i Region Midtjylland sig hurtigt rapportens anbefalinger. Regionen satte efterfølgende en strategisk meget målrettet indsats i gang for fremover at sikre borgerne akut behandling på et højt ensartet kvalitetsniveau, sammenhængende patientforløb uanset tid og sted samt en effektiv udnyttelse af ressourcerne. Gennem en hurtig indsats og et meget tæt samarbejde imellem Region Midtjyllands Sundhedsplanlægning, hospitalsledelserne og kliniske nøglepersoner inden for læge- og sygeplejerskegruppen blev akutkonceptet»rammer for Akutafdelinger i Region Midtjylland«udarbejdet i løbet af Konceptet har siden været grundstenen for planlægning og implementering af den akutte behandling af borgerne i Region Midtjylland og omhandler: Akut konceptet Triage Uddannelse Fysiske rammer I Region Midtjylland er der placeret 5 akuthospitaler af meget varierende størrelse. Med afsæt i det fælles akutkoncept har det dog været muligt, både at sikre implementering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og samtidig give det enkelte hospital mulighed for at arbejde med nye innovative løsninger, som er tilpasset det enkelte hospitals kontekst. Den enkelte hospitalsledelse har haft ansvar for at sikre implementering af konceptet. For at sikre vidensdeling og fortsat fremdrift og samtidig holde fast i en fælles kurs, blev konceptet i oktober 2012 evalueret og revideret. Aktuelt arbejdes der ud fra»rammer for akutafdelingerne i Region Midtjylland«, hvor ovenstående emner fortsat er udgangspunktet for det videre arbejde. 18 TFDS TEMA

19 Denne artikel beskriver hvorledes Hospitalsenhed Midt har arbejdet med implementering af konceptet, aktuelle faglige og kulturelle udfordringer for Akutafdelingen og en kort præsentation af planforudsætningerne for nybyggeri af Akutcenter Viborg, som står klar til indflytning ultimo Om forfatterne Susanne Jensen Arkitekt m.a.a. Projektleder for Akutcentret, Projektafdelingen, Regionshospitalet Viborg. Hospitalsenhed Midt valgte en anden vej end de fleste På landsplan har størstedelen af akuthospitalerne valgt hurtigt at etablere selvstændige akutafdelinger med ansættelse af en afdelingsledelse bestående af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske. Store organisatoriske udviklingsprocesser har primært været båret af hospitalsledelserne og af mange oplevet som meget topdown styrede. På Hospitalsenhed Midt valgte hospitalsledelsen en anden tilgang ved i samarbejde med de kliniske afdelingsledelser at etablere det fælles medicinske og kirurgiske akutafsnit A24. Akutafsnittet har fungeret som klinisk og organisatorisk øvebane for at skabe et erfa- Larry Kristiansen Ledende overlæge, Akutafdelingen, Regionshospitalet Viborg. Tidligere ledende overlæge ØNH Hoved- og halskirurgi, Regionshospitalet Viborg. Bente Dam Oversygeplejerske, MPM. Medicinsk afdeling og Akutafdelingen, Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Skive, Hospitalsenhed Midt. ringsgrundlag for den fremtidige»akutstyregruppe«med repræsentation af hospitalsledelsen, medar- akutafdeling. Gennem fælles engagement og ansvarlighed har opgaven været løftet af den tværfaglige bejderrepræsentanter og centrale afdelingsledelser. TEMA TFDS

20 forrum 11 m² vindfang 18 m² i det fremtidige Regionshospital Viborg det første arbejdsst. 20 m² skadestue 16 m² skadestue 16 m² toi. 2 m² toi. 2 m² skadestue, fleks. 21 m² ankomst for gående patienter der møder patien toi. 3 m² toi. 3 m² toi. 3 m² Ankomst for forplads for akutmodtagelsen gående afdelingen bliver lægevagt/skadestue 16 m² toi. 2 m² lægevagt/skadestue 16 m² lægevagt/skadestue 16 m² toi. 2 m² lægevagt/skadestue 16 m² lægevagt/skadestue 16 m² toi., pe. 2 m² depot, rent 10 m² venteareal 48 m² terrasse lingens til alle Akutafde venteareal, familie 24 m² arbejdsst. 19 m² multirum 19 m² toi., hc 5 m² toi., hc 6 m² observ./triage 49 m² arbejdsst. 22 m² depot toi., hc 4 m² 5 m² observ./triage 51 m² skylle 11 m² multirum, fleks. 24 m² depot, rent multirum 19 m² u/b multirum 20 m² gårdrum u/b dikterrum 20 m² multirum 19 m² Multirum, jvf. desigmanual multirum 21 m² direkte adgang skylle 10 m² område. Herfra medicin 10 m² ende patienter S tekn. - EL 6 m² multirum 20 m² har man som gå- skakt multirum 18 m² lingens modtage skadestue 16 m² nye hovedindgang toi. 2 m² gang til Akutafde skadestue 16 m² ten. Hospitalets har direkte ad depot 13 m² multirum 19 m² : u/b 24 m² u/b 18 m² u/b 18 m² u/b 18 m² u/b 18 m² køkkenniche 5 m² T trappe 15 m² depot 4 m² Triage og observation Niv 01 BRG1 Tegn. nr multirum, fleks. 24 m² skakt toi., pe. 3 m² S tekn. - EL 11 m² toi. toi m² 2 m², hc 9 m² , fleks. 10 m² , fleks. 10 m² Mål: Dato: Akutcenter Viborg med relaterede ombygninger Regionshospitalet Viborg Konst./tegn: Author TFDS DISPOSITI ONSFORSL Niv 01 AG funktioner. Skade-modtagelse og vagtlæge Den nye akut-

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Justerede principper for akutmodtagelser. 5. Februar 2013

Justerede principper for akutmodtagelser. 5. Februar 2013 for akutmodtagelser 5. Februar 2013 1 Fysiske rammer og funktioner UDE Adskilt indgang for ambulancer og gående Forløb konvergerer i reception / triage Klar adskilt triage for ambulancer og gående Direkte

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

Godkendt REFERAT. Møde i Akutfagligt Råd Mødet blev afholdt på Regionshuset Viborg i mødelokale F7 den 18. maj 2015 kl. 14.30-16.30.

Godkendt REFERAT. Møde i Akutfagligt Råd Mødet blev afholdt på Regionshuset Viborg i mødelokale F7 den 18. maj 2015 kl. 14.30-16.30. Regionshuset Viborg Kvalitet og Data Strategisk Kvalitet Godkendt REFERAT Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Møde i Akutfagligt Råd Mødet blev afholdt på Regionshuset

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Modulopdelt. Akutlægeuddannelse

Modulopdelt. Akutlægeuddannelse Rammer for Modulopdelt Afslutningsmodul i Akutsygepleje Delvis tværfaglig Modul IV Kvalitetsledelse Delvis tværfaglig 6 kursusdage Modul III Operationel ledelse (Flowmaster) 6 kursusdage Akutsygeplejeuddannelse

Læs mere

Et sammenhængende akutsystem

Et sammenhængende akutsystem N O T A T 17-12-2009 Et sammenhængende akutsystem 1. Indledning Nærværende notat beskriver regionernes forslag til et fremtidigt sammenhængende akutsystem. Forslaget koncentrerer sig om den regionale del

Læs mere

Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling?

Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling? Tak for invitationen til at belyse spørgsmålet: Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling? Professor, overlæge Peter Schwarz Osteoporoseambulatoriet & Forskningscenter for Aldring

Læs mere

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Akutaftalens 2. del med enstrenget visitation og udvidet samarbejde i akutafdelinger implementeres nu. I denne information finder du generel

Læs mere

Uddannelse i Akutmedicin for læger

Uddannelse i Akutmedicin for læger Uddannelse i Akutmedicin for læger Generel beskrivelse Uddannelse i akutmedicin for læger skal bl.a. understøtte udvikling af faglighed, kvalitet, hensigtsmæssige patientforløb og ledelse i de fælles

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

FAGLIG GENNEMGANG AF AKUT- MODTAGELSERNE JUNI 2014

FAGLIG GENNEMGANG AF AKUT- MODTAGELSERNE JUNI 2014 FAGLIG GENNEMGANG AF AKUT- MODTAGELSERNE JUNI 2014 1 2 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 5 1.1 Sammenfatning af arbejdsgruppens anbefalinger... 5 1.2 Ny sygehusstruktur nye akutmodtagelser... 9

Læs mere

Akutflow opstartsmøde

Akutflow opstartsmøde Akutflow opstartsmøde Agenda Kort præsentation af projektet og status Brainstorm på nøgleudfordringer Sammensætning af projektgruppe jk og udformning af projektplan Eventuelt Afslutning med udenlandske

Læs mere

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed Velkommen! Stine Rasmussen, projektleder for flow, Regionshospitalet i Randers

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Aarhus Universitetshospital: Skejby Sygehus, Psykiatrisk Hospital og Aarhus Sygehus. Sammensætning af

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed De 12! Thy-Mors Vendsyssel Midt Randers HE Vest HE Horsens SGL Kolding Holbæk

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 PROGRAM: - HVEM ER JEG - BAGGRUND FOR INDSATSEN - FORMÅLET MED INDSATSEN

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

Don t get it perfect get it going

Don t get it perfect get it going Don t get it perfect get it going Effektiv cocktail af kvalitetsudvikling og innovation har skabt forandringer i en medicinsk afdeling Af Marianne Toppenberg, Ulla Grøn, Henriette Honoré og Bente Dam På

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU)

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) DNU det skal nu nok blive helt godt! v/projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen Sammenlægning af Aarhus Universitetshospital (Skejby, Nørrebrogade, Tage Hansens

Læs mere

2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland. ikkert atientflo

2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland. ikkert atientflo 2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland ikkert atientflo Styregruppe : Maj-Britt Skovdal & Jane Lerke Susanne L Friis Jens Tingleff Poul Mossin Søren M Madsen Jesper

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Udviklingsperspek-ver

Udviklingsperspek-ver Udviklingsperspek-ver Det nære sundhedsvæsen - Eksempel fra Holstebro 90 % Det nære sundhedsvæsen KL s konference 10. nov. 2014 Om delega-on og kommunal praksis på området 10 % Sygehusvæsen Anders Kjærulff

Læs mere

Hvordan og hvem skal lede fremtidens FAM

Hvordan og hvem skal lede fremtidens FAM Hvordan og hvem skal lede fremtidens FAM DSS-seminar Onsdag d. 27. februar 2013 Michael Hansen-Nord Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse, FAM, OUH Odense Universitetshospital Sundhedsstyrelsen 1. Færre

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Akutlægehelikopter i Jylland

Akutlægehelikopter i Jylland Akutlægehelikopter i Jylland v/ Jes Søgaard Anne Brøcker Susanne Reindahl Rasmussen Marie Brandhøj Wiuff Dansk Sundhedsinstitut Pressemøde Viborg d. 16. april 2012 16. april 2012 1 Akutlægehelikoptere

Læs mere

Etablering af akutafdelinger i Region Sjælland - status og udviklingsperspektiver

Etablering af akutafdelinger i Region Sjælland - status og udviklingsperspektiver Etablering af akutafdelinger i Region Sjælland - status og udviklingsperspektiver Rapport udarbejdet af Kvalitet og Udvikling og Følgegruppen for etablering af akutafdelinger Maj 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Nr. 5. Ved akut sygdom. - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter

Nr. 5. Ved akut sygdom. - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter Nr. 5 Ved akut sygdom - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter 2 Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Den akutte patients møde med sundhedsvæsenet. 7 2. Principper for organiseringen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 23. april 2015 Region Hovedstaden har den 4. februar 2015

Læs mere

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Præsentation af planer i høring Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Først: Lidt om rammerne Nordjyske egne og yderområder Aalborg Vendsyssel Thy-Mors Himmerland Yderområder 2010 2011 2012 2013

Læs mere

Behov for mere ensartede fælles akutmodtagelser LÆGEFORENINGEN. - speciallægen med i front

Behov for mere ensartede fælles akutmodtagelser LÆGEFORENINGEN. - speciallægen med i front LÆGEFORENINGEN Behov for mere ensartede fælles akutmodtagelser - speciallægen med i front Alle akutte patienter, der visiteres til de fælles modtagelser, skal tilses af rette læge på rette tidspunkt. Politikpapir

Læs mere

Alle nyheder Print. Tilbage. Fremad

Alle nyheder Print. Tilbage. Fremad Tilbage Alle nyheder Print Fremad Ugeskr Læger 2012;174(7):398 Odenses nye FAM: Specialisterne i front Et nej tak til akutlæger og et ja tak til specialister i front tvinger lægerne til at arbejde sammen

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Psykiatrien på vej mod 2020 Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Denne pjece er udarbejdet i anledning af, at regionsrådet i Region Nordjylland har sendt Psykiatriplan 2015-2020 i høring

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Akutflow

Projektevaluering. Caretech Innovation. Akutflow 1 Projektevaluering Caretech Innovation Akutflow Deltagere/partnere: Aarhus Universitet Alexandra Instituttet Cetrea Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Herning Aarhus Universitetshospital Regionshospitalet

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

FAKTA OM LANDSSYGEHUSET

FAKTA OM LANDSSYGEHUSET FAKTA OM LANDSSYGEHUSET Mission Landssygehuset yder sundhedstjeneste på højt fagligt niveau. Vi skal udvikle og uddanne vores medarbejdere og understøtte forskning Vision Patienten er i centrum Medarbejderne

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Ledelse af brugerinddragelse

Ledelse af brugerinddragelse Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler 2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Et stramt budget 2015

Et stramt budget 2015 Budget 2015 Et stramt budget 2015 Denne pjece indeholder en kort præsentation af Region Midtjyllands Budget 2015. Du kan få et hurtigt overblik over regionens hovedområder Sundhed, Social, Regional Udvikling

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Der er ca. 76.000 indbyggere i Sønderborg Kommune Disposition Fase 1 Idéudvikling og afklaring Fase 2 Planlægning Fase 3 Implementering

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi Marts 2004 Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi 1. Indledning Formand for den landsdækkende karkirurgiske følgegruppe: Overlæge

Læs mere

Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd

Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd Side 6: Hvordan ser dit amt ud? Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd Psykiatrien i Storstrøms Amt modtager patienter fra hele Storstrøms Amt, der har ca. 260.000 indbyggere. Voksenpsykiatrien

Læs mere

Bilag 1: Regionernes redegørelse om sygehusenes praksis i forhold til kønsopdeling på sengestuer

Bilag 1: Regionernes redegørelse om sygehusenes praksis i forhold til kønsopdeling på sengestuer Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 318 Offentligt (02) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPMBHO Sags nr.: 1400493

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Innovation bør være en kerneydelse i enhver klinisk afdeling,

Innovation bør være en kerneydelse i enhver klinisk afdeling, Innovation bør være kerneydelse i enhver klinisk afdeling Det skaber større værdi for patienterne og udvikler personalet, fastslår ledende overlæge på Radiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

VENTETIDER I AKUTMODTAGELSER

VENTETIDER I AKUTMODTAGELSER VENTETIDER I AKUTMODTAGELSER AKUTUDVALGET (UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBEREDSKAB) MAJ 2012 Side 2 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...3 2. Ventetider i akutmodtagelser og akutklinikker...6 2.1.

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

For hver kompetence skal der være følgende billede:

For hver kompetence skal der være følgende billede: For hver kompetence skal der være følgende billede: 1.Der skal være formuleret et tydeligt forventningsbillede (kende til/kunne udføre.) 2.Der skal være mulighed for at angive medarbejderens egen vurdering

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Notat vedr. Akuthuset i Lemvig, november 2014

Notat vedr. Akuthuset i Lemvig, november 2014 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat vedr. Akuthuset i Lemvig, november 2014 Baggrund Region Midtjylland og

Læs mere

Region Midtjyllands akutplan

Region Midtjyllands akutplan Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland Borgermøde i Ulfborg d. 14. april 2010 Direktør Leif Vestergaard Pedersen Region Midtjyllands akutplan Ønske om at nødvendige speciallæger er til

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Erfaringer og forbedringsforslag efter 15 år som pårørende v. Jens Jørgen Madsen, pårørende og tidl. koncernchef for Grundfos (Teatersalen)

Erfaringer og forbedringsforslag efter 15 år som pårørende v. Jens Jørgen Madsen, pårørende og tidl. koncernchef for Grundfos (Teatersalen) 31. august 2015 Program for læringsseminar 4 NB! Justeringer i programmet kan stadig forekomme! Dato: Onsdag d. 9. og torsdag d. 10. september 2015 Sted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding, tlf.

Læs mere

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU Det Nye Universitetshospital: sammenhængende, bæredygtigt og effektivt byggeri integreret forskning, uddannelse og klinik attraktivt arbejdsmiljø innovative processer

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere