Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling?

Transkript

1 Tak for invitationen til at belyse spørgsmålet: Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling? Professor, overlæge Peter Schwarz Osteoporoseambulatoriet & Forskningscenter for Aldring og Osteoporose, Glostrup Hospital Formand for Lægevidenskabelige Selskaber (LVS)

2 LVS har fokus på emnet: nye organisationsformer indsatsområde i de kommende år Politikpapir ultimo 2012 Årsmøde 25. januar 2013 Passer kitlen til morgendagens sygehus? om de nye organisationsformer Der var optimisme Men der var også eftertænksomhed og måske bekymring

3 Reportage med titlen Mellem primadonnaer og vindmøller på Nyt tiltag: Tænketank med centrale aktører. Lægefaglige og samfundsfaglige perspektiver LVS har et ønske om at følge udviklingen og få input fra den virkelige verden, spotte tendenser og problemstillinger i udviklingen løbende

4 Forandringer er en grundlæggende præmis i sundhedsvæsnet Man kan ikke bade to gange i den samme flod (Heraklit, 500 år f.kr.) Centralisering Færre, større enheder supersygehuse Speciallægen i front! FAM erne Specialeplaner Patienten som bruger Flere elever til færre lærere (YL/speciallægeratio) Og så videre..

5 I en ideel verden rejser vi ad en flod som denne Men det kan også blive sådan en tur og så skal vi være godt forberedt! Fotos venligst lånt fra &

6 Det centrale er og bliver om de nye sygehusstrukturer og den nuværende specialestruktur hæmmer eller fremmer en god faglig udvikling. Og hvilken god faglig udvikling er det, vi taler om? Nogle bud: Engagerede speciallæger, der holder sin viden ved lige, lærer fra sig, forsker, relaterer til den moderne patient, samarbejder på tværs mv. Forskning af høj kvalitet Gode forløb for patienterne En speciallægeuddannelse, der skaber fremtidens engagerede, multikompetente speciallæger Faglige miljøer, der fremmer vidensdeling

7 Fokus på speciallægen Den glade primadonna er en gevinst for sin afdeling/sit sygehus! (Helle Hein, LVS årsmøde) Primadonnaer giver: the extra mile et engagement der ikke slutter kl. 15 faget som livsstil/ hobby Primadonnaer er: Den faglige drivkraft på arbejdspladsen! Hvordan holder man primadonnaen glad? Såre simpelt, men ikke en selvfølge. Recepten er ikke at føje i et og alt Recepten er ledelse, der lytter til fagligheden, også når man får noget at vide, der er besværligt og måske synes umuligt i forhold til driften. Vær old school: Dyrk kalds-etikken i det daglige. Frem et fagligt miljø, hvor der arbejdes for den gode sag!

8 Hvad er alternativet? Skrækscenariet: Kaldsetik erstattes gradvist af håndbogs-etik og 7 til 4-mentalitet Kan vi drive fremtidens sygehusvæsen uden den klassiske fagetik? Kan vi de ansatte i sundhedsvæsnet - nøjes med mindre? Kan patienterne?

9 Fokus på forskningen LVS forskningspolitisk udspil ultimo 2012 på Ledelse skal fremme mulighederne for at forske hele karrieren igennem For mange unge forskere opgiver forskningen, fordi arbejdstilrettelæggelsen ikke tillader at være forsker og kliniker på samme tid. Delestillinger kan være en af løsningerne Gør forskning og klinisk arbejde til gensidigt supplerende størrelser!

10 Ledelse skal sikre lokale forskningsmidler Beløn den gode ide uden unødigt bureaukrati Kortest mulig tid fra tanke til handling fremmer forskning - også på de mindre enheder Ledelse skal fremme mulighederne for privat-offentligt samarbejde om forskning og innovation Dyrk et fagligt miljø, hvor dette samarbejde er legitimt og attraktivt Tænk ud af boksen og gør det muligt!

11 Fokus på patienten Lægens seng bliver patientens seng i de nye supersygehuse Flere steder laves der klynger, som bryder med de klassiske specialedefinerede sengeafdelinger Speciallægen skal komme til patienten, ikke omvendt, hedder det

12 Vi ved reelt ikke endnu om den tænkning virker i praksis - og slet ikke hvordan oplevelsen vil blive modtaget af patienten

13 Risikerer vi at (for-)blive organfikserede, når vi samler relaterede fagområder under samme ledelse? En afdeling, der går fra at være specialedefineret til at være fx klyngedefineret løser næppe noget i sig selv Med mindre fagligheden, forskningen og uddannelsen bevares og styrkes En opfordring til at dele viden undervejs på tværs af afdelinger og regioner! Ansvarsplacering skal afklares

14 Akutområdet er nødlidende Eller er det slet ikke eksisterende? FAM erne er tidens løsen - men også tidens smertensbørn FAM en skulle løse mange problemer, men er blevet stedmoderligt behandlet Der mangler overordnet fokus på: Rekruttering og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft Uddannelsespotentialet i FAM erne Og klassiske problemer som smidige patientforløb fra modtagelse til behandling (færdig i FAM en eller til specialafdeling?) til hjem-igensikkert-og trygt er fortsat ikke løst tilfredsstillende

15 En læge ansat i en FAM har udtalt: Vejen ind i FAM en er en firsporet motorvej, vejen fra FAM en videre i systemet er en gedesti Aarhusiansk forskningsprojekt peger på, at 21 FAM er er tæt på at være 21 forskellige bud på strukturelle løsninger (Ugeskr Læger 2013;175(8):491) Forskellighed er måske ikke i sig selv et problem Men intet tyder på, at strukturelle forskelligheder i sig selv gavner patienterne Skulle vi gøre en indsats for at samle erfaringer på tværs af regionerne og lære af dem helst lidt hurtigt?

16 Fokus på uddannelsen og specialerne En god faglig udvikling hviler på, at fremtidens sundhedspersoner er uddannet så godt som overhovedet muligt De nuværende speciallæger er uddannet inden for de klassiske specialer og den klassiske afdelingsstruktur Der har været tid til faglige afstikkere til andre specialer undervejs. Mon ikke det har været sundt og godt? Det er den specialviden, man i dag baserer klyngedannelserne på i flere regioner

17 Tendensen det seneste årti har været kortere speciallægeuddannelse og mere specialisering (monofaglighed) Fremtidens speciallæger uddannes (måske) i tværfaglige enheder (klynger mv.) og med ultimativt tidspres (4 års-regel)

18 Hvilke speciallæger kommer der ud af det? Vi har set den før men problemet skal ikke ties ihjel Kan patienterne være tjent med (måske) meget snævert uddannede speciallæger? Er det godt nok?

19 Et centralt ledelsesspørgsmål i fremtidens sygehusenheder bør være: Kan vi fortsat fostre speciallæger med tilstrækkelig specialviden, hvis den (i høj grad) specialerelaterede afdeling ikke findes mere? Vil der være tilstrækkelige berøringsflader mellem elev og mester i hverdagen? Hvordan kan man dyrke den faglige specialviden i klyngerne?

20 Og det uhyggelige spørgsmål:

21 Vil vi være nødt til at tage et grundigt kig på den nuværende specialestruktur og evt. justere på antal eller grænseflader? Vi har ikke svarene i dag - men selskaberne, Sundhedsstyrelsen og sygehusvæsnets ledelser bør allerede nu sætte sig sammen og have modet til at stille de ubekvemme spørgsmål Tak for opmærksomheden!