Ladebo. De skæve boliger ved Ladegården. 1. evalueringsrapport

Transkript

1 Ladebo De skæve boliger ved Ladegården 1. evalueringsrapport 1

2 Indhold Baggrund for boligerne og målgruppe... 3 Beliggenhed og arkitektur... 4 Social støtte... 4 Etableringsfasen... 5 Politisk prioritering... 5 Økonomi og muligheder... 5 Boligernes placering i lokalområdet... 6 Driftsfasen... 7 Målgruppe og visitation... 7 Beboernes trivsel og... 7 samspillet internt og eksternt... 7 Tegninger

3 Baggrund for boligerne og målgruppe Baggrunden for byggeriet af de 6 skæve boliger ved Ladegården er, at man i Randers Kommune har oplevet problemer med at finde boliger til en gruppe af socialt udsatte/ misbrugere med en voldelig og problemfyldt adfærd, der bevirker, at de ikke kan rummes i de eksisterende tilbud. Problemerne med disse mennesker kommer til udtryk ved vold, trusler, besiddelse og distribuering af ulovlige stoffer samt en uforudsigelig adfærd mod bofæller og personale. Det er en gruppe af borgere, der ikke magter at tilpasse sig de regler og rammer, der er i et bofællesskab med andre mennesker, samtidig med, at de er så fysisk og psykisk belastede, at de ikke kan klare sig i egen bolig. Karakteristisk for målgruppen er endvidere, at det er mennesker med behov for færre regler, større tolerance, omsorg, bevågenhed og støtte end det, der normalt gives ved udflytning til egen bolig. Pga. deres omfattende misbrug er det vanskeligt at udrede dem for eventuelle psykiske lidelser og derfor også vanskeligt at hjælpe dem i det psykiatriske system. Disse mennesker bevæger sig derfor rundt mellem forskellige forsorgs- og behandlingstilbud, ofte afbrudt af hospitalsindlæggelser, fængselsophold og perioder som funktionelt hjemløs. Formålet med etableringen af boligerne har været at give et tilbud, der kan rumme og fastholde denne målgruppe gennem længere tid, og gennem passende social støtte på længere sigt give disse mennesker en mere stabil tilværelse med et reduceret misbrug, bedre sundhedstilstand, færre konflikter og en generelt højere livskvalitet. 3

4 Beliggenhed og arkitektur For at forebygge voldelig adfærd hos de særligt stimulifølsomme beboere er der i planlægningen af boligerne lagt vægt på en beliggenhed og arkitektur, der sikrer, at beboerne i så vid udstrækning som muligt kan undgå kontakt og ikke i det daglige generes af hinandens nærvær. Boligerne er således opført som enkeltliggende huse med nogle meters afstand, så beboerne ikke kan høre hinanden gennem væggene. Desuden er de placeret på to rækker i en trekant rundt om en græsbevokset jordvold, der hindrer direkte udsyn mellem boligerne og mellem boligerne og den nærliggende institution Ladegården. Stisystemet til boligerne er desuden konstrueret som en trekant, der bevirker, at man kan komme ad flere veje til den samme bolig. Selve boligerne er også konstrueret på en sådan måde, at indkig mellem boligerne undgås. De vinduer, der vender ud mod de øvrige huse er smalle og vandrette og placeret så højt på væggen, at der ikke er noget direkte udsyn. Undtaget er dog et enkelt vindue i henholdsvis køkken og soveværelse, der er tilstrækkelig højt og bredt til at det kan benyttes af eksempelvis bostøttemedarbejdere som flugtvej i forbindelse med konfliktsituationer. De 6 boliger er hver på godt 40 m2 og er handicapvenligt indrettet blandt andet med niveaufri adgang. Boligerne indeholder en lille entré, køkken, bad, soveværelse og stue. De få døre inde i huset er skydedøre, dels for at spare plads, og dels for at sikre tilgængeligheden, hvis en beboer skulle falde om uden selv at kunne komme op igen. På komfuret er der automatisk afbryder, så en glemt tændt kogeplade ikke medfører brand. Hver bolig har desuden i køkkenet egen vaskemaskine og tørretumbler blandt andet for at undgå konflikter mellem beboerne i forbindelse med tøjvask. På grund af den til tider udadreagerende målgruppe har det i første omgang været planen at opføre boligerne som et murstensbyggeri. Efterhånden som det er blevet klart, at boligerne af hensyn til samme målgruppe var nødt til at ligge som enkeltstående huse, blev det dog klart, at et murstensbyggeri var økonomisk urealistisk. I stedet hentedes inspiration i forskellige former for modulbyggeri af træ. Der er i valget af projekt lagt vægt på, at byggeriet, udover at være opført i robuste materialer også skal være æstetisk smukt og signalere hygge og hjemlighed. Selvom boligerne er opført som modulbyggeri, har det været vigtigt at fastholde, at boligerne ikke måtte have et skurvognslignende udtryk. Social støtte Boligerne er placeret i umiddelbar tilknytning til botilbuddet Ladegården. Alle beboere i de skæve boliger modtager 85-bostøtte fra et af tre bostøtteteams, der har base på Ladegården og også leverer støtten til beboerne her. Beliggenheden i nærheden af Ladegården betyder desuden, at beboerne kan gøre brug af Ladegårdens aktivitetstilbud, ligesom det også giver mulighed for kontakt til personale på tidspunkter, hvor bostøttemedarbejderne ikke er på arbejde. Den sociale støtte i boligerne består af hjælp til praktiske opgaver som administration af økonomi, lægebesøg, medicintagning (herunder eventuelt metadon), regelmæssig ernæring, personlig hygiejne, kontakt til pårørende og omverdenen i det hele taget, samt hjælp til rekreative aktiviteter og til et mere socialt liv. 4

5 Etableringsfasen Politisk prioritering I Randers Kommune er der fra politisk side et ønske om så vidt muligt at være i stand til at rumme alle randers-borgere indenfor kommunens grænser. På den baggrund har der gennem hele byggeperioden været god politisk opbakning til projektet. Projektet indgår som et element i Randers Kommunes hjemløseplan, der blev godkendt først af socialudvalget og senere af byrådet i marts 2009 og juni Økonomi og muligheder I den indledende fase af byggeprojektet blev projektet forsinket på grund af vanskeligheder med på den ene side at leve op til Velfærdsministeriets krav til byggeriet og på den anden side at få økonomien til at hænge sammen. Det økonomiske udgangspunkt for byggeriet har hele tiden været, at byggeriet udover støtten fra Velfærdsministeriet skulle finansieres over beboernes husleje, så byggeriet økonomisk set hvilte i sig selv. Samtidig har der været en byggegrund til rådighed for projektet, hvilket betød, at byggeprojektet ikke også skulle finansiere køb af grund. I den første projektansøgning til Velfærdsministeriet var der lagt op til et murstensbyggeri med boliger på cirka 34 m2 liggende umiddelbart ved siden af hinanden på begge sider i en længe. Dette første projektforslag blev ikke godkendt af Velfærdsministeriet. Begrundelsen var, at boligerne dels lå for tæt i forhold til målgruppens udadreagerende adfærd, dels var for små til at kunne modtage tilskuddet på kr. pr. bolig. Endelig blev det vurderet, at huslejen på cirka 3600 kr. var for høj til at målgruppen kunne betale den. Samtidig vurderede kommunens byggetekniske afdeling, at det foreslåede projekt ikke ville kunne holdes indenfor den økonomiske ramme, der var til rådighed. Udfordringen var derfor at reducere omkostningerne til byggeriet kraftigt, samtidig med at boligerne skulle være større og placeres enkeltvis med en vis afstand til hinanden på grunden. For at løse denne udfordring blev der i stedet skitseret et projekt med små enkeltliggende huse i træ. Et byggeri i træ er billigere, og det lette materiale passer desuden æstetisk fint til de små boenheder. Af ulemper er naturligvis, at der må forventes forholdsvis store vedligeholdelsesudgifter på byggeriet sammenlignet med, hvad de ville have været, hvis boligerne havde været opført i mursten. Udbudsmaterialet blev sendt til firmaer med erfaring i modulbyggeri for også på denne måde at holde udgiftsniveauet nede. Dette viste sig i byggefasen at være en stor fordel også rent tidsmæssigt, idet boligerne kunne bygges næsten færdige i indendørs monteringshaller på trods af en meget lang og kold vinter og blot skulle samles og have den sidste finish ude på byggegrunden. Det nye projekt med boligerne placeret enkeltvis på grunden krævede også en gentænkning af fællesfaciliteternes udformning. I det oprindelige projekt var fællesfaciliteterne placeret i den ene ende af bygningen. Fællesfaciliteterne omfattede vaskeri og kontorfaciliteter til personalet. I det nye projekt udgøres fællesfaciliteterne af et hus, der er indrettet helt som de øvrige 6 huse. For at undgå konflikter mellem beboerne, er det fælles vaskeri droppet, og i stedet er der monteret vaskemaskine og tørretumbler i hver enkelt bolig. Fælleshusets primære funktion er derfor mødeaktiviteter. Desuden vil der være mulighed for på et senere tidspunkt at omdanne fælleshuset til en regulær bolig, hvis der er behov for det. Det blev af kommunens byggetekniske afdeling vurderet, at byggeprisen ikke kunne komme under den, der var blevet beregnet som den maksimale ud fra de givne forudsætninger - projektmidler på pr. bolig og en husleje på cirka 3000 kr. pr. bolig pr. måned. Byggeriet blev derfor udbudt i omvendt licitation med en fast samlet byggepris. Denne udbudsform stiller store krav til udbudsmaterialets specificering og præcisering af, hvad byggeprojektet skal omfatte, så man undgår uoverensstemmelser om, hvorvidt diverse udgifter er indeholdt i ud- 5

6 budsmaterialet eller ej. Der er i den forbindelse kommet visse uforudsete udgifter på byggeprojektet. Blandt andet en forholdsvis stor udgift til ekstra brandsikring, idet det ikke i udbudsmaterialet var præciseret nok, at den givne målgruppe kræver en sådan ekstra brandsikring. Boligernes placering i lokalområdet Boligerne er placeret i et villakvarter lidt udenfor centrum i Randers. Placeringen er valgt af den primære årsag, at der var plads på en grund, hvor der i forvejen lå et botilbud til misbrugere den alternative boform Ladegården. Boligerne er derfor placeret med Ladegården beliggende på den ene side, psykiatrisk hospital på den anden side, og på den tredje side et villakvarter, som Ladegården i forvejen har et godt forhold til. Idet byggeriet er placeret på samme grund som Ladegården og derfor kan ses som en udvidelse af denne, har der ikke været afholdt borgerhøringer eller beboermøder i forbindelse med byggeriet. Der har ikke fra lokalområdets side været udtrykt utilfredshed med projektet. 6

7 Driftsfasen Målgruppe og visitation Visitationen til tilbuddet varetages af en central visitator i samarbejde med Ladegårdens personale. I princippet kan selv meget tunge borgere visiteres til boligerne, men der lægges i visitationen vægt på en vis variation i beboersammensætningen, så beboerne samlet set ikke er for belastede fysisk, psykisk og adfærdsmæssigt herunder typen af misbrug. Boligerne er blevet udlejet i løbet af perioden august november Af de første 6 beboere er der 5 mænd og 1 kvinde, hvilket matcher fordelingen inde på selve Ladegården. Der er altid et vist pres eller konkurrence om de få kvinder i de sociale institutioner, og sådan er det også her. Det er dog ikke så stort et problem, at man har vurderet det nødvendigt at skille de to køn. Derudover har der været trusler og tilløb til slagsmål mellem to af de mandlige beboerne i boligerne, men det har ikke udartet, og for tiden er der ro. elle overtrædelser indgår i den daglige dialog, medarbejderne har med beboerne. Lovovertrædelser politianmeldes dog. Ladebos beboere har adgang til Ladegården hver dag i tidsrummet kl til kl Der er blandt andet tilbud om at beboerne i Ladebo kan deltage i Ladegårdens morgensamling med morgenmad hver dag kl alle ugens 7 dage. Det benytter flere af beboerne sig af. Beboerne i Ladebo har desuden mulighed for at deltage i visse af Ladegårdens aktiviteter til jul, påske, sommerfest og høstfest. Det er varierende, hvor meget denne adgang benyttes. En af beboerne i Ladebo er valgt ind i Ladegårdens brugerråd, og der holdes jævnligt brugerrådsmøder med beboerne i husene. Beboerne har foreslået navnet Ladebo til de nye huse. Forslaget er godkendt af socialudvalget og Ladegårdens bestyrelse. Halvdelen af beboerne i boligerne er stofmisbrugere på substitutionsbehandling. Den anden halvdel er alkoholmisbrugere. Det skaber ikke umiddelbart problemer, at de to brugergrupper bor side om side. Beboernes trivsel og samspillet internt og eksternt Beboerne er glade for deres huse og lader til at trives godt i dem. Indtil videre har de ikke beboet husene så lang tid maksimalt 3-6 måneder. Det er derfor ikke muligt at konstatere, hvilken indvirkning det på sigt vil få for beboernes trivsel og velbefindende at bo i boligerne. I samspillet mellem beboerne ser det umiddelbart ud til, at den konfliktforebyggende arkitektur fungerer efter hensigten. Indtil videre har der ikke været nogen nabokonflikter. Der har heller ikke været problemer med, at boligerne overtages af gæster udenfor boligerne, selvom der ikke er lavet særlige foranstaltninger for at undgå det. Boligerne har et sæt husregler, der sætter rammerne for adfærden i boligerne. Brud på husreglerne arbejdes der pædagogisk med, så eventu- Personalefællesskabet mellem Ladegården og Ladebo sikrer, at der alle ugens 7 dage er faguddannet personale til rådighed for brugerne. Personalefællesskabet medvirker desuden til en høj grad af ansvarsfølelse i personalegruppen i forhold til den pædagogiske og sundhedsfaglige opgaveløsning i Ladebo. Ladegårdens medarbejdere opsøger beboerne i husene hver dag, hvor der så er kontakt af varierende længde. Medicin og substitutionsmedicin deles ud af medarbejdere for at sikre beboernes sundhed. Beboerne i Ladebo køres til diverse lægebesøg for at sikre deres sundhedstilstand. Samspillet med de lokale handlende og naboerne fungerer fint. Administration og vedligeholdelse af boligerne Ladebo administreres af Lejerbo, der også administrerer de øvrige boliger, Randers Kommune har (almene ældreboliger mv.). Indtil videre fungerer det tilfredsstillende. Indtil videre har det været leverandøren af husene der har tages sig af reparationer og funktionelle problemer. Ladegårdens pedel bruger ind i mellem tid på småreparationer som faktureres til boligforeningen. 7

8 8

9 9

10 10

11 11

12 Randers Kommune Social- og Arbejdsmarked Laksetorvet 8900 Randers C 12