(Beck-) mellem Bürger og Bourriaud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "(Beck-) mellem Bürger og Bourriaud"

Transkript

1 (Beck-) mellem Bürger og Bourriaud En litteraturhistorisk avantgardediskussion forsøgt applikeret på Claus Beck-Nielsen ( ) (2003) Afsluttende fri skriftlig eksamensopgave i Litteraturhistorie 3 Liv Sandvad Kudahl Københavns Universitet, juni 2008

2 Indhold 1.Indledning....side 3 2. Avantgarde - en litteraturhistorisk periode? side 3 3. Introduktion til Claus Beck-Nielsen ( ). En biografi side 6 4. Bürgers historiske avantgarder...side 8 5. Bourriauds relationelle æstetik.. side Bürger og Bourriaud forsøgt applikeret på Biografi...side Konklusion og vurdering.side 16 Litteratur side 18 2

3 1. Indledning Peter Bürgers anerkendte, men også meget omdiskuterede definition af avantgarden fra Theorie der Avantgarde (1974) er brugbar, men ikke 100 % på nyere litteratur hvorfor? Det spørgsmål sidder jeg ofte med, når jeg læser nyere dansk litteratur eller er vidne til happenings af en Pablo Llambias eller en Claus Beck-Nielsen. For de nævnte værker går, modsat Bürgers krav til avantgarden om at tage afstand fra Institution Kunst, i clinch med institutioner indefra, og diskuterer institutionen, kunstnerens og publikums forhold til hinanden her og nu og i hverdagen, i stedet for at opstille utopier, der peger ud af øjeblikkets situation. Hvad er argumentet for at intervenere indefra, når man i stedet kan afholde sig fra overhovedet at interagere med institutionen, som Bürger fordrer? Den diskussion er interessant, og jeg har med denne opgave sat mig for at se nærmere på nogle af de debattører, der har diametralt forskellige syn på især avantgardekunsts relation til institutionerne. Jeg tager afsæt i en problemformulering, der lyder: hvordan får vi revideret Bürgers avantgardedefinition (som jo holder et stykke ad vejen, idet den indeholder en række også i dag anvendelige begreber til at afgøre litteraturens rolle i samfundet), så den bedre matcher nutidens værker? Jeg vil med udgangspunkt i et konkret litterært værk og en tilhørende og ganske enkel tese: Claus Beck-Nielsen ( ). En biografi 1 er avantgarde! undersøge, hvilke af Bürgers greb, der er anvendelige, og hvilke der bør revideres. I opposition til Bürger har jeg blandt en række nyere avantgardeteorier udvalgt Nicolas Bourriauds teori om relationel kunst, idet den netop diskuterer Bürgers begreber om kunstens relation til institutionen og til publikum, imens han samtidig indfører nye avantgardekrav og begreber, som bedre begriber nutidskunstens avantgardestrategier. Min opgave er struktureret som først en opridsning af en avantgardedebat i dansk kontekst, Brostrøm versus Kolding-skolen, som gerne skulle motivere, hvorfor jeg senere i opgaven bringer netop Bürger og Bourriaud på banen i et forsøg på at problematisere avantgardedefinitionerne. Jeg kan nemlig med det samme afsløre at hverken Bürgers eller Bourriauds teori alene afdækker avantgardetrækkene i Biografi. Således ender min opgave ud i en diskussion mellem Bürger og Bourriaud i forsøget på at placere Biografi i forhold til avantgardeteorierne og i forhold til litteraturhistorien. Mit mål med denne struktur er udover at undersøge hvorvidt Biografi er avantgarde, også at underbygge post-bürger-avantgardeteoretikernes idé om at avantgarde ikke er en periode, men en modal tilgang til samfundet omkring kunstinstitutionen. Hvorvidt denne modale tilgang tager afstand fra eller interagerer med institutionen, skal jeg i det følgende undersøge. 2. Avantgarde en litteraturhistorisk periode? En bred betegnelse for avantgardelitteratur er alt, hvad der kan betegnes som nybrud i forhold til perioden før. Det er f.eks. sådan Pil Dahlerup bruger det i sin introduktion til New Literarity, hvor 1 Claus Beck Nielsen: Claus Beck-Nielsen ( ), en biografi, Gyldendal, Herefter omtaler jeg for kortheds skyld værket som Biografi. 3

4 hun stiller avantgarde og genbrug over for hinanden som centrale udvælgelseskriterier, når man skal skrive litteraturhistorie. 2 Således er ikke kun litteratur fra anden halvdel af det 20. århundrede avantgarde, men også navne som Bønnelycke (med sin revolverskudshappening i 1919) og Broby (som blev anklaget af ordensmagten for utugtighed i forbindelse med udgivelsen af Blod i 1922) ekspressionistiske nybrud i det 20. århundrede og længere tilbage er f.eks. renæssancen at betragte som et enormt nybrud, idet paradigmeskiftet omkring Guds død og humanismen sejr allerede annonceres her. Avantgarde som epokalt begreb forudsætter, som det måske allerede kan anes ud fra disse eksempler, en paradigmatisk, modal definition, og den disciplin har mange, også danske, litteraturhistorikere igennem det 20. århundrede forsøgt sig udi. Dette er ikke stedet for en større panoramisk redegørelse for de forskellige positioner i denne debat, jeg vil derimod blot trække de to vigtigste poler op: Brostrøm anno 1959 og Kolding-skolen ved Borup og Mai anno Debatten drejer sig om Torben Brostrøms modernismedefinition som Kolding-skolen hævder, er en konstruktion, der frasorterer en række værker med avantgardistiske træk. Spørgsmålet i konflikten går på kanoniseringen af danske forfattere og digtere i perioden efter 1965, hvor Kolding-skolen hævder at Brostrøms modernismekonstruktion ignorerer vigtige navne (Koldingskolen har her især kig på de mindre kanoniserede navne Laugensen, Turéll og Høeck). Brostrøms artikel Det umådelige mådehold 3 er blevet betragtet som værende lige så epokegørende et programskrift for modernismen (især konfrontationsdigtningen) som Brandes Hovedstrømninger 4 blev for Det Moderne Gennembruds litteratur. Brostrøms tone er da heller ikke så forskellig fra Brandes, når han revser det danske mådehold, og kritiserer en række danske digtere for at mangle enten talent eller mod. Brostrøm annoncerer til slut i artiklen, hvad virkelig modernisme indebærer: Hvad er da modernisme? En bestræbelse for at trænge ind og ned i det menneskelige, fremmest i de egne, som ikke har været bevidst behandlet af ældre digtere. Den sker på baggrund af erfaringer fra moderne psykologi, erkendelse af det ændrede verdensbilledes menneskelige konsekvenser, dvs. at registeret er udvidet og mennesket er dybere og farligere, i en tid, hvor religiøse, etiske, politiske, sociale normer er under forvandling. Digteren erkender, at dette har kunstneriske følger og søger at finde et formsprog, der dækker hans erkendelse. 5 Citatets to nøgleord er formsprog og erkendelse. Formsproget falder ind i den nykritiske læsemodel, hvor alt i den litterære tekst skal kunne samles i et punkt og hvor f.eks. Eliots objektive korrelat 6 fungerer som compassion værktøj mellem afsender og modtager. Afsenderens erkendelse skal via værkets særlige struktur ramme modtageren, hvilket kun kan ske hvis værket er rest-løst efter endt analyse. Nøgleordet erkendelse hænger tæt sammen med 2 Dahlerup: New Literarity, in: Kultur & klasse, vol. 92, 2001, p Torben Brostrøm: Det umådelige mådehold (1959), in: Modernismen til debat, Gyldendal, Georg Brandes: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur, Gyldendal, Brostrøm, p Jf. T.S. Eliot: Hamlet and his Problems, in: The Sacred Wood, Faber and Faber, 1997, p. 85 4

5 dybdepsykologien, hvor Anne Borup peger på dette Brostrøm-citat: For den nutidsbestemte holdning er den modernistiske teknik just en karakteristisk metode [ ] Modernismen indbefatter [ ] den særlige poetiske dynamik som er uundværlig for god poesi, og som man også kalder erkendelse. 7 Nykritik og dybdepsykologi er altså værktøjer i forståelsen af modernismen. Brostrøms definition dækker især 2. fasemodernismens projekt, og undervisningssystemet har uddannet mange nykritiske tekstlæsere ud fra Brostrøms krav til det grænsesprængende, men enkeltstående, totalt afgrænsede værk, som kun kan forstås og erkendes via nærlæsningsstrategier og hvis størrelse og analyse- åbningstid, som det hånligt er blevet påpeget, netop passer ind i en undervisningslektion. 8 Problemet er imidlertid ifølge Kolding-skolen, at Brostrøms definition har sat sit markante præg på den institutionaliserede litteraturlæsning, og videre, at definitionen slet ikke er stærk nok som definition, derfor er Brostrøms modernisme en modernismekonstruktion, som Borup skriver. Til erstatning indfører Kolding-skolen det åbne felt, som er en digtning, der afstår fra samklangen mellem form, indhold og samtid; man søger ikke at skabe overensstemmelse mellem indre og ydre, og man afviser kravet om samtidsstemte eller aktuelle genrer og former. 9 I dette åbne felt, som både gør op med og trækker på Bürger, hvilket jeg senere skal vise, kan også Beck-Nielsen og den forfattergeneration, som Lars Bukdahl har kaldt den kaotiske degeneration fra tiden omkring årtusindskiftet være med. 10 Forfattergenerationen anno 2000 skriver nemlig ikke værker, der kan analyseres færdige, men tværtimod trækker de på Situationistisk Internationales idé om det situerede værk, et værk i proces. Brostrøm kræver altså et lukket værk, hvis funktion er erkendelse, imens Koldingskolen har en mere åben definition, som også gør plads til mindre afgrænsede og mere eksperimenterende værker, når det kommer til form og indhold. Med denne korte introduktion til danske modernisme- og avantgardediskussioner håber jeg at have åbnet op for problematikken og mit fokus på, hvorvidt Biografi kan kaldes avantgarde. Som jeg har peget på, har avantgarden flere ansigter, som både er afhængige af betragterens modale krav, men også af betragterens historiske ståsted. Bürgers teori har f.eks. rod i 68 -oprøret, imens Bourriauds teori er barn af informations- og kommunikationssamfundet, på samme måde som Brostrøm og Kolding-skolen også vurderer modernismen forskelligt på grund af deres forskellige historiske ståsteder. Før startskuddet til min analyse og diskussion lyder, skal det i tråd med Koldingskolens Brostrøm-kritik bemærkes, at denne opgave heller ikke kan undgå at blive en konstruktion, 7 In Vindrosen, vol 4, 1963, p.319, jeg citerer dog fra Anne Borup: Den danske modernismekonstruktion. Ud af modernismen ind i litteraturen, in: Modernismen til debat, Gyldendal, 2005, p Brostrøms indvirkning på den pædagogiske nærlæsning i undervisningssystemet foregik bl.a. på et dansklærermøde på Askov Højskole, samt via andre danske nykritikeres massive markedsføring, som det bl.a. beskrives hos Finn Stein Larsen: Nykritik, in: Litteraturens tilgange, Academica, 2005, p , og hos Borup p Jf. Borup, p Som Lars Bukdahl påpeger in Generationsmaskinen, Dansk litteratur som yngst , Borgen, 2004, p. 473, hvor han gør opmærksom på at Claus Beck-Nielsen primært er dramatiker, og at det kan fornemmes på værker som Biografi. 5

6 for jeg har truffet nogle valg og har herved udeladt en hel række avantgardeteoretikere, for tydeligt at kunne fremhæve to meget forskellige teorier, Bürgers og Bourriauds. Jeg synes et sådant komparativt fokus er mere interessant og skaber bedre grobund for diskussion, end en forkromet, panoramisk gennemgang af alle teorier på markedet. Jeg har selvfølgelig valgt teoretikere med omhu og ud fra et kvalificeret gæt om at de kan belyse Biografi på en relevant måde. Her først en intro til Biografi: 3. Introduktion til Claus Beck-Nielsen ( ) Omslaget af Biografi opfylder ved første øjekast en række formalia for forlagsudgivelser og for genren biografi: Claus Beck-Nielsen ( ) er titlen på det 207 sider lange værk inden i omslaget, som er udgivet på Gyldendal under genreangivelsen En biografi. Vender vi bogen får vi i bagsideteksten kort ridset biografiens narrative forløb op, dog i en noget dramatisk tone, som vi f.eks. kender den fra tv-programmer som Sporløs teasere. Dette værks teaser lyder: En dag i december 2000 tog forfatteren Claus Beck-Nielsen det karakteristiske Beck- ud af sit navn, han forlod lejlighed, kone og barn og gik på gaden som Claus Nielsen, manden uden personnummer. Det blev begyndelsen til en tragedie. Denne tragedie uddybes: Biografien CLAUS BECK-NIELSEN ( ) er et forsøg på at fortælle den sande historie. Hvordan kan det gå så galt, som det går? Et menneske kommer til verden, lever og er pludselig en dag gået bort. Hvem var han egentlig? spørger man. Og prøver at se ham for sig. Men han er der ikke. Han er væk. Allerede her aner læseren formentlig, at dette ikke er en almindelig biografi, for det patosfyldte og filosofiske spørgsmål i andet afsnit af bagsideteksten følger ikke det sædvanlige biografitonefald. Her bevæger teksten sig over i en litterær diskurs, og efter endt læsning af værket, forstår vi noget bedre bagsidetekstens spil på både biografi- og fiktionsgenre. Biografi er dokumentation for en række faktiske begivenheder (happenings/ performances), som er sket i et faktisk foreliggende tid og rum, København, vinteren Værkets interessante tvetydighed findes ikke så meget på det narrative niveau, som skrider traditionelt kronologisk frem - vi følger Claus Beck-Nielsens transformation over mod at blive mere og mere Claus Nielsen. Tvetydigheden er stærkere i disse to spørgsmål. 1. hvor går grænsen mellem fiktion og virkelighed?, som jeg kommer ind på lidt senere, og 2. hvad fungerer mest identitetskonstruerende?: Er det samfundets uskrevne vurdering af at et menneske med personnummer er et menneske i systemet, eller er det det evt. personnummerløse individs opfattelse af sig selv, der gælder? Spurgt med Austins talehandlingsteori 11 : Er systemets performative cpr.nr.-navngivning af mennesket, (i stil med performativen Det nyfødte barn tildeles hermed cpr.nr. XXXXXX-XXXX ) vig-tigst for individets identitetsdannelse eller er det menneskets egne konstativer (f.eks. konstativerne jeg er mig eller jeg er i verden ) der indikerer individets identitet? Er det 11 Austins talehandlingsteori (og Searles viderudvikling) har jeg hentet hos: Anne Marie Bülow-Møller: Pragmatik. In: Sprog og sprogbeskrivelse, Samfundslitteratur, 2003, p.210 6

7 betegnelsen (signifiant), menneske eller Claus Nielsen, eller det betegnede (signifié), mennesket, personen bag navnet Claus Nielsen, der er vigtigst? Og skal det nødvendigvis være muligt at afgøre, hvorvidt fællesskab-ets sproglige definition eller individets egen sproglige konstruktion af identitet har mest at skulle have sagt? 12 I anden del af Biografi lyder det f.eks: I virkeligheden, tænker jeg, var det kun de pro-fessionelle repræsentanter for Systemet, der tvivlede på Claus Nielsens identitet (og eksistens), den-gang han endnu gik omkring i byens gader. Alle andre narkomaner, ludere, folkekirkelige hjælpe-re, fod-gængere, bilister og duer tog ham for givet. I virkeligheden er det helt naturligt at tage et andet menneske for givet. 13 Sådanne diskussioner lægger Biografi altså op til, og under genrebetegnelsen biografi tages således hele spørgsmålet om egenidentitetskonstruktion versus fællesskabet som ramme for identitetsdannelse op til diskussion. Mit fokus i denne opgave er dog ikke at undersøge denne problematik, da jeg har valgt en mere litteraturhistorisk end sociologisk optik, selvom de to ting nu spiller tæt sammen i nyere litteraturhistoriske teorier, især i avantgardediskussionen. Jeg finder det relevant at ridse disse tematikker op, fordi jeg mener værket er litterært, især ved sine sprogfilosofiske overvejelser, men også at værket er avantgarde, fordi Claus Nielsens-performancen intervenerer i samfundet og sætter lup på mediernes indflydelse på enkeltindividets verdensopfattelse. Som Susanne Christensen skriver: Nielsen rammer dette lille narrativ med samme virkning som et desautomatiserende bombenedslag.for der kommer jo intet ud af det, det får aldrig konsekvenser alligevel, narrativet om verdens uretfærdighed gør intet andet end at skabe trygge læsere. Og det er denne tryghed som Nielsen rammer med sin perfor-mance, hans intention er ikke at afdække nogen Sandhed om den sociale uretfærdighed i verden, hans performance er primært rettet mod mediernes måde at fortælle historier på og de læsere som beror sig på denne virkeligheds-repræsentation ja, som abonnerer på den, dag efter dag, de læsere som varmer sig ved den og som ved hvem de selv er defineret op imod denne fjerne sorte skygge, verdens uretfærdighed. 14 Christensen peger her på Biografis egentlige ærinde og metode: kritik af medierne via interaktion med medierne. I Biografi stjæler medierne da også billedet. Biografi fremstår som en mediemontage bestående af en række delelementer, som jeg kort vil præsentere, for at få på plads hvilke genrer værket bevæger sig inden for. Selve beskrivelsen af Claus Nielsens liv på gaden, performancen, slutter med kapitel I, hvorefter resten af Biografi, kapitel II-VII fungerer som den receptionshistorie der fulgte Claus Nielsens performance, altså om reaktioner, virkning og konsekvenser. Bogen igennem er indsat materiale fra dagblade og formiddagsblade: I kapitel I findes artikler fra dagbladet 12 Derridas kritik af Saussures forskelstænkning spiller ind på min brug af begreberne signfié og signifiant. Her støtter jeg mig til Bo Jørgensens udlægning af Derridas Differance in: Bo Jørgensen: Illusionens oprindelse oprindelsens illusion, Slagmark 47, 2006 (min version er uden sidetal), p. 3 i artiklen 13 Biografi, p Susanne Christensen: Hvem er bange for neoavantgarden? Avantgardestrategier i skandinaviske prosaværker på 90- og 00-tallet, Mastergradsopgave i almen litteraturvidenskab, Høsten 2006, Universitetet i Bergen. Hentet online 29/ på: https://bora.uib.no/bitstream/1956/2034/1/masteroppgave_%20christensen.pdf, p. 50 7

8 Information skrevet af Claus Beck-Nielsen om Claus Nielsens liv på gaden. De senere kapitler henter deres receptionshistorie i læserbreve, og følger, hvordan sløret langsomt løftes for at Claus Nielsen er en performance, og hvordan især avislæsere og socialarbejdere er ærgerlige på kunstens vegne og diskuterer de moralske og etiske aspekter ved at snyde Systemet på kunstens vegne. Til at redigere de mange indlæg fra debatten om Claus Nielsen, har Biografi også indsat en instans, der i og med værkets genremæssige tvetydighed, biografi eller fiktion, også er tvetydig, dvs. både forfatter og fortæller. I forordet introducerer han sig, og hævder som det er set ofte i litteraturhistorien, sin egen troværdighed, men indrømmer samtidig umuligheden i at skrive en biografi. Utroværdig bliver han også, fordi han er anonym og gemmer sig bag ved et c/o Helge Bille. Tilbage på forsiden kan vi da også konstatere, at Biografi ikke angiver nogen forfatter. Ingen tager således ansvar for det skrevne, men samtidig ligger fortolkningen lige for, for det er en umulighed for et menneske at fortælle et andet menneskes livshistorie, og muligheden for selvbiografi er lige så håbløs. Rolf Sindø forklarer bevægelsen således: CB-N radikaliserer nemlig den selvbiografiske utopi, at fortælle et liv som en sammenhængende beretning, hvor der er retning, styrelse, mening og i yderste instans skæbne. Han får beretningen til at fremstå parodisk. Selvbiografiens ældste ambition, at skrive ærligt og lige op ad erindringens realitet punkteres dermed»indefra«. 15 Med denne intro til værkets genremontage, fortællerstemmer og interaktion med medierne og med publikum håber jeg således at have klarlagt de i værket og for denne opgave vigtigste manøvrer, når det gælder avantgardestrategier. Før teoretikerne kommer på banen, vil jeg citere forvalteren af boet efter Claus Beck-Nielsen som hos Sindø på kort form definerer Biografi som et værk i uafgørligheds-zonen. Sindø skriver: Hvordan hænger disse disparate størrelser [bl.a. en ironisk fortællerinstans i et biografisk værk] sammen? Pointen er, at det gør de ikke, og det skal de ikke, for bogens narrative rum er nemlig i modsætning til selvbiografien ikke retrospektivt, men processuelt: En del af en fortløbende helhed, som man kan kalde livsværket»claus Beck- Nielsen«. Et forløb hvor alt sprog og liv, kunst og skæbne flyder sammen. 16 Det er den processuelle tilgang og denne uafgørlighedszone, Peter Bürger har idiosynkrasier imod, og som Nicolas Bourriaud fordrer af et avantgardeværk. Herunder følger først Bürgers avantgardedefinition. 4. Bürgers historiske avantgarder Peter Bürgers Theorie der Avantgarde (1974) 17 kredser om to væsentlige avantgarde-parametre, nemlig modsætningsparrene autonomi over for Lebenspraxis samt organisk værk over for uorganisk værk, som jeg i det følgende vil præsentere. 15 Rolf Sindø: Min egen historie, mine egne rædsler. Interview med en afdød. In: Ildfisken, vol. 30, 2003, p Ibid. 17 Peter Bürger: Theorie der Avantgarde, Frankfurt,

9 Bürgers hovedtese vedrørende avantgardekunsten er, 18 at den skal sprænge værkets grænser mod omverdenen. Værkets autonome og institutionelle position skal brydes, efter princippet om kunstens ophævelse i Lebenspraxis. Kunsten skal være en del af hele livet, ikke en isoleret afdeling af samfundet, som den vi f.eks. går ind i, når vi besøger Statens Museum for Kunst, eller åbner en biografi udgivet på Gyldendal (!), men det institutionelle aspekt peger også på kunsten i Institution Kunst, dvs. som rammerne for hvad kunst skal være for publikum i det borgerlige samfund. Bürger tager altså afsæt i en kritik af det borgerlige samfunds måde at placere kunsten i institutionelle rammer, dvs. adskilt fra Lebenspraxis. Det avantgardistiske værk er i modsætning hertil ikke autonomt, men indgår i Lebenspraxis og de historiske avantgarders projekt er Kunst in Lebens-praxis zurückzuführen. 19 Bürgers sondring mellem det organiske og det uorganiske værk falder i hans optik ud til det uorganiske værks fordel her findes den efterspurgte avantgarde. Om det organiske værk gælder det nemlig at det sucht die Tatsache seines Produziertseins unkenntlich zu machen. 20 Og dette værkets spor af produktionen er altså nødvendigt at fremvise, for publikum skal erkende værket som artefakt, og det gør publikum ikke, hvis værkets tilblivelse er sløret. Bürger fremhæver som eksempel på et uorganisk værk montagen: Das montierte Werk weist darauf hin, dass es aus Realititätsfragmenten zusammengesetz ist. 21 Som Susanne Christensen påpeger, fremtvinger det uorganiske værk også nye receptionsmåder i stedet for at afsøge værkets formbetydning i hermeneutisk forstand tvinges vi nu til at forstå værket ud fra dets konstruktions-principper. 22 At receptionsmåderne er synlige, er med til at gøre værket uorganisk og det netop, hvad der sker i Biografi, hvilket jeg kommer nærmere ind på i et senere afsnit. Konkluderende på denne introduktion, gælder det for avantgarderne altså ikke om at annullere kunst, men om at indføre antikunst/virkeliggjort kunst, som kan fungere som bevidstgørende om den gamle kunsts diskurser. Bürgers ståsted og tonefald ligger ikke langt fra Frankfurterskolens. Både Walter Benjamins proklamering af Der autor als produzent 23 og Adornos visioner om et bevidstgjort frem for et bevidstløst publikum og hans kritik af massemediernes bedøvende (jf. Bürger, der kalder det organiske kunstværk for falsk forsonende) virkning, 24 går Bürger således et langt stykke ad vejen i takt med. Bürgers afsæt i 68 ernes verdensopfattelse og 18 ifølge Bürger opfylder kun Dada, futurisme og surrealisme, de såkaldte historiske avantgarder, kravene, men i Theorie der Avantgardes receptionshistorie er kravene blevet efterprøvet på andre ismer, genrer og både på billedkunst og litteratur 19 Citeret fra Hjartarson: At historisere den historiske avantgarde, in: En tradition af opbrud, Spring, 2005, p Citeret fra Falkenstrøm: Avantgarde og avantgardelyrik, in: Modernismens historie, Akademisk Forlag 2003, p Ibid. 22 Christensen, p Som Falkenstrøm påpeger in: Claus Falkenstrøm Det er poesi og manifest, Dansk avantgardelyrik i det 20. århundrede, Ph.d-afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, 2003, p. 26. Falkenstrøm henviser til: Walter Benjamin: Der Autor als Produzent (1937) in Gesammelte Schriften Vol. I/II, Adorno udøver denne kritik in bl.a. Theodor W. Adorno: Fjernsyn som ideologi, in Kritiske modeller, Rhodos,

10 især kritikken af herskende autoritære diskurser, som masserne hævdes underlagt, påvirker i høj grad hans teori om avantgardekunsten som en revolutionær aktør. På dansk og nutidig grund finder vi faktisk støtter af Bürgers klassiske avantgardeidé om kunst som liv og aktion, bl.a. hos Anne Marie Mai i forbindelse med Kolding-skolens kritik af modernismekonstruktionen, som jeg præsenterede i et tidligere afsnit, hvor hun fremhæver en række kunstnere som ikke er kanoniseret i modernismen, for deres ideer om kunst som liv- og aktionsform [som] faktisk var til stede før politiseringen, tidligt i 1960 erne som en del af opbruddet fra modernismen. 25 Citatet er taget er hentet i en anden sammenhæng (hvor Mai forsøger at trække en alternativ litteraturhistorie med tilhørende kanon op som modsvar til modernismekonstruktionens kanon), men min pointe med at citere hende her, er at illustrere manøvren i hendes modernismekonstruktionsafvisning, hvor hun fremhæver bl.a. Jørgen Leth for sine netop sine i Bürgersk forstand avantgardistiske teser om en ny aktiviserende og ritualiserende kunst. 26 Med et sådant udblik til hvordan Bürgers teori kan bruges som belæg i enkelte litteraters forsøg på at ændre kanonen for modernisme ved at pege på avantgardistiske træk hos af modernismekonstruktionen oversete kunstnere, vil jeg i det næste afsnit beskæftige mig med en teori, der gør radikalt op med Bürgers ideer om især autonomiprincippet, den franske litteraturkritiker Nicolas Bourriauds relationelle æstetik. 5. Bourriauds relationelle æstetik Den franske kurator og kunstteoretiker Nicolas Bourriauds stiller sig med sit begreb relationel kunst i opposition til Bürgers idé om at institutionel autonomi og Lebenspraxis skulle være hinandens modpoler. Som Marianne Ping Huang formulerer det så forlænger [den relationelle kunst] avantgardernes bestræbelser på at forbinde kunst og livspraksis, men den gør det i en genfortolkning af bl.a. det teleologiske historiesyn, som avantgarderne (og teorierne om dem) er blevet kritiseret for. 27 Bourriauds vigtigste pointer vedrører den interaktionelle sfære samt begrebet mikroutopi, som jeg her vil gøre rede for. Undervejs vil jeg påvise den dobbelte bevægelse i Bourriauds argumentation, idet han både linker til og afviser Bürgers avantgardedefinition. For Bourriaud er dialogen og kommunikationen med publikum i centrum. Bourriaud argumenterer i hovedværket L esthetique relationelle (1998) 28 for Muligheden af en relationel kunst en kunst, hvis teoretiske horisont snarere er de menneskelige interaktioners sfære og dens sociale kontekst end bekræftelsen af et autonomt og privat, symbolsk rum vidner om en radikal omvæltning 25 Anne Marie Mai: The thrill of it all, In: Modernismen til debat, Gyldendal, 2005, p Ibid. 27 Marianne Ping Huang. Taktik og utopi i kunst og institution, En relationel genfortolkning af avantgardernes kritiske praksis. In: En tradition af opbrud, Spring, 2005, p Jeg anvender en dansk oversættelse: Nicolas Bourriaud: Relationel Æstetik, Det Kongelige Danske Kunstakademi,

11 af de æstetiske, kulturelle og politiske mål, som den moderne kunst har sat i gang. 29 Den interaktionelle sfære vil jeg, som jeg også gjorde i mit introduktionsafsnit til Biografi, forklare som liggende i forlængelse af Derridas opløsning af Saussures forskelstænkning, mellem repræsenterende og repræsenteret (signifiant og signifié). Derrida underbygger Bourriauds pointe om at kunst traditionelt har skullet repræsentere virkeligheden, og handle om virkelighed imens den relationelle kunst i stedet handler i verden, dvs. både er en del af det repræsenterede og det repræsenterende og at strukturalisternes idé om at verden kun kan forstås i binære modsætningspar, dvs. via forskelstænkning samt den medfølgende værdihierarkisering 30, er hermed sat til vægs, idet det med avantgarden ikke længere er ufint og lavere rangerende at agere i verden (modsat f.eks. romantikkens favorisering af en kunst isoleret fra verden). Den interaktionelle sfære, mellemrummet mellem aktørerne indbyrdes og mellem aktører og institutioner er det interessante for den moderne kunsts udøvere. Værket opererer inden for de mellemmenneskelige forholds sfære, og temaet bliver kontakt og taktilitet. 31 Om avantgardens mikroutopier (i modsætning til Bürgers teleologiske totalutopier) skriver Bourriaud bl.a., at avantgardens opgave ikke er at patruljere som spejdere, jf. avantgardebegrebets militære konnotationer, og forberede og bebude en fremtidig verden, i dag skaber den [avantgarden] modeller til mulige universer. 32 Bourriaud hævder altså at modernismens teleologiske dimension er død 33, hvilket jeg forstår som en afvisning af de tyske kritikere Asholt og Fähnders idé om avantgarde som helhedsudkastets utopi. 34 Bürgers telos og totaler i avantgardekunsten afvises altså af Bourriaud, som taler om mikroutopi på denne måde: Det, som værkerne frembringer er relationelle rum/tider, mellemmenneskelige erfaringer, der forsøger at frigøre sig fra den tvang, der lå i ideologien om massekommunikationen [læs: Frankfurterskolen samt Bürgers kritik af massemedierne]; det, som frembringes, er på en vis måde steder, hvor der udvikles alternative socialiteter, kritiske modeller, øjeblikke af konstrueret selskabelighed. 35 Citatet indeholder således en kritik af Bürgers idé om en overordnet utopi, og indfører ideen om mikroutopier, som fremkommer i værkets processuelle tilbliven og i interaktionen mellem aktører. Bürger opstiller altså modsætninger med værdihierarki (avantgardekunst er lig med Lebenspraxis og det autonome værk i den institutionelle sammenhæng er ikke værdigt til betegnelsen), imens Bourriaud sætter modsætningerne i relation og hævder at avantgardeværket findes i mellemrummet mellem publikum, kunstner og institution. Bürgers pointe er, at avantgarden har et telos, 29 Bourriaud, p Jf. Jacques Derrida: Semiologi og grammatologi, in: Strukturalisme, Rhodos, 1970, p Bourriaud, p Bourriaud, p Ibid. 34 Som Jan Rosiek citerer in: Avantgardens genkomst?, in: Modernismen til debat, Gyldendal, 2005, p Bourriaud, p

12 og at revolutionen er utopisk. Bourriaud hævder at revolutionen ligger i mikroutopien, for det er revo-lutionerende, hvad der sker i interaktionen mellem publikum, kunstner og institution. For Bürger har værket et telos (et slutprodukt, en utopi), men det er ikke muligt at bevæge sig derhen (det ligger i selve definitionen af begrebet utopi), imens Bourriauds foretrukne værk er i proces, dvs. i bevægel-se, men ikke mod et bestemt resultat, for kunsten ligger i det relationelle, interaktionelle, procesuelle, i det Marcel Duchamp har kaldt kunstkoefficienten og som Bourriaud henviser til her: Et vellykket kunstværk stræber altid hinsides sin simple tilstedeværelse i rummet; det åbner sig for dialog, for diskussion, for den form for mellemmenneskelig forhandling, som Marcel Duchamp kaldte kunst-koefficienten, og som er en tidslig proces, der udspiller sig her og nu. 36 Angående Bürgers begreber autonomiprincip og Lebenspraxis er der altså stor uenighed Bürger og Bourriaud imellem. Når det gælder begreberne organisk versus uorganisk, er Bourriaud til gengæld parat til at følge Bürgers sondring og værdihierarkisering. Bourriaud er også fortaler for det uorganiske værk som værende mere avantgardistisk end det organiske. Hvor Bürger betoner værkets Produziertseins synlighed, betoner Bourriaud, i forbindelse med sin tilslutning til Duchamps begreb kunstkoefficient, at denne forhandling [den mellemmenneskelige mellem publikum, kunstner og institution] foregår i en transparens, der karakteriserer den som produkt af menneskeligt arbejde: faktisk viser (eller antyder) kunstværket på én gang sin fabrikations- og produktionsproces, sin position i udvekslingernes spil, den plads eller funktion det tildeler beskueren, og endelig kunstnerens skabende adfærd [ ]. 37 I diskussionen om organisk versus uorganisk er der generelt mere konsensus mellem avantgardeteoretikerne de fleste opponerer, som vi ser Bourriaud gøre det, imod Bürgers krav om autonomiprincip og Lebenspraxis i deres kritik, imens der synes enighed om ideen om det uorganiske værk det autonome værk kritiseres jo netop hos Bürger for sin afrundethed, som sløver publikums bevidsthed om kunstens funktion. Relationel kunst kan heller ikke undgå at fremvise sin tilbliven, da publikum selv udgør en stor del af værkets tilblivelse. Eksempelvis deltager læserbrevsskribenterne i Biografi ikke kun efter Claus Nielsen-happeningen som en del af receptionshistorien, de deltager imens happeningen er i proces. Biografis Produziertsein kommer jeg mere ind på i næste afsnit. Konkluderende er den vigtigste forskel på Bourriaud og Bürger, at Bourriaud afviser Bürgers ide om utopi og teleologi til fordel for mikroutopi og interaktionel relation som målet i sig selv. Bourriauds avantgardeopfattelse vil jeg i det følgende spille ud mod Bürgers, hvilket i praksis vil foregå som en afprøvning af begrebernes gyldighed på ét værk, Biografi. Jeg er altså i gang med en stærkt kvalitativ undersøgelse, men jeg vil hævde at den er gyldig som resultat der er nemlig masser af belæg for Biografis avantgardestatus i Biografis receptionshistorie 36 Bourriaud, p Ibid. 12

13 6. Bürger og Bourriaud forsøgt applikeret på Biografi Jeg vil her afprøve den række krav til avantgarden, Bürger henholdsvis Bourriaud opstiller, på Biografi. Jeg vil komme ind på de begrebspar, jeg har præsenteret i de to forudgående afsnit, autonomi Lebenspraxis ( relationel æstetik), organisk uorganisk samt utopi mikroutopi. Først: er Biografi et autonomt værk? I Bürgersk optik, ja, for værket befinder sig i en institutionel ramme: Biografi er udgivet på et velanset forlag og er som sådan et indrammet værk, man kan konsumere i sin lænestol, dvs. med dette lidt klodsede billede, isoleret fra Lebenspraxis. Svaret er samtidig nej, værket er ikke autonomt, for indholdet af romanen er kun dokumentation for den happening, der ligger forud, og som netop intervenerede i både institutionerne og i Lebenspraxis. Bourriaud ville sige, at Biografi er avantgardistisk af netop den grund, at værket sætter spørgsmålstegn ved relationen mellem værk, kunstner, institution og publikum, hvilket især receptionshistorien i Biografis anden halvdel vidner om. I et par læserbreve lyder det f.eks.: Som socialarbejder og en der har været i kontakt med Claus Beck-Nielsen [ ] føler jeg behov for og vel også at jeg og andre interesserede har krav på at få at vide, hvad motivet bag hele seancen har været [ ]hvad er egentlig den dybere mening og lidt senere: Hvis missionen fra Claus Beck-Nielsens side, har været ud fra et medmenneskeligt synspunkt, så mener jeg at han er dumpet. 38 Publikum er uvidende om at de agerer i et kunstværks tilbliven, dvs. man kunne hævde at de ikke er publikum endnu, og at de først bliver det, da de debatterer de etiske aspekter i kunstværket, efter at de omsider er blevet bevidste om deres position som ufrivilligt publikum til en performance. Læserbrevsskribenternes krav om en mening og en mission med performancen er som snydt ud af næsen på Bürgers krav om et telos for værket, men Biografi er et detournement af den klassiske avantgardediskurs om helhedsudkastets utopi. Som Huang skriver: [De nyeste avantgardeprojekter] genererer mindre paroler eller manifester end de genererer analyser, refleksioner og især spørgsmål, som det tager lang tid at svare på. 39 Og netop herved bliver publikum inddraget i værket, for uden deres reaktion, har værket ikke status af kunst. Relationen mellem værk og publikum er selve forudsætningen for kunst. Bourriauds mikroutopi er at sammenligne med Beck-Nielsens uafgørlighedszone, idet det hos Beck-Nielsen pointeres, at hvis der absolut skal være et mål, er det at rykke den yderste grænse, for hvor»liv«slutter og»kunst«begynder. 40 Biografi forsøger ikke at fortælle en på forhånd tilrettelagt historie (som følger f.eks. berettermodel og velplacerede signaler i teksten, som peger mod et fastlagt budskab, som læseren så kan slutte sig til), men at arrangere verden, skabe nogle regler og muliggøre nogle møder, sådan at historier kan opstå, som det 38 Biografi, p. 89 (min markering med fed. Klammerne har jeg citeret direkte) 39 Huang, p Jf. Sindø, p

14 formuleres hos Sindø. 41 Således er Biografi et koncept, indenfor hvilket man kan studere individers og institutioners interaktion. Huang parafraserer Bourriaud, når hun definerer mikrotopi, og dermed et værk som Biografis hensigt, som et særligt tids-rum for ikke-teleologisk analyse og kritik 42, hvilket kunne være et modsvar i læserbrevsdebatten i Biografis afsnit II. Så vidt spørgsmålene om autonomi Lebenspraxis og utopi mikroutopi. Hvorledes forholder det sig med Biografis status som organisk uorganisk værk? Hos Bürger ender vi i samme paradoks som i forsøget på at definere, hvorvidt Biografi er et autonomt værk eller ej, idet Biografi jo fremstår som et færdigt, ja ligefrem indbundet værk, men baggrunden for værkets tilblivelse, dets Produziertsein og konstruktionsprincipper skinner klart igennem. Konstruktionsprincipperne skinner ikke kun igennem i metakommentarer om individets eksistens via sproghandlinger osv. fra fortællerens side, nej også mediernes artikler omkring fænomenet Claus Nielsen er en stor del af værkets tilbliven, og netop montagen af elementer fra virkeligheden uden for kunsten er en af Bürgers foretrukne avantgardestrategier. 43 Som publikum bliver vi klar over, at værket er et artefakt, idet Biografis mest patosfyldte sekvenser netop er parodier på mediernes fremstilling af ofre for systemet. I Biografis sammenhæng bliver offerhistorien latterlig, og læseren bevidstgøres om mediernes passiviserende virkning. Biografi udnytter genrernes forskellige patosniveau, dvs. mediernes fremstilling af Claus Nielsen-sagen med Claus Beck-Nielsens pragmatiske dagbogsoptegnelser i afsnit III, hvor det bl.a. lyder: Jeg fortalte hende [sin kone] om Claus Nielsen. Hun synes, det er en god ide. Vi blev enige om, at det skal være ét døgn ad gangen, fra kl. 8 til kl. 8, præcis 24 timer. Så kan det lade sig gøre, uden at det går ud over hendes liv og hendes arbejde. 44 Her drøftes happeningens konstruktionsprincipper som i enhver anden familieforhandling: hvilke rammer og hvad kan lade sig gøre, når happeningen skal indgå i et meget konkret foreliggende Lebenspraxis. For kunstneren er happeningen et redskab i en undersøgelse af nogle vilkår i relationerne mellem systemet og individet han starter en kædereaktion, da han sætter figuren Claus Nielsen i spil. For medierne er happeningen (inden afsløringen) en tragisk historie, som der følges op på. Historien skriver sig selv, den er i proces. Kunstneren bruger sig selv som det subjekt, der skubbes rundt mellem instanserne, og performancen, inklusiv mediernes dækning, former sig herefter. Da historien, som en del af performancen, ender med at blive afsløret som værende en performance, får læserne ikke bare et chok, men de bliver tvunget til at forholde sig til den mikroutopi, performancen udsiger. Læserne må altså forholde sig til den uafgørlighedszone, der er mellem virkelighed og fiktion og hvorimellem forholdet ikke længere kan betragtes som stabilt. Som 41 Sindø, p Huang, p Jf. Bürger: Das montierte Werk weisst darauf hin, dass er aus Realitätsfragmenten zusammengesetz ist. Es durchbricht den Schein von Totalität. Die avantgardistische Intention der Zerstörung der Institution wird so paradoxerweise im Kunstwerk selbst realisiert. Citeret fra Falkenstrøm, 2003, p Biografi, p

15 Christensen skriver: Og alt dette fordi der ingen ordentlig afrundet afslutning er på Nielsens performance, værket stopper bare, der er ingen konklusion. Claus Nielsen holder bare op med at være Claus Nielsen fra det ene øjeblik til det andet og verdens sociale uretfærdighed eller det sociale systems intolerance kommenteres ikke eksplicit med et forudsigeligt Dér kan I bare se! Men den sprække som er opstået i de glatte medieoverflader er dér, og den tryghed på sig selv og verden, som avislæseren ellers føler, forbliver forrykket, forstyrret, rystet. 45 Bürgers vision om at ruske op i de døsige mediekonsumenter lykkes altså, men vejen ad hvilken er en anden end den Bürger foreskrev. For yderligere nuancering må Bourriaud inddrages: Med Bourriauds ord er værket i proces, og det fremstår ufærdigt med en masse ubesvarede spørgsmål. Og Biografi simulerer da også at den skrives synkront med at performancen foregår. Ifølge Bourriaud kan et værk ikke planlægges derimod må der fastlægges nogle rammer, indenfor hvilke man undersøger relationerne mellem værkets grænser mod publikum og mod institutionen. Perspektiverende til Bourriaud kan konceptkunstneren Jakob Boeskovs definition af begrebet fiktionisme bruges til at forklare Biografis litteraturhistoriske og avantgardemæssige status: Fiktionisme er en helt ny type af kunst: Fiktionismens mål er at skabe ny realitet og give eksempler på fremtiden i dag. Et fiktionistisk værk skabes ved: 1. at forestille sig en mulig fremtid 2. at forestille sig et produkt fra denne fremtid 3. at skabe dette produkt 4. at præsentere produktet i dag 5. at dokumentere reaktionerne 46 Flere dele af denne anvisning viderefører andre litteraturhistoriske ideer, men kan, som de her er sat sammen, bruges til at præcisere, hvordan netop sammenstillingen af flere litterære manøvrer gør Biografi til et avantgardeværk, både epokalt; denne syntagmatiske sammenstilling af litterære elementer er ikke set før, og modalt; nogle elementer er helt nye. Boeskov trækker for det første på genren det avantgardistiske manifest, idet han at i deklarativ forkynder, at fiktionismen er ny. Videre trækker han på Bürgers ide om et telos for avantgardekunst, men indsætter et mål i tråd med Bourriauds mikroutopi: at skabe en ny realitet, dvs. konstruere nogle rammer (det er det Beck-Nielsen gør sammen med sin kone i eksemplet i mit afsnit ovenfor). At give eksempler på fremtiden i dag trækker i øvrigt på 3. fasemodernisten Hans Jørgen 45 Christensen, p Citeret fra Huang, p

16 Nielsens idé om litteraturen som et eksempel 47 og på science fiction-genrens utopier og dystopier. Biografi tematiserer identitetsspørgsmålet i det moderne samfund, sådan som det også er set gjort hos f.eks. Svend Åge Madsen, og giver ud fra nutidens tendenser eksempler på en mulig fremtid. Så vidt Boeskovs fiktionismemanifest, men hvordan fungerer det i praksis? Fiktionismemanifestets fem punkter gennemløber jeg her med henblik på at karakterisere Biografis tilblivelse: En mulig fremtid (1) og et produkt i denne fremtid (2) er i Biografis tilfælde en fremtid, hvor individet ikke defineres ved sit nummer i systemet, men ved noget andet, f.eks. ved sine handlinger. I Biografi skabes produktet (3), Claus Nielsen, og produktet præsenteres (4) i medierne samt konfronteres med de sociale nødforanstaltninger (varmestuer, politistationen mv.). Sluttelig dokumenteres reaktionerne (5) ved genoptryk af læserbreve og ved at en fortællerstemme integreres i værket. Boeskovs femtrinsraket forener altså Bürgers, Bourriauds og Biografis avantgardestrategier i et samlet begreb, fiktionisme, som jeg kun kan tilslutte mig. Efter denne forsøgsvise applikation af Bürger og Bourriaud på Biografi, kan jeg konkludere at Bürgers begreber fungerer åbnende for en diskussion om værkers forhold til og opgør med institutionen, men så snart man vil beskrive et værk som Biografis interaktion med ikke kun institutionerne, bl.a. forlag, gallerier og dagblade, men også med publikum før og efter performancens afsløring, må Bürger suppleres op med nyere teori. Bourriauds ideer om relationel æstetik kan bruges til nærmere at definere, hvad det er, der foregår i mellemrummet mellem institution, kunstner og publikum, nemlig det mellemrum, som indeholder selve værket. I dette mellemrum eksisterer Biografi, og Biografi kan altså kaldes avantgarde i nyere avantgardistisk forstand, men ikke 100 % i Bürgersk forstand, hvilket Bürger da også selv nægtede som en mulighed for kunst efter de historiske avantgarders storhedstid med surrealismen, futurismen og dadabevægelsen. Ærgeligt er det, at Bürger ikke medtog de med Theorie der Avantgarde nogenlunde samtidige Situationistisk Internationales aktioner i sin definition det ville have åbnet for øget fokus på det relationelle aspekt allerede hos Bürger, men det kom altså først med bl.a. Bourriaud, hvorfor jeg med denne undersøgelse mest af alt kan kalde Biografi for avantgardistisk i Bourriaudsk forstand. 7. Konklusion og vurdering Brostrøms og Kolding-skolens diskussioner om efter hvilke kriterier man vurderer modernistisk og avantgardistisk kunst var min indgang til en dansk diskussion af de internationale avantgardekrav. Brostrøms ideer var at sammenligne med Bürgers, imens Kolding-skolen både trækker på Bürger og Bourriaud. I Kolding-skolens åbne felt kan Biografi forholdsvis nemt indplaceres: Biografi afstår, som Kolding-skolen fordrer, fra at indordne sig under tidens genrer og fra at få form, indhold og 47 Jf. Hans Jørgen Nielsen overvejelser omkring digtet som værende udelukkende et eksempel, eller en tilfældig tekst, og ad den vej komme væk fra den særlige atmosfære af følelsesfuldhed og højtid som klæber til digt. In: Anonymitetens formverden omkring den konkrete prosa, Vindrosen, vol. 3, 1966, p

17 samtid til at gå op i en højere enhed. Biografi gør tværtimod nærmest nar af nutidens populære genre, biografien. Biografi er i Bürgersk forstand uorganisk og i Bourriaudsk forstand relationel. Biografi befinder sig nemlig i mellemrummet mellem institution, kunstner og publikum. Med Boeskovs ord er Biografi, som jeg har vist, et eksempel på fiktionisme. Biografi er trods sin uorganiske form ikke umiddelbart avantgarde i Bürgersk forstand, især ikke fordi Biografi dyrker samspillet frem for opgøret med institutionerne. Samspillet er til gengæld nærmest forudsætningen for nyere avantgardeteorier, Bourriauds relationelle kunst heriblandt. Kunst skal intervenere i institutioner og snyde publikums vante kunstopfattelse, dvs. grænserne skal brydes indefra, hvilket jeg kunne konkludere er Biografis projekt. En indvending til ulempe for mit fokus på primært to teoretikere, frem for et bredere felt af teoretikere, som f.eks. kunne have inkluderet navne som Guy Debord eller Hal Foster, er, at hverken Bürgers eller Bourriauds teorier er litteraturhistoriske de er kun teorier om avantgardens modale karakter, og det er derfor mit primære fokus i denne opgave. En anden opgave kunne komparativt have fokuseret på avantgarden i forhold til modernismen eller på den danske avantgardes udvikling fra Bønnelycke over Broby og Laugesen til i dag. Jeg valgte Bürger og Bourriaud for at diskutere kunstens rolle i samfundet i dag, og med særligt henblik på prosaværket Biografi for at anvende teorierne til konkret analyse, og jeg synes egentlig at være lykkedes med projektet, for vha. min indplacering af Biografi mellem Bürger og Bourriad har jeg, udover at få bekræftet min tese om at Biografi er avantgarde, fået eksemplificeret hvad Bürger og Borriaud forventer sig af kunsten: Biografi er et uorganisk værk, som i Bürgersk forstand er autonomt, men som Bourriauds relationelle æstetik alligevel forsvarer, for Biografi relaterer, intervenerer, investerer og involverer sig i samfundets institutioner og i publikum. 17

18 Litteratur Adorno, Theodor W.: Fjernsyn som ideologi, in: Kritiske modeller, Rhodos, 1972 Beck-Nielsen, Claus: Claus Beck-Nielsen ( ), En biografi, Gyldendal, 2003 Benjamin, Walter: Der Author als Produzent, in: Gesammelte Schriften vol. I/II, 1974 Borup, Anne: Den danske modernismekonstruktion. Ud af modernismen ind i litteraturen, in: Modernismen til debat (red. Borup mfl.), Gyldendal 2005 Bourriaud, Nicolas: Relationel æstetik, Det Kongelige Danske Kunstakademi, 2005 Brandes, Georg: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur, Gyldendal, 1972 Brostrøm, Torben: Det umådelige mådehold, in: Modernismen til debat (red. Borup mfl.), Gyldendal 2005 Bukdahl, Lars: Generationsmaskinen, dansk litteratur som yngst , Borgen, 2004 Bürger, Peter: Theorie der avantgarde, Frankfurt, 1974 Bülow-Møller, Anne Marie, Sprog og sprogbeskrivelse, Samfundslitteratur, 2003 Christensen, Susanne: Hvem er bange for neoavantgarden? Avantgardestrategier i skandinaviske prosaværker på 90- og 00-tallet, Mastergradsopgave i almen litteraturvidenskab, Universitetet i Bergen, Høsten Hentet online 29/ på: Dahlerup, Pil: New Litterarity, in: Kultur & Klasse, vol. 92, 2001 Derrida, Jacques: Semiologi og grammatologi, in: Strukturalisme, Rhodos, 1970 Eliot, T.S: Hamlet and his Problems, in: The sacred wood, Faber and Faber, 1997 Falkenstrøm, Claus: Avantgarde og avantgardelyrik, in: Modernismens historie (red. Gemzøe og Stein Larsen), Akademisk Forlag, 2003 Falkenstrøm, Claus: Det er poesi og manifest, Dansk avantgardelyrik i det 20. århundrede, Ph.d-afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, Hentet online 29/ på: Hjartarson, Benedikt: At historisere den historiske avantgarde, in: En tradition af opbrud (red. Ørum m.fl.), Spring, 2005 Huang, Marianne Ping: Taktik og utopi i kunst og institution, in: En Tradition af opbrud (red. Ørum m.fl.), Spring, 2005 Jørgensen, Bo: Illusionens oprindelse - oprindelsens illusion, in: Slagmark, vol. 47, 2006 Mai, Anne Marie: The thrill of it all, in: Modernismen til debat (red. Borup m.fl.), Gyldendal, 2005 Nielsen, Hans Jørgen: Anonymitetens formverden, in: Vindrosen, vol. 3,

19 Rosiek, Jan: Avantgardens genkomst?, in: Modernismen til debat (red. Borup m.fl.), Gyldendal, 2005 Sindø, Rolf: Min egen historie mine egne rædsler, interview med en afdød, in: Ildfisken, vol. 30, 2003 Stein-Larsen, Finn: Nykritik, in Litteraturens tilgange (red. Fibiger m.fl.), Academica,

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

2002-2004 Deltager i det SHF-finansierede forskningsnetværk Avantgardens genkomst og aktualitet (Nationalt forskningsnetværk)

2002-2004 Deltager i det SHF-finansierede forskningsnetværk Avantgardens genkomst og aktualitet (Nationalt forskningsnetværk) Anne Borup (f. 1959) CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelse Cand.mag i nordisk og filosofi fra Center for Nordiske Studier, SDU, 1996. Ph.d. fra Institut for Litteratur, Kultur og Medier, SDU, 2000.

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Claus Beck-Nielsen, I presume?

Claus Beck-Nielsen, I presume? Claus Beck-Nielsen, I presume? En undersøgelse af avantgardestrategier, samfundsintervention og etnografisk metode i Claus Beck-Nielsen (1963-2001). Bacheloropgave af Christina Yhman Kaarsberg 1 Indhold

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES FORORD Denne bog handler om moderne dannelse. Den undersøger, hvordan dannelse kan tænkes og udfoldes i det moderne, og hvordan identitetsdannelse er tæt forbundet med dannelsen af æstetiske og sociale

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 Michael Würtz Overbeck VINDEREN AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 PÅ ÅRHUS Michael Würtz Overbeck modtog onsdag d. 25. april Publikumsprisen

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

LITTERATURENS BEGREBER. Lars Tonnesen og Andreas Tonnesen

LITTERATURENS BEGREBER. Lars Tonnesen og Andreas Tonnesen Lars Tonnesen og Andreas Tonnesen LITTERATURENS BEGREBER G Y L D E N D A L S G Y M N A S I A L E O P S L A G S B Ø G E R LITTERATURENS BEGREBER Lars Tonnesen Andreas Tonnesen G Y L D E N D A L S G Y M

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022

Læs mere

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain Livshistorie kan skabe forståelse

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Hvornår i udviklingsforløbet laves papirprototyper?

Hvornår i udviklingsforløbet laves papirprototyper? Papirprototyper Af Julia Gardner, UNI-C Papirprototyper er et billigt og ekstremt nemt redskab til at få præcist feedback fra kommende brugere uden at skrive en eneste kodelinje. De sætter fokus på brugernes

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

AT august 2016 / MG

AT august 2016 / MG AT 3.1 2016 august 2016 / MG OVERORDNET EMNE Grænser TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 33 Introduktion til forløbet 34 Vejledning i valg af sag og fag Vejledning i valg af sag og fag Frist

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Moderne dansk litteratur (7,5 p) VT 2013 NODB07

Moderne dansk litteratur (7,5 p) VT 2013 NODB07 Moderne dansk litteratur (7,5 p) VT 2013 NODB07 Praktisk information: Du kan få svar på praktiske spørgsmål enten ved at besøge universitetets hjemmeside www.lu.se eller henvende dig til studenterekspeditionen.

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere