Notat om kemisk kortlægning i Lindved Indsatsområde. Intern rapport udarbejdet af Else N. Sørensen og Benny Andersen, Naturstyrelsen 2011

Transkript

1 Notat om kemisk kortlægning i Lindved Indsatsområde Intern rapport udarbejdet af Else N. Sørensen og Benny Andersen, Naturstyrelsen

2 Indhold 1 Indledning Grundvandets kvalitet grundvandskemien Grundvandstyper Nitrat Sulfat NVOC Ammonium Methan Klorid Ionbytning og forvitringsgrad Arsen og nikkel Pesticider og andre miljøfremmede stoffer Ny undersøgelsesboring DGUnr Referancer...25 Bilag Bilag

3 1 Indledning Nærværende notat beskriver kort den kemiske tilstand i Lindved Indsatsområde. Vurderingen af grundvandets kvalitet bygger på alle de grundvandsprøver, der var tilgængelig i JUPITER i september / oktober De fleste prøver, der indgår i vurderingen, er udtaget af vandværkerne, som følge af den lovpligtige kontrol af grundvandets kvalitet. De er suppleret med grundvandsprøver udtaget i forbindelse med kortlægningen af Lindved Indsatsområde. I forbindelse med grundvandskortlægningen er der lavet en undersøgelsesboring - DGUnr /1/, hvor der er udtaget en vandprøve fra hvert af de 4 indtag. Dette giver mulighed for at vurdere den kemiske variation i forhold til dybden på dette sted. For at få en bedre flademæssig dækning med kemiske oplysninger i forbindelse med kortlægningen er der i sommeren 2010 udtaget vandprøver i eksisterende boringer. Der er primært taget prøver fra boringer, hvor der ikke findes tidlige analyser, eller hvor analyserne er ældre end 5 år. Hovedvægten er lagt på boringer i det nordlige område, dels fordi der her er flest huller i dæklagene, og dels fordi der i den sydlige del er mangel på boringer, der kunne prøvetages. Det var planlagt at udtage prøver fra alle 3 filtre i Lindved Vandværks indvindingsboring DGUnr Men det var ikke muligt at udtage en vandprøve fra det nederste indtag, idet indretningen af vandindvindingen fra indtag 2 hindrede adgang til det nederste indtag. I tabel 1.1 ses, hvilke boringer, der er prøvetaget i forbindelse med kortlægningen i Lindved Indsatsområde..Den geografiske placering af prøvestederne er vist på figur 1.1. DGUnr Indtag Prøvedato Bemærkning & Ny undersøgelsesboring Ny undersøgelsesboring Ny undersøgelsesboring Ny undersøgelsesboring Uldkærvej 33 - Ingen tidligere prøve Højgårdvej 2 - Ingen tidligere prøve Lindved Vandværk - Seneste prøve fra TRE-FOR, Gl. Hornstrupvej - Ingen tidligere prøve TRE-FOR, Skovvej ved Kirkebyvej - Ingen tidligere prøver Lindved Vandværk - Ingen tidligere prøver Lindved Vandværks indvindingsindtag - Flere tidligere prøver Lindved Vandværk - Ingen tidligere prøver, Men ikke mulig at tage en vandprøve Ribelundvej 5 - Ingen tidligere prøver Tabel 1.1 Boringer og indtag hvorfra der er analyseret en vandprøve i forbindelse med kortlægning i Lindved Indsatsområde. Resultaterne ligger i JUPITER. 3

4 . Figur 1.1. Boringer hvorfra der er udtaget 12 vandprøver i forbindelse med kortlægningen i Lindved Indsatsområde. I DGUnr og , er der udtaget prøver i henholdsvis 4 og 2 filtre. Alle vandprøverne udtaget i forbindelse med kortlægningen er overført til JUPITER. Det samme gælder de gamle prøver, som Miljøcenter Århus modtog fra vandværkerne efter Trin 1 kortlægningen. 4

5 2 Grundvandets kvalitet grundvandskemien Den kemiske sammensætning af grundvandet indeholder information om, hvilke processer der foregår i den umættede zone og i grundvandsmagasinet, og dermed også hvilke sedimenter grundvandet har været og er i kontakt med. Den kemiske sammensætning kan anvendes til at vurdere grundvandets alder, og give et indtryk af, hvor godt beskyttet grundvandsmagasinet er mod påvirkning fra jordoverfladen f. eks. fra nedsivning af nitrat eller miljøfremmede stoffer som f.eks. pesticider. Oplysninger om grundvandets kemiske sammensætning i Lindved Indsatsområde stammer fra undersøgelsesboringer og vandværkernes boringskontroller. Den geografiske fordelingen af grundvandsprøver ses på figur 2.1 Figur 2.1 Boringer hvor der findes grundvandsprøver (udtræk fra JUPITER oktober 2010, suppleret med Solekær boringerne). Den røde linje viser Lindved indsatsområde. 5

6 2.1 Grundvandstyper Med udgangspunkt i Geo-vejledning 6 /2/ er vandkvaliteten i hver boring kategoriseret. Ifølge vejledningen kan grundvandet inddeles i forskellige vandtyper baseret på grundvandets indhold af en række parametre (ilt, jern, methan, nitrat og sulfat), der dels afspejler grundvandets redoxforhold. Forvitringsgraden er også med til at definere vandtypen. Jo mere forvitringsgraden overstiger en værdi på ca. 1,2, jo mere overfladepåvirket er vandet. Vandtype A (iltzonen) indeholder betydelige mængder af opløst ilt samt nitrat og sulfat. Et højt redoxpotentiale bevirker, at denne vandtype ikke indeholder jern eller methan. Der er som oftest tale om meget ungt grundvand fra magasiner i ringe dybde. Vandtype A er ikke ionbyttet, og forvitrings-graden er normalt høj. Grundvandsmagasiner med vandtype A er stærkt påvirket af forholdene på jordoverfladen, og er derfor sårbare overfor nitrat, klorerede opløsningsmidler samt visse pesticider, da disse stoffer nedbrydes langsomt eller slet ikke i oxideret miljø. Aldersmæssigt formodes grundvand af type A at være 0-30 år. Vandtype B (nitratzonen) indeholder ikke ilt, men nitrat (NO 3 ) som oxidationsmiddel. Der forekommer typisk højere koncentrationer af sulfat på grund af den nitratreduktion som sker ved reaktion med mineralet pyrit (FeS 2 ). Grundvandsmagasiner med vandtype B er sårbare overfor nitrat, men især sårbare overfor klorerede opløsningsmidler og visse pesticider, da disse ikke kan nedbrydes i svagt oxideret miljø. Nitratsårbarheden afhænger af jordlagenes ubrugte pulje af nitratreducerende stoffer (pyrit og organisk materiale). Aldersmæssigt antages grundvand af type B at være år. Vandtype C (jern- og sulfatzonen) er ilt- og nitratfrit, mens jernindholdet er > 0,2 mg/l. Sulfat vil sædvanligvis også være forhøjet i den øverste del af zonen (> 20 mg/l), men ved overgangen til vandtype D, forekommer der sulfatreduktion. Sulfatreduktion producerer bikarbonat, hvilket medfører en faldende forvitringsgrad. Er sulfatindholdet ikke stabilt, men stigende, er det tegn på tiltagende påvirkning fra overfladen. Grundvandsmagasiner af type C findes ofte på noget større dybde end magasiner med vandtype A og B. Almindeligvis er denne zone godt beskyttet mod nitratforurening, og generelt ses forurening sjældent i denne vandtype. Hvis forurening forekommer skyldes det ofte utætte boringer. Aldersmæssigt er grundvand af type C sjældent ældre end 50 år. Vandtype D (methanzonen) er ilt- og nitratfrit, og pga. sulfatreduktion er indholdet af sulfat lav (< 20 mg/l). Methan indholdet er over 0,1 mg/l. Ionbytningen er ofte høj. Grundvand i denne zone er godt beskyttet mod nitrat, mens nedbrydeligheden af en eventuel forurening med olie/benzinstoffer vil være dårlig, da der ikke er ilt tilstede. Det er den mest reducerede vandtype, som oftest er gammelt grundvand fra dybe magasiner. Grundvand af denne type formodes generelt at være væsentligt ældre end 50 år. I tabel 2.1 er vist en oversigt over de 4 vandtyper. Vandtype Redoxzoner Redoxforhold A Iltzone Oxideret vand med ilt og nitrat B Nitratzone Svagt oxideret vand uden ilt men nitratholdigt C Jern / Sulfatzone Reduceret vand, Sulfatindhold > 20 mg/l, jern > 0,2 mg/l D Methanzone Stærkt reduceret, Sulfatindhold < 20 mg/l og Sulfid- og/eller methanholdigt Tabel 2.1. Vandtype oversigt 6

7 Figur 2.2. Seneste vandtype (udtræk fra JUPITER suppleret med oplysninger fra Solekær boringerne) Baggrundskortet er et ikke magasinspecifikt potentialkort. I Lindved og området vest herfor (se figur 2.2) findes vandtype A i boringer, der er filtersat i overfladenære, kvarteære magasiner. Disse grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat og andre forureninger. I det øvrige område med vandtype C og D, er grundvandmagasinerne er mindre sårbare overfor nitrat og andre forureninger. Vandtype C forekommer i både de kvartære og de miocæne magasiner. Mens Vandtype D kun forekommer i de miocæne magasiner. 7

8 2.2 Nitrat Nitrat i grundvandet stammer hovedsagligt fra diffus udvaskning af gødning, husdyrgødning fra landbrugsarealer og fra deposition fra luften. Under naturarealer kan der også udvaskes nitrat, som stammer fra deposition og fra nedbrydning og omsætning af organisk stof, men udvaskningen er langt mindre end under landbrugsarealer. Den overskydende nitrat, vil med regnvandet sive ned gennem jorden og eventuelt ende i grundvandet, medmindre det undervejs bliver nedbrudt af bakterier, danner kemiske reaktioner med lermineraler eller indgår i pyritoxidation. Hvor meget, der siver ned, er afhængigt af, hvor meget nitrat der er i de øverste jordlag. Nedbør og temperatur i løbet af efteråret og vinteren er vigtige faktorer. En mild vinter med meget nedbør vil føre til en høj udvaskning af nitrat til grundvandet. I Lindved indsatsområde er nitratindholdet i de dybtliggende primære magasiner meget lavt, og i langt de fleste boringer er nitratindholdet under 1,0 mg/l. I den nordlige del i området omkring Lindved by ses et forhøjet nitratindhold med værdier mellem 9-24 mg/l se figur 2,3 - i overfladenære magasiner. Figur 2,3 Nitrat indhold i seneste prøve (udtræk fra JUPITER suppleret med oplysninger fra Solekær boringerne) Baggrundskortet er et ikke magasinspecifikt potentialkort. 8

9 2.3 Sulfat Koncentrationen af sulfat fortæller noget om grundvandets alder og sårbarhed over for påvirkning fra overfladen. I nedsivende regnvand er der som udgangspunkt 20 til 50 mg/l sulfat, hvilket kan betegnes som det naturlige sulfatindhold i yngre grundvand. En lav sulfatkoncentration indikerer at grundvandet er gammelt og derfor også mindre sårbart. Et sulfatindhold over 50 mg/l indikerer, at der kan være tilført mere sulfat til grundvandet, end der naturligt er indeholdt i det nedsivende regnvand. Årsagen vil ofte være oxidation af jernsulfidmineralet pyrit (FeS 2 ), som finder sted når iltet eller nitratholdigt vand passerer jordlag, som indeholder pyrit, hvorved der frigives sulfat (og nikkel) til grundvandet. Er sulfatindholdet forhøjet viser det derfor, at grundvandsmagasinet og/eller de overliggende lag er belastet med nedsivende nitrat. I områder, hvor oppumpning af grundvand har været så kraftig, at det har medført en sænkning af grundvandspejlet og dermed iltning af jordlagene, kan oxidation af pyrit (FeS 2 ) ligeledes medføre et stigende sulfatindhold. Et stigende sulfatindhold tyder på, at der forbruges af jordlagenes naturlige nitratreduktionskapacitet. Sulfat indvirker uheldigt på fordøjelsen, og for meget sulfat i drikkevandet gør smagen bitter (grænseværdien for sulfat i drikkevand er 250 mg/l). Et højt sulfatindhold i vandet har desuden også betydning for vandets korrosive karakter og hårdhedsgrad (såfremt der er et højt indhold af magnesium i vandet). I Lindved indsatsområde er alle målte værdier langt under drikkevandskravet på 250 mg/l. Den højeste målte værdi er på 83 mg/l, men de fleste værdier er noget lavere med middelværdier på 32 mg/l. De lave koncentrationer af sulfat skyldes, at vandet er gammelt og i langt overvejende grad tilhører vandtype C eller D. I de boringer hvor vandtypen er bestemt til vandtype A er sulfatværdien > 53 mg/l. På figur 2.4 ses, at det højeste sulfatindhold findes i den nordlige del af området. 9

10 Figur 2,4. Seneste sulfat indhold (udtræk fra JUPITER) Baggrundskortet er et ikke magasinspecifikt potentialkort. 10

11 2.4 NVOC NVOC er en engelsk forkortelse for Non Volatile Organic Carbon (ikke flygtigt organisk kulstof), og angiver forekomsten af flere forskellige stoffer eller stofgrupper, hvori kulstof indgår som organisk kulstof. NVOC-værdien er således et mål for den mængde af organiske stof, som bliver opløst fra de jordlag, som grundvandet kommer i kontakt med. Normalt er NVOC et udtryk for den naturlige forekomst af blandt andet humusstoffer, der er opløst i vandet, men kan dog også være et tegn på forurening. Grænseværdien for NVOC i drikkevand er 4 mg/l, men der er ikke påvist nogen sundhedsmæssig risiko ved tilstedeværelsen af NVOC i vandet. Et højt indhold af organisk stof kan dog give en brunfarvning af vandet og grobund for bakterier i ledningsnettet. I Lindved området se figur 2,5 er der generelt ikke problemer med høje NVOC-værdier, kun i undersøgelsesboring (DGUnr indtag 1 og 4), i den nordlige del af området er der målt værdier over 4,0 mg/l. Middelværdien for alle boringer i indsatsområdet er 1,65 mg/l. Figur 2.5. Seneste NVOC indhold (udtræk fra JUPITER). Baggrundskortet er et ikke magasinspecifikt potentialkort. 11

12 2.5 Ammonium Dannelsen af ammonium i grundvand sker naturligt ved nedbrydning af organisk materiale, men der tilføres også store mængder ammonium gennem gødning på markerne. Det højeste naturlige indhold af ammonium findes i grundvandsmagasiner med stærkt reduceret gammelt grundvand, og det vil sige, at vi typisk finder de højeste koncentrationer i grundvand af vandtype D. Høje koncentrationer i terrænnært grundvand hænger ofte sammen med en lokal forurening. Ammonium er ikke stabilt under oxiderende forhold, hvor det hurtigt omdannes til nitrat. Tilstedeværelse af ammonium kan fremme væksten af bakterier, og være årsag til nitritdannelse i drikkevandet. Ammonium kan også være årsag til, at der frigøres tungmetaller fra metalvandrør. Den højst tilladte værdi i drikkevand er 0,05 mg/l. I Lindved indsatsområde er de fleste værdier højere end 0,05 mg/l (se figur 2,6), hvilket man også kunne forvente, idet mange af boringerne indeholder gammelt reduceret grundvand af vandtype D eller C. Der er således behov for rensning ned til kravværdien. Ammonium fjernes normalt ved hjælp af nitrifikation på biologisk aktive sandfiltre. Figur 2.6. Seneste ammonium indhold i(udtræk fra JUPITER) Baggrundskortet er et ikke magasinspecifikt potentialkort. 12

13 2.6 Methan Methan (CH 4) er karakteristisk for stærkt reduceret grundvand, og er dannet ved reduktion af organisk materiale. Meget lave sulfatværdier kan være tegn på, at methan nedbrydes under sulfatreduktion, hvorved der dannes bikarbotnat- og sulfidioner. Under oxiderende forhold er methan ret ustabil og vil nedbrydes. Grundvand med methan og svovlbrinte er sjældent påvirket fra jordoverfladen, og tilhører vandtype D. Det højst tilladte indhold af methan i drikkevand er 0,01 mg/l. I Lindved indsatsområde er der kun registreret meget lave værdier af methan. Den højeste værdi er fra den sydligste del af indsatsområdet og er målt til 0,015 mg/l se figur 2,7. Methan fjernes normalt ved iltning. Figur 2.7. Seneste methan indhold (udtræk fra JUPITER). Baggrundskortet er et ikke magasinspecifikt potentialkort. 13

14 2.7 Klorid Klorid stammer primært fra opløsning af salte i jorden og fra nedbøren. Baggrundsværdien for klorid i nedbør er mg/l i ikke kystnære egne. Andre kilder er marint infiltrationsvand, salt residualvand og salt mineralvand. Desuden kan klorid tilføres via vejsaltning, gødskning og nedsivning fra lossepladser. /3/ I Lindved indsatsområdet er det gennemsnitlige klorid indhold er på 25 mg/ De højeste klorid koncentrationer (33 til 58 mg/l) findes alle i det øverste magasin (25-41 m.u.t.) ved/under Lindved by se figur 2.8. Den ældste analyse med højt kloridindhold er fra 1935, hvor der var 58 mg klorid/l i Lindved Mejeris boring 2 (DGUnr 116.9D). Der er ingen tegn på påvirkning fra opstigende salt grundvand på grund af vandindvindingen i området. Der er heller ikke kendte forekomster af marine sedimenter, der kan give anledning til residual grundvand. De forhøjede klorid koncentration ved Lindved by kommer tilsyneladende fra overfladen, hvilket ses i kortlægningsboringen DGUnr , hvor kloridindholdet i det øverste indtag er 42 mg/l og i de 3 dybereliggende filtre falder indholdet til mg/l. Saltpåvirkningen må således komme fra overfladen. De næsthøjeste kloridkoncentrationer (24-30,5) findes alle ved Grejsdalens Vandværk i den synlige del af området. I resten af boringer er kloridindholdet mindre end 24 mg/l. Figur 2.8. Seneste klorid indhold (udtræk fra JUPITER). Baggrundskortet er et ikke magasinspecifikt potentialkort og de tidligere indvindingsoplande. 14

15 2.8 Ionbytning og forvitringsgrad Ionbytning Ionbytning er en proces, hvor der sker udveksling af ioner (natrium, calcium og magnesium) mellem grundvandet og sedimentet, idet ionerne absorberes eller desorberes fra overfladekomplekser på lermineralerne /2/ Ionbytningsgraden er forholdet mellem natrium og klorid i milliækvivalenter. Klorid er et konservativt stof, som ikke påvirkes af ionbytningsprocesser. I ionbyttet vand er der mere natrium i vandet som følge af, at calcium har byttet plads med natrium i lermineralerne. I den sydlige del af Lindved indsatsområde er vandet i de fleste boringer ionbyttet se figur 2.9. Det vurderes at vandets passage af mange lerlag i oplandet og en lang opholdstid i magasinerne er baggrunden for ionbytningen i dette område. Dette understøttes af at vandet samtidigt er af vandtypen C eller D Omvendt ionbyttet vand opstår, når saltvand infiltrerer mere fersk vand, og natrium byttes ud med calcium i lermineralerne. I den nordlige del af Lindved indsatsområde findes der omvendt ionbyttet vand i det/de øvre magasiner. Som omtalt i afsnit 2.7 må saltpåvirkningen komme fra overfladen eller som følge af lav ionbytningskapacitet i dæklagene. Det er uvist hvad kilden er. Men det indikerer at området er sårbart. 15

16 Figur 2.9. Seneste ionbytningsgraden (udtræk fra JUPITER). Baggrundskortet er et ikke magasinspecifikt potentialkort og de tidligere indvindingsoplande. 16

17 Forvitringsgrad Forvitringsgranden, som er grundvandets indhold af calcium og magnesium i forhold til bicarbonatinholdet, er et mål for hvor påvirket vandet er af overflade nære forhold. Jo mere forvitringsgraden overstiger ca jo større er påvirkningen fra ungt, overflade nært grundvand. Hvilket ofte falder sammen med et stigende sulfatindhold som følge af nitratreduktion /6/. Lave forvitringsgrader < 1 afspejler reduceret grundvand domineret af processer som sulfatreduktion. I det nordlige Lindved indsatsområde er forvitringsgraden over 1,3 se figur i de øvre grundvandsmagasiner med relativt ungt vand. Forvitringsgrader < 1 findes hovedsagelig i de dybe grundvandsmagasiner med vandtype D og enkelte steder med vandtype C Figur Seneste forvitringsgrad (udtræk fra JUPITER). Baggrundskortet er et ikke magasinspecifikt potentialkort. 17

18 I Lindved vandværks boring (DGU ),er forvitringsgraden 1.35 samtidig med at der er et svagt stigende sulfat indhold samtidig med et svag faldende nitrat indhold se figur Dvs. der er tale om ungt vand, hvor der foregår nitratreduktion med et deraf følgende stigende sulfat i boring. Figur Tidsserie med nitrat og sulfat fra Lindved Vandværks boring (udtræk fra JUPITER) 18

19 2.9 Arsen og nikkel Arsen Arsen forekommer i naturligt høje koncentrationer i grundvandet i nogle områder af Danmark. I år 2001 blev grænseværdien for arsen i drikkevand nedsat ned fra 50 μg/l til 5 μg/l ved afgang vandværk og til 10 μg/l ved forbrugernes taphaner /4/. Denne ændring blev foretaget af sundhedsmæssige årsager, idet betydelige mængder i drikkevand har vist sig at være sundhedsskadeligt for den menneskelige organisme. Forhøjede arsen værdier falder ofte samme med let reduceret grundvand /5/. Ved vandværkernes almindelige vandbehandling med iltning og fjernelse af jern og mangan ved filtrering fjernes der også en del arsen. Indenfor Lindved indsatsområde er arsen indholdet i grundvandet generelt under drikkevandskriteriet på 5 μg/l. Der er dog fundet én prøve, hvor arsenindholdet er over grænseværdien for drikkevand. Der er i en boring (DGUnr ) syd for Ulkær, hvor indholdet er 8,3 μg/l se figur Let forhøjede arsen værdier (2-5 μg/l) findes spredt i hele området. I den sydlige del ses de primært i de dybtliggende magasiner, mens de i den nordlige del findes i det mere overfladenære magasin. De let forhøjede arsen værdier findes hovedsageligt i boringer med vandtype C, men de er dog også registreret i vandtype D ved Grejs Vandværk. I Grejs Vandværk er arsen niveauet i grundvandet mellem 1,9 og 3,1 μg/l, mens arsenindholdet i det leverede drikkevand er under 1 μg/l. I Sindbjerg Sdr. Vandværk er arsen indholdet 3,2 μg/l, men her er der ingen oplysninger om indholdet i drikkevandet. Kilden til arsen i området er formodentlig nedbrydning af organisk materiale i samspil med opløsning af jernoxider. Nikkel I Lindved indsatsområde er nikkelindholdet generelt lavt ( 4 µg/l) i forhold til drikkevandskvalitetskravet på 20 µg/l ved indgang til ejendom. På denne baggrund anses Nikkel ikke at være et problem i dette område. 19

20 Figur Seneste arsen Indghold (udtræk fra JUPITER). Baggrundskortet er et ikke magasinspecifikt potentialkort. NB Overskidelsen af drikkevandsgrænseværdien for arsen i den sydlige del af området er ikke en reel overskridelse men en høj detektionsgrænse (DGUnr Arsen < 10 μg/l) 20

21 2.10 Pesticider og andre miljøfremmede stoffer Pesticider og deres nedbrydningsprodukter samt miljøfremmede stoffer 1 er primært analyseret ved vandværkernes boringer. I forbindelse med kortlægningen er der suppleret med enkelte prøver i private boringer. Figur 2.13 viser fund af pesticider, nedbrydningsprodukter og miljøfremmede stoffer i forhold til detektionsgrænserne og drikkevandskriterierne for afgang vandværk. I det nordlige område er det primært BAM og atraziner, der findes over drikkevandskriteriet ved afgang vandværk, mens det i det sydlige område er phenoler, atrazin, der findes over drikkevandkriteriet ved afgang vandværk. Figur 2.13 Pesticider og miljøfremmede stoffer i forhold til grænseværdier. (udtræk fra JUPITER suppleret med oplysninger fra Solekær boringerne). Baggrundskortet er et ikke magasinspecifikt potentialkort. 1 Anioniske detergenter er udeladt, da der ikke længere analyseres for anioniske detergenter pga. for mange fejlkilder f.eks. baggrundsstøj fra NVOC 21

22 Der er foretaget analyser for pesticider i alle områdets aktive vandværksboringer. Lindved Vandværk: Ved kildepladsen i Lindved by er der fundet en del forskellige pesticider se tabel 2.2. BAM og desethylatrazin er genfundet i DGUnr Derudover er BAM genfundet i DGUnr og Alle fundene er over drikkevandskriterierne. De to sidstnævnte boringer er sløjfede. I DGUnr (nord for Ulkær) er der i 2001 fundet olie over drikkevandskriteriet. Der er ikke lavet omanalyse. Olie kan være knyttet til borearbejdet. I 2002 er der i drikkevandet fund af BAM og Desethylatrazin, hvoraf BAM var over drikkevandkriteriet. Der er ikke fundet spor af olie i drikkevandet. Grejs Vandværk: I Grejs Vandværks boring DGUnr er der enkelt fund på toluen, M+P-xylen.. Toluen er ikke genfundet, og der er ikke omanalyseret for M+P-xylen. I drikkevandet er der flere gange analyseret for toluen, og M+P-xylen, og der er ingen fund. Alle ovennævnte fund i boringerne og i drikkevandet er under drikkevandskriteriet for afgang vandværk. Sindbjerg Sdr. Vandværk: Der er hverken fundet pesticider eller miljøfremmede stoffer i grundvand eller drikkevand. Grejsdalens Vandværk, TRE-FORS (nedlagt): Ved det nu nedlagte vandværk Grejsdalens Vandværk har der været spredte fund af pesticider og phenolforbindelser. I to af boringerne DGUnr og blev der i 1994 vundet værdier af atrazin og simazin langt over drikkevandskriterierne 2. I den ene boring, hvor der er lavet omanalyse, er der ikke genfundet atrazin. De øvrige stoffer med fund over detektionsgrænsen er alle resultaterne under drikkevandskriterierne. Andre boringer: I forbindelse med kortlægningen er der fundet BAM i en privat boring DGUnr Indholdet er under drikkevandskriteriet. 2 De meget høje værdier i JUPITER skyldes sandsynligvis en enhedsfejl på mindst en faktor 10 3 for højt. 22

23 Pesticider m.m. Pesticider m.m. Pesticider m.m. Pesticider m.m. Pesticider m.m. Pesticider m.m. Status for anvendelse Vandtype i seneste prøve 2,4-D Pesticider m.m. Pesticider m.m. Pesticider m.m. Phenol forbindelser Phenol forbindelser Phenol forbindelser Phenol forbindelser Aromatiske kulbrinter Aromatiske kulbrinter Organisk mikroforurening Anlæg / Ejer DGUnr_Indtag Grejs VV _1 aktiv D 1 1 Grejs VV _1 aktiv D Lindved VV _1 aktiv A Lindved VV _1 sløjfet A ,6-Dichlorbenzamid (BAM) Lindved VV _1 sløjfet A Lindved VV _2 aktiv D 1 Privat, tdl. Ulkær Mejeri _1 aktiv C 1 TRE-FOR, Grejsdalens VV _1 sløjfet - 1 TRE-FOR, Grejsdalens VV _1 sløjfet C 1 TRE-FOR, Grejsdalens VV _1 sløjfet TRE-FOR, Grejsdalens VV _1 sløjfet C 1 TRE-FOR, Grejsdalens VV _1 sløjfet TRE-FOR, Grejsdalens VV _1 sløjfet C TRE-FOR, Grejsdalens VV _1 sløjfet D 1 1 TRE-FOR, Grejsdalens VV _1 sløjfet C Atrazin Atrazin, desethyl- Atrazin, desisopropy Antal fund Tabel 2.2. Antal fund af pesticider og miljøfremmede stoffer over detektionsgrænsen indenfor Lindved indsatsområde. Lys gul markering: Der er ét fund over drikkevandskriteriet Gul markering: Ét ud af to er over drikkevandskriteriet Orange markering: Alle fund er over drikkevandskriteriet Små grå tal marker at en stoffet er fundet 1 ud af 2 gange. * Der analyseres ikke længere for Anioniske detergenter, da der er mange fejlkilder f.eks. baggrundsstøj fra NVOC. Cyanazin DNOC Pendimethalin Simazin 2,4-dichlorphenol 4,6-diclor,2-methylp 6-clor,2-methylpheno Phenol Toluen M+P-xylen Olie 23

24 3 Ny undersøgelsesboring DGUnr Undersøgelsesboringen (DGUnr ), der er lavet i forbindelse med grundvandskortlægningen i Lindved Indsatsområde, er 151 m dyb og placeret umiddelbart nordvest for Lindved by se figur 1.1. Der er gennemboret et øvre kvartært magasin m.u.t. Herunder findes der vekslende glimmerlers- og kvartsandslag indtil 98 m.u.t. Dernæst er der hovedsagelig glimmerler indtil 146 m.u.t. og underst er der Lillebæltsler /7/. Boringsbeskrivelsen fremgår af bilag 1 /1/ Boringen er filtersat i 4 niveauer. Det er i det øverste kvartære magasin m.u.t og i 3 af de miocæne kvartsandslag 47-50, og m.u.t. I de 2 øverste filtre er grundvandsspejlene indenfor samme niveau, og i de 2 nederste filtre er grundvandsspejlene også indenfor samme niveau, men ca. 5 m lavere end de øverste filtre. Dvs. der er en nedadrettet gradient fra det øverste niveau til det nederste niveau. Der er udtaget en vandprøve fra hvert indtag umiddelbart efter renpumpningen af boringen. Vandprøver er analyseret for hovedbestanddele, metaller og 26 pesticider / nedbrydningsprodukter Der er ingen nitrat / næsten ingen nitrat i boringen (0,54 mg/l Nitrat i øverste indtag). Vandet er reducerede i alle filtre vandtype C i de to øverste filtre og vandtype D i de to nederste filtre se bilag 2. I øverste indtag er der lidt højere indhold af nitrit og sulfat (se bilag 2), hvilket indikere, at der kan være reduktion af nitrat i de øverste meter af grundvandet. Men nitrat og nitrit indholdet i øverste indtag kan også indikerer, at ammonium kan være blevet iltet under prøvetagningen og behandling. I øverste indtag ses omvendt ionbytning (IG < 0.75). I dette området kan det enten tolkes som en følge af lav ionbytningskapacitet i dæklagene eller som saltvand fra jordoverfladen, der infiltrer i et mere fersk grundvandsediment. Den omvendte ionbytning i dette område skyldes ikke marine aflejringer eller optrængende saltvand, idet der ikke er kvartære, marine aflejringer i området og, der er ingen tegn på optrængende saltvand. Der er ikke fundet pesticider / nedbrydningsprodukter i den nye boring. 24

25 Referancer /1/ Miljøcenter Århus 2010: Miljøcenter Århus Undersøgelsesboringer ved Lindved, Orbicon 2010 /2/ GEUS 2009: Kemisk grundvandskortlægning. Geo-vejledning 6. /3/ Karlby, Henning; Sørensen, Inga: Vandforsyning, 1998 /4/ Larsen, F. og Kjøller, C.: Arsen i dansk grundvand og drikkevand - Bind 1: Arsen i dansk grundvand 2009 By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet /5/ Larsen, F. og Kjøller, C.: Arsen i dansk grundvand og drikkevand - Bind 1: Arsen i dansk grundvand 2009 By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet /6/ Miljøcenter Århus 2009: Resumérapport for Trin-1 Århus Vest. /7/ GEUS: Palynologisk undersøgelse af boringen DGU nr ved Lindved,

26 Bilag 1 Boringsprofil for DGUnr

27 Boringsprofil for DGUnr /1/. 27

28 Bilag 2 DGUnr kemiske dybdeprofiler 28

29 DGUnr kemiske dybdeprofiler 29

30 30

31 31