Vil du vide, hvad de sidder og taler om i Handicaprådet? December 2014

Transkript

1 December årgang 1 nr. 4

2 LÆS INDE I BLADET Formanden har ordet.. 3 FN kritiserer. Danmarks handicap indsats... 6 Ny skolestruktur i Ballerup Stormøde den 20. november Årets handicappris Tillykke med fødselsdagen.. 34 Käthe Petersen Hybenvænget Skovlunde Tlf kathe@petersen.mail.dk REDAKTION 2

3 Formanden har ordet Så går 2014 på hæld og julen nærmer sig med raske skridt. Vi har afholdt årets sidste bestyrelsesmøde og nu også fået sat årets sidste punktum i fjerde og sidste udgave af på Talefod. Vi fik afviklet årets stormøde den 20. november. Det blev et rigtig interessant stormøde, som I kan læse mere om inde i bladet. Det er en utroligt god tradition, synes jeg. Det er her, vi kan få en dialog med det politiske niveau såvel som det administrative, og det er som regel altid nyttigt for begge parter. Der blev lyttet til vores synspunkter, og vi fik gode og nyttige oplysninger med derfra, såvel på voksenområdet som på unge-området. Tak til dem, der mødte talrigt frem, og især tak til dem, der stillede op til vores panel og så villigt fortalte og besvarede spørgsmål. Og nu lægger vi handicapudfordringerne lidt på hylden og sætter fokus på konfekt, æbleskiver, julepynt, gaver og alle de andre traditioner. På bestyrelsens vegne ønsker jeg alle vores medlemmer, alle vores annoncører og alle vores øvrige læsere en rigtig god jul og et fantastisk godt nytår. Vi ses på den anden side i et forhåbentlig positivt 2015, hvor der venter masser af opgaver og emner igen. Næste gang vi ses bliver til generalforsamlingen. Sæt allerede nu kryds i kalenderen torsdag 16. april Lisbeth Schomacker 3

4 Glædelig jul Kære læser! Alle indlæg og læserbreve er meget velkomne. Forfatternes mening er personlig og afspejler ikke nødvendigvis bladets redaktionelle holdning. Foretrækker du at være anonym, kan det godt lade sig gøre, blot redaktionen er bekendt med navn og adresse. Indlæg til bladet sendes helst elektronisk til eller til Käthe Petersen, Hybenvænget 26, 2740 Skovlunde, Deadline til næste nummer af bladet er 15. februar Husk ved flytning at melde adresseændring til: Käthe Petersen, Hybenvænget 26, 2740 Skovlunde, tlf , eller 4

5 5

6 FN kritiserer Danmarks handicap-indsats Danmark har været til eksamen i handikap og får ros, men også kritik for at mangle en central del af handikapkonventionen. Kritik. Danmark lever ikke op til helt basale dele af FN's handikapkonvention. FN s handikapkomite er kommet med 72 anbefalinger til Danmark: (et par enkelte) Et totalt forbud mod diskrimination af handikappede. Bedre adgang til transport og bygninger. Handikapkonventionen skrives ind i dansk lov. Tvang i psykiatrien afskaffes helt. Stop for statsgaranterede lån til institutionslignende handikapboliger. I Danmark må en butik afvise en blind, fordi han har en førerhund. En restaurant må afvise en udviklingshæmmet, fordi hun ikke pynter. Og det er i orden, hvis der er trapper op til bibliotekets foredragssal, så kørestolsbrugere må stå ude i regnen. 6

7 Men det skal være slut, lyder det fra FN s handikapkomite, der nu rejser kritik af, at Danmark ikke har et generelt forbud mod diskrimination af handikappede. Kritikken kommer, efter at FN for første gang, siden vi i 2009 ratificerede handikapkonventionen, har tjekket, hvordan det går med at efterleve bestemmelserne om lige rettigheder til personer med funktionsnedsættelse. I alt 72 punkter med kritik og anbefalinger har komiteen skrevet til Danmark, og i Danske Handicaporganisationer er formand Thorkild Olesen begejstret.»det er klokkeklare anbefalinger, der bliver svære at sidde overhørig politisk set i Danmark«, siger formanden, som forventer, at regeringen tager anbefalingerne til sig og som det første udarbejder et forslag, der sikrer et forbud mod diskrimination på grund af handikap. Skiller Danmark ud Som det er i dag, har Danmark kun et forbud mod diskrimination af handikappede på arbejdsmarkedet, hvilket betyder, at der ikke kan klages over diskrimination på baggrund af handikap i modsætning til diskrimination på grund af eksempelvis køn, seksualitet eller religion. Et lignende generelt forbud mod diskrimination af handikappede har alle andre øvrige nordiske lande. 7

8 Også Institut for Menneskerettigheder, som overvåger implementeringen af handikapkonventionen herhjemme, fremhæver, at FN-komiteen som ventet slog ned på det manglende forbud, som er Danmarks ømme punkt.»det er der, Danmark virkelig skiller sig ud, og det bliver forventet af en stat som Danmark, at vi har det diskriminationsforbud, som er en helt central del af konventionen«, siger Maria Ventegodt Liisberg, som er teamleder af instituttets handikapteam. Hun fremhæver, at FN-komiteen roste den danske regering for at gå konstruktivt ind i evalueringen, ligesom der var ros for den handikappolitiske plan, regeringen præsenterede for et år siden. Der var dog også en efterlysning af mere klare og målbare retningslinjer. Det gælder for eksempel forbedring af tilgængeligheden til transport og til nybyggeri, hvor det krav, der allerede i dag er om, at nybyggeri bliver opført tilgængeligt, ofte ikke bliver efterlevet. Stop statsstøtte til institutioner Et punkt, som fyldte en del under eksaminationen, var de nye handikapboliger, som opføres så mange sammen, at de kan minde om fortidens institutioner. Ifølge regeringens egne tal er en ud af syv nybyggede handikapboliger, kaldet almene plejeboliger, til mere end 60 beboere. 8

9 Det bliver forventet af en stat som Danmark, at vi har det diskriminationsforbud, som er en helt central del af konventionen Maria Ventegodt Liisberg, Institut for Menneskerettigheder: Det er kommunerne, som opfører handikapboliger, og regeringen har derfor henvist til, at kommunerne lokalt må gøre, hvad der giver bedst mening. FN-komiteen anbefaler dog nu, at regeringen lukker eksisterende institutioner og stopper med at give statsgaranterede lån til nybyggeri, som vil få institutionel karakter. Spørgsmålet er, om 72 anbefalinger til et ellers velfungerende land som Danmark overhovedet giver mening, og om det ikke er så mange, at det er umuligt for en regering at efterleve. Til det siger Maria Ventegodt Liisberg:»Det er vores opgave sammen med interesseorganisationerne at få prioriteret og holdt regeringen fast på, at der bliver fulgt op på anbefalingerne«. Socialminister Manu Sareen (R) forklarer, at Socialministeriets handikapudvalg vil gå hver enkelt anbefaling igennem på sit næste møde her i efteråret. Og han vil ikke på stående fod tage stilling for eller imod 9

10 et generelt forbud mod diskrimination af handikappede.»det er klart, at når man får kritik fra FN, er det oplagt at se på den danske indsats en ekstra gang, og det er noget, vi tager meget alvorligt«, siger Manu Sareen, som forklarer, at anbefalingerne vil blive læst uden for Socialministeriet, da en række af anbefalingerne omfatter Justitsministeriet og Sundhedsministeriet. Kilde: Politikken 10

11 Kontingent Har du husket at betale kontingent? Forældreforeningen har brug for din støtte, så du fortsat kan få glæde af dette blad. Käthe Petersen 11

12 Ny skolestruktur i Ballerup Som det vil være de fleste bekendt via Ballerup Bladet og jungletrommerne generelt, har Ballerup Kommune planlagt en ny skolestruktur oveni den helt nye skolereform, som alle knokler med for tiden. Det omfatter også en lang række specialbørn i forskellige gruppeordninger, og det er disse børn, der kommer til at mærke flest ændringer, for til forskel for normalbørnene, der bare fortsætter, hvor de går nu, skal rigtigt mange af specialbørnene fysisk flytte skole. Formålet med at flytte rundt på specialklasserne har været at skabe et stærkere fagligt miljø og at styrke samarbejdet med den almene undervisning. Ser man her et tiltag for inklusion på de børn, som man ikke har vurderet egnede til inklusion i første omgang? Den endelig form er blevet vedtaget i slutningen af november. Forslaget var sendt ud til høring, og det er ikke gået stille af. Ballerup Bladet har været spækket med artikler og læserbreve med protester navnlig på de ordblindes vegne, og mange har bidraget med høringssvar direkte til Børne- og skoleudvalget, herunder FHBK for så vidt angår specialbørnene. Specialbørnene i Ballerup Kommune har været placeret i flere grupper på cirka halvdelen af kommunens ni skoler. 12

13 Herunder de børn, som vores forening repræsenterer flest af, nemlig børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Disse har været dels på Grantofteskolen, dels på Hedegårdsskolen og endelig også på Lundebjergskolen. Planen var at samle dem alle fremover på Måløv skole. Det har FHBK protesteret imod. Først og fremmest er disse børn meget lidt omstillingsparate, og de er meget tryghedskrævende. En flytning til helt nye rammer, meget langt væk, med nye og flere klassekammerater, med nye lærere og til et miljø omkring skolen, som slet ikke er vant til, at der går specialbørn i miljøet, var alle stærke argumenter imod det foreliggende udkast. Desuden forekom det os absurd, at fx Grantofteskolens erfaring siden 1981 med netop disse børn blev kastet væk med et pennestrøg, når der jo dér er plads til specialbørnene og området omkring den mere centralt beliggende skole i forhold til Måløv har været vant til specialbørn i bybilledet i over 30 år. Hedegårdsskolen kunne man sige noget lignende om. Vi pegede også på det uhensigtsmæssige i at samle børn med ADHD og autisme på samme skole. Vi har ikke forholdt os til det, man kalder modtageklasser og ordblinde, der ikke er omfattet af vores forening. Vi har heller ikke forholdt os til den rent administrative del af 13

14 udkastet, der går ud på at have én ledelse til to skoler. Det ser ud til, at man har tanker om at skolerne skal ændre navne også, måske så de to og to hedder det samme, selvom de ligger, hvor de hele tiden har ligget, nu administrativt slået sammen til én skole med to adresser. Der blev heldigvis lyttet til nogle af de mange protester. Nu samler man således de tre grupper af børn med generelle indlæringsvanskeligheder på Grantofteskolen. Ballerups ordblindeklasser samles med Ordblindeinstituttet på Lundebjergsskolen, Tale- og høreklasser forbliver på Rugvænget, og Kasperskolen fortsætter uændret. På Hedegårdsskolen samler man modtageklasser, ADHD og autisme. Dog er vi meget enige med dem, som har peget på, at alle børn og alle lærere i forvejen står med store udfordringer med at gennemføre den nuværende store reform, og at det er ret uheldigt at kaste børn ud i flere ændringer allerede et år efter. Det holder de altså fast i, og så er vi da glade for, at man har lyttet lidt til protesterne på de allermest skrøbelige af kommunens skolebørn. Vi får at se, hvilke konsekvenser det kan få for nogle af børnene. Vi kan godt have vores betænkeligheder Lisbeth Schomacker 14

15 Stormøde den 20. november 2014 på Tapeten. Torsdag den 20. november valgte 24 medlemmer inkl. bestyrelsen at møde op på Tapeten til en spændende informationsaften med inviterede fra Ballerup Kommune Lolan Ottesen, formand for Sundheds og forebyggelsesudvalget, Vivi Staunsholm Jepsen sektionsleder i Jobcenter og Robert Lorentzen, områdeleder for voksne udviklngshæmmede. Lolan indledte aftenen med at fortælle at Ballerup efter godkendelse af budgetterne, har fået ro på økonomien og at der er en fin balance frem over de næste år. Social og sundhedsudvalget har valgt at satse på 4 fokusområder i fremtiden, den såkaldte Audiometode, hvor man fokusere på overgangen med de enkelte områder. Udviklingsforløb 0-25 år Overgangen til 18 år år Der fokuseres her på bedre sammenhæng mellem det at gå fra børne/familiegruppen til voksengruppen. Borgeren i centrum Hjælp til selvhjælp Lighed i Sundhed Her fokuseres der på at borgeren er herre i eget liv så længe som muligt samt at man skal være sund i eget liv. 15

16 Borgeren og fællesskabet -Frivillighed og medborgerskab -Fleksibel lokale anvendelse Tidligere har man haft fokus på individet, men nu satser man mere på fællesskabet, hvor man her tænker på, at mange borgere føler sig ensomme. Fleksibel anvendelse her tænkes på bedre udnyttelse af kommunens lokaler, herunder skoler, institutioner m.m. Tværkommunale samarbejder -Sundhed -Handicap, Psykiatri, Ældre Her satser man på samarbejde med andre kommuner på flere områder, herunder behandling af kronisk syge, genoptræning m.m. Social- og sundhedsudvalgets mål: At fastholde og udvikle den høje specialisering i de tilbud, som kommunen driver - Rødbo, Stokholtbuen, Måløvgård og Maglemosen At have fokus på udviklingen på området, herunder ændring i målgrupper, behov for kapacitet samt økonomi. nye målgrupper - hvem mangler tilbud? - hvordan måler vi det? I dialog med råd, brugere og pårørende finde en model, som 16

17 kan sikre at medborgerskab og inddragelse bedre kan komme i spil i samarbejdet med Ballerup Kommune på handicapområdet. - fælles model for samarbejdet fremover - aktiv medborgerskab - Dialog - Fremadrettede udfordringer Udvikling i støttemuligheder Vi vil arbejde for at borgeren med den rette støtte, kan flytte sig til mindre tilbud og leve et liv med størst mulig selvstændighed og ud fra egne præmisser. - Her satses på at borgeren er herre i eget liv - Selvstændighed - Man ikke skal hjælpe mere end nødvendigt Tværkommunal samarbejder Vi vil udvikle tilbud og indsatser sammen med andre kommuner, hvor det er relevant og muligt, som f.eks. døgntilbud; øvrige tilbud med behov for specialiseret indsats. - Man skal sørge for relevante tilbud i nær dialog med pårørende Kompetenceudvikling aktivt fokus på udvikling: Nøgleordene for medarbejdere skal være fleksibel tilgang, inddragelse af borgeren og pårørende, beskæftigelse og uddannelse, fysisk trivsel og sundhed og sammenhæng i indsatsen. -Målgruppen ændrer sig, hvorfor kommunen skal følge med udviklingen 17

18 Ud over de nævnte fokusområder gjorde Lolan opmærksom på at kommunen også har andre udfordringer, som kommer til at kræve større ressourcer; Generel udviklingstendens og en stigning i antal af borgere inden for følgende målgrupper: Børn, unge og voksne med udviklingsforstyrrelser (f.eks ADHD og autisme) Denne målgruppe er stærkt stigende, hvorfor man må have mere fokus på det Voksne udviklingshæmmede med psykisk sygdom eller demens Borgerne bliver ældre og der er voksende udvikling af demens i bofællesskaberne Børn og unge med sindslidelse, psykosociale problemer eller misbrug Stigende antal i denne målgruppe Voksne med stof- og alkoholmisbrug, sindslidelse, dobbeltdiagnoser og hjemløse voksne Her er der en stor stigning af både unge og voksne hjemløse. Der findes p.t. 63 hjemløse i Ballerup Kommune Specielt inden for de sidste to nævnte områder vil man sætte mere ressource ind fra kommunens side. Det sociale område - voksenområdet Kommunen har i dag tilbud og indsatser inden for følgende 18

19 kategorier: Botilbud(bofællesskaber) flere tilbud, med andre kommuner Dagtilbud/aftentilbud flere/bedre tilbud, kan man gøre det på en anden måde Hjemmevejledning/støttekontakt-person Særlig tilrettelagt uddannelse - STU Rådgivning/akuttilbud (på tegnebrættet) Nyt i samarbejde med Herlev kommune, for borgere i eget hjem Højt specialiserede tilbud Rødbo, Stokholtbuen, Måløvgård, Maglemosen) disse tilbud skal der værnes om og passes på. Efter Lolans indlæg, stillede hun følgende spørgsmål til forsamlingen, som vi summede om og efterfølgende havde en debat om. Da vi ikke kom omkring alle spørgsmålene, opfordrede Lolan alle til at tænke over spørgsmålene og hvis man havde lyst, at sende sine kommentarer til hende efterfølgende, Denne opfordring giver vi herved videre til vores læsere. Hvad mener I er de tre vigtigste værdier/ledetråde for fremtidens samarbejde mellem Handicapområdet og Ballerup Kommune? Hvad vil I pege på som de tre mest positive forhold inden for handicapområdet og de tre sværeste/mest 19

20 udfordrende forhold på handicapområdet? Hvilke indsatser mener I der vil være størst efterspørgsel på inden for de næste 5-10 år? Hvordan ser I mulighederne i mere fokus på hjælp til selvhjælp og hvordan kan borgere med handicap få mere gavn og glæde af sit lokalområdet/lokale fællesskab? Hvad tænker I kan være potentialerne i at samarbejde med andre kommuner om tilbud og indsatser? Debat: Der var en forespørgsel omkring beboerne i vores nuværende bofællesskaber. De er efterhånden alle over 50 år og hvad har man af tanker omkring hvor/hvordan de skal bo, når de bliver gamle? Lolan orienterede om, at man tænker på at bygge noget nyt og større til denne gruppe, evt. i samarbejde med andre kommuner. Man mente dog ikke at der skulle bygges noget nyt, så man skulle flytte beboerne, men i stedet overveje personalets sammensætning og kompetencer inden den kommende målgruppe. Lolan fortalte at man har flyttet to ældre beboere på 20

21 plejehjem, man skal bare finde det rigtige tilbud. Der kom ønske om at de pårørende fremadrettet blev respekteret/accepteret som forældre til vores børn/voksne af personalet. Personalet er ikke vores direktører Lolan henviste til pårørende politikken og gjorde opmærksom på, at man arbejder med dette problem. Man henviste til de udførte nedskæringer og gjorde opmærksom på at en lille målgruppe var blevet meget hårdt ramt på mange områder. Lolan gjorde opmærksom på at nedskæringerne/ besparelserne var dikteret politik udefra og det vil for nogen have meget store konsekvenser. Kommunen taler meget om frivillige og aktivt medborgerskab og man gjorde opmærksom på at Lolan kunne se ned i salen og her ville finde de meste aktive i Ballerup Kommune. Pårørende frygter at man sparer uddannet personale og får de pårørende til at overtage. Lolan mener vi skal fokusere på kerneopgaven for den enkelte og sørge for at der bliver en dialog fra begge parter, der drejer i samme retning. Kommunen har en stor udfordring i fremtiden omkring de unge mennesker som ikke får nogen pension. Hvor realistisk 21

22 er det at de vil få eller være i stand til at udføre et arbejde? Lolan gjorde opmærksom på at Vivi og Robert ville komme nærmere ind på dette område Kommunen skulle tænke mere på den individuelle borger og dennes behov end på økonomien. Man bør overholde minimumskravene og sørge for at brugerens sagsbehandler ikke er en modspiller, men i stedet en medspiller. Kommunen skal fremme en god kommunikation og være bedre til at lytte. Her blev der rettet en tak til Eva Borg ny chef på området. Herefter overtog Vivi Staunsholm Jepsen fra Ballerup Jobcenter. Målene for jobcentret er: -få borgere i uddannelse -Få borgere i job -Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet Man arbejder ud fra, at den enkelte borger er en ressource i eget liv, Borgeren skal selv være aktiv medspiller i de løsninger der skal findes for den enkelte. Borgeren skal være i centrum. Tværkommunale samarbejder, hvor man arbejder på udvik- 22

23 ling af indsatser sammen med andre kommuner og aktører, hvor det er relevant og muligt. Kompetenceudvikling aktivt fokus på progression og samatale: Her satser man på at personale bliver udviklet til at arbejde med målrettet for den enkelte borger. Vivi kom herefter nærmere ind på den nye reform omkring førtidspension og flexjob, der trådte i kraft januar Unge under 40 år skal ikke tildeles en førtidspension, men i stedet tilbydes et eller flere længerevarende ressource forløb, hvor borgeren tilegner sig evnen til at blive tilknyttet arbejdsmarkedet enten ved revalidering, løntilskudsjob eller flexjob. Kommunen har oprettet et rehabiliteringsteam, der skal give indstilling i alle sager om ressourceforløb, flexjob eller førtidspension. Indstillingen baseres alene på sundhedsfaglig rådgivning, vurdering fra en regional klinisk funktion( i vores region er det Frederiksberg hospital) og den praktiserende læge. I hele forløbet skal borgeren selv deltage aktivt for at finde den løsning der passer borgeren bedst. Kommunen har i dag følgende tilbud og indsatser: -Mentor -Praktiker( virksomhed) 23

24 -Løntilskudsjob -Beskæftigelses og uddannelsesfremmende tilbud -Revalidering -Særlig tilrettelagt uddannelse (STU) -Flexjob. Til at gennemføre en individuel, koordineret helhedsindsat for den enkelte borger benyttes slusen - Se de enkelte tilbud/indsatser på modsatte side. Fra salen blev der stillet spørgsmål til de mange ressourcer der bliver brugt i forhold til resultaterne. Hvilket indsatser gør man fra kommunen,for at få arbejdsgiverne til at engagere sig i disse jobtilbud.? Har man nogen ide om, hvor mange der er kommet videre, eller hvor mange der stadig hænger? Vivi gjorde opmærksom på, at flere virksomheder er blevet interesseret idet flexjob kan være helt ned til 2 timer om ugen. Rehabiliteringsforløb sker fra 18 år til 23 år. Borgeren kan ikke få nogen pension. Hvornår kan man som forældre forvente at den unge kan flytte hjemmefra eller de bundet til at have dem boende hjemme. Hvornår vil der være økonomi til at borgeren kan flytte hjemmefra? Spørgsmålene blev hængende i luften og Vivi henviste til de 24

25 25

26 rette personer på kommunen, til at svare på de spørgsmål. Næste punkt på aftenen var Robert Lorentzen fra Beskæftigelsen. Robert er nu overordnet leder af Dagtilbud for Voksne Udviklingshæmmede(DVU) og Organisationen for Voksne Udviklingshæmmede(OUV). Se diagram på side 27 Begge organisationer skal slås sammen pr. 1. januar Den nye organisering vil give botilbudene et fagligt løft. Robert kom ind på sammenlægningen af Stedet og Krumtappens aftentilbud om vil ske på Solvej 6, som er det gamle pædagogiske seminar i Ballerup. Der vil kun være os på Solvej. Tilbuddet er for voksne over 18 år på førtidspension. Der vil være åben 3 aftner om ugen. Åbningstiderne vil hver anden uge være: Tirsdag, Onsdag og Torsdag den ene uge og Tirsdag, Torsdag og Fredag den anden uge. Der vil være åben fra kl. 17;30 til 21:30. På Krumtappen skulle man betale kr. 130 pr. md, hvor man på Stedet ikke har betalt noget. Fremover vil der ikke være medlemsbetaling. I stedet skal man betale for de materialer man bruger, når man er i klubben. Der vil være krav om tilmelding, hvis man vil i klubben, af hensyn til bestilling af transport og bespisning. 26

27 27

28 Fra salen gjorde man opmærksom på, at man i forbindelse med flytningen skulle være opmærksom på brugernes reaktioner, herunder sorg/angst. Robert forsikrede at man var opmærksom på det. Herefter fortalte Robert om beskæftigelsestilbuddene. Bibliotekscafeen og Larsbjerggård. Tilbuddene er støttet beskæftigelse og ikke beskyttet beskæftigelse. Tilbuddet er for borgere med fysisk/psykisk nedsat funktionsevne eller særlige behov. Det er en rigtig arbejdsplads. De ansatte får lønseddel hver måned, og man gennemfører medarbejderudviklingssamtaler(mus). Man stiller krav til den enkelte og det påvirker brugerne i en meget positiv retning. De bliver nærmest høje af det. De er kommet på arbejde for at lave noget. På Cafeen er der 14 ansatte og 3 pædagoger + en køkkenleder, men der er plads til flere. Man kan blive ansat på cafeen, hvis man har lyst til at lave mad, betjene cafegæster og møde nye mennesker. På Larsbjerggård er der 9 ansatte( naturhjælpere), 2 praktikanter og 2 personaleansatte en lærer og en skovar- 28

29 bejder. Tilbuddet er ikke for kørestols eller gangstativbrugere. Man skal være mobil og selv kunne transportere sig til og fra arbejdspladsen. Man passer 156 hektar jord omkring Harrestrup Ådal. Man har en fast dag for Tryg Forsikring og 2 faste dage for Idrætsbyen. Arbejdsopgaverne består af: -Samle affald ved anlæg og langs stier -Skovning og kløvning -Slå græs og klippe hæk -Slynge honning op passe drivhus -Opfyldning af huller på grusstier Medarbejderne er stolte af at bære sikkerhedshjelm og arbejdstøj med Logo på. Driften af projektet er selvkørende. Den indtjening der er for det arbejde der bliver udført, betaler lønninger samt øvrig drift af stedet. /KäthePetersen 29

30 Årets handicappris Vi kan lige nå at få denne nyhed med inden vi går i trykken. Onsdag den 3. december er FNs internationale handicapdag, og vanen tro var det på denne dag, at årets handicappris i Ballerup Kommune blev overrakt. Denne gang gik prisen til leder af Krumtappen, Rukiye Balle. Krumtappen består af et beskæftigelsestilbud for 21 voksne udviklingshæmmede og den gamle aftenklub. Prisen blev overrakt i Krumtappen af Borgmester Jesper Würtzen, der holdt en glimrende tale med masser af ros i begrundelsen for, at netop Rukiye skulle have årets pris. Prisen er navnlig begrundet i hendes indsats i dagtilbuddet, der har eksisteret siden Her har hun været garant for et højt fagligt niveau med både neuropædagogik og sanseintegration, der rent faktisk bliver brugt i hverdagen. Borgmesteren fremhævede Rukiyes evne til at møde alle 30

31 brugere og pårørende med nærvær, åbenhed og ærlighed, at sætte fokus på livskvalitet og værdighed og se på det enkelte menneske mere end på handicappet. Hun har været god til skabe motivation i personalegruppen ved at bevare egen optimisme og arbejdsglæde på trods af mange udfordringer, der ind imellem får det til at føles som op ad bakke. Kort sagt var borgmesteren svært tilfreds og meget stolt, og han takkede Rukiye for indsatsen og håbede, at hun ville blive i sin stilling i mange år frem, ja gerne altid, som han sagde. Rukiye selv tog ordet og fik sagt hjerteligt tak hele vejen rundt, først til brugerne, men dernæst til såvel kolleger, pårørende, administrationen, Robert Lorentzen, med hvem hun har et fantastisk samarbejde, og ja i det hele taget Ballerup Kommune for at have oprettet dagtilbuddet. Resten af hendes tale måtte de fremmødte selv hjælpe med at sætte ord på, da hun havde skrevet en sang. Så på melodien Det hammer, hammer fedt fik vi tydeliggjort, hvor helt vildt fantastisk glad hun er for sit arbejde, ja i en så- 31

32 Der var et meget flot fremmøde fra alle hjørner af kommunen, og der var livlig snak og dejligt morgenbord. Rukiye startede i Krumtappen i 2001, var souschef under Robert Lorentzen, hvorefter hun blev den daglige leder, og Robert rykkede op i administrationen, stadig med et overordnet ansvar for bl.a. Krumtappen. Sådan er det stadig i dag. Som de, der deltog i stormødet, vil vide, bliver Rukiye også leder af den samlede aftenklub på Solvej til januar, når aftenklubben i Krumtappen samt klubben på Stedet lukker ned. På hele foreningens vegne skal lyde et stort tillykke med prisen til Rukiye. Lisbeth Schomacker Birchs Minibusser POST: Postbox Søborg KONTOR: Meterbuen 10 Bygn.4A 2740 Skovlunde Tlf Fax Mail: info@birchsminibus.dk 32

33 BALLERUP FODKLINIK KIT BACH WEJHE SUSANNE KRID Hold-An Vej 14, 2750 Ballerup Også udebehandling Jannies Hairdesign, Grantoftestrædet 11, 2750 Ballerup, Telf.nr Glædelig jul 33

34 DECEMBER: 6. Ellen Stahlschmidt 16. Maria Quitzau Mortensen 18. Kenneth Helgestad JANUAR: 8. Kasper Rønnebæk Hansen 9. Per Andersen 12. Peter Kjærulff 14. Martin Munch Johansen 16. Dickie Hansen 23. Mads Arent 23. Sarah Haridt 24. Magnus Hess-Nielsen FEBRUAR: 3. Marianne Sjørup 4. Jacob Troelsen 10. Nina John 18. Thomas R. Duelund 20. Malthe Calmann 25. Brian Nielsen 28. Charlotte Nete Jensen 34

35 Bestyrelsen Formand Næstformand Lisbeth Schomacker Käthe Petersen Lilletoften 98, st.tv Hybenvænget Skovlunde 2740 Skovlunde Tlf: Tlf: Bestyrelsesmedlemmer: Tove Krog Anette Loop Lindbjergvej 29, Østerhøj Bygade Ballerup 2750 Ballerup Tlf.: Tlf: Anne-Marie Appelgren Maria Lundahl Assov Jyttevej 21, Grantofteparken Skovlunde 2750 Ballerup Tlf: Tlf: Kasserer Käthe Petersen Hybenvænget Skovlunde Tlf

36 Vil du vide, hvad de sidder og taler om i Handicaprådet? Så tjek med jævne mellemrum denne hjemmeside ht Her ser du dagsorden og referat fra mødet den 19. november Næste møde er endnu ikke lagt på kommunens hjemmeside Vi gør opmærksom på, at Handicaprådet ikke behandler enkeltsager. 36