Udskrevet Peter Hansen Aktdokument

Transkript

1

2 Brevdato Afsender Modtagere Akttitel Identifikationsnummer Versionsnummer 1 Ansvarlig Vedlagte dokumenter Dokumenter uden PDFversion (ikke vedlagt) Peter Hansen (Udv. Sagsbehandler, Finansdepartementet) Klaus Georg Hansen (Sagsbehandler, Finansdepartementet) Sv: Seneste version af LPR16 Peter Hansen Aktdokument Udskrevet

3 -- AKT BILAG 1 -- [ Aktdokument ] -- Til: Klaus Georg Hansen (KGHA@nanoq.gl) Cc: Teit Groth (tegr@nanoq.gl) Fra: Peter Hansen (PETER@nanoq.gl) Titel: Sv: Seneste version af LPR16 Sendt: :04:31 Hej Klaus Tak for det fremsendte. En hurtig kommentar til figuren på side 60. Det er ikk den seneste version. der mangle ude til venstre en søjle, som hedder tilstandsvurdering, som typisk kommer før sektorplanerne, og som bør med. Jeg vil tro, at Teit har figuren (i både en dansk og grønlandsk version), som vi har fået fra Embla. Hvis det ikke er tilfældet, skal jeg nok prøve at være behjælpelig med at få den fremskaffet. Jeg vender tilbage med dine andre spørgsmål sidst på ugen. Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga Med venlig hilsen Best regards Peter Hansen Siunnersortaaneq Senior konsulent Senior advisor Aningaasaqarnermut Naalakkkersuisoqarfia Finansdepartementet Ministry of Finance P.O. Box Nuuk Oq./Tel.: PETER@nanoq.gl

4 Til: Peter Hansen Thomas Gaarde Madsen Teit Groth Fra: Klaus Georg Hansen Titel: Seneste version af LPR16 Sendt: :48:27 Hej Thomas, Peter og Teit, I får lige den seneste version af LPR16. Den rettede tekst er i forhold til den version, som var i offentlig høring. Al den rettede tekst er i dag sendt til oversættelse. Desuden er layout-processen blevet igangsat i dag. Kommunerne har høringsfrist den 19. august. Derefter skal vi igennem en sidste teksttilpasning. Jeg har kun lige taget hul med nogle stikord på det supplerende, opstrammende afsnit 7.4. Hvis I har input til det, så send dem bare. Jeg mangler at skrive følgende stikort: Alle borger i landet har sammen rettigheder, men de udmøntes geografisk forskelligt. Det skal alt sammen være med til at lægge endnu klarere op til forslaget med lokale centre. Jeg har ferie de kommende 14 dage. Den første uge er jeg ikke så meget på mailen, men den sidste uge regner jeg med, at jeg vil kunne være på nogle timer hver dag. Vi er i DK for at være sammen med børnebørnene og de er i skole og vuggestue den sidste uge. Mobil: God weekend Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga Med venlig hilsen Best regards Klaus Georg Hansen Suliamut aqutsisoq Projektleder Project manager Nuna Tamakkerlugu Pilersaarusiortarnermut Immikkoortortaqarfik Afdelingen for Landsplanlægning Department of National Planning kgha@nanoq.gl Oq./Tel./Phone: P.O. Box 1037, 3900 Nuuk, Greenland

5 Brevdato Afsender Modtagere Akttitel Identifikationsnummer Versionsnummer 1 Ansvarlig Vedlagte dokumenter Dokumenter uden PDFversion (ikke vedlagt) Joan Bloch Grube (Sagsbehandler, Departementet for Natur, Miljø og Energi) Klaus Georg Hansen (Sagsbehandler, Finansdepartementet) LPR 2016: Afsnit om energiområdet + bemærkninger til sektorplansstatus Joan Bloch Grube Udskrevet Aktdokument Bidrag om energi til Landsplanredegørelse 2016

6 -- AKT BILAG 1 -- [ Aktdokument ] -- Til: Klaus Georg Hansen (KGHA@nanoq.gl) Cc: Mette Skarregaard Pedersen (mesp@nanoq.gl), Camilla Østbirk (caos@nanoq.gl), Pernille Møller (PMOE@nanoq.gl), Peter Hansen (PETER@nanoq.gl), Thomas Gaarde Madsen (thga@nanoq.gl), Teit Groth (tegr@nanoq.gl) Fra: Joan Bloch Grube (jobg@nanoq.gl) Titel: LPR 2016: Afsnit om energiområdet + bemærkninger til sektorplansstatus Sendt: :38:50 Bilag: Bidrag om energi til Landsplanredegørelse 2016.docx; Kære Klaus Hermed følger som aftalt vores bidrag til energiafsnittet til Landsplanredegørelse Vi har brugt nogle figurer i afsnittet, som jeg eftersender til dig i Excel-ark/bedre kvalitet. Bemærk gerne, at vi sammen med Grønlands Statistik har arbejdet videre med de beregninger, I havde igangsat. Der er på denne baggrund indsat en figur og tekst om den overordnede effekt på Nukissiorfiits VE-andel af den forventede befolkningsudvikling frem til Det har imidlertid vist sig at være komplekst at lave nærmere fremskrivninger af forskellige scenarier. Resultaterne er meget følsomme overfor, hvilke antagelser der tages, og det vil derfor kræve et større arbejde, hvilket der ikke har været mulighed for at lave indenfor fristen. Vi har i øvrigt følgende kommentarer til statusoversigten for sektorplanerne på side 52, som jeg håber, du kan nå at få med: Energisektorplan: Vi foreslår, at teksten ændres til: "Sektorplanen forventes præsenteret i Der foreligger blandt andet målsætninger og Key Performance Indicators omkring brugen af vedvarende energi ud fra en kortlægning af landets vandkraftressourcer." Sektorplan for drikkevand: Vi foreslår, at teksten ændres til: "Arbejdet med sektorplanen er indledt.", og at markeringen ændres til at være gul. Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga Med venlig hilsen Best regards Joan Bloch Grube Specialkonsulent Pinngortitamut, Avatangiisinut Nukissiuuteqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur, Miljø og Energi Ministry of Nature, Environment and Energy P.O. Box 1614, 3900 Nuuk Oq./Tel.: jobg@nanoq.gl

7 -- AKT BILAG 2 -- [ Bidrag om energi til Landsplanredegørelse 2016 ] -- Pinngortitamut Avatangiisinut Nukissiuuteqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur, Miljø og Energi Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Finansdepartementet Assinga uunga Kopi til Departementschef Mette Skarregaard Pedersen, afdelingschef Camilla Østbirk 19. august 2016 Sagsnr Akt Id Bidrag om energiområdet til Landsplanredegørelse 2016 Afsnit Energiforsyning Postboks Nuuk Tlf. (+299) Fax (+299) pann@nanoq.gl Naalakkersuisut ønsker at skabe et grønnere Grønland. På energiområdet afspejler det sig ved målet fra koalitionsaftalen om fuld selvforsyning med grøn energi. Naalakkersuisut har med Holdbarheds- og Vækstplanen fra foråret fastsat et konkret mål om, at Energi fra vedvarende energi skal udgøre minimum 90 % af Nukissiorfiits energiproduktion i I dag udgør vedvarende energi omkring 64 % af Nukissiorfiits energiproduktion (2014-tal). 2 Det er først og fremmest produktionen på de fem vandkraftværker, der giver den høje vedvarende energiandel. Dertil kommer varme, som Nukissiorfiit aftager fra de store kommunale affaldsforbrændingsanlæg. For at sikre et stadig grønnere Grønland vil der være behov for investeringer, der gør den offentlige energiforsyning, fra Nukissiorfiit, grønnere. Der vil imidlertid også være behov for tiltag, der gør den private energiforsyning grønnere. Der benyttes for eksempel private oliefyr til opvarmning i mange private hjem, hvilket betyder, at energiområdet ikke er helt så grønt, når man ser på det samlede billede. Figurer XX og XX viser, hvor meget vedvarende energi udgør af henholdsvis Nukissiorfiits produktion og den samlede energiproduktion for hele landet. Nye investeringer i vedvarende energi skal ikke blot være teknisk mulige. De skal også være økonomisk rentable. Investeringer i vedvarende energi finansieres nemlig via energipriserne, så hvis forsyningen fra et vedvarende energianlæg er dyrere, set over en længere årrække, end forsyning fra et traditionelt dieselværk, vil det føre til højere energipriser for private og virksomheder. Derfor er det i processen med at skabe et grønnere Grønland vigtigt med lang- 1 Politisk-Økonomisk Beretning 2016, behandlet på FM 2016/10, s. 33 og Grønlands Statistik, 2014-tal. 1/4

8 sigtet planlægning, der tager udgangspunkt i, hvordan energibehovet forventes at udvikle sig i landet, og hvornår anlæg i forvejen planlægges udskiftet. Figur XX. Energikilder i Nukissiorfiits produktion af el og varme, 2014 Figur XX. Energikilder til samlet produktion af el og varme i hele landet, 2014 Før der investeres i nye vedvarende energianlæg er det nødvendigt at være opmærksom på, hvordan behovet for energi vil være i fremtiden på de enkelte lokaliteter i forhold til i dag. Det er særligt vigtigt her i landet, fordi energisektoren er præget af ø-drift. Det betyder, at energiforsyningen ikke er koblet sammen mellem bostederne. 3 Befolkningsfremskrivninger fra Grønlands Statistik viser, at der umiddelbart er en tendens til, at folk flytter fra de mindre til de større bosteder. Frem mod 2030 ventes indbyggertallet at stige i Nuuk og Sisimiut og i mindre grad i Aasiaat og Tasiilaq. Denne tendens kan øge Nukissiorfiits vedvarende energiandel, hvis energiforbrug på mindre steder med dieselelværker erstattes af øget brug af vandkraft og affaldsvarme i de større byer. En sådan effekt kræver dog, at der er yderligere kapacitet at benytte på vandkraftværker og affaldsforbrændingsanlæg i de relevante byer, ligesom den afhænger af det samlede energiforbrugs udvikling. Figur XX viser en fremskrivning til 2030 af vedvarende energis andel af Nukissiorfiits energiproduktion, der tager udgangspunkt i befolkningsfremskrivningerne. 4 Som figuren viser, vil 3 Den eneste undtagelse er Qaqortoq og Narsaq, som begge er koblet til Qorlortorsuaq vandkraftværk. 4 Andelen af vedvarende energi er i fremskrivningen beregnet som produktionen af vandkraft og affaldsvarme i forhold til Nukissiorfiits samlede energiproduktion. Beregningerne er baseret på antagelser om, at energibehovet vil følge Grønlands Statistiks befolkningsprognose for de enkelte bosteder, og at erhvervsudviklingen følger befolkningsudviklingen hvert sted. 2/4

9 befolkningens interne migration ifølge fremskrivningen kun have en lille effekt på den samlede andel af vedvarende energi. Kurven knækker desuden, så effekten på et tidspunkt bliver negativ. Det skyldes blandt andet, at vandkraftværkerne i Nuuk og Sisimiut, hvor indbyggertallet stiger mest, allerede når deres kapacitetsloft i perioder i dag. Samtidig falder indbyggertallet i Ilulissat, hvor Pakiitsoq vandkraftværk har ledig kapacitet. Der vil således være behov for nye tiltag for at indfri målet om en større vedvarende energiandel. Et grønnere Grønland skal på energiområdet sikres gennem tiltag i både større og mindre bosteder, der kan give energibesparelser og øget energiproduktion baseret på vedvarende energi. Figur XX. Fremskrivning af vedvarende energis andel af Nukissiorfiits energiproduktion som følge af forventet befolkningsudvikling, Det er ofte billigere at spare en enhed energi, end det er at producere den. Det gør sig også gældende for vedvarende energi fra for eksempel vandkraftværker, fordi anlægsomkostningerne er så høje. Naalakkersuisut ønsker derfor i de kommende år at sætte fokus på energibesparelser. Energibesparelser er gode både for den enkelte borgers økonomi, for samfundsøkonomien og for klimaet. Et lavere energiforbrug vil betyde, at vandkraftværkerne kan udnyttes endnu bedre og dermed kan dække behovet for grøn energi længere ud i fremtiden. For at nå målet om fuld selvforsyning af vedvarende energi, er vi dog nødt til også at lave nye investeringer i vedvarende energi. I dag udnytter vi ikke varmen fra affaldsforbrændingen i videst mulig omfang. Naalakkersuisut vil, i tæt samarbejde med kommunerne og Nukissiorfiit, rette op på det. Det er også planlagt investeringer i ny energiinfrastruktur. Qorlortorsuaq vandkraftværk, som forsyner Qaqortoq og Narsaq, er p.t. ved at blive udvidet. Det betyder, at flere hustande i området vil kunne bruge grøn varme, i stedet for oliefyr. Som nævnt tidligere forventes der en befolkningstilvækst i Tasiilaq og i Aasiaat. Muligheden for at etablere vandkraft ved Aasiaat har tidligere været undersøgt. Projektet blev dog sat i bero, fordi undersøgelserne viste, at anlægsomkostningerne ville blive meget høje. Naalak- 3/4

10 kersuisut har i 2016 genoptaget undersøgelserne af muligheden for at forsyne Aasiaat og Qasigiannguit fra et vandkraftværk. Samtidig har Naalakkersuisut igangsat en separat undersøgelse af muligheden for at finde andre kilder til vedvarende energi i området. Der er også indledt undersøgelser af mulighederne for at udvide Tasiilaq vandkraftværk, således det kan dække hele det voksende energibehov i byen. På Efterårssamling 2016 fremlægger Naalakkersuisut en vision for et grønnere Grønland på energiområdet. I sektorplanen for energiområdet, der ventes præsenteret i 2017, er de enkelte målsætninger for energiområdet samt tiltag til at nå målene beskrevet nærmere. 4/4

11 Brevdato Afsender Modtagere Kommune Kujalleq (Birger Kristoffersen Klaus Georg Hansen (Sagsbehandler, Finansdepartementet); Finansdepartementet Akttitel Høringssvar til Landsplanredegørelse 2016 Identifikationsnummer Versionsnummer 1 Ansvarlig Klaus Georg Hansen Vedlagte dokumenter Høringssvar til Landsplanredegørelse Høringssvar Landsplanredegørelse 2016 Dokumenter uden PDFversion (ikke vedlagt) Udskrevet

12 -- AKT BILAG 1 -- [ Høringssvar til Landsplanredegørelse 2016 ] -- Til: Finansdepartementet (oed@nanoq.gl), Klaus Georg Hansen (KGHA@nanoq.gl) Cc: lewb@kujalleq.gl (lewb@kujalleq.gl), Frank Hedegaard Jørgensen (fhj@kujalleq.gl), keje@kujalleq.gl (keje@kujalleq.gl), Kenneth Høegh (keho@kujalleq.gl), jwj@kujalleq.gl (jwj@kujalleq.gl) Fra: Kommune Kujalleq (kommune@kujalleq.gl) Titel: Høringssvar til Landsplanredegørelse 2016 Sendt: :32:48 Bilag: Høringssvar Landsplanredegørelse 2016.pdf; Til Departementet for Finanser Hermed fremsendes Kommune Kujalleq s høringssvar til udkastet til Landsplanredegørelse 2016 fremlagt i høring frem til og med 19. august Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga / Best regards / Med venlig hilsen Birger Lilja Kristoffersen Pilersaarusiornermut pisortaq Planchef arkitekt m.a.a. Postbox 514, 3920 Qaqortoq Kalaallit Nunaat - Greenland Mobil biks@kujalleq.gl

13 -- AKT BILAG 2 -- [ Høringssvar Landsplanredegørelse 2016 ] --

14

15

16 Brevdato Afsender Modtagere Akttitel Kommuneqarfik Sermersooq (Bilo Høegh Stigsen: Klaus Georg Hansen (Sagsbehandler, Finansdepartementet) KS høringssvar Identifikationsnummer Versionsnummer 1 Ansvarlig Vedlagte dokumenter Dokumenter uden PDFversion (ikke vedlagt) Udskrevet KS høringssvar KS Høringssvar

17 -- AKT BILAG 1 -- [ KS høringssvar ] -- Til: Klaus Georg Hansen (KGHA@nanoq.gl) Fra: Kommuneqarfik Sermersooq (kommuneqarfik@sermersooq.gl) Titel: KS høringssvar Sendt: :53:13 Bilag: KS Høringssvar pdf; Kære Klaus, er det OK jeg sender vores høringssvar direkte l dig? Vh Bilo Høegh S gsen Pilersaarusiornermut ingerlatsisoq / Byplanchef / Head of urban planning and architecture Illoqarfimmik pilersaarusiorfik / Byplan / Planning department Sanarfinermut Avatangiisinullu Ingerlatsivik / Forvaltning for Anlæg og Miljø / Technical and environmental dep. Phone (+299) / (+299) bhst@sermersooq.gl

18 -- AKT BILAG 2 -- [ KS Høringssvar ] --

19

20

21

22

23 Brevdato Afsender Modtagere Akttitel Identifikationsnummer Versionsnummer 1 Ansvarlig Vedlagte dokumenter Dokumenter uden PDFversion (ikke vedlagt) Qeqqata Kommunia (qeqqata@qeqqata.gl) (Laust Løgstrup: laul@qeqqata.gl) Klaus Georg Hansen (Sagsbehandler, Finansdepartementet); Finansdepartementet (oed@nanoq.gl) SV: Landsplanredegørelse i høring hos kommunerne - høringsfrist 19. august 2016 Klaus Georg Hansen Udskrevet SV Landsplanredegørelse i høring hos kommunerne - høringsfrist 19. august 2016 (Nanoq - ID nr ) Logo Brev Landsredegørelse

24 -- AKT BILAG 1 -- [ SV Landsplanredegørelse i høring hos kommunerne - høringsfrist 19. august 2016 ( -- Til: Finansdepartementet (oed@nanoq.gl), Klaus Georg Hansen (KGHA@nanoq.gl) Cc: Paneeraq Olsen (paol@qeqqata.gl), hebe@qeqqata.gl (hebe@qeqqata.gl) Fra: Qeqqata Kommunia (qeqqata@qeqqata.gl) Titel: SV: Landsplanredegørelse i høring hos kommunerne - høringsfrist 19. august 2016 Sendt: :38:33 Bilag: Logo.png; Brev Landsredegørelse pdf; Venligst se vedhæftede. Fremsendes mandag i underskreven og grønlandsk version. mvh Laust Løgstrup Vicekommunaldirektør Qeqqata Kommunia Tlf.: (+299) Mobil: (+299) Fra: Klaus Georg Hansen [KGHA@nanoq.gl] Sendt: 24. juni :07 Til: Klaus Georg Hansen Emne: Landsplanredegørelse i høring hos kommunerne - høringsfrist 19. august 2016 (Nanoq - ID nr.: ) Venligst se vedlagte. Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga Med venlig hilsen Best regards Klaus Georg Hansen Suliamut aqutsisoq Projektleder Project manager [cid:logoaac6b4163e5d0261e54e0e2d9db7127] Nuna Tamakkerlugu Pilersaarusiortarnermut Immikkoortortaqarfik Afdelingen for Landsplanlægning Department of National Planning kgha@nanoq.gl Oq./Tel./Phone: P.O. Box 1037, 3900 Nuuk, Greenland

25 -- AKT BILAG 3 -- [ Brev Landsredegørelse ] -- Økonomiudvalget Finansdepartementet oed@nanoq.gl kgha@nanoq.gl Ulloq / Dato 19. august 2016 All. nr. / Brev nr J. nr. Sull. / Sagsbeh. LL / lok Landsplanredegørelse 2016 Den nødvendige prioritering i høring Qeqqata Kommunias økonomiudvalg har d. 16. august 2016 behandlet Landsplanredegørelse 2016 Den nødvendige prioritering i høring. Det er økonomiudvalgets vurdering, at der er mange gode tiltag og udmeldinger i Landsplanredegørelsen, herunder behov for Landsplanlægning og sektorplaner i både Selvstyre og kommuner, så borgerne og erhvervsliv tydeligere kan se og planlægge efter offentlige tiltag. Det er økonomiudvalgets vurdering, at det er positivt, at Landsplanredegørelsen omtaler behovet for både udlægning af opgaver til kommuner og udflytning af selvstyrearbejdspladser fra hovedstaden til resten af landet. Det er også økonomiudvalgets vurdering, at det er positivt, at Landsplanredegørelsen ser på forskellige parametre for alle bosteder i landet. Det er utvivlsomt behov for at finde gode parametre på erhvervsområdet, som Landsplanredegørelsen også selv omtales. Det er imidlertid økonomiudvalgets vurdering, at der kan være en fare for, at Selvstyrets bostedsprofil bliver anvendt forkert. Da Selvstyret fylder meget i den grønlandske økonomi, medfører Selvstyrets investeringer i et bosted positive parametre, som Selvstyret så igen benytter til at bekræfte at Selvstyret gennemfører den rigtige politik. Men samlet set vil mange bosteder dermed få dårligere og dårligere parametre, når Selvstyret ikke prioriterer og investerer i disse bosteder. Økonomiudvalget bemærker, at alle byer har en god økonomi i indekset, men det er bemærkelsesværdigt, at de byer, der har en høj sårbarhed, herunder Maniitsoq, alle har få eller ligefrem mistet selvstyrearbejdspladser set over en længere årrække. I Qeqqata Kommunia er der nu en fare for, at Sisimiut og Kangerlussuaq med fraflytning af de seneste selvstyrearbejdspladser vil få en sårbar økonomi i lighed med Maniitsoq. I stedet for at flytte investeringer væk fra disse bosteder, bør Selvstyret sikre at mere end en by i fremtiden har en god økonomi med lav sårbarhed. Det er tydeligt, at der i de senere år er anvendt en al for stor del af selvstyrets investeringer i hovedstaden. Dette gentager sig nu igen med Forslag til Finanslov 2017, hvor 71% af Finanslovens udmøntede anlægsmidler anvendes i en kommune og hele 61% i en by. Det samme vil ske i de kommende år, hvis langt størstedelen af Selvstyrets investeringer skal gå til lufthavne nogle få steder fremfor at sikre generelle forbedringer til alle bosteder, så som en forbedret IT infrastruktur, en betryggende sundhedssektor og et uddannelsessystem for alle. Det er derfor økonomiudvalgets opfattelse, at Selvstyret bør opfordres til at se på sammenhængen mellem bosteder med meget få selvstyrearbejdspladser og offentlige investeringer med bostedsprofilerne. Qeqqata Kommunianut saaffiginnittoqartassaaq, inunnut ataasiakkaanut pinani. Henvendelse bedes adresseret til Qeqqata Kommunia og ikke til enkeltpersoner. Kommunip allaffia Kommunekontoret Sisimiut Makkorsip aqquserna 2 Boks 1014 DK-3911 Sisimiut Maniitsoq Kuuttartoq B-1077 Boks 100 DK-3912 Maniitsoq Telefon (+299) Telefax (+299) Ammasarfiit: Ataas., marlu., sisam. aamma talli (pingasunngornermi matoqqasarpoq) Maniitsumi/Sisimiuni Innuttaasunik Sullissivik Åbningstider: Man., tir., tor. og fre (onsdag lukket) Borgerservice i Maniitsoq/Sisimiut tors

26 Det er dog også økonomiudvalgets opfattelse, at det er skuffende, at Landsplanredegørelsen ved Finansdepartementet ikke omtaler manglen på en sektorplan for lufthavne og samfundsøkonomiske beregninger herfor, før der på Efterårssamlingen 2015 blev truffet beslutning om Lufthavnspakken. Det er utroværdigt og useriøst, at man efterfølgende udarbejder disse, så de passer til den politiske beslutning. Ligeledes er det meget problematisk, at Landsplanredegørelsen ikke kritiserer sektorplan for turisme for anvendelse af forkerte data om turismen i Kangerlussuaq. I den forbindelse havde det klædt Finansdepartementet at benytte samme kritiske tilgang til departementernes sektorplaner som Finansdepartementet har til kommuner og andre interessenter, som det bl.a. kommer til udtryk med anvendelsen af Buarsikkut. Så længe Finansdepartementet skjuler åbenlyse problemer med manglende eller fejlagtige samfundsøkonomiske beregninger i sektorplaner og i stedet bruger kræfterne på at gøre grin med tiltag udenfor Selvstyret, så er Landsplanredegørelsen ikke en fornuftig prioritering af ressourcer. Med Venlig Hilsen Hermann Berthelsen Borgmester Paneeraq Olsen Kommunaldirektør 2/2