Skabelon for national sektorplan
|
|
- Lone Lauritzen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skabelon for national sektorplan Indledning I landsplanredegørelserne i 2015 og 2016 blev et trafiklys over status for de nationale sektorplaner introduceret. Allerede i 2013 besluttede kommunerne og selvstyret, at arbejdet med sektorplaner skulle styrkes. I Redegørelse for samarbejdsaftale mellem Selvstyret og kommunerne fra den 9. december 2013 er der flere afsnit om sektorplaner: Indgåelse af flerårige økonomiaftaler med fælles mål.... Her er blandt andet følgende områder oplagte at søge at få afstemt de udgiftspolitiske udviklingsmål og effektmål på:... - Anlægsområdet, herunder bør der ske en bedre koordination mellem kommunerne og selvstyret og udarbejdes egentlige sektorplaner. Dette kunne være rullende 10 årige sektorplaner. Sådanne kan bidrage til at forbedre planlægningsmulighederne både i kommunerne og i selvstyret. De kan samtidig bane vejen for, at ansvaret for større dele af anlægsområdet kan overgå til kommunerne, og de kan gøre det nemmere at finde en brugbar model for fordelingen mellem kommunerne.... Det anbefales at den politiske koordineringsgruppe drøfter en prioritering af 10-årige sektorplaner på alle forvaltningsområder, med henblik på at sikre et fællesoffentligt fokus og enighed omkring den langsigtede prioritering af de offentlige budgetter. (Side 12-13). Med udgangspunkt i koalitionsaftalen og den fremlagte økonomiske politik skal der på alle væsentlige områder udarbejdes langsigtede sektorstrategier og -planer. Det skal ske under hensyntagen til de økonomiske og politiske målsætninger og de grundlæggende tendenser med en stigende ældrebefolkning, øget urbanisering og konsekvenser af eventuelle storskalaprojekter, der kan komme til at påvirke investeringsmønsteret. Desuden anbefales, at der gennem lovgivning eller forpligtende aftaler mellem selvstyret og kommunerne sikres, at der gennemføres løbende og systematisk vedligeholdelse og fornyelse af offentlige bygninger og anlæg. Disse langsigtede sektorplaner skal aftales i den politiske koordineringsgruppe, så den nationale strategi kan koordineres med de tilsvarende kommunale strategier. Dette må nødvendigvis være gældende for alle anlægsprojekter, uanset hvilken sektor der er tale om. Uanset om anlægsprojekter er fællesfinansierede, selvstyrefinansierede eller rent kommunale, er det nødvendigt med en fællesoffentlig koordination. Dette gælder også for de selvstyreejede virksomheder, især Nukissiorfiit, der formelt har ansvaret for forsyning med el, vand og varme ved for byggemodning og ved forsyning af nye anlægsprojekter. I mange tilfælde er koordineringen mellem kommunernes byggemodningsopgaver og Nukissiorfiits del af opgaveløsningen mangelfuld. Det bliver en opgave for den politiske koordineringsgruppe at sikre koordinering af det offentliges anlægsplanlægning, herunder også de selvstyreejede selskabers aktiviteter. (Side 29). Senest er muligheden for fastsættelse af regler for sektorplaner skrevet ind i Inatsisartutlov nr. 26 af 28. november 2016 om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber. I 13, stk. 3 står: Naalakkersuisut kan fastsætte regler om udarbejdelse af sektorplaner, der viser den til enhver tid gældende strategi indenfor de enkelte sektorer. I bemærkningerne til loven er der blandt andet skrevet følgende om sektorplaner: 1
2 [Fonden for Langsigtede investeringer] Fondens midler vil blive anvendt til såvel selvstyreformål som kommunale formål i overensstemmelse med sektorplanerne, hvor kommunerne er inddraget i prioriteringen, og anvendelsen vil blive godkendt af Inatsisartut. (Side 8). Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser for Budget- og Regnskabsrådet. Alle departementer forventes pålagt at udarbejde rullende 10-årige sektorplaner, og have dialog med kommunerne og relevante selskaber med ansvar for infrastruktur og forsyning under udarbejdelsen. Kommunerne opfordres ligeledes til at udarbejde kommunale sektorplaner. Inatsisartut og relevante fagudvalg vil blive orienteret om sektorplanerne, og planerne vil indgå i den politiske prioriteringsproces, herunder udarbejdelsen af finansloven. Formålet med sektorplanerne er at sikre et fællesoffentligt fokus og enighed omkring den langsigtede prioritering af de offentlige budgetter, og hvordan disse udmøntes i konkret, fysisk planlægning. Denne langsigtede planlægning efterspørges endvidere af EU i forbindelse med partnerskabsaftalen. Naalakkersuisut fastlægger de forvaltningsområder for hvilke, der skal udarbejdes rullende sektorplaner. Det er i udgangspunktet en forudsætning for en anlægsbevilling på et område, at den er indeholdt i en sektorplan, idet dette princip dog skal kunne fraviges, eksempelvis i sager hvor der opstår et uforudset behov for erstatningsbyggeri som følge af skimmelsvampeangreb eller lignende. De rullende sektorplaner gøres offentligt tilgængelige på Grønlands Selvstyres hjemmeside og justeres minimum én gang årligt. (Side 11-12). Til 13 Naalakkersuisut foreslås desuden bemyndiget til at fastsætte regler om rullende sektorplaner. En sektorplan beskriver det til enhver tid gældende strategi inden for den pågældende sektor. En sektorplan viser således mulige politiske tilvalg og fravalg inden for en sektor, og den beskriver også nye projekter, som allerede er politisk besluttet. Sektorplanerne er rullende i den forstand, at de dækker en længerevarende periode og opdateres årligt. Bemyndigelsen sigter mod at forbedre såvel kommunernes som Grønlands Selvstyres budgetlægning ved at skabe mere klare budgetforudsætninger og sikre hensyntagen til den langsigtede planlægning. Naalakkersuisut kan fastlægge de forvaltningsområder for hvilke, der skal udarbejdes sektorplaner. Naalakkersuisut vil bl.a. kunne pålægge alle departementer at udarbejde rullende sektorplaner, og indgå i dialog med kommunerne og relevante selskaber med ansvar for eksempelvis infrastruktur og forsyning under udarbejdelsen. Det forventes, at der vil blive fastsat krav om, at de rullende sektorplaner skal gøres offentligt tilgængeligt på Grønlands Selvstyres hjemmeside og justeres minimum én gang årligt. (Side 36). 2
3 Skabelon De omtalte regler for sektorplaner skal skrives ind i en bekendtgørelse, der er under udarbejdelse. En skabelon for nationale sektorplaner vil komme til at indgå i bekendtgørelsen. Her er det gældende udkast til denne skabelon. Frem til og med Tværoffentligt Seminar den februar 2017 modtager Departementet for Finanser og Skatter gerne kommentarer til det foreliggende udkast til skabelon. Med skabelonen er der er tale om en balancegang mellem på den ene side at sikre, at der er fælles retningslinjer for koordinering og udarbejdelse af nationale sektorplaner, og på den anden side at sikre, at det enkelte departement fortsat har frihed til at udarbejde hver sektorplan på det enkelte sektors egne præmisser. Skabelonen er dermed ikke en fast indholdsfortegnelse for en sektorplan. Skabelonen er derimod en huskeliste over emner, som skal overvejes ved udarbejdelse af en sektorplan. Der er ikke to sektorplaner, som har det samme udgangspunkt og den samme referenceramme. Alle sektorplanerne er forskellige og hver sektorplan er unik. Det betyder, at der fra sektorplan til sektorplan kan være stor forskel på i hvilke punkter i skabelonen, der relevant at beskrive i den konkrete sektorplan. Skabelonen skal ses som en bruttoliste for det, som skal med i en sektorplan. Kriteriet for, om det skal beskrives, er, at det skal være relevant for den konkrete sektorplan. Det giver en vis fleksibilitet. Det giver dog naturligvis ikke frit valg på alle hylder. Ved nogle punkter i skabelonen er der skrevet [Obligatorisk] som indledning til det pågældende punkt. Det betyder, at der i alle sektorplaner skal være et afsnit med den obligatoriske beskrivelse. Centralt for sektorplanerne er kravet om koordinering. Kravet om koordinering må ikke foranledige til, at det enkelte ressortområde afventer, at alle andre er færdige med deres sektorplan. Koordinering er vigtig, men det skal samtidig forstås pragmatisk. Der vil altid være tale om koordinering så godt som muligt. Det er ikke muligt, at alle sektorplaner på alle områder er fuldt i overensstemmelse med hinanden. Når uoverensstemmelser er blevet identificeret, skal de involverede parter søge at tilnærme sig hinanden. I det omfang, dette ikke fuldt ud lader sig gøre, skal sådanne større eller mindre uoverensstemmelser beskrives i sektorplanerne. Derefter er det op til det politiske niveau at tage stilling til de beskrevne uoverensstemmelser. Der er en række overordnede dokumenter, som sektorplanerne skal rette sig ind efter. Det omfatter eksempelvis den gældende koalitionsaftale samt den seneste landsplanredegørelse (LPR), Holdbarheds- og Vækstplan (HVP) og Politisk-Økonomisk Beretning (PØB). Det vigtigt hele tiden at holde sig for øje, at en sektorplan er et aktuelt-her-og-nu-dokument. Der vil være et behov for ofte at opdatere en sektorplan. Der er det, der ligger i, at betegnelsen rullende sektorplaner. Det betyder i praksis, at hver sektorplan mindst en gang årligt bør opdateres, ligesom valg, koalitionsændring og ressortændring også bør udløse en opdatering. Nuuk, den 21. januar
4 A. Resume Formålet med dette afsnit er at give et overblik over det væsentligste i sektorplanen. [Obligatorisk] Giv et kort resume af sektorplanens prioriteringer. B. Status og udviklingstendenser Formålet med dette afsnit er at anskueliggøre udgangspunktet for sektorplanen. 1. Tilstand, status, forudsætninger og interessenter [Obligatorisk] Beskriv hvilke relevante tilstandsbeskrivelser eller tilstandsvurderinger, der er blevet foretaget, og hvornår de er blevet foretaget, samt hvilke, der mangler at blive foretaget. Beskriv status for sektorområdet, herunder de vigtigste forudsætninger, der er opstillet for sektorplanen. Beskriv de væsentligste interessenter i forhold til sektorplanen og angiv eventuelle forhold i forbindelse med interessenterne, der bør have særlig opmærksomhed. 2. Udviklingstendenser, andre sektorplaner og fysisk lokalisering [Obligatorisk] Beskriv, hvordan sektorplanen relaterer sig til relevante geografier og demografiske udviklingstendenser, som det fremgår af data fra Grønlands Statistiks Statistikbank. Geografier (national, landsdel, kommunal, regional, distrikt, bosted) Demografi (alder, køn, fødsel, død, mobilitet) Befolkningsfremskrivning (hvis intet andet og bedre foreligger i form af eksempelvis en prognose eller lignende, baseres en fremskrivning på lineær fremskrivning) [Obligatorisk] Beskriv, hvordan sektorplanen relaterer sig til relevante sektorer og overordnede politiske prioriteringer. Det kan være inden for: Råstof, fiskeri, fangst, landbrug, turisme, øvrige landbaserede erhverv Øvrige sektorplaner Digitalisering, uddannelse, demokrati Andet [Obligatorisk] Beskriv, hvordan sektorplanen relaterer sig til relevante dele af kommunernes planlægning. Det skal blandt andet fremgå i hvilken grad der er foretaget et samspil mellem den nationale sektorplan og en eventuel kommunal sektorplan (eller tilsvarende). I relevant omfang skal det på kort fremgå, hvor sektorplanens prioritering af eventuelle fysiske anlæg er fysisk lokaliseret. I det omfang, det er muligt, skal de fysiske placeringer som minimum være synlige på NunaGIS. Der kan være tale om enten reserveringer eller om konkrete projekter. 4
5 C. Vision og målsætning Formålet med dette afsnit er at beskrive sektorplanens prioriteringer i forhold til de relevante politiske målsætninger og opstillede succeskriterier. 1. Politisk prioritering og særlig nytte [Obligatorisk] Beskriv, hvad der i sektorplanen er særligt politisk prioriteret i eksempelvis en koalitionsaftale. Beskriv i relevant omfang hvilken særlig nytte sektorplanen forventes at tilføre geografisk (lokalt, regionalt, nationalt) samt i forhold til bestemte grupper (erhverv, uddannelser, organisationer, interessenter, aldersgrupper m.v.). 2. Politiske målsætninger, succeskriterier og konkrete mål [Obligatorisk] Beskriv sektorplanens overordnede politiske målsætninger i form af hvilke mål, der politisk er sat for sektorplanen. Beskriv hvilke succeskriterierne der er for sektorplanen. Succeskriterierne skal være udfærdiget efter SMART-modellen (Specifikke, Målbare, Achievable (Opnåelige), Realistiske og Tidsbestemte). Omkring det tidsbestemte er det væsentligt at holde sig for øje, at sektorplaner har en 10 års horisont. Ud over de 10 år kan det være relevant at sætte yderligere milepæle. Beskriv, hvordan opfyldelsen af de politiske målsætninger og de opstillede succeskriterier konkret vil blive målt. Også her skal SMART-modellen anvendes. Beskriv fem konkrete mål. D. Handlingsplan Formålet med dette afsnit er at beskrive dels den overordnede strategi på området dels de konkrete handlinger eller projekter, som ønskes gennemført. 1. Overordnet strategi [Obligatorisk] Beskriv den overordnede strategi for hele området, herunder samfundsøkonomiske og socioøkonomiske betragtninger samt, hvordan de enkelte projekter er indpasset. 2. Samlet oversigt [Obligatorisk] Beskriv en samlet oversigt over de projekter, der er omfattet af sektorplanen. Både selvstyre-projekter og kommunale projekter skal indgå i oversigten. Den samlede oversigt skal være tydeligt opdelt på hver kommune. Af oversigten skal det fremgå hvilke projekter, hvor selvstyret har det økonomiske ansvar, hvilke projekter, hvor kommunen har det økonomiske ansvar og hvilke projekter, hvor der er delt økonomisk ansvar mellem selvstyre og kommune. Af oversigten skal det fremgå hvilket samspil og hvilken synergi, der er mellem selvstyreprojekter og kommunale projekter. 5
6 3. Projektbeskrivelse Beskriv hvert enkelt projekt i prioriteret rækkefølge med den præcision, som projektets udviklingsgrad tillader. Beskrivelsen skal om muligt indeholde eksempelvis: Type (nybyggeri, renovering vedligehold e.l.) Udformning (størrelse, anvendelse, formål o.l.) Samspil og synergi (lokalt, regionalt, kommunalt, nationalt) Forankring (indarbejdet i kommuneplan, hjemlet i lovgivning m.m.) Forberedelse (byggemodning m.m.) 4. Bæredygtighedsvurdering, miljøpåvirkning og afbødende foranstaltninger [Obligatorisk] Beskriv i hvilket omfang sektorplanen lever op til generelle principper for bæredygtighed, som det blandt andet fremgår af Holdbarheds- og Vækstplanen (2016). Beskriv hvilke væsentlige påvirkninger, prioriteringerne i sektorplanen potentielt vil have på miljøet i bred forstand lokalt, regionalt og nationalt. Det kræver ikke i sig selv at der udarbejdes VVM er. Beskriv hvilke væsentlige afbødende foranstaltninger, der bør prioriteres, så uønskede negative konsekvenser undgås eller reduceres. 5. Anlægsbudget Beskriv for hvert enkelt projekt i prioriteret rækkefølge følgende: Budget fordelt på projekteringsomkostninger og på anlægsomkostninger. Realiseret og forventet finansiering til projektet, fordelt på Selvstyre, kommune, privat. Tidsplan for projektering, anlæg og ibrugtagning. Geografisk placering. 6. Økonomiske effekter Beskriv i muligt omfang forventede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for det færdige anlæg. Beskriv om muligt øvrige forventede økonomiske konsekvenser på kort sigt (1-4 år) og længere sigt (5-10 år). Herunder for Selvstyre, kommune, virksomheder og andre interessenter. Beskriv i omfang lokale entreprenører vurderes at have kompetence til at udføre opgaven. Beskriv de væsentligste konklusioner i en eventuel allerede eksisterende samfundsøkonomisk konsekvensvurdering. 6
7 7. Konsekvensvurdering og risikoanalyse Hvad er konsekvensen for vision og succeskriterier, hvis kun en del af projekterne gennemføres? Hvilke væsentligste risici kan identificeres som kan forhindre, forsinke eller vanskeliggøre en gennemførelse af handlingsplanen og hvad forslås eventuelt af plan for at minimere disse risici? E. Opfølgning, evaluering og samspil Formålet med dette afsnit er at beskrive planer for opfølgning på, evaluering af den enkelte sektorplan samt planer for at sikre samspil med de øvrige sektorplaner og med den overordnede planlægning. 1. Opfølgning, evaluering og samspil [Obligatorisk] Beskriv en plan for opfølgning på, evaluering af handlingsplanen i sektorplanen samt plan for den rullende opdatering af sektorplanen. Beskriv en plan for, hvordan der løbende sikres samspil med ændringer i de øvrige sektorplaner. Beskriv en plan for løbende sikring af samspil med den overordnede planlægning i Finansdepartementet, som blandt andet har til formål at undgå eller minimere perioder med overophedning af anlægssektoren i hvert af samtlige vore bosteder. Mulighed for sparring I forbindelse med forberedelse ti log udarbejdelse af sektorplaner vil der som hidtil være mulighed for at søge sparring hos medarbejderne i Afdeling for Landsplanlægning i Finansdepartementet. Det er erfaringen, at det enkelte departements arbejde med sektorplaner smidiggøres betragteligt, når der har været en vis sparring med Finandsdepartementet særligt i første del af processen med en sektorplan. 7
Tværoffentligt seminar i Nuuk den 2. marts 2016
Tværoffentligt seminar i Nuuk den 2. marts 2016 Agenda: Sektorplaner og landsplanlægning Fællesoffentlig sektorplanlægning, sammenhæng og koordinering, Landsplanredegørelse 2016 Finansdepartementet (AN),
Læs mereTværoffentligt seminar i Nuuk den februar 2017
Tværoffentligt seminar i Nuuk den 8.-9. februar 2017 Agenda: Rammer for nationale og kommunale sektorplaner Fysisk planlægning, Økonomisk planlægning, Sektorplanlægning, Samarbejde og koordinering Finansdepartementet
Læs mereAnlægsplanlægning Investeringer forløb fra start til slut. Teit Groth, Finansdepartementet, med bidrag fra Embla Kristjánsdóttir 9.
Anlægsplanlægning Investeringer forløb fra start til slut Teit Groth, Finansdepartementet, med bidrag fra Embla Kristjánsdóttir 9. februar 2016 Anlægsplanlægning og kompetenceudvikling Eksempel: Lufthavnsudvidelse
Læs mereStatus for nationale sektorplaner skabelon for nationale sektorplaner
Status for nationale sektorplaner skabelon for nationale sektorplaner Tværoffentligt seminar 9. februar 2017 Teit Groth, Finansdepartementet Sektorplaner status: Erhverv Turisme Turistcentre Ikke lige
Læs mereDen videre proces med Landsplanredegørelse 2016
Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016 Tværoffentligt seminar Hotel Hans Egede Den 2. marts 2016 Klaus Georg Hansen Finansdepartementet Disponering Spørgsmål om anlægsinvesteringer og vækst (udskudt
Læs mereModel til forståelse af den samfundsmæssige dynamik Ressourcetrekanten
Model til forståelse af den samfundsmæssige dynamik Ressourcetrekanten Klaus Georg Hansen Projektleder Departementet for Finanser og Skatter Tværoffentligt seminar 2017 Hotel Hans Egede, Nuuk 8.-9. februar
Læs mere25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og
Læs mereDen nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015
Den nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015 Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Pressemøde, den 16. september 2015 2 Disposition Baggrund for Landsplanredegørelse 2015 Organisering
Læs mereEM 2018/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
18-06-2018 EM 2018/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber (budget- og regnskabsloven) trådte
Læs merePrincipper for transparens i planlægning
Principper for transparens i planlægning Oplæg til Fællesoffentligt seminar HHE Nuuk torsdag den 9. februar 2017 Thomas Gaarde Madsen, Afdelingschef, Departementet for Finanser og Skatter. Disposition
Læs mereDelegeretmøde Fælles udfordringer kræver fælles handling. Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq
Aningasaqarnermjt Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Delegeretmøde 2013 Fælles udfordringer kræver fælles handling Naalakkersuisoq for Finanser
Læs mereAftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
Læs mereDag 2 den 9. februar Peter Hansen og Klaus Georg Hansen
Dag 2 den 9. februar 2017 Peter Hansen og Klaus Georg Hansen Bostedprofil Hvad kendetegner et bosted med forskellige udviklingspotentialer Udstrækning store forskelle i erhvervsgrundlag Bæredygtighed klima,
Læs mereBeskrivelse af det fremtidige plansystem et diskussionsoplæg
VIBORG STORKOMMUNE PROJEKTSEKRETARIATET Beskrivelse af det fremtidige plansystem et diskussionsoplæg A. Overordnet beskrivelse af processen i plansystemet 16. august /HK Grundidéen i plansystemet er, at
Læs mereTemaer. Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer. Mulige kloge offentlige investeringer
Temaer Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer Mulige kloge offentlige investeringer Politisk vedtagne rammer for offentlige investeringer Relevante supplerende
Læs mereBudgetprocedure for Læsø Kommunes Budget 2016 og overslagsårene
Budgetprocedure for Læsø Kommunes Budget 2016 og overslagsårene 2017-2019 Budgetprocessen 2016 2019 er udarbejdet med det formål at fastlægge procedure, strategier og tidsplan for budgetlægningen for 2016
Læs mere16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet
Læs mereSigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang
Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang Peter Hansen, Finansdepartementet Tværoffentligt seminar, den 2. marts 2016 Transparent landsplanlægning og sektorplanlægning
Læs mereOpsamling. Tværoffentligt seminar den 2. marts 2016 Transparent landsplanlægning og sektorplanlægning
Opsamling Tværoffentligt seminar den 2. marts 2016 Transparent landsplanlægning og sektorplanlægning Fælles verdensbillede Forskellige interesser, men også fællesnævnere Hvordan kan vi gøre den samlede
Læs mereNationale anlægsprojekter, proceskoordinering
Nationale anlægsprojekter, proceskoordinering Plandage, april 2016 Teit Groth, Finansdepartementet 1. Vurderinger ved store, nationale anlæg 2. Proces, koordineret eller nemt? Ad 1: Der henvises til relevant
Læs mereBudgetopfølgning April 2013
Budgetopfølgning April 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. juli 2013 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter ved udgangen af april
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
Xx august 2016 Bemærkninger til lovforslaget EM 2016/xx Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog i 1993 at oprette et boligselskab til at administrere Selvstyrets udlejningsboliger. En
Læs mereStyringskæden i Lemvig Kommune. Dialog, aftaler og værdibaseret ledelse
Styringskæden i Lemvig Kommune Dialog, aftaler og værdibaseret ledelse Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 29. november 2017 Indledning... 3 Mål vi sigter efter og værdier vi handler efter... 3 Dialogens rolle...
Læs mereBudgetprocedure for budget
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 31. januar 2017 Budgetprocedure for budget 2018-2021 1. Resume Procedureindstillingen beskriver hvordan budgetlægningen for
Læs mere10. august 2012 EM 2012/84. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
10. august 2012 EM 2012/84 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Formålet med forslaget er at indsætte bestemmelse om gebyrer i fiskeriloven. Indføringen er reelt set ikke ny,
Læs mereMidtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema
Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi
Læs mereBETÆNKNING. Afgivet af Finans- og Skatteudvalget. vedrørende
14. november 2016 FM2016/18 BETÆNKNING Afgivet af Finans- og Skatteudvalget vedrørende Forslag Inatsisartutlov nr. xx xx. xxx 2016 om 'T"U""... Selvstyres budgetter og regnskaber (Naalakkersuisoq for Finanser
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereTidsplan for budget 2016
Tidsplan for budget 2016 herunder budget 2016 som led i implementering af strategi 2018 Med vedtagelsen af Strategi 2018 har Regionsrådet sat rammen og retningen for Regionens opgaveløsning i perioden
Læs mereUDKAST SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE
SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE TIL TILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE OG LOKALPLAN 6.13 FOR ET AFFALDSHÅND- TERINGSANLÆG OG ET SOLENERGIANLÆG VED AUDEBO UDKAST VÆKST OG BÆREDYGTIGHED
Læs mereSikring af velfærd og økonomisk holdbarhed. Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat,
Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat, 14-3-2012 De nødvendige forandringer er fælles ansvar. Grønland står over for en lang række økonomiske
Læs merePå vej mod et mere samlet og helt Grønland
På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling
Læs mereOplæg til Naalakkersuisut
Medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Råstoffer 27. januar 2015 Sagsnummer: 2015-110613 Ad dagsordenspunkt: Oplæg til Naalakkersuisut Mål og principper for den økonomiske politik Indstilling Det indstilles,
Læs mereProjektplan Syddjurs Smart Community
Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...
Læs mereMuligheder for udvikling af opgaver og tilvejebringelse af et økonomisk råderum i Syddjurs Kommune
1 of 6 Muligheder for udvikling af opgaver og tilvejebringelse af et økonomisk råderum i Syddjurs Kommune - Overordnede retningslinjer for analysearbejdet - Skabelon for kommissorie for de enkelte analyser
Læs mereI indstillingen lægges der op til at: Magistraten udvælger tværgående temaer som direktørgruppen
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 14. februar 2018 Budgetprocedure for Budget 2019 1. Resume Indstillingen beskriver budgetlægningen for Budget 2019. Da det er
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet ) Januar 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet 2000-2006) Januar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilskud til dansk
Læs mereOpdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen
Læs mereForslag til Finanslov Balancerede forandringer
Forslag til Finanslov 2012 Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Finanspolitisk holdbarhed Overordnede rammer for samfundsudviklingen Aktuelle konjunkturer Udviklingen i indtægter og udgifter
Læs mereRegion Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7
Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG
Læs mere21. september 2018 FM 2019/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
21. september 2018 FM 2019/XX Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter (storskalaloven)
Læs mere12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne
Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering
Læs mereBoks 1: Overordnede mål for tilsynet med de sociale institutioner
Boks 1: Overordnede mål for tilsynet med de sociale institutioner Tilsynet skal gennemføres efter en model, der giver et ensartet, systematisk og veldokumenteret grundlag for vurderinger, så politikerne
Læs mereInatsisartuts efterårssamling 2017
Brødtekst klik her! Brødtekst klik her! Inatsisartuts efterårssamling 2017 Pressemøde Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen Fredag den 18. august 2017 Naalakkersuisuts punkter til Inatsisartuts efterårssamling
Læs mereFinanspolitisk styring i Danmark
Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter
Læs mereEkstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1
Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter
Læs mereStrategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i
Læs mereBudgetindflydelse i MED. Marts 2018
Budgetindflydelse i MED Marts 2018 Dagens program Budgetprocessen i kommuner og regioner Milepæle og tidsplaner? Budgettet set i en sammenhæng Hvordan styrer man ressourcerne? Budgetgrundlaget (fundament
Læs mereUDKAST TIL Samarbejdsaftale mellem Region Sjælland og Femern Belt Development
UDKAST TIL Samarbejdsaftale mellem Region Sjælland og Femern Belt Development 1. Parterne mellem Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø EAN-nr.: 5798002040609 Telefon: 70 15 50 00 E-mail: vaekstforum@regionsjaelland.dk
Læs mereStyrings- og politikkoncept for Ringsted Kommune
Styrings- og politikkoncept for Ringsted Kommune Ringsted Kommunes styrings- og politikkoncept skal grundlæggende bruges til at sikre, at der er en rød tråd fra kommunens vision til den service, som borgere,
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg
Rigsrevisionens notat om beretning om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg Februar 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om ministeriernes
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereOverordnede udfordringer og sigtelinjer
Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske
Læs mereGrundlag for rammestyring i Dragør Kommune.
Grundlag for rammestyring i Dragør Kommune. 5. april 2018. Løn og personaleafdelingen Budgetansvarlig Økonomiafdelingen Budget ramme Direktion Politikere Afdelingsleder Side 1 INDLEDNING Formålet med Grundlag
Læs mereVelkommen til Fuel Relation Drivers Course Modul 2: Fra idé til plan
Velkommen til Fuel Relation Drivers Course Modul 2: Fra idé til plan Indlægsholdere Søren Løvlund Mandsberg Seniorkonsulent i ProjectManagement, IBC International Business College Christian Pfeiffer Jensen
Læs mereModernisering af den offentlige sektor - i Grønland. Peter Hansen, Finansdepartemnetet
Modernisering af den offentlige sektor - i Grønland Peter Hansen, Finansdepartemnetet Økonomisk Råds Seminar om produktivitet og effektiviseringer Lørdag den 9. april 2016 Oversigt Udfordringer: Strukturelle
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereKoncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling
15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Læs mereDen samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013
Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013 Overordnet beskrivelse Grundidéen i plansystemet er, at der er en lige linje fra vision over politikker, målsætninger og indsatsområder til budget.
Læs mereFælles retning og styring i én Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes styringsmodel
Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune Helsingør Kommunes styringsmodel Vedtaget af Byrådet den 17. december 2012 2 INDHOLD 1. Indledning... 4 1.1 Ambitionen med styringsmodellen...4 1.2 Dokumentets
Læs mereStrategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets
Læs mereNaalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015
Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et
Læs mereBemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Den gældende budgetlov blev vedtaget i 1999 og siden ændret i 2000, hvor fristen for vedtagelsen af Finansloven blev forlænget. Selvstyrekommissionens
Læs mereBudgetvurdering - Budget
Budgetvurdering - Budget 2020 14.8.2019 1. Indledning Denne budgetvurdering beskriver administrationens vurdering af rammer og anbefalinger til kommunalbestyrelsen for budgetlægningen 2020-2023. Økonomiaftalen
Læs mereEvaluering af Anlægs- og renoveringsfonden Bevilling og forbrug v/bo Colbe, Deloitte, Nuuk
Evaluering af Anlægs- og renoveringsfonden Bevilling og forbrug v/bo Colbe, Deloitte, Nuuk Bygge- og anlægskonference 23. og 24. september 2014 Anlægs- og renoveringsfonden Etableret i 2000 Formålet var
Læs mere16. september 2016 EM 2016/20. Ændringsforslag. Til
16. september 2016 EM 2016/20 Ændringsforslag Til Forslag til: Inatsisartutlov nr. XX af XX. XXX 2016 om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber Fremsat af Naalakkersuisut til 2. behandlingen.
Læs mereVejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.
Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereBudgetopfølgning April 2014
Budgetopfølgning April 2014 Departementet for Finanser 11. juni 2014 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter ved udgangen af april 2014. Formålet med
Læs mereKommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning
Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereNordisk seminar i Katuaq 11. februar 2015 Februarip 11-ni 2015 Nunat Avannarliit seminareqarnerat Katuami ingerlanneqartoq
Nordisk seminar i Katuaq 11. februar 2015 Februarip 11-ni 2015 Nunat Avannarliit seminareqarnerat Katuami ingerlanneqartoq Agenda/: Finanser, skat, bæredygtig udvikling og fysisk planlægning Ullormut oqaluuserisassat/nunap
Læs mereBemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs mereInatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning
Inatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning Marcus Dalro og Claus Kleemann Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Baggrund Koalitionsaftalens målsætninger om uddannelsesniveau
Læs mereGuideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde.
Mål Myndighed Borger Udfører Guideline for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde Opfølgning Indsats Det handler om borgeren, når
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Læs mereFra politisk vision til målstyring
Fra politisk vision til målstyring Planstrategi Politisk vision Målstyring Hvorfor Målstyring med mening? Politiske meldinger om behov for at sætte politisk retning for kommunen Politiske meldinger om
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med
Læs mere19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer
Økonomisk Politik for Fanø Kommune Gældende for 2019-2022 Indledning På byrådets møde den 23. april 2018 blev der stillet forslag om, at der udarbejdes et oplæg til en økonomisk politik, som skal danne
Læs mere25. juli 2011 EM 2011/103. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
25. juli 2011 EM 2011/103 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Landsstyret nedsatte i 1993 Landbrugsrådet med det formål, at rådet skulle være rådgivende for Landsstyret
Læs mereFremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005
Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og
Læs mereBesvarelse af 37 spørgsmål nr. 231 om Naalakkersuisuts forbrug af eksterne konsulenter og ansatte med bopæl i udlandet
Aningaasaqarnermut Akileraartarnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter Medlem af Inatsisartut Vivan Motzfeldt, Siumut Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 231 om Naalakkersuisuts forbrug
Læs mereFå mere at rutte med! (PS: vi fandt ikke på den overskrift)
Få mere at rutte med! (PS: vi fandt ikke på den overskrift) Velkommen til fonde og sponsorater Tim Boye Jensen & Anja Nordstrøm Klett fra Fundraisingafdelingen i Hjerteforeningen Byd/bryd endelig ind med
Læs mereARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber
2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations
Læs mereEn ligeværdig fremtid
En ligeværdig fremtid Udflytning Inklusion Udvikling Oplæg på Tværoffentligt seminar Nuuk, den 2. marts 2016 Oplæggets indhold Principperne for borgmestrenes udspil Behov for forandringer Kriterier for
Læs mereDepartementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug Postboks Nuuk Greenland
Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug Postboks 1614 3900 Nuuk Greenland nap@nanoq.gl jaca@nanoq.gl WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE MOBIL 9132 5775
Læs mereHandleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
Læs mereDet Danske Spejderkorps strategiramme
Det Danske Spejderkorps strategiramme SOMMEREN 2017 Foto: Thomas Heie Nielsen SIDE 2 Det Danske Spejderkorps strategiramme Motivation Formålet med denne beskrivelse af strategirammen i Det Danske Spejderkorps
Læs mereNaaja Nathanielsen, Medlem af Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit / -Her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2011-249. Kære Naaja
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Naaja
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereNotat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen
Notat Forvaltning: Økonomi Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. januar 2011 Udfærdiget af: AlC Vedrørende: Visionspolitikker 2010 13 Proces og indhold Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Byrådet vedtog i juni
Læs mereI Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:
K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereVi skal styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse og, i samarbejde med borgerne, sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber.
Bobleriets Formål Bobleriet tilbyder primært udviklende aktiviteter til børn og unge i Guldborgsund Kommune. Det er et samarbejde på kryds og tværs af kommunens institutioner, foreninger og organisationer
Læs mereNotat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme
Notat Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme De kommunale ejendomme danner rammen om en stor del af de aktiviteter, som Albertslund leverer til sine borgere. Albertslund
Læs mereHB-møde: Januar 2014 Initialer: MS Bilags.nr.: 2.1.1.1 NYHED EFTER LUKKET BILAG. Udviklingsmål - Strategi Handlingsplaner Kommissorier Retningslinjer
HB-møde: Januar 2014 Initialer: MS Bilags.nr.: 2.1.1.1 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X X NYHED EFTER LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes
Læs mereKodeks for god selskabsledelse i Guldborgsund Forsyning.
Forklaring på / anbefalingen: 2. Introduktion 2.3 Redegørelse for god selskabsledelse 2.3.1. Det anbefales, at alle forsyningsselskaber hvert år redegør for god selskabsledelse og offentliggør redegørelsen,
Læs mereForslag til inddeling af landet i geografier
Forslag til inddeling af landet i geografier Indledning Et samfunds administration af en befolkning på blot 56.000 personer vil de fleste steder i verden sjældent have behov for ret mange geografiske inddelinger.
Læs mereResultatkontrakt Tillæg maj 2016
Resultatkontrakt Tillæg maj 2016 4.4. Det fælles brugerportalsinitiativ for folkeskolen For at understøtte realiseringen af Brugerportalsinitiativet (BPI) for folkeskolen etablerede KL i 2015 et fælleskommunalt
Læs mere