Deltagerne i Plandage Planlæggere i de fire kommuner samt inviterede oplægsholdere fra Departementer mv.

Transkript

1 Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Brevdato: Sags nr Akt id J.nr Uunga Til Assinga uunga Kopi til Deltagerne i Plandage Planlæggere i de fire kommuner samt inviterede oplægsholdere fra Departementer mv. Departementschef Nikolai Steen Christensen, Seniorkonsulent Peter Hansen Kanukoka P. O. Box Nuuk Tel. (+299) Fax (+299) oed@nanoq.gl Opsamlingsnotat Plandage 2016 Plandage 2016 afholdes i år i Sisimiut fra den april 2016 i sammenhæng med den årlige Artek Event fra den den April 2016 (der i år havde overskriften: Sanitation in cold climate regions ). Hvor plandagene 2015 sidste år i Reykjavik under overskriften Urbanisering og vækst havde et fokus på, hvordan urbanisering og vækstcentre kan være med til at drive en økonomisk udvikling fremad, havde Plandage 2016 en mere håndgribelig, operationel tilgang til, at der skal ske en koordinering af de aktuelle grønlandske udfordringer indenfor den fysiske planlægning - herunder udvikling og implementering af nye digitale planværktøjer. Der var udvalgt i alt seks temaer for plandagene: 1) Bostedsprofiler og bostedshierarki LPR 2016, 2) Råstof, miljø og kommuneplanlægning, 3) Naturforvaltning, 4) Klimatilpasning og bæredygtig planlægning samt 5) Kommunernes udfordringer, digitalisering og fremadrettet koordinering. Udbytte og opfølgning på Plandage 2016 I det følgende ridses de vigtigste emner og indhold af diskussionerne op og som opfølgning gives et forslag til et relevant initiativ(med kursiv og understreget) som 1

2 foreløbig konklussion på emnet. Her placeres også roller og ansvar for videre handling og opfølgning. Bostedsprofilværktøj Med Landsplanredegørelse 2016 præsenteres en bostedsprofil for samtlige bosteder i landet. I redegørelsen i 2015 indgik en grundig analyse af demografiske parametre på bostedsniveau. I landsplanredegørelsen 2016 er det hensigten at inddrage flere parametre, der tilsammen skal kunne give et mere nuanceret billede af hvert bosted. LPR2016 vil også indeholde et bud på et nyt bostedshierarki - fra hovedstad til den mindste bygd. Men hvilke parametre skal indgå i et fælles datagrundlag for den fysiske planlægning og hvordan kan bostedsprofiler bruges i praksis? På plandagene blev der afholdt en workshop om det nye værktøj. Under den senere debat blev det tydeligt, at der synes at være nogle udfordringer og mangle en forventningsafstemning om kommunernes bidrag til bostedsprofilværktøjet. Fra kommunernes side blev der rejst en kritik af en for kort høringsperiode (4 uger). Initiativ/opfølgning: Afdelingen for Landsplanlægning har fortsat ansvaret for at udvikle et bostedsprofilværktøj og vil undersøge mulighederne for at høringsperioden udvides. LPR 2016 er netop udsendt i høring og vi håber på mange høringssvar fra kommunerne. Bosætningsmønster og hierarki - på grønlandsk! I Reykjavik under Plandage 2015 fødtes ideen, om at arbejdet med hierarkisering, inddeling og systematisering af Grønland - på tværs af sektorinteresser kunne tage udgangspunkt i en grønlandsk terminologi og begrebsverden. Vores praktikant Katinka Skovgaard har valgt at skrive om bostedshierarki i sit praktikopgave og har i den forbindelse kontaktet sprogsekretariatet, der nu er godt i gang med dette arbejde. Initiativ/opfølgning: Afdelingen for Landsplanlægning har fortsat ansvaret for, at arbejdet med udvikling af et moderne bosætningshierarki, geografier og bymønster der tager afsæt i en grønlandsk terminologi og sproglig, kulturel forståelse af steder, bebyggelser etc. De danske sprogtermer vil så komme i anden række. Sprogsekretariatet har påbegyndt dette arbejde, der forhåbentlig vil kunne præsenteres i forbindelse med høringsfasen af Landsplanredegørelse Råstof, miljø og snitfladen til den fysiske planlægning Under Plandagene var det lykkedes os at få havde vi programsat et tema omhandlende råstofprojekter og den relevante myndighedsbehandling, der er i forbindelse med råstofprojekter. Hvordan sikrer vi optimale processer? En meget vigtig udfordring, der blev adresseret til plandagene, er den konflikt, der synes at være mellem efterforsknings-tilladelser og arealtildelinger i det åbne land. Her ønsker Råstofstyrelsen, at der ved arealtildelinger i det åbne land beliggende i et licensområde, præciseres en række vilkår, der kan betyde bortfald af arealtildelingen hvis, der skulle findes råstoffer inden for området. Under den efterfølgende debat påpegede flere, at udlæg af meget store råstofefterforsknings- og licensområder synes, at vanskeliggøre anden aktivitet, såsom turisthoteller og lignende turistprojekter. Og dermed være i direkte modstrid med ambitionen om, at skabe gode rammevilkår for investeringer inden turisme-erhvervet, 2

3 der kan tiltrække flere turister til landet. For hvilken investor vil investere i et projekt, der til enhver tid kan modtage et brev om at deres arealtildeling pr. dd. trækkes tilbage eller er ugyldig? Initiativ/opfølgning: Råstofstyrelsen inviteres ind i arbejdet med en revisison af Planloven jf. nedenfor og Landsplanafdelingen holder fortsat dialog med Råstofstyrelsen omkring en evt. ændring/tilføjelse til Råstofloven, der giver mulighed for at pålægge indehavere af efterforskningstilladelser, at færdiggøre en del af et efterforskningsområde før et andet. Erfaringerne fra arbejdet med et landsplandirektiv for Qorlortorsuaq værket hvor denne konflikt netop har været tilstede (en ny dæmning ville oversvømme en allerede givet efterforskningstilladelse) vil evt. kunne afdække nogle af disse problemstillinger jf. Landsplandirektiv og store projekter nedenfor. Naturforvaltning Plandagene var desværre ramt af dårligt vejr i Nuuk, der betød aflyste fly på hele kysten. Under sessionen naturforvaltning var vi særligt hårdt ramt, da flere nøglepersoner ikke var dukket op. Det lykkedes dog at få en forbindelse igennem til Karl Brix Zinglersen, GIS Manager ved Grønlands Naturinstitut. Naturforvaltningsplaner eller forvaltningsplaner indgår i de 3 Unesco-områder der forhåbentlig snart er i Grønland. Derudover har Selvstyret, ved Departementet for Natur og Miljø sammen med Qeqqata Kommunia og en stor gruppe af interessenter udarbejdet en forvaltningsplan for Kangerlussuaq området. Målet er at skabe synergieffekter og sikre en tværsektoriel dialog med henblik på at løse konflikterne mellem forskellige aktører og skabe grundlag for en afstemt udnyttelse af det åbne land herunder en udvikling af turismens muligheder og håndtering af jagten på et bæredygtigt grundlag. Naturforvaltningsplaner er således nødvendigvis samarbejdsplaner og et naturligt redskab parallelt med kommunernes planlægning af det åbne land, hvor der mellem myndighederne kan skabes en defineret ramme om aktiviteterne, med f.eks. zonering og lign. Naturforvaltningstemaet handlede bl. a. om, hvordan der sikres en balance mellem beskyttelse og benyttelse i det åbne land? Hvordan håndterer vi den øgede motoriserede kørsel i det åbne land? Hvordan kan forvaltningsplaner indgå som en vigtig del i kommunernes samlede arealadministration? Hvordan sikrer vi, at de fungerer i praksis og hvad er lovgrundlaget for deres håndhævelse? Initiativ/Opfølgning: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut ved GIS Manager Karl Brix Zinglersen m.fl. og Qeqqata Kommunia ved Planchef Hans Holt Poulsen m.fl. har taget initiativ til en ansøgning om finansiering af et EU-Projekt kaldes BuSK: Building Shared Knowledge capital to support natural resource governance in the Northern periphery. Afdelingen for Landsplanlægning har fremsendt et støttebrev til projektet. Som titlen antyder handler projektet om vidensdeling omkring forvaltning af naturressourcer i EU s nordlige periferi. Initiativ/opfølgning: Afdelingen for Landsplanlægning har ligeledes fremsendt et støttebrev til Karl Brix Zinglersen s Ph. D ansøgning med fokus på udvikling af marin (lands)planlægning via GIS. 3

4 Klimatilpasning og bæredygtig planlægning Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet (PAIAN) står for udarbejdelse af undersøgelser, der belyser konsekvenserne af klimaforandringer, herunder hvilke udfordringer og muligheder de bringer, samt hvorledes vi tilpasser os til et klima i forandring. På plandage 2016 blev vi præsenteret for nuværende tiltag som blandt andet en klimatilpasningsredegørelse for landbrugserhvervet og integration af nyt klima datagrundlag i NunaGIS. Under denne session blev NORA-projektet i Qaanaaq præsenteret som case til at pege på nogle af de konkrete udfordringer klimaforandringerne stiller for byplanlægningen Grønland. Derudover gav Planchef Hans Holt Poulsen en række konkrete eksempler på bæredygtig planlægning (hentet fra byplanlæggerenes dagligdag), der sætter klimatilpasning og bæredygtig planlægning i et praktisk perspektiv. Under denne session blev det hurtigt tydeligt, at der er meget kommunikation, der ikke når frem til de relevante modtagere i kommunerne. Planlæggerne vil gerne arbejde mere med klimatilpasning, men det er selvfølgelig en forudsætning, at den rette information kan nå frem. Initiativ/opfølgning: Departementet for Miljø, Natur og Justitsområdet tager initiativ til at forbedre kommunikationen omkring Klimatilpasning ud til kommunerne og i særdeleshed kommunernes planafdeling. Der er nu oprettet en mailliste og alle deltagere på Plandage 2016 Planchefer, byplanlæggere mv. - er blevet indbudt til et nyoprettet netværk omkring klimatilpasning Initiativ/opfølgning: Departementet for Miljø, Natur og Justitsområdet vil undersøge mulighederne for, at der kan rejses en finansiering til at få vist DMI s klimadata på NunaGIS. Arbejdet involverer Asiaq, der nu har sendt en ansøgning afsted til Dancea fonden. Planlovsændring regelforenkling Det er en fælles målsætning, at vi skal have udvikling - ikke indvikling eller afvikling. Frem mod en planlagt større planlovsændring foreslås en systematisk gennemgang af regler og barrierer i lovgivningen ikke blot i planloven, men også relateret lovgivning som bygningsreglement mv. der evt. står i vejen for en smidig og mere fleksibel arealforvaltning. På plandagene blev der holdt et oplæg, hvor overskrifterne for en større planlovsændring blev præsenteret: regelforenkling, ø-planlægning (meget små områder inde i et helt andet kategoriområde), gode rammer for vækst, forfaldne huse og inaktive erhvervsarealer, nationale hensyn i planlægningen for hovedstaden, et niveau versus to-delt plansystem, bedre sammenhæng den fysiske og den økonomiske planlægning og budgetlægning i kommunerne, indberetning og digitalisering for nærmere uddybning henvises til præsentation fra plandage Der var opbakning til arbejdet og planchefer mv. bakkede op om, at kommunerne blev involveret i arbejdet gennem etablering af en arbejdsgruppe/sparringsgruppe i forbindelse med arbejdet. Initiativ/opfølgning: Der nedsættes en tværgående arbejds/sparringsgruppe med repræsentanter fra Selvstyret (Afdelingen for Erhverv, bygningsmyndighed, 4

5 Råstofstyrelsen m.fl.) og kommunerne (plancheferne), med det formål, at identificere barrierer for nem og enkel myndighedsbehandling og udarbejde konstruktive forslag til regelforenkling frem mod en større planlovsændring i EM Der skal desuden være mere fokus på bagatelgrænser og prioriteringer i den kommunale arealsagsbehandling. Arealadministration af et erhvervsprojekt kan ikke og skal ikke være lige med en arealtildeling til en hundeplads. Arbejdsgruppen inviteres til, at identificere nogle bagatelgrænser og komme med vigtigt input og eksempler på best practice i den kommunale sagsbehandling, der eksempelvis senere vil kunne indgå i en vejledning i arealadministration. A. P. Møller kortlægningsprojekt - effektmåling Der blev på plandagene givet en kort introduktion til det projektet omkring ny topografisk kortlægning af Grønland via satellit. Afdelingen for Landsplanlægning har i henhold til samarbejdsaftale ansvaret for, at der udarbejdes en effektmåling i forbindelse med projektet. Effektmålingen vil have fokus på den samfundsmæssige nytteværdi en sådan ny kortlægning vil have for det grønlandske samfund. De udvalgte cases til belysning af de samfundsmæssige behov blev præsenteret og sommerens plan for effektmåling blev gennemgået. Initiativ/opfølgning: De tre involverede kommuner Qaasuitsup Kommunia, Kommunqarfik Sermersooq, og Kommune Kujalleq hjælper Afdelingen for Landsplanlægning med at få detaljerne omkring sommerens felttur på plads. Helle Nørregaard, der er udlånt fra Digitaliseringsstyrelsen, kontakter kommunerne omkring de forskellige udvalgte cases til effektmålingen. Udarbejdelse af ny NSDI Plancheferne savner en klar national strategi for en fortsat prioritering, digitalisering og udvikling af geodata de fysiske spatiale data særligt indenfor deres kerneområde: planlægning og arealadministration. Der ses fortsat et stort rationale i at trække på de islandske erfaringer i deres arbejde med INSPIRE, så Grønland får en mere bred fælles forståelse for og ejerskab til en standardisering af frie geodata indenfor en INSPIRE forståelsesramme. Den eksisterende nationale SDI for Grønland Geodata i øjenhøjde skal opdateres. Der er bred opbakning fra kommunerne til at tage aktivt del i arbejdet med en ny National Spatial Data Infrastruktur som overordnet strategisk paraply for arbejdet med geodata og en systematisering af de fysiske spatiale data og arealforvaltning i bred forstand. Initiativ/opfølgning: Afdelingen for Landsplan initierer en udvikling af en ny NSDI for Grønland, der strategisk beskriver og sætter retningen for relationerne mellem NunaGIS, de digitale kommuneplaner, anlægssektorplanportal og elementerne i grunddataprogrammet -adresseregister, BBR mv. Det foreslås, at der nedsættes en arbejdsgruppe omkring den allerede eksisterende NunaGIS-arbejdsgruppe, hvor der allerede sidder meget kompetente GIS- specialister såsom Karl Brix Zinglersen(Naturinstituttet), Hans Pirupshvarre(Nukissiorfit), Bo Naamansen(Asiaq), Peter Erbs(Kommuneqarfik Sermersooq) samt en repræsentant fra Digitaliseringsstyrelsen eksempelvis Tom Nørregaard Andersen, programleder på grunddataprogrammet. Plannetværket foreslås derudover som sparringsgruppe for blandt andet, at sikre sammenhængen til den digitale kommuneplatform. 5

6 NunaGIS Der opleves et meget stort behov for at sikre driften og en fortsat udvikling af NunaGIS fra kommunerne er det lidt svært at forstå, hvorfor driften af NunaGIS endnu ikke er sikret eller prioriteret centralt. Der ligger et stort rationale i en fortsat digitalisering indenfor den fysiske planlægning og øget brug af geodata, hvor snitfladerne mellem de digitale kommuneplaner og NunaGIS/NIN mv. fungerer og udvikles løbende. Initiativ/opfølgning: Asiaq har taget initiativ til at introducere ArchGIS bredt i Grønland og der arbejdes på, at overføre NunaGIS til den nye platform. Afdelingen for Landsplanlægning vil i tæt samarbejde med Asiaq prioritere arbejdet med NunaGIS. Odeum-e platformen Under plandagene blev der sideløbende afholdt møder om platformen for de digitale kommuneplaner: Odeum-e platformen. Digitaliseringsstyrelsen fik en introduktion til de udfordringerne kommunerne pt. står med. Det handler blandt andet om, at COWI s særlige løsning for Grønland betyder, at Grønland går glip af almindelige opdateringer som andre kommuner i netværket i Dk nyder godt af. Initiativ/opfølgning: Kommunerne har været i dialog med Digitaliseringsstyrelsen, om hvorvidt det er muligt at fastholde de digitale kommuneplaner på en server i Grønland. Digitaliseringsstyrelsen har nu vendt tilbage og er efter samråd med COWI nået til den konklussion, at det i dette tilfælde ikke er muligt med en løsning, hvor serveren er placeret i Grønland. Grunddataprogrammet Digitaliseringsstyrelsen gav under plandage en præsentation af grunddataprogrammet og dets kobling til Digitaliseringsstrategien Initiativ/opfølgning: Kommunernes planchefer og byplanlæggere vil gerne bakke op om grunddataprogrammet og stiller sig til rådighed for arbejdet i kommende arbejdsgrupper mv. da det er vigtigt, at have den kommunale vinkel med tidligt i processen. Landsplandirektiv og store projekter Der hersker en del usikkerhed omkring myndighedsbehandling af store projekter som vandkraftværker. Der har tidligere været uheldige forløb med utilfredse borgere, der går til domstolene, ødelæggelse af en større palæeskimoisk boplads og dermed mulig turistattraktion nord for Ilulissat mv. Kan arbejdet med et landsplandirektiv for udvidelse af vandkraftværket i Sydgrønland være best practise for den måde, som vi fremadrettet skal tackle store projekter på? Hvor der meget tidligt i processen identificeres interesser, afholdes dialogmøder, planlægges og bruges kort i større grad etc. I forbindelse med anlæggelse af nye lufthavne er det sandsynligt, at plangrundlaget vil blive tilvejebragt via en række landsplandirektiver - dette gør blot emnet endnu mere aktuelt. Initiativ: Afdelingen for Landsplanlægning (Teit) udarbejder et notat om erfaringer gjort i forbindelse med udarbejdelse af landsplandirektiv for udvidelse af Vandkraftværket i Sydgrønland. Sydkommunen inviteres til at komme med deres erfaringer i processen. Anlægssektorplaner 6

7 Sektorplanlægning på anlægsområdet ses som et af de vigtigste initiativer i det fælles offentlige samarbejde. Efterhånden som arbejdet med sektorplaner udvikles - både kommunalt som nationalt - er der stadig brug for en begrebsafklaring om, hvad der egentlig menes med sektorplaner og nogle klarere definitioner af hierarki i sektorplanlægningen: Med de nationale sektorplaner er det måske mere korrekt at anvende betegnelsen sektorstrategier, der så udmøntes i mere handleorienterede, kommunale sektorplaner? Initiativ: Afdelingen for Landsplanlægning vil i LPR 2016 udarbejde et udkast til en fælles klar struktur, terminologi og definition på sektorplaner. Det er rigtig vigtigt, at få beskrevet, hvad sektorplaner er og få skabt en bred, fælles forståelse. En fælles fremtid vs. hovedstad På plandagene blev de tre kommunernes indlæg En fælles fremtid kort diskuteret. En vigtig pointe fra denne diskussion er, at en regional udviklingsdebat i Grønland har lidt svært ved at løfte sig ud af et snævert lokalt perspektiv: Vi oplever en klar tendens til, at debatten mere handler om at skabe et negativt billede af dem versus os - i stedet for at se det hele i et lidt større perspektiv, med mulighed for samarbejde og fælles stolthed omkring udviklingsprojekter. Transparens og åbenhed omkring udviklingsscenarier er vigtige for at bryde denne negative cirkel. Som et helt konkret eksempel blev debatten omkring Nuuk og udviklingen af en hovedstadsstrategi for hele landet nævnt. Det er vigtigt, at der er en fælles forståelse af hovedstaden og dens betydning for landet - fremfor som nu, hvor debatten meget hurtigt kommer til at handle om Nuuk versus alle de andre byer. Hvordan får hele landet en større grad af fælles følelse af stolthed over hovedstaden Nuuk? Initiativ/opfølgning: Afdelingen for Landsplanlægning vil i den kommende LPR 2016 berøre denne problemstilling og søge at løfte debatten op i et større perspektiv. Det vil blive vurderet om den kommende planlovsændring skal åbne op for at de nationale interesser og rammerne for planlægningen for hovedstaden tydeliggøres og måske forankres i Naalakkersuisut. Kommunikation Under plandagene blev der flere gange peget på, at der er potentiale i at forbedre kommunikationen både indadtil i forhold til samarbejdet i plannetværket, men også udadtil til omverdenen. Initiativ/opfølgning: Afdelingen for Landsplanlægning har desværre mistet sin kommunikationsmedarbejder, men der arbejdes på at forbedre kommunikationen. Helle Nørregaard vil evt. kunne bidrage med lidt input under sin midlertidige ansættelse i afdelingen henover sommeren. Kvalitet Kvalitet var et af de diskussionsemner, der blev diskuteret i Reykjavik under Plandage 2015, og som Afdelingen for Landsplanlægning har lovet at følge op på. Næste års plandage vil finde sted i Nuuk. Kommuneqarfik Sermersooq har i øjeblikket en del aktiviteter, hvor de søger at sætte kvalitet på dagsordenen hovedstadsstrategi, arkitekturpolitik, kulturatlas for blot at nævne nogle få initiativer. 7

8 Hvis vi ønsker at satse på en øget turisme i Grønland er kvalitet i form af levende, interessante byrum, enlevende bygningskultur pg spændende varieret arkitektur en meget efterspurgt vare af turisterne. Vi skal have fokus på det, der gør os unikke og så søge at forstærke dette med god planlægning og kvalitet i arkitekturen. Initiativ/opfølgning: Afdelingen for Landsplanlægning skal fortsat søge at fremme en diskussion om kvlitet og identitet i den fysiske planlægning i Grønland. Bygningskulturarvsprojektet skal fortsat søges igangsat. Initiativ/Opfølgning: Næste års værter for plandage 2017 Kommuneqarfik Sermersoog overvejer om kvalitet kunne være et af måske flere temaer for plandage Vedhæftet: /: Program for Plandage 2016 Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Med venlig hilsen Thomas Gaarde Madsen Afdelingschef Toqq/direkte: thga@nanoq.gl 8