Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2011 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Transkript

1 Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga Kopi til Sagsnr. Dok.nr. Postboks Nuuk Tlf: Fax: Profiler for afgangseleverne i Kommune Kujalleq 1. Indledning Der er dannet elevprofiler for de elever, der forlod de prøveaflæggende folkeskoler i Kommune Kujalleq i sommeren. Profilerne er dannet for skolerne i storkommunen under et, men vises også for de prøveaflæggende skoler i Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq hver for sig. Det er andet år at disse profiler er dannet, og det er nu muligt at vurdere udviklingen i skolernes elevprofiler i forhold til. Af hensyn til hurtig fremsendelse af notatet til skolerne, er der ikke foretaget en vurdering af kommunen og skolerne i forhold til landsgennemsnittet, der først foreligger når beregningerne er foretaget for alle skoler. Dermed er fokus i notatet på hvordan kommunen under et og dens forskellige skoler har udviklet sig siden. Når landstotalerne foreligger, vil de blive fremsendt til kommunerne. Der skal gøres opmærksom på, at antallet af elever på de enkelte skoler og for kommunen som helhed er meget små. Derfor kan de forskydninger som ses mellem og også skyldes almindelig tilfældig statistisk variation og usikkerhed. Det er op til de enkelte skoler at vurdere, om ændringer i tallene skyldes tilfældigheder eller om det skyldes forhold, som der bør sættes ind overfor. Ligesom sidste år bedes skolerne angive en aktivitetskode for den gruppe af elever, der ikke er på efterskoleophold eller i uddannelse ( restgruppen ). Listerne på disse elevers navn og cpr-nummer er vedlagt som bilag. Fra flere sider har der været efterlyst en kode, som angiver at eleven er beskæftiget med fiskeri, fangst eller fårehold, typisk hos familie. En sådan kode er nu tilføjet. 1/14

2 2. Metode og kilder Ved en elevprofil forstås en meget bred og generel vurdering af elevens karakterer over de fag, som der er aflagt prøve i. Det sker ud fra en betragtning om, at eleven kan opnå gode og dårlige karakterer side om side. Der kan være store variationer fra fag til fag. En samlet vurdering af elevernes faglige og boglige evner opnås derfor ved en mere bred betragtning hen over fag, frem for en fokusering på enkeltfag. Profilerne dannes for at skabe overblik over den mangfoldighed af færdigheder, som eleverne udviser, men siger ikke noget om elevernes standpunkt i enkelte fag 1. Der opereres i dette notat med tre profiltyper: Stærke elever, defineret som elever, hvor 30 % eller flere af deres karakterer ligger på B (10) eller A (12). Gode elever, defineret som elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer ligger mellem E (2) og C (7) (begge karakterer inklusive). Svage elever, defineret som elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer er på F X (0) eller derunder. Profilerne er dannet ud fra de opnåede prøvekarakterer i i følge GGS-skalaen (syv trins skalaen). Karaktererne er registreret i Inerisaaviks karakterdatabase. Der findes ingen på forhånd givet måde at fastlægge elevprofiler på. De anvendte definitioner har indtil nu vist sig at give en ret entydig afgrænsning af eleverne på landsplan såvel som på kommuneniveau. Udover dannelsen af elevprofilerne er eleverne status med hensyn til uddannelse søgt sporet via tilgængelige dataregistre. For det første er det undersøgt hvor mange af eleverne der er optaget på Villads Villadsen og den nye efterskole i Maniitsoq. Derudover er det undersøgt hvor mange af eleverne der er optaget på en efterskole i Danmark, hvilket er muligt via Sprogskolen i Sisimiut, der har oplyst navn og cpr-numre på elever optaget i Danmark i skoleåret /2012. For det andet er det undersøgt hvor mange af eleverne der medio september var registreret som aktiv i uddannelse med grønlandsk uddannelsesstøtte, enten her i landet eller i udlandet. Det er sket via en samkøring med data fra Uddannelseforvaltningen. Det har ikke været muligt at fremskaffe cpr-numrene for udlandsophold via AFS og sammenholde disse med cpr-numrene for afgangseleverne i 1 I stedet for at danne elevprofiler kunne man alternativt beregne gennemsnit for eleverne, og herefter gruppere disse. Som bekendt kan gennemsnitstal ikke stå alene, men skal som minimum suppleres med mål for spredningen omkring gennemsnittet. Billedet kan derfor hurtigt gå hen og blive uoverskueligt og derfor er ovenstående metode anvendt. 2/14

3 Kommune Kujalleq. Heller ikke elever, der går på Piareersarfiit er der cpr-numre for 2. Tilbage er en restgruppe. De kan være på AFS-ophold eller på Piareersarfiit. Mange er dog enten i beskæftigelse eller forsørges på anden vis, men det er ikke muligt ud fra de foreliggende registre at sige noget mere præcist om denne restgruppe. I bilag 1, 2 og 3 er navne og cpr-numre for restgruppen oplistet for Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq. 2 Mange Piarrersarfiit-centre optager ikke elever, der kommer direkte fra folkeskolen, og denne gruppe skønnes derfor at være meget lille. 3/14

4 3 Kommune Kujalleq Følgende prøveaflæggende skoler ligger i kommunen: Nanortallip Atuarfia (skolenummer 101) Tasersuup Atuarfia (skolenummer 201) Narsap Atuarfia (skolenummer 301) I alt 94 elever forlod kommunens folkeskoler i, jf. tabel 1. Det er et noget lavere tal end i, hvor 112 elever forlod skolerne i kommunen. Det skal bemærkes at der er sket en forskydning mellem piger og drenge; I var der en klar overvægt af piger blandt afgangseleverne, mens der i er lidt flere drenge end piger. Denne forskydning skal holdes for øje, når man sammenligner elevprofiler og restgrupper mellem og, idet mønsteret mht. fx at vælge uddannelse eller arbejde varierer betydeligt mellem piger og drenge. Tabel 1: Afgangselever i og Antallet af stærke og gode elever er faldet, både antalsmæssigt og i procent af det samlede antal afgangselever, jf. tabel 2. Til gengæld er andelen af svage elever gået op. Tabel 2: Elevprofiler og Stærke % % Gode % % Svage 8 7 % % Total % % Der er markant forskel på elevprofilerne mellem piger og drenge. Pigerne er i klart overtal i gruppen af stærke elever, mens drengene omvendt er i overtal i gruppen af svage elever, jf. tabel 3. Tabel 3: Elevprofiler fordelt på køn Stærke Gode Svage Total Restgruppen er steget fra 53 % i til 56 % i. En del af forklaringen kan ligge i, at ingen er kommet i gang med en erhvervsfaglig grunduddannelse. Ligeledes er færre gået i gang med en studieforberedende uddannelse. 4/14

5 Tabel 4: Elevprofiler fordelt på uddannelsesmæssig status ( Villads Villadsen ) (Maniitsoq) r (DK) Rest- Gruppe Studieforberedende Uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Stærke Gode Svage Total % 6 % 16 % 14 % 0 % 56 % 100 % af i alt fordeling 7 % - 25 % 11 % 5 % 53 % 100 % I alt 5/14

6 3.1 Nanortalik Følgende prøveaflæggende skole ligger i byen: Nanortallip Atuarfia (skolenummer 101) I alt 32 elever forlod kommunens folkeskole i, jf. tabel 5. Det er stort samme antal som for, hvor 32 elever gik ud af skolen. Der er sket en markant forskydning i fordelingen mellem piger og drenge, således at der i var væsentligt flere drenge end piger, der forlod skolen. Tabel 5: Antallet af afgangselever i og Der er sket en markant forskydning af elevprofilerne. Antallet af gode elever gået ned, hvilket modsvares af en tilsvarende stigning i antallet af svage elever, jf. tabel 6. Antallet af stærke elever er konstant mellem de to år. Tabel 6: Elevprofiler og Stærke 2 6 % 2 6 % Gode % % Svage 0 0 % 8 25 % Total % % Det er blandt drengene, at de svage elever findes, jf. tabel 7. Der er balance mellem piger og drenge i de øvrige profilgrupper. Tabel 7: Elevprofiler fordelt på køn Stærke Gode Svage Total Restgruppen for er opgjort til 19 elever, hvilket er 2 flere end i. I forhold til det samlede antal elever udgør restgruppen dermed 59 %. I forhold til er færre gået på efterskole, mens der til gengæld er flere som er startet et uddannelsesforløb. 6/14

7 Tabel 8: Elevprofiler fordelt på uddannelsesmæssig status ( Villads Villadsen ) (Maniitsoq) r (DK) Rest- Gruppe Studieforberedende Uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Stærke Gode Svage Total af 9 % 13 % 6 % 13 % 0 % 59 % 100 % i alt fordeling 12 % - 35 % 3 % 0 % 50 % 100 % I alt 7/14

8 3.2 Qaqortoq Følgende prøveaflæggende skole ligger i byen: Tasersuup Atuarfia (skolenummer 201) I alt 42 elever forlod kommunens folkeskole i, jf. tabel 9. Det er en del færre end året før, hvor 53 forlod folkeskolen. Faldet er sket blandt piger, mens antallet af drenge er stabilt i forhold til året før. Tabel 9: Antallet af afgangselever i og Der er sket en forskydning i profilen blandt skolens elever, fra færre stærke elever mod flere svage elever. Gruppen af gode elever er stabil Tabel 10: Elevprofiler og Stærke % 5 12 % Gode % % Svage 5 9 % 9 21 % Total % % De stærke elever findes udelukkende blandt piger, mens der er en overvægt af svage elever blandt drengene. Der er balance mellem piger og drenge blandt de gode elever. Tabel 11: Elevprofiler fordelt på køn Stærke Gode Svage Total Restgruppen er vokset fra 49 % i til 60 % i. Det skyldes et fald i antallet af elever, der overgår i et uddannelsesforløb direkte fra folkeskolen. 8/14

10 3.3 Narsaq Følgende prøveaflæggende skole ligger i byen: Narsap Atuarfia (skolenummer 301) I alt 20 elever forlod kommunens folkeskole i, jf. tabel 13. Det er et fald på 5 elever i forhold til. Faldet er sket blandt piger, mens antallet af drenge der forlod skolen er gået op med 1 elev. Tabel 13: Antallet af afgangselever i og Fordelingen af elevprofilerne har forskudt sig mellem og ; Der er sket en stigning i antallet af svage elever, på bekostning af færre gode elever, jf. tabel 14. Tabel 14: Elevprofiler og Stærke 4 16 % 3 15 % Gode % % Svage 3 12 % 4 20 % Total % % Flest drenge i gruppen af svage elever. Drengene har også overvægt i gruppen af gode elever. Tabel 15: Elevprofiler fordelt på køn Stærke Gode Svage Total Restgruppen er reduceret fra 64 % af afgangselever til 50 % i. Det er specielt antallet af elever, der er startet på en studieforberedende uddannelse, som er gået op., hvilket mere end kompenserer for at ingen er startet på et erhvervsfagligt grundforløb. 10/14