Tak for dine spørgsmål, som vil blive besvaret enkeltvist i det nedenstående:
|
|
- Lilian Marie Johnsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Knud Fleischer Medlem af Inatsisartut, Kattusseqatigiit Partiiat /-Her Besvarelse af 37 spørgsmål nr vedr. varmeforsyning Tak for dine spørgsmål, som vil blive besvaret enkeltvist i det nedenstående: 1. Hvor store mængder af spildvarme er der i samtlige elværk i alt? Hvad svarer disse til omregnet til kr.? Jeg går ud fra, at dit spørgsmål nr. 1 omhandler spildvarmen (restvarmen) fra dieselelværkerne. Den 6. juli 2012 Sagsnr Dok. Nr Postboks Nuuk Tlf. (+299) Fax (+299) iaan@nanoq.gl Indledningsvist skal det præciseres, at det er forbundet med usikkerhed at give en præcis opgørelse over mængden af uudnyttet restvarme fra elproduktionen. Tallene vil naturligt variere fra år til år, bl.a. på grund af elproduktionen og vejret. Nukissiorfiit har oplyst, at mængden af uudnyttet restvarme i 2011 i de større byer er som følger (i megawatttimer, MWh): By Restvarme, 2011 Elproduktion Uudnyttet restvarme Byer uden FV-net Nanortalik Paamiut Maniitsoq Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ittoqqortoormiit Samlet: Ovenstående opgørelse viser, hvad restvarmeudnyttelsen var i 2011 samt den potentielle uudnyttede restvarme. Som det kan ses, bliver ganske meget af varmen fra elproduktionen allerede i dag udnyttet til varmeforsyning. Af opgørelsen fremgår, at der ikke er opført fjernvarmenet i Kangaatsiaq, Qeqertarsuaq, Upernavik og Ittoqqortoormiit. 1/5
2 I bygderne kan det (teoretiske) uudnyttede restvarmepotentiale groft anslås til at være ca MWh om året. Sammenlagt for både byer og bygder kan den uudnyttede restvarmeproduktion derfor anslås til (MWh) 1 : Uudnyttet restvarme i byerne Uudnyttet restvarme i bygderne Uudnyttet restvarme i alt Det er forbundet med vanskeligheder at værdisætte restvarme. Et udgangspunkt kan tages i, hvad det koster at producere den samme mængde varme med olie. Da det er varme produceret med olie, som typisk vil blive erstattet med restvarmen. På denne baggrund er værdien af den ikke uudnyttede restvarme ca. 49,4 mio. kr. årligt 2. Denne værdi er dog teoretisk, og det vil næppe være praktisk eller økonomisk at udnytte hele restvarmepotentialet. Hvis fjernvarmen skal udnyttes, vil det kræve, at der skal foretages store investeringer i fjernvarmeanlæg, dvs. omkostningerne til at opføre og drive fjernvarmeanlæg og -nettet (se i øvrigt besvarelsen til spørgsmål 2). Desuden vil restvarmen på nogle lokaliteter erstatte udnyttelsen af restvarme fra affaldsforbrænding. 2. Er det muligt at udnytte dette varmespild, således at samfundet kan få gavn heraf? Dit spørgsmål er meget relevant: Ja, det er muligt i hvert fald at udnytte noget af dette restvarmepotentiale. Vi udnytter i dag meget af restvarmen fra elproduktionen, men vi kan blive bedre. Hvor meget af restvarmepotentialet, som det er økonomisk at udnytte, er imidlertid svært at sige. Det er nemlig nødvendigt at være opmærksom på de forbundne omkostninger og andre faktorer, der er afgørende for, hvorvidt restvarmen kan udnyttes økonomisk rentabelt til gavn for samfundet. For at udnytte restvarmen skal der opføres anlæg, der kan opfange overskudsvarmen fra motoren og fra udstødningsgasserne. Desuden skal der opføres et vandbåren fjernvarmenet, der kan distribuere varmen ud til forbrugerne. Hvorvidt det i det enkelte område, by eller bygd kan betale sig at opføre fjernvarmenet, afhænger derfor af mange faktorer, f.eks. produktionen af el og hvorvidt der er nærliggende husstande/institutioner, som restvarmen kan afsættes til. Dette skyldes, at det er dyrt at opføre et fjernvarmenet, desuden stiger varmetabet fra fjernvarmenettet, desto længere varmen skal transporteres. Disse begrænsninger og omkostninger betyder også, at det mange steder ikke vil kunne betale sig at udnytte restvarmen. Eksempelvis fordi det er et lille elanlæg med kun en begrænset restvarmeproduktion, eller fordi bebyggelsen ligger spredt, så der skal op- 1 Opgørelsen omfatter kun byer og bygder, som forsynes af Nukissiorfiit 2 Baseret på følgende forudsætninger og beregning: En oliepris på 6,15 kr. pr. liter, udnyttelsesgrad på oliefyret på 80 % og en brændværdi på ca. 9,9 kwh pr. liter. Omkostning pr. MWh: (6,15 kr./liter)/ (9,9 KWh/liter) / 0,8 * 1000 = 776,51 kr. pr. MWh. 2/5
3 føres et langt og dermed dyrt fjernvarmenet. Meget af det teoretisk uudnyttede varmepotentiale er det således ikke samfundsøkonomisk rentabelt at udnytte. 3. Hvor stort varmespild er der ved affaldsforbrænding? Hvad svarer dette til omregnet i kr.? Departementet fra Indenrigsanliggender, Natur og Miljø har som et led i arbejdet med affaldshandlingsplanen igangsat udredningsprojektet Forbrænding af affald Strategi og organisering. Udredningsprojektet skal være med til at finde frem til den bedste forbrændingsløsning set ud fra et miljømæssigt og samfundsøkonomisk synspunkt. Udredningsprojektet er endnu ikke afsluttet. I forbindelse med ovennævnte udredningsarbejde er der indhentet oplysninger om forbrændingsanlæggenes andel af den producerede fjernvarme i de enkelte byers fjernvarmenet, samt hvor meget af varmen der bortkøles fra forbrændingen. Den bortkølede varme er taget som udtryk for den uudnyttede varme fra affaldsforbrændingen. Der er 6 større affaldsforbrændingsanlæg i Grønland, hvorfra der er fjernvarmeafsætning. Fjernvarmeproduktion til nettet i 2010 (MWh) Affaldsvarme anvendt til fjernvarme Qaqortoq Nuuk Maniitsoq Sisimiut Aasiaat Ilulissat Totalt Uudnyttet restvarme /bortkølet Der spørges herefter til værdien af den uudnyttede restvarme fra affaldsforbrændingen. Ligesom besvarelsen til spørgsmål nr. 1 er dette et kompliceret spørgsmål. Ovennævnte udredningsprojekt inddrager bl.a. dette spørgsmål ved at tage udgangspunkt i omkostningerne for den lokale alternative varmeproduktion, som vil blive fortrængt af restvarmen. Værdien afhænger derfor af, hvordan varmen i øvrigt produceres på den enkelte lokalitet. I områder, hvor affaldsforbrændingen erstatter vandkraft, og hvor der er tilstrækkelig kapacitet på vandkraftværket, vil værdien af varmen være tæt på 0 kr. pr. MWh. I områder, hvor der ikke er tilstrækkelig kapacitet på vandkraftanlægget, vil værdien her svare til den udskudte investering i udvidelsen af vandkraftværket eller den andel af varmen, som må produceres ved brug af oliebaseret varmeproduktion. Det er ikke muligt inden for rammerne af en 37-besvarelse at angive den samlede økonomisk værdi af den uudnyttede restvarme fra affaldsforbrændingen. 3/5
4 4. Hvor stort varmespild, der ellers kan gavne samfundet, går rent faktisk til spilde? Der er et varmepotentiale fra affaldsforbrændingen, der kan udnyttes bedre end i dag. Men ligesom med restvarmen fra elproduktionen er det forbundet med store omkostninger at udnytte restvarmen fra affaldsforbrændingen. Det vil således kræve store investeringer i både affaldsbehandlingsanlæg og fjernvarmenettet, for at vi kan udnytte varmepotentialet effektivt. Disse investeringer bør vurderes ud fra et miljø- og samfundsøkonomiske perspektiv. Det er derfor på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere, hvor stor en mængde varmespild, der kunne gavne samfundet, der rent faktisk går til spilde. 5. Hvor stor en mængde energi går til spilde ved vandkraftværkerne? Vi er i Grønland meget gode til at udnytte overskudsel fra vandkraftværker til at producere varme. Dette afhænger imidlertid grundlæggende af vandkraftværket, potentialets størrelse, fjernvarmenettets størrelse og vejret. Den potentielle energi, som vandkraftværket kan producere, afhænger af anlæggets kapacitet, vandmængden i reservoiret (søen), vandoplandet og mængden af nedbør i form af regn, sne og afsmeltning fra indlandsisen. Varmeafsætningen afhænger af forbruget, der afhænger af udbredelsen af fjernvarmenettet, af antallet af huse tilsluttet fjernvarme eller elvarme, antallet af opsatte elkedler og naturligvis vejret. Grønland har i dag 4 operationelle vandkraftværker og et 5. under opførelse: Buskefjorden, der forsyner Nuuk med størstedelen af fjernvarmen. Tasiilaq, der kun forsyner byen med el til lys og kraft Qorlortorsuaq, der grundet kapaciteten kun i et meget begrænset omfang forsyner Qaqortoq med varme. Sisimut, der forsyner med el og en andel af Sisimiuts fjernvarme. Ilulissat, hvor en stor del af energien vil blive udnyttet til fjernvarme. 2 illustrative eksempler på udnyttelsen af vandkraft til fjernvarme I Nuuk er fjernvarmenettet løbende blevet udbygget med flere elkedler og et større fjernvarmnet, f.eks. udvides fjernvarmenettet i Qinngorput. Mange husstande i Nuuk forsynes således i dag med varme fra vandkraftværket. I de koldeste periode af vinteren oversteg forbruget, hvad vandkraftværket kunne levere. Dette betød, at noget af varmen blev produceret ved brug af olie. Planerne for vandkraftværket i Ilulissat: Samtidig med at vandkraftværket bliver færdigt i 2013 vil Nukissiorfiit også have færdiggjort et stort antal elkedler. Elkedlerne producerer varmen ved brug af el, men har en oliekedel som backup, i tilfælde af at der ikke er tilstrækkelig el. Dette betyder, at Nukissiorfiit tidligt kan begynde at udnytte meget af overskudsenergien fra vandkraftværket til varmeproduktion, hvilket er med til at sikre en effektiv udnyttelse af det nye vandkraftværk. 4/5
5 6. Såfremt der er spildenergi fra vandkraftværker, hvad agter Naalakkersuisut at foretage for at udnytte dette spild af energi? Venligst se min besvarelse af spørgsmål 5. Der bliver allerede gjort meget for at udnytte overskudskapaciteten fra vandkraftværkerne effektivt. 7. I lyset af ovennævnte hvad agter Naalakkersuisut at gøre for at sikre bedre udnyttelse af spildvarme og spild af energi, således at disse bliver gavnlige for samfundet? Der er fra Naalakkersuisuts side fokus på at øge udnyttelsen af restvarme til opvarmning. Dette sker gennem Nukissiorfiits planer og mål for udbyggelsen af fjernvarmenettet. Fokus er på at opføre rentable fjernvarmnet, der kan sikre den største mulige oliefortrængning. Varmeplanlægningen skal desuden kombineres med tilslutningspligt, der sikrer, at ny bebyggelse bliver tilkoblet fjernvarmenettet. En god varmeplanlægning, i tæt samarbejde med kommunernes byplanlægning, er derfor også essentiel. Der er endvidere stor fokus på investeringer i elkedler i byer med vandkraftkapacitet. Vedr. restvarmen fra affaldsforbrændingen er der igangsat et udredningsprojekt for at finde frem til den bedste forbrændingsløsning set ud fra et miljømæssigt og samfundsøkonomisk synspunkt. Et af formålene med projektet er bl.a. at identificere den økonomisk mest optimale strategi for udbygning af affaldsforbrændingsanlæg, der inddrager de faktiske økonomiske muligheder for at afsætte varmen. Målet er, at vi i fremtiden udnytter restvarmen fra forbrændingsanlæggene bedre, så en større del af denne kan udnyttes til oliefortrængning. Vi skal udnytte restvarmen, når det giver økonomisk god mening. Hvis ikke investeringen i fjernvarme er rentabel, kan slutresultatet blive, at omkostningerne til opvarmning i samfundet vil stige, hvilket ikke er til gavn for forbrugerne eller økonomien. For yderligere oplysninger om Naalakkersuisuts energipolitik henvises der til Energipolitiske Redegørelse, Jeg håber, du fandt min besvarelse fyldestgørende. Med venlig hilsen Jens B. Frederiksen 5/5
Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik, Avatangiisinut Aqutsisoqarfik Departementet for Infrastruktur og Miljø, Miljøstyrelsen Bilag
Læs mereNaaja Nathanielsen, Medlem af Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit / -Her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2011-249. Kære Naaja
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Naaja
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5
Fordelingsregnskab for året 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5 LEDELSENS BEMÆRKNINGER TIL FORDELINGSREGNSKABET...5
Læs mere5. Hvor store er omkostningerne for administration m.v. i arbejdet med udsætter af lejere? A/S Boligselskabet INI har svaret følgende:
Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq Medlem af Inatsisartut
Læs mereKapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik
Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil
Læs mereBoligsikring. Modtagere af Boligsikring i december
Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er
Læs mereMedlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem
Læs mereRedegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme EM 2010/80 Oktober 2010 Forord
Læs mereBesvarelse af 37 Spørgsmål om en række forskellige emner
Ineqarnermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede Inuit Ataqatigiit Besvarelse
Læs mere2010 statistisk årbog
2010 statistisk årbog Bolig 1. Boliger generelt Boliger generelt Størstedelen af boligerne i Grønland ejes af det offentlige, og udviklingen på boligmarkedet sker først og fremmest på baggrund af politiske
Læs mereDe nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.
Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen (Partii Naleraq) Svar
Læs mereBesvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem
Læs mereKapitel 6 Personorienteret indkomststatistik baseret på skattepligtig indkomst
Kapitel 6 Personorienteret statistik baseret på skattepligtig Tabel 6.1 a Gennemsnitlige skattepligtige er for skatteansættelser fordelt på kommuner, 1992-2002 Kr. Hele landet... 135.803 135.233 136.322
Læs mereMedlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem
Læs merePrisblad nr. 27. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015.
Prisblad nr. 27 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mere2. Hvis ja til spm 1: Hvad er tallene for de enkelte forvaltningsområder, og for de enkelte kvoterede fangstdyr i de nævnte år?
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og landbrug NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit
Læs merePrisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.
Prisblad nr.23 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer
Læs merePrisblad nr.21. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011.
Prisblad nr.21 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer
Læs mereNye tal i Statistikbanken
Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.
Læs mereBoligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008
Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen
Læs merePrisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.
Prisblad nr.23 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer
Læs mereBoliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1
Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:
Læs mereTil Nukissiorfiit. Dokumenttype Del Rapport for overtagelse af kedelcentraler. Dato december 2016 NUKISSIORFIIT
Til Nukissiorfiit Dokumenttype Del Rapport for overtagelse af kedelcentraler Dato december 2016 NUKISSIORFIIT INDIVIDUELLE VARMEMÅLERE OG VARMECENTRALER M.V NUKISSIORFIIT Revision 0 Dato 2016-12-19 Udarbejdet
Læs mereSvar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.
Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske
Læs mereAfvigelser på de enkelte konti
Afvigelser på de enkelte konti I dette bilag gives forklaring på afvigelserne på de enkelte konti. Forklaringerne er i de fleste tilfælde givet på formålskontoniveau, idet der hermed gives et overblik
Læs mereNAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.
Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l
Læs mereTilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen
Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse
Læs mereBoligstatistik 2010:2. Boligstatistik
Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...
Læs merePas på ledningerne og livet. Gør arbejdet sikkert Kend respektafstandene Meldepligt
Pas på ledningerne og livet Gør arbejdet sikkert Kend respektafstandene Meldepligt Indledning Grønlands Elmyndighed har, jf. Fællesbestemmelser for stærkstrømsanlæg Grønland, indført stærkstrømsbekendtgørelsen
Læs mereBilag 1 Prisblad. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2018.
Bilag 1 Prisblad Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2018. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereNye tal i statistikbanken
Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned
Læs mereBoligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia
Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,
Læs mereVedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut Peqqitssutsimullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie og Sundhed Landstingets Familieudvalg Vedr. Plejefamilier i relation
Læs mereBuksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer
Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale
Læs mereRedegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme EM 2010 Maj 2010 1 Forord Hermed
Læs merePrisblad nr. 35. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2019.
Prisblad nr. 35 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2019. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer
Læs mereKANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland
KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Tanja Nielsen/Mette Norengaard Sørensen Carl Bro as QAQORTOQ Registreringer Qaqortoq Registrering foretaget den 30. august 2006 1) Registrering
Læs mereSocialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014
Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang
Læs mereEnergi 14. december Energiforbrug 2016
Energi 14. december 217 Energiforbrug 216 Indholdsfortegnelse 1. Et hurtigt overblik... 3 2. Faktisk energiforbrug... 4 3. Offentlig el- og varmeforsyning fra Nukissiorfiit... 7 3.1 Elproduktion... 8 3.2
Læs merePrisblad nr. 35. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2019.
Prisblad nr. 35 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2019. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer
Læs mereBILLIG, MODERNE OG GRØN ENERGI OG VAND TIL ALLE
BILLIG, MODERNE OG GRØN ENERGI OG VAND TIL ALLE Naalakkersuisut ruller omfattende og langsigtet energireform ud første skridt er store prisnedsættelser på el og vand Sammenfatning af Naalakkersuisuts»Sektorplan
Læs mereFiskeri og fangst. Indhandling og slagtning af pattedyr Indhold
Fiskeri og fangst Indhandling og slagtning af pattedyr 2014 Indhold Metode... 2 Indhandlinger mv.... 2 Tabel 1. Indhandling af sælskind, 2011-2014...3 Tabel 2. Indhandling af sælskind fordelt på by og
Læs mereSamarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG)
Samarbejdsaftale mellem Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) og De Grønlandske Kommuners Landsforening 1. Formål Formålet med denne samarbejdsaftale
Læs mereEnergi. Grønlands energiforbrug 2009 2010-01
Energi 2010-01 Grønlands energiforbrug 2009 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu i en ny version med tal for perioden 2005-2009. Tallene
Læs mereErhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel
Erhvervsudvikling i mindre bosteder Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Bygder Mindre byer Mannitsoq
Læs mereIndhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.
Fiskeri og fangst 2001:1 Indhandlinger af sælskind for perioden 1988-1998 Figur 1 Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden 1988-1998 i stk. Stk 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000
Læs merePrioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi
Angiv: År 1 Komm. andel År 10 Komm. andel hvis denne ikke foreligger Igangsætning Ibrugtagning stedkode Modtagefaciliteter for farligt affald i bygder/byer 1 Containerløsing, oliefyr 17, N 0 0 N 0 Selvstyret
Læs mere2014 statistisk årbog
2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning
Læs mereNamminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre
Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende
Læs mere2015 statistisk årbog
2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereDu har den 21. september 2018 stillet Naalakkersuisut spørgsmål vedr. lufthavns investeringer.
Nunanut Allanut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Udenrigsanliggender NAALAKKERSU ISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede Inuit Ataqatigiit!Her
Læs mereEnergi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler
Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der
Læs mereEnergi. Grønlands energiforbrug 2010 2011-01
Energi 2011-01 Grønlands energiforbrug 2010 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu i en ny version med tal for perioden 2006-2010. Tallene
Læs mereStatus på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO
Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Agenda Kort om MIO Børnekonventionen Ingen børn skal vokse op i fattigdom Levevilkårs sammenhæng
Læs mereGRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.
GRØNLANDSSKAT I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTEDIREKTORATET Maj 2006 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:1 BOLIGER Tilgangen af boliger 1994-1998, Boligbestanden pr. 1. 1.1999 og Beregning af boligbehov Indholdsfortegnelse
Læs mereVestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament
Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion
Læs mereVejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.
I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen
Læs mereRedegørelse om Vandkraftforundersøgelser
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Redegørelse om Vandkraftforundersøgelser Oktober 2010 1 Forord Hermed fremlægges
Læs mereSådan bruger du. internettet. elevrapport. MIO s undersøgelse af børns brug af internettet og sociale medier
Sådan bruger du internettet elevrapport MIO s undersøgelse af børns brug af internettet og sociale medier Indhold 3 Forord 4 Hvem, hvad og hvorfor? 4 Mange tak for hjælpen! 5 Hvem deltog i undersøgelsen?
Læs mereRegistrerede motorkøretøjer. Figur 1. Bestand af person-, vare- og lastbiler pr. 1. januar
Energi 3. maj 2017 Registrerede motorkøretøjer Antallet af vare- og lastbiler er atter stigende, men kan ikke følge med den store stigning i antallet af registrerede personbiler Ved årsskiftet den 1. januar
Læs mereKapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.
Læs mereHermed meddeles fra APNN fangstperioder og -kvoter for rensdyr og moskusokser 2016 vinter.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Pressemeddelelse Fangstperioder og -kvoter for rensdyr og moskusokser 2016 vinter. Hermed
Læs mereBilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner Der kræves licens for nedlæggelse af
Læs mereEnergi. Grønlands energiforbrug 2011 2012-01
Energi 2012-01 Grønlands energiforbrug 2011 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu med tal for perioden 2007-2011. Tallene gør det muligt at
Læs mereNarhvalsfangst per bestand kvoteår 2016
Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016 Qaanaaq fangst Kvote Etah 0 5 Qaanaaq 63 98 Melville Bugt Bestand fangst Kvote#* Savissivik 11 18 Upernavik 79 52 Resterende kvote 90 70 #49 til erhversfangere,
Læs mereAllakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en
Læs mereBilag 1. Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ.
Bilag 1 Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. A. Helikopterflyvepladser Kullorsuaq Nuussuaq Tasiusaq (UPE) Aappilattoq (UPE) Innaarsuit Upernavik Kujalleq
Læs mereTurisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002
Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole
Læs mereEnergi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år
Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50
Læs mereAfvigelser på de enkelte konti
Landsstyreområdet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2005 Bilag 7 April 2006 Afvigelser på de enkelte konti I dette bilag gives forklaring på afvigelserne
Læs mereKursusfonden PPK Årsrapport 2014
Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Årsrapport 2014 1 Kursusfonden blev oprettet ved overenskomstforhandlingerne mellem PPK og Naalakkersuisut i 2009. Fondens formål er at yde støtte til PPK-ansattes deltagelse
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store
Læs mereLedigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010
Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var
Læs merePressemøde - tirsdag d. 10. oktober Velkommen
Pressemøde - tirsdag d. 10. oktober 2017 Velkommen Indhold Indenrigsområdet Visioner for Selvstyrets havne Reformer på boligområdet Regionale landingsbaner Luftfartsområdet potentialet for øget lokal beskæftigelse
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forord... 4 Husstande og boligoverskud... 5 Bygningskategorier... 6 Oversigt og økonomi... 7
Indholdsfortegnelse Forord... 4 Husstande og boligoverskud... 5 Bygningskategorier... 6 Oversigt og økonomi... 7 Forord Selvstyrets boligafdelinger har i mange år været belastet af dårlig økonomi og nedslidte
Læs mereOvernatningsstatistikken Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December
Turisme 2005:1 Overnatningsstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 1,0 pct. i 2004 Flere overnattende gæster i 2004 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereNaalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 43 Offentligt
Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb 2018-2022 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 SOU Alm.del Bilag 43 Offentligt Naalakkersuisut nye strategi mod seksuelle overgreb Killiliisa har
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev
Læs mereOvernatningsstatistikken 2003
Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af
Læs mereBEFOLKNING. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Befolkningsprognoser 1998.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 BEFOLKNING Befolkningsprognoser 1998. Revideret udgave I denne publikation offentliggøres en række hovedresultater
Læs mereDepartementet for Sociale Anliggender og Justitsområdets oversættelse fra engelsk til dansk vedrørende Grønland
Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdets oversættelse fra engelsk til dansk vedrørende Grønland Bilag 4. List of issues, ad 15(c): Børn og unge, der misbruger alkohol og stoffer, Grønland
Læs mere22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende
22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at arbejde for igangsættelse af projektering af kollegiebyggeri
Læs mereNALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling
NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II 19 APR. 2002 Afsnit B. (Brandmænd) Regulativ om Vederlag og lønninger til medlemmer af brandkorps i Grønland. I medfør af Landstingsforordning af nr. 6 af
Læs mereStatus på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov
Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Udarbejdet af Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender, samt Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser
Læs mereIndhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014
Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt
Læs merePAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008
PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,
Læs mereKapitel 7. Tuberkulose
Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde
Læs mereMarkedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.
Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006
Læs mereGrønlands befolkning 1. januar 2006
Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...
Læs mereEnergiplan Hovedrapport Konklusioner og anbefalinger. August Rådgivende ingeniører og planlæggere
Grønlands Hjemmestyre Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked Energiplan 2020 Hovedrapport Konklusioner og anbefalinger August 2005 Rådgivende ingeniører og planlæggere Grønlands Hjemmestyre
Læs mereGÆLDSPROBLEMATIKKEN Set fra boligselskabernes perspektiv
GÆLDSPROBLEMATIKKEN Set fra boligselskabernes perspektiv De økonomiske konsekvenser af manglende huslejebetaling Åbenlyse for lejerne Afsmittende virkning på boligafdelingernes økonomi og dermed huslejeniveauet
Læs mere1. Hvornår havde indhandlingsanlægget i Ittoqqortoormiit haft sidst åbent for indhandling?
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit Inatsisartut /HER Besvarelse
Læs mereProjektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a
Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum
Læs mere2015 statistisk årbog
2015 statistisk årbog 21. december 2015 Energi 1. Grønlands energiproduktion og forbrug Grønlands energiproduktion og forbrug Siden 1993 har Grønland været delvis selvforsynende med energi takket været
Læs mereBilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR
Bilag 1 Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag 2000 2001 2002 LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR 01 LANDSTINGETS BUREAU 01.10 Folkevalgte 01.10.10 Landstinget 22.343.000
Læs mereFangstperioder og -kvoter for Rensdyr og Moskusokser Vinter 2017.
Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri og Fangst Fangstperioder og -kvoter for Rensdyr og Moskusokser Vinter 2017. Fangstperioder og -kvoter for Rensdyr og Moskusokser
Læs mere