(2. samling) S 2024, S 2024 Offentligt

Transkript

1 (2. samling) S 2024, S 2024 Offentligt Oversigt over gennemførte EU-retsakter på beskæftigelsesområdet og deres påvirkning af danske lønmodtagernes beskyttelsesniveau og rettigheder, Retsakt med dato for vedtagelse Gennemførelse i dansk ret Kort beskrivelse af retsakten Effekt på danske lønmodtagernes Arbejdsmiljø, herunder organisationer og sektorpolitikker Rådets direktiv 83/477/EØF af 19. september 1983 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest. Bkg. 660 af 24/9 1986, bkg. 984 af 11/ og bkg. 288 af 1Bkg. 660 af 17/ Direktivet regulerer arbejde med asbest gennem flere detaljerede regler. Direktivet har betydet en højnelse af beskyttelsesniveauet. Ændringsdirektiv 91/382/EØF af 25. juni Direktiv 86/188/EØF af 12. maj 1986 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici ved at være udsat for støj under arbejdet. Rådets direktiv 89/391/EØF (Rammedirektivet) af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet. Rådets direktiv 89/654/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet. Bkg. 801 af 4/ Bkg. 784 af Lov om arbejdsmiljø af 11/ og bkg. 492 af 20/ Bkg af 16/ og bkg. 847 af 20/ Direktivet fastsætter bl.a. en maksimal støjgrænse på 90 decibel. Direktivet foreskriver bl.a. krav om en arbejdspladsvurdering og sikkerhedsorganisation. Direktivet indeholder ud over almindelige krav til alle faste arbejdssteders indretning også krav om, at der tages hensyn til handicappede. Direktivet svarer til det allerede gældende danske beskyttelsesniveau på området. Direktivet har medvirket til et højere beskyttelsesnivau især pga. kravet om en arbejdspladsvurdering. Direktivet betød et niveauløft, idet direktivet gælder for alle faste arbejdssteder i modsætning til den tidligere danske lovgivning. Desuden kræver direktivet hvileplads til gravide, hvilket der ikke var i den tidligere danske

2 regulering. Rådets direktiv 89/ 655/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet. Bkg af 15/ , bkg. 670 af 7/ og bkg. 832 af 27/ Direktivet vedrører arbejdstagernes brug af tekniske hjælpemidler under arbejdet. Direktivet skønnes at have hævet niveauet. Ændringsdirektiv 95/63/EF af 5. december Rådets direktiv 89/656/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet. Bkg. 746 af 28. august 1992 om brug af personlige værnemidler. Direktivet fastlægger en række minimumsregler for arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet. Direktivet skønnes at have hævet niveauet. Rådets direktiv 90/269/EØF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med manuel håndtering af byrder, som kan medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne. Bkg af 16/ Direktivet indeholder vurderingsfaktorer for, hvornår manuel håndtering, der giver risiko for skader, bør undgås. Endvidere er det tydeliggjort, at reglerne også gælder for løft af personer. Direktivet har øget beskyttelsesniveauet på området. Rådets direktiv 90/270/EØF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde ved skærmterminaler. Bkg af 15/ Direktivet regulerer arbejde ved skærmterminaler. Direktivet har betydet et løft på området, idet der ikke tidligere fandtes specifikke regler for skærmarbejde. Rådets direktiv 90/394/EØF af 28. juni 1990 om beskyttelse af arbejdstagerne Bkg. 140 af 17/2 1997, bkg. 999 af 16/ , og bkg. Direktivet indeholder krav til planlægning og udførelsen af arbejde, Da direktivet især indeholder krav om en speciel arbejdspladsvurdering, må

3 mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer. Ændringsdirektiv 97/42/EF af 27. juni Ændringsdirektiv 99/38/EF af 29. april Rådets direktiv 90/679/EØF af 26. november 1990 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet. 521 af 15. juni hvor der kan være risici for udsættelse for kræftfremkaldende stoffer, herunder krav om vurdering af aktiviteter, hvor der kan være risiko for udsættelse for kræftfremkaldende stoffer. Bkg. 864 af 10/ , bkg. 998 af 16/ og bkg. 177 af 23/ Direktivet indeholder regler om håndtering af biologiske agenser, herunder klassifikation af agenserne. direktivet siges at have højnet beskyttelsesniveauet. De senere ændringer har og vil betyde et højere beskyttelsesniveau i den danske lovgivning, idet en række stoffer bliver specielt reguleret f.eks. med forhåndsgodkendelse, særlig anmeldelses, specielle sikkerhedsforanstaltninger, uddannelse og forbud. Direktivet har medført en højnelse af beskyttelsesniveauet på området, idet der ikke tidligere specifikt var reguleret for biologiske agenser. Ændringsdirektiv 2000/54/EF af 18. september Rådets direktiv 92/57/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed eller sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser. Rådets direktiv 77/576 af 25. juli 1977 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser vedrørende sikkerhedsskiltning på arbejdspladsen. Bkg. 589 af 22/ Bkg. 518 af 17/ Direktivet indeholder krav til indretningen af arbejdssteder for bygge- og anlægsarbejde. Direktivet indeholder krav til signalgivning i forbindelse med arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. Direktivet skønnes at have hævet arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. Da direktivet indeholder en række detaljerede krav i forhold til det danske niveau, har direktivet betydet en højnelse af beskyttelsesniveauet.

4 Ændringsdirektiv 92/58/EØF af 24. juni Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerhed og sundhed under arbejde for arbejdstagere som er gravide, som lige har født eller som ammer. For så vidt angår den arbejdsretlige del er direktivet gennemført ved Lov nr. 412 af 1. juni 1994 og Lov nr. 416 af 1. juni For så vidt angår den arbejdsmiljømæssige del af direktivet er det gennemført ved bkg af 17/ og bkg. 492 af 20/ Direktivet fastsætter dels rettigheder vedr. barselsorlov og barselsydelser og dels minimumsforskrifter om foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født eller som ammer. Direktivet skønnes at have skærpet kravene til beskyttelse af gravide kvinder og kvinder på barselsorlov. For så vidt angår den arbejdsmiljømæssige del har direktivet betydet en højnelse af beskyttelsesniveauet især pga. krav om særlig arbejdspladsvurdering.. Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri. Bkg. 923 af 11/ og bkg af 16/ Direktivet indeholder krav til planlægning og udførelse af boringsarbejder. Direktivet skønnes ikke at have haft nogen indvirkning på arbejdsmiljøniveauet på det danske arbejdsmarked. Rådets direktiv 92/104 af 3. december 1992 om minimumsforskrifter vedrørende forbedringer af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i udvindingsindustrien over eller under jorden. Bkg. 923 af 11/ og bkg af 16/ Direktivet indeholder krav til planlægning og udførelse af arbejde i grusgrave og miner m.v. Danmark har alene skulle implementere den del af direktivet, der vedrører udvinding over jorden. Da der er indført krav om arbejdspladsvurdering, har direktivet højnet beskyttelsesniveauet. Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april Bkg. 292 af 26/ Direktivet foreskriver bl.a. en særlig Direktivet sikrer et højere

5 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed mod risici i forbindelse med kemiske agenser. Europaparlamentets og Rådets direktiv 1999/92/EF af 16. september 1999 om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sundhed for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidhørende fra eksplosiv atmosfære. Kommissionens direktiv 91/322/EØF af 29. maj 1991 om etablering af vejledende grænseværdier til gennemførelse af Rådets direktiv 80/1107/EØF om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for kemiske, fysiske og biologiske agenser under arbejdet. Kommissionens direktiv 2000/39/EF af 8. juni 2000 om første liste over vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering til gennemførsel af direktiv 98/24/EF om arbejde med kemiske agenser. Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Kommissionens afgørelse 98/433/EF af 26. juni 1998 om ensartede kriterier for Bkg. 478 af 10/ AT-vejledning C.01 oktober AT-vejledning C.01 oktober Bkg. 201 af 23/ og bkg. 106 af 1/ detaljeret arbejdspladsvurdering, når der arbejdes med kemiske stoffer og materialer, substitution m.v. Direktivet gælder for arbejde, hvor der kan opstå fare fra eksplosiv atmosfære. Direktivet indeholder vejledende grænseværdier. Direktivet indeholder vejledende grænseværdier Det såkaldte Seveso-direktiv pålægger virksomheder, der har farlige stoffer i en vis mængde, en anmeldelsespligt samt en pligt til at udarbejde en særlig plan. beskyttelsesniveau, idet der er krav om en særlig arbejdspladsvurdering, når der arbejdes med kemiske agenser. Direktivet sikrer et højere beskyttelsesniveau, idet der ikke tidligere har været specifikke regler på området. Direktivet betød en højnelse af beskyttelsesniveauet, idet grænseværdien blev sænket for nogle få stoffer og materialer. Direktivet betød en højnelse af beskyttelsesniveauet, idet grænseværdien blev sænket for nogle få stoffer og materialer. Direktivet skønnes at have betydet en højnelse af beskyttelsesniveauet i Danmark.

6 undtagelser i henhold til artikel 9 i direktiv 96/82/EØF. Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerhed og sundhed på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold. Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen. Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. Seneste ændring er vedtaget den 22. juni 2000 i form af direktiv 2000/34/EF. Rådets afgørelse af 22. juli 2003 om nedsættelse af et rådgivende udvalg for Bkg. 492 af 20/ Bkg. 516 af 14/6 1996, bkg. 943 af 1/ , bkg af 17/ og bkg. 76 af 3/ Direktivets arbejdsmiljøelementerne er gennemført ved Lov nr. 248 af 8/ og bkg. 324 af 23/ De arbejdsretlige dele af direktivet er foruden ved allerede gældende ferielovgivning implementeret via kollektive overenskomster og ved lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet. Direktivet regulerer for midlertidigt ansattes og vikaransattes arbejdsmiljø. Direktivet sætter bl.a. grænser for, hvornår et barn kan udføre lettere hjælpearbejde. Direktivet fastsætter minimumsforskrifter om arbejdstid, hviletid, natarbejde, ferieperioder m.v. Afgørelsen danner det retlige grundlag for Bilbao-instituttet. Direktivet har betydet en højnelse af beskyttelsesniveauet, idet der ikke tidligere var særlige bestemmelser vedr. midlertidigt ansattes og vikarers arbejdsmiljø. Direktivet betød et højere beskyttelsesniveau, bl.a. blev minimumsalderen for hvornår et barn kan udføre lettere hjælpearbejde hævet fra 10 til 13 år. På det arbejdsretlige område skønnes direktivet at have haft en neutral effekt på lønmodtagernes retsstilling. Idet undtagelsesmulighederne for at fravige reglerne om hviletid er blevet begrænset, har direktivet haft en positiv effekt for arbejdsmiljø og beskyttelsesniveauet. Har ingen direkte betydning for niveauet i Danmark.

7 sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Rådets forordning (EF) nr. 2062/94 af 18. juli 1994 om oprettelse af et europæisk arbejdsmiljøagentur. Rådets forordning (EF) 1643/95 af 29. juni 1995 om ændring af forordning (EF) 2062/94 om oprettelse af et europæisk arbejdsmiljøagentur. Umiddelbart gældende. Forordningen danner det retlige grundlag for Bilbao-instituttet. Har ingen direkte betydning for niveauet i Danmark. Rådets forordning (EF) 1654/2003 af 18. juni 2003 om ændring af forordning (EF) 2062/94 om oprettelse af et europæisk arbejdsmiljøagentur. Arbejdskraftens fri bevægelighed Rådets forordning 1612/68 af 15. oktober 1968, med senere ændringer om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet. Umiddelbart gældende. Forordningen har til formål at understøtte arbejdstageres frie bevægelighed, bl.a. gennem lige adgang til "sociale fordele" og gennem oprettelse af et fælles jobformidlingssystem ("EURES"). Forordningens arbejdstagerbegreb omfatter også arbejdssøgning. Arbejdstagerens familiemedlemmer gives endvidere en afledt ret til ligebehandling. Vandrende arbejdstagere har mulighed for at tage visse ydelser med ud af landet. Forordningens grundlæggende princip om ligestilling med hensyn til bl.a. sociale fordele har givet danske lønmodtagere bedre muligheder for at tage og søge arbejde i andre EU-lande.

8 Vandrende arbejdstageres sociale sikring Ændringer af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, samt Rådets forordning nr. 574/72 om gennemførelse heraf: - Forordning nr. 3811/86 af 22. december Forordning nr. 1305/89 af 11. maj Forordning nr. 2332/89 af 18. juli Forordning nr. 3427/89 af 30. oktober Forordning nr. 2195/91 af 25. juli Forordninger nr. 1247/92, 1248/92 og 1249/92 af 30. april Forordning nr. 1945/93 af 30. juni Forordninger nr. 3095/95 og 3096/95 af 22. december forordning 1290/97 af 27. juni Forordning nr. 1223/98 af 4. juni Forordning nr. 1606/98 af 29. juni 1998 Umiddelbart gældende. Forordningen koordinerer medlemsstaternes sociale sikringsordninger for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, som flytter fra en medlemsstat til en anden medlemsstat.

9 - Forordning nr. 307/99 af 8. februar Forordning nr. 1399/99 af 29. april Forordning nr. 89/2001 af 17. januar Forordning nr. 1386/2001 af 10. juli Forordning nr. 410/2002 af 27. februar Forordning nr. 1851/2003 af 17. oktober Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998 om beskyttelse af supplerende pensionsrettigheder for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der flytter inden for Fællesskabet. Beskæftigelse De ikke-arbejdsretlige bestemmelser var allerede reguleret ved lov fra hhv. Skatteministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Art. 6, stk. 2 (fritagelse for betaling af supplerende pensionsbidrag, hvis man betaler i hjemlandet) er gennemført ved overenskomst. Direktivet fastsætter retningslinier for behandlingen af indbetalinger til supplerende pensionsordninger for arbejdstagere, der arbejder i en anden medlemsstat. Rådets direktiv 75/129/EØF af 17. februar 1975 om tilnærmelse af medlemslandenes regler vedr. kollektive afskedigelser. Senest ændret ved direktiv 98/59/EF af 1. Lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang (lov nr. 414 af 1. juni 1994). 2. Bekendtgørelse om en varslingspulje Direktivet introducerer en pligt for arbejdsgiveren til at informere og høre arbejdstagernes repræsentanter, inden denne udfører de kollektive afskedigelser. De regler, der er gennemført på baggrund af direktivet, har bidraget til at forbygge ledighed. Initiativerne har bl.a. medvirket til, at påtænkte større afskedigelser er kommet til de regionale arbejdsmarkedsmyndigheders kendskab.

10 20. juli (bekendtgørelse nr af 19. december 1995). 3. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (lov nr. 419 af 10. juni 2003). Ligebehandling Formålet er således gennem forhandlinger at søge at afværge eller begrænse afskedigelser, samtidig med at myndighederne får mest mulig tid til at afbøde følgerne af de påtænkte afskedigelser. På den baggrund har det været muligt for AF at iværksætte afbødende foranstaltninger. Det har bidraget til at afskedigede medarbejdere bl.a. via efteruddannelse og jobsøgningsinitiativer har kunne komme i anden beskæftigelse, inden de blev ledige. Rådets direktiv 75/117/EØF af 10. februar 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder. Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår. Direktivet er implementeret via lov om lige løn til mænd og kvinder (Lov nr. 32 af 4. februar 1976 med senere ændringer). Direktivet er implementeret i Lov nr. 161 af 12. april 1978 med senere ændringer. Direktivet supplerer overenskomster, der stiller krav om lige løn. Direktivet har medvirket til at fjerne kønsdiskrimination på arbejdsmarkedet - ikke mindst i lovgivningen. Rådets direktiv 97/80 af 15. december 1997 om bevisbyrde i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag af køn. Direktivet er gennemført ved Lov nr. 440 af 7. juni 2001, der både ændrer ligebehandlingsloven, ligelønsloven, børnepasningsorlovsloven, ligestillingsloven og lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede pensionsordninger. Direktivet anses for at have øget effektiviteten i håndhævdelsen af ligestillingsdirektiverne på arbejdsmarkedet.

11 Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om rammeaftalen vedr. forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS. Rådets afgørelse af 27. november 2000 om Fællesskabets handlingsprogram for bekæmpelse af forskelsbehandling ( ). På tidspunktet for direktivets vedtagelse var forholdene allerede reguleret i børnepasningsorlovsloven. Direktivet har haft en neutral effekt for lønmodtagerens retsstilling, idet forholdene allerede var reguleret i dansk ret. - På baggrund af handlingsprogrammet blev der i 2003 iværksat en europæisk oplysningskampagne om antidiskrimination. Samtidig har handlingsplanen foranlediget iværksættelse af udarbejdelse af en strategi for den nationale danske kampagne i Arbejdsforhold, herunder arbejdstid Rådets forordning (EØF) nr. 1365/75 af 26. maj 1975 om oprettelse af et europæisk institut til forbedring af livs- og arbejdsvilkårene. Umiddelbart gældende Forordningen danner den retlige baggrund for Dublininstituttet. Har ingen direkte betydning for niveauet i Danmark. Rådets forordning (EØF) 1947/93 om ændring af forordning (EØF) 1365/75 om oprettelse af et europæisk institut til forbedring af livs- og arbejdsvilkårene. Rådets forordning (EF) nr. 1647/2003 af 18. juni 2003 om ændring af

12 forordning (EØF) 1365/75 om oprettelse af et europæisk institut til forbedring af leve- og arbejdsvilkårene og om ophævelse af forordning 1417/76 Rådets direktiv 80/987 af 20. oktober 1980 om medlemsstaternes tilnærmelse af lovgivning om beskyttelse af arbejdstageren i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens. På tidspunktet for direktivets vedtagelse var forholdene allerede reguleret i Lov om lønmodtagernes Garantifond. Direktivet opstiller minimumsregler for lønmodtagerbeskyttelse i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens. Direktivet har haft en neutral effekt for lønmodtagerens retsstilling, idet forholdene allerede var reguleret i dansk ret. Rådets direktiv 91/533 af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71 EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser. Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen Direktivet er implementeret ved Lov om ansættelsesbeviser. Direktivet er gennemført ved Lov om udstationering af lønmodtagere. Direktivet er ud over ved kollektive overenskomster Direktivet fastsætter minimumsforskrifter for indholdet af et ansættelsesbevis. Direktivet fastsætter en kerne af ufravigelige regler for minimumsbeskyttelse, som skal overholdes i værtslandet af alle arbejdsgivere, som sætter lønmodtagere til at udføre midlertidigt arbejde på værtslandets område. Det gælder bl.a. regler om arbejdsmiljø, kønsligestilling, arbejdstid, længden af ferie samt evt. mindsteløn. Direktivet iværksætter den rammeaftale om deltidsarbejde, som Direktivet har haft en positiv effekt for lønmodtagerens retsstilling, idet de har krav på at få et retvisende bevis på krav og rettigheder i deres ansættelsesforhold. I det omfang værtslandets regler giver lønmodtageren en bedre retsstilling end hjemlandets regler, har direktivet haft en positiv effekt - både for de lønmodtagere, der er udstationeret til Danmark, og danske lønmodtagere, der udstationeres til et andet EU-land. Desuden kan lønmodtageren vælge at rejse sag mod arbejdsgiveren i værtslandet i stedet for i hjemlandet. Danmark har foreløbig ikke gennemført et krav om mindsteløn. Direktivet har haft en positiv effekt for lønmodtagerens retsstilling.

13 vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS. Rådets direktiv 99/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP. Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagere. gennemført ved lov om gennemførelse af deltidsdirektivet, lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer og lov om ændring af lov om værnepligtsorlov og om orlov til FN-tjeneste m.v. Direktivet er ud over ved kollektive overenskomster gennemført ved Lov om tidsbegrænset ansættelse og Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer. Direktivet er implementeret ved Lov om europæiske samarbejdsudvalg, der i 3 fastsætter, at reglerne i loven ikke finder anvendelse, når arbejdsmarkedets parter indgår en overenskomst, der stiller lønmodtagerne mindst arbejdsmarkedets parter på europæisk plan har indgået. Rammeaftalens hovedindhold er, at deltidsansatte ikke må forskelsbehandles i forhold til fuldtidsansatte, medmindre der er en objektiv grund til det. Direktivet iværksætter den rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse, som arbejdsmarkedets parter på europæisk plan har indgået. Rammeaftalens hovedindhold er, at tidsbegrænset ansatte ikke må forskelsbehandles i forhold til fastansatte, medmindre der er en objektiv grund til det. Derudover fastsætter direktivet regler, der forhindrer misbrug som følge af gentagne tidsbegrænsede ansættelser. Direktivet giver ret til oprettelse af samarbejdsudvalg med ret til information og høring for ansatte i transnationale virksomheder med over 150 ansatte. Deltidsansatte, som tidligere har kunnet forskelsbehandles uden en objektiv grund hertil, har fået en bedre retsstilling. Ændringen af timegrænserne i funktionærloven og værnepligtsorlovsloven har medført, at flere lønmodtagere er omfattet af lovene, som giver lønmodtagerne en række rettigheder og pligter. Direktivet har haft en positiv effekt for lønmodtagerens retsstilling. Der er indført klare regler. Tidsbegrænset ansatte, som tidligere har kunnet forskelsbehandles eller kunnet have gentagne tidsbegrænsede ansættelser uden en objektiv grund herfor, har fået en bedre retsstilling. Rent midlertidigt ansatte funktionærer har fået ret til et opsigelsesvarsel efter 1 måneds ansættelse. Direktivet regulerer transnationale forhold, som ikke tidligere har været reguleret. Direktivet har sikret arbejdstagere, der er ansat i multinationale virksomheder og koncerner en mulighed for at blive informeret og hørt om forhold, der vedrører den samlede fællesskabsvirksomhed eller koncern. Det

14 Rådets direktiv 97/74/EF af 15. december 1997 om udvidelse af direktiv 94/45/EF om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagere, til at omfatte Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Rådets direktiv 77/187 af 14. februar 1977 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter. Direktiv ændret den 29. juni 1998 ved direktiv 98/50/EF. Bekæmpelse af diskrimination lige så godt som direktivet. Direktivet er implementeret ved Lov om ændring af lov om europæiske samarbejdsudvalg. Direktivet er implementeret ved Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Direktivet udvider det oprindelige direktiv om europæiske samarbejdsudvalg til at omfatte Storbritannien. Direktivet fastlægger minimumsforskrifter for lønmodtagerens beskyttelse (herunder løn, ferie og afskedigelse) i tilfælde af, at arbejdspladsen overdrages f.eks. i forbindelse med salg og udlicitering m.v. har en positiv effekt, at arbejdstagere kan blive orienteret om transnationale forhold, der kan påvirke deres arbejdssituation. Kan få positiv betydning for danske arbejdstagere i det omfang, at den virksomhed eller koncern, som de er ansat i også har engelske virksomheder, der er en del af den samlede fællesskabskoncern eller virksomhed. Direktivet har haft en positiv effekt for lønmodtagerens retsstilling, idet lønmodtageren har fået en udvidet beskyttelse i forbindelse med virksomhedsoverdragelse. Rådets direktiv 2000/43 af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse Direktivet er delvist gennemført med lov om etnisk ligebehandling. Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet opfylder en Direktivet omfatter både arbejdsmarkedet og andre dele af samfundet for så vidt angår diskrimination på grund af race eller etnisk oprindelse. Direktivet indebærer bl.a. at der ikke må Direktivet skønnes at hæve beskyttelsesniveauet i Danmark, idet der kræves indført delt bevisbyrde, beskyttelse mod repressalier og en eksplicit beskyttelse mod chikane.

15 del af kravene i direktivet, men vil skulle ændres for at leve op til direktivets krav. forskelsbehandles i relation til ansættelse, afskedigelse og løn. Rådets direktiv 2000/78 af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Direktivet opfyldes delvist gennem lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Supplerende lovgivning er dog nødvendig for at opfylde direktivets krav. Direktivet indebærer at der ikke må forskelsbehandles på grund af en række kriterier, herunder religion og alder og handicap. Direktivet gælder for ansættelse, afskedigelse og arbejdsvilkår, herunder løn. Direktivet skønnes at hæve beskyttelsesniveauet i Danmark, idet der kræves indført delt bevisbyrde, beskyttelse mod repressalier og en eksplicit beskyttelse mod chikane. Insolvens Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/74/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv 80/987/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens Direktivet er implementeret i lov om ændring af lønmodtagernes garantifond (lov nr. 322 af 18. maj 2005) Med ændringsdirektivet udvides garantiinstitutternes dækningsforpligtelse, således at de dels skal dække lønkrav m.v. i tilfælde af arbejds-giverens betalingsstandsning dels sikres lønmodtagere adgang til at få udbetalt garantidækning idet land, hvor de sædvanligvis udfører eller udførte arbejdet uagtet at arbejdsgiveren er etableret i en anden medlemsstat. Direktivet har hævet beskyttelsesniveauet for lønmodtageren, idet de dels sikres adgang til garantiudbetaling i tilfælde af betalingsstandsning dels lettes sikres garantidækning og en hurtig Ændringen af direktivet har bevirket en forbedret retsstilling for lønmodtager Direktiv nr. 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Direktivet er gennemført ved lov nr. 303 af 2. maj 2005 om information og høring af lønmodtagere. Direktivet har til formål at styrke den sociale dialog på arbejdsmarkedet til gavn for både ansatte og virksomheder ved at give alle ansatte 5. Gennemførelsen af direktivet i dansk ret betyder, at alle ansatte på virksomheder med mindst 35 ansatte, fremover har ret til at blive informeret og

16 Fællesskab. på virksomheder over en vis størrelse ret til at blive informeret og hørt af arbejdsgiveren omkring forhold, som berører eller vil berøre deres arbejdssituation. hørt af arbejdsgiveren om forhold, som har eller vil få betydning for deres ansættelse og arbejdsmæssige forhold - fx om virksomhedens økonomiske situation, den forventede beskæftigelsessituation og påtænkte foranstaltninger, som får betydning for beskæftigelsen på virksomheden, fx omstruktureringer og udflytning af dele af produktionen. Loven finder ikke anvendelse, hvis lønmodtagere på en virksomhed er sikret ret til information og høring via en kollektiv overenskomst eller aftale. Dermed sikres det blandt andet, at de indgåede samarbejdsaftaler på såvel det offentlige som det private arbejdsmarked kan opretholdes.