Professionsdidaktiske metoder Sygeplejerskeuddannelsen Odense

Transkript

1 OMRÅDET SUNDHED, UCL Professionsdidaktiske metoder Sygeplejerskeuddannelsen Odense Afdelingen for uddannelse til Ergoterapeut og Sygeplejerske UCL November

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problembaseret læring Problembaseret læring som styrende pædagogisk metode ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Teoretisk baggrund for PBL Hvorfor PBL PBL i undervisningen Caseåbning Individuelt arbejde Videndeling Vejlederrollen og undervisningsstrategier Blended Learning Simulationsundervisning Fremgangsmåde ved simulationsundervisning Forberedelsen prebriefing: Handlingsdelen: Efterfølgende refleksion debriefing: Feedback Beskrivelse af feedback Den teoretiske forståelse af feedback Feedbackformer Feedback har fokus på Internationalisering Forskning og Innovation et grundlag for professionsudvikling Referencer... 12

3 1. Indledning Sygeplejerskeuddannelsen i Odense UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har valgt at anvende Problembaseret læring (PBL) som gennemgående og central pædagogisk læringsmetode gennem uddannelsen. Den gennemgående metode er suppleret med andre læringsmetoder som eksempelvis blended learning og simulationsundervisning i professionslaboratorier. 2. Problembaseret læring 2.1 Problembaseret læring som styrende pædagogisk metode ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Sygeplejerskeuddannelsen i Odense er inspireret af den pædagogiske metode Problem Baseret Læring (PBL), der oprindeligt blev udviklet ved McMaster University i Canada i Formålet er, at de studerende klædes på til at arbejde med de problemstillinger, de møder i deres arbejdsliv. Studiet skal derfor være et sted, hvor man arbejder med analyse af virkelige problemer og problemløsninger (Jarvis 2004). Siden 2008 har Sygeplejerskeuddannelsen i Odense anvendt PBL. Tre centrale principper kendetegner PBL: Problembasering, studentercentreret læring og gruppebaseret læring. PBL skal ses som en tilgang til læring, der med fokus på selvstyret læring, autentiske cases/problemstillinger og organisering i basisgrupper, kan bygge bro mellem teori og praksis og dermed styrke de studerendes kliniske beslutningstagen, handleberedskab og kliniske lederskab. Ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense er PBL primært implementeret i sygeplejefaget. De øvrige fag såsom anatomi/fysiologi, mikrobiologi, etik og kommunikation m.m. fungerer som støttefag og forudsætninger for at arbejde med problemer og problemløsninger i kernefaget sygepleje. 2.2 Teoretisk baggrund for PBL PBL henter sit teoretiske rationale i socialkonstruktivismen på to måder. For det første placerer PBL læring i en social kontekst, hvor de lærende mødes med en vejleder, hvor der sammen arbejdes med relevante, praksisnære problemstillinger. Der diskuteres og skabes sammenhæng mellem nye ideer og tidligere erfaringer, hvorved der skabes nye meningssammenhænge. For det andet er rollerne mellem vejleder og studerende anderledes end i mere præsenterende pædagogik. Kompetente andre (vejleder og medstuderende) støtter, men dominerer ikke den lærendes aktiviteter og erfaringer i forbindelse med læring. Vejlederen har det yderligere ansvar at sørge for, at opgaven og målene fremstår tydelige, og at facilitere læreprocessen gennem vejledning, samarbejde og feedback (Pettersen 2001; Rideout 2001). Uddannelsens tilgang til PBL er udover inspirationen fra McMaster stærkt inspireret af Roar C. Pettersen (Pettersen 2001). 3

4 2.3 Hvorfor PBL I Sygeplejerskeuddannelsen i Odense er der en tro på, at indførelsen af PBL imødekommer de krav og udfordringer sygeplejen og sundhedsvæsenet står overfor i videnssamfundet. PBL medfører en ansvarliggørelse hos den enkelte studerende både i forhold til egen og gruppens læring, men samtidig giver PBL også mulighed for kontinuerlig, individuel feedback til forskel fra mere traditionelt gruppearbejde. Hensigten med at indføre PBL kan på en måde ses som en tilslutning til de neoliberalistiske paroler om evidensbasering, effektivisering og livslang læring som mål (Brinkmann, Tanggaard og Rømer 2011). Intentionen er at imødekomme den teori/praksis problematik, som kendetegner mange professionsuddannelser og dermed transfer-problematikken, hvor det, der læres i teorien, ikke kan huskes/genkaldes i praksis. I en vekseluddannelse som sygeplejerskeuddannelsen, er det vigtigt at der er en sammenhæng mellem teori og praksis. Det er ligeledes vigtigt, at de studerende opnår kompetencer i forhold til: At kunne identificere, hvad der er vigtigt at lære At vide hvor informationerne findes At udvikle evne til at bearbejde informationer At evaluere egen læring En stor del af professionsudøvelsen foregår i situationer, som er kendetegnet af usikkerhed, flertydighed, mangfoldighed og konflikt (Schön 1991 s. 16). Det bliver derfor et vigtigt studiemål at udvikle tryghed og professionel mestring af praktiske og kliniske situationer. Pettersen fremhæver følgende hovedmål som centrale i uddannelser, som har problembaserede læringsprincipper som basis: De studerende skal have anledning til og gives muligheder for at opbygge en kundskabsbase, som er relevant, anvendelig og hensigtsmæssig. Kundskaben skal gennem indlæringen organiseres funktionelt, således at det bliver lettere at hente (genkalde) og anvende kundskaben i kliniske og praktiske sammenhænge. Kundskabsbasen, som opbygges under studiet, skal være let at udvide og bygge videre på. Dermed sikres intentionerne om livslang læring, og der skabes grundlag for videre professionalisering. I studiet skal de studerende udvikle problemløsende metoder og strategier og analytiske færdigheder. Dette sker gennem erhvervelsen af kundskabsbasen. De studerende skal udvikle færdigheder i selvstyret læring, således at de reelt set kan tage ansvaret for egen læring. Dette omfatter forhold, som dækkes af begrebet self monitorering dvs. evnen til selv at overvåge, kontrollere og evaluere egen læring. Med dette lægger PBL vægt på at udvikle læringskompetencen som en central faktor i den professionelle handlingskompetence. De studerende skal opmuntres til sensitivitet over for alle patienters behov. De studerende skal opmuntres til at integrere forskellige typer information af såvel kognitiv som færdighedsmæssig og holdningsmæssig karakter. (Pettersen 1999 s. 25) 4

5 2.4 PBL i undervisningen Den cirkulære arbejdsproces i PBL-undervisningen Arbejdsprocessen i PBL består af bestemte trin og herudover indgår der simulationsøvelser i undervisningen Caseåbning Problemstillingen/casen præsenteres. Afklar evt. ord/begreber. Hvilke problemområder kan identificeres? Brainstorm hvad ved gruppen allerede om disse problemområder? Brainstorm hvor mangler gruppen viden hvad skal undersøges? Formulér (individuelle) læringsspørgsmål ud fra ovenstående brainstorm Individuelt arbejde Der søges svar på læringsspørgsmålet i form af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden, men det kan også være i form af studiebesøg, interview af personer, video etc. Kvaliteten af referencer/kilder vurderes. Arbejdet dokumenteres og videndeles skriftligt Videndeling Basisgruppen mødes igen og videndeler/diskuterer, bearbejder og sammenfatter arbejdet med de valgte læringsspørgsmål. Den nye viden relateres til casen. Gruppen diskuterer overføringsværdien af den nye viden til andre kontekster. 5

6 Nye læringsbehov afdækkes. Videndeling afsluttes med en evaluering og evt. justering af gruppens arbejde. (Sygeplejerskeuddannelsen i Odense 2017a) 2.5 Vejlederrollen og undervisningsstrategier PBL er en metode, der skal inkorporeres. Det er en krævende metode, som fordrer self-directed learning, dvs. den studerende skal være ansvarlig og aktiv i forhold til egen læreproces. Underviserens rolle er derfor af faciliterende og vejledende karakter. Nedenfor er skitseret forhold vedr. vejlederrollen og undervisningsstrategier: Opmærksomhed på at PBL ikke må blive en rigid metode. Grundelementerne skal være til stede, men både caseåbning og videndeling kan med fordel indeholde variation samt yderligere aktivering af de studerende. Tydelige krav til skriftlig videndeling som led i at opøve skriftlighed/argumentation. Skriftlig videndeling før PBL-mødet kan kvalificere spørgsmål og drøftelser. Endvidere får vejleder indblik i den enkelte studerendes skriftlige arbejde, hvilket kvalificerer den individuelle feedback. Forskning peger på, at det at skulle undervise andre har en stor læringsværdi (Sylte 2013). Denne mulighed er til stede for de studerende i PBL. Der kan stilles flere eksplicitte krav til de studerende, f.eks. i form af konkrete opgaver såsom teorifremlægning og facilitering af videndeling, udarbejdelse af cases etc. PBL kræver god tilrettelæggelse herunder en tydelig prioritering af, hvad der er vigtigt, de studerende kommer omkring. Vejleder skal hjælpe de studerende med at integrere stof fra andre fagområder samt relatere til klinisk praksis, så de studerende oplever mening med læringsområderne. Opmærksomhed på begreberne selvstyret læring og stilladsering/zone for nærmest udvikling. Dette skal relateres til de studerendes læringsforudsætninger og har hermed konsekvenser for vejlederrollen. Interkollegial videndeling om PBL-forløb på tværs af uddannelsen med fokus på variation og indhold. Interkollegial videndeling af teknologiske muligheder i undervisningen. 6

7 3. Blended Learning På Sygeplejerskeuddannelsen i Odense anvendes blended learning som didaktisk design for vidensfag relateret til sygepleje; primært naturvidenskabelige fagområder. Blendet learning er defineret som: Blended learning integrerer netbaseret undervisning med tilstedeværelsesundervisning på en planlagt pædagogisk udbytterig måde, som ikke bare kombinerer, men har pædagogisk gavn af at integrere tilstedeværelsesaktiviteter med netbaserede aktiviteter og omvendt. (Vignare 2007 s. 37) Blended learning er valgt, fordi det giver mulighed for at arbejde på både videns-, færdigheds- og kompetenceniveau. Undervisningen er ikke kontekstbestemt. Designet bygger på den idé, at undervisning og læring ikke kun foregår i klasserummet som tilstedeværelsesundervisning i den skemalagte undervisningstid, men overalt og på den studerendes præmisser for gode tidspunkter at lære på. Fleksibilitet i tid giver en bedre læring for den studerende (Gynther 2010). Der er udviklet undervisningsvideoer, som fremgår af studieplanerne, og det forventes, at de studerende ser disse videoer i forbindelse med afviklingen af undervisningen. 4. Simulationsundervisning På Sygeplejerskeuddannelsen er simulationsundervisning en central og gennemgående metode til læring og faglig udvikling på alle semestre i den teoretiske del af uddannelsen. Simulation er benævnelse for de studieaktiviteter, der foregår i professionslaboratorierne. Simulation er beskrevet i alle studieordninger gældende for sundhedsuddannelserne. Sundhedsuddannelsernes definition på simulation, der foregår i professionslaboratorierne: "Simulation anvendes som en metode til at efterligne dele af eller alle aspekter af en situation, så den lærende oplever den som troværdig og realistisk - og gennem anvendelse af viden, handling og refleksion opøver teoretisk forståelse, sammenhæng og praktiske færdigheder." (Sundhedsuddannelserne Området for Sundhed, UCL 2016) Et professionslaboratorium er et sted, hvor der arbejdes i et særligt organiseret rum. Det er et midlertidigt rum, der er virkelighedsrefererende og samtidig giver mulighed for en eksperimenterende og systematisk praksis. Det er etableret med henblik på at styrke et kvalificeret engagement og professionsudøvelse. Ifølge studieordningerne for de fem sundhedsuddannelser er simulation en særlig undervisningsform; jf. sundhedsuddannelsernes definition på simulation. Formålet er, at studerende træner ræsonnement og handlekompetencer. Det sker på baggrund af teoretisk viden og med henblik på at øge forståelse af og handlemuligheder i praksis. Det er antagelsen, at simulationsundervisning formår at motivere og skabe teoretisk forståelse og træning af praktiske færdigheder og dermed medvirke til kobling mellem teori og praksis. Transfer mellem uddannelse og profession i et dialektisk forhold er således idealet. 7

8 Simulationsundervisningen er et kompleks samspil mellem den praktiske færdighed, det teoretiske fundament og den kliniske praksis relevans. Underviserne er kompetente, både professionsfagligt og procesmæssigt. Underviserens rolle kan være flersidig i forhold til at tilrettelægge og gennemføre læringssituationer, dels som facilitator, dels som instruktør og dels som moderator. Det indebærer at kunne varetage studentercentreret undervisning, facilitering af læreprocesser med ansvar for struktur og refleksion samt det at kunne give konstruktiv feedback. Det kræver viden om forskellige former for simulationsundervisning og beherskelse af teknologierne i professionslaboratoriet. 4.1 Fremgangsmåde ved simulationsundervisning Simulationsundervisning er karakteriseret ved et scenarie eller en simulations setting, dvs. en simuleret kontekst, der er omdrejningspunkt for studieaktiviteten. Undervisningen planlægges typisk over følgende trin: Forberedelsen, handlingsdelen og efterfølgende refleksion Forberedelsen prebriefing: Orientering om formål og mål for læringsudbytte m.m. Orientering om hvad scenariet/studieaktiviteten omhandler Handlingsdelen: Udførelse af selve scenariet eller færdighedstræningen, hvor underviseren som instruktør, facilitator eller moderator gennemfører læringssituationen i samarbejde med studerende Efterfølgende refleksion debriefing: Efterfølgende refleksion/debriefing er inddelt i 3. faser: Beskrivelse (studerende formidler det lærte og de refleksioner, de oplevede i forbindelse med scenariet) Analyse (studerende og underviser uddrager væsentlige aspekter fra beskrivelsen og relaterer det til mål for læringsudbytter og teori) Anvendelse (studerende kobler de nye erfaringer gjort i scenariet på praksis og de aspekter, der efterfølgende skal læres i praktikken) 5. Feedback På Sygeplejerskeuddannelsen er feedback og peerfeedback en central og gennemgående metode til læring og faglig udvikling på alle semestre både i den teoretiske og kliniske del af uddannelsen. 5.1 Beskrivelse af feedback Feedback betyder tilbagemelding og opstår i uddannelsessammenhænge, når en underviser eller medstuderende giver mundtligt eller skriftligt udtryk for identificerede udviklingspotentialer i henhold til en læreproces eller et fagligt produkt. Formålet med feedback er i denne sammenhæng således at bidrage til den enkeltes faglige og personlige udvikling (Øiestad 2006 s. 11). 8

9 5.2 Den teoretiske forståelse af feedback Sygeplejerskeuddannelsens forståelse for udvikling og læring er blandt andet, at vi er afhængige af andres støtte og feedback for at blive selvstændigt udøvende professionelle (Øiestad 2016). Vi tror, at individuel faglig udvikling forudsætter et anerkendende fællesskab. Anerkendelse er dog langt mere end ros. Sociolog Axel Honneth betragter mennesket som et anerkendelsessøgende væsen, og skelner mellem forskellige former for anerkendelse (Paludan 2013 s ). Udover anerkendelse fremhæver uddannelsesforsker John Hattie, at der er tre vigtige elementer, som er væsentlige at have for øje, når man arbejder med feedback: Feedup: Hvilke mål for læringsudbytte er der og hvad er den studerendes læringsmål? Feedback: Hvor er den studerende i sin læreproces? Feedforward: Hvordan gabet mellem læringsmål og læreproces kan lukkes? Hvordan skal den studerende bevæge sig fra sin aktuelle position i processen hen til målet? Det er i feedforward, at underviser eller medstuderende skal forstærke den studerende i sin vej mod målet fortælle, hvad der ønskes mere af, eller få rettet kursen ind, hvis den studerende er på vej væk fra målsætningen. Det kaldes reinforcement og redirection. (Madsen 2013 s ) Sygeplejerskeuddannelsen anvender feedup, feedback og feedforward, med en samlet betegnelse, feedback. Feedback retter sig mod fagligt indhold, den enkeltes læreproces og relationskompetence. 5.3 Feedbackformer De studerende modtager forskellige former for feedback gennem uddannelsen såsom; peerfeedback (studerende giver en medstuderende feedback), selvmonitorering (studerende får direkte feedback på fx quiz spørgsmål), mundtlig eller skriftlig feedback fra underviser/vejleder. Der skelnes mellem individuel feedback og feedback i større og mindre grupper. 5.4 Feedback har fokus på Feedback bør have fokus på både indhold, proces, selvregulering og person, men tyngden bør være på proces og selvregulering, da metarefleksion på disse områder kan øge den studerendes tro på sig selv, støtte den studerendes dømmekraft og dermed føre til større læringsmæssig effekt (UCL 2016). Grundlæggende handler feedback om at skelne mellem følgende niveauer: Beskrivelse og iagttagelse (hvad ser jeg/hvad hører jeg?) Følelser (hvilke følelser medfører/fremkalder mine iagttagelser?) Fortolkning (hvilken forståelsesramme vil jeg bruge?) Alternativer (kunne der være andre måder at gøre tingene på - andre steder at søge viden/informationer?) Professionshøjskolerne har i 2015 udarbejdet 7 principper for feedback: Gør det tydeligt, hvad der er en god præstation 9

10 Tilrettelæg den studerendes refleksion over egen læring Giv information af høj kvalitet til de studerende om deres læring Sørg for at opmuntre til dialog mellem studerende og undervisere Motiver de studerende og styrk selvfølelsen Gør det muligt for de studerende at lukke gabet mellem den nuværende præstation og en ønsket præstation Giv information til underviserne, som kan anvendes til at forbedre deres undervisning (Danske Professionshøjskoler m.fl. 2015, Sygeplejerskeuddannelsen i Odense 2017b link) 6. Internationalisering Internationalisering fremmer professionsudvikling og et globalt perspektiv. Derfor samarbejder Sygeplejerskeuddannelsen med internationale strategiske samarbejdspartnere i såvel de teoretiske som de kliniske uddannelsesforløb. Uddannelsen understøtter studerendes besøg på relevante internationale konferencer og de internationale uddannelsesforløb. Sygeplejerskeuddannelsen har udvekslingsaftaler med universiteter og university colleges i flere lande, og studerende motiveres til at søge internationale ophold i løbet af deres studie. Sygeplejerskeuddannelsen bidrager til en øget internationalisering og uddanner sygeplejersker, der er attraktive lokalt og globalt ved at: Inddrage seneste international forskning i alle former for studieaktiviteter Tilrettelægge studieaktiviteter, som understøtter mobilisering og andre relevante læringstiltag Muliggøre deltagelse i Internationalization at Home Understøtte tilrettelæggelse af studieture til relevante professionsrettede konferencer Understøtte studerendes internationale udvekslinger inden for definerede mobilitetsvinduer Opfordre studerende til selv at være opsøgende, aktive og bidrage til internationalt samspil med studerende fra andre universiteter og university colleges Udbyde dele af uddannelsen på engelsk med deltagelse af såvel danske som internationale studerende Udbyde valgfag af kortere eller længere varighed (monofaglige og/eller tværprofessionelle) I tillæg udbydes professionsfaglig undervisning på engelsk; dette kan være i forbindelse med besøg fra udlandet eller broadcastet undervisning (Sygeplejerskeuddannelsen 2016) Der er tilrettelagte mobilitetsvinduer, som er strukturerede og fuldt meritgivende studieaktiviteter af teoretiske såvel som kliniske ophold. Det kan være en kombination af teoretiske og kliniske studier af forskellig varighed. Tilbuddene som mobilitetsvinduerne indeholder, fremgår af semesteroversigter og studieplaner. 10

11 7. Forskning og Innovation et grundlag for professionsudvikling Professionsudvikling er essentiel for udvikling af velfærdssamfundet. Sygeplejerskeuddannelsen bidrager aktivt til denne udvikling gennem tilrettelæggelse af læreprocesser, som understøtter såvel forskningsaktiviteter som innovationsaktiviteter. Studerende introduceres tidligt i uddannelsesforløbet og forberedes gennem uddannelsen til at kunne indgå i innovations- og forskningsprocesser dels gennem deltagelse i teoretiske oplæg, træning i projektledelse, innovation og praksisforskning samt formidling af resultater, kritisk analyse og perspektivering. Studerende samarbejder med vejledere og forskere i processen og bidrager ofte i løbet af uddannelsen aktivt med delelementer til større forskningsprojekter som projektmedarbejdere. Sygeplejerskeuddannelsen uddanner dimittender, der bidrager til udvikling af velfærdssamfundet ved at arbejde med læreprocesser der understøtter: Evidensbasering Perspektivering og kritisk refleksion over egen og andres empiri Mestring af forbedringsprocesser, innovative processer og forskningsprocesser Dataindsamling Dokumentation af sygepleje Formidling af ny viden 11

12 8. Referencer Brinkmann, S., Tanggaard, L., Rømer, T. (2011): Uren Pædagogik. Klim, Aarhus Danske Professionshøjskoler m.fl. (2015): Feedback i undervisningen på professionshøjskolerne Gynther (2010): Design Based Research - en introduktion Jarvis, P. (2004): Adult Education and Lifelong Learning. Theory and Practice. 4th edition, Routledge Madsen, C. (2013): Evaluering og lærerpraksis. I B. D. Mårtensen, Skolens praksis (s ). København: Dafolo. Paludan, A. S. (2013): Feedback et spørgsmål om anerkendelse. I: A. Mac. & P. Hagedorn- Rasmussen, red., Projektarbejdets kompleksitet - viden værktøjer og læring. 1. Udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur, s Pettersen, R. C. (1999): Problembaseret læring. Dafolo Forlag Pettersen, R. C. (2001): Problembaseret læring for elever, studerende og lærere. Dafolo Forlag Rideout, E. (2001): Transforming Nursing Education Through Problem-based Learning. Jones and Bartlett Publishers, Canada Sundhedsuddannelserne Området for Sundhed, UCL (2016): Didaktisk grundlag for simulationsundervisning i professionslaboratorier Sygeplejerskeuddannelsen (2016): Studieordning 2016 Sygeplejerskeuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen i Odense (2017a): Problembaseret læring - At lære sygepleje. Sygeplejerskeuddannelsen i Odense (2017b): Vejledning og feedback Link Sylte, A. (2013): Profesjonspedagogikk. Gyldendal Norsk Forlag UCL (2016): Teorigrundlag for feedback i UCL Vignare K.(2007):Håndbog i brug af Blended Learning i UCL Øiestad, G. (2006): Feedback, Dansk psykologisk forlag, 1. udgave, 1 oplag 12