PIGER OG KVINDER PÅ AUTISMESPEKTRET

Transkript

1 PIGER OG KVINDER PÅ AUTISMESPEKTRET Freja Klein // Psykolog //

2 OM MIG Psykolog, cand.psych.aut Tidligere PPR-psykolog og psykolog på en behandlingsskole Molis, psykologisk praksis i København Terapi, rådgivning, supervision, undervisning, kurser Autisme, Aspergers syndrom, ADHD/ADD, Tourette, OCD (tvangstanker og handlinger), angst, depression, selvskade, spiseforstyrrelser, stress, skolevægring, afhængighed, sanseforstyrrelser, søvnproblemer, kravafvisning (PDA).

3 PROGRAMMET I DAG 09.30: Introduktionsrunde og karakteristika ved piger/kvinder med autisme 10.30: Pause (kaffe/te/frugt) 10.45: Selvforståelse og forældrenes kamp 12.00: Frokost og pause 13.00: Signalstoffer og trivsel 14.00: Pause (Kaffe/te/frugt/chokolade/slik) 14.15: Stress-sårbarhed 15.30: Tak for i dag

4 OM I DAG I får slides og materialer ved at gå ind på: /piger Hemmelig adresse, fjernes igen om 2 uger Der er link til evaluering af oplægget vi værdsætter feedback Litteraturliste er bagerst Spørgsmål er velkomne undervejs Lad venligst den sorte mappe blive, tak Hvis I ønsker mere viden: Nyhedsbrev på ( Kontakt & praktisk Nyhedsbrev) Instagram: molis.dk Facebook: Molis.dk

5 Dit navn INTRODUKTIONSRUNDE Hvad håber du på at få ud af kurset i dag?

6 HVORFOR DETTE KURSUS? Diagnosekriterierne er lavet ud fra observationer af 12 årige drenge. Mange pigers/kvinders autisme bliver ikke opdaget eller opdaget for sent. Mange piger/kvinder kan ikke genkende sig selv i diagnosekriterierne.

7

8 Nina Skov Jensen ( år)

9 3 TYPER AUTISME 1. Indadvendte med autisme: socialt isolerede efter eget valg 2. Udadvendte med autisme: meget motiverede for at socialisere, men mangler færdighederne til det 3. Udadvendte med autisme: har ved hjælp af observation, analyse og imitation sociale færdigheder på overfladen (kendt som pigeprofilen)

10 OPDAGES VED ANDRE DIAGNOSER Depression/affektive lidelser Angst Opmærksomhedsforstyrrelser /ADHD/ADD Krav-afvisende (PDA) Personlighedsforstyrrelser Spiseforstyrrelser Selvskadende adfærd Skolevægring Indlæringsproblemer Motoriske problemer Mave-/tarmproblemer Andre i familien diagnosticeres

11 DIAGNOSE AF PIGER MED AST Fire forskellige typer karaktertræk for piger? Passiv / kopiadfærd / arrogant / aktiv Virker ofte umiddelbart til at have almindelig kontakt Stærkt ønske om at passe ind og være afholdt Mindre forstyrrende i familien Prævalens: 1:4

12 PASSIV / TILBAGETRUKKET Nej...! Det ved jeg ik'! Frikvarter åh nej! Hvilken ven? Tid til mig selv! Inde på værelset

13 KOPIADFÆRD / SØDMEFULD Blink blink øjne store! Jeg gør/siger bare det samme! Hvad vil de? Hvis bare jeg er stille...! Holder sjippetovet!

14 ARROGANT / ENSPÆNDER Gør bare hvad jeg siger! Mor - altså! Jeg er da ligeglad! Hold kæft - de er dumme! Jeg er gamemaster

15 SOCIAL OVERAKTIV / ADHD Kun 18 sms er om dagen Var han din kæreste? Ups! Øeh! Grineflip Hvorfor er det så svært!

16 UNGES REAKTION PÅ DIAGNOSEN Ser ikke styrkerne ved diagnosen Distancerer sig selv fra diagnosen Tøvende/modstræbende med at lade andre vide det Bange for at blive fremhævet, være unormal og blive stigmatiseret Modsat voksne har de ikke stolthed i diagnosen og en følelse af at høre til

17

18 Slippe-angst Jeg sender dig ud i verden som du ikke passer ind i blandt andre som ikke forstår dig Jeg sender dig ud i verden hvor du falder og slår dig DIAGNOSE Jeg sender dig ud i verden med alle dine smukke drømme og ser dig blive knust Jeg sender dig ud i verden og sender min sjæl med dig hver gang Jeg går ud i verden og prøver at ændre den så den passer bedre til dig Det er en stor verden der er så lidt tid og du har så store følelser Jeg er ikke bange for at dø Jeg er bange for at forlade dig Jeg sender dig ud i verden fordi du skal lære at klare dig uden mig Hanne Veje mor til Sofie

19 UDTRÆTTETHED UDTRÆTTETHED Stille Smilende Pligtopfyldende Ensomhed Lavt selvværd Mangel på sociale strategier Udtrættethed Forkerthedsfølelse Sidde fast Kende og udtrykke følelser Overanalyserende Selvusikker Selvforståelse Facade Skuespil Perfektionisme Depression Angst Bekymringer Stress-sårbar Sort/hvid Kopiadfærd Sansefølsomhed Grænseløs Affektsmitte Køn- og seksualitetsovervejelser Empatiske færdigheder Hader at blive korrekset Forvirring Detaljeorienteret Kontrol Retfærdighedssans

20 UDTRÆTTETHED Stille Smilende Pligtopfyldende Ensomhed Lavt selvværd Mangel på sociale strategier Udtrættethed Forkerthedsfølelse Sidde fast Kende og udtrykke følelser Overanalyserende Selvusikker Selvforståelse Facade Skuespil Perfektionisme Depression Angst Bekymringer Stress-sårbar Sort/hvid Kopiadfærd Sansefølsomhed Grænseløs Affektsmitte Køn- og seksualitetsovervejelser Empatiske færdigheder Hader at blive korrekset Forvirring Detaljeorienteret Kontrol Retfærdighedssans

21 OPGAVE: UDFYLD ISBJERGET

22 En af de vigtigste ting at vide om piger og kvinder med AS er, at samfundet forventer, at vi klarer os godt, fordi vi er intelligente og ser normale ud. Desværre stiller vi ofte det samme krav til os selv. Men bare fordi vi kan klare noget på et akademisk eller intellektuelt plan, betyder det ikke nødvendigvis, at vi kan klare det rent psykisk eller følelsesmæssigt. Vi har brug for ekstra tid, ekstra tålmodighed og en mere følsom håndtering end de fleste andre mennesker. Punktum. Rudy Simone

23 4: Offentlig 3: Familie 2: Intim 1: Privat Emma Cirkel 1 Privat Cirkel 2 Intim Cirkel 3 Familie Cirkel 4 Offentlig Mig selv - alene Pille ørevoks og næse Bide tånegle og fingernegle Klø mig i skridtet Være nøgen Kæreste (når man kender hinanden godt) Nøgen hvis man er tryg ved det Sex (når man er klar) Hey lækre steg flirtende komplimenter Røre hinanden meget og putte/ligge i ske Familie Gå med håndklæde omkring mig fra badeværelse til værelse Venner, bekendte Have tøj på Sidde med ben over kors når jeg har nederdel på Ren

24 FORÆLDRENES KAMP

25 AT FÅ OMGIVELSERNE TIL AT FORSTÅ Det er en kamp at få andre til at lytte, se og forstå, og vise hensyn til de særlige behov Forældre oplever at blive mistænkt for at være overbeskyttende, kværulerende, krævende og i symbiose Mangler tilpasset tilbud Resultat: stress, krise, traume, PTSD-lignende symptomer

26 STUDIE: GENERALISERET KOMMUNIKATION Eksperiment: 6 børn og deres mødre Der blev optaget lyde af børnene (fx ved sult, træthed, leg etc.) Lydoptagelserne blev blandet sammen To opgaver: Hvem er dit barn? Hvad kommunikerer børnene?

27 GENERALISERET KOMMUNIKATION KONKLUSION NT børn og deres mødre Kunne høre, hvad der blev kommunikeret af alle børn Kunne ikke genkende deres eget barn AST børn og deres mødre Kunne genkende deres eget barn og forstå deres eget barns kommunikation Kunne ikke høre, hvad der blev kommunikeret af de andre børn

28 AST BØRN OG DERES MØDRE Barnet med autisme Moren Andre Barnets erfaring Barnet mangler grundlæggende evne til at forstå verden og til at give de rette signaler Moren lærer sig barnets sprog. Men hun opdager ikke, at hun er den eneste, der har lært det sprog så godt Andre har ikke lært sproget og forstår derfor ikke barnet, da barnet ikke kan sende de rette signaler "Det er min mor, jeg kan kommunikere med, og som forstår mig bedst"

29 AST BØRN OG DERES MØDRE Barnet knytter sig til mor "Symbiose" (barnets behov, ikke morens)

30 Samarbejde er alfa og omega

31 AUTISME TRIADEN 1. Forstyrrelse af socialt samspil (forstå andre, samarbejde, energikrævende) 2. Forstyrrelse af social kommunikation (autentisk) 3. Repetitiv adfærd / forestillingsevne (hvad?, hvornår?, hvordan?) Jeg sagde ikke, han stjal mine penge.

32 5 KERNETRÆK VED AUTISME Forstå andet perspektiv Rigid fastholdelse af rutiner Sanseintegrations følsomhed Forstå samt udtrykke følelser Fakta-orienteret AUTISME SPEKTRUM Tilstand Forstyrrelse

33 LIDT... / MEGET... % af befolkningen befolkningen 68 % Lidt Meget

34 LIDT / MEGET... social / styrende / kontrollerende / passiv... sårbar / følsom / usikker... computer / ipad / TV-serier / bøger... rollespil / dyr / interesser... mad / motion / subkulturer... talende / lyttende... som forældre: beskyttende / talerør / følsom

35 LIDT... / MEGET... % af befolkningen X X X X X X 68 % X X X X X Lidt Meget

36 % af befolkningen NORMALFORDELINGSKURVEN ER OGSÅ I MAPPEN LIDT... / MEGET % Lidt Meget

37 DIMENSIONEL FORSTÅELSE Hvis autisme er et puslespil hvor mange brikker har du?

38 EMPATI Identificere andre menneskers følelser Reagere med passende følelse Forstå andre mennesker Forudsige adfærd Være i samklang

39 EMPATISKE FÆRDIGHEDER % af befolkningen Autisme Mænd Kvinder Lave Høje

40 SYSTEMIZING Analysere og konstruere systemer Forstå systemet Forudsige systemet Opfinde nyt system Piger kan nogle gange lave systemer på sociale sammenhænge Uddrage underliggende mønstre

41 SYSTEMIZING FÆRDIGHEDER % af befolkningen Kvinder Mænd Autisme Lave Høje

42 STRUKTUR & VISUALISERING Tankeovervejelser Dagsskema

43

44 PIGERNES BEHOV At få koblet den teoretiske viden om hvem de selv er til praktisk viden og selvindsigt At få et netværk, hvor de kan spejle sig og tale med andre om deres erfaringer At få styrket deres selvværd

45 JOHARIS VINDUE KENDT FOR MIG UKENDT FOR MIG KENDT FOR ANDRE Åbent Blindt UKENDT FOR ANDRE Skjult Ukendt

46 JOHARIS VINDUE - TRIVSEL KENDT FOR MIG UKENDT FOR MIG KENDT FOR ANDRE Åbent Blindt UKENDT FOR ANDRE Skjult Ukendt

47

48 BOGEN OM MIG PERSONLIGHED EVNER Venlig Omsorgsfuld Loyal ven Ærlig Perfektionist Vedholdende Modig Humoristisk Ansvarsfuld Pligtopfyldende Tegning og kunst LEGO modeller Hukommelse Matematik Detaljeorienteret Ekspert i Dyr Lugtesans Kreativ Stor viden om

49 RINGBIND Hver kvalitet på toppen af en side Nedskriv eksempler på, når kvaliteten udtrykkes (som en dagbog) Billeder, karakterblade, udtalelser, komplimenter fra venner og familie, postkort

50 BOGEN OM MIG Find kvaliteter ved en helt fra en film, tv-serie eller i familien (f.eks. Harry Potter, Batman, Elsa fra Frost) De kvaliteter, som man beundrer ved helten, har en side i bogen Bekræftende proces hen mod en anerkendt og værdsat personlighed bygger et positivt selvbillede Bogen er en modgift mod depression

51 GRUNDLÆGGENDE VIDEN OM HJERNENS FUNKTION

52 HJERNENS NEUROBIOLOGI CORTEX HJERTEBANKEN Ad, der er en edderkop! DET LIMBISKE SYSTEM BANGE

53 HJERNENS NEUROBIOLOGI Hvad har du brug for? CORTEX ANSPÆNDT Hvad vil hun gerne have, at jeg svarer? Hvad hvis jeg siger det forkerte! NERVØS DET LIMBISKE SYSTEM UROLIG

54 FRONTALLAPPERNE Adfærd: Huske og vurdere Strukturere og prioritere Konsekvensberegne og planlægge Impulshæmme og behovsudsætte Frontallapperne Kende os selv Mentalisere

55 DET LIMBISKE SYSTEM Cortex Hypothalamus: Hjernens termostat Thalamus Hypothalamus Hypofysen Amygdala Hypofysen: Styrer stresshormon-udskillelse Amygdala: Alarm 112 Hippocampus: Følelseshukommelse og neurogenese Hippocampus

56 HYPOTESER OM AUTISME Anderledes forbundethed Flere forbindelser (ydre sanseindtryk) Færre forbindelser (indre sanseindtryk, sætte ord på følelser, mærke hvad man har lyst til) Forsinket hjernemodning Socialt Følelsesmæssigt Eksekutive funktioner Spejlneuroner

57 BYGGE NYE STRATEGIER og få nye vaner Myelinisere nye vaner: dage Folde arme

58 SIGNALSTOFFER - neurotransmittere Signalstoffer: Serotonin Dopamin Endorfiner Melatonin Kortisol Søvn Påvirkes af: Kost / mad Motion Gode oplevelser Gode gerninger Fællesskab og anerkendelse Ved ubalance: Stress Angst Depression Udadreagerende adfærd Lavt selvværd Spiseforstyrrelse Selvskadende adfærd Afhængighed

59 CATCH-22 Jeg har det dårligt Jeg kan slet ikke gøre det, der skal til, for at få det bedre Jeg kan ikke gøre det, der skal til, for at få det bedre Jeg får det endnu dårligere

60 SIGNALSTOFFER - neurotransmittere Signalstoffer: Serotonin Dopamin Endorfiner Kortisol Melatonin Påvirkes af: Søvn Kost Motion Gode oplevelser Gode gerninger Fællesskab og anerkendelse Sårbarhed ved ubalance: Stress Angst Depression Udadreagerende adfærd Selvværd Spiseforstyrrelse Selvskadende adfærd Afhængighed

61 KORTISOL Kortisol er vores stresshormon Kortisol hjælper os med at få gjort det, vi skal: Komme ud af døren osv. Kortisol i for store mængder i en længere periode er ikke godt for os Mennesker med autisme bliver hurtigere stressede

62 HJERNEN & STRESS Normal Typisk neuron mange forbindelser Giftig stress Skadet neuron færre forbindelser Frontallapperne og hippocampus

63 Det kan være små detaljer i hverdagen, som støder til kortisol-niveauet hos en person med autisme Folde hænder

64 SIGNALSTOFFER - neurotransmittere Signalstoffer: Serotonin Dopamin Endorfiner Kortisol Melatonin Påvirkes af: Søvn Kost / mad Motion Gode oplevelser Gode gerninger Fællesskab og anerkendelse Sårbarhed ved ubalance: Stress Angst Depression Udadreagerende adfærd Selvværd Spiseforstyrrelse Selvskadende adfærd Afhængighed

65 DOPAMIN Dopamin er hjernens belønnings-signalstof Puls-op-aktiviteter Det er bedst med naturlig dopamin i løbet af dagen

66

67 SIGNALSTOFFER - neurotransmittere Signalstoffer: Serotonin Dopamin Endorfiner Kortisol Melatonin Påvirkes af: Søvn Kost / mad Motion Gode oplevelser Gode gerninger Fællesskab og anerkendelse Sårbarhed ved ubalance: Stress Angst Depression Udadreagerende adfærd Selvværd Spiseforstyrrelse Selvskadende adfærd Afhængighed

68 ENDORFINER Kroppens eget smertestillende signalstof. Hjælper med at få sanserne til at slappe af. Giver roligt åndedræt, afspænding og ro i kroppen. Runners high.

69

70 SIGNALSTOFFER - neurotransmittere Signalstoffer: Serotonin Dopamin Endorfiner Kortisol Melatonin Påvirkes af: Søvn Kost / mad Motion Gode oplevelser Gode gerninger Fællesskab og anerkendelse Sårbarhed ved ubalance: Stress Angst Depression Udadreagerende adfærd Selvværd Spiseforstyrrelse Selvskadende adfærd Afhængighed

71 SEROTONIN Primært signalstof til at skabe balance i livet og holde angst, stress, depression og aggression nede. Hjælper med at balancere amygdala. Man kan lettere sige pyt med det, når der er god balance i serotonin systemet. Øges af forudsigelighed, struktur og en overskuelig hverdag hvor man får løst sine problemer.

72 Kl :00 Kl. 9:00-11:30 Kl :00 Kl. 12:00-15:00 Kl. 15:00-16:00 SKAB STRUKTUR Morgenrutine Sige godmorgen til Bob Gå på toilettet Drikke 1 glas vand Tage deodorant på Tage tøj på Lave + spise morgenmad Vitaminpille Rydde op efter morgenmad Børste tænder Vaske ansigtet Hvis der er tid til overs, kan aktivitetstiden begynde Aktivitetstid hvor jeg kan vælge mellem: Høre musik / Lytte til podcast / Rydde op på legobordet / Gå en tur / Lege med Bob / Lege med Lego / Tegne Frokost Drikke 1 glas vand Lave frokost Spise frokost Give godbidder til Bob Rydde op efter frokost Frit valg: Skærmtid eller aktivitetstid Snack-tid Spise 1 rugbrød og drikke 1 glas vand Gå med Bob Kl. 16:00-17:30 Frit valg: Skærmtid eller aktivitetstid

73 EKSEMPEL PÅ STRUKTUR Vaske ansigtet Børste tænder Børste håret Tegne Læse en bog Gå i seng

74 VISUELLE SKEMAER

75 Billet til at tage hjem en time tidligere Billet til at tage hjem en time tidligere

76 SIGNALSTOFFER - neurotransmittere Signalstoffer: Serotonin Dopamin Endorfiner Kortisol Melatonin Påvirkes af: Søvn Kost / mad Motion Gode oplevelser Gode gerninger Fællesskab og anerkendelse Sårbarhed ved ubalance: Stress Angst Depression Udadreagerende adfærd Selvværd Spiseforstyrrelse Selvskadende adfærd Afhængighed

77 MELATONIN Hjælper til at falde i søvn og få den bedste søvnkvalitet. Udløses aften og nat ved mørke. Er med til at nedbryde kortisol. Omdannes til serotonin (skaber balance i livet) om dagen.

78 CENTRAL COHERENCE - SAMMENHÆNGSFORSTÅELSE

79 ET LILLE FORSØG

80 Gruppe A lukker øjnene

81

82 Gruppe B lukker øjnene

83

84 Gruppe A: Hvor er vi henne? Gruppe B: Hvad er klokken?

85

86 SANSEFØLSOMHED Hyper sensitivity: Øget sansefølsomhed Hypo sensitivity: Mindsket sansefølsomhed Vanskeligheder med at habituere & filtrere Synæstesi Stress påvirker sansefølsomheden (fra time, dag, uge, måned) Kontrol over sanseindtryk: Hvis jeg selv laver larm, er det fint, men hvis min søster gør det, er det en helt anden sag

87

88 SANSEMÆSSIGE HJÆLPEMIDLER Kædedyne / kugledyne Kædevest Tangles / dimser / fidget cube Musik / naturlyde Bose noise cancelling høretelefoner Snoezelhuse Bobleplast Duftposer Telte / gynger Kuglebade Svømmehal Rideterapi Lavalamper Solbriller Hættetrøje / / Tiger / Søstrene Grene

89 STRESS SÅRBARHED

90 STRESS SÅRBARHED almindelig udvikling

91 STRESS SÅRBARHEDSMODEL Stressniveau Sårbarhedslinje Advarselslinje (f.eks. minutter, timer, dage, uger, måneder, år ) Tid

92 STRESSFAKTORER Der er to typer stressfaktorer: Situationsbestemte (variable) Grundlæggende (stabile)

93 GRUNDLÆGGENDE Stressniveau STRESSFAKTORER Søvnproblemer Forældre Skole Søvnproblemer Øjebliksbillede Økonomi Seksuelle frustrationer Skole/Uddannelse/Job Sårbarhed Har ikke styr på min dag Problemer med Advarselstegn kommunen Kæreste/partnere Familie/forældre/aflastning Søskende Sygdomme Udseende Rod/snavs Folk forstår mig ikke Ensomhed Uoverskuelige arbejdsopgaver Lektier/eksamen Spisning Eksistentielle overvejelser

94 SITUATIONSBESTEMTE STRESSFAKTORER Stressniveau Sover over sig Forældre Skole Søvnproblemer Øjebliksbillede Folk siger noget, Sårbarhed som jeg ikke forstår Hovedpine, tandpine Larm, smaskelyde, Advarselstegn lys, berøring, lugte Akutte problemer Afvisninger af klassekammerater Pludselige forandringer Skænderier med partner eller forældre Problemer med venner Arbejdsopgaver Vejret Manglende kontrol Mad Uretfærdighed og skuffelser Højtider, ferier og fester Transportproblemer

95 ADVARSELSTEGN Stressniveau Advarselstegn Sover over sig Forældre Skole Søvnproblemer Øjebliksbillede Trækker sig Aggressiv Bekymring Utryghed Træthed Sårbarhed Støjfølsomhed Lysfølsomhed Advarselstegn Forstyrret søvn Hurtigere irritabel Pessimistisk Ugidelig/doven Forværrede tics Rastløshed Ked af det Modløshed Manglende overskud til: Skole/job Venner Familie

96 KAOSTEGN Stressniveau Bussen er forsinket Sover over sig Forældre Skole Søvnproblemer Øjebliksbillede Kaostegn Kaostegn: Depression / lavt selvværd Apati handlingslammelse Angst Fobier Psykoser Selvmordstanker/-forsøg Selvskadende adfærd Udadreagerende adfærd Tvangstanker/-handlinger Ritualer Mannerismer Spiseforstyrrelse Søvnproblemer (for meget) Søvnproblemer (for lidt)

97 HVAD GØR MAN SÅ? Stressniveau Bussen er forsinket Sover over sig Forældre Skole Søvnproblemer Øjebliksbillede Kaostegn Advarselstegn Få hjælp fra andre Fjern stressfaktorer Tilpas krav Tydelighed Struktur Samvær med ligestillede Evt. kognitiv terapi Evt. medicinsk behandling

98 UNDER LINJEN IGEN Stressniveau Bussen er forsinket Sover over sig Kaostegn Advarselstegn Forældre Skole Søvnproblemer Øjebliksbillede

99 BESKYTTENDE FAKTORER Stressniveau Bussen er forsinket Sover over sig Personlige: Gode hverdagsstrategier God selvforståelse Kaostegn Godt selvværd Altid en bagdør God Advarselstegn søvn Kost og motion Gode oplevelser Forældre Skole Søvnproblemer Øjebliksbillede Omgivelser: Fælles problemforståelse Gode netværk Samtaler/rådgivning

100

101 STRESSFAKTORER IFBM. SKOLE Lyde i skolegården Mange mennesker At komme ind i bygningen De tomme gange At komme ind i klassen Kommentarer fra de andre når du kommer ind i klassen At de andre kigger på dig, når du kommer ind Lyde i klassen / larm / smaskelyde Lugten i klassen Lyset i klassen /belysning Temperaturen i klassen Mange sanseindtryk på samme tid Placeringen i klassen (hvor du sidder) Toiletterne på skolen At spise med de andre Du udfylder skemaet ved at give hver stressfaktor point fra 0 til 10: 0: Ingen stress 5: Medium stress 10: Meget svær stress - nærmer sig sammenbrud Derefter farve: 0-3: Grøn 4-6: Gul 7-10: Rød

102 Jeg tager bedst vare på andre ved at tage vare på mig selv Jeg har måttet trække kraftigt i bremsen i forhold til samværet med min familie, som, selvom om det er hyggeligt, også tit har stresset

103 TILPASNING AF KRAV/FORVENTNINGER Hvorfor har man et bestemt krav til sig selv? Er det for ens egen skyld eller for andres skyld? Hvad gavner det at beholde kravet? Hvad vil det give at ændre/fjerne kravet? Kan man spise lasagne juleaften? Kan man tage hjem fra alle arrangementer kl. 20? Til pårørende: Husk, at de valg der træffes, ikke er fravalg af jer, men tilvalg af trivsel.

104

105 ENERGIBANKEN GENEREL Energi bank Udgifter (koster energi) Indtægter (giver energi) Aktivitet / oplevelse (0-100) Aktivitet / oplevelse (0-100)

106 Energi bank Udgifter (koster energi) Indtægter (giver energi) Aktivitet / oplevelse (0-100) Aktivitet / oplevelse (0-100) Vero Moda Tv 30 Skole Bad 30 Lektier 20 Transport 0-40 Venner 0-20 Slappe af 60 Samtaler 60 Nettet 30 Transport 0-40 Musik 40 Forandring 50 Søvn 100 Makeup 40

107 DAGLIG ENERGIBANK Daglig energi bank Udgifter (koster energi) Indtægter (giver energi) Aktivitet / oplevelse (0-100) Aktivitet / oplevelse (0-100) Udgifter total: Indtægter total: Dagens samlede energi:

108 SÆRNTERESSER Giver energi når man er udmattet eller deprimeret Glæde/nydelse Skabelse af en alternativ verden Blokerer tanker (bekymringer, stress, angst) Følelse af identitet og meningsfuldhed Lettere at være social når særinteressen er i fokus

109 PIGERNE HAR BEHOV FOR OMSORG Hun var ikke fysisk kærlig, stivnede når jeg prøvede at kramme hende, og vendte kinden til når jeg prøvede at kysse hende. Hun hadede de ting, som jeg elskede, såsom at shoppe, sludre med folk eller være sammen med venner og familie Jeg tror, at de fleste mødre ser deres døtre som en miniversion af dem selv. Det har taget mig lang tid at forstå, at hun ikke er mig. Mor til pige med autisme Derfor: Undersøg hvilken slags omsorg, hun har brug for: Bruge tid på hendes særinteresse sammen, faste kram, massage, dagsorden til samvær, søde sms er, hjælpe med madlavning osv.

110 LIVET ER SVÆRERE, NÅR MAN HAR MENSTRUATION Menstruation har sandsynligvis en særlig stor påvirkning af mennesker med autisme ift.: Sansning Eksekutive funktioner Angst Regulering af følelser og adfærd Nedsmeltninger

111 HVAD KAN VI GØRE? Give viden om: Hvorfor man får menstruation (inden første menstruation) Hvad der er normalt (hvor længe?, hvor ofte?, hvor meget? Kan variere fra person til person) Hvilke forandringer det kan medføre (smerter, humør, hud osv.) Hvad der er normalt for pigen (brug f.eks. app en Clue) Forskellige produkter og hvordan man bruger dem (bind, tampon, kop, etc.) En strategi i tilfælde af uheld og hvor/hvem der kan hjælpe Hvad man kan gøre for at håndtere humørsvingninger, smerter etc. Nedsætte krav

112 APPEN CLUE MENSTRUATIONSKALENDER MM.

113 DE 9 H ER HVAD HVORNÅ R HVOR LÆNGE HVOR MEGET HVAD SÅ HVOR HVEM HVORFOR HVORDAN

114 Psykologisk & Pædagogisk Rådgivning & Støtte // // Aktivitets-skema eksempel Eksempel på aktivitetsskema Hvad Hjemkundskab, hvor vi laver kartoffelmos og brun sovs og spiser det Hvornår Tirsdag kl Hvor længe Hvor Hvem Hvorfor Hvor meget Hvordan Hvad så Andet 3 1/2 time i alt (inkl. at komme til og fra klasselokalet) Skolens køkken Klassekammerater: Emma, Sara, Emil, Nikolaj Voksne: Henrik og Peter For at lære at lave mad Vi laver kartoffelmos og brun sovs til 4 børn og 2 voksne. De voksne henter os i klasselokalet og følger os til køkkenet. Vi får en opskrift med billeder. I køkkenet gennemgår vi opskriften, og alle får 1 opgave. Hvis man har svært ved opgaven, kan man bede Henrik eller Peter om hjælp. Når maden er lavet færdig, så spiser vi den, og så følger Henrik og Peter os tilbage til klasselokalet, hvor vi skal have Dansk med Lone. Man kan få opskriften med hjem, så man også kan lave det derhjemme. Hvis det begynder at blive for svært, så sætter jeg mit armbånd til rød, og så hjælper Henrik mig med at finde ud af, hvad vi skal gøre. Plan B Plan C Plan D Plan E Vikar: Lone Jeg kan holde en pause og sætte mig med min ipad og hørebøffer ved bordet i hjørnet af køkkenet. Jeg behøver ikke spise maden, hvis jeg ikke har lyst. Så spiser jeg i stedet min madpakke, som jeg har med hjemmefra. Jeg kan gå en tur udenfor, hvis jeg har brug for en pause.

115 AKTIVITETS-SKEMA Hvad Hvornår Hvor længe Hvor Hvem Hvorfor Hvor meget Hvordan Hvad så Andet Plan B Plan C Plan D Molis // Psykologisk & Pædagogisk Rådgivning & Støtte info@molis.dk // //

116 DE VIGTIGSTE RÅD TIL PÅRØRENDE Hjælp pigen/kvinden til at tro på, At hun er god nok, som hun er. At det er okay at være anderledes, og at man ikke behøver være som alle andre. At hun gerne må leve et liv efter sine egne normer. At hun har nogle helt særlige egenskaber/styrker Hellere være en første klasses aspie end en anden klasses NT. We don t need a cure, we need acceptance

117 OPSUMMERING Gør det muligt at lære nye ting og udvikle sig Giver mere overskud til at møde livets mange udfordringer Mindsker stressniveauet Øget selvforståelse og tilpassede krav

118 HVAD ER DET BEDSTE VED AT VÆRE MOR TIL EN PIGE MED AUTISME? Det er den gave, jeg har fået ved at få ansvaret for sådan en sød, smuk og unik pige. Jeg tror, at det, jeg elsker mest ved at være hendes mor, er hendes ærlighed, genialitet (jeg overdriver ikke), uskyldighed og hendes enorme beslutsomhed for at klare sig i denne verden på trods af dens mangler. Deborah Tedone

119 REFLEKSION Hvad har gjort særligt indtryk på dig i dag? Er der nogle af redskaberne, du vil benytte fremover? Spørgsmål?

120 HVIS DU GERNE VIL VIDE MERE Louise Egelund Jensen (2017): Få dig dog et (godt) liv! Jennifer Cook O'Toole (2014): Aspiens hemmelige bog om uskrevne sociale regler. Inger Petersen (2015): Emma et pigeliv med Aspergers syndrom. Temple Grandin (film fra 2010). Camilla Rau Petersen & Elisabeth Christensen: Kvinder og piger med asperger. Rudy Simone (2018): Aspergirls Styrke og handlekraft til kvinder og piger med Aspergers Syndrom og autisme. Kathy Hoopmann (2010) Alle katte har Aspergers syndrom. Kathy Hoopmann (2012) Alle hunde har ADHD.

121 Tak for i DAG Freja Klein // Psykolog // freja@molis.dk //