Program SELVKONTROL OG UNGE. - Introduktion - Selvkontrol - Selvkontrols historie - Forskning - Uddybning af selvkontrol - Empiri om selvkontrol

Transkript

1 1 2 Program - Introduktion - Selvkontrol - Selvkontrols historie - Forskning - Uddybning af selvkontrol - Empiri om selvkontrol SELVKONTROL OG UNGE FADD Årsmøde - November 2015 Tekst og illustrationer Rune Kappel - Arbejde med selvkontrol - Øvelser med unge - Opsummering - Kilder

2 3 4 INTRODUKTION Præsentation Kort om fortælleren... Mit navn er Rune Kappel Har en kandidatgrad i psykologi fra Aarhus Universitet i Præsentation - Begrebska"laring Arbejdet som AKT-psykolog og autoriseret i Kolding Kommune. - Hvorfor disse emner? CUDIM Center for Undervisningsudvikling Og Digitale Medier Nu tilbage på universitetet, som afdelingsleder på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier.

3 5 Præsentation 6 Begrebsafklaring I dag står jeg som privatperson og repræsenterer ikke centret jeg arbejder for. I kan hente handouts digitalt på: 1. Selvkontrol (Evne til) kontrol af egne følelser, en trang el.lign. Synonym selvbeherskelse 2. Kontrol som man selv foretager af egne forhold Redskab Dette symbol betyder, at sliden indeholder metodiske teknikker.

4 7 8 Hvorfor disse emner? Et didaktisk perspektiv Læringsstile Niveaudeling SK SK Kreativitet En sandhed Passiv læring Udenadslære Læreren har videnen Autoritetstro Husk mange sandheder SK Tavleundervisning Gentagelse og korrektion Indhold vigtigere end læring træning og læring Material dannelsestænkning Differentieret læring Kritisk tænkning Leg og læring Formal dannelsestænkning SK Forskellige intelligenser Nysgerrighed Viden skabes Medsammen bestemmelse Didaktik SELVKONTROL Selvstændighed SK SK SK Ansvar for egen læring SK Selvstændighed SK Ansvar for egen læring SK Kreativitet SK At lære at lære SK Jeg mener ikke, at vi skal genindføre den sorte skole. Vi havde engang mere fokus på dannelse, hvilket kan have positive effekter i forhold til undervisning, skole og opdragelse. Jeg tror på, at vi kan forene vores moderne, demokratiske pædagogik med ældre værdier. Dette kan gøres ved at sætte begreber på de ting, vi gerne vil udvikle. Derefter kan vi nemmere begynde at arbejde målrettet med at udvikle disse færdigheder. Selvkontrol kan være et eksempel på dette. Når selvkontrol placeres i en træningskontekst, i stedet for kun at blive aktiveret ved pligter og sure opgaver, bliver det et mindre ubehageligt emne at arbejde med. - En vigtig egenskab

5 9 En vigtig egenskab 10 En vigtig egenskab Selvkontrol er en ekstremt betydningsfuld egenskab. Selvkontrol er fundamental og universel. Intelligens Selvkontrol Andet Selvkontrol er meget mere trænbart end intelligens Kognitive egenskaber Selvkontrol Arv Miljø Arv Miljø Intelligens og selvkontrol de to faktorer psykologisk forskning igen og igen finder er de vigtigste.

6 11 12 En vigtig egenskab SELVKONTROLS HISTORIE Selvkontrol er en af vores eksekutive funktioner. Andre eksekutive funktioner omhandler, arbejdshukommelse, langtidsplanlægning, overvågning af egen adfærd, opmærksomhedsstyring og kompliceret problemløsning. Selvkontrol er fundamental for mange andre eksekutive funktioner. Eksekutive funktion refererer til vores evne til at foretage uafhængige og målrettede handlinger. Det involverer færdigheder i planlægning, initiering, overvågning og regulering af ens egen adfærd og følelsesmæssige reaktioner, og samt evnen til at genere flere reaktioner på situationer, samt at motivere sig til at foretage sådanne handlinger. - Selvkontrols historie - Evolution og selvkontrol - Neuropsykologi og selvkontrol

7 13 Selvkontrols historie 14 Evolution og selvkontrol? Willpower som begreb i Victoria tiden. I begyndelsen af 1990 erne bliver Roy F. Baumeister optaget af selvkontrol. Han producerer store mængder forskning. Mischels skumfiduseksperiment i 1960 erne. Evolution har udviklet vores selvkontrol i takt med sociale normer. Selvkontrol er et relativt højt prioriteret, assortativt træk. Willpower opstod som et begreb i den britiske, Victorianske æra ( ). Begrebet opstod blandt andet som forklaring på, hvordan individer kan have en iboende power eller kraft, der kan give dem moral. Indtil da var holdningen, at mennesker ikke kan have en moral uden religion. Indenfor psykologien er det specielt den amerikanske psykolog Roy F. Baumeister, der har beskæftiget sig med begrebet siden starten af 1990 erne. Longitudinelle konklusioner, fundet ved Walter Mischels skumfidus eksperimenter i 1960 erne, har også pustet nyt liv i en interesse for området. Blandt andet kan vi se, at der er en forbindelse mellem 4-6 årige børns selvkontrol og deres fremtid som voksne. Efterhånden som vores civilisation og kultur er blevet mere avanceret, har det været nødvendigt for os at udvikle en kognitiv mekanisme, der kan hæmme og tøjle store dele af vores primitive drifter og behov. Selvkontrol er, ligesom for eksempel intelligens, et assortativt træk, hvilke vil sige at det er en eftertragtet egenskab i vores valg af en partner.

8 15 16 Neuropsykologi og selvkontrol FORSKNING - Selvkontrolsundersøgelser - Konklusioner Det limbiske system og neocortex. Neocortex er evolutionært senere udviklet. Selvkontrolsfunktionerne er primært placeret vores frontallapper, og disse områder færdigudvikles først i 20 erne aldersmæssigt. Det er også et område vi har fundet evidens for at der er høj plasticitet i, langt op i alderen (50-60 års alderen). Selvkontrol er en svær størrelse at måle. Men der er faktisk blevet udtænkt mange snedige metoder, hvormed man ret præcist kan måle, hvordan individer udtømmer og/eller træner deres selvkontrol.

9 17 Selvkontrolsundersøgelser 18 Selvkontrolsundersøgelser Gruppe 1: ok til kage Gruppe 2: ingen kage Forsøgsdeltagerne stilles spørgsmål, hvor de skal uddybe, om de undertrykker behov og i så fald hvilke. I et eksperiment blev universitetsstuderende bedt om at møde fastende op til forsøglokalet. De blev delt i to grupper og inviteret ind i et ventelokale, hvor der var chokoladekager, slik og en skål med radiser. Den ene gruppe måtte spise det, som de havde lyst til, den anden måtte kun spise af radiserne. Derefter blev forsøgsdeltagerne ført ind i et rum, hvor de blev bedt om at løse en geometrisk opgave, der ikke havde nogen løsning. Det interessante var hvor lang tid, de blev ved med at arbejde, før de gav op. Der viste sig at være store forskelle. De deltagere, der kun måtte spise radiser, holdt i gennemsnit 8 minutter. Dem der havde haft lov til at spise kager og slik holdt i gennemsnit 20 minutter. I et omfattende eksperiment i Tyskland blev en stor gruppe tilfældigt udvalgte mennesker bedt om at gå med en beeper. Den ringede på tilfældige tidspunkter af dagen, hvor de blev kontaktet for at svare på forskellige spørgsmål. Undersøgelsen viste, at vi i gennemsnit undertrykker et behov i mere end fire af vores vågne timer. Det mest undetrykte behov var lysten til at spise, efterfulgt af lyst til at sove eller hvile sig. Dernæst kom lyst til at lave fritidsfornøjelsesbeskæftigelse, som for eksempel at spille et spil på sin telefon, tjekke Facebook e.l. Undertrykkelse af sexuelle behov kom som nummer fire. (Hoffman, Vohs, Förster, Baumeister, 2011).

10 19 20 Konklusioner De vigtigste konklusioner vi kan drage om selvkontrol på baggrund af forskning er: 1. Du har en begrænset mængde selvkontrol, der udtømmes, efterhånden som du bruger den. 2. Du bruger af det samme depot af selvkontrol, ua%ængigt typen af aktivitet. To conquer yourself is the first and best victory of all, while to be conquered by yourself is of all the most shameful as well as evil. Platon 3. Du kan træne din selvkontrol.

11 21 UDDYBNING AF SELVKONTROL - Selvkontrols udvikling - Fire typer aktivering af selvkontrol 22 Selvkontrols udvikling - Selvkontrols udvikling begynder, når man er ca. 24 måneder. - Selvkontrol udvikles ved at træne den, hvilket når man er barn, oftest sker ved en ydre styring, med en passende frustration. - Selvkontrol udvikles også ved spejling (Gergely & Watson, 1996). - Bevidst og ubevidst selvkontrol Udvikling af selvkontrol er nemmest at påvirke i ungdom og barndom, men vi kan blive ved med at træne/opbygge vores selvkontrol, selv når vi er voksne. - Decideret selvkontrol ser vi begynder at udvikles i samme periode, som børn udvikler deres egen identitet. Altså omkring de 24 måneder. - Selvkontrol udvikles ved at træne den, og det vil i høj grad sige at forældre og voksne skal kunne mestre at lade børn aktivere deres selvkontrol. - Selvkontrol udvikles også ved spejling (Gergely & Watson, 1996). Dette begreb uddybes på de kommende slides. Selvkontrols Window of opportunity er tilsyndeladende åbent, i en eller anden udstrækning, langt op i alderen. - Selv om den er nemmest at påvirke i ungdom og barndom, kan vi altså blive ved med at træne/opbygge vores selvkontrol, når vi er voksne.

12 23 24 Selvkontrols udvikling Selvkontrols udvikling Spejling Window of opportunity Visuelle cortex i occipital lappen Motor cortex i parietal lappen Audiotive cortex i temporal lappen Spejlneuroner er fundet ved nogle kendte eksperimenter med aber, hvor hjerneceller blev aktiveret, både når aberne selv spiste bananer, såvel som når de observerede andre aber (eller mennesker) spise bananer. Spejlneuroner, som er en type hjernecelle, aktiveres altså BÅDE, når man selv laver en aktivitet, såvel som når man ser en anden gøre det. Ved hjælp af spejling udvikles mange af vores personlige egenskaber, som for eksempel empati, personlige værdier og selvkontrol. Niveau af selvkontrol 0 år 4 år 6 år 15 år 50 år Tid Vi har kun lidt empirisk data om udviklingen af selvkontrol gennem et helt liv. Der er dog foretaget forskning (Roberts & DelVecchio, 2000), der tyder på at selvkontrol først stabiliseres omkring års alderen. Dette siger potentielt noget om, hvor meget mere udviklingspotentiale der er med selvkontrol i forhold til intelligens. Nogle undersøgelser viser tegn på, at der et window of opportunity, hvor vores udvikling af selvregulerende mekanismer er særligt aktiv (Bernier, Whipple & Carlson, 2010).

13 25 26 Selvkontrols udvikling Selvkontrols udvikling Men hvad med sikker tilknytning og stress? Nu siger man pludselig, at vi skal frustrere barnet passende? Typisk psykologiske kompleksitet Selvkontrol kan umiddelbart deles i tre kategorier: Bowlby i de tidlige år Duckworth i barndommen Baumeister i barndom, pubertet og voksenalder. Vi ved, at for at barnet udvikler sine eksekutive funktioner (herunder blandt andet selvregulerende mekanismer), er det vigtigt, at der er en sikker tilknytning. Denne udvikling er primært vigtig i det allerførste år. Men når barnet begynder at udvikle selvkontrol, så kan man godt udfordre denne og begynde at implementere nogle af Duckworths og Baumeisters metoder. Det lyder komplekst og forvirrende, men handler blot om at være meget nærværende de første år og ved ca. 2 1/2 års alderen at begynde at arbejde med den sunde frustration. Denne går for eksempel ud på: - at lade barnet udforske selv, at lade barnet frustreres over opgaver selv og først hjælpe, når alt håb er ude. - At stille sunde men bestemte krav, der skal leves op til. - At begynde at arbejde med, at barnet skal tilpasse sig sin omverden og ikke kun omvendt. Ydelseskontrol (Gør noget, du ikke har lyst til) og Hæmmelseskontrol (Lad være med at gøre noget, som du har lyst til) og Vedligeholdelseskontrol (At kunne arbejde sig mod langsigtede mål og drømme. For eksempel en uddannelse) Det vides ikke, hvorfor det for eksempel er nemmere for børn at aktivere passiv selvkontrol. Det har muligvis noget at gøre med, at en stor del af tidlig opdragelse primært er centreret omkring at gennemtvinge forbud i forhold til at forstærke en ønsket adfærd. En anden forklaring er, at opretholdelse og initiering af en aktivitet stiller høje krav til barnet. Dette er på grund af, at det at gøre noget aktivt, som man ikke har lyst til, kræver en koordinering af flere forskellige adfærdsmæssige elementer. Vanskeligheder ved at lade være med at gøre noget, man ikke må, kan også ofte afhjælpes ved afledning.

14 27 28 Selvkontrols udvikling Hæmmelseskontrol Ydelseskontrol Hjerne set forfra Fire typer aktivering af selvkontrol 1.Styring af egne tanker Vedligeholdelseskontrol Vi kan faktisk se hvilke centre af hjernen der er vigtige i forhold til de forskellige typer selvkontrol (Mcgonical, 2011; Suchy, 2009). Første kategori af brug af selvkontrol er kontrol af tanker. Denne brug af selvkontrol kan forekomme, ved at man prøver at fortrænge en tanke, såvel som man prøver at fokusere sine tanker.

15 29 4 typer aktivering af selvkontrol 2. Styring af emotioner 30 4 typer aktivering af selvkontrol 3. Impulsstyring Anden brede kategori er kontrol af følelser. Det er oftest en søgen mod undertrykkelse af dårlige følelser, men det kan også være at undertrykke godt humør eller pjat - hvem har ikke prøvet at skulle stoppe et grineflip i en upassende situation? Emotionel styring er en uhyre svær ting at arbejde med, da vi generelt ikke kan ændre vores humør og følelser. Det individer ofte gør for at styre deres følelser, er at de distraherer dem selv. Enten ved at forsøge at styre tankerne ( jvf. 1. type selvkontrol) eller ved at foretage sig noget, der tvinger dem til at tænke på noget andet. 3. type er impulshæmning eller egentligt adfærdshæmning. Når vi taler om impulshæmninger, er det egentligt en fejlagtig beskrivelse. Det er ikke impulsen, der hæmmes, men den efterfølgende adfærd der er trang til, som forsøges stoppet. Klassiske eksempler på hvornår selvkontrol er på arbejde, i forhold til impulsstyring, er for eksempel når man er lige ved at sige noget nedladende til én - eller når børn er lige ved at slå fra sig i frustration.

16 31 4 typer aktivering af selvkontrol 32 Bevidst og ubevidst selvkontrol 4. Fastholdelsesstyring Denne type kan godt misforstås som en blanding af de andre typer. Den er dog blevet udskilt i forsøg (Baumeister, 2012). Denne aktivering af selvkontrol handler om at kunne fokusere eller samle sine ressourcer mod en given opgave eller mål ved at finde den rigtige kombination af evner; hastighed, præcision, tidsstyring, vedholdenhed osv. På billedet en klatrer. Idræt er nogle gange en aktivitet hvor ikke kun fysisk kontrol, men også fastholdelsen og planlægningen af en strategi, analysering af situationen osv. kræver megen selvkontrol. Ud over det er sport på højt et plan, også et godt eksempel, på individer der har trænet i lang tid og været vedholdende - også når det har været surt - for endeligt at når et højt niveau. Fastholdelse, eller vedholdenhed, er her også en særdeles vigtig del af denne type selvkontrol, fordi det ofte er denne evne der gør os i stand til at nå vanskelige mål - en ting der for mange er forbundet med stor tilfredshed (eller måske endda selvaktualisering). Vi ved, at der foregår en masse ubevidst selvkontrol, men vi har svært ved at præcisere, hvor meget det er. Det ubevidste er stadig et meget uudforsket område. Den gængse antagelse er, at vores hjerner hele tiden bearbejder i omegnen af 11 millioner input, hvoraf vi kun er bevidste omkring max ca. 40. Det er primært disse bevidste processer, vi kan måle. Givetvis kræver ubevidste processer mindre kognitiv energi end de bevidste.

17 33 Bevidst og ubevidst selvkontrol 34 Bevidst og ubevidst selvkontrol - Man spiser ikke af chefens tallerken, når man er til middag. - Man smider ikke alt tøjet på arbejde, fordi det er varmt. - Sige nej til kage - Motionere (?) - Tage på arbejde (?) - Lade være med at købe unødvendige ting Selvkontrol er her en ubevidst eksekutiv funktion. Selvkontrol er her en bevidst eksekutiv funktion. Interessant nok ser vi, at det ikke er ens, hvad der kræver ubevidst og bevidst selvkontrol. Det er netop, når vi møder individer, der eksempelvis bevidst skal styre sig i forbindelse med impulser, som vi normalt forbinder med ubevidste, at vi har med et individ at gøre, der er forstyrret eller ekstrem i sin adfærd, på den ene eller anden vis.

18 36 35 EMPIRI OM SELVKONTROL - Hvad viser empirien? - Selvkontrol og adfærd - Egodepletion - Selvkontrol og diagnoser - Pauser Hvad viser empirien? Hjernebrændstof! Glucose molekyle Neurotransmittere Glukose er et monosakkarid, også kendt som dextrose eller simpelthen sukker. Det kan kemisk se forskelligt ud, men består altid af C6H12O6 (carbon, hydrogen og oxygen). Det interessante er rent kemisk, at det er den eneste energikilde, hjernen kan lave om til neurotransmittere. Neurotransmittere er hjernens stof til at viderebringe signaler med. Hvis man løber tør for glukose, så dør man. Vores lever, blandt andet, sørger heldigvis altid for at deponere noget glukose til centralnervesystemet og hjernen. Aktivering af selvkontrol kræver særdeles megen glukose (Baumeister, et al, 2007).

19 Hjernebrændstof fortsat Hvad viser empirien? 38 Hvad viser empirien? En af de få kognitive egenskaber vi kan måle i det autonome nervesystem og mærke fysisk. Klassisk catch-22 i forhold til slankekure: - For at holde min diæt skal jeg bruge selvkontrol. - For at opretholde min selvkontrol skal jeg spise. Aktivering af selvkontrol kan måles blandt andet ved en ujævn hjerterytme og et relativt hurtigt fald af glukose i blodet, afhængigt af hvor hårdt vi belaster selvkontrollen (Baumeister, R.F., Tierney, J., 2012).

20 39 Hvad viser empirien? 40 Hvad viser empirien? Redskab Stå op Konflikt Nej tak til kage Følge undervisning (!) Hjertetræning Vi har ét depot af selvkontrol Vi kan faktisk træne at sænke vores hjerterytme og/eller gøre den ujævn, hvilket forskning har vist resulterer i mere selvkontrol (Mcgonical, 2012). Dette skyldes sandsynligvis, at når hjertet bliver bedre til at regulere sin frekvens, så sparer det faktisk kroppen/ hjernen energi, og effektiviserer den måde hjernen arbejder på. Metoden er faktisk simpel nok. Hvis man sænker sit antal ind- og udåndinger til 4-6 gange i minuttet, bliver hjerterytmen ustabil/sænket. Hvis man gør dette bare 5 minutter om dagen har det vist sig at have en positiv effekt på ens selvkontrol. Det drejer sig om at tage sig rigtigt god tid til at trække vejret ind (4-8 sekunder), også puste meget langsomt ud igen (10-20 sekunder). Som tidligere nævnt er et af de vigtige fund, at det lader til, at vi har ét depot af selvkontrol.

21 41 Hvad viser empirien? Redskab 42 Pauser (Eller lyngenopladning!) Redskab Vi kan genoplade vores depot på flere måder: Hvile, søvn, mad, positive sociale oplevelser og grin. Snacks Metode: Selv ekstremt små doser sukkerholdig næring, kan ændre ens evne til at udøve selvkontrol markant. Dette sker fordi hjernen registrerer en ændring. Men pas på at dette ikke kommer til at blive opfattet som belønning for uacceptabel adfærd. Undersøgelser har vist at ens evne til at udøve selvkontrol, ikke er så afhængig af, hvor meget glucose der pt. er i blodet, men i højere grad i hvilken retning blodsukkeret stiger/falder (McGonical, 2011). Det vil sige, at hvis man meget hurtigt påvirker et menneskes blodsukker til at begynde at stige (med sukker), så vil dette individs frontallapper hurtigt virke bedre. Dette gælder selv med en meget lille snack, eller en enkelt slurk saftevand/sodavand/juice.

22 43 44 Redskab Pauser (Eller lyngenopladning!) Redskab Pauser (Eller lyngenopladning!) Sjove videoer Ufarlige men sjove aktiviteter Metode: At se sjove videoer, kan decideret ændrer stemningstilstande, samtidig med at det genoplader selvkontrol. Spørgsmålet er: Hvordan får man dette inkorporeret i dagligdagen? - Og hvad kan dette være? Min erfaring er at (voksen)organisering er vigtig. Det giver tryghed. Hvilke muligheder har I? Det er nemt at falde ned i hullet af YouTube kattekillinger og fjollede videoer. Men et par minutters video med nuttethed eller humor, kan være lige det selvkontrolsboost et barn behøver behøver. Forskning viser, at se en humoristisk video genskaber tabt viljestyrke og hjælper folk komme tilbage på sporet med vanskelige opgaver eller udfordringer (McGonical, 2011). Hvad er en ufarlig aktivitet? Det er en aktivitet, der ikke er konkurrenceelemeter i, og hvor man ikke kan fejle. Det skal også være en aktivitet, der ikke afprøver/tester én, men som er sjov. Og nu begynder det faktisk at blive svært at finde gode eksempler. Selv det at spille computer, eller at bruge Facebook, kan jo være forbundet med skuffelse og nederlag.

23 45 Selvkontrol og adfærd Uheldig stædighed? Hvordan giver dette mening i forhold til individer, der kan vise en enorm vilje i uheldige sammenhænge, men ikke når de skal udføre simple pligter? Og hvad med anorektikere? 46 Selvkontrol og adfærd Stress Stress er ikke en sund frustration. Børn der mistrives træner derfor ikke deres selvkontrol. Svaret er, at man kan opbruge sin vilje uhensigtsmæssigt, forstået således at man for eksempel opbruger al sin vilje i en konflikt til at kæmpe, i stedet for at bruge den til at løse konflikten ved at være nysgerrig. Der er megen grundliggende læring fra voksen til barn, der bør handle om, hvordan man bruger sin selvkontrol hensigtsmæssigt. Vi kan både spilde vores selvkontrol ved at bruge den decideret uhensigtmæssigt (stædighed og modstand) og spilde den ved at distribuere den forkert. I nogle sammenhænge kan selvkontrol blive decideret patologisk, og så kan tingene komme til at være helt omvendte. Eksempelvis skal anorektikere bruge selvkontrol for at spise. Som nævnt tidligere i forbindelse med at turde frustrere børn sundt, er stress netop ikke en god frustration. Stress er kendetegnet ved faktisk at ødelægge ens selvkontrol og fysiologisk er stress reaktioner heller ikke de samme som vi ser ved selvkontrolaktivering.

24 47 Egodepletion 48 Selvkontrol og diagnoser Kan vi mærke vores depot? ADHD F90 Hyperkinetiske forstyrrelser Patologiske vaner Depot af selvkontrol Vi kan ikke selv mærke egoudtømning. Øget sensitivitet generelt er den bedste indikator. Kan ikke fastholde opmærksomheden ved detaljer, laver skødesløse fejl. Kan ikke vente på at det bliver deres tur. Svarer før det bliver deres tur. Lader sig let distrahere af ydre stimuli. Adfærdsforstyrrelse F91 Adfærdsforstyrrelser Raserianfald Irritabilitet Provokerende adfærd F63 Vane- og impulshandlinger (patologiske). Eksempelvis spillelidenskab eller kleptomani. De karakteriseres af gentagne handlinger som er uden fornuftsmæssig begrundelse og kontrol Adfærden angives forbundet med handlingsimpulser som ikke lader sig beherske. Baumeister (2012) arbejder med begrebet egodepletion eller på dansk egoudtømning, når vores depot af selvkontrol er ved at være tomt. Ordet ego har man valgt at bruge for at vise respekt for Freuds teorier om sindet, hvor han brugte udtryk som ego og superego. Man har undersøgt, hvad der sker når viljen udtømmes, og en meget interessant konklusion er, at man ikke selv er i stand til at mærke det, når ens depot er ved at være tomt. Man har dog fundet en gennemgående tendens, hvilket er at vores emotioner opleves mere intense. Vi bliver nemmere irriterede, sultne, trætte, kede af det og endda også nemmere opstemte. På billedet Flemming Povlsen der græder, da Danmark vinder EM i fodbold i Manglende eller for meget selvkontrol kædes ikke pt. sammen med diagnoser. Flere diagnoser har dog symptomformuleringer, der lyder som en beskrivelse af manglende selvkontrol. Men selvkontrol kan agere anderledes i forbindelse med psykisk sygdom. Eksempelvis har undersøgelser vist, at man kan træne selvkontrol op med børn, der ikke har diagnoser, med kognitiv adfærdsterapi, hvorimod dette ikke kan lade sig gøre, hvis barnet har en diagnose (Oxford Research Centre, 2013). Dermed ikke sagt at en øget selvkontrol teoretisk set kunne kompensere for vanskeligheder i relation til en diagnose. På næste slide præsenteres desuden en terapeutisk metode, der træner selvkontrol, som faktisk har vist sig at hjælpe i forhold til diagnostiske vanskeligheder.

25 49 Selvkontrol og diagnoser Play therapy 50 ARBEJDE MED SELVKONTROL - Arbejde med selvkontrol - Mere selvkontrol - Vaner #igør selvkontrol - Disponering af selvkontrol - Hvorfor virker det? Play Therapy er en interventionsmetode, der er udviklet til at hjælpe med adfærdsvanskeligheder. Play Therapy er i dag forskningsbaseret og kan hjælpe med blandt andet manglende selvkontrol og tilknytningsvanskeligheder. Det har også vist sig effektivt med hensyn til impulsstyring i forhold til neuropsykologiske vanskeligheder som for eksempel ADHD (Wettig, Franke & Fjordbank, 2006). Jeg viser et par metoder fra Play Therapy senere.

26 Arbejde med selvkontrol Aktiviteter bliver til vaner. Spar og disponer selvkontrol bedre. 51 To måder: Få mere ved at træne selvkontrol. Gør dit depot større. Disse principper gælder både for børn og voksne. I dag vil jeg koncentrere mig om metoder, hvormed man træner børns selvkontrol. 52 Mere selvkontrol Selvkontrol fungerer ligesom en muskel. Bruger vi den, så bliver den stærkere (Baumeister, 2012; Østenkjær, 2010; Duckworth, 2011; Dixon & Hayes, 1998) Ekstra selvkontrol begynder i det små. Principper: - Øvelser skal være simple og lette. - Øvelser skal ikke blot være pligter - Regelmæssighed og vedholdenhed er vigtigt. - Øvelserne skal trænes i ca. en måned. - Hvorefter de erstattes af andre øvelser. Det kræver blot, at man kan være uforstyrret i 5-10 minutter i løbet af dagen.

27 53 Mere selvkontrol Optræning af et uforløst potentiale i selvkontrolsdepotet kan hjælpes på vej ved: - At træne med selvkontrol som eksplicit, specifikt mål. Derfor Hvorfor virker det?? -...Skal det gerne være anderledes og måske endda spøjse måder, hvormed man presser sine selvregulerende mekanismer. Det vi gerne vil, er at gøre depotet større: Når vi træner dele af vores personlighed eller personlige kompetencer, kræver der samme målrettethed og tydelighed som når vi træner andre aktiviteter. Det er derfor det enormt vigtigt at gøre sig selv og andre klart, hvad det er man træner. Ellers er det ligesom at træne fodbold, i mørke, uden et mål og modspillere. Det får man heller ikke meget ud af. Derfor er det vigtigt at være helt bevidst om at det faktisk er ens selvregulerende mekanismer der bruges og hvad målet med denne træning er.

28 Formidling og tydelighed er vigtigt De unge og de mennesker der er omkring dem, skal vide hvad det er der arbejdes med. Vi ser at blot ved at kende til sine egne selvregulerende mekanismer, bliver individer bedre til at bruge dem. Ved at undervise teenagere i emnet selvkontrol, bliver de simpelthen bedre til at bruge deres selvkontrol Træning af selvkontrol med og unge Selvkontrol ind i sproget Med begrebet selvkontrol får man en egenskab, man kan beskrive adfærd med, og som kan trænes. Ved at skabe bevidsthed om dette kan vi arbejde målrettet med begrebet pædagogisk. Det handler ikke bare om at styre sig, men om at bruge sin selvkontrol til at styre sig. Det handler ikke bare om at koncentrere sig, men bruge sin selvkontrol til at koncentrere sig. Introducer selvkontrol i sproget.

29 57 58 Træning af selvkontrol med børn og unge Husk at forskningen viser at vi overfører vores evne til selvkontrol. De vil altså sige at når vi eksempelvis træner børns selvkontrol i et område......så forventer vi også adfærdsændring i andre områder. At få styr på sine følelser, kan hjælpe til at man kan koncentrere sig bedre. Hvis bare vi ikke slider depotet op under træningen, uden at genoplade. INSPIRATION TIL ØVELSER MED UNGE

30 59 60 Træning af selvkontrol med børn Træning af selvkontrol med børn Vind over tiden Redskab Redskab Vis en film Som kun en lille gruppe i klassen kan se Byggeklodser Æggeur Kasse med legetøj Imens resten arbejder med en opgave Pokerchips Vind over tiden er en leg, der træner impulskontrol samt styringskontrol. Man skal bruge bygge- eller Legoklodser, pokerjetoner, et æggeur og en kasse med billigt legetøj, tegneredskaber, tegneserier osv. Spillet introduceres ved, at barnet får 10 pokerjetoner og en masse bygge- eller legoklodser. Så siger man: Nu sætter jeg æggeuret til 10 minutter, og i den tid skal du lege med klodserne uden at lade dig distrahere af andre ting. Hvis du ser væk fra din aktivitet, eller spørger mig om noget, skal du betale mig en pokerjeton. Du må ikke stoppe med at bygge, før du hører æggeuret. Hvis du kan blive ved i 10 minutter, så får du 10 nye jetoner, og når du har 50, så må du vælge en ting fra legekassen. Den voksne er stille de første minutter og begynder derefter at lave nogle distraktioner. Målet med øvelsen er at få barnet til at forblive fokuseret på sin aktivitet, og barnet vil som regel være meget motiveret for at få en 50-jetoner præmie. Efterhånden, som barnet bliver dygtigere, kan tiden forlænges. I denne øvelse viser man en lille film for klassen. For eksempel et sjovt klip eller en kort tegnefilm. Men det skal kun være en lille gruppe i klassen - ca. 1/4, der faktisk ser filmen. Resten af klassen sidder med ryggen til fjernsynet/lærredet og arbejder med nogle opgaver og skal prøve at lade være med at kigge. Dette bliver hurtigt svært, når de børn der kan se filmen begynder at grine osv. Denne øvelse er også god til at demonstrere for mindre børn, hvad selvkontrol er - fordi den jo er ganske ufarlig og virkeligt hurtigt kan give dem en fornemmelse af, hvad det vil sige at kæmpe mod sine lyster/følelser.

31 Redskab 61 Træning af selvkontrol med børn Og en af mine favoritter 62 Træning af selvkontrol med børn Opbyg spænding med teenagere Alle konkurrencesituationer eller prøvesituationer, kan i teorien bruges til at træne selvkontrol. For eksempel at falde ned efter terminsprøver, vilde fodboldkampe i frikvarteret osv. Vild leg, med systematisk nedkøling! De I skal hjælpe med er at gøre opmærksom på de processer foregår.

32 63 Træning af selvkontrol med børn Samarbejdsforstyrrelse 64 Træning af selvkontrol med børn Facebookudfordringen! Børn og unge kan man også få til at flekse deres selvkontrolsmuskel (hårdt) ved at sætte dem i par, og derefter give dem to forskellige opgaver: Den ene skal løse en eller anden kognitiv opgave, eller bevare fokus i en aktivitet samtidig med at den anden skal forstyrre og irritere så meget det er muligt. Derefter byttes der. Husk at tal med de unge om hvordan det føles, og hvordan de skal arbejde med deres indre regulering for at udholde denne øvelse! En af vores kommende generationers store udfordringer bliver at håndtere de sociale mediers voldsomme dragende kræfter. Dette kan man godt begynde at træne ind i en selvkontrolskontekst. For eksempel ved at bede alle i en klasse sørge for at i weekenden at dokumentere mindst en begivenhed, der er vigtig for dem, men vente til onsdag morgen i første lektion med at gøre den offentlig på facebook. Og derefter vente til sidste lektion (eller dagen efter!), med at tjekke deres profil for, hvor mange likes de har fået. Denne øvelse kan give anledning til mange gode snakke, kan laves i mange afskygninger og er hård selvkontrolstræning!

33 65 66 Træning af selvkontrol med børn OPSUMMERING Redskab Hav et fast dagligt tidsinterval, hvor telefonen er slukket. Følelseskontrol.

34 67 Opsummering Selvkontrol Vores evne til at kontrollere vores tanker og handle imod lyst. Er sandsynligvis udviklet, i kraft af at vores kultur er blevet avanceret, for at kunne hæmme primitive drifter. Selvkontrol er fundamentalt for, hvordan vores liv former sig. Arv Miljø 68 Tak! Selvkontrol er primært en tillært egenskab. Selvkontrol kan optrænes, og vi tænker faktisk des mere, des bedre.

35 UDVALGTE KILDER Aamodt, S. (2012). How self-control develops. bigthink.com/the-secrets-of-self-control/how-self-controldevelops Baumeister, R.F., Muraven, M.(2000) Self-regulation and depletion of limited resources: Does self-control resemble a muscle? Psychological Bulletin. Baumeister, R.F., Tierney, John. (2011). Willpower - Rediscovering the Greatest Human Strength. The Penguin Press, New York. Baumeister, R.F., et al. (2007). Selfcontrol relies on glucose as a limited energy ressource. Willpower is more than a metaphor. Journal of personality and social psychology Brand, C. (1996). The g Factor: General Intelligence and Its Implications. (depublished) [originally Wiley]. Bernier, A.; Whipple, N.; Carlson, S., M. (2010). From External Regulation to Self-Regulation: Early Parenting Precursors of Young Children s Executive Functioning. Child Development, Vol 81, Brooks, David. (2012). The Social Animal. Random House, New York. Carroll, J.B. (1993). Human Cognitive Abilities. Cambridge University Press. 69 Dixon, M.R., Hayes, L.J Using a selfcontrol training procedure to increase appropriate behavior. Journal of applied behavior analysis, #31. Duckworth, A. (2011). The significance of self-control. Proceedings of the National Academy of Sciences, 108, Duckworth, Angela L.;Peterson, Christopher; Matthews, Michael D.; Kelly, Dennis R (2007). Grit: Perseverance and passion for long-term goals. Journal of Personality and Social Psychology Duckworth, Angela L.; Tsukayama, E.; Quinn, Patrick D. (2011). What no child left leaves behind: The role og IQ and Self-Control in prediciting standardized achievement test scores and report card grades. Positive Psychology Center, University of Pennsylvania. Frank, L. (2011). Den mest vidunderlige ting. Weekendavisen #51. Gardner, H. (2000). Intelligence reframed: Multiple Intelligences for the 21st Century. Basic Books. Gladwell, Malcolm (2009). Outliers. Penguin Press, New York. UDVALGTE KILDER Gergely, G. & Watson J.S. (1996). The social biofeedback theory of parental affect-mirroring: the development of emotional selfawareness and self-control in infancy. International Journal of Psychoanalysis vol. 77. Gottfredson, L.S. (2004). Social Consequences of group differences in cognitive ability. Newark, DE: University of Delaware. Hall, T.M.; Schaefer, C.E.; Kaduson, H.G. (2002). Fifteen Play Therapy Techniques. Professional Psychology: Research and Practice. Vol 33. Hauser, Robert M Meritocracy, cognitive ability, and sources of occupational succes. University og Wisconsin- Madison. Hernstein, R. J., Murray, C. The Bell Curve. Intelligence and class structure in american life. (2010 edition.) Simon & Schuster, New York. Hoffman, W., Vohs, K., Förster, G., Baumeister, R. Everyday Temptations. (2012) An Experience Sampling Study of Desire, Conflict, and Self-Control. Journal of Personality and Social Psychology. American Psychological Association. 2012, Vol. 102, No. 6, Horn, J. L., & Cattell, R. B. (1967). Age differences in fluid and crystallized intelligence. Acta Psychologica, 26, Kamphaus, R.W., Winsor, A.P., Rowe, E.W., & Kim, S. (2005). A history of intelligence test interpretation. In D.P. Flanagan and P.L. Harrison (Eds.), Contemporary intellectual assessment: Theories, tests, and issues (2nd Ed.) (pp ). New York: Guilford Kaufman, Alan S IQ Testing 101. Springer Publishing Company. Kidd, C.; Palmeri, H.; Aslin R.N. (2012). Rational snacking: Young children s decision-making on the marshmallow task is moderated by beliefs about environmental reliability. Cognition # 126. Kim, K.H. (2005). Can Only Intelligent People Be Creative? A Meta-Analysis. The journal of secondary gifted education. Kochanska, G.; Coy, K.C.; Murray, K.T. (2001). The development of Self-regulation in the First Four Years of Life. Child Development, Vol. 72. Lehrer, Jonah Don t! The secret of self-control. The New Yorker.

36 UDVALGTE KILDER Lynn, Richard The Global Bell Curve. Washington Summit Publishers. Mark Muraven, Dianne M. Tice, and Roy F. Baumeister (1998). Self- Control as Limited Resource: Regulatory Depletion Patterns. Journal of Personality and Social Psychology, Vol. 74, No. 3, Mark Muraven, Dikla Shmueli, and Edward Burkley (2006). Conserving Self-Control Strength. Journal of Personality and Social Psychology 10/2006; 91(3): Mcgonical, Kelly (2011). The Willpower Instinct - How Self-control Works, Why it Matters, and What You Can Do to Get More of it. Avery, New York. Nisbett, Richard E.; Aronson, Joshua; Blair, Clancy; Dickens, William; Flynn, James; et al. Intelligence: New findings and theoretical developments. American Psychologist 67.2Â (2012). Oxford Research Centre (2013). Systematisk kortlægning af metoder der kan styrke børn og unges selvkontrol. Udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd. Plomin, R., DeFries, J. C., & McClearn, G. E.(1990). Pervasiveness of the IQ rise: A cross-temporal meta-analysis. Plomin, Robert; Spinath, Frank M. (2004). Intelligence: Genetics, Genes, and Genomics. Journal of Personality and Social Psychology. Roberts, B. W., & DelVecchio, W. F. (2000). The rank-order consistency of personality traits from childhood to old age: A quantitative review of longitudinal studies. Psychological Bulletin, 126, doi: / Schmidt, F.L., & Hunter, J.E. (2004). General mental ability in the world of work: Occupational attainment and job performance. Journal of Personality and Social Psychology, 86, Schneider, J., McGrew, K. (2013). The Cattel-Horn-Carrol (CHC) Model of Intelligence v2.2: A visual Tour. Institute for Applied Pscyhometrics. Morgan, Nick Are you a visual learner, really? Sternberg, R.J. (1985). Beyond IQ: A Triarchic Theory of Intelligence. Cambridge: Cambridge University Press Suchy, Y. (2009). Executive Functioning: Overview, Assessment, and Research Issues for Non-Neuropsychologists. Annals of Behavioral Medicin #37. Tough, Poul. (2012). How Children Succeed: Grit, Curiosity, and Hidden Power of Character. Houghton Mifflin Harcourt, New York. Wettig, H.H.G..; Franke, U.; Fjordbank, B.S. (2006). Contemporay Playtherapi, chapter 5: Evaluating the effectiveness og Theraplay. Guilford Press. Østenkjær, E. (2010). Viljens bog - træn din hjerne. Gyldendal.