FAKTA. Vision for revitalisering af Københavns Befæstning

Transkript

1 FAKTA Vision for revitalisering af Københavns Befæstning Københavns Befæstning skal fremstå som en sammenhængende attraktion i verdensklasse. Den skal give borgere og besøgende unikke oplevelser af kulturarv, landskab og friluftsliv både til lands og til vands. Realdania, Skov- og Naturstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen ønsker at igangsætte en udviklingsproces, der kan revitalisere Københavns Befæstning til en attraktion i verdensklasse. Processen skal sikre, synliggøre og give adgang til kulturarven, landskabet og friluftslivet, der knytter sig til fæstningsanlægget. De tre interessenter investerer samlet 175 millioner kroner til udvikling af projektet. Forventningen er, at kommuner med flere vil bidrage med yderligere investeringer, engagement og aktiviteter både lokalt og regionalt, således at der samlet bliver tale om et investeringsprogram på mindst 225 mio. kr. Projektet har fokus på at skabe sammenhængende oplevelser, der formidler fæstningsanlæggets helhed med sø- og landbefæstning på tværs af kommunegrænser, og indenfor temaer som kulturarv, landskab og friluftsliv. Overordnet strategi for projektet: Revitaliseringen af fæstningsanlægget skal give et helhedsorienteret syn på anlæggets muligheder for københavnere og besøgende. Indsatsen skal igangsætte og medfinansiere udvalgte projekter, der vil skabe både lokal og regional udvikling og dynamik. Indsatsen skal have fokus på tre overordnede og afhængige områder. Der er tale om: Kulturarv og kulturmiljø projekter med fokus på at bevare og formidle fæstningsanlæggets kulturhistorie for borgere og besøgende. Desuden projekter, der bruger kulturarven aktivt til at forny interessen for området og skabe lokalt engagement. Landskab og byrum projekter med fokus på fæstningsanlæggets landskabsmæssige karakter, herunder reetablering, vedligeholdelse, bevaring eller synliggørelse af fæstningsanlægget. Friluftsliv og rekreation projekter, der udvikler fæstningsanlægget som ramme om friluftsliv og rekreative aktiviteter for både københavnere og besøgende.

2 Det er afgørende, at der skabes synergi og sammenhængskraft i projekterne på tværs af de tre udvalgte indsatsområder. Desuden indeholder projektet yderligere tre dimensioner: Bevaring og sikring fæstningsanlægget skal bevares og sikres for eftertiden. Nye initiativer og ny anvendelse af fæstningsanlægget skal give mulighed for at bevare og sikre anlægget både bygninger og landskab. Tilgængelighed fæstningsanlægget skal være tilgængeligt såvel fysisk som virtuelt, og for alle målgrupper. Anlæg skal åbnes, stier skal etableres, aktiviteter skal skabes etc. Formidling fæstningsanlægget skal formidles, ikke blot anlæggets historie og kulturarv, men også de landskabelige og rekreative muligheder. Fæstningsanlægget skal formidles samlet på nye måder. Udviklingsarbejdet Projektet offentliggøres 21. september Derefter begynder det egentlige udviklingsarbejde, der skal munde ud i en samlet strategi for indsatsen på fæstningsanlægget. Udviklingsarbejdet vil strække sig over to faser: Fase 1: Interessentinddragelse og projektstrategi Frem til december 2006 skal foretages en analyse af fæstningsanlæggets bygninger og landskab. Kommuner, private ejere og øvrige interessenter skal inddrages, og der skal udvikles og prioriteres konkrete projekter. Følgende aktiviteter vil finde sted: Interview med personer, der har indsigt i fæstningsanlæggets historie, bygninger, landskab mm. Studier af materiale om fæstningsanlægget. Studiebesøg på udvalgte udenlandske fæstninger. Landskabs- og bygningsanalyser til vurdering af anlæggets tilstand og tilgængelighed. Møder og workshops med kommuner, ejere og øvrige interessenter med det formål at udpege konkrete projekter. Fase 2: Projektudvikling Fra december 2006 til juli 2007 skal de udpegede projektidéer konkretiseres og vurderes. Følgende aktiviteter vil finde sted: Udvikling af konkrete projekter i forhold til indhold, målgrupper, organisation, budgetter, aftalegrundlag etc. Vurderinger af projekternes bæredygtighed, herunder markedsværdi, opbakning, økonomi, bygnings- og landskabsmæssig værdi etc. Udvikling af en køreplan for iværksættelse af de enkelte projekter.

3 Efter disse to udviklingsfaser realiseres projekterne. Dog kan nogle projekter sættes i gang hurtigt, mens andre kræver større forarbejde i forhold til finansiering, organisering mm. Finansiering Projekter udvælges og udvikles i samarbejde med kommunerne og de øvrige interessenter. Projekterne vil typisk blive finansieret, så partnerskabet dækker 50% af projektomkostningerne, mens den øvrige finansiering kommer fra kommuner, private ejere, andre fonde, foreninger m.m. Dog kan finansieringen fra de tre partnere være højere, hvis projekterne har en særlig karakter. Projektledelse og organisation Projektet ledes af en styregruppe bestående af repræsentanter fra Realdania (direktør Hans Peter Svendler), Skov- og Naturstyrelsen (direktør Hans Henrik Christensen) og Kulturarvsstyrelsen (direktør Steen Hvass). Styregruppen har udpeget en koordinationsgruppe, der har det daglige ansvar for projektet. Koordinationsgruppen består af repræsentanter fra Realdania, Skov- og Naturstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen. Konsulent for projektudviklingen er Bygningskultur Danmark. De valgte projekter udvikles og drives i særskilte projektorganisationer med rapporteringspligt til projektets styregruppe. Historien om Københavns Befæstning: Københavns Befæstning er den sidste store befæstningsring, der skulle forsvare hovedstaden mod fjendtlige angreb. Den består af både nye og gamle søforter, landforter og den store Vestvold. Især opførelsen af befæstningen mod land blev i slutningen af 1800-tallet årsag til en så heftig politisk strid, at det nær havde kastet Danmark ud i borgerkrig. Københavns Befæstning er et af Danmarks største samlede anlægsarbejder nogensinde. 1.1 Optakt Efter briternes bombardement af København i 1807 var alle klar over, at Københavns gamle volde fra 1600-tallet ikke kunne forsvare hovedstaden. Moderne artilleri havde ingen besvær med at nå hen over voldgrave og volde, og der var derfor behov for et helt nyt forsvarsværk. I første omgang opførte man et antal nye søforter, og de eksisterende blev forstærkede. Men en samlet plan for Københavns forsvar havde man svært ved at blive enige om. I Folketinget var meningerne særdeles stærkt delte på spørgsmålet. Bondepartiet Venstre ønskede en national folkevæbning, en slags Hjemmeværn, hvor alle stod sammen i forsvaret af Fædrelandet over alt i landet. Godsejerpartiet Højre ønskede derimod et stærkt forsvar af København, for hvis fjenden erkendte, at hovedstaden var uindtagelig, ville de undlade at invadere Danmark.

4 Uanset uenighed gik arbejdet med Københavns nye sø- og landbefæstning i gang i Det skete på privat initiativ fra en Højre-venlig forening Den frivillige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme der for indsamlede midler nåede at bygge to forter (Garderhøjfortet og Lyngby Fort). Derefter blev byggeriet overtaget af staten. 1.2 Estrups fæstning Det skete i skarp protest fra Venstre, der havde flertal i Folketinget, mens Højre havde flertal i det daværende Landsting Alligevel satte landets konseilspræsident (statsminister) J.B.S. Estrup befæstningen af København i gang. Han kom uden om Folketingets flertal ved hjælp af såkaldte provisoriske (midlertidige) finanslove i perioden Dengang kunne statsministeren regere, selv om han havde et flertal imod sig i Folketinget, når bare han havde kongens opbakning, og det havde Estrup. Københavns Befæstning blev nærmest symbol på den politiske hårdknude, som Danmark befandt sig i, fordi kongen ikke ville anerkende parlamentarismen. I 1894 blev der indgået forlig mellem parterne, Estrup gik af, og byggeriet på fæstningen stoppede. Men det var først i 1901, at parlamentarismen blev indført, og Venstre kom til magten. 1.3 Den nye fæstningsring Fæstningsanlægget på land kom til at bestå af en 15 km lang vold mod vest (kaldet Vestencienten, i dag Vestvolden) fra Avedøre til Utterslev Mose. Herefter var det ikke muligt at opføre en sammenhængende vold på grund af den meget sumpede jord. Området skulle derfor forsvares af en række forter (Garderhøj, Lyngby, Fortun, Gladsaxe, Bagsværd) og batterier (Vangede, Buddinge, Tinghøj, Bernstorff, Gentofte, Østre og Vestre Ordrup Krat, Christiansholm). I tilfælde af krig skulle områderne omkring forterne oversvømmes. Det skulle ske ved at lede vand fra Furesøen via Lyngby Sø dels mod øst ud til Klampenborg, dels mod syd gennem Gentofte Sø via Søborg Kanal til Utterslev Mose. En fæstningskanal fra Furesøen til Lyngby Sø blev udgravet, så vandet kunne løbe hurtigere end i den gamle Mølleå. I løbet af otte år var ca arbejdere fast beskæftiget ved den enorme arbejdsplads, som især Vestvolden udgjorde. Vestvoldens forsvarssystem vakte international opsigt for sin konstruktion og blev kendt i udlandet som den danske front. Den nye søbefæstning bestod af nye forter i Charlottenlund og Kastrup samt Middelgrundsfortet i Øresund. Desuden forhindrede to batterier i Avedøre og Hvidøre, at fjenden kunne landsætte tropper bag ved fæstningsringen. De nye anlæg dannede den mellemste linie i Københavns søforsvar.

5 I forvejen eksisterede Trekroner (anlagt ), Lynetten (1767, ), Strickers Batteri ( ), Prøvestenen ( ), Mellemfortet ( ) og Kalkbrænderi Batteri ( ), der udgjorde den gamle, inderste kæde af forter i Københavns havn. Trekroner var blevet forstærket efter nederlaget til tyskerne i De nye befæstninger blev bygget i beton, og formentlig blev Prøvestenen og de øvrige forter derved det største sammenhængende byggeri, der indtil da var bygget helt i beton. 1.4 Første Verdenskrig Københavns Befæstning blev hurtigt overhalet af udviklingen. Allerede under opførelsen fremstillede den tyske fabrik Krupp en kanon, hvis ammunition kunne nå København i sikker afstand fra Vestvoldens skyts. Ved forsvarsforliget i 1909 vedtog man derfor, at landbefæstningen skulle nedlægges i 1922, men at søbefæstningen skulle udbygges med en tredje, yderste linie. Det skete i 1918 med Flakfortet, Dragør Fort, Kongelundsfortet, Taarbæk Fort og Mosede Fort. Allerede i 1904 og var der tillige opført to små søbatterier på Saltholm. Da Første Verdenskrig brød ud, blev Københavns Befæstning gjort kampklar mand blev indkaldt, og der blev anlagt en stilling med voldgrave foran Vestvolden mellem Roskilde Fjord og Køge Bugt. Fæstningen kom aldrig i kamp, og allerede i 1920 blev landbefæstningen nedlagt. I mellemtiden var byen ekspanderet ud til fæstningsanlæggene, der gradvist blev omringet af villakvarterer. To år senere blev også en del af søforterne taget ud af drift. 1.5 Den slumrende fæstning Bortset fra under Besættelsen, hvor tyskerne besatte alle militære anlæg, også de nedlagte, henlå Københavns Befæstning i en tornerosesøvn. Indtil 1960 erne var der ikke offentlig adgang til mange af anlæggene, der groede til og dannede ramme om et rigt dyreliv. Med tiden blev opmærksomheden på fæstningen som naturressource og grønt område større, og med tiden kom også fokus på stedet som et historisk monument over en turbulent periode i dansk politik. Kilder: Københavns nyere Befæstning, En pjece udgivet af Københavns Amt, Teknisk Forvaltning, Pjecen kan downloades på Guide til Københavns Befæstning. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen & Peter Thorning Christensen (red.). Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen (1996). Udenlandske eksempler: På internationalt plan er der flere vellykkede eksempler på storskala revitaliseringsprojekter af et historisk fæstningsanlæg eller et andet større, geografisk område. Fælles for projekterne er, at de med udgangspunkt i en stærk vision fokuserer på at revitalisere en helhed. Det er blandt andet sket ved at inddrage utraditionelle og innovative formidlingsformer, appellere til flest mulige potentielle målgrupper og inddrage mange aktører (f.eks. stat, kommuner, NGO'ere, borgere, erhvervsliv og fonde). Projekterne har genereret vækst, turisme, og vakt international

6 opmærksomhed. Desuden har de styrket lokal identitet, løftet kulturarv ind i fremtiden og skabt stolthed og tilknytning til de involverede bydele. Eksempler: Bodenfæstningen i Nordsverige, en hemmelig og myteomspundet fæstning, der blev åbnet for offentligheden. Det har styrket den lokale identitet i et udkantsområde og skabt et spændende erhvervsklima samt en national turistattraktion. Fort Louisbourg i Canada er et eksempel på en fuldstændig rekonstruktion af et historisk fæstningsanlæg. Genopbygningen skaber interesse for arkæologi, genopliver gamle håndværkstraditioner, og har i det hele taget rettet fokus mod den franske kulturs historiske rolle i et multikulturelt Canada. Projektet danner tillige en smuk ramme om mange nye events, der tiltrækker både turister og lokale. Örlogsstaden Karlskrona i Sverige anvender sin status som UNESCOverdensarv til at profilere sig som centrum for forskning, undervisning og erhvervsinitiativet Telecom City. Maginot linien i Frankrig er en omfattende forsvarslinje i det østlige Frankrig, der blev bygget i 1929 til Maginot linien er et eksempel på et muligt projekt, der rummer et stort potentiale for turisme, hvis dengamle forsvarslinie bliver restaureret og formidlingen af den bliver samlet og organiseret et sted fra. Battery Park i New York, der er med til at skabe lokalt engagement, nye byrum og identitet omkring fornyelsen af et vigtigt rekreativt område og historisk miljø. The Great Volga Route, omfatter Rusland og mange andre lande langs Volgafloden. Projektet har som mål at fremme interessen for kulturarv, bæredygtig udvikling, interregionalt samarbejde og international udveksling. Der fokuseres primært på floden som kilde til økologisk formidling og samarbejde på tværs af landegrænser, især blandt unge. Ruhr-Gebiet i Tyskland er et nøgleeksempel på revitalisering af et nedslidt industriområde. Målrettet fokus på formidling af industrihistorie, original genanvendelse af bygningerne til for eksempel klatrevæg, dykkerklub, designcenter og introduktion af årlige kulturevents har (gen)skabt lokal stolthed og tilknytning til området. Thames Gateway i Londons omegn er et projekt, der er organiseret omkring Themsen. Man ønsker at styrke infrastrukturen, skabe vækst og nye job og rette op på nedslidte industriområder. Den kulturelle fornyelse og forbedring af området skal blandt andet ske ved at anlægge et helhedssyn på regionen. Circuit de Vauban er et projekt til formidling af Luxembourgs fæstningsring. Projektets formidlingsstrategi er to-delt: den ene udviklet omkring Solkongens berømte fæstningsbygger, Vauban, den anden tænkt som en revitalisering gennem opførelsen af et nyt, nationalt kunstmuseum for moderne kunst i tilknytning til fæstningsringen. Find links med mere information om de internationale revitaliseringsprojekter på

7 For yderligere information kan følgende talspersoner kontaktes: Miljøministeriet: Miljøminister Connie Hedegaard kan kontaktes via pressemedarbejder Thomas Hag, tlf Kulturministeriet: Kulturminister Brian Mikkelsen kan kontaktes via pressechef Martin Østergaard- Nielsen, tlf , Realdania: Adm. direktør Flemming Borreskov, tlf Projektleder Christian Andersen, tlf , Skov- og Naturstyrelsen: Lars Bendix Poulsen, forstfuldmægtig, tlf , Kulturarvsstyrelsen: Ledelsessekretær Jan Trane Hansen, tlf , Pressechef Kenneth Bo Jørgensen, tlf , Bygningskultur Danmark: Thomas Martinsen, direktør i Bygningskultur Danmark og konsulent på revitaliseringsprojektet, tlf , mobil: , tm@bygningskultur.dk Fotoarkiv, inkl. luftfotos af Københavns Befæstning, findes på