KORTLÆGNING AF JORDMÆNGDER

Transkript

1 August 2016 KORTLÆGNING AF JORDMÆNGDER Forventninger til produktion af jord i , Foranalyse til Jordstrategi

2 PROJEKT Forventninger til produktion af jord i Projekt nr Version 1 Rev. 19. maj 2016 Dokument nr Version 2.1 Udarbejdet af JKT/MLG/RBL Kontrolleret af MST Godkendt af MNJ NIRAS A/S CVR-nr T: D: Ceres Alle 3 Tilsluttet FRI F: M: Aarhus C E: niras@niras.dk E: jkt@niras.dk

3 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Baggrund Proces for strategiarbejde Metode for den gennemførte kortlægningen Kortlægning jordressourcen i Horsens Jordartskortlægning Nyttiggørelsespotentialer Historiske Jordmængder Hvornår kan generes historiske data Nøgletal fra jordweb Kortlægning af anlægsaktiviteter ( ) De overordnede forudsætninger Beregnede jordmængder Jordtyper Beregningsdetaljer Kommuneplanlagt bolig- og erhvervsudbygning Veje Samn Forsyning Arealudvikling på områderne ved Horsens Havn Fjernvarme Horsens... 13

4 2 1 INDLEDNING 1.1 Baggrund Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at administrationen i 2016/2017 skal udarbejde forslag til nyttiggørelse af overskudsjord, hvor kommunen spiller en aktiv rolle i realiseringen af projekterne. Dette af den årsag, at har store udfordringer med at tilbyde lokale entreprenører, bygherrer m.fl. at komme af med overskudsjord lokalt. har derfor besluttet, at der skal udarbejdes en jordstrategi for hele kommunen, så der fremadrettet vil være en plan for, hvordan jord kan bortskaffes og genanvendes lokalt. Målet med at udarbejde en jordstrategi for er således at sikre, at der til hver en tid er muligheder for lokalt at nyttiggøre de dele af overskudsjorden, der ikke kan genanvendes inden for projekterne. Overordnet set handler det om at betragte overskudsjord som en værdiskabende ressource frem for en omkostningstynget affaldsfraktion. Erfaringen viser, at det er særdeles værdifuldt at opbygge et beredskab bestående af flere afsætningsmuligheder for overskudsjorden. Ved at have et større antal genanvendelsesmuligheder over tid sikrer man sig altid at være i stand til at anvise jorden lokalt. Risikoen for, at der fx pga. projektforsinkelser pludselig i perioder ikke er mulighed for lokal anvendelse, minimeres derved. 1.2 Proces for strategiarbejde Strategiarbejdet gennemføres i en proces bestående af fire faser. Indholdet i de fire faser er kort beskrevet nedenfor og illustreret på figur 1. Fase 0 Politisk ramme Fase 1 Kortlægning - Workshop - Beregning Fase 2 Foranalyse - Detaljering af muligheder - Mulighedskatalog Fase 3 Strategi - prioritering - Strategi - Projektkatalog Figur 1 Proces for udarbejdelse af Jordhåndteringsstrategi. Fase 0. Indledningsvis er der i strategiprocessen fastlagt en tværfaglig projektorganisation hos. Organisationen indeholder ansvarlige for de enkelte faggrene (planlægning, byggeri, anlæg, miljø, spildevand m.m.) og aktive medarbejdere for projektets gennemførelse. De ansvarlige udgør projek-

5 3 tets styregruppe. Fase 1. Herefter er der gennemført en kortlægning af jordressourcen. Kortlægningen tager udgangspunkt i en afdækning af forventningerne til byudvikling, infrastrukturprojekter, forsyningsprojekter, vedligeholdelse, geologi, historiske jordflytninger osv. Formålet med kortlægningen er at få så præcist et overblik som muligt over den forventede produktion af overskudsjord i den kommende kommuneplanperiode ( ). Kortlægningen har fokus på aktiviteter i hele. Fase 2. Foranalysen af - og idéudviklingen af - hvilke muligheder for lokal genanvendelse af overskudsjorden der vurderes at være til stede, er gennemført som fase 2. Fase 3. I fase tre sammenskrives resultatet at det samlede strategiarbejde og der udarbejdes et endeligt projektkatalog indeholdende de projekter det prioriteret at arbejde videre med. 1.3 Metode for den gennemførte kortlægningen Kortlægningen tager udgangspunkt i en afdækning af forventningerne til byudvikling, infrastrukturprojekter, forsyningsprojekter, vedligeholdelse, geologi osv. Formålet med kortlægningen er at få så præcist et overblik som muligt over produktionen af overskudsjord i den kommende kommuneplanperiode ( ). bidrager under arbejdet bla. med input ved en workshop, hvor relevante interessenter inddrages. Forud for workshoppen foretages evt. en indledende interviewrunde i og hos eksterne parter der forventes at genererer væsentlige mængder overskudsjord. I workshoppen inddrages interessenter både indenfor og udenfor forvaltningen i Horsens Kommune. Forud for workshoppen er endvidere sket en bearbejdning og data fra s Bolig-byggeprogram og andet materiale. Hvem der deltager, er fastlagt i fase 0. NIRAS har planlagt, faciliteret og viderebearbejdet workshoppen.

6 4 2 KORTLÆGNING JORDRESSOURCEN I HORSENS 2.1 Jordartskortlægning Flyvesand Ferskvandsdannelser Marsk Marint sand og ler Strandvolde Morænesand og grus Moræneler Smeltevandssand og grus Smeltevandsler Extramarginale aflejringer Ældre havaflejringer Prækvartær Søer Fyld, havne, dæmninger, diger m.m. Fig. 1: Jordartskort over. Den dominerende jordart i er moræneler samt smeltevandssand og grus. Der findes derudover spredte forekomster af ferskvandsdannelser. I den vestlige og nordvestlige del af kommunen findes ligeledes smeltevandsler og mod vest et mindre område med flyvesand. Ved en gennemgang af boredata fra GEUS s Jupiter database fremgår det, at det overliggende muldlag har en mægtighed på mellem 0,3 0,5 meter. 2.2 Nyttiggørelsespotentialer Den opgravede overskudsjord kan, afhængigt af jordarten rumme forskellige potentialer for nyttiggørelse. Dette er forsøgt anskueliggjort i nedenstående skema. Potentialet for nyttiggørelse af en specifik jordart afhænger af jordens geotekniske egenskaber og af, at de forskellige jordarter opgraves på en måde, der sikrer, at jorden ikke sammenblandes. Dette for at undgå at de geotekniske egenskaber bliver forringet. Derudover afhænger nyttiggørelsespotentialet af jordlagets tykkelse og de anlægstekniske muligheder for på en fornuftig måde at adskille de enkelte jordarter i fragmenter. Det kan således betyde noget hvor tykke de enkelte jordartslag er og i hvor store og ensartede lommer, de er beliggende.

7 5 Fig. 2 Oversigt over genanvendelsesmuligheder for forskellige jordtyper. 1 (større udgave bagerst dok.) Skemaet viser et eksempel fra Frederikssund Kommune over forskellige jordarters genindbygningsmuligheder. I skemaets X-akse er angivet principielt forskellige jordarter spændende fra organisk holdige jordarter (muld samt tørv og gytje) til de rent mineralske jordarter (ler, sand og grus). En yderligere nuancering kan i visse tilfælde være hensigtsmæssig. I Y-aksen ses forskellige genanvendelsesmuligheder. Disse er listet med stigende krav til geotekniske egenskaber - fra genanvendelse som terrænbearbejdning i grønne områder til genindbygning under bebyggelse. Derudover vil et detaljekendskab til jordens geologi og geotekniske egenskaber på specifikke projekter, give muligheder for en præcis udpegning af de bedste genanvendelsesløsninger i det givne projekt. 1 Lokaljordhåndtering i Vinge, Bygherreforeningen 2015 (

8 6 3 HISTORISKE JORDMÆNGDER 3.1 Hvornår kan generes historiske data Horsens kommune har fremsendt en opgørelse over hvor meget jord, der via Jordweb er anmeldt af ren jord og lettere forurenet jord i perioden 2012 til Det er alene jord fra områdeklassificerede og kortlagte områder, der skal anmeldes og jord herfra, der køres til godkendt modtager. Der vil derfor være store mængder ren jord, der er flyttet uden anmeldelse og derved uden registrering i jordweb. Jord i det åbne land, der flyttes lokalt, er således ikke en del af den anmeldte jordmængde og der er ingen reel viden om, hvor meget jord, der flyttes her eller hvor det flyttes hen. Endvidere oplyser Horsens kommune, at flere renjordsmodtagere ikke får afsluttet anmeldelserne med de endelige mængder. De faktiske mængder kan derfor sagtens være større. Da strategien bl.a. har til formål at sikre at omfanget af transport af jord ud af kommunen minimeres, er et samlet overblik over de anmeldte jordflytninger et af de relevante nøgletal at fremskaffe. Dette nøgletal kan sige noget om den modtagekapacitet, der som minimum skal forsøges skabt lokalt. Dog med mindre der historisk har været projekter, der i særlig grad har genereret store mængder overskudsjord eller det modsatte. 3.2 Nøgletal fra jordweb Som det fremgår, er der i 2013 flyttet væsentlig mere jord end de andre år, hvilket skyldes sygehusbyggeri i kommunen. Anmeldte jordmængder År Ton Tabel 1: Historisk oversigt over anmeldte jordmængder I fht de opgjorte mængder fra jordweb, skal der udvises opmærksomhed i fht følgende: Jordmængderne er trukket ud af databasen knyttet til Jordweb. Jordflytningen for de specifikke indmeldte sager er typisk overestimerede, da de fleste anmelder mere jord, end der reelt flyttes for at være på den sikre side. Noget jord er anmeldt flere gange f.eks. jord fra kloakeringsprojekter og cykelstiprojekter. Der oprettes her ofte midlertidige jorddepoter

9 7 udenfor vejmatriklen. Her skal jorden anmeldes både, når den flyttes ind i jorddepotet og når den flyttes til endelig modtagelse. I de nævnte mængder indgår både ren, lettere forurenet jord og kraftigt forurenet jord. Det må som udgangspunkt forventes, at der kun kan gives tilladelse til genanvendelse af ren og lettere forurenet jord.

10 8 4 KORTLÆGNING AF ANLÆGSAKTIVITETER ( ) 4.1 De overordnede forudsætninger Beregningerne er foretaget på kommuneplanrammeniveau. Derfor er der en række ubekendte. Disse er listet nedenfor. Byggemodningsgraden for de enkelte lokalplanområder Mængden af kommende anlæg for boligveje Karakteren af byggeri i forbindelse med fortætning af bymidten i Horsens (og Brædstrup) Kommende større vejprojekter, da disse kun findes med principiel beliggenhed Nedenstående beregninger er foretaget på baggrund af overslag på restrummelighed og nyudlæg samt et estimat på omfanget af nye boligveje og kommende større vejprojekter. Beregningerne forholder sig udelukkende til kommunens og forsyningens anlægsprojekter på land. Der er tilsvarende indhentet oplysninger om forventede mængder af overskudsjord genereret ved anlægsaktiviteter hos TDC og Fibia. Mængderne er relativt små da størstedelen af den opgravede jord genanvendes. Mængderne her er derfor ikke medtaget I forhold til jord fra projekter hos Samn Forsyning, er der i beregningen forudsat, at 50 % af den opgravede jord bortskaffes. Den samlede mængde er beregnet af Samn Forsyning. Mængder fra Fjernvarme Horsens er ved kortlægningen fra forsyningens side vurderet til omtrent tons. På kortlægningstidspunktet blev det dog besluttet ikke at indregne denne mængde da estimatet var meget usikkert. Sikkert er det dog at der vil genereres store jordmængder i forsyningens omkonverteringsprojekt. Tilsvarende er jordmængder hidhørende arealudviklingsaktiviteter på Horsens Havn og ved Banedanmark ikke indregnet. Beregningerne er udført under antagelse af at en m 3 jord vejer 1,8 tons. De beregnede nøgletal for kortlægningen præsenteres i nedenstående to afsnit (mængder og jordtyper). Nærmere detaljer omkring grundlaget for beregningerne ses afsnit 4.3.

11 9 4.2 Beregnede jordmængder Af nedenstående tabel ses en samlet opgørelse over de forventede mængder fordelt på boligbyggeprogrammet, erhvervsarealer, Samn Forsyning, arealudvikling Horsens Havn, Fjernvarme Horsens og Banedanmark. Plan M3 Ton Muld Råjord Muld Råjord Boligbyggeprogrammet - de næste 12 år Erhvervsudviklingsarealer Veje Samn Forsyning Arealudvikling - Horsens Havn?? Fjernvarme Horsens?? BaneDanmark?? I alt Gennemsnit pr. år Tabel 2: Oversigt over forventede mængder overskudsjord de kommende 12 år Beregningerne viser en samlet gennemsnitlig overskudsjordsmængde pr. år på m 3 (heraf m 3 muldjord og m 3 råjord). Beregnet som den samlede jordmængde (bolig og erhverv) divideret med antal år (12). Den forventede byudvikling til boligformål står for den største produktion af overskudsjord på m 3 pr. år (heraf m 3 muldjord og m råjord). Den forventede byudvikling til erhvervsformål står for en produktion af overskudsjord på m 3 pr. år (heraf m 3 muldjord og m 3 råjord). Hertil kommer overskudsjord fra private bygherrer, Vejdirektoratet, Banedanmark og større projekter til havs. Ydermere vil der genereres overskudsjord i forbindelse med fortætning af bymidten i Horsens. Hvor man forventer etablering af 750 nye boliger Jordtyper Nedenfor ses en fordeling af de forskellige jordtyper estimeret ud fra jordartskort, sammenholdt med kommunens restrummelighed for bolig og erhverv på kommuneplanrammeniveau.

12 10 Jordart Bolig % Erhverv % By ,14% 0 0,00% Smeltevandsgrus 463 0,04% ,22% Smeltevandsler ,34% ,13% Smeltevandssand, senglacial ,14% ,03% Flyvesand 0 0,00% ,29% Ferskvandsgrus 99 0,01% 0 0,00% Ferskvandsler 813 0,06% ,22% Ferskvandsgytje ,45% ,27% Ferskvandssand ,54% ,19% Ferskvandstørv ,52% ,27% Morænegrus 757 0,06% 0 0,00% Moræneler ,39% ,68% Morænesand ,41% 0 0,00% Eocæn Søvind mergel 915 0,07% 0 0,00% Smeltevandssand, glacial ,94% ,95% Ukendt ,89% ,53% Issøler 38 0,00% ,21% Tabel 3: Oversigt over jordtyper estimeret ud fra jordartskort. Som det ses domineres råjorden af moræneler og smeltevandssand. En femtedel af jorden vurderes dog som værende af ukendt karakter. Fordelingerne er beregnet ud fra fordelingerne indenfor de enkelte rammer, hvorimod den eksakte placering af restrummeligheden her indenfor er ukendt. Der kan derfor være afvigelser i forhold til hvad man reelt ender op med. 4.3 Beregningsdetaljer Nedenfor ses en nærmere gennemgang af detaljer omkring grundlaget for mængdeberegninger. Detaljer gennemgås for følgende områder; Planlagt kommunal bolig og erhvervsudbygning Veje Samn Forsyning Arealudvikling - områder på Horsens Havn Fjernvarme Horsens Kommuneplanlagt bolig- og erhvervsudbygning Omsætning af boligbyggeprogrammet til forventede jordmængder er beregnet ud fra metodik brugt i Vinge 2. 2 Lokaljordhåndtering i Vinge, Bygherreforeningen 2015 (

13 11 Beregningsmetoden viser følgende samlede jordmængder frem til år Samlet for hele Muld Råjord Mængde i m Tabel 3: Samlet jordproduktion fra boligbyggeri i de kommende 12 år. Omsætning af udpegede (og byggemodnede) erhvervsarealer til forventede jordmængder ud fra samme metodik. Samlet for hele Muld Råjord Mængde i m Tabel 4: Samlet jordproduktion fra Erhvervsbyggeri de kommende 12 år Veje I forhold til overskudsjord genereret i forbindelse med anlægning af veje er følgende antagelser taget; Boligveje Vi forudsætter, at der anlægges ca. 9 km veje i kommende boligområder, under en antagelse af 16 m vej per ha. boligområde. Ved en vejbredte på 10 m og et standard anlægsprofil giver det ca m 3 muldjord og m 3 råjord over den givne periode. Større vejprojekter Med udgangspunkt i den kommende kommuneplan forventes følgende vejprojekter at indgå i den samlede jordressourceberegning: Bjerrevej-Bollervej Bollervej-Ove Jensens Alle Haldrupvej-Serridslevvej Tilsammen ca. 11 km vej som kun findes med principiel beliggenhed og derfor indgår de ind til videre ikke i jordvolumenberegningen. Der er derudover kommet oplysninger om ny tilkørselsvej ved Hatting og et 3. spor på motorvejen. Der forventes jordbalance på projekterne således at der ikke skal bortskaffes overskudsjord fra projektet Samn Forsyning Samn Forsyning arbejder henimod af kloakseparere hele kloakledningsnettet i. Samn Forsyning oplyser, at de forventer at skulle kloaksanere/separere ca. 7 km lbm om (med en gravedybde og brede på 3*3 meter). Dette forventes at

14 12 betyde, at de skal håndtere ca tons jord om året. Da håndtering af jorden er en del af en ledningsprisen, har Samn Forsyning ingen oplysninger om, hvor meget af jorden, der i dag bortskaffes eller genindbygges. Såfremt der regnes med, at 50 % af den opgravede jord bortskaffes svarer det til, at der bortskaffes ca tons overskuds om året. Såfremt det er hele mængden, der bortskaffes vil konsekvensen være ca tons overskudsjord om året. Samn Forsyning henviser i øvrigt til s spildevandsplan, der angiver i hvilke dele af kommunen, der graves i, i en given periode. Samn Forsyning oplyser dog, at der kan komme ændringer I hvor de graver, såfremt der opstår et større behov et andet sted. Hertil kommer gravearbejde i forhold til byggemodninger. De fleste byggemodninger er planlagt til 2016, men der er kendskab til en større byggemodning ved Ørnstrup Møllevej (syd for Horsens) og Tyrstedhøj. På nedenstående kortudsnit er angivet hvor Horsens Vand forventer byggemodninger i Figur 3 Byggemodninger i 2017 Der er på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om håndtering af overskudsjord i forbindelse med renovering eller nylægning af vandforsyningsledninger Arealudvikling på områderne ved Horsens Havn Der er en del planer omkring arealudvikling på områderne omkring Horsens Havn. Dels skal Nordhavnen omdannes til boligområde og dels kommer der til at ske ændringer på området for den nuværende industrihavn (dele af gammelhavn og sydhavn). På nuværende tidspunkt er det uvist hvor meget overskuds-

15 13 jord, der generes i udviklingsområderne. Det er valgt ikke at indregne jordmængder specifikt knyttet til udviklingen på havneområderne dels pga usikkerheden og dels da boligerne her er en del af Boligbyggeprogrammet. Kort nedenfor illustrerer hvilke områder der er involveret i omdannelsen. Omdannelsen sker gradvist i den kommende planperiode og en stor del forventes at ske indenfor de kommende ca 5 år. Figur 4 Områder hvor der forventes at ske arealudvikling på Horsens havn Fjernvarme Horsens Fjernvarme Horsens har vurderet, at de inden for de næste fem år forventer at skulle håndteres min. ca tons jord. Årsagen er, at der skal etableres fjernvarmeforsyning til den del af Horsens By og nærtliggende oplandsbyer, der i dag ikke forsynes med fjernvarme. I nedenstående figur er forventningen til jordmængder der skal håndteres, i hvilke områder det sker hvornår, groft skitseret.

16 14 Figur 5 Forventning til mængder overskudsjord, hvor og hvornår ( )

17 15 Figur 2 (fra side 3 i forstøret udgave)