Eksamens opgave i sundhedsfag Lykke Johansen Aalborg Pædagogiske Seminarium, Indholdsfortegnelse..Side 1. Problematisering...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse..Side 1 Problematisering... Side 2 Målgruppe.Side 3 Problemafgrænsning.Side 3 Problemfokus Side 4 Undersøgelsesspørgsmål..Side 4 Besvarelse af undersøgelsesspørgsmål 1: Hvad betyder de sociale relationer klienten indgår i, for klientens sundhed?...side 4 2: Hvorfor er det vigtigt at institutionen er med til at skabe rammer og forudsætninger for de sociale relationer klienten indgår i, i forhold til sundhed?...side 5 3: Hvordan kan jeg som kommende pædagog arbejde med klientens forudsætninger for at indgå i sociale relationer, i forhold til klientens sundhed?...side 6 Konklusion Side 8 Litteraturliste Side 9 1

2 Problematisering Eksamens opgave i sundhedsfag Begrundelsen for dette valg af emne er, at jeg i min 2. løn. er blevet særlig opmærksom på sociale relationers betydning, for lettere psykisk udviklingshæmmedes sundhed. Min definition af sundhed er: Sundhed er ikke det samme som fravær af sygdom 1. Sundhed er for mig den psykiske tilstand man er i, denne kan man både se på objektivt og subjektivt. Den gode psykiske sundhed opnås ved følelsen af sammenhæng 2. I forhold til sociale relationer, mener jeg at sundhed først spiller ind på den psykiske sundhed, for bagefter at påvirke den fysiske sundhed. Sundhed er ikke en stilstand, men er altid i udvikling. Sundhed skal ses som en ressource. Mennesket fødes som et socialt væsen 3, og det har derfor livet igennem brug for sociale relationer. De relationer mennesket indgår i, danner grundlaget for menneskets selvopfattelse. De er med til at påvirke mennesket psykiske og dermed fysiske sundhed. Men hvad sker der så med de mennesker, der ikke mestre at indgå i gode, sunde og givende sociale relationer? Får sundhedsmæssige konsekvenser, for psykisk udviklingshæmmede, hvis de ikke støttes i deres samspil og dermed sociale relationer. Mennesker med psykiske handicaps, mangler oftest de kompetencer og forudsætninger der gør mennesket i stand til at indgå i samspil og længerevarende relationer med andre. De oplever gang på gang at blive isoleret og udstødt af samfundet. Dette spiller en væsentlig rolle i deres identitetsdannelse, psykiske sundhed og deres livskvalitet. Socialforskningsinstituttet har undersøgt voksnes holdninger til mennesker med funktionsnedsættelser, og det viser sig, at holdningen afhænger af funktionsnedsættelsen. 4 Denne undersøgelse viste at der var en negativ holdning til mennesker med psykiske funktionsnedsættelse. Det er i de betydningsfulde sociale relationer 5, at man oplever tryghed, stabilitet, sikkerhed og fællesskab, som er med til at give det enkelte menneske livsmod til at prøve kræfter med resten af verden. Det er den sikre base, som altid står bag en, og er klar til at gribe en hvis man falder. Jeg ser det til dels som institutionens opgave at varetage denne rolle som sikker base, da pædagogerne fungerer som rollemodeller for klienterne. Det er også her at pædagogerne kan være med til at fremme og skabe følelsen af sammenhæng for den enkelte klient. 1 Sundhedsfremme i teori og praksis, Af Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen, Side 80 2 Sundhedsfremme i teori og praksis, Af Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen, Side 77 3 Medicinsk Sociologi, Af Lars Iversen m.fl., Side 87 4 Sundhed i pædagogisk praksis, Af Caroline Jacobsen, Side 38 5 Liv og kvalitet i omsorg og pædagogik, Af Per Holm, Side 50 2

3 Det sundhedsmæssige arbejde med denne klientgruppe består af; behandling, forebyggelse og sundhedsfremmende arbejde. Målgruppe Behandlingshjemmet er en institution med både dagbehandling og døgnafdeling. (Hvor jeg er tilknyttet sidstnævnte). Målgruppen er lettere psykisk udviklingshæmmet, med sociale samspilsproblemer. De er i alderen 22år til 42år. Klienternes problemstillinger er meget individuelle og komplekse. De er i behandling, enten som frivillige, eller som domsanbragte. Det er på grund af opgavens omfang ikke muligt at tage udgangs i mere en klient. Klienten er en kvinde på 29år, født med psykisk udviklingshæmning. Klienten har sociale samspilsproblemer, men kan i en kortere periode opretholde en facade, som udadtil viser, at hun er social kompetent. Indgår hurtigt i nye bekendtskaber, men hun er ikke i stand til at opretholde disse, da hun har problemer med at knytte nære bånd til andre end familien. Hun er promiskuøs, og søger bekræftelse ved sex, samt har et svagt jeg, og er meget jaloux. Hendes tanker bliver oftest til kaos, som udløser bekymringer/ frustration/ aggression, som ofte udløser voldelig adfærd og/ eller stress. Problemafgrænsning Jeg ser til dels at problemet er, at denne klient pga. hendes psykiske handicap ikke har de forudsætninger eller kompetencer det kræver at kunne indgå i sociale relationer over tid. Hun higer efter det normale liv, med villa, volvo og vovhund. Dette gør at hun gang på gang finder nye kærester, før den gamle knap nok er kommet uden for døren. Dette giver hende bekymringer, spekulationer, frustrationer og resulterer ofte i aggressioner og stress. Dette giver negativ respons til klienten, som oplever irettesættelser og korrigeringer af adfærd mange gange i løbet af dagen. Hun opnår ikke stabilitet, tryghed og opbyggelse af et netværk, som kan styrke hendes følelse af sammenhæng. Ved at klienten ikke har de sociale kompetencer, det kræver at blive vellykket socialiseret ind i samfundet, øges risikoen for social udstødning. 3

4 Problemfokus Eksamens opgave i sundhedsfag Med henblik på klientens sundhed, ser jeg det som et problem, at klientens psykiske handicap nedsætter hendes forudsætninger, for at kunne indgå i sunde sociale relationer. Undersøgelsesspørgsmål 1: Hvad betyder de sociale relationer klienten indgår i, for klientens sundhed? 2: Hvorfor er det vigtigt at institutionen er med til at skabe rammer og forudsætning for de sociale relationer klienten indgår i, i forhold til sundhed? 3: Hvordan kan jeg, som kommende pædagog, arbejde med klientens forudsætninger for at indgå i sociale relationer, i forhold til klientens sundhed? Besvarelse af undersøgelsesspørgsmål 1: Hvad betyder de sociale relationer klienten indgår i, for klientens sundhed? Klienten har ligesom normalfungerende, brug for sociale relationer. Hun kan ikke sortere i de sociale relationer, der spiller positivt ind på hendes sundhed, og på de sociale relationer der påvirker hendes sundhed negativt. Sociale relationer er alle de interaktioner, der sker mellem mennesker, de har både en struktur (kvantitativt)og en funktion (kvalitativt). De positive sociale relationer (familien, personale på institutionen) styrker hendes sundhed, på følgende måde: Livskvalitet Stabilitet, tryghed og sikkerhed Forebygger og afhjælper stress, i forhold til tankekaos Anerkendelse for personlighed og kompetencer Sikkerhedsnet i forhold til netværk Sund kost i forhold til hendes behov og fysik 4

5 Følelse af sammenhæng 6 Eksamens opgave i sundhedsfag Sætter grænser for hende, og lærer hende selv at sætte grænser De negative sociale relationer (hyppige partnerskift, skiftende vennekreds ) skader hendes sundhed på følgende måde: Forringet livskvalitet Bekymringer, spekulationer, frustrationer, aggressioner, som kan føre til voldelig adfærd Stress Mister appetitten Manglende overskud, og overblik Tankekaos Skal opretholde en facade af at være social kompetent Udstødning fra det samfund hun gerne vil være en del af I forhold til klientens sundhed er det vigtigt, at det er ressourcerne (positive relationer) der dominerer i forhold til belastningerne (negative relationer). Ressourcerne gør hende i stand til i højere grad at kunne mestre at indgå i sociale relationer, der gavner hendes sundhed, da hun så i højere grad er i stand til at vælge til og fra. 7 2: Hvorfor er det vigtigt at institutionen er med til at skabe rammer og forudsætninger for de sociale relationer klienten indgår i, i forhold til sundhed? I og med at klinten er psykisk udviklingshæmmet og har sociale samspilsproblemer, er hun ikke altid selv i stand til at til at se realistisk på hendes sociale relationer, og på hvordan de påvirker hendes sundhed. Ved at institutionen er med til at skabe rammerne og forudsætningerne for de sociale relationer klienten indgår i, mindskes mulighederne for at hun kommer til at stå i situationer, hun ikke selv kan mestre, for social udstødning. Derved mindskes hendes primære stress faktor, som netop er disse. En hypotese er, at mangel på stærke sociale relationer virker som en kronisk stressende tilstand 8 6 Sundhedsfremme i teori og praksis, Af Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen, Side 88 7 Liv og kvalitet i omsorg og pædagogik, Af Per Holm, Side 53 8 Medicinsk Sociologi, Af Lars Iversen m.fl., Side 103 5

6 Ved at institutionen stiller klare grænser i forhold til de sociale spilleregler, lærer klienten at indgå i de sociale fællesskaber på en positiv måde, som derved skaber positiv respons til klienten. Via hendes forbedrede væremåde giver dette hende en opløftende anerkendelse. For at klienten skal have overskud af energi til at indgå i positive sociale relationer, er det vigtigt at hun i hverdagen får en følelse af sammenhæng. I og med at hun ikke er i stand til at mestre egen situation, ser jeg det som institutionens opgave at hjælpe hende, således af hendes psykiske handicap får mindre negativ indflydelse på hendes sundhed. Klienten mister hurtigt følelsen af sammenhæng pga. de mange nye relationer hun indgår i på relativ kort tid. I og med at klienten higer efter det normale, søger hun ofte kontakt til de normalfungerende i samfundet. Derfor anser jeg det som værende vigtigt, at snakke med klienten omkring hendes situation, så hun får en forståelse af egen rolle i de sociale relationer hun vælger at indgå i. Vi kan give klienten nogle redskaber, der er med til at gøre hendes hverdag mere overskuelig, som så skaber ro for hendes tankekaos. Disse redskaber vil hun selv kunne bruge, og på den måde lærer hun at selvforvalte hendes sundhed i forhold til at kunne overskue hverdagens opgaver. Dermed få mere overskud i hverdagen, som vil påvirke hendes sundhed på en positiv måde i fremtiden. 3: Hvordan kan jeg som kommende pædagog arbejde med klientens forudsætninger for at indgå i sociale relationer, i forhold til klientens sundhed? Da klienten er der som frivillig, kan hun selv vælge hvilke sociale relationer hun ønsker at indgå i. Døgnafdelingen kan støtte klienten med vejledende råd, og arbejde med udvikling af sociale kompetencer, samt skabe forudsætninger for klienten, for at denne kan indgå i sociale relationer, samt ved at fremme følelsen af sammenhæng hos klienten. Klientens måde at indgå i sociale relationer på, er tydelig påvirket af hendes følelse af sammenhæng. For at klienten kan indgå som en positiv del af den sociale relation, og for at være i stand til at melde til og fra, ser jeg det som nødvendigt, at jeg som kommende pædagog har skabt en god struktur for hendes hverdag, og at denne bliver en integreret del af hendes liv. Således at hun på 6

7 sigt selv kan opretholde strukturen. Dette kan ses i forhold til Antonovskys teori om læreprocesser. 9 Læreprocesser Følelsen af sammenhæng Forudsigelighed Begribelighed Belastningsbalance Håndtérbarhed Delagtighed/ deltagelse Meningsfuldhed I praksis vil dette bl.a. vise sig ved at: Jeg giver klienten oplevelsen af forudsigelighed ved at: Tale tydeligt, udtrykke mig klart og direkte 10. Strukturer det der skal ske, måske også ud i fremtiden. Skabe faste rutiner og strukturer i hverdagen. Ved at sætte klare grænser og regler. Jeg skaber den rette belastningsbalance ved at: Vise klienten at jeg er der som støtte, hvis hun har brug for det. Jeg ikke overskrider klientens nærmeste udviklings Zone 11. Give klienten en opgave af gangen, og hjælpe klienten med at fokuserer på denne. Fungere som konfliktmægler for klienten. Jeg delagtiggør klienten ved at: Gøre hende medbestemmende/ selvbestemmende. Stille hende til ansvar for egne handlinger, og evt. hjælper hende med at finde nye handlingsmuligheder. Anerkende hende for hendes personlighed og kompetencer. Andre punkter der er gode at arbejde med i forhold til hendes sundhed/ følelse af sammenhæng, og dermed hendes måde at indgå i sociale relationer på. 9 Sundhedsfremme i teori og praksis, Af Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen, Side Samvær med mennesker der har en psykose, Af Bent Brok, Side 20 7

8 Sætte klare grænser for ukorrekt adfærd. Snakke med hende om hvordan de generelle samfundsnormer, værdier og holdninger er i forhold hertil. Netværk/ efterværn efter udslusning. Tværfagligt arbejde; psykolog, læge. Muligheder/ begrænsninger: Da hun er der frivilligt, er hun mere åben over for behandlingen. Dagbehandling, døgnafdeling er samme sted skaber gode muligheder for at arbejde intenst med klienten. Hendes psykiske tilstand kan være meget ustabil, så det kan være svært at planlægge ting ud i fremtiden. Det er psykisk hårdt at bo i et behandlingsmiljø. Dette skal vi tage hensyn til på døgnafdelingen, da størstedelen af behandlingen sker i dagbehandlingen. Ovenstående kan også ses som et handlingsforslag i arbejdet med at behandle, fremme og forebygge klientens sundhed. Konklusion Som kommende pædagog ser jeg, at jeg kan give klienten nogle redskaber, og forudsætninger der skaber ro i klientens hverdag, således at hun får det overskud det kræver at indgå i sociale relationer over tid. Samt vise hende og hjælpe hende til at forstå de sociale samspilsregler der gælder i samfundet. Jeg ser ikke, at denne klient pga. hendes handicap på sigt selv er i stand til at opretholde mange af de ting hun lærer, og jeg ser det som en nødvendighed at tage f.eks. netværk/efterværn i brug, efter endt ophold på behandlingshjemmet. Hvis dette sker, ser jeg at hun i større udstrækning er i stand til at sige til og fra overfor de sociale relationer hun indgår i, og dermed mindskes de negative påvirkninger, og de positive øges. 11 Den Nye Psykologihåndbog, Side 151 8

9 Litteraturliste Primær: Sundhedsfremme i teori og praksis Forfatter: Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen Forlag: Ringkøbing Amt, År 2000, 1. udgave, 1. oplag Liv og kvalitet i omsorg og pædagogik Forfatter: Per Holm, Jesper Holst, Søs Balch Olsen og Birger Perlt Forlag: Systime, År 1994 Medicinsk Sociologi Forfatter: Lars Iversen, Tage Søndergård Kristensen, Bjørn Evald Holstein og Pernille Due Forlag: Munksgaard Danmark, År 2002, 1. udgave, 1. oplag Sundhed i pædagogisk praksis Forfatter: Caroline Jacobsen Forlag: Systime Academic, År 2005, 1. udgave, 1. oplag Samvær med mennesker, der har en psykose Forfatter: Bent Brok Forlag: Landsforeningen SIND, År2001, 1.udgave, 3.oplag Den Nye Psykologihåndbog Forfatter: Mogens Brørup, Lena Hauge og Ulrik Lyager Thomsen Forlag: Nordisk forlag A/S, År udgave, 3. oplag Sekundær: Forebyggende sundhedsarbejde Forfatter: Finn Kamper- Jørgensen og Gert Almind Forlag: Munksgaard, År 2001, 3. udgave, 4. oplag 9

10 Udviklingshæmning og socialt netværk Forfatter: Hans Christian Hansen Forlag: Udvikling, År 2000, 1. udgave, 1. oplæg Socialmedicinsk grundbog Sundhed for alle? Forfatter: Vagn Christensen Forlag: Nordisk Forlag A/S, År 1994, 2. udgave, 1. oplæg 10