CVU Syd, pædagoguddannelsen Side 1 af Rikke Hansen
|
|
- Ada Davidsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CVU Syd, pædagoguddannelsen Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLINGER...2 PROBLEMFORMULERING...3 METODE...3 BEGREBSAFKLARING...3 TEORI...3 Antonovskys teori om stressorer...5 ANALYSE OG DISKUSSION...5 KONKLUSION OG HANDLEFORSLAG...8 LITTERATURLISTE...9
2 CVU Syd, pædagoguddannelsen Side 2 af 10 Indledning Jeg har valgt at se nærmere på casen Sundvejen, da den for mig, er et godt eksempel på, hvor forskelligt et pædagogisk arbejde kan være fra stue til stue i en daginstitution. Der bliver i casen fortalt om, hvor forskelligt der arbejdes på tre forskellige stuer. På de to af stuerne (grøn og rød) sker der intet nyt i det pædagogiske arbejde, og tendensen falder på sådan plejer vi, og der kommer stort set aldrig noget nyt på banen, hvorimod der på gul stue er mere åbenhed og nyskabelse, hvis muligheden byder sig. Selve institutionen har plads til 66 børn, men hvor mange ansatte der er vides ikke. De har for nylig fået en ny leder, som ikke har arbejdet i institutionen. Hun opfanger hurtigt, at der skal gøres noget for at varetage børnene, samt arbejdes mod et bedre arbejdsmiljø. Hvordan ledelsesformen har været med den gamle leder vides ikke, men denne nye leder arbejder efter den demokratiske ledelsesform. Dette ses ved, at hun gerne vil have fornyelse i personalegruppen, og derved sender dem på lærerplanskursus. Hun laver et gruppeorienteret indgreb, fordi hun gerne vil have samarbejde, og et sådan indgreb kendetegner den demokratiske ledelsesform. Problemstillinger Jeg ser flere problemstillinger i casen. Den første problemstilling er, at der arbejdes på 2 forskellige måder på stuerne. Hvis der skulle være børn, der bliver flyttet fra fx grøn stue til gul stue, vil der opstå forvirring hos barnet, fordi der er forskellige retningslinier. Den anden problemstilling ser jeg i personalemøderne. Der er konstant visken i krogene, men der er ingen der tør mande sig op og sige noget, når muligheden byder sig. Det tiden bliver brugt på, er at snakke om alt det kommunen gør forkert, og ikke på hvordan personalet selv kunne gøre en forskel. Her mangler lederen at være mere autoritær. Hun tager ikke styringen og sætter en ordentlig dagsordning. Den tredje problemstilling jeg ser i casen, kan kobles sammen med nummer et, men jeg vælger alligevel at have den for dig selv. Som optakt til en pædagogisk weekend, bliver de personaler, der har deltaget i kursuset, interviewet af en konsulent. I dette interview lyder det som om, at der faktisk er to af dem, der er bange for den nyerhvervede viden de har fået, idet de nærmest frygter at skulle fortælle det til resten af personalegruppen. På baggrund af ovenstående problemstillinger, har jeg valgt at gribe fat om det manglende samarbejde på de tre stuer, idet samarbejde er en grundsten i en god institution.
3 CVU Syd, pædagoguddannelsen Side 3 af 10 Problemformulering På baggrund af ovenstående lyder min problemformulering således: Hvordan kan pædagogerne opnå et bedre samarbejde, og på den måde sikre et bedre arbejdsmiljø for dem selv og børnene? Metode Ved at se på kommunikation, organisation og ledelse, er det alle tre dele der berøres i casen. Jeg vil, for at kunne besvare min problemformulering, lave en analyse, hvor jeg vil anvende delelementerne i Leavitts model. Ud fra Leavitts model vil jeg kunne se løsninger på de problemstillinger, der er i casen. Som tværfaglig vinkel har jeg valgt at tage sundhedsfag. Dette har jeg valgt, fordi jeg også vil se, hvad der ville ske på længere sigt, hvis ikke samarbejdet fungerer, og hvis personalegruppen kører hinanden ned psykisk. I værste tilfælde vil der være muligheder for stress, så derfor har jeg valgt at bruge Aaron Antonovskys fortolkninger om stressorer. Begrebsafklaring Samarbejde: fælles anstrengelse for at løse en opgave, der kun kan løses ved fælles hjælp, dvs. at helheden er afhængig af delene, og delene afhængig af helheden 1 Arbejdsmiljø: forholdene på en arbejdsplads under ét, fx lys, støj og ventilation 2 Teori Der bliver i kap. 1 i den pædagogiske kultur 3 sat fokus på de nye krav, der bliver stillet til pædagoger i dag. De skal have bedre kompetencer til at håndtere fx forældresamarbejde, samarbejde i institutionen osv.. Der skal arbejdes hårdt for at opnå det gode arbejdsmiljø, og der lægges større vægt på kommunikationen i institutionen. 4 1 Mørch, Susanne Idun, Den pædagogiske kultur- grundbog i kommunikation, organisation og ledelse, 1. udgave, 4. oplag, 2003, s. 56 nederst. 2 Politikens Nudansk leksikon, 1. udgave, 1. oplag, 2002, s Mørch, Susanne Idun, Den pædagogiske kultur- grundbog i kommunikation, organisation og ledelse, 1. udgave, 4. oplag, 2003, s
4 CVU Syd, pædagoguddannelsen Side 4 af 10 Harold J. Leavitt omtaler organisationer som sociale systemer, hvor et element i systemet påvirker de øvrige elementer i systemet. I modellens skæringspunkt kan den pædagogiske praksis placeres, hvorfor det anskueliggøres, at denne både påvirker og påvirkes af modellens forskellige delelementer. 5 Leavitts model er opdelt i fire delelementer 6 : Opgaverne: Denne del omfatter organisationens eksistens grundlag. Der er en kernemission og en række opgaver, der er mere eller mindre præcist formuleret, fx via lovgivning, målsætning og samarbejdspartnere mv. Aktører: Denne del omfatter de mennesker, der er indblandet, samt den viden og kunnen, de holdninger, behov og den personlighed de besidder. I denne del indgår også samarbejde, samt individuelle behov og reaktioner. Struktur: Denne del omfatter de stabile adfærdsmønstre i en organisation, der bestemmer forholdet mellem enkelte medarbejdere. Stabile adfærdsmønstre viser sig bl.a. i opbygning af afdelinger, regler og ledelsesforhold. Indenunder denne del, ligger organisering af arbejdet. Teknologien: Denne del omfatter redskaber som organisationen anvender til at udføre opgaver. Leavitt har delt denne del i to og kaldt den ene del for hardware, som indeholder maskiner, IT, værktøj og instrumenter. Den anden del kalder han software, og denne indeholder undersøgelses- og behandlingsmetoder. Teknologien koncentrer sig mest om faglige og personlige kompetencer. 4 Mørch, Susanne Idun, Den pædagogiske kultur- grundbog i kommunikation, organisation og ledelse, 1. udgave, 4. oplag, 2003, s Mørch, Susanne Idun, Den pædagogiske kultur- grundbog i kommunikation, organisation og ledelse, 1. udgave, 4. oplag, 2003, s Mørch, Susanne Idun, Den pædagogiske kultur- grundbog i kommunikation, organisation og ledelse, 1. udgave, 4. oplag, 2003, s. 21
5 CVU Syd, pædagoguddannelsen Side 5 af 10 For at have den sundhedsfaglige del med, vil jeg nu komme ind på Antonovskys teorier om stressorer. Antonovskys teori om stressorer Ifølge Antonovsky er det en illusion at tro, at, hvis alle sygdomme var væk ville alle mennesker være sunde. Med dette mener han, at betegnelserne rask-syg og sund-usund er to vidt forskellige dimensioner, idet man sagtens kan være syg samtidig med, at man er sund og vice versa, dvs. man kan lide af en sygdom, og samtidig have livsmod og livsglæde. Ydermere kan man være syg og usund på samme tid, samt rask og sund. 7 For at blive og forblive både rask og sund, skal man være i stand til at mestre livets udfordringer, samt kunne håndtere de stressorer der opstår i hverdagen. Antonovsky siger, at alles hverdag er fyldt med stressorer, men de behøver ikke altid være negative, idet det kan være udviklende og på længere sigt øge menneskers modstandskraft. Nogle stressorer, negative samt positive, knytter sig til livshændelser; død, skilsmisse, forelskelse osv., mens andre stressorer er kroniske, idet de knytter sig til vores personlighed, vores forsøg på at leve op til bestemte sociale roller, vores bestræbelser på at tilhøre en bestemt social gruppe, samt vores ideer om at skulle leve op til forskellige forventninger. 8 Et sundt menneske vil i de fleste tilfælde være i stand til at forhindre en stressor i at udvikle sig til stress Analyse og diskussion Jeg vil i denne analyse komme rundt om casen sundvejen ved at bruge Leavitts analysemodel, hvorefter jeg vil anvende Antonovskys teori til at belyse, hvad der kan ske på længere sigt, hvis ikke der bliver lavet ændringer i Institutionen. I casen er der store problemer i personalegruppen. Samarbejdet fungerer ikke som det skal. For at få et overblik, vil jeg opstille problemstillingen i Leavitts model 9 : 7 Jensen, Torben K. m.fl., sundhedsfremme i teori og praksis, 2. udgave, 6. oplag, 2003, s Jensen, Torben K. m.fl., sundhedsfremme i teori og praksis, 2. udgave, 6. oplag, 2003 s Mørch, Susanne Idun, Den pædagogiske kultur- grundbog i kommunikation, organisation og ledelse, 1. udgave, 4. oplag, 2003, s. 21, samt s. 74
6 CVU Syd, pædagoguddannelsen Side 6 af 10 Opgaver: Der er ingen fælles målsætning på stuerne, idet der arbejdes på to forskellige måder på de to stuer. De kan ikke blive enige om, hvordan en pædagogisk praksis skal være, og i stedet for at nå en bred enighed, bliver der diskuteret om, hvorvidt den ene måde er bedre end den anden. Der opstår dilemmaer både for voksne og børn, idet der ikke køres efter samme princip. Børnene modtager kun miksede signaler om, hvordan deres hverdag tilrettelægges. Struktur: I og med at der ikke kan opnås en enighed om, hvordan den pædagogiske linie skal være, kan det diskuteres hvorvidt personalerne har de rigtige kompetencer. Grøn og rød stue kører efter vi plejer princippet, hvilket vil tolkes som om, at de ikke er nyskabende nok, og ikke har de kompetencer der skal til, for at kunne finde på noget andet og mere spændende. Der er en demokratisk ledelsesform, idet at den nye leder varetager det pædagogiske arbejde, og gerne ser en velfungerende personalegruppe. Lederen er ny, hun går ind og sørger for, at der er kurser, men ved personale-, samt stuemøder er hun ikke autoritær nok, idet der ikke bliver sat en fast dagsorden, som personalet skal holde sig til. De får ikke problemerne taget op, og der opstår snak i krogene i stedet for. Aktører: På aktør niveauet er der en hel del problemer. Arbejdsindsatsen er ikke tilfredsstillende, idet der er for mange konflikter og snakken i krogene. Der mangler konfliktløsningskompetencer hos personalegruppen, og de mangler evnen til at prøve noget nyt, i hvert fald på grøn og rød stue. Der er opstået 2 grupper, hvor lederen står i midten som mægler, idet det ikke udadtil er hende konflikterne handler om. I og med at der er så stor splittelse, er der ikke en følelse af, at de er en samlet organisation. Der er ikke så meget støtte at hente i hinanden, nærmere tværtimod. Teknologi: I og med at der ikke bliver snakket ordentligt sammen stuerne i mellem, udnytter pædagogerne ikke hinandens kompetencer godt nok. Der bliver i stedet for at samle viden fra hinandens kompetencer, lagt vægt på egne og ikke andres. Pædagogerne udvider ikke deres horisont på det pædagogiske felt. Der er ressourcer til at sende personalet på kursus, men der bliver kun sendt tre personer af sted, og det kan derved diskuteres, om de så er stærke nok til at viderebringe de pædagogiske budskaber og kompetencer de har opnået ved dette kursus. Under teknologien hører også metoder, og der mangler en bred enighed om hvorledes disse metoder er. Ifølge Leavitts model er mange problemstillinger i denne institution. Det manglende samarbejde er grundstenen i konflikten. Der er en demokratisk leder, der tager hånd om
7 CVU Syd, pædagoguddannelsen Side 7 af 10 problemet så snart hun ser, hvad der er galt. Hun sender dem på læreplanskursus for at lære at samarbejde. De tre medarbejdere klarer også kursuset fint, og de klarer samarbejdet fint. I kursussituationen havde de tre deltagere fra Sundvejen et godt samarbejde om de opgaver, som de sammen skulle løse. De mødtes også inden sidste kursusgang for at planlægge deres fremlægning 10 Det kan så tages op til diskussion, om det er de rigtige tre medarbejdere, der er taget på kursus sammen. Det er selvfølgelig godt, at disse tre medarbejdere lærer at samarbejde, men følgende udtagelse, taler for, at det er de andre personaler, der har svært ved at se meningen i nye tænkninger: Gerda (grøn stue) udtalte: De andre syntes vel, at vi var blevet så overkloge. Vi skulle ikke komme der og tro noget 11 Hvis indstillingen ikke er der fra alle, vil Kirsten som leder få det svært med at få et personalesamarbejde op og køre. Og det kan så diskuteres hvorvidt misundelsen over ikke at have lært noget nyt og spændende spiller ind. Hvis deres samarbejde ikke bliver bedre, men derimod værre, så kan de i værste fald ende op med, at en eller flere af personalerne eller lederen udvikler stress. Hvilket leder mig hen på Aaron Antonovskys teorier om stress. Ifølge Antonovsky er vores hverdag fyldt med stressorer. Dette kan også ses i institutionen i casen. Det, at personalet skændes indbyrdes og ikke kan nå en enighed, leder hen på en meget stressende dagligdag. Det er stressende for personalet ikke at vide, hvordan den næste dag vil gå, om der vil opstå konflikter, eller om der vil blive visket om én i krogene. Det er frustrerende ikke, at være tilfreds med sine kollegaer, og er man en lille smule svag, så kan man hurtigt knække psykisk, hvis man høre visken om én selv. Ifølge Antonovsky kan man både udvikle negative og positive stressorer. De negative stressorer opstår ved den manglende enighed stuerne i mellem, spekulationerne omkring de manglende ressourcer på dagområdet, samt snakken i krogene. Mens de positive opstår, da personalerne på kursuset lærer at samarbejde på trods af forskellige indstillinger til pædagogisk praksis, samt under pres. Antonovsky siger også, at stressorer kan gå hen og blive kroniske, hvis man f.eks. prøver at leve op til forskellige forventninger. Da gul stues personale har en åbenhed over for nye tiltag, kan det diskuteres, hvorvidt de ville være mere udsat for at få kroniske 10 Casen Sundvejen opgave 3 11 Casen Sundvejen opgave 3
8 CVU Syd, pædagoguddannelsen Side 8 af 10 stresssymptomer i forhold til det at leve op til forventninger, idet lederen højst sandsynligt vil køre deres form for pædagogik, hvorfor det måske ville blive sværere for de to andre stuer, da de pludselig skal til at tænke anderledes og nyskabende. Konklusion og Handleforslag Jeg kan på baggrund af ovenstående konkludere, at der skal meget hårdt arbejde og vilje til, hvis denne institution skal fungere som en helhed. Lederen skal være mere markant og muligvis også mere autoritær. Dermed ikke sagt, at hun skal varetage en autoritær ledelsesform. Lederen gør det rigtige ved at sende nogle af sine ansatte på kursus, men i den daglige gang i institutionen, skal hun være mere markant og skære igennem overfor alt det negative, der sker i krogene. Hun skal på personalemøder have en fast dagsorden, hvor der også kunne være et punkt, som omhandlede personalernes chance for at tale frit, om hvad de som enkelt person har på hjertet. Hvad angår et bedre samarbejde, skal personalet være mere lyttende til hinanden. De skal være i stand til at give og modtage kritik. På baggrund af de punkter jeg har belyst i min analyse med henblik på Leavitts model, kan jeg konkludere, at for at få institutionen og personalesamarbejdet på rette kurs, skal der sættes en klar fælles målsætning, der ikke er uklar for den enkelte. Dette skal gøres til et personalemøde med lederen som ordfører. Hun skal gå ind og være styrende og varetage alles interesser. Målsætningen skal være klar og enkelt, så der ikke kan opstå nogen misforståelser. Denne målsætning kunne indeholde, hvilken pædagogisk tilgang der skal køres efter på alle stuer. Jeg synes at se en svær tendens til at snakke over hovedet på hinanden i denne institution. I stedet for at drage nytte af hinandens kompetencer, bliver de indsnævrede og asociale. Det er positivt, at de personaler der deltager i kursuset går ind i det med åbent sind. Måden der bliver fortalt om, hvordan de tager sig tid til opgaven, og hvordan de samarbejder, leder mig hen på tanken om, at de måske ikke lige var de tre, der var problemet. Vi får intet af vide om alder på personalet, men min første indskydelse var, at de fleste på gul stue var de yngste, idet de er mere nyskabende og åbne for nye tiltag, mens jeg tror, at de fleste på de to andre stuer, er nogle der har været der i flere år. Det er i hvert fald den tendens jeg har set, fx i min øvelsespraktik.
9 CVU Syd, pædagoguddannelsen Side 9 af 10 Jeg kan nu på baggrund af ovenstående konkludere, at for at pædagogerne kan opnå et bedre samarbejde, og på den måde sikre et bedre arbejdsmiljø for dem selv og børnene?, skal der laves en klar målsætning. Lederen skal arrangere flere kurser til alle personalerne, således at alle får mulighed for at udvikle sig. De er pædagogerne, og det er deres opgave at få en arbejdsplads til at fungere, således at det ikke rammer børnene. Jeg synes, der er grobund for at få denne institution til at være velfungerende, med velfungerende mener jeg, at der bliver taget hensyn til alle parter i denne sag. Jeg synes, at lederen evt. skulle have arrangeret en weekend, hvor personalet lærer at teambuilde. 12 Det var det første, hun skulle have gjort, derved lærer personalerne også hinanden at kende på en anden måde, og de lærer at samarbejde på en sjov og anderledes måde. Efter dette kunne hun, som hun også gjorde, sende nogen på kursus. Alle skal bare have en mulighed for at udvikle hver deres evner. I dagligdagen synes jeg, at de ansatte skal snakke mere sammen, og når muligheden for et møde opstår, skal der tages de diskussioner der er opstået i løbet af dagen, eller ugen. Vi får ikke af vide hvor længe der er mellem personalemøderne, men jeg synes, at de skulle holde et hver uge, i hvert fald indtil der var kommet styr på deres situation. Til sidst synes jeg, at de har fået en god leder, der meget gerne vil have det til at fungere. Hun skal bare være mere kontant, og tage konflikterne med de enkelte, i stedet for at lade dem flyde ud i det uvisse. Hun skal bremse al den snak, der er i krogene, og derfor synes jeg der skal laves personalesamtaler med hver enkelt person. På den måde får personalet lov til at åbne hjertet, samtidig med at det er fortroligt. Litteraturliste Clausen, Peter; Krigger, Erik Jensen, Torben K.; Johnsen, Tommy J. Personlig kommunikation i teori og praksis 2. udgave, 3. oplag, 2001, forlaget børn og unge/ pædagogisk centrum Sundhedsfremme i teori og praksis 2. udgave, 6. oplag, 2003, forlaget Philosophia 12 Teambuilding: gode og sjove oplevelser, hvorved samarbejde styrkes.
10 CVU Syd, pædagoguddannelsen Side 10 af 10 Mørch, Susanne Idun Politiken Den pædagogiske kultur grundbog i kommunikation, organisation og ledelse 1. udgave, 4. oplag, 2003, Systime Nudansk leksikon 1. udgave, 1. oplag, 2002, Politikkens forlag
11/ CVU Syd, pædagoguddannelsen. Side 1 af 10 Dato Helle Kjep Jakobsen. Studienummer. Indholdsfortegnelse...S. 1
11/5 2005. CVU Syd, pædagoguddannelsen. Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse...S. 1 Indledning, problemformulering og metode...s. 2 Afgrænsning og begrebsafklaring...s. 3 Teori...S. 4-5 Analyse/diskussion...S.
Læs merePrøvenummer 3 Kommunikation marts 2007
Af Prøvenummer 3 Indholdsfortegnelse: Indledning / Metodebeskrivelse s.2 Case s.2 Problemstilling s.3 Teori s.3 Analyse Opsamling / Handleforslag s.4+5 s.5+6 Litteraturliste Indledning / Metodebeskrivelse:
Læs mereH O V E D S T A D E N S P Æ D A G O G S E M I N A R I U M
H O V E D S T A D E N S P Æ D A G O G S E M I N A R I U M KOL Samtænkning mellem skole og SFO Individuel opgave 2. semester 2007 Afleveret 21. december 2007 kl. 12.00 Navn på vejleder Esben Studerende
Læs mereTeori Side 4,5,6. Konklusion..Side 9,10
Indholdsfortegnelse..Side 1 Indledning,.Side 2 Problemformulering, Metode...Side 3 Begrebsafklaring Side 3,4 Teori Side 4,5,6 Analyse/diskussion. Side 7,8 Konklusion..Side 9,10 Afrunding.Side 10 Litteraturliste
Læs mereIntern skriftlig prøve i KOL Emne; KOMMUNIKATION
Indledning I denne synops om kommunikation vil jeg beskrive en case fra en institution, hvor jeg selv har arbejdet. Casen vil være mit udgangspunkt for synopsen og formålet vil være at denne styrer mig
Læs mereIndholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange
Læs mereINDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN... 11 1 Indledning Jeg har valgt opgave nr. 3 case Den
Læs mereCASE OM FAGLIG LEDELSE AF KVALITET I DAGTILBUD
CASE OM FAGLIG LEDELSE AF KVALITET I DAGTILBUD - FORBEREDELSESTID ER NOGET VI STJÆLER ELLER GIVER HINANDEN Publiceret: 3. december 2018 ABSTRACT Casen tager afsæt i to pædagogers frustrationer over, at
Læs mereEksamensopgave Kommunikation, Organisation og Ledelse 8. juni 2009 Eksamensnummer VIN
Eksamensopgave Kommunikation, Organisation og Ledelse 8. juni 2009 Eksamensnummer 2820 07VIN Indholdsfortegnelse Indledning Side 1-2 Afgrænsning Side 2 Brev til Emma Thomsen, leder af bostedet Syrenbakken
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereIndledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2
Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen.... 1 Analyse at modellen.... 2 Struktur.... 2 Mål/ opgaver.... 2 Deltagere... 3 Ressourcer... 3 Omgivelser... 3 Diskussion af aspekter af begrebet
Læs mereOverskrift. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Tematimer Livsmod 1.
Indsæt billeder som fylder hele dias. Tematimer Livsmod 1. december 2017 Kursus I Fælles Forældreansvar (KIFF) Overskrift Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Evt. sted/arrangement,
Læs mereFritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereFastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven
Nyborg marts 2015 Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven Erfaringer fra Tidlig Indsats i Københavns Kommune Program Tidlig Indsats samtaler med fokus på fastholdelse og kerneopgaven Vigtige principper
Læs mereNy struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk
Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,
Læs mereKvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø
Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent
Læs mereSÅDAN ARBEJDER VI I TAMU. Fokus Hvad vil det sige at arbejde med værdier? TAMU i virkeligheden Værdiernes betydning for medarbejdere
SEPTEMBER 2017 SÅDAN ARBEJDER VI I TAMU Fokus Hvad vil det sige at arbejde med værdier? TAMU i virkeligheden Værdiernes betydning for medarbejdere Konsekvenspædagogiske perspektiver Kan værdier bruges
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereForældresamarbejde. Michael Abildtrup B03. Studienr: Intern opgave i KOL Juni Side 1 af 9
Forældresamarbejde Studienr: 23450 Intern opgave i KOL Juni 2006-06-21 Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Gummerup...3 Hvorfor er forældrekontakten vigtig?...4 Den assertive kommunikation...5
Læs mereBørn hjælper børn 50
50 Børn hjælper børn Førstehjælp i omsorg Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagog Tina Glerup, afdelingsleder Hanne Madsen og leder Else Marie Skaarup, Humlegården, Struer Kommune BAGGRUND Førstehjælp
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereParforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13
Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par
Læs mereAfsluttende skriftlig eksamen. KOL. Opgave 3 case. Eksamensnummer 2300.
Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning s. 2 2.0 Beskrivelse s. 2 3.0 Diskussion s. 3 4.0 Præcisering s. 3 4.1 Problemstilling s. 3 4.2 Begrundelse for præcisering s. 3 5.0 Faglig vinkel s. 4 6.0 Analyse s.
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
Læs mereBørnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011
Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011 Årets særlige fokus tema: Sociale relationer. 1. Sociale relationer. 2. Barnets alsidige personlige udvikling. 3. Krop og bevægelse. 4. Kulturelle udtryksformer og
Læs mereVelkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.
Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mere1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast
1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor
Læs mereBorgerevaluering af Akuttilbuddet
Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereVi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier
Vi arbejder med børn med særlige behov Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier Indhold Forord............................................... 5 1. At få øje på barnet....................................
Læs mereTrivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde
Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du
Læs mereUddannelsesplan for studerende
Uddannelsesplan for studerende Sct. Georgsgårdens Fritidsklub & Ungdomsklub Præsentation af Sct. Georgsgården Sct. Georgsgården er en selvejende institution, som rummer både Fritidsklub og Ungdomsklub.
Læs mereSocialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.
Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereSundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk
Sundhedshuset Vest v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Etablering af Sundhedshuset Vest Etableret 2001 Permanent siden 2005 Beliggende i
Læs mereHANDLEPLAN FOR DEN STUDERENDE - STUDIEPOLITIK
Frithuset Tersløsevej 39 2700 Brønshøj tlf. 38 28 24 11 mail@frithuset.kk.dk VELKOMMEN HANDLEPLAN FOR DEN STUDERENDE - STUDIEPOLITIK Vi er glade for at kunne byde dig velkommen til en god og udviklende
Læs mereDet tværprofessionelle element. Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen.
University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse Det tværprofessionelle element Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen. Vejleders
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereInspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune
Inspirationskatalog for skriftlige opgaver Social- og sundhedsassistentelever Ikast-Brande Kommune Indledning Velkommen til dette inspirationskatalog med forslag til opgaver i elevtiden for social og sundhedsassistenter.
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs merea r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ
AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI a r t s INDHOLD Hvad
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereMårslet Skovbørnehave
Mårslet Skovbørnehave Testrupvej 8, 8320 Mårslet. Telefon: 87 13 83 12. www.maarsletskovboernehave.dk Okt 2012 Uddannelsesplan for pædagogstuderende i Mårslet skovbørnehave. I Mårslet Skovbørnehave har
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken. Praktikperiode: 2. praktik.
Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 2. praktik. 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Positivt. Der blev taget godt imod
Læs mereSamarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten
Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereInstitution og samfund
Institution og samfund Holstebro Pædagogseminarium CVU VITA Allan Maabjerg 22179 V03C 22 Juni 2005 1 Indholdsfortegnelse Indledning Side 1 Problemstilling Side 1 Afgrænsning Side 1 Brugerinddragelse Side
Læs merePrøve nr Opgave 1. Stikord Anslag: Antal normalsider: 9,1
Opgave 1. Stikord Anslag: 21.899 Antal normalsider: 9,1 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Case. 2 Emne afgrænsning... 3 Problemstilling 3 Metode afsnit.. 3 Teoriafsnit... 4 Leavitts organisationsmodel...
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereUddannelsesplan for Væksthuset Brabrand dagtilbud efterår 2016
Uddannelsesplan for Væksthuset Brabrand dagtilbud efterår 2016 Institutionens navn: Væksthuset Adresse: Jettesvej 10, 8220 Brabrand Telefon: 40226852 Mail: lhans@aarhus.dk cssa@aarhus.dk camhae@aarhus.dk
Læs mereArtikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC
Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereVUGGESTUEN NUKA PÆDAGOGISK ÅRSPLAN. Kongeligt besøg. Pædagogiske mål 2014
1-1-2014 VUGGESTUEN NUKA PÆDAGOGISK ÅRSPLAN Kongeligt besøg Pædagogiske mål 2014 Pædagogiske mål for 2015 Præsentation af institutionen Antal børn og åbningstid: Nuka har plads til 48 børn, i alderen nul
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereBilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B
Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs merePrøvefag: K.O.L. Intern 24 timers skriftlig prøve. Hold: S06C Prøvenr Disposition: Prøvedato: d
Intern 24 timers skriftlig prøve Prøvefag: K.O.L Hold: S06C Prøvenr. 363 Disposition: Indledning Problemstillinger Analyse og teori Analyse handlingsforslag til problemstillingen Ledelsesformer Ledelsesstile
Læs mereEn kur mod sygefravær
En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger
Læs mere$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!
!" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'
Læs mereEksamens opgave i sundhedsfag Lykke Johansen Aalborg Pædagogiske Seminarium, Indholdsfortegnelse..Side 1. Problematisering...
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse..Side 1 Problematisering... Side 2 Målgruppe.Side 3 Problemafgrænsning.Side 3 Problemfokus Side 4 Undersøgelsesspørgsmål..Side 4 Besvarelse af undersøgelsesspørgsmål
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs merePAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken
PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?
Læs mereGør jeg det godt nok?
Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning...side 1. Problemformulering... side 1. Metode... side 1. Beskrivelse af institutionen..side 1
Indholdsfortegnelse Indledning.....side 1 Problemformulering... side 1 Metode... side 1 Beskrivelse af institutionen..side 1 Hvad er selvforvaltning.....side 2 Dannelse....side 2 Del konklusion..... side
Læs mereTirsdag den 5. maj 2009 kl til onsdag den 13. maj 2009 kl
EMBEDSEKSAMEN I PSYKOLOGI KANDIDATUDDANNELSEN Studieadministration GRUNDFAG B: PÆDAGOGISK PSYKOLOGI (2000-ORDNINGEN) Tirsdag den 5. maj 2009 kl. 12.00 til onsdag den 13. maj 2009 kl. 12.00 Et af følgende
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereForventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015
Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter
Læs mereKejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse
Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges
Læs mereORGANISATIONSUDVIKLING
ORGANISATIONSUDVIKLING - EN TEORETISK GENNEMGANG INTERN PRØVE I KOL 15. JANUAR 2008 UDARBEJDET AF: BERIT LERBÆK HANSEN KLASSE: 5A4 ANTAL TEGN: 14658 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning....s. 1 2. Problemformulering....s.
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereOverblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012
Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereUddannelsesplan. for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen.
Uddannelsesplan for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen. Rigtig hjertelig velkommen som studerende i Idrætsdussen på Langholt Skole. Det er altid en glæde at byde studerende velkommen i vores
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs merePraktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro!
Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro! Dette er en beskrivelse af, hvad vi som praktiksted kan tilbyde vore studerende og hvilke krav vi stiller til os selv og de studerende.
Læs mereUddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj
Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:
Læs mereBERØRT OG BEVÆGET. Narrativer i pædagogikken. Et fokus på fortællingen om(kring) barnet.
BERØRT OG BEVÆGET Narrativer i pædagogikken Et fokus på fortællingen om(kring) barnet. Jeg vil snakke om mig Vi skal snakke om jer. I skal snakke om jer selv. Vi skal snakke om børn. I den nævnte rækkefølge.
Læs merePædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune
Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...
Læs merePersonalepolitik fra Fravær til Nærvær. Hvad gør jeg når jeg bliver syg?
Personalepolitik fra Fravær til Nærvær Hvad gør jeg når jeg bliver syg? Bliver du syg skal du ringe til børnehuset inden 7.00 Har du en åbnevagt kan du enten ringe til den næste der møder ind kl. 7.30/8.00
Læs mereIndledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag...
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Problemformulering...3 Begrebsafklaring...3 Afgrænsning...3 Metode...3 Teori...4 Empiri...5 Diskussion og analyse...6 Konklusion og handleforslag...7
Læs mereJa, i nogen grad. i meget ringe grad. I mindre grad. Ja, i høj grad ,3 4,0 4,3 5,0 4,2 3, ,3 4,1 3,3 5,0 4,2 4,1
DETALJER Tabellerne viser svarfordeling for hvert underspørgsmål (spredning) samt den gennemsnitlige score for hvert underspørgsmål for egen og øvrige afdelingsledere Susanne Nielsen 5 4 3 2 1 Antal besvarelser
Læs mereBilag 5 - Transskription af interview med Ella
Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereOmsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.
Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereKriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat
Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav
Læs mereUndersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed
Notat 6. august 2018, opdateret 1. november 2018 MEB+JT+NP Side 1 af 18 Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Dansk Socialrådgiverforening (DS) gennemførte i 2017 en undersøgelse blandt vore medlemmer
Læs mereDin personlighedsprofil som iværksætter
Din personlighedsprofil som iværksætter Stærke personlighedstræk: 6-9 krydser Medium stærkt personlighedstræk: 4-5 krydser Svage personlighedstræk: 1-3 krydser 9 Resultater 8 7 6 5 4 3 Producenten Administratoren
Læs mere