Ludomani og selvmordsadfærd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ludomani og selvmordsadfærd"

Transkript

1 Søren Møller Ludomani og selvmordsadfærd Faktaserien nr Center for Selvmordsforskning

2 Faktaserien Nr. 10 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade Odense C Tel: (+45) Fax: (+45) udgave, 1. oplag, december 2003 ISBN:

3 Indhold Forord 5 1. Indledning problemets omfang Hvad er ludomani? 9 2. Ludomanes tanke- og følelsesmæssige univers Depression og mestring Impulsivitet Ludomani og selvmordsadfærd Behandling af ludomaner At blive spilledjævelen kvit Litteratur Hvor henvender man sig? 25

4

5 Forord Dette hæfte indgår i en serie af hæfter om fakta og forskning vedrørende selvmordsadfærd udgivet af Center for Selvmordsforskning. Hensigten med serien er at formidle viden som grundlag for forebyggelse, og målgruppen er derfor alle mennesker, der enten i deres uddannelsesforløb eller i forbindelse med deres arbejde kommer i kontakt med selvmordstruede mennesker. Målet med faktaserien er således at formidle forskningsbaseret viden uden akademiske ambitioner og på en sådan måde, at alle med interesse for emnerne kan få udbytte af læsningen. Nærværende hæfte handler om selvmordsadfærd blandt personer, som lider af patologisk spillelidenskab også kaldet ludomani. Ludomani er et voksende problem i den vestlige verden. Trods dette er ludomaniområdet underbelyst rent forskningsmæssigt, især hvad angår forbindelsen mellem ludomani og selvmordsadfærd. Det har i mange år været kendt, at der sandsynligvis er en sammenhæng mellem ludomani og selvmordsadfærd. Det synes nærliggende at nævne, at Nevada har den højeste selvmordsrate af alle stater i USA, og at statens to kendte spillebyer, Las Vegas og Reno, har de største selvmordsrater af alle større byområder i landet, både hvad angår byernes indbyggere og blandt besøgende eller tilrejsende. Det kan naturligvis skyldes, at Las Vegas og Reno tiltrækker særligt selvmordstruede mennesker, men forskningen tyder på, at der er kraftig forhøjet risiko for selvmord og selvmordsforsøg blandt ludomaner. Der er således god grund til at tage problemet alvorligt. Søren Møller December

6 6

7 1. Indledning problemets omfang Omsætningen på spil i Danmark er vokset dramatisk gennem de seneste 15 år, siden den danske spillelovgivning blev liberaliseret i Danskernes spillelidenskab er større end nogensinde før og øges stadig eksplosivt år for år. Der er formentlig flere grunde hertil. Legaliseret spil er en effektiv og stor indtægtskilde for staten, og flere og flere nye spilletilbud bliver introduceret på det danske marked. Hertil kommer, at opfindsomme og aggressive marketingsstrategier af nye spilformer er stærkt medvirkende til, at spillemarkedet er enormt og i konstant udvikling. Reklamer lover at opfylde enhver tænkelig drøm og ændre vore liv i en sådan grad, at vi jager det lykkelige liv, som er blevet synonymt med at vinde den store gevinst. Sidst men ikke mindst har nye teknologier især internettets utallige muligheder som central platform for udbuddet af spilleaktiviteter været med til at øge tilgængeligheden i at spille, således at det i dag er muligt at spille på alle tider af døgnet. Det er nemt, hurtigt, og frem for alt anonymt, idet det totale fravær af socialt samvær og kontrol på internettet indebærer, at man kan satse stort og uhæmmet uden risiko for andre menneskers fordømmelse. Hertil kommer at pengene, hvormed man spiller, tilmed er virtuelle penge uden samme signalværdi som rigtige penge og derfor blot efterlader indtrykket af, at det hele ikke er alvor. Langt hovedparten af voksne danskere i den almene befolkning har prøvet at spille, hvad enten det er tips, lotto, trav, elektroniske spillemaskiner, væddemål, poker eller kasinospil (f.eks. Blackjack eller roulette). Mange gør det jævnligt eller regelmæssigt, men samtidig fornuftigt og med omtanke for egen økonomi. Der eksisterer imidlertid en gruppe af personer, som er ude af stand til at stoppe eller reducere deres spilleforbrug. Man sondrer ofte begrebsmæssigt mellem henholdsvis patologiske spillere (ludomaner) og problemspillere, dvs. personer i risiko for udvikling af ludomani. Hos ludomaner har spil udviklet sig til selve omdrejnings- og forankringspunktet i tilværelsen med store 7

8 økonomiske, sociale og psykiske konsekvenser til følge. Pengeforbruget er stort, gælden ligeså, og den psykiske tilstand er ustabil. I USA regner man med, at 2,3% af den voksne befolkning lider af svære negative konsekvenser som følge af deres spillelidenskab (problemspillere), mens 1,2% kan klassificeres med diagnosen ludomani, dvs. patologisk spillelidenskab (Maccallum & Blaszczynski, 2003). Det er vanskeligt at foretage et kvalificeret skøn over forekomsten af ludomani i Danmark. Det er realistisk at estimere, at der er omkring nuværende ludomane personer i Danmark og et betragteligt større antal problemspillere cirka som befinder sig i risiko for ikke at kunne styre deres spillelidenskab og udvikle spilleafhængighed (Røjskjær & Nielsen, 1999). Hertil skal lægges alle de pårørende, som også bliver belastet af ludomani i deres nære omgangskreds. Ludomani findes i alle aldersgrupper, men langt de fleste tilfælde ses i aldersgruppen 20 til 30 år % af gruppen af ludomaner udgøres typisk af mænd, mens kvinder kun udgør mellem 20 og 30%. Lidelsen er således mest udbredt hos relativt unge mænd. Et svensk studie har vist, at det at være mand, under 25 år og af anden etnisk herkomst er signifikante risikofaktorer for at udvikle ludomani i løbet af sit liv. Herudover er andre risikofaktorer: at være single, at bo i en storby og at være på overførselsindkomst (Volberg et al., 2001). Konklusionen på den svenske undersøgelse er, at det især er marginaliserede samfundsgrupper, som er i højrisikogruppen for at udvikle ludomani. Flere internationale forskningsresultater støtter denne konklusion, idet de peger på en overrepræsentation af arbejdsløse og personer med anden etnisk baggrund blandt ludomaner. Af andre risikofaktorer kan nævnes den sociale arv, idet familiemedlemmers spillevaner og spillemønstre ofte har en markant indvirkning på udviklingen af ludomani hos en person. Nogle undersøgelser rapporterer, at cirka 80% af unge problemspillere har mindst én forælder, der også spiller. 8

9 1.1 Hvad er ludomani? Selvom den tyske psykiater Emil Kraepelin ( ) allerede for 100 år siden beskrev begrebet spillemani var det først i 1977, at diagnosen patologisk spillelidenskab blev officielt anerkendt som behandlingskrævende lidelse og inkluderet i WHO s sygdomsklassifikation, International Classification of Diseases (ICD). I Danmark kom patologisk spillelidenskab imidlertid først på Sundhedsstyrelsens diagnoseliste ICD-10 i 1994, hvor den står anført under betegnelsen F 63.0, Aleamani, (af latin alea: terning, mani, lidenskab), en tilstand karakteriseret ved hyppigt gentagne episoder af spillelidenskab, som dominerer personens liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser. Ludomane personer er ofte klar over, at deres spilleadfærd er uhensigtsmæssig og irrationel, men de er ikke i stand til at reducere eller stoppe deres spilleadfærd. Diagnostisk set er ludomani en impulskontrol-forstyrrelse, dvs. at personen ikke kan kontrollere følelsesmæssige og tankemæssige impulser, der taler for spil. Man definerer i dag ludomani som (a) et vedvarende eller periodisk kontroltab med hensyn til det at spille; (b) en gradvis stigning i hyppigheden, indsatsen, samt i tidsforbruget på at spille og på at skaffe sig penge hertil, samt (c) en fortsættelse med at spille trods alvorlige negative økonomiske, sociale og psykologiske konsekvenser forbundet hermed. Man ser ofte, at ludomane personer fortsætter deres spilleaktivitet, selv om den økonomiske gæld er vokset til en størrelse, hvor de ikke kan betale den tilbage eller på trods af andre tydelige sociale, arbejdsmæssige eller retslige problemer, som de véd vil blive forværret ved fortsat spil. Spilleafhængighed kan eksempelvis føre til afskedigelse, tab af økonomisk stabilitet, mellemmenneskelige problemer, stofmisbrug og berigelseskriminalitet for at kunne finansiere det fortsatte spil. Ifølge det amerikanske diagnosesystem DSM-IV (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fourth Edition) skal mindst 5 ud af nedenstående 10 kriterier være tilstede for at der tale om ludomani (spilleafhængighed). Genkender man derimod mellem tre og fire af kriterierne, er der tale om et problem med spil 9

10 (problemspiller). Opfylder man kun et til to kriterier, er personen risikospiller, dvs. i risikozone for at udvikle et problemspil. 1. Ekstrem optagethed af spil og på at skaffe penge til spil. Man bliver fraværende, når man spiller eller tænker på spil 2. Behov for at øge indsatserne eller stadigt oftere spil for at opnå den ønskede følelsesmæssige spænding 3. Gentagne fejlslagne forsøg på at kontrollere, nedtrappe eller stoppe spilleadfærden 4. Indtræden af rastløshed eller irritabilitet, når spilleadfærden nedtrappes eller stoppes 5. Spil som en måde at flygte fra personlige problemer eller for at lindre ubehagelige følelser, såsom angst eller depression 6. Chasing losses trods tab af penge vender man tilbage til spillestedet for at vinde det tabte tilbage 7. At lyve over for ægtefæller, familie, venner, arbejdskolleger eller lærere for at skjule omfanget af spilleaktiviteten og eventuel økonomisk gæld 8. At have begået kriminalitet, eksempelvis bedrageri, underslæb eller tyveri, for at finansiere sine spillevaner 9. At have mistet, forsømt eller sat vigtige personforhold, job eller uddannelse over styr på grund af spilleadfærden 10. At overlade det til andre, f.eks. familie, venner, bekendte eller forskellige institutioner, at redde en ud af økonomiske problemer, som man er havnet i på grund af spil Patologisk spillelidenskab er på mange måder at sammenligne med afhængighedsadfærd, hvis almene kendetegn er: 1. Et stærkt begær med tvingende karakter efter at gøre bestemte ting 2. Afsvækket kontrol med denne adfærd 3. Betydeligt psykisk ubehag, dvs. rastløshed, uro, irritabilitet eller tristhed, når man hindres i at fortsætte adfærden 4. Ambivalens (modsatrettede følelser), fordi adfærden på kort sigt synes en effektiv løsning, men samtidig på længere sigt skaber problemer (Røjskjær & Nielsen, 1999) 10

11 Ved afhængighedsadfærd er der tale om et handlemønster, der vedvarende gentages med betydelig risiko for store personlige og sociale problemer. Afhængighed, uanset om det er af spil, alkohol eller narkotika, kan anskues som et forsøg på erstatning eller kompensation for belastende livsforhold, det være sig et stresset arbejdsliv, depression, ensomhed, familiemæssige eller personlige problemstillinger (Jørsel, 2003). Ludomani kan således betragtes som en måde at mestre eller tackle verden på, som trods den umiddelbare lindring og afbalancering, betales med livsindskrænkning, ufrihed (kontroltab) og bundethed. I det øjeblik det væsentligste og mest betydningsfulde i en persons liv bliver at spille, fratages han eller hun i en vis forstand sin frihed til at vælge og tage ansvar for sit eget liv. Trods den umiddelbare tilfredsstillelse efterlader afhængighedsadfærden næsten altid personen i endnu større vanskeligheder end før. 11

12 2. Ludomanes tanke- og følelsesmæssige univers I dette kapitel udforskes det psykologiske mønster for spillets dragning. Spillere ved ofte med deres fornuft, at de taber stort, men alligevel fortsætter de. Hvad motiverer et menneske til at spille trods store og gentagne økonomiske tab? Flere teorier er blevet fremsat for at give en forklaring på dette fænomen. Studier har vist, at kognitive faktorer, dvs. bestemte måder at tænke på, spiller en nøglerolle i udviklingen og vedligeholdelsen af ludomani (Toneatto et al., 1997). For ludomane personer eksisterer tilfældighed ikke. De anvender specielle spillestrategier, teknikker eller ritualer for at øge deres gevinstchancer. De analyserer og beregner, og prøver at finde ud af, hvad de gjorde forkert, da de tabte. I starten gør gevinsterne typisk langt større indtryk end tabene, som bagatelliseres, bortforklares eller fortrænges, selvom de forekommer langt hyppigere end de mere sporadiske gevinster. Ludomani er således karakteriseret ved en langsom og gradvis opøvning af en selektiv oplevelsesmåde, som muliggør, at man kan spille videre på trods af, at det reelt set bliver stadig mere og mere tydeligt, at man taber mere, end man vinder. Ludomaner har ofte en opfattelse af, at det er muligt at overvinde tilfældighed og påvirke og øve kontrol over resultatet af spillet og dermed øge egne vinderchancer. Ganske få gevinster er tilstrækkeligt til at skabe en indbildt oplevelse af kontrol. Illusionen om kontrol motiverer dem til at reagere på miljøet med en tro på, at deres gevinster skyldes dem selv, hvorimod tab skyldes tilfældighed. Dette kan være en af grundene til, at gevinsten i de situationer, hvor det faktisk lykkes at vinde som regel bevirker, at spilleadfærden forstærkes, således at der efter en gevinst typisk spilles mere hyppigt og med endnu større indsatser end tidligere. Ludomaner forsøger som ovenfor beskrevet at øge deres gevinstchancer (kontrollere deres miljø) ved at anvende spillestrategier eller ritualer, ofte forbundet med overtro. Mange mennesker 12

13 kender til dette fænomen. Hvis man holdt terningerne på en ganske bestemt måde, før man kastede, da man vandt, skal det gøres på præcis samme måde igen ved næste kast. Andre mennesker er overbeviste om, at en lodseddel, de selv har valgt, rummer større gevinstchance end en lodseddel, de har fået tildelt ved tilfældighed, f.eks. af damen i kiosken, hvor de købte den. Sådanne illusoriske oplevelser af kontrol kaldes kognitive fejlslutninger, dvs. tankemønstre, der har til formål at opretholde en persons særlige selv- og verdensbillede. I ludomanens tilfælde er det, at man kan påvirke eller forudsige resultatet af et spil. Fejlslutninger kan foregå på utallige måder, men Toneatto et al. (1997) har på baggrund af interview med ludomaner lavet en liste med 13 forskellige typer af kognitive fejlslutninger, der er særligt udtalte hos spilleafhængige. Her skal blot nævnes nogle få: Kognitiv fejlslutning Beskrivelse Vink, der springer i øjet Væddemål baseret på intuition, varsler, fornemmelser i maven, følelser Kognitiv kontrol At holdninger, overbevisninger, tro og bøn kan påvirke væddemål Adfærdsmæssig kontrol At særlige steder eller bestemt adfærd kan påvirke udkommet af væddemål Talisman-kontrol At bestemte magiske genstande kan påvirke udkommet af væddemål Færdigheder Overdreven tro på egen evne til at finde geniale spillesystemer, der kan give gevinst Selektiv hukommelse At huske gevinster og ignorere tab Samspillet mellem de kognitive fejlslutninger og spilleadfærden medfører, at ludomane personer spiller oftere, længere og med større risici end ikke-ludomane personer. Adfærdsmønsteret er ofte præget af chasing losses (se side 10), dvs. enten vedvarende spilleaktivitet, forøgelse af risici eller tilbagevenden til spillestedet for at vinde det tabte tilbage. Dette mønster kan anskueliggøres i Ludomani-fælden (ifølge Jørsel, 2003): 13

14 Figur 1: Ludomani-fælden Drømmen om et bedre liv Løn/har penge Denne gang må det da lykkes Hasard-spil Vinder Hvis jeg fortsætter, kan jeg få endnu større gevinst Taber Hvis jeg fortsætter, kan jeg nok vinde nogle af de tabte penge tilbage Sandsynligt resultat: TAB 2.1 Depression og mestring Depression og uhensigtsmæssige måder, hvorpå man mestrer konflikter og problemer, er vigtige elementer i teorier om ludomani og i behandlingen af personer, der lider af spilleafhængighed. Behandlingssøgende ludomaner har signifikant flere depressive symptomer og uhensigtsmæssige mestringsstrategier end almindelige mennesker (Getty et al., 2000). Man har i den forbindelse spekuleret over, om ludomane personer er fanget i en ond cirkel: En stor del af de patologiske spillere har et kronisk indre behov karakteriseret ved depression, og spilleadfærdens 14

15 stemningshævende virkning og kvaliteter fører ofte til et øget spilleforbrug for at mestre disse ubehagelige indre tilstande. Med tiden vender depressionstilstanden dog tilbage med øget intensitet, hvilket blot fører til endnu mere spilleaktivitet for at dæmpe behovet osv. Spilleaktiviteten kan således være en slags flugt eller flugtmekanisme fra smertefulde, indre oplevelser. Når ludomane personer spiller, giver spændingen imidlertid en følelse af omnipotens, af almagt, beundring og kontrol, som afleder opmærksomheden fra de negative følelser. Når de ikke spiller lider de modsat af hjælpeløshed, depression og skyldfølelser. I dansk regi har behandlere på Ringgården i Middelfart på baggrund af dette fundet, at der findes to hovedtyper af afhængige spillere (efter Nielsen et al., 1994): 1. De, der spiller aggressivt, satser stort (taber ditto) og er præget af uro og voldsomme følelsesmæssige udladninger i løbet af spillet. Denne type viser stor glæde ved gevinst og udpræget aggression eller selvbebrejdelse ved tab, og synes overvejende at bruge spillet som en aggressiv udladning og neddæmpning af indestængte følelser, som kompensation for sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Temaet for denne spillertype synes at dreje sig om at opleve kontrol, magt, succes. 2. De, der satser så lidt ad gangen som muligt. Spillet skal vare længst muligt, og formålet med spillet er at drømme sig væk fra hverdagen, fra en tilværelse, hvor problemerne føles uoverkommelige. Spilleadfærden rummer således et element af virkelighedsflugt. Denne type synes mere eller mindre konstant plaget af depressive symptomer, hvortil spillet anvendes som stemningsforløser. Depressive følelser og tanker holdes gennem spillet kortvarigt på afstand, hvilket resulterer i, at selvbebrejdelserne blot øges Forskning viser, at mange ludomaner psykologisk kan karakteriseres som alexityme, dvs. som mennesker, der har vanskeligheder 15

16 ved at genkende, sætte ord på og udtrykke egne følelser, og derfor reagerer uhensigtsmæssigt via spilleaktivitet i forsøget på at mindske indre spændinger og det ubehag, som negative følelser skaber (Røjskjær & Nielsen, 1999). Alexityme personer har sædvanligvis ikke kontakt med egne (negative) følelser, som derved ikke kan bevidstgøres og udtrykkes. Nogle ludomaner synes således at bruge spillet til at undvige indre-psykiske konflikter og dertil knyttede ubærlige følelser. 2.2 Impulsivitet Ludomaner udviser typisk undvigende, impulsiv og aggressiv mestring. Især impulsivitet og spændingssøgen er reelle problemer for patologiske spillere. Ludomane personer har ofte et impulsstyret og tvangspræget forhold til spilleaktiviteten, som indebærer at de har vanskeligt ved at udsætte deres behovstilfredsstillelse og vil have umiddelbart udbytte her-og-nu. Det er derfor ikke overraskende, at det er, hvad man på engelsk kalder instantlottery -spil, som er særligt afhængighedsskabende, dvs. spil hvor den tidsmæssige afstand mellem indsats og resultat (gevinst eller tab) er kort, eksempelvis skrabelodder, automater, bookmaking, samt forskellige typer af kortspil eller kasinospil. En central psykologisk faktor i den psykisk vanedannende effekt af spil er netop opbygningen af mental spænding og udløsning eller afspænding (Røjskjær & Nielsen, 1999). Hertil kommer, at mange ludomaner træffer hurtige beslutninger, handler hurtigt på impulser og generelt mangler evnen til at planlægge langsigtet og forudse konsekvenserne af deres handlinger. De har dermed også vanskeligheder ved at bearbejde og omsætte erfaringer til mere hensigtsmæssige adfærdsmønstre, hvilket eksempelvis kan iagttages ved, at de fortsætter spilleaktiviteten trods store tab. Desværre ser det også ud til, at impulsivitet er en afgørende psykologisk faktor hos folk, der springer fra og opgiver behandling, før den er færdig (Leblond et al., 2003). Omkring halvdelen af alle behandlingssøgende ludomaner fuldender ikke deres behandlingstilbud. 16

17 3. Ludomani og selvmordsadfærd Ludomani er forbundet med en række psykiske problemer, herunder lavt selvværd, depressive symptomer, angst, stress, dårlige generelle mestringsfærdigheder, symptomer på personlighedsforstyrrelser samt en markant forhøjet risiko for selvmordsadfærd. Hertil kommer, at langt flere spilleafhængige end forventeligt enten har eller har haft andre misbrugsproblemer, f.eks. af alkohol, medicin eller narkotika. Man har således fundet, at op til halvdelen af samtlige ludomaner har et overforbrug eller udvikler et decideret misbrug af enten alkohol eller narkotika i løbet af deres liv. Disse sammenhænge vil blive uddybet i det følgende. Velkendte risikofaktorer for selvmordsadfærd, eksempelvis depression, alkohol- eller stofmisbrug, arbejdsløshed, ægteskabsbrud, samt økonomiske vanskeligheder, findes ofte hos ludomaner. Danske og udenlandske studier har vist, at ludomaner typisk har høje rater af selvmordstanker, selvmordsplaner, selvmordsforsøg, samt fuldbyrdede selvmord. Flere studier har vist, at der en tydelig forbindelse mellem overdreven spilletilbøjelighed og øget risiko for selvmord (Phillips et al., 1997), selvmordsforsøg (Bland et al., 1993) og selvmordstanker (Frank et al., 1991; Bergh & Kühlhorn, 1994). Selv hos ludomane personers ægtefæller har man fundet en forhøjet risiko for selvmordsforsøg. Dette hænger muligvis sammen med de sociale og økonomiske omkostninger ludomani har for hele familielivet. En undersøgelse fra Center for Ludomani i Odense viser, at der er sket en markant stigning i antallet af selvmordsforsøg blandt ludomaner. Omkring en tredjedel af de ludomaner, centeret har behandlet i 2002, har forsøgt at tage deres eget liv, og over halvdelen har haft alvorlige overvejelser om selvmord. Disse tal stemmer godt overens med internationale studier. I en undersøgelse af universitetsstuderende observerede man, at 27% af dem, som var problemspillere, havde forsøgt selvmord, sammenlignet med 7% af 17

18 de studerende, som ikke havde et spilleproblem (Landouceur et al., 1994). Tilsvarende høje tal for selvmordsadfærd blandt ludomaner er fundet i andre undersøgelser. I et engelsk studie fandt man, at 77% af behandlingssøgende ludomaner havde overvejet selvmord, og 20% havde forsøgt at tage deres eget liv. I en amerikansk undersøgelse af 50 mandlige ludomaner, der var indlagte, rapporterede 80% selvmordstanker, mens 12% havde forsøgt selvmord. Tendensen er også blevet genfundet i en svensk undersøgelse, hvor 74% af de ludomaner, man undersøgte, havde selvmordstanker, og 18% havde et eller flere selvmordsforsøg bag sig. På grund af metodiske vanskeligheder i forskningen er det ikke lykkes endegyldigt at vise, om der er en entydig årsagssammenhæng mellem ludomani og selvmordsadfærd. Dertil kommer, at resultaterne i internationale studier er svingende, idet de viser, at mellem 8 og 42% af ludomane personer har forsøgt selvmord, mens hyppigheden af selvmordstanker ligger mellem 35 og 70%. Trods usikkerheden omkring hyppigheden af selvmordsadfærd blandt patologiske spillere bør tallene imidlertid give grund til bekymring, fordi de peger i samme retning og antyder, at ludomaner er i højrisikogruppe for selvmordsadfærd. Selvom der er meget, som tyder på, at der eksisterer en tæt forbindelse mellem ludomani og selvmordsadfærd, ved man imidlertid, at psykisk sygdom, primært depression, er forbundet med begge faktorer. Eksempelvis fandt McCormick et al. (1984) at 76% af alle ludomaner, der søgte hjælp, også havde symptomer på depression. I en anden undersøgelse tilkendegav 72,7% af problemspillerne, at de brugte spilsituationen til at flygte fra depressioner. Mange ludomaner bruger således spil som en måde at mildne eller lindre depressive symptomer. Spilleaktiviteten bliver derved en slags selvmedicinering; noget som ofte ses hos alkoholmisbrugere. Derfor er det næppe overraskende, at mange ludomaner også kæmper med et alkoholmisbrug. Man taler i den forbindelse ofte om komorbiditet (dobbeltdiagnose), dvs. en kombination af psykiske lidelser, eksempelvis ludomani og depression eller alkoholmisbrug. I nogle undersøgelser har man fundet, at 75%, dvs. 3 ud af fire indlagte ludomaner, havde en depression (Black & Moyer, 1998). Blandt ludomaner med alkohol- og/eller 18

19 stofmisbrug er det næsten 100%, som rapporterer depressive symptomer. Ludomaner manifesterer ofte kropslige og psykiske symptomer på klinisk depression, herunder angst, irritabilitet, tab af motivation, desperation, isolationstendenser og selvmordstanker. Det er imidlertid vanskeligt at konkludere, om ludomaner forsøger at flygte fra deres depressive symptomer ved at spille, eller om det omvendt er spilleadfærdens negative konsekvenser, der forårsager depressionen. Derudover ser man ofte f.eks. personlighedsforstyrrelser og angstlidelser hos ludomaner (Bland et al., 1993). Ludomaner, der har alvorlige selvmordstanker eller selvmordsforsøg bag sig, begynder ofte at spille i en tidlig alder, har typisk større økonomisk gæld, er mere involveret i kriminalitet, samt har flere sociale problemer og psykiske lidelser, sammenlignet med gruppen af spilleafhængige personer, der ikke er selvmordstruede. På grund af spilleadfærden (præget af kontroltab og chasing losses) udsættes ludomaner for en række gentagne psykosociale kriser og synes derfor at være tilbøjelige til at blive fanget i den præ-suicidale tilstand, dvs. den tilstand som går forud for en selvmordshandling, og som er karakteriseret ved ubærlig, psykologisk smerte. Selvmordsadfærd blandt ludomaner er således antageligt en yderst kompleks problemstilling. Det er en kombinationen af psykosocial stress, alkohol- og/eller stofmisbrug, kriminalitet, psykiske lidelser, selvmordstanker, samt økonomiske, arbejdsrelaterede og ægteskabelige problemer, som kan indebære, at selvmordsadfærd synes eneste mulige udvej. 19

20 4. Behandling af ludomaner Kun en lille del af gruppen af ludomane personer søger hjælp, og heraf vil halvdelen, typisk personer der lider af personlighedsforstyrrelser, springe fra før behandlingen er færdig. En del ludomaner klarer selv at komme ud af misbruget ved egen hjælp oftest er der tale om mere personligt modne personer eller personer, der kommer ud for positive ydre livsbegivenheder men forskningen viser, at denne gruppe har en betydelig større risiko for tilbagefald end gruppen af ludomaner, som har modtaget behandling eller har deltaget i selvhjælpsgrupper. I Danmark har Ringgården i Middelfart, der egentlig er en behandlingsinstitution for alkoholmisbrugere, gjort en stor indsats for at optimere kvaliteten af behandlingen af mennesker med patologisk spillelidenskab. Behandlingstilbud og metoder over for ludomaner er ofte udvundet af behandlingsprogrammer og behandlingsformer til andre former for afhængighedsadfærd, primært alkohol og narkotika. Ringgårdens afdeling for ludomani har gode erfaringer med behandling af selvmordstruede ludomaner. Ved afslutningen af et 2-årigt evalueringsprojekt af et behandlingsforløb kunne man i 1996 konkludere, at hvor 42% af den samlede gruppe af spilleafhængige ved behandlingsstart havde haft selvmordstanker, var dette reduceret til 5% ved behandlingens afslutning (Jørsel, 2003). Siden januar 2002 har afdeling for ludomani eksisteret som en selvstændig behandlingsinstitution i Odense med navnet Center for Ludomani (under KFUM s Sociale Arbejde), hvor man på årsbasis behandler ca. 600 personer. Tallet er stigende. 4.1 At blive spilledjævelen kvit Som beskrevet ovenfor har undersøgelser vist, at kognitive faktorer spiller en helt central rolle i udviklingen, vedligeholdelsen og forstærkningen af spilletrangen. Mere specifikt er det fejlagtige forestillinger, ofte kaldet kognitive fejlslutninger, omkring 20

21 brugbarheden af at lave koblinger mellem tilfældige begivenheder, som er kernen i ludomanernes lidelse. De forsøger at kontrollere og forudsige udkommet af spil, som objektivt set er ukontrollable. Denne illusion om kontrol motiverer dem til at udvikle spillestrategier, så de kan øge deres gevinstchancer. Ludomaner forsøger forskellige strategier og er overbeviste om, at deres egne evner kan hjælpe dem til gevinst. Det er vigtigt i behandlingen af spilleafhængighed, at ludomanen erkender, at resultatet af spillet er uforudsigeligt, at man ikke kan påvirke udfaldet. Kognitiv terapi har vist sig særdeles effektiv i behandlingen af kognitive fejlslutninger hos ludomaner. Kognitiv terapi er en relativ ny terapiform (udviklet fra 1960 erne og frem), som tager udgangspunkt i det enkelte menneskes egen oplevelse og vurdering af de tanker, handlinger og følelser, der er forbundet med spilleafhængigheden. Terapiformen går specifikt ind på at korrigere de fejlagtige antagelser og forestillinger om chancerne for at vinde og dermed dæmpe motivationen til at spille. Dette foregår bl.a. gennem behandlerens spørgen ind til og undren sig over, hvad der får den spilleafhængige til at handle, som han eller hun gør. Gennem behandlingen lærer den ludomane at opnå større kontrol og reducere spilleadfærden, eksempelvis ved at lære at genkende og reagere hensigtsmæssigt på højrisikosituationer, dvs. situationer, begivenheder og stemninger, hvor det er særligt vanskeligt at dæmpe spilletrangen. Højrisikosituationerne er i overvejende grad personspecifikke og betinget af den enkelte persons sårbarhed og personlighedstræk. Derudover sigter behandlingen på at styrke selvkompetencen og de sociale færdigheder, således at forskellige højrisikosituationer mestres så hensigtsmæssigt som muligt. Sidst men ikke mindst er det vigtigt for den spilleafhængige at tilegne sig evnen til at kunne forholde sig konstruktivt til eventuelle fejltrin eller episodiske tilbagefald, således at disse forebygges. Behandlingsmetoden har vist sig særdeles effektiv. I en canadisk undersøgelse fandt man, at 86% af ludomane personer efter endt behandling med kognitiv terapi ikke længere opfyldte kravene til diagnosen ludomani (Ladouceur et al., 2001). Trods de gode behandlingseffekter af ludomani, er en nuancering og forbedring af de eksisterende behandlingsmetoder nødvendig. 21

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 14 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Børge Frank Jensen Sæsonsvingninger selvmordsadfærd i Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 9 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? København den 18. november 2015 Løgn Skilsmisse Arbejdsløshed Sygdom Kriminalitet Selvmord Spil om penge er en drømmefabrik Drømmen om at kunne ændre livsstil, få en problemløs/sorgløs

Læs mere

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Lilian Zøllner Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Faktaserien nr. 2 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 2 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at

Læs mere

Anne Samuelsen. Travellers. - et tilbud til sårbare unge. Faktaserien nr. 19 2006. Center for Selvmordsforskning

Anne Samuelsen. Travellers. - et tilbud til sårbare unge. Faktaserien nr. 19 2006. Center for Selvmordsforskning Anne Samuelsen Travellers - et tilbud til sårbare unge Faktaserien nr. 19 2006 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 19 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt

Læs mere

Risikospilleren Problemspilleren

Risikospilleren Problemspilleren 1 Ludomani har alvorlige konsekvenser både for den der spiller og for den pårørende. Ludomani er et stigende problem, men mange ved faktisk ikke ret meget om emnet. Derfor er det vigtigt at sætte fokus

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 1990 2008 Faktaserien nr. 28 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 28 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Skilsmisse Arbejdsløshed Løgn Selvmord Sygdom Kriminalitet ALLE PENGESPIL KAN FØRE TIL LUDOMANI 68% SØGER FØRST HJÆLP EFTER MERE END 4 ÅR* Jo længere tid der går, des større

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 2000 2011 Faktaserien nr. 30 2012 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 30 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS

LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS IGT SOCIALFAGLIGT BANKANSAT DERFOR ER ARBEJDSPLADSEN SÅ VIGTIG Du har som leder, kollega eller tillidsrepræsentant mulighed for at hjælpe med at løse

Læs mere

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Selvmord og selvmordsforsøg

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 6 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade

Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade Lilian Zøllner Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade Faktaserien nr. 1 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 1 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 11 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Hvorfor er denne patient selvmordstruet?

Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Arbejdsløshed KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Dialogkort om gambling Sygdom Skilsmisse Selvmord Kriminalitet Løgn Stop ludomani nu Kort 1 Del erfaringer og holdninger Giv gode råd og viden videre Fortæl om

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

Faktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006

Faktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Faktaserien Nr. 21 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Iben Stephensen. Sociale relationer. - en beskyttende faktor for børn og unge. Faktaserien nr. 16 2005. Center for Selvmordsforskning

Iben Stephensen. Sociale relationer. - en beskyttende faktor for børn og unge. Faktaserien nr. 16 2005. Center for Selvmordsforskning Iben Stephensen Sociale relationer - en beskyttende faktor for børn og unge Faktaserien nr. 16 2005 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 16 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd

Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd Iben Stephensen & Søren Møller Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd Faktaserien nr. 8 2003 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 8 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er

Læs mere

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden

Læs mere

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Selvmordsadfærd hos unge

Selvmordsadfærd hos unge 930 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Selvmordsadfærd hos unge Lilian Zøllner Hvad kan den praktiserende læge gøre? Denne artikel giver en definition af forskellige begreber inden for selvskadende adfærd. Det

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Du har mulighed for at hjælpe en borger med at erkende et misbrug og gøre noget ved det. Dermed kan du løfte en voldsom social

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen

Læs mere

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning,

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, oplevelse fornemmelse følelse forbundet med aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse, eller beskrevet i vendinger svarende til en sådan beskadigelse.

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland. Klinik for Selvmordsforebyggelse

Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland. Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland Klinik for Selvmordsforebyggelse Hvor og hvem Klinik for Selvmordsforebyggelse tilbyder behandling i Køge, Vordingborg og Slagelse Behandlingen består af 1-8 individuelle

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

DE UNGE SPILLERE. Patologisk LUDOMANI AF LOUISE DUE

DE UNGE SPILLERE. Patologisk LUDOMANI AF LOUISE DUE LUDOMANI AF LOUISE DUE DE UNGE SPILLERE Langt flere børn og unge end voksne danskere har problemer med spil. En psykolog har undersøgt sagen og peger på et hidtil overset problem. ILLUSTRATIONER: LISBETH

Læs mere

LUDOMANI Kendetegn, konsekvenser & behandlingsmuligheder

LUDOMANI Kendetegn, konsekvenser & behandlingsmuligheder LUDOMANI Kendetegn, konsekvenser & behandlingsmuligheder Indhold Introduktion... 3 Hvem og hvor mange?... 4 Baggrund... 4 Udviklingen af ludomani set i faser... 5 Kendetegn ved den spilafhængige... 6 Som

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå ældre menneskers selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression

Læs mere

Information om behandling for Socialfobi

Information om behandling for Socialfobi Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Faktaserien Nr. 22. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006

Faktaserien Nr. 22. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Faktaserien Nr. 22 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Til dig, der vil sætte fokus på sport og spil

Til dig, der vil sætte fokus på sport og spil SPORT & PENGESPIL Til dig, der vil sætte fokus på sport og spil Vi har lavet en præsentation (i Power Point-format). Den kan du bruge til at sætte sport og spil på dagsordenen over for sportstrænere og

Læs mere

Fokusgruppe om ensomhed

Fokusgruppe om ensomhed "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere