LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Transkript

1 Folkeoplysningsudvalget den , s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Folkeoplysningsudvalget Protokol Onsdag den 12. december 2012 kl. 17:00 afholdt Folkeoplysningsudvalget møde i Kommunalbestyrelsens spisestue/rådhus. Medlemmerne var til stede, undtagen: Afbud: Henrik Brade Johansen, Anni Frisk Carlsen Endvidere deltog: Kultur- og Fritidsudvalgsformand Dorete Dandanell Tilforordnet for handicapområdet Svend Christensen Tilforordnet for kulturområdet Jytte Kløve Centerchef Charlotte Bidsted Kulturchef Tine Vind Fritids- og Idrætskonsulent Tine Sørensen

2 Folkeoplysningsudvalget den , s. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Sag nr: Side: 01 Status på folkeoplysningsområdets økonomi december Budget Ansøgninger for 2013 fra foreninger, som tilbyder folkeoplysende voksenundervisning. 04 Ansøgning fra Start- og udviklingspuljen om opstartstilskud til aftenskolen Juniorstrygerne. 05 Strategi for Frivillighed og Medborgerskab Folkeoplysningspolitik. 07 Mødeplan og temaer for Folkeoplysningsudvalget i Principper for godkendelse af foreninger i henhold til folkeoplysningsloven. 09 Sager til orientering december

3 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.3 Status på folkeoplysningsområdets økonomi december Sagsfremstilling En status på folkeoplysningsområdets forbrug i 2012 blev fremlægges på mødet. Status på folkeoplysningsområdets økonomi viser et samlet forbrug pr. 11. december 2012 på kr. ud af et samlet korrigeret budget på kr. På baggrund af bevillinger, der er givet, men ikke udbetalt og forventede merforbrug på mellemkommunale refusioner på den folkeoplysende voksenundervisning forventes et merforbrug på folkeoplysningsområdets samlede ramme på ca kr. Der gøres opmærksom på, at det tal er behæftet med en stor usikkerhed, dels fordi der ikke gives refusionstilsagn på mellemkommunale betalinger på den folkeoplysende voksenundervisning, og dels fordi der samtidig mangler udbetaling af nogle bevillinger fra Lyngby-Ordningen til idrætsforeningerne. Økonomiske konsekvenser Ingen, da opgaven løses inden for de allerede afsatte rammer. Beslutningskompetence Folkeoplysningsudvalget. Indstilling Til orientering. Folkeoplysningsudvalget den 12. december 2012: Ny sagsfremstilling med bilag blev uddelt på mødet Taget til efterretning. Henrik Brade Johansen (B) og Anni Frisk Carlsen var fraværende.

4 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.4 Budget Sagsfremstilling På Folkeoplysningsudvalgets møde den 30. oktober 2012 fremlagde forvaltningen et forslag til omfordelingen af posterne på aktivititetsområde Folkeoplysning, mhp. at tilvejebringe et budget til Start- og udviklingspuljen på kr. Udvalget udsatte sagen, idet man ønskede et forslag til omfordelingen af budgettet, så Startog udviklingspuljen i 2013 bliver på kr. Forslag til omfordeling af budgettet uddeles på mødet. Derudover udbad udvalget sig et notat om udvikling af budgettet for start- og udviklingspuljen fra 2012 til Notat af 4. december 2012 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Ingen, da opgaven løses inden for de allerede afsatte rammer. Beslutningskompetence Kultur- og Fritidsudvalget. Indstilling Forvaltningen foreslår, at Folkeoplysningsudvalget indstiller forslag til omfordeling af budget 2013 til godkendelse. Folkeoplysningsudvalget den 12. december 2012: Udsat til næste møde med de faldne bemærkninger. Henrik Brade Johansen (B) og Anni Frisk Carlsen var fraværende.

5 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.5 Ansøgninger for 2013 fra foreninger, som tilbyder folkeoplysende voksenundervisning. 3 Sagsfremstilling Forvaltningen har modtaget ansøgninger for 2013 om tilskud til lærer- og lederløn, samt lokaletilskud fra de foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning. Oversigt over ansøgte beløb er vedlagt som bilag. Tilskud til lærer- og lederløn samt tilskud til debatskabende aktiviteter (10 % af tilskud til løn) fordeles af den budgetterede tilskudsramme til lærer- og lederløn, på grundlag af afregningen for det seneste afsluttede kalenderår, hvilket vil sige 2011 i forhold til tilskuddene for Oversigt over foreningernes forbrug i 2011 dateret 29. november 2012 er vedlagt som bilag. Oversigten viser, at foreningerne samlet set har brugt kr. mindre end den samlede bevilling på kr. Oversigt dateret 6. december 2012 over foreningernes ansøgninger for 2013 om tilskud til lærer- og lederløn samt lokaletilskud er vedlagt til orientering. Forslag til fordeling af tilskud til foreningerne i 2013 udleveres på mødet. I 2012 fik 16 foreninger bevilget tilskud. I mellemtiden er én forening nedlagt, og én ny kommet til. Den nye forening er "Juniorstrygerne", der fra 1. januar 2013 vil tilbyde strygerundervisning for børn og forældre sammen. Dette tilbud vil i 1. halvdel af 2013 foregå i lokaler på Lyngby Private Skole, uden udgifter for Lyngby-Taarbæk Kommune. Tilskud til foreningen kan ydes fra rammen til tilskud til lærer- og lederløn, men folkeoplysningsudvalget kan også vælge, at bevilge et tilskud fra Start- og udviklingspuljen som et tilskud til opstart af en ny forening. Status på økonomien på folkeoplysningsområdet i 2012 viser, at der samlet set forventes et merforbrug ved årets udgang på folkeoplysningsområdets samlede ramme på ca kr. Det forventes, at ca kr. af det samlede forbrug omhandler merforbrug på posterne, der vedrører den folkeoplysende voksenundervisning lærer- og lederlønstilskud, mellemkommunale refusioner og PEA-tilskud (nedsat deltagerbetaling for pensionister, efterlønsmodtagere og arbejdsledige). Hvis merforbruget bliver en realitet, vil det blive overført til budget 2013, hvilket reducerer det budgettet for Derudover er posterne til mellemkommunale refusioner og PEA-tilskud i forhold til det forventede forbrug i 2012 underbudgetteret i 2013.

6 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.6 Ovennævnte bevirker, at det beløb, der kan fordeles mellem foreningerne til lærerog lederlønstilskud ikke er fastlagt for Derfor foreslår forvaltningen, at der tages højde for de nævnte usikkerheder således, at der i første omgang gives en bevilling for det første halve år af Det forventes, at budgettet til lærer- og lederlønstilskud er på plads ultimo april Forvaltningen foreslår, at der fordeles kr. mellem foreningerne til lærerog lederlønstilskud for perioden 1. januar 30. juni 2013, og at der fordeles kr. i lokaletilskud for hele 2013, jf. skema af 12. december Den endelige budgetfordeling fastlægges ligeså snart det endelige regnskab kendes. Økonomiske konsekvenser Ingen, da fordelingen sker inden for det allerede afsatte budget. Beslutningskompetence Folkeoplysningsudvalget. Indstilling Forvaltningen indstiller forslag til fordeling af lærerløns- og lederlønstilskud samt lokaletilskud til den folkeoplysende voksenundervisning for 2013 til godkendelse. Folkeoplysningsudvalget den 12. december 2012: Ny sagsfremstilling med bilag blev uddelt på mødet. Godkendt, at der fordeles kr. i lærer- og lederløntilskud for 1. halvår. Juniorstrygerne i Lyngby tildeles kr. og restbeløbet fordes forholdsmæssigt mellem de øvrige foreninger. Der fordeles kr. i lokaletilskud for hele 2013 som foreslået. Henrik Brade Johansen (B) og Anni Frisk Carlsen var fraværende.

7 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.7 Ansøgning fra Start- og udviklingspuljen om opstartstilskud til aftenskolen Juniorstrygerne. 4 Sagsfremstilling Folkeoplysningsudvalget blev på mødet den 30. oktober 2012 orienteret om, at forvaltningen har godkendt foreningen Juniorstrygerne som forening, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning - en aftenskole, i henhold til folkeoplysningsloven. Foreningen starter strygerundervisning for børn og forældre sammen i januar 2013, og har i den forbindelse ansøgt om kr. til indkøb af diverse materialer som f.eks. nodestativer. Ansøgning af 27. september 2012 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Puljens budget for 2012 inklusiv overførsel af tidligere bevillinger og mindreforbrug for 2011 er i alt på kr. Heraf er der bevilget kr. og der er et restbeløb på kr. Oversigt over Start- og udviklingspuljen dateret 6. december 2012 er vedlagt som bilag. Beslutningskompetence Folkeoplysningsudvalget. Indstilling Forvaltningen foreslår, at der bevilges kr. fra Start- og udviklingspuljen til indkøb af diverse materialer. Folkeoplysningsudvalget den 12. december 2012: Godkendt. Lisbeth Blomgren, Henrik Brade Johansen (B) og Anni Frisk Carlsen var fraværende.

8 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.8 Strategi for Frivillighed og Medborgerskab Sagsfremstilling Økonomiudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune besluttede den 25. oktober at sende forslag til Strategi for frivillighed og medborgerskab i høring i fagudvalg og hos foreninger og interessenter. Udkast til Frivillighedsstrategien vedlægges. Frivillighedsstrategien fastlægger Lyngby-Taarbæk Kommunes vision for det frivillige arbejde i de kommende år: Lyngby-Taarbæk Kommune har en synlig og anerkendende kultur for at tage imod frivilliges ressourcer som aktive bidrag til værdiskabelsen i lokalsamfundet og til egen glæde. Strategien sætter fokus på fire temaer: 1. Mere frivillighed og medborgerskab 2. Samarbejde på tværs af frivilligområdet 3. Samarbejde mellem kommunale institutioner og frivillige 4. Kommunal støtte til frivillige Forslaget til frivillighedsstrategien er udarbejdet i et såkaldt 17,4 udvalg med repræsentanter fra de frivillige organisationer og fra kommunalbestyrelsen. Høringssvar skal senest den 19. december 2012 sendes til Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Sundhed og Kultur, Toftebæksvej 12, 2800 Kgs. Lyngby eller til sundhedkultur@ltk.dk. Frivillighedsstrategien og høringssvarene drøftes i Lyngby-Taarbæk Kommunes politiske fagudvalg i januar Strategien forventes endeligt godkendt primo Økonomiske konsekvenser Strategien implementeres inden for den økonomiske ramme. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen Indstilling Forvaltningen foreslår, at Folkeoplysningsudvalget drøfter og eventuelt afgiver høringssvar vedr. Strategi for frivillighed og medborgerskab Folkeoplysningsudvalget den 12. december 2012:

9 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.9 Udvalget udtrykte tilfredshed med processen og produktet, og at strategien skal samtænkes med folkeoplysningspolitikken. Lisbeth Blomgren, Henrik Brade Johansen og Anni Frisk Carlsen var fraværende.

10 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.10 Folkeoplysningspolitik. 6 Sagsfremstilling Folkeoplysningsudvalget indstillede den 30. oktober 2012 et forslag til kommunens folkeoplysningspolitik til politisk godkendelse. Kultur- og Fritidsudvalget fulgte på deres møde den 15. november 2012 Folkeoplysningsudvalgets indstilling og anbefalede Kommunalbestyrelsen at godkende forslaget. Udvalget havde ikke yderligere kommentarer til politikken. Politikken blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 29. november Den godkendte folkeoplysningspolitik vedlægges som bilag. Implementeringen af folkeoplysningspolitikken samtænkes med implementering af Frivillighedsstrategien i løbet af foråret Økonomiske konsekvenser Ingen, da opgaven løses inden for de allerede afsatte rammer. Beslutningskompetence Folkeoplysningsudvalget Indstilling Forvaltningen indstiller punktet til orientering. Folkeoplysningsudvalget den 12. december 2012: Taget til efterretning Lisbeth Blomgren, Henrik Brade Johansen (B) og Anni Frisk Carlsen var fraværende.

11 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.11 Mødeplan og temaer for Folkeoplysningsudvalget i Sagsfremstilling Forvaltningen foreslår nedennævnte mødeplan for 2013: Mandag den 28. januar Tirsdag den 30. april Tirsdag den 18. juni Tirsdag den 3. september Tirsdag den 29. oktober Tirsdag den 10. december Møderne afholdes i tidsrummet kl medmindre andet aftales. Temamøder i Folkeoplysningsudvalget På udvalgets møde den 30. oktober drøftedes emner for temaer i Udvalget foreslog, at der i løbet af 2013 afholdes et temamøde, hvor emnet er kommunens Frivilligstrategi, Kulturstrategi, Sundhedsstrategi og Folkeoplysningspolitik og hvordan man i Folkeoplysningsudvalget kan arbejde med strategierne. Temamødet foreslås afholdt på en af ovennævnte datoer, hvilken aftales på et af de første møder i Desuden blev temaet inklusion af børn med særlige behov i foreningerne foreslået som et emne. Det er allerede aftalt i Folkeoplysningsudvalget, at der skal afholdes et temamøde med dette emne for alle foreninger m.fl., jf. beslutning om netværksmøder mellem foreninger, boligselskaber, skoler/sfo og Klub Lyngby på udvalgets dagsorden den 18. juni Mødet afholdes onsdag den 30. januar 2013 kl i Virumhallernes mødelokaler, og Folkeoplysningsudvalget inviteres til mødet. Økonomiske konsekvenser Ingen, da opgaven løses inden for de allerede afsatte rammer. Beslutningskompetence Folkeoplysningsudvalget Indstilling

12 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.12 Forvaltningen indstiller mødeplanen til godkendelse. Folkeoplysningsudvalget den 12. december 2012:G Godkendt Lisbeth Blomgren, Henrik Brade Johansen og Anni Frisk Carlsen var fraværende.

13 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.13 Principper for godkendelse af foreninger i henhold til folkeoplysningsloven. 8 I 2009 blev forvaltningen opmærksom på, at ikke alle foreninger levede op til kravet om demokrati i foreningen, som er et krav i Folkeoplysningsloven, hvilket betød at de ikke var berettigede til at låne kommunale lokaler vederlagsfrit, samt modtage tilskud af kommunen. Problematikken blev forelagt Folkeoplysningsudvalget på mødet d. 28 april 2009, hvor det blev besluttet at en forening skal leve op til kravene i folkeoplysningsloven for fortsat at være godkendt som frivillig folkeoplysende forening Som konsekvens heraf foretog forvaltningen en administrativ stramning på lån af lokaler, som betød at en forening skulle være godkendt under Folkeoplysningsloven for at få stillet kommunale lokaler vederlagsfrit til rådighed. Ikke-godkendte foreninger kan i dag låne lokaler til en speciel foreningstakst. Stramningen har medført, at forvaltningen de senere år har modtaget flere og flere ansøgning om at blive godkendt som forening under folkeoplysningslovens bestemmelser. Størstedelen af disse ansøgninger er affødt af en interesse om at få stillet kommunes lokaler til rådighed vederlagsfrit. I forbindelse med den øgede interesse i at blive godkendt som frivillige folkeoplysende forening, har forvaltningen observeret, at der ofte opstår spørgsmål omkring hvornår en forening er hjemmehørende. Forvaltningen ønsker derfor Folkeoplysningsudvalgets tilkendegivelse af, hvordan forvaltningen bør forvalte spørgsmålet om, hvornår en forening opfylder kravet om at være hjemmehørende i Lyngby-Taarbæk kommune. Hvornår er en forening hjemmehørende? I forbindelse med behandlingen af nogle konkrete ansøgninger fra forskellige typer af foreninger, der ønsker at blive godkendt i henhold til bestemmelserne i Folkeoplysningsloven, er forvaltningen stødt på et par spørgsmål om, hvilke principper og parametre der bør lægges til grund for vurderingen af, om foreninger kan godkendes med udgangspunkt i, hvorvidt de er hjemmehørende i kommune. Ifølge Folkeoplysningsloven 4, stk. 3, punkt 7 skal en en folkeoplysende forening ( ) være hjemmehørende i tilskuds kommunen og i Kommunernes Landsforenings bemærkninger til lovteksten står at, Kommunalbestyrelsen afgør ud fra en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, om foreningen har en sådan tilknytning til kommunen, at den opfylder kravet om at være hjemmehørende

14 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.14 dér. I vurderingen af hvornår en forening er hjemmehørende i Lyngby-Taarbæk Kommune, ses der i dag på: 1. Hvor bestyrelsesmedlemmerne på godkendelsesøjeblikket har bopæl 2. Medlemssammensætningen 3. Beliggenhed og/eller eksistensen af facilitet, hvor aktiviteten udføres Bestyrelsesmedlemmernes bopæl og medlemssammensætning Forvaltningen har pt. fire ansøgninger, hvor der i større eller mindre grad kan stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt foreningen har den lokale forankring, der skal til for at være hjemmehørende i kommunen. De fire eksempler er nærmere beskrevet i notatet af 27. november 2012 "Principper for godkendelse af foreninger", der er vedlagt som bilag. Vurderes foreningen ikke at være tilstrækkeligt lokalt forankret i relation til bestyrelsesmedlemmernes bopæl og medlemssammensætningen, er det i en af nabokommunerne muligt at opnå en midlertidig foreningsgodkendelse på et år, så foreningen har mulighed for at skabe den lokale forankring, der skal til for at den kan godkendes som værende hjemmehørende i kommunen. Dette gøres, hvis aktiviteten vurderes at kunne løfte kommunens foreningsliv. Spørgsmålet er, om dette er en praksis forvaltningen skal gøre brug af i fremtiden, for at give foreninger, som efter nuværende praksis ville få afslag, en chance for at etablere sig i kommunen. Medlemssammensætningen har også stor relevans for medlemstilskuddet til børneog ungdomsforeninger, hvor tilskuddet reguleres i henhold til fordelingen af indenbys og udenbys medlemmer. Beliggenhed og/eller eksistensen af facilitet, hvor aktiviteten udføres Det opleves også fra tid til anden, at en ansøger har en hovedaktivitet, der kræver en speciel facilitet som kommunen ikke har og som det heller ikke er muligt at tilvejebringe. Det er i henhold til folkeoplysningsloven ikke muligt at give afslag på en godkendelse, grundet manglende facilitet til hovedaktiviteten, men det er i følge KL muligt at godkende en forening med det forbehold, at vi ikke kan og ikke har mulighed for i fremtiden at tilvejebringe den nødvendige facilitet. At man vælger, at godkende på dette grundlag gør, at foreningen efter en godkendelse ikke blot kan stille krav om at kommunen tilvejebringer den nødvendige facilitet. Konsekvensen heraf er, at vi vil have enkelte foreninger, det ikke har mulighed for at praktisere hovedaktiviteten i kommunen, og derfor enten må nøjes med at praktisere biaktiviteter eller finde egnet facilitet i en anden kommune. Det vil på sigt kunne påvirke medlemssammensætningen i foreningen, som det er beskrevet for en given forening i notatet "Principper for godkendelse af foreninger". I lyset heraf rejser der sig to spørgsmål: 1. skal kommunen godkende foreninger, men som betingelse for godkendelse

15 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.15 præcisere, at vi ikke kan eller vil tilvejebringe den nødvendige facilitet? 2. skal det i fremtiden være muligt at fratage en forening sin godkendelse, såfremt hovedaktiviteten dyrkes i en anden kommune, og hvor medlemssammensætning som konsekvens heraf ikke længere er forankret i kommunen? Til den fremtidige sagsbehandling af ansøgninger om at blive godkendt som forening, ønsker forvaltningen derfor at Folkeoplysningsudvalget drøfter, hvilke principper og parametre, der skal lægges til grund for, at en forening er hjemmehørende i Lyngby-Taarbæk kommune. Procedure for godkendelse af frivillige folkeoplysende foreninger Når forvaltningen modtager en ansøgning om at blive godkendt som frivillige folkeoplysende forening, vurderer forvaltningen om vedtægterne, herunder foreningens formål, opfylder bestemmelserne i Folkeoplysningsloven. Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt den ansøgende forening lever op til loven, går forvaltningen i dialog med ansøgeren omkring de punkter, der ikke opfylder lovens krav. Denne dialog ender som oftest med at både ansøger og forvaltningen bliver enige om, at foreningen ikke er en frivillig folkeoplysende forening. Det skal bemærkes af forvaltningen med den nuværende procedure først godkender en forening når vedtægterne lever op til bestemmelserne i folkeoplysningsloven og når bestyrelsen til den nye forening er lokalt forankret, og valgt på en generalforsamling. Forvaltningen har dog i dag ikke et krav om, hvor stor en procentdel af bestyrelsen, der skal bo i kommunen. Forvaltningen ønsker i fremtiden i højere grad at kunne vurdere en godkendelse af en ny forening ud fra antallet at bestyrelsesmedlemmer, som på godkendelsesøjeblikket har bopæl i kommunen. Helt præcist foreslår Forvaltningen, at for at en ny forening i fremtiden kan godkendes skal minimum 50% af bestyrelsen have bopæl i kommunen. Godkendte foreningers vedtægter, bliver efterfølgende fremlagt Folkeoplysningsudvalget til orientering. Økonomiske konsekvenser Ingen, da opgaven løses inden for de allerede afsatte rammer. Beslutningskompetence Folkeoplysningsudvalget Indstilling Forvaltningen foreslår, at Folkeoplysningsudvalget godkender, 1. at forvaltningen fremover, ved en godkendelse af ny forening kan stille krav til at minimum 50% af bestyrelsens medlemmer er bosat i kommunen. 2. at forvaltningen fremover kan give en forening en midlertidig godkendelse på et

16 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s år til at skabe en lokal forankring, hvis aktiviteten vurderes at kunne løfte kommunens foreningsliv at det ved en godkendelse af en forening, hvor kommunen ikke kan stille den nødvendige facilitet til rådighed, kan præciseres i godkendelsen at kommunen ikke kan eller har planer om at tilvejebringe den nødvendige facilitet at forvaltningen kan annullere en godkendelse når en forenings hovedaktivitet ikke længere dyrkes inden for kommunegrænsen Folkeoplysningsudvalget den 12. december 2012: 1, 2, 3 og 4 godkendt. Lisbeth Blomgren, Henrik Brade Johansen og Anni Frisk Carlsen var fraværende.

17 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.17 Sager til orientering december Sagsfremstilling 1. Prisoverrækkelse 2013 Overrækkelse af Amatørmusikprisen, Idrætsleder- og Ungdomslederprisen finder sted torsdag den 14. marts 2013 kl i Lyngbyhallen. Arrangementet består af uddeling af de tre priser, uddeling af erindringsgaver til idrætsudøvere, blandet med underholdende indslag fra foreningslivet. Arrangementet afsluttes med buffet for alle deltagerne. Indstilling af kandidater til priserne kommer primært fra foreningerne, Musikskolen og overbygningsensemblerne. Forvaltningen udarbejder prioriterede oversigter over kandidaterne og indstiller én kandidat i hver kategori til Kultur- og Fritidsudvalget, der tager den endelige beslutning den 17. januar Lokalefordeling for sæsonen 2013/2014 Notat af 19. november 2012 om proces og tidsplan er vedlagt som bilag. 3 Evaluering af sommerferieaktiviteter Evaluering af 15. oktober 2012 er vedlagt som bilag. 4 Ny chef for Lyngby-Taarbæk bibliotekerne Nuværende souschef og kulturchef Tine Vind i Center for Sundhed og Kultur bliver chef for Lyngby-Taarbæk bibliotekerne den 1. januar Centerchef for Sundhed og Kultur Charlotte Bidsted varetager ledelsen af bl.a. idræts-, fritids- og folkeoplysningsområdet. 5 Godkendelse af nye foreninger i henhold til kravene i folkeoplysningsloven Sorgenfri Bridgeklub Vedtægter godkendt på stiftende generalforsamling den 27. november 2012 og ansøgningsskema er vedlagt som bilag. Foreningens formål er primært at dygtiggøre medlemmerne i bridge og

18 Åbent punkt Folkeoplysningsudvalget den , s.18 udbrede kendskabet hertil. Foreningen er godkendt som frivillig folkeoplysende forening efter folkeoplysningslovens 4, stk. 2, og vil i det nye år låne caféen i Lundtoftehallen til den ugentlige mødedag. 6 Snitflader mellem Center for Arealer og Ejendomme og Center for Sundhed og Kultur På udvalgets møde den 30. oktober 2012 blev forvaltningen bedt om at udarbejde et notat om snitfladerne mellem de to ovennævnte centre i forhold til foreningerne indenfor folkeoplysningsområdet og den nye administrative organisation. Notatet vil blive fremlagt på næste møde. Økonomiske konsekvenser Ingen, da opgaven løses inden for de allerede afsatte rammer. Beslutningskompetence Folkeoplysningsudvalget. Indstilling Forvaltningen indstiller punktet til orientering. Folkeoplysningsudvalget den 12. december 2012: Taget til efterretning. Lisbeth Blomgren, Henrik Brade Johansen og Anni Frisk Carlsen var fraværende.

19 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Sundhed og Kultur Journalnr. : Dato... : Skrevet af : tss /3002 N O T A T om Budget for aktivitetsområde folkeoplysning Kommunalbestyrelsen vedtog at udmønte en besparelse fra og med budget 2012 ved at nedsætte deltagerbetaling til Pensionister, Efterlønsmodtagere og Arbejdslediges (PEA-tilskud) deltagelse i folkeoplysende voksenundervisning på kr. og en rammebesparelse på i alt Besparelserne blev udmøntet som vist i nedenstående tabel. Konto Besparelse 2012 Folkeoplysende voksenundervisning tilskud lærerløn Mellemkommunal refusion - folkeoplysende voksenundervisning PEA-tilskud folkeoplysende voksenundervisning Børne- og ungdomsforeninger Lyngby-Ordningen 0 Idrætsforeninger Lyngby-Ordningen Lokaletilskud folkeoplysende voksenundervisning Lokaletilskud frivillige folkeoplysende foreninger 0 Start- og udviklingspuljen Tilskud til forbedringer og anskaffelser af hytter og huse 0 Foreningstilskud til foreningsejede ejendomme mv. 0 I alt Reduktionerne (besparelserne) har således også virkning i 2013 og de efterfølgende år. Kommunalbestyrelsen besluttede i 2008 at indefryse en del af mindreforbruget på folkeoplysningsmidlerne fra regnskabsår 2007 og vente med at overføre mindreforbruget i etaper i årene 2010, 2011 og 2012, i stedet for at overføre mindreforbruget til budget Det oprindelige budget for 2012 var på i alt kr. Men budgettet blev på grund af tilskrivning af den sidste andel af indefrysningen af mindreforbruget i 2007 forhøjet med i alt kr. Det betød, at det korrigerede budget for 2012 var kr. Selvom der ikke er vedtaget besparelser for budget 2013, så har ovennævnte udmøntning af besparelsen i 2012 med i alt kr. medført, at budgettet for Start- og udviklingspuljen i 2013 er på kr. Det betyder, at Folkeoplysningsudvalget skal tage beslutning om en omfordeling af budgetposterne således, at der er i 2013 fortsat er en Start- og udviklingspulje. Af Folkeoplysningslovens 6, stk. 3 fremgår det, at Kommunalbestyrelsen skal afsætte en beløbsramme til udviklingsarbejde inden for lovens område. Side 1 af 2

20 I Kommunens folkeoplysningspolitik, der blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 29. november 2012, omhandler tema 2 udvikling af foreningsliv og aktivitetstilbud til borgerne. Start- og udviklingspuljen skal være et af midlerne til at kunne opstarte nye initiativer og udvikle allerede igangsatte aktiviteter. Forvaltningen er blevet bedt om at lave et forslag til omfordeling af budget 2013 for folkeoplysningsområdet, hvor Start- og udviklingspuljen udgør kr. Tine Sørensen Side 2 af 2

21

22

23 27. september 2012 Til Folkeoplysningsudvalget i Lyngby Tårbæk Kommune. Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen. Juniorstrygerne i Lyngby er en nystartet forening, der med udgangspunkt i den ungarske pædagogiske Zoltan Kodalys pædagogiske teori vil arrangere strygerundervisning for forældre med deres børn. Ideen er, at begynde undervisningen når børnene har den rette motoriske og mentale udvikling i 6-7 års alderen, men at målrette undervisningen forældrene, således at de gennem viden og indsigt i en række værktøjer bliver i stand til at hjælpe deres børn. Undervisningen etableres fra start med undervisning i cello og violin. I fremtiden er det tanken, at videreudvikle med kontrabas og viola, så hele strygerfamilien er repræsenteret, og man evt. kunne danne et strygeorkester. Undervisningen omfatter nodelære, rytmelære, og nodetegning med store noder i forskellige farver, som hver har deres betydning. Til etablering af undervisningen søger foreningen støtte til indkøb af 10 pladenodestativer, som kan fungere såvel som nodestativ, som tegneplade. K&M model "School Orchestra" à 375kr. i alt 3.750kr Herudover søger foreningen støtte til et videokamera, som kan lagre video fra undervisningssituationen på ram-kort. Ideen er, at eleverne medbringer eget ram-kort og herefter kan optage hensigtsmæssige dele af undervisningen for at styrke hukommelsen eller til nærmere studium hjemme. Pris 6.000kr. Samlet pris for de to poster 9.750kr. På Juniorstrygerne i Lyngbys vegne Statsprøvet musikpædagog, Henrik Tom-Petersen. Tom-p@live.dk / tlf

24

25 Strategi for frivillighed og medborgerskab

26 Indhold Forord 3 Indledning 4 Udfordringer 6 Vision 8 Tema 1 Mere frivillighed og medborgerskab 12 Tema 2 Samarbejde på tværs af frivilligområdet 14 Tema 3 Samarbejde mellem kommunale institutioner og frivillige 16 Tema 4 Kommunal støtte til frivillige 18 Fra strategi til handling 19 2

27 Forord Det er med stor glæde, at Kommunalbestyrelsen kan præsentere Lyngby- Taarbæk Kommunes nye Strategi for frivillighed og medborgerskab. Det er den første strategi kommunen har udarbejdet for frivillighed og medborgerskab på tværs af sektorområder og på tværs af frivillighed i og uden for kommunen. Kommunalbestyrelsen besluttede i oktober 2012, at der skulle udarbejdes en ny strategi for frivillighed og medborgerskab, og der blev nedsat et 17.4-udvalg til at løse opgaven. Udvalget bestod af poli- tikere og repræsentanter for de frivillige, og der blev tilknyttet en følgegruppe med 10 frivillige fra forskellige foreninger og projekter. Strategien er udarbejdet af 17.4-udvalget i tæt dialog med følgegruppen og på baggrund af input fra to borgermøder. Målgruppen for strategien er både aktører på frivilligområdet og alle andre borgere i kommunen. Det vil sige frivillige i de eksisterende foreninger, pårørende, selvorganiserede frivillige, studerende, seniorer og øvrige borgere. Vi værdsætter den store frivillige indsats, som allerede bliver gjort, og vi ønsker fremover et øget samarbejde med frivillige omkring udførelse og udvikling af de kommunale velfærdsopgaver. Det er vores intention, at strategien skal være med til at styrke frivillighed og medborgerskab nede fra, hvor borgernes initiativer og motivation er den vigtigste drivkraft. Søren P. Rasmussen Borgmester Kommunalbestyrelsen har som ambition, at strategien bliver et afsæt for, at vi i Lyngby-Taarbæk Kommune kan engagere civilsamfundet i løsningen af de velfærdsudfordringer, vi står over for. 3

28 Indledning Aktive og engagerede borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune værdsætter de mange aktive og engagerede borgere, der tager initiativ og udviser medborgerskab og på den måde skaber livsværdi og bidrager til fællesskabet. Der er i dag en mangfoldighed af frivillige initiativer og aktiviteter i Lyngby-Taarbæk Kommune. Frivilligheden udleves inden for både de sociale foreninger, idrætsforeninger, børne- og ungdomsforeninger, kulturelle foreninger og gennem selvorganiseret frivillighed. Den frivillige indsats foregår både i og uden for kommunalt regi i børnehuse, skoler, ældrecentre, på biblioteket, i boligforeninger, patientforeninger og så videre. Byen er et knudepunkt for uddannelse, handel og videnbaserede virksomhed med mange ressourcestærke engagerede borgere. Derfor har vi har et stærkt fundament for, at kommunen i samarbejde med frivillige kan udvikle den fremtidige velfærd og borgerdrevne aktiviteter gennem nye samarbejdsformer. Det er kommunens ambition fortsat at støtte og motivere endnu flere borgere til at samarbejde på kryds og tværs om aktiviteter og tilbud både på egen hånd og i samspil med kommunale institutioner. Frivillighed kan ikke bestilles Den frivillige indsats udvikles i fællesskaber med afsæt i den enkeltes motivation, og frivillighed kan ikke beordres eller bestilles af kommunen. Frivillige kan være motiveret af selve aktiviteten fx som fodboldtræner, af socialt engagement eller af det at gøre en forskel. Frivillighed er kendetegnet ved, at den frivillige oplever glæden ved at gøre en forskel, indgå i fællesskaber, have medindflydelse og opleve personlig udvikling. 4 Gennem det frivillige arbejde skabes der flere aktiviteter og tilbud til borgerne, og sammenhængskraften i samfundet styrkes. Kommunens rolle i forhold til frivillighed er at hjælpe til med at gøre det lettere at blive og være frivillig, udbrede viden om frivillighed, sikre dialog mellem frivillige, og at indgå i ligeværdige samarbejdsrelationer med de frivillige. Philip Buenaventura, 11-årig assistenttræner i fodboldklubben B82: Det er sjovt at glæde andre og børnene har det sjovt og lærer at spille fodbold.

29 I Lyngby-Taarbæk Kommune forstår vi frivillighed som aktiviteter, der bliver udført af personer af egen drift. Det vil sige, at de uden pålæg eller ydre tvang beslutter sig for at yde en frivillig, ulønnet indsats. Indsatsen eller det frivillige arbejde kan udføres af enkeltpersoner, af foreninger eller af private virksomheder mv. FRIVILLIGHED Medborgerskab og aktive borgere Medborgerskab handler om at tage del i samfundet. Det handler om at kende sine rettigheder, respektere andres og tage medansvar for og bidrage til det fællesskab, man er en del af. Aktive borgere er rygraden i velfærdsstaten. Borgerens eget ansvar skal derfor understreges og tænkes ind i den måde, vi leverer og udvikler velfærd på, da den offentlige sektor ikke alene kan levere løsninger på alle borgerens behov. Civilsamfund bruges som en fælles betegnelse for de aktører og grupperinger, som eksisterer imellem og uafhængigt af privatsfæren, erhvervslivet og det offentlige. Civilsamfundet er vanskeligt at afgrænse, og ofte går aktiviteterne på tværs af de forskellige områder. Civilsamfundet er fx foreninger, netværk, fodboldklubber og aktive medborgere i boligområder og frivillige i organisationer. CIVILSAMFUND 5

30 Udfordringer Globaliseringen har skabt en konkurrencesituation, hvor vores forestillinger om velfærdsstatens formål, opgaver og berettigelse har ændret sig. Det er blevet nødvendigt, at have fokus på, at der kræves noget af den enkelte, og at finde effektive måder at løse opgaverne på, så vi kan overleve i den globale konkurrence. Det kræver, at vi som samfund prioriterer og træffer etiske valg, når hensynet til at yde det bedste står over for hensynet til at yde det mest effektive. Vi skal sammen finde svar på dilemmaer som: Hvilke opgaver skal vi prioritere, at det offentlige skal løse, og hvordan kan civilsamfundet bidrage, og hvilke opgaver skal markedet løse? 6 Tre politiske udfordringer Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune har udpeget tre politiske nøgleudfordringer i arbejdet med at sikre en større inddragelse af civilsamfundet i kommunen. Udfordringerne er blevet identificeret på baggrund af kommunens erfaringer fra projektet Kommunen og Civilsamfundet og med afsæt i de velfærdsudfordringer, som kommunen forventer fremover. 1Hvordan styrker vi medborgerskab i Lyngby-Taarbæk Kommune? Lyngby-Taarbæk Kommune oplever ligesom andre danske kommuner et pres fra demografiudviklingen, stigende forventningskrav til velfærdsydelserne og et strammere økonomisk råderum. Derfor er der behov for, at vi i fællesskab træffer essentielle beslutninger om bærende værdier, og hvilke forventninger, vi bør have til hinanden i fremtidens velfærdssamfund. Velfærdsstatens udvikling er afhængig af, at vi finder nye løsninger, hvor borgerne er aktive og i centrum, når vi tænker, leverer

31 Morten Bøgelund, skoleleder på Engelsborgskolen: Forældre eller bedsteforældre hjælper fx med sociale og faglige projekter. Vi er ikke så interesserede i at have frivillige til at male og feje mv. Her møder vi en af grænsefladerne, som endnu ikke er gennemdrøftet. Frivilligt arbejde skal ikke overtage regulært arbejde. og udvikler velfærd. Det kræver, at vi engagerer civilsamfundet i endnu højere grad, så opgaver ikke fortsat flyder fra privatsfæren til det offentlige. Vi skal i fællesskab nytænke velfærdsydelserne med respekt for fagligheden og for de frivilliges motivation og ønsker. 2Frivillighed i periferien eller i kernen af kommunale opgaver? Kommunens opgaver er mangeartede og hører under forskellige lovgivninger. Derfor er det svært at fastlægge en entydig grænse for, hvor det frivillige arbejde stopper, og hvor det faglige arbejde tager over i forhold til de kommunale opgaver. 7 Det skal dog slås fast, at Lyngby- Taarbæk Kommune ønsker, at frivillige skal supplere de kommunale velfærdsydelser. Kommunen vil arbejde på at udvikle nye modeller for samarbejde, hvor frivillige borgere, foreninger, virksomheder og uddannelsesinstitutioner sammen kan finde innovative løsninger. Projektet Kommunen og Civilsamfundet viste, at ansvarsfordeling og inddragelsesgrad udvikles over tid via en løbende forventningsafstemning mellem frivillig og kommune. Derfor er der behov for rammer, der giver mulighed for at etablere en ligeværdig dialog og forventningsafstemning mellem den enkelte kommunale enhed, de frivillige og de faglige organisationer. 3Hvordan får vi flere frivillige initiativer? Der findes allerede mange frivillige blandt kommunens borgere, som gerne vil yde et stykke frivilligt arbejde til gavn for fællesskabet. Vi vil opfordre til mere frivillighed, og vi vil støtte de frivilliges motivation og virkelyst i og uden for kommunalt regi. I praksis betyder det, at alle borgere skal kunne drage nytte af kommunens tilbud om rådgivning til frivillige. Det gælder både den unge, der arbejder frivilligt som led i sin ungdomsuddannelse, den ældre veluddannede, som ønsker fortsat at bidrage, enkeltpersoner og organiserede frivillige i foreninger. Kommunen vil inddrage borgerne i brugerdrevne innovationsprocesser, hvor vi sammen finder velfærdsløsninger, som både involverer kommunale institutioner, frivillige og den enkelte bruger og borger. 7

32 Vision Det er kommunens vision, at Lyngby-Taarbæk Kommune har en synlig og anerkendende kultur for at tage imod frivilliges ressourcer som aktive bidrag til værdiskabelsen i lokalsamfundet og til egen glæde. Lyngby-Taarbæk Kommune finder det værdifuldt at: Borgere tager medansvar og bidrager til værdiskabelsen i lokalsamfundet og til egen glæde Frivillighed er en positiv kraft, der på forskellig vis knytter kontakter mellem mennesker, skaber netværk og værdi til fællesskabet Shorok Thani, frivillig Bydelsmor, projekt Bydelsmor Lyngby-Taarbæk Kommune: Mit arbejde som frivillig betyder rigtigt meget for mig, fordi jeg hjælper kvinderne til at hjælpe sig selv og deres familie og børn. CITAT BYDEL SMOR Det er sådan jeg bidrager til det danske samfund; Frivillighedsområdet i Lyngby-Taarbæk er kendetegnet ved åbenhed og engagement Samarbejder mellem kommunen og frivillige (enkeltperson eller foreninger) bygger på anerkendelse, tillid og respekt for hinandens opgaver og roller Frivillige er velkomne og indgår naturligt i den kommunale opgaveløsning, hvor samarbejdet løbende udvikles og de frivilliges indsats anerkendes som værdifulde bidrag. at hjælpe med at integrere udenlandske familier i samfundet. 8

33 Vision Det er kommunens vision, at Lyngby-Taarbæk Kommune har en synlig og anerkendende kultur for at tage imod frivilliges ressourcer som aktive bidrag til værdiskabelsen i lokalsamfundet og til egen glæde. 9

34 træner i fod Nikolaj Drivsholm, frivillig træner i fodboldklubben B82: Jeg håber mit frivillige arbejde vil give de drenge, jeg træner de samme positive oplevelser med sporten, som jeg selv havde, da jeg var mindre, og at det samtidig vil give dem mod på selv at træde til som frivillig, når de bliver ældre. Morten Frouvne Vincentz, frivillig i skolebestyrelse, Fuglsanggårdsskolen: Jeg tror ikke, jeg kan lade være. Altid har jeg haft en lyst til at bidrage eller deltage, der hvor jeg befandt mig. 10 Mette Møller Jensen, frivillig, Lyngby Frivillignet Ud over en personlig tilfredshed med at få en modtagelse af en elev, der råber af glæde Mette, vi fik 10 i fx tysk, så håber jeg at kunne bidrage dels med eksakt viden om fagene dansk, engelsk, tysk, fransk og samfundsforhold, dels med at skabe større forståelse mellem danskere og vore nye medborgere. Johannes Vedtofte, frivillig i Sorgenfrigaards Grundejerforening, Støtteforeningen Paradisets Venner m.fl.: Frivilligt arbejde er at tage medansvar for medmennesker. Du træffer et valg - et tilvalg - andre får glæde af din indsats og du møder og mærker stor glæde og taknemmelighed.

35 Værdier De bærende værdier for Lyngby-Taarbæk Kommunes støtte til og samarbejde med frivillige borgere og foreninger er: Anerkendelse Tillid Respekt Medansvar Glæde 11

36 Tema 1 Mere frivillighed og medborgerskab Mål Mere frivillighed - flere frivillige og nye former for frivillighed i Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune vil fremme frivillighed og medborgerskab, og involvere aktive borgere og frivillige i udvikling og nytænkning af de kommunale velfærdsopgaver. Vi vil arbejde for at gøre det frivillige arbejde mere synligt og anerkendt som væsentlige bidrag til fællesskabet. Samarbejde med frivillige og aktive borgere på alle kommunale institutioner Kommunen skal invitere frivillige og borgere til at samarbejde om udvikling af innovative løsninger på de fremtidige velfærdsudfordringer. Det sker ved at alle kommunale institutioner er åbne over for at sætte flere initiativer i gang, hvor frivillige tænkes ind. Der skal ske en løbende evaluering og erfaringsindsamling, som kommunen kan bruge som grundlag for at udvikle samarbejds- og partnerskabsmodeller med frivillige om tilbud på tværs af de kommunale områder. Kommunens borgere informeres om frivillighed Kommunale medarbejdere skal yde rådgivning, der understøtter og udvikler frivilliges initiativer og idéer, som kan gavne borgerne og fællesskabet i kommunen. Borgernes mulighed for at deltage i frivilligt arbejde skal tænkes ind i eksisterende informationsmateriale. Det kan fx ske via kommunens velkomstpakke til nytilflyttere, informationsmateriale til pårørende på kommunens institutioner, information til 65-årige seniorer, på kommunens hjemmeside og i samarbejde med den boligsociale indsats. 12

37 CITAT frivillig i projekt Ungementor Gitte Kiærulff, frivillig i projekt Ungementor Lyngby-Taarbæk Kommune: Jeg har valgt at være frivillig, da jeg har det ekstra overskud, det kræver at give til andre. Jeg håber, at jeg kan give nogle af mine erfaringer videre og hjælpe andre på vej. Nem adgang til information om frivillighed Det skal være nemt for borgerne at finde oplysninger om frivillighed i Lyngby- Taarbæk Kommune. Derfor etableres der én fælles indgang til frivilligt arbejde på Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmeside. Siden kan drives og vedligeholdes i samarbejde med frivillige. Fra hjemmesiden linkes der til Frivilligcenteret i Lyngby-Taarbæk Kommune, som er en vigtig indgang til oplysninger om frivilligt arbejde i kommunen. 13

38 Birgitte Pontoppidan, frivillig træner, Selvtræning din styrke: Mit arbejde som frivillig selvtræner er bare super godt. Det er en fantastisk glæde, når man får nogen på holdet til at prøve noget, CITAT frivillig træner som de slet ikke mente, de kunne klare, og så se dem lyse af glæde og stolthed. 14

39 Tema 2 Samarbejde på tværs af frivilligområdet Monica Munch, frivillig fra LyngbyGuiderne, Lyngby Lydavis, Lyngby Kunstforening m.fl.: Jeg har hele livet været frivillig. Derfor valgte jeg at udvide mine frivillige aktiviteter, da jeg i 2009 gik på folkepension. Mål Øget fokus på samarbejdsrelationer, koordination og netværk på tværs af frivillighedsområdet. Lyngby-Taarbæk Kommune vil styrke et koordineret samarbejde på tværs af hele frivilligområdet, hvor kommunen og frivillige har mulighed for at dele erfaringer og hjælpe hinanden med at skabe opmærksomhed omkring frivillige, og den værdi aktiviteterne tilfører borgerne. Herigennem kan der skabes innovative løsninger og nye samarbejdsformer. 15 Netværksdannelser på tværs af frivillighedsområdet og kommunen Kommunen sætter fokus på at etablere netværk i tæt samarbejde med Frivilligcenter Lyngby-Taarbæk. Netværkene skal være fora for idéer og udvikling af aktiviteter. Der skal samtidig afprøves forskellige former for elektronisk kommunikation, som understøtter videndeling blandt frivillige, og som kan sprede gode resultater og erfaringer. Dialogmøder Der afholdes som minimum et årligt dialogmøde mellem kommune, frivillige og interesserede borgere, hvor der drøftes udviklingsmuligheder på frivillighedsområdet samt potentialer og udfordringer i det eksisterende samarbejde.

40 Tema 3 Samarbejde mellem kommunale institutioner og frivillige Mål Åbne og samarbejdsparate kommunale institutioner i Lyngby-Taarbæk Kommune I Lyngby-Taarbæk Kommune supplerer de frivillige kommunens professionelle personale til gensidig glæde og gavn for brugere og borgere. Frivillige løser hovedsagligt opgaven som medmennesker, mens personalet primært løser opgaven som fagpersoner og myndighedspersoner. Kommunen er åben over for at udvikle samarbejdet med frivillige om nye opgaver eller forsøg med helt nye typer af frivillighed på de kommunale institutioner. Værktøjskasse til samarbejde mellem frivillige og kommunale institutioner Kommunen skal være åben over for samarbejde med frivillige gennem konkrete initiativer og projekter på de kommunale institutioner, hvor vi bygger videre på institutionernes mangeårige erfaringer, og har særligt fokus på at inddrage de pårørende. For at understøtte de kommunale institutioners samarbejde med frivillige udarbejdes en værktøjskasse med redskaber blandt andet til modtagelse, forventningsafstemning og samarbejde med frivillige samt svar på ofte stillede spørgsmål om frivilligt arbejde på kommunens institutioner. Forsøg med nye partnerskaber Kommunen vil åbne op for nye former for partnerskaber med frivillige foreninger og frivillige aktører, så vi sammen kan udvikle nye aktiviteter og tilbud. Frivillige skal i højere grad inviteres ind i planlægning af kommunale arrangementer, hvor frivillige kan bidrage med kultur- og idrætsoplevelser, viden og erfaringer til fælles gavn for kommune, deltagere og de frivillige selv. Winnie Sophia Nielsen, leder i Børnehuset Bulderby: Vi har haft frivillige, aktive forældre og forældreforeningen i gennem en lang årrække, og det vil vi også have om 10 år. Det er en del af institutionens identitet, kultur og tradition. 16

41 Åbne og rummelige kommunale institutioner Projektet Kommunen og Civilsamfundet viste, at samarbejdet med frivillige skal være solidt forankret på institutionen gennem en løbende dialog om rammerne for samarbejdet og med respekt for, at frivillige er frivillige, og at de er der af lyst. Dialogen bør tage afsæt i spørgsmål som: Hvad kan og må frivillige? og Hvor starter fagligheden? og medvirke til en anerkendelse af den frivillige indsats. I projektet Kommunen og Civilsamfundet blev følgende succesparametre for et vellykket samarbejde identificeret: Kvalificeret og engageret ledelse Klarhed omkring rammer, roller og ansvar Forankring af det frivillige arbejde. De frivillige skal være en del af hverdagen i den kommunale institution, men afskærmet for snærende strukturer og fortrolige oplysninger Synlighed, betydningen af samspillet skal synliggøres Bredde og mangfoldighed i den frivillige indsats fx køn, alder og opgaver. Den enkelte institution bør tænke samarbejdet med frivillige ind i deres overordnede værdier og strategier, og lade de frivilliges iagttagelser bidrage til faglig refleksion og kvalitetsudvikling på institutionen. 17

42 Tema 4 Kommunal støtte til frivillige Mål Kommunal støtte til den mangfoldige frivillighedskultur. Styrket praksis for samarbejde med frivillige Kommunens opgaver på frivillighedsområdet er samlet ét sted. Dermed er der skabt én indgang til kommunen for borgere og foreninger. Den fagspecifikke dialog mellem de frivillige og kommunen Borgere og foreninger skal opleve en enkel og gennemskuelig ansøgningsproces, og der skal afprøves forskellige modeller for en mere borgerdrevet tildeling af midler til aktiviteter og tilbud. Lyngby-Taarbæk Kommune vil støtte op om den eksisterende brede palet af frivillige initiativer og aktiviteter, og medvirke til at udvikle de frivilliges aktiviteter og kreativitet på de frivilliges egne præmisser. Udvikling af samarbejdet med Frivilligcenter Lyngby-Taarbæk Frivilligcenter Lyngby-Taarbæk er et centralt omdrejningspunkt i rekrutteringen af frivillige på hele frivillighedsområdet, og i at have det løbende overblik over frivillighed i Lyngby-Taarbæk Kommune. Derfor skal kommunen og Frivilligcentret samarbejde systematisk om at udvikle frivilligområdet. Peter Ortved Krølner, frivillig næstformand i fodboldklubben B82: Jeg håber og tror, at mit frivillige arbejde er med til at give børnene en mulighed for at spille fodbold i en lille klub, hvor det sociale og glæden ved at spille fodbold er i fokus. sker fortsat med den fagrelevante enhed i kommunen. Kommunen gennemgår ressourceanvendelsen på hele frivillighedsområdet, og vil benytte samarbejdsaftaler og partnerskaber mere strategisk i forhold til at fremme øget frivillighed. Samarbejdet med foreninger efter folkeoplysningsloven er ligeledes beskrevet i kommunens folkeoplysningspolitik. 18

43 Fra strategi til handling Strategien omfatter perioden 2012 til 2015 og har snitflader til kommunens kommende folkeoplysningspolitik, ældrestrategi og strategi for borgerinddragelse. Strategien er forankret i kommunens Center for Sundhed og Kultur, men den skal løftes på tværs af kommunens centre og institutioner. Den skal ud og drøftes blandt kommunens ansatte og sammen med frivillige. Samtidig skal der udarbejdes en plan, der sikrer, at strategien bliver omsat i handlinger. Planen vil blandt andet blive beskrevet og udmøntet i direktionens og de kommunale institutioners årlige virksomhedsplaner. Helt i tråd med strategiens fokus på dialog og samarbejde med frivillige, vil frivillige løbende blive inviteret ind i implementeringen af strategien. I 2015 gennemføres en evaluering af strategiens handlinger og aktiviteter. 19

44 Baggrund for Strategi for frivillighed og medborgerskab Lyngby-Taarbæk Kommune besluttede i 2008 at være med i et udviklingsprojekt om nye veje i inddragelsen af frivillige i den kommunale opgaveløsning i samarbejde med Lundgårdskonsulenterne og tre andre kommuner. Formålet med projektet var at få afprøvet nye måder for inddragelse af frivillige i kernen af den kommunale opgaveløsning. Projektet er afsluttet og evalueret i starten af Film om de lokale projekter kan ses her: link Lyngby-Taarbæk Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Toftebæksvej Kongens Lyngby Tlf info@ltk.dk I anledning af frivillighedsåret i 2011 og som opfølgning på Lundgårdprojektet blev der i august 2011 afholdt et seminar for Kommunalbestyrelse, forvaltning samt repræsentanter for frivillighedsområdet. På seminaret blev erfaringerne fra Lundgårdprojektet drøftet, og der blev set på muligheder og perspektiver for det frivillige arbejde i Lyngby-Taarbæk Kommune. Film fra seminaret kan ses her: link

45 Folke Oplysnings politik 1

46 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema 3 Samspil med øvrige politikområder 11 Tema 4 Afgrænsning til andre aktiviteter 12 Tema 5 Brugerinddragelse 14 2

47 Forord Det er med stor glæde, at jeg kan præsentere Lyngby-Taarbæk Kommunes nye folkeoplysningspolitik, som er målrettet den mangfoldige vifte af aktiviteter og tilbud, som findes inden for kultur-, idræts- og fritidsområdet samt det frivillige foreningsliv og voksenundervisningen. Formålet med politikken er at sætte rammer og mål for folkeoplysningen og den støtte, kommunen bidrager med i form af økonomiske tilskud og faciliteter. Det er vores ønske at sikre fremdrift og dynamik i folkeoplysningsarbejdet, hvor vi fortsat støtter et bredt og forskelligartet udbud af folkeoplysende tilbud for børn, unge og voksne borgere. I den sammenhæng er det vigtigt for os, at kommunen og folkeoplysningens aktører indgår i et ligeværdigt samarbejde om konkrete løsninger og i fællesskab fremmer aktivt medborgerskab. Baggrunden for politikken er, at Folketinget den 1. juni 2011 vedtog en ny folkeoplysningslov, som indebærer, at alle kommuner skal udarbejde en politik for den folkeoplysende virksomhed i kommunen. Lyngby-Taarbæk Kommunes folkeoplysningspolitik er baseret på lokale forhold og er blevet til på baggrund af dialog med de folkeoplysende foreninger og borgere med interesse for området. Der har været afholdt to borgermøder, hvor folkeoplysning og brugerinddragelse var på dagsordenen, og de folkeoplysende foreningers bidrag har været centrale i formuleringen af politikken. Det er vores ambition, at folkeoplysningspolitikken skal være med til at fastholde og udvikle Lyngby-Taarbæk Kommune som en attraktiv kommune, hvor der findes folkeoplysende tilbud af høj kvalitet, som skaber livsværdi for borgerne. Søren P. Rasmussen Borgmester 3

48 UDFORDRINGER Folkeoplysningens udfordringer Fleksibilitet og kommunikation Kapacitet og effektiv udnyttelse af lokaler og faciliteter Folkeoplysningsområdet står over for store udfordringer i de kommende år. Der bliver flere aktive ældre borgere, flere dyrker selvorganiseret idræt, de yngre generationer kommunikerer anderledes og efterspørger andre tilbud end de nuværende. Det stiller krav til udvikling, fleksibilitet og kommunikation på området. Synlighed De folkeoplysende foreninger er dygtige til at markedsføre sig i deres egne kredse, men det er en udfordring at nå ud til medier og borgere med tilbud om folkeoplysende aktiviteter. Lyngby-Taarbæk Kommune kan i højere grad medvirke til at sikre, at de folkeoplysende foreningers arrangementer får mere opmærksomhed. Lokaler og faciliteter har stor betydning for mange af de folkeoplysende foreninger, som ofte har ønsker til bedre stand, anderledes spredning og større antal. Det er en udfordring for Lyngby-Taarbæk Kommune, at imødekomme ønskerne, og kommunen arbejder løbende på at finde egnede lokaler og faciliteter. Samtidig er der fokus på at sikre en dialog om optimering af brugernes udnyttelse af eksisterende lokaler og faciliteter. 4

49 STYRKER Folkeoplysningens styrker Rigt foreningsliv og skønne naturområder Lyngby-Taarbæk Kommune har mange alsidige folkeoplysende tilbud og et rigt foreningsliv bestående af cirka 200 foreninger, som dækker aktiviteter fra kultur over viden til idræt. Mere end halvdelen af kommunen består af skønne naturområder, der giver gode muligheder for et aktivt fritidsliv for borgerne. Bredt samarbejde og partnerskaber Kompetencer, relationer og anerkendelse Borgerne oplever, at de får reelle kompetencer, relationer og anerkendelse i de folkeoplysende foreninger, og at de styrker fællesskab, identitet, demokrati og lokalt engagement. På den måde er foreningerne med til at ruste den enkelte borger til at møde egne udfordringer på en god måde. Folkeoplysningsområdet har mange berørings- og samarbejdsflader med en række af kommunens øvrige fagområder. Derfor er der mulighed for at kommunen og de folkeoplysende foreninger går sammen om at løse opgaver på de øvrige fagområder. 5

50 Vision Alle borgere skal have mulighed for at deltage i en mangfoldig vifte af folkeoplysende aktiviteter, hvor der er fokus på medborgerskab, brugerindflydelse og bæredygtighed, og det skal være attraktivt at være med i eksisterende eller skabe nye folkeoplysende foreninger. 6 6

51 Visioner og målsætninger Målsætninger Det folkeoplysende arbejde skal understøtte og fremme demokratidannelse, aktivt medborgerskab og sammenhængskraft i samfundet. Borgeren skal opleve fællesskab, engagement, glæde og livskvalitet, og det folkeoplysende arbejde skal være med til at fremme evnen og lysten hos den enkelte til at tage ansvar for eget liv. Det folkeoplysende arbejde skal være kendetegnet ved alsidighed, hvor der findes tilbud på mange interesseområder og på forskellige niveauer for borgere i alle aldre samt for borgere med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Den folkeoplysende virksomhed skal ske i et konstruktivt samarbejde mellem kommune, foreninger og selvorganiserede borgere baseret på åbenhed og dialog, som danner grobund for erfaringsudveksling og løsning af fælles udfordringer. Det er især godt for børn at være med i en forening, som kan bidrage til at påvirke barnets udviklng i en positiv retning og give andre impulser end forældrenes. Mange foreningsmedlemmer er i foreningslivet på baggrund af egne positive erfaringer herfra i deres opvækst. CITAT FR A BORGERMØDE 7

52 Tema 1 Rammer for folkeoplysning Lyngby-Taarbæk Kommune sikrer rammerne for aktiviteter under folkeoplysningsloven, hvilket omfatter lokaler og faciliteter, tilskuds- og støttemuligheder, samt vilkår og betingelser for at kunne agere effektivt som forening eller initiativtager i kommunen. Fleksibel og effektiv udnyttelse af faciliteterne Kommunen skal stille egnede faciliteter i lokalområdet til rådighed for de folkeoplysende foreninger og sikre, at de eksisterende faciliteter udnyttes bedst muligt. Det sker ved, at kommunen løbende justerer retningslinjerne for lokaleanvisning, som sikrer fordeling af egnede, ledige lokaler til de folkeoplysende foreninger og selvorganiserede borgere. De folkeoplysende foreninger informerer kommunen om ændrede og aflyste lokalereservationer og indgår i en løbende dialog med kommunen og lokalområdet om, hvordan faciliteterne kan udnyttes bedst muligt. Gennemskuelige tilskudsmuligheder Kommunen yder tilskud til de folkeoplysende foreninger efter kommunale retningslinjer i overensstemmelse med folkeoplysningsloven. Foreninger, der ansøger om økonomisk tilskud, skal opleve en enkel og gennemskuelig ansøgningsproces. Fremme kendskab og samarbejde Kommunen skal fremme et øget kendskab og samarbejde mellem de folkeoplysende foreninger, de selvorganiserede borgere og de kommunale institutioner og dermed forbedre mulighederne for at skabe synergi og variation i tilbuddene til borgerne. Samarbejde og tværgående brug af kompetencer og ressourcer skal være med til at skabe bedre tilbud, koordinere aktivi- 8

53 Foreningerne kan samarbejde f.eks. om fordeling af tider og udnyttelse af kommunale faciliteter. CITAT FR A BORGERMØDE Inddrag klubberne i lokaleløsning. Kommunen skal ikke løse opgaven alene. teter og markedsføre disse, og samlet set sikre bedre synlighed af de folkeoplysende tilbud. Kommunen vil udvikle en ny hjemmeside, som skal fremme dialog mellem og synliggørelse af de folkeoplysende foreninger. Netværk og erfaringsudveksling Kommunen vil i samarbejde med de folkeoplysende foreninger arbejde for at skabe gode rammer for etablering af netværk og konstruktiv erfaringsudveksling mellem de folkeoplysende foreninger, f.eks. gennem lokale netværksmøder, seminarer eller workshops. Foreningerne spiller i den sammenhæng en afgørende rolle i at motivere aktørerne på området til at deltage i disse arrangementer. 9

54 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper Foreningslivet udfordres og udvikles i dag i mange nye retninger. Der er behov for, at de folkeoplysende foreninger kan indgå i et aktivt samspil med hele civilsamfundet for at sikre en fortsat udvikling af nye initiativer og projekter, som kan bidrage til at styrke og forny folkeoplysningen. Varierede og mangfoldige folkeoplysningstilbud Kommunen vil sikre, at der fortsat afsættes en udviklingspulje til at understøtte det folkeoplysende udviklingsarbejde. Udviklingspuljen anvendes til at understøtte udvikling af varierede og mangfoldige folkeoplysende tilbud, hvor de folkeoplysende foreninger samarbejder med hinanden og med de selvorganiserede borgere om nye initiativer og aktiviteter. Kommunen vil løbende justere retningslinjerne for tildeling af midler fra Udviklingspuljen i dialog med de folkeoplysende foreninger. Kommunen vil i dialog med de folkeoplysende foreninger løbende justere retningslinjerne for ansøgning om og tildeling af midler fra Udviklingspuljen, som kan søges af både folkeoplysende foreninger og selvorganiserede grupper. Inddragelse af selvorganiserede borgere Kommunen vil informere, vejlede og støtte selvorganiserede borgere, som ønsker at udvikle og iværksætte nye initiativer og aktiviteter. De folkeoplysende foreninger kan bidrage ved at markedsføre deres eksisterende tilbud til de selvorganiserede borgere. Let adgang til at danne en folkeoplysende forening Kommunen vil informere tydeligere om, hvordan man danner en folkeoplysende forening og derved understøtte, at der opstår nye aktiviteter og foreninger. Det sker ved, at der bliver udarbejdet informationsmateriale, som kan lette dannelsen af nye folkeoplysende foreninger, og kommunen yder råd og vejledning til selvorganiserede grupper, som ønsker at etablere en forening. CITAT FR A BORGERMØDE Gå sammen om alle de små arrangementer f.eks. loppemarkeder og skab store, mere bæredygtige arrangementer. Når en forening er engageret, tiltrækker den folk. 10

55 11

56 12

57 Tema 3 Samspil med øvrige politikområder Folkeoplysningspolitikken indgår som en del af et samlet politisk hele i Lyngby-Taarbæk Kommune og sigter på en samling af eksisterende politiske visioner samt at skabe grundlag for brede samarbejder og partnerskaber. Folkeoplysende arbejde tænkes ind i andre politikområder Folkeoplysningen skal understøtte øvrige kommunale områder, således at alle politikker og strategier, hvor der er naturlige relationer, supplerer hinanden og sammen arbejder hen i mod at virkeliggøre kommunens visioner. Samarbejde og partnerskaber Kommunen vil understøtte meningsfulde samarbejder og partnerskaber på folkeoplysningsområdet både på tværs af foreningerne og mellem foreningerne og de kommunale institutioner. Samarbejdet skal bidrage til realiseringen af kommunens og foreningernes visioner og målsætninger på alle politikområder med tilknytning til folkeoplysningsområdet. Udbred de gode idéer F.eks. spejderne og Engelsborgskolen, Spejder for en dag og det boligsociale arbejde. CITAT FR A BORGERMØDE 13

58 Tema 4 Afgrænsning til andre aktiviteter Folkeoplysningsarbejdet grænser op til en række andre aktivitetsområder, herunder også kommercielle. Det er vigtigt at, udviklingen af foreningerne foregår på et demokratisk ikke profitbaseret grundlag med henblik på at styrke og udvikle de fællesskaber, som er foreningslivets kerneværdi. Forpligtende fællesskaber De folkeoplysende aktiviteter skal fortsat baseres på det frivillige og demokratisk opbyggede foreningsliv. Det betyder, at udviklingen af tidssvarende og aktuelle tilbud skal være baseret på forpligtende fællesskaber. Kommunes tilskud til de folkeoplysende foreninger er derfor afhængig af organisationsformen og ikke af aktiviteten. Almennyttige formål Kommunen vil sikre, at de kommunale tilskud alene går til almennyttige formål med folkeoplysende sigte. Samtidig skal de folkeoplysende foreninger sørge for, at deres vedtægter og andre formelle forhold lever op til bestemmelserne i folkeoplysningsloven, og de kan søge råd og vejledning hos kommunen, hvis de er i tvivl. CITAT FR A BORGERMØDE Det der gør det attraktivt at være aktiv i en forening er, at man føler sig velkommen i et fællesskab, at der er en god tone, og at det er et rart sted at være. 14

59 Tema 5 Brugerinddragelse Samarbejde og dialog mellem kommunen og foreningerne er grundlaget for at kunne sikre fremdrift og dynamik i folkeoplysningsarbejdet, og derfor skal brugerne sikres formel og reel brugerindflydelse. Det er kommunalbestyrelsens forpligtelse at sørge for, at der er et udvalg inden for den kommunale forvaltning med repræsentation fra de folkeoplysende foreninger. Bredt sammensat udvalg Kommunen skal sikre brugerinddragelse via et udvalg, som sammensættes bredt af repræsentanter for de folkeoplysende foreninger, det øvrige foreningsliv, herunder relaterede områder som kultur, handicap og integration, de selvorganiserede borgere samt medlemmer af Kommunalbestyrelsen. Udvalgets sammensætning og kompetence fastsættes i en vedtægt. Synligt og kompetent udvalg Udvalget skal være synligt og kompetent, og det kan udover den lovpligtige udtaleret også have kompetence på flere andre områder. Kommunen vil derfor delegere beslutningskompetence til udvalget for at sikre hurtighed og fleksibilitet i sagsbehandlingen. Kommunen yder administrativ bistand til udvalget og sikrer, at det bliver orienteret om ny lovgivning, relevante kommunale aktiviteter mv. Information om udvalgets virksomhed kommunikeres til alle borgere. Aktive og engagerede foreninger De folkeoplysende foreninger kan kvalificere deres bidrag til brugerinddragelsen ved at informere om rettigheder og muligheder for brugerindflydelse. 15

60 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Kultur Toftebæksvej Kongens Lyngby Tlf November 2012