DEN S T J E R JU E. April Årgang Nummer 4

Transkript

1 DEN S T J E R JU E Aprl Årgang Nummer 4

2 I enhver I Hans en Nummer DET INSPIRERENDE BUDSKAB Af Maron D. Hanks, assstent tl De Tolvs Råd DEN STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE af Krkens bestræbelser er formålet at bnde Guds børn tl Hans fællesskab og Hans Rge, at velsgne den enkelte med kundskab om sn oprndelse og arv, en fornemmelse af st formål og en plan tl at opfylde det, og en opfattelse af sne evge mulgheder. Det er at styrke Guds børn og gøre dem egnede tl at anvende de evge prncpper; at lære og at tjene, at udvkle sg og at gve. Det er at hjælpe ham tl at stå ansgt tl ansgt med øjeblkkets brændende, presserende problemer, taknemmelg for st forhold tl Gud og for det store under at være opmærksom på lvets rgholdghed; at holde Gud, som kræver og forventer noget vgtgt af ham, ære. Formålet med det hele er derfor kke at tælle fårene, men at gve dem føde, kke at få bygnnger eller enheder eller organsatoner eller statstkker tl at vokse, men at velsgne det enkelte Guds barn. V ved, at Krstus havde stor nteresse for alle menneskelge væsener, og stor kærlghed tl dem. Han omgkkes små børn, opsøgte synderen; Han opfordrede mænd tl at følge sg fra fskerbåden og fra dsken. Så meget var Han sg de enkelte bevdst mdt stor skare, at Han følte kvnden røre ved sn kappe. I en storslået lgnelse mndede Han om den uselvske hensynsfuldhed, som en foragtet samartaner vste et andet menneskelgt væsen, som trængte tl det. Han omfavnede de noghalvfems og gk ud for at søge efter det tabte får. Vort formål er at følge Ham. O Aprl Årgang Udgvet af 4 Den danske Msson af Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge Dalgas Boulevard København F. Telf. Fasan 9901 Postgro Paul L. Pehrson, mssonspræsdent, ansvarshavende redaktør INDHOLDSFORTEGNELSE Opstandelse og genoprettelse. Af N. Eldon Tanner 135 Glmt af Hmlen. Af Spencer W. Kmbal 137 I Prorterng. Af Wendell J. Ashton 142 Lvet er evgt. Af Ezra Taft Benson 144 Kng Follett Talen. Af Joseph Smth, Jr 149 Orden og fremgangsmåder 154 Mere end v forestller os. Af Maron D. Hanks 155 Spørgsmål og svar 1 57 Hus 160 Sagt og skrevet. Dr. Spencer J. Conde 165 Kærlghedens lvskraft. Af Mlton R. Hunter 166 Tolerance overfor det onde. Af M. Dallas Burnett 169 Endnu en chance. Af Joseph Tlton 1 70 Børnenes sder: Dynen. Af Mary Pratt Parrsh 49 Neph. Af Mabel Jones Gabbott 55 Markus's ven. Af Mary M. Cardon 59 På omslaget: Den opstandne Krst møde med Mara Magdalene vses på forsden. På bagsden er et fotograf af det, der kan være den grav, hvor Jesus blev begravet. Koordnator: Jørgen Ljungstrøm Den danske Stjerne udkommer den 1. hver måned. Abonnementsprsen (nkl. porto) er Danmark kr pr. halvår kr for et helt år, udlandet $ 4.00 for helt år. I løssalg kr. 3.- pr. nummer. Betalng ved check udstedt tl Den danske Stjerne, Prorvej 12, København F. eller gennem postgro tl Jesu Krst Krke af Sdste Dages Helge. (De nævnte prser er nklud. moms.) Tryk: Paul Gese KG, Offenbach/M., Deutschland Layout: PBO-Layout-Center, Frankfurt

3 menneskehedens Anden rådgver PRÆSIDENT N. ELDON TANNER Det Første Præsdentskab Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge. Opstandelse g genoprettelse Aprl er sandhed en hstorsk måned, hvor v mndes to af de vgtgste begvenheder hstore: Vor Herre og Frelser, Jesu Krst død og opstandelse, og genoprettelsen af Hans Krke og Rge på jorden dsse, de sdste dage. Krkens medlemmer tror også, at Krstus blev født den 6. aprl år 1 f.kr.' (Se L & P. 20:1) Når v tænker over vor Frelsers fødsel, død og opstandelse, er v klar over, at Således elskede Gud verden, at han gav sn Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, kke skal fortabes, men have evgt lv." (Johs. 3:16) Skønt Jesus led og blødte og døde på korset, medens Han dødsangst råbte tl sn Fader, og skønt Faderen led stor pne og sorg ved sn Søns ldelser under denne prøvelse, var det dog et sejrrgt øjeblk for dem og for enhver levende sjæl, som har lvsånde. Jeg er skker på, at v, med dgteren Charles H. Gabrel, føler trang tl at sge: O, se hvlken kærlghed, Jesus har vst tl mg, at han for mn frelse og salghed hengav sg, at lde og dø for en synder så arm som jeg. at gve mg bolg og tage mg hjem tl sg. Ja, ofte jeg tænker på vunderne hans kød, de smerter, han led for at frelse mn sjæl fra død. 135

4 overensstemmelse hvs os; stand O, hvor jeg vl stræbe altng at være god, ndtl hans nærhed jeg knæler for tronens fod." Sange, nr. 87 Jeg gad vde, om v ofte nok standser op for at tænke på dsse vgtge hændelser og fuldtud er klar over deres betydnng for os. Kan v overhovedet forestlle os en så stor, altomfattende kærlghed, som vor Frelser må have haft for at kunne tlbyde at lde for os alle, så v kunne blve sparet for dødsangsten ved personlg forsonng? V må forstå, at med Faderens lvs- og frelsesplan faldt Adam, for at mennesket kunne blve tl (Se 2. Neph 2:25), og ford faldet ndførte døden og graven, må der have været behov for en forsonng og en måde, hvorpå menneskeheden kunne befres fra dødens bånd. Dette var formålet med vor Herres korsfæstelse og opstandelse. På denne måde blver alle forløst fra graven, men Han ønsker, at v skal have endnu større velsgnelser. Frelse fra evg død er sandhed vdunderlg, men Han har tlbudt os en plan, hvorved v kan få ophøjelse og evgt lv, eller lv med Gud, vor evge Fader. Med dette formål for øje har Han genoprettet sn Krke, og det er den samme Krke Han organserede med sne apostle, for at alle, som vl kaldes hellge, kunne blve belært og nstrueret, og kunne omvende sg, blve døbt og modtage de frelsende ordnanser ved håndspålæggelse af mænd med myndghed. Dette kan almndelgvs kke forstås af verden. Hvor heldge er v kke, at v er medlemmer af Jesu Krst Krke, hvor v belæres om Evangelet dets fylde, således som det er blevet åbenbaret og gengvet dsse sdste dage. Hvlken stor velsgnelse er det kke for os at vde, at Gud er en vrkelg person, bllede v er skabt; at v er Hans åndelge børn; at Han elsker os og er nteresseret og at Han gennem sn Søn har gvet os en plan for lvet, som, hvs den følges, vl kunne føre os tlbage tl Hans nærhed, hvor v kan nyde evg fremgang med vore børn og vore kære. Jesus sagde: Th se, dette er mn gernng og herlghed at tlvejebrnge udødelghed og evgt lv for mennesket." (Moses 1:39) Men blot det at kende dsse tng og være medlemmer af Hans Krke vl kke frelse os eller brnge os de forjættede velsgnelser. Det er ved at gøre Faderens vlje og ved at holde Hans bud og leve overensstemmelse med Hans Evangelums prncpper, at v kan modtage de velsgnelser, som er blevet lovet de trofaste. V må lære og efterleve budene, og altd huske, at det første og største bud er: Du skal elske Herren dn Gud af hele dt hjerte, af hele dn sjæl og af hele dt snd. Der er et andet, som er dette lgt:,du skal elske dn næste som dg selv'." (Matt. 22:37, 39) Hvs v vl efterleve dsse to bud, kan v kke undgå at være beredt tl at anerkende og efterleve de andre bud, og erndre, at hvs v søger først Guds rge og hans retfærdghed, så skal alt det andet gves jer tlgft." (Matt. 6:33) Hvor passer det godt at mndes organserngen af Krken og opstandelsen på samme td! Opstandelsen gør det mulgt for os at komme frem fra graven, og Krken med sne tl, frelsende ordnanser sætter os overensstemmelse med vor tro og vor trofasthed, at nyde ophøjelse og evgt lv. O 136

5 sandhed Glmt Hm len PRÆSIDENT SPENCER W. KIMBALL Fungerende præsdent for De Tolvs Råd Mne elskede søskende og venner! Der er blevet sagt meget om de store msgernnger, som formørker Hmlens vnduer. V gyser ved den umoraltet, som forfærder os. V grbes næsten af pank ved de hyppge sklsmsser, de brudte hjem og børnekrmnalteten omkrng os. Men måske bør v sommetder standse op for at tænke på, at kke alle er forbrydere, kke alle er onde, og kke alle er oprørske. Mere end én gang har jeg gentaget en oplevelse, jeg havde, da jeg skulle have malet mt portræt. På fjerde sal templet lgger De Tolv Apostles Råds værelse med store stole en halvcrkel. Her holder denne gruppe vgtge møder. Omkrng på væggene fndes portrætter af brødrene. Da jeg fk dette kald, så jeg dsse portrætter med beundrng og kærlghed, for det var store mænd, jeg var knyttet tl. Nogen td senere blev der af Krkens Første Præsdentskab gvet bemyndgelse tl, at mt portræt skulle føjes tl de andre. Lee Greene Rchards blev valgt som kunstneren, og v gk straks gang. Jeg sad på en stol på en forhøjnng hans ateler og prøvede meget hærdgt på at se lge så smuk ud som nogle af de andre brødre. Med malng, pensler og palet parat granskede kunstneren mne træk og smurte nd mellem farverne på lærredet. Jeg måtte mange gange hen tl ateleret. Efter nogle ugers forløb blev portrættet vst tl Det Første Præsdentskab og senere tl mn hustru og mn datter. Det blev kasseret, og jeg måtte underkaste mg en ny omgang. Vnklen blev ændret, der blev brugt mange tmer, og endelg var portrættet nær ved at være færdgt. Denne særlge dag var lge så travl som de fleste andre. Jeg tænker, jeg drømte dagdrømme og var helt afsondret fra denne verden. Tlsyneladende havde han vanskelgt ved at overføre mt fjerne blk tl lærredet. Jeg så, at kunstneren lagde sn palet og sne farver ned, foldede armene og så lge på mg, og jeg blev revet ud af mn drøm ved det bratte spørgsmål: Broder Kmball, har du nogensnde været Hmlen?" Mt svar syntes at være et lge så stort chok for ham, da jeg uden tøven sagde: Ih, ja, broder Rchards, det har jeg vrkelg. Jeg fk et glmt af Hmlen, lge før jeg kom her tl dt ateler." Jeg så ham blve afslappet, se ntenst på mg, med undren øjne. Jeg fortsatte: sne Ja. For netop en tme sden. Det var det hellge tempel på den anden sde gaden. Beseglngsværelset, som er afsondret fra den støjfulde verden ved sne tykke, hvdmalede vægge, gardnerne lette og varme, møblerne pæne og værdge; spejlene på to vægge over for hnanden syntes at spejle én lge nd uendelgheden, og de smukke glasmalerer på vnduet foran mg, skabte en fredfyldt glød. Alle personerne værelset var klædt hvdt. Her var fred og harmon og vrg forventnng. En velsogneret, ung mand og en ung kvnde med en meget smuk kjole på, ubeskrvelg yndg, knælede på hver sn sde af alteret. Med den mg tldelte myndghed udførte jeg den hmmelske ceremon, 137

6 dette dybe akter mdten mange som vede og beseglede dem for evgheden på jorden og de celestale verdener. De rene af hjertet var der. Hmlen var der. Da den evge velse var udført, og da gratulatonerne var fremsagt, rakte en lykkelg fader, strålende af glæde, sn hånd mod mg og sagde:.broder Kmball, mn hustru og jeg er almndelge mennesker og har aldrg haft succes lvet, men v er umådelg stolte af vore børn.' Han fortsatte:.dette er den sdste af vore otte børn, som kommer nd hellge hus for at blve tempelvet. De og deres ægtefæller er her for at deltage velsen af den yngste. Det er vor lykkelgste dag, med alle vore otte børn vet på den rette måde. De er trofaste mod Herren ved at arbejde Krken, og de ældste er ved at opdrage børn retfærdghed.' Jeg så på hans barkede hænder, hans grove ydre og tænkte ved mg selv:,her er vrkelg en Guds søn, som opfylder sn bestemmelse.'.succes?' sagde jeg, da jeg greb hans hånd.,det er den mest succesrge hstore, jeg har hørt. I kunne have samlet mlloner og oblgatoner, bankkont, jord og fabrkker, og dog have været en fasko. I opfylder det formål, hvortl I er blevet sendt tl denne jord, ved at bevare jeres lv retskaffenhed, ved at føde og opdrage denne store flok efterkommere, og oplære dem tro og arbejde. Mne kære venner, har overordentlg stor I succes. Gud velsgne jer'" Mn hstore var færdg. Jeg så op på portrætmaleren. Han stod ubevægelg tanker, så fortsatte jeg: Ja, kære broder, jeg har haft mange glmt af Hmlen. Engang var v tl konference en fjerntlggende stav. V kom tl stavspræsdentens fordrngsløse hjem ved mddagstd om lørdagen. V bankede på døren, og den blev åbnet af en sød moder med et barn på armen. Hun var en af den slags mødre, som kke vdste, at der fandtes tjenestepger og tjenere. Hun var kke en kunstners model eller en fn dame. Hendes hår var pænt redt, hendes tøj var sømmelgt og smagfuldt. Hun smlede, og skønt hun var ung, vste hun den sjældne kombnaton af erfarngens modenhed og glæderne ved et hensgtsmæssgt lv. Huset var llle. Opholdsstuen, hvor v blev budt velkommen, var fyldt tl trængsel, og var et langt bord og mange stole. V gjorde os stand det llle soveværelse, som var stllet tl rådghed foros, ved at nogle af børnene var blevet sendt hen tl naboerne for at sove, og v vendte tlbage tl opholdsstuen. Hun havde haft meget travlt ude køkkenet. Hendes mand, stavspræsdenten, vendte kort efter tlbage fra st arbejde og bød os velkommen og forestllede stolt alle sne børn for os, efterhånden som de vendte hjem fra deres arbejde og leg. Næsten som ved et tryller var aftensmaden færdg, for, hænder gver let arbejde', og dsse utallge hænder var behændge og rutnerede. Hvert enkelt af børnene vste tegn på at være blevet belært om ansvar. Hver enkelt havde bestemte plgter. Et af børnene havde hurtgt lagt dug på, en anden lagde knve, gafler og skeer på plads, og en trede dækkede den med store tallerkener med bunden vejret. (Fadene var kke kostbare.) Derefter kom store kander med flødeagtg mælk, store stabler af skver af hjemmebagt brød, en skål ved hver plads, et fad med frugt fra haven og en tallerken med ost. Et af børnene anbragte stolene med ryggen tl bordet og uden forvrrng knælede v alle ved stolene med an- 138

7 denne hans hmmelske et Lae. sgtet mod bordet. En af de unge sønner blev bedt om at være talerør ved famlebønnen. Det var mprovseret, og han bad Herren om at velsgne børnene og deres skolearbejde, og mssonærerne og bskoppen. Han bad for os, som var kommet for at afholde konference, at v måtte.prædke godt', for sn fader krkelge plgter, for alle børnene, at de, vlle være gode og kærlge ved hnanden', og for de små kolde, skælvende lam, som vlle blve født lammefolden på bakken vnterlge nat. En af de meget små velsgnede maden, og tretten tallerkener blev vendt om og tretten skåle fyldt, og aftensmåltdet begyndte. Der blev kke gvet undskyldnnger for maden, hjemmet, børnene eller den almndelge stuaton. Samtalen var opbyggelg og behagelg. Børnene var velopdragne. Dsse forældre mødegk enhver stuaton med rolg værdghed og lgevægt. I dsse dage, hvor folk har få eller ngen børn, hvor mange hjem ofte blot har et eller to egenkærlge og ofte forkælede børn, luksuøse hjem med tjenestefolk, sønderbrudte hjem hvor lvet foregår uden for hjemmet, var det yderst forfrskende at sdde sammen med en stor famle, hvor ndbyrdes afhængghed og kærlghed og harmon var ndlysende og hvor børnene voksede op uselvskhed. Så tlfredsstllende og bekvemt følte v det mdt denne dejlge enkelhed og sundhed, at v kke tænkte på de umage stole, det sldte gulvtæppe, de bllge gardner, husets ldenhed, eller de mange sjæle, som skulle optage de får rum, der var tl rådghed." Jeg standsede op. Ja, broder Rchards, jeg så et glmt af Hmlen den dag og mange andre dage, mange steder." Han syntes unteresseret st malerarbejde. Han stod og lyttede, tlsyneladende vrg efter mere, og næsten ufrvllgt fortalte jeg ham om en anden flugt nd forhold. Denne gang var det det ndanske reservat. Selv om de fleste navajokvnder synes at være frugtbare, var denne søde lamantske kvnde kke blevet velsgnet med selv at få børn hendes mangeårge ægteskab. Hendes mand havde godt arbejde. De var nylgt blevet omvendt tl Krken og var ved at foretage deres ugentlge ndkøb. Da v så på det, der lå deres store, godt fyldte kurv, var det tydelgt, at der kun var sunde fødevarer ntet øl, ngen kaffe, ngen cgaretter.,1 kan lde Carokaffe, kke?' spurgte v dem, og deres svar rørte os:,ja, v har drukket kaffe og øl hele vort lv, men sden mormonmssonærerne fortalte os om Vsdomsordet har v brugt Carokaffe, og v ved, det er bedre for børnene, og de kan lde det.',,,børn?' spurgte v.,v troede kke 1 havde nogen børn.' Dette fk dem tl at forklare, at de havde fyldt deres hjem med atten forældreløse navajobørn alle aldre. Deres hus var stort, men deres hjerter var endnu større. Uselvskhed kærnen af menneskelg venlghed! Oprgtg kærlghed! Dsse gode ndanere kunne gøre mange af deres samtdge, som lever egenkærlgt og selvglade, tl skamme." Jeg sagde tl kunstneren: Hmlen kan være stort hus eller et llle telt, broder Rchards, for Hmlen er noget v selv laver." Jeg var parat tl at vende tlbage tl blledet, men tlsyneladende var han kke tlbøjelg tl det. Han stod og lyttede ntenst. Denne gang var jeg på Hawa det smukke, llle tempel Det var en mssonærgruppe. Ånden var tlstede; mssonærerne kunne næppe vente, tl det blev deres tur tl at bære vdnesbyrd om Herrens Evangelum. Endelg nåede den llle japanske mssonær frem. På strømpefødder knælede hun ærbødgt ved talerstolen, og med et hjerte, der var nær ved at brste af taknemmelghed for Evangelet og dets mulgheder, udøste hun sn sjæl tl Hmlen. 139

8 en halvandet den det stand mn Hmlen var der, broder, værelse, på det hellge sted, llle Stllehavets parads med dsse søde, hengvne unge Krst soldater." Jeg fortsatte: Hmlen har også været rrvt eget hjem, broder Rchards, når v har holdt hjemmeaften. I årenes løb har værelset været fyldt med vore børn, når hver enkelt, vrg efter at det skulle blve deres tur, sang en sang, førte an leg, fremsagde en trosartkel, fortalte en hstore og lyt- tede tl trosfremmende hændelser og evangelebelærng fra forældre, som elskede dem. Og jeg fandt også Hmlen Europa. Ældste Vogel, en lokal ung tysker med stor tro, hvs forældre nægtede at hjælpe ham msson, som han ønskede at udfylde. Et venlgt amerkansk medlem hjalp med en månedlg check tl udgfterne ved mssonen. Han var glad for st arbejde, og alt gk godt år. En dag kom et brev fra hustruen tl hans velgører med den meddelelse, at hendes mand var blevet dræbt ved en blulykke, og det vlle være umulgt at sende flere penge. Ældste Vogel skjulte sn skuffelse og bad nderlgt for at fnde en løsnng. Da han og hans amerkanske kammerat ældste Smth, en dag kom forb et hosptal, opstod der hans snd en løsnng på hans økonomske problem. Den næste dag undskyldte han sg og var borte et stykke td. Da han kom tlbage, sagde han kun ldt og gk tdlgt senge. Da han blev spurgt om grunden, sagde han, at han var ldt træt. Et par dage senere lagde ældste Smth mærke tl en llle bandage på den tyske broders arm, men hans spørgsmål blev let afvst. Tden gk, og ældste Smth blev mstænksom ved de perodske bandager, ndtl ældste Vogel, ude af stand tl at bevare sn hemmelghed længere, fortalte ham: 'Ser du, mn ven Amerka er død og kan kke længere støtte mn msson. Mne forældre er stadg uvllge tl at hjælpe mg, så jeg gk tl blodbanken på hosptalet, så jeg kan fuldende mn msson.' Sælge st værdfulde blod for at frelse sjæle! Nuvel, er det kke det Mesteren gjorde, da Han gav hver eneste dråbe ved st store offer? Tror du på Hmlen, broder?" spurgte jeg. Ja, Hmlen er et sted, men også en tlstand; det er hjem og famle. Det er forståelse og venlghed. Det er ndbyrdes afhængghed og uegennyttg aktvtet. Det er rolg, sund levevs, personlgt offer, ægte gæstfrhed, sund omsorg for andre. Det er at efterleve Guds befalnger uden praler eller hykler. Det er altng omkrng os. V behøver kun være tl at erkende, når v fnder den og glæde os over den. Ja mn kære broder, jeg har set mange glmt af Hmlen." Jeg rettede mg op stol og satte mg tl rette. Kunstneren samlede sn 140

9 Jesu De Salt palet, sne pensler og sne farver sammen, foretog nogle få strøg på portrættet og sukkede tlfreds, medens han sagde: Det er færdgt." Tl rette td blev det anbragt sammen med de andre brødres Tolvs rådsværelse på fjerde sal Lake Templet, hvor det hænger den dag dag. Jesu Krst Evangelum lærer menneskene at leve retskaffent, gøre famlen tl det højeste, hjemmet ukrænkelgt. Det får sne tlhængeres karakter tl at bevæge sg mod ufejlbarlghed. Det er den sande vej. Hvs det blver efterlevet rgtgt, vl det forædle menneskene henmod guddommelghed. Må Mesterens sande Evangelum nå nd tl os alle, beder jeg, Krst navn. Amen. Q 141

10 I går tenns et deres hastværket det ekstase forkert dagens satte jeg mg, efter en hård tenns-double match, på en træbænk foran mt metalskab og begyndte at dreje koden på mn lås. Låsen lgner den, vor søn har på sn cykle, med en metalstang, omkrng en centmeter tyk, som går hårnålesvng ud fra den crkelrunde kodeskve. Mne svedge fngre begyndte at dreje. Skven lod sg dreje tl 6, dereftertl 38 og tl sdst tl 28. Låsen åbnede sg kke. Jeg prøvede gen. Men låsen var stadg lukket. Igen drejede mne utålmodge fngre på den. Låsen blev ved med at være fastlåset lge så tæt som en buldogs lukkede kæber. Dette var aldrg før sket med denne lås. Jeg trængte tl et brusebad, før jeg tog tlbage tl kontoret tl en aftale. Inden jeg drejede koden gen, standsede jeg op for at tænke over, hvad jeg måske kunne have gjort forkert. Medens jeg spekulerede, kom den tanke tl mg: Du har drejet de tre numre rækkefølge. Du har drejet 6, derefter 38 og tl sdst 28. Rækkefølgen skulle være 38, 28, 6. Jeg prøvede gen. Låsen åbnede sg straks, således som den altd havde gjort. Fejlen var, at jeg og havde kludret over en af mne sjældne sejre med at komme tlbage tl kontoret, med hensyn tl, hvad der skulle drejes først på låsen. Jeg havde drejet 6 først stedet for sdst. I lvets medgang og modgang, hastværk er det så let at kludre med, hvad der skal først. Sommetder har jeg gjort de tng først, som jeg skulle have gjort sdst, lgesom da jeg drejede 6 på låsens kode. Jesus gav os en stor lekton om, hvad v skulle sætte først. Husker I et af Hans besøg Betana, den llle landsby på Olebjergets skrånnger, omkrng tre klometer fra Jerusalem? I Betana boede Jesu gode venner, der lå søstrene Marta og Maras hus. Efter at Jesus var kommet nd hus, satte Mara sg ved Hans fødder og lyttede tl Hans ord, men Marta havde af hensyn tl gæsten travlt med husets forberedelser. Marta havde travlt med meget huslgt arbejde." Hun blev bekymret og kom hen tl Jesus og sagde: Herre! bryder du dg kke om, at mn søster har ladet mg være ene om arbejdet? sg hende, at hun skal hjæpe mg." dog tl Bldt svarede Mesteren: Marta! Marta! du gør dg bekymrng og uro med mange tng; men ét er nødvendgt. Mara har valgt den gode del, og den skal kke tages fra hende." (Luk. 10:40-42.) 142

11 I denne I hjemmet Krken at Krken, den Krken, Marta, som bekymrede sg om mange tng, havde byttet om på det, der burde komme først. Husforberedelserne var kommet før den vgtgere prortet: selve gæstens besøg. Jeg husker et hjem, som jeg besøgte en aften sammen med en anden. Møblerne opholdsstuen var dækket med hvde lagener, og derfor blev v vst nd et andet værelse. V gk bort fra hjemmet med en fornemmelse af, at kvnden var mere nteresseret at bevare sne møbler uplettede, end byde besøgende varmt velkommen. uge besøgte v nogle naboer, hvs søn netop havde talt ved vort nadvermøde. Han skulle rejse på msson tl Braslen. Han holdt en oprgtg, bevægende, meget moden tale. Han ydede sne forældre sn hyldest. V har set den unge mand vokse op fra ganske llle. Han er en fremragende ung mand, også sportsmand, og havde opnået strålende resultater skolen. sludrede jeg med den unge mands mormor. V talte om den unge mands forældre. Hvlken vdunderlg far, den dreng har haft!" sagde hun. Jeg kan huske, da han og mn datter byggede deres hus. De gjorde det meste af arbejdet selv. Jeg husker, da faderen stod på en stge og malede. Da en af hans to sønner kaldte på ham, for at få hjælp et problem, lagde faderen penslen og klatrede ned ad stgen. Så hørte han på drengens problem og ydede sn faderlge hjælp. Jeg vdste, hvor vrg han var for at få huset færdgt. Men færdggørelsen af huset kom kke før hans omsorg for dem, for hvem huset skulle bygges hans hustru og de to sønner." Sammen med sn sn sans for prorterng famle har faderen øjensynlgt bevaret rgtge rækkefølge. Enhver rask og rørg mand bør være en god forsørger for sn famle. Og dog er der nogle mennesker, som lader forsørgerbyrden tage overhånd over dem, som de skal forsørge. Nogle lader deres ver for deres stllnger fortrænge de dyrebare øjeblkke med deres hustruer og børn hjemme. For år tlbage var der en ædel kvnde, som sagde om sn elskede mand, en respekteret leder Krken på vor egn: Han har så travlt med at udføre arbejde at jeg håber, at han kke glemmer, hvorledes man skal være en krsten." Enhver mand og kvnde vl være lykkelg, hvs han yder st bedste på st arbejde, st samfund og sne hobbes. Men endnu lykkelgere er den, som husker Jesu lekte tl Marta om, hvad der bør komme først. Q Fødselsdage Stjernen ønsker tllykke tl følgende søskende: Ella Jensen, Odense, 60 år den 1. marts. Jens Chrstan Petersen, Randers, 80 år den 2. marts. Brgtte Nørskov Rasmussen, Vejle, 75 år den 3. marts. Sgrd Jensen, Frederca, 65 år den 3. marts. Thomas Krstan Krstensen, Randers, 85 år den 4. marts. Louse Sørensen, København, 85 år den 4. marts. Ingeborg Johannesen, Ålborg, 70 år den 11. marts. Anna Andersen, København, 70 år den 1 1. marts. Evantea Hansen, Randers, 70 år den 14. marts. Agnes Chrstansen, Odense, 60 år den 15. marts. Hjalmar Hornemann Hansen, Svendborg, 75 år den 16. marts. Anna Nelsne Jensen, Odense, 85 år den 17. marts. Mette Krstne Østergård, Randers, 80 år den 17. marts. Lous Nelsen, København, 70 år den 17. marts. Edth Jørgensen, Amager, 60 år den 18. marts. Søren Svend Aage Jensen, København, 70 år den 19. marts. Hans Rauff, Grndsted, 80 år den 23. marts. Svend Holger Sørensen, Odense, 70 år den 26. marts. Sgurd Andersen, Odense, 70 år den 31. marts. 143

12 det yderste fred, en os. mt det deres mt Moskva det de er evgt ÆLDSTE EZRA TAFT BENSON af De Tolvs Råd Mne brødre og søstre sete og usete over hele verden: Jeg taler tl jer på denne måde ved denne højtdelge og dog glædelge lejlghed på grund af mn overbevsnng om, støttet af Den hellge Skrft, at v alle vrkelg er søskende, børn af den samme hmmelske Fader ånden. V er evge væsener. V levede som ntellgente ånder før dette jordske lv. V lever nu del af evgheden. Vor fødsel her på jorden var kke begyndelsen, og døden, som v alle kommer t! at stå overfor, er kke afslutnngen. Vor fødsel er kun en søvn og en glemsel, den sjæl, som løfter sg med os, vort lvs stjerne har sn oprndelse andetsteds og kommer fra det fjerne; kke fuldstændg glemte, og kke nøgenhed, men som voksende skyer af herlghed kommer v fra Gud, som er vort hjem." Wllam Wordsworth 1 Intmatons of Immortalty" Som evge væsener har v alle en gnst af guddommelghed Og jeg er, det jeg har rejst over meget af denne verden, på begge sder af jerntæppet, overbevst om, at vor Faders børn det væsentlge er gode. De ønsker at leve de ønsker at være gode ved deres næste, de elsker deres hjem og deres famle, de ønsker at forbedre deres levevlkår, de ønsker at gøre, hvad der er ret, de er væsentlge gode. Og jeg ved, at Gud elsker dem. Og som Hans ydmyge tjener har jeg hjerte kærlghed tl vor Faders børn. Jeg har truffet dem på såkaldte høje steder så vel som lave. Jeg har mødtes med dem deres hjem, på deres marker, på deres små bøndergårde, butkker, på landevejene på jorden, og luften. Jeg har haft det prvlegum at mødes med dem ved store og små møder, dyrke Lydghed mod Herrens plan er den første lekte tl evg ophøjelse Gud sammen med dem deres krker, herunder en llle baptstkrke, som var fyldt tl trængsel Rusland. Atter sger jeg, at vor Faders børn, mne kære søskende, væsentlge er gode. Jeg ved, at Herren elsker dem. Og som Hans ydmyge tjener har jeg kærlghed hjerte tl dem. Må Gud velsgne jer, hvorsomhelst I er, og være jer nær, når Han kan og vl det gennem sn Ånd. Ja, når v rejser gennem denne forvrrede, syndge verden, fyldt med frstelser og problemer, blver v ydmyge ved forventnngen om døden, ved lvets uskkerhed og ved Guds magt og kærlghed. V blver alle bedrøvede ved tabet af vore kære. Men v føler også taknemmelghed. Taknemmelghed for den vshed v har om, at lvet er evgt. Taknemmelghed for den store evangeleplan, som er gvet grats tl os alle. Taknemmelghed for lvet, for belærngerne og for vor Herre Jesu Krst offer, Han hvs opstandelse v vl mndes nærmeste dage. Tak Gud for Mesterens, Jesu Krst lv og gernng, Han som brød dødens lænker, som er verdens lys og lv, og som satte eksemplet og oprettede retnngslnerne for os alle, og som forkyndte: Jeg er opstandelsen og lvet; den, som tror på mg, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mg, skal al evghed kke dø.".. (Johs. 11:25-26) Om manden dog døde for atter at le- 144

13 denne.. I ' dette morgen Journal.. Hvs dn Mors ve!" spurgte Job, profeten, gamle dage. (Job 14:14) Mn gode ven, U.S.A.s. senator Everett Drksen ( ) besvarede kort før sn død på udtryksfuld måde Jobs spørgsmål med følgende ord: Hvlket jordsk væsen, som stod på tærsklen tl uendelgheden, har kke spekuleret over, hvad der lgger på den anden sde af det slør, som adskller det sete fra det usete? Hvlket jordsk væsen, som reagerer på det mystske nstnkt, at jordsk opløsnng er nær, har kke tænkt over, hvad der lgger på den anden sde af graven? Hvlket jordsk væsen, tl hvem den mærkelge og rolge resgnaton er kommet, at lvets rejse er ved at være forb, har kke tænkt over den evge skæbne og hvad der kan være der? For århundreder sden sad Job, der så længe var blevet velsgnet med enhver materel velsgnelse, blot for at opdage at han var dybt ramt af alt, hvad der kan overgå et menneskelgt væsen, sammen med sne ledsagere og udtalte det tdløse spørgsmål: Om manden dog døde for atter at leve!" Ved påskehøjtden, når hele krstenheden fejrer opstandelsen og søger svar på mange spørgsmål, står det spørgsmål forgrunden, som Job stllede:,om manden dog døde for atter at leve! Hvs der er en plan unvers og verden, hvor v lever, må der være en planlægger. Hvem kan se unversets uforklarlge mysterer uden at tro, at der er en plan for hele menneskeheden og også en planlægger?.,om manden dog døde for atter at leve! ' sandhed, det skal han, lge så skkert som dag følger på nat, lge så skkert som at enhver bølgetop skaber en bølgedal." (U.S. News & World Report, 8. November 1965, p. 124.) Ja, lvet er evgt. V lever vdere efter jordelvet, selv om v ofte taber den store, vgtge sandhed af syne. Vor tlbøjelghed er ofte altfor stærkt rettet mod usle, forgængelge genstande. Jordens materelle skatte er blot tl for at forsyne os, så at sge, med kost og log, medens v går skole her. Det er menngen, at v skal anbrnge guld, sølv, huse, værdpaprer, jord, kvæg og andre jordske besddelser på deres rette sted. Ja, dette sted er kun af mdlertdg varghed. V er her for at lære den første lekte mod ophøjelse lydghed mod Herrens evangeleplan. Ja, der er den stadge forventnng om døden, men vrkelgheden fndes der ngen død ngen varg adskllelse. Opstandelsen er vrkelghed. Skrften er fuld af bevser. Næsten umddelbart efter Mesterens strålende opstandelse berettede Mattæus: Og gravene åbnede sg, og mange af de hensovede hellges legemer opstod, og de gk ud af gravene og kom efter hans opstandelse nd den hellge stad og vste sg for mange." (Matt. 27:52-53) Apostlen Johannes på Øen Patmos så de døde, store og små, stå foran tronen." (Åb 20:12.) Og således kan v ctere atter og atter fra Den hellge Skrft, både den gamle og den nye. Åndeverdenen er kke langt borte. Sommetder blver sløret mellem dette lv og lvet herefter meget tyndt. Vore kære, som er gået bort, er kke langt fra os. En stor, åndelg leder spurgte: Men hvorer åndeverdenen?", og besvarede så selv st spørgsmål: Det er her." Går ånder uden for grænserne tl denne organserede jord? Nej, det gør de kke. De brnges frem på denne jord med det udtrykkelge formål at bebo den al evghed." når ånderne forlader deres legemer, er de vor Faders og Guds nærhed; de blver så forberedt tl at se, høre og forstå åndelge tng. Herren vl tllade det, og det er Hans vlje, at det skulle gøres, kunne man se de ånder, som er gået bort fra denne verden, lge så tydelgt som man nu ser legemer med.. sne naturlge øjne." (Brgham Young of Dscourses, Vol. 3, pp ) Ja, lvet er evgt, og derfor: Selv om hmlen synes mørk vl den være blå; dag, når hver en sky er svundet bort, Guds forsyn sknner klart." (Ukendt forfatter) Hvad kan døden lgnes ved? Her er en enkel hændelse, fortalt af dr. Peter Marshall, præst ved U.S.A.s Senat: I et hjem var en llle dreng, eneste søn, syg af en uhelbredelg sygdom. Måned efter måned havde moderen ømt pejet ham, men efterhånden som ugerne gk, og han kke blev bedre, begyndte den llle fyr gradvs at forstå menngen med døden, og han var selv klar over, at han snart skulle dø. En dag havde hans moder læst hstoren om Kong Arthur og rdderne om det runde bord, og da hun lukkede bogen, lå drengen tavs et øjeblk, og så stllede han det spørgsmål, som havde lgget ham på snde: Mor, hvad er det at dø? Mor, gør det ondt?" Hendes øjne fyldtes med tårer. Hun sprang op og flygtede ud køkkenet, antagelgt for at hente noget. På vejen bad hun en stlle bøn om, at Herren vlle sge hende, hvad hun skulle sge, og Herren sagde det vrkelg. Straks vdste hun, hvorledes hun skulle forklare det for ham. Hun sagde, da hun vendte tlbage fra køkkenet: Kenneth, kan du huske, at da du varen llle dreng, legede du tt så voldsomt, at du var alt for træt tl at klæde dg af, og så tumlede du om seng og faldt søvn? Om morgenen vågnede du op og befandt dg tl dn store overraskelse egen seng. Om 145

14 denne taknemmelghed søvn, Hmlen. et aftenen havde dn fader taget dg op sne store, stærke arme og båret dg nd dt eget værelse. Kenneth, døden er sådan; v vågner blot op en morgen og befnder os det værelse, hvor v hører tl, ford vor Herre Jesus elsker os." Drengens strålende øjne så op og fortalte hende, at der kke mere var frygt, kun kærlghed og tlld hans hjerte, når han skulle gå for at møde sn Fader Han spurgte aldrg gen, og nogle uger senere faldt han akkurat som hun havde sagt. Det er sådan døden er. (Se Catharne Marshall: A Man Called Peter (New York, McGraw Hll 1951), pp ) Ja, lvet er evgt. Døden er kke afslutnngen. Det er på sn plads, at vore tanker påsketd vender sg mod den mest strålende begvenhed, vor Herres, Jesu Krst opstandelse. Som jeg har bevdnet mange gange: Jeg ved, at Jesus er Krstus verdens Frelser og Forløser selve Guds Søn. Han blev født som spæd Bethlehem. Han levede og vrkede blandt mennesker. Han blev korsfæstet på Golgata. På trededagen opstod Han gen. Tl de sorgfulde, tvvlende kvnder ved graven forkyndte englene:... Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? Han er kke her, men han er opstanden..." (Luk. 24:5-6) Der er ntet hstoren, der kan sammenlgnes med denne dramatske forkyndelse: Han er kke her, men han er opstanden." Ingen som helst anden begvenhed har påvrket denne jord så effektvt som Jesu Krst lv. V kan kke fatte vort lv uden Hans lærdomme. Uden Ham vlle v være fortabt blændværk af trosretnnger og gudsdyrkelser, opstået frygt og mørke, hvor det sensuelle og materalstske vlle herske. V er for langt fra det mål, Han mm 146

15 I den. beder samme mt vort henhold har vore Amerka den I dag I dag I vore har sat for os, men v må aldrg tabe det af syne; v må heller kke glemme, at vor store opstgnng mod lyset, mod fuldkommenhed, kke vlle være mulg uden Hans lærdomme, Hans lv, Hans død og Hans opstandelse. Må Gud fremskynde den dag, da folk allevegne vl tage mod Hans lærdomme, Hans eksempel og Hans guddommelghed; ja, da de vl antage Hans strålende opstandelse, der brød dødens lænker for os alle, som vrkelghed. Ja, v må lære og atter lære, at kun ved at antage og efterleve kærlghedens Evangelum, således som det forkyndes af Mesteren, og kun ved at gøre Hans vlje kan v bryde de lænker af uvdenhed og tvvl, som bnder os. V må lære denne enkle, strålende sandhed, så v kan opleve de dejlge, åndelge glæder nu og evgt. V må glemme os selv ved at gøre Hans vlje. V må sætte Ham først lv. Ja, vore velsgnelser mangfoldggøres, når v deler Haps kærlghed med vor næste. udstræknng, hvor v vger fra den st, som er afmærket for os af Manden fra Gallæa, udstræknng svgter v vor personlge kamp for at overvnde vore verdener. Men v er kke uden Hans hjælp. Atter og atter sagde Han tl sne dscple og tl os alle: Jeres hjerte forfærdes kke!. Hvs I vl." mg om noget jeg gøre det." navn, Jeg vl kke efterlade jer faderløse; Fred efterlader jeg jer, mn fred gver jeg jer;..." (Johs. 14:1, 14, 18, 27.) V føler Hans trøstende Ånd et barns søde bøn, og den rolge, faste tro hos alle, som har ladet Hans Evangelum gennemtrænge deres lv. Hvlken kostelg gave er det kke, at v kan lære Ham at kende gennem vore egne bønner og gennem de hellge og højtdelge vdnesbyrd fra dem, som har set Ham, kendt Ham, følt Hans nærhed. Mne kære søskende, på tærskelen tl påskemorgen, mere end ntten hundrede år efter Hans opstandelse, gver jeg jer mt højtdelge vdnesbyrd, at jeg ved, at Jesus Krstus lever. Han blev vrkelg oprejst fra de døde, lgesom v vl blve det. Han er opstandelsen og lvet. Han vste sg for mange gamle verden efter sn opstandelse. Og tl vore dages Skrfter, som er hellge for mg, tlbragte Han tre strålende dage, før sn hmmelfart, hos sne andre får" den nye verden og Han lever dag. Jeg cterer fra en åbenbarng tl profeten Joseph Smth og hans medarbejder Sdney Rgdon den 16. februar 1832: Og nu, efter de mange vdnesbyrd, som er blevet gvet om ham, er dette det sdste vdnesbyrd, som v gver om ham: at han lever! Th v så ham ved Guds højre hånd, og v hørte røsten, som vdnede, at han er Faderens Enbårne, at ved ham, gennem ham og af ham, ekssterer og skabtes verdenerne, og deres ndbyggere er sønner og døtre, født af Gud." (L. & P. 76:22-24.) Ja, mne venner, Jesus er Krstus. Han lever. Han brød vrkelg dødens lænker. Han er vor Frelser og Forløser, vrkelg Guds Søn. Og Han vl komme gen, således som Bbelen forkynder: Denne Jesus, som er optaget fra jer tl Hmmelen, han skal komme gen på samme måde, som I set ham fare tl Hmmelen." (Ap. Gern. 1:11.) Ja, denne samme Jesus er allerede kommet tl jorden dage. Den opstandne Krstus herlggjort, ophøjet, denne verdens Gud under Faderen vste sg for den unge Joseph Smth Denne samme Jesus, som var Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, Moses Gud, Skaberen af denne jord, er kommet dage. Han blev forestllet af Faderen for Joseph Smth med følgende ord: Denne er mn elskede Søn. Hør ham!" (Joseph Smth 2:17.) At Gud Faderen og Hans Søn Jesus Krstus vste sg for den unge profet er den største begvenhed, som er sket denne verden sden Mesterens opstandelse. Som Jesu Krst genoprettede Krke bærer v ydmygt og taknemmelghed dette vdnesbyrd for alle mennesker. Dette budskab er et verdensbudskab. Det er sandheden, beregnet tl alle vor Faders børn. Omkrng tre mlloner medlemmer af Krken over hele verden bærer dette højtdelge vdnesbyrd. er der tusnder af trofaste mssonærer mange lande, som på egen bekostnng brnger dette yderst vgtge budskab ud tl verden. Jesus er Krstus, menneskehedens Frelser, verdens Forløser, selve Guds Søn. Han er denne verdens Gud, vor Talsmand hos Faderen. bærer tyve tusnd mssonærer sandhedens budbrngere, og de tre mlloner medlemmer af Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge Mormonkrken vdnesbyrd om, at Gud gen har talt fra Hmlen, at Jesus Krstus gen har vst sg for mennesket, at opstandelsen er vrkelghed. dag bevdner jeg sandheden af dette budskab, som de bærer, og føjer mt eget højtdelge vdnesbyrd tl, Jesu Krst navn. Amen. Q 1 Wordsworth, Wllam: Engelsk dgter,

16 : -'' t'm*:- ".";: '~>: / s:;'«..:* -.'? -/C :.:K! ff.ff>y

17 ''r./'.' Kng Folet Talen, en af klasskerne Krkens ltteratur, blev holdt af Profeten Joseph Smth ved Krkens konference Nauvoo, Illnos, den 7. aprl Omkrng tyve tusnd Hellge var forsamlet. Beretnngen om talen anførte, at det var begravelsestalen for ældste Kng Follett, en af Profetens nære venner, som var blevet dræbt ved en ulykke den 9. marts. Nedskrevne referater af talen blev foretaget af Wllard Rchards 1, WUford Woodruff 2, Thomas Bullock 3, og Wllam Clayton 4. Dette optryk er taget fra Documentary Hstory of the Church, Vol. 6, sde Her bemærkes: Dette er kke et stenografsk referat, men et omhyggelgt og dygtgt udført referat, foretaget af dsse mænd, som var øvede at aflægge rapport og tage referater. Øjensynlgt er der nogle ufuldkommenheder rapporten og nogle tanker udtrykt af Profeten, som kke er helt afrundet og kke gjort helt færdge..." Man bør også bemærke, at denne tale blev holdt to måneder før Joseph Smths død. I dsse måneder var Krkens fjender overordentlg aktve, og Profeten forudså utvvlsomt de kommende begvenheder. Første del af talen trykkes denne måned, og slutnngen er planlagt tl maj måneds udgave af Den danske Stjerne. KING FOLLETT TALEN AF JOSEPH SMITH, JR. ( ) Første Præsdent for Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge

18 snde forbndelse deres en Elskede søskende! Jeg vl henlede denne forsamlngs opmærksomhed, medens jeg taler tl jer, på emnet: de døde. Vor elskede broder, ældste Kng Folletts død, (han blev, som I ved, knust en brønd af en nedfalden sten), har mere end noget andet ført mg tl dette emne. Hans slægtnnge og venner har bedt mg om at tale, men eftersom der fndes mange denne forsamlng, som bor her byen så vel som andetsteds, der har mstet venner, føler jeg trang tl at tale om emnet almndelghed og gve jer mne tanker, så vdt som det står mn magt og så vdt som jeg vl blve nspreret af den Hellgånd tl at dvæle ved dette emne. Jeg behøver jeres forbønner og jeres tro, så jeg kan have den almægtge Guds belærng og den Hellgånds Gave, så jeg må kunne fremsætte let kan tng, der er sande, og som I forstå, og også for at mt vdnesbyrd må overbevse jeres hjerter og snd om sandheden af det, jeg skal sge. Bed, at Herren må styrke mne lunger og stlle vnden. Lad de hellges bønner stge op tl Hmlen, så de må stge op for den Herre Zebaoths øren, th de retfærdges kraftge bønner betyder meget. Der lgger styrke her, og jeg tror afgjort, at jeres bønner vl blve hørt. Før jeg går nærmere nd på undersøgelsen af dette emne, som lgger for mg, vl jeg gerne bane vejen for at behandle emnet fra grunden, så I kan forstå det. Jeg vl fremkomme med nogle få ndledende bemærknnger, så I kan forstå emnet, når jeg kommer tl det. Jeg har kke at kldre jeres øren med en overflødghed af ord eller veltalenhed eller med megen lærdom; men det er mn agt at opbygge jer med enkle og lgefremme sandheder fra Hmlen. Guds karakter For det første ønsker jeg at gå tlbage tl begyndelsen tl skabelsens morgen. Der er udgangspunktet, som v skal se hen tl for at forstå og blve fuldt bekendt med den store Elohms snd, formål og hensgter, Elohm, som troner Hmlene, som Han fjorde ved denne verdens skabelse. Det er nødvendgt, at v fra begyndelsen af har en rgtg forståelse af Gud. Dersom v begynder rgtgt, er det let at gå den rette vej hele tden; men dersom v begynder forkert, kan v let blve galt afmarcheret, og så vl det blve en vanskelg sag at komme på rette vej gen. Der fndes kun meget få mennesker verden, som med rette forstår Guds karakter. Det store flertal af menneskeheden forstår kke noget, hverken det, der hører fortden tl, eller det, som skal komme, hvor det drejer sg om deres forhold tl Gud. De ved kke og forstår heller kke dette forholds natur; og følgelg ved de kun mere end det umælende dyr eller ldt mere end at spse, drkke og sove. Det er alt, hvad mennesket ved om Gud eller Hans eksstens, medmndre det gves ved den Almægtges nspraton. Hvs et menneske kke lærer mere end at spse, drkke og sove og kke fatter nogen af Guds planer, forstår og fatter dyret lge så meget. Det spser, drkker, sover og ved ntet mere om Gud, og allgevel ved det lge så meget som v, medmndre v er stand tl at fatte det ved nspraton fra Gud den almægtge. Dersom menneskene kke fatter Guds karakter, fatter de kke sg selv. Jeg ønsker at gå tlbage tl begyndelsen og på denne måde løfte jeres sjæl nd højere sfære og tl en mere ophøjet forståelse, end hvad den menneskelge forstand almndelghed hger efter. Jeg vl gerne bede denne forsamlng, hver mand, kvnde og barn, at besvare spørgsmålet hjerter, hvad slags væsen Gud er? Spørg jer selv; udforsk jeres hjerters tanker og sg, om nogen af jer har set, hørt eller stået med Ham. Det er et spørgsmål, som skkert vl lægge beslag på jeres opmærksomhed lang td. Jeg gentager atter spørgsmålet: Hvad slags væsen er Gud? Ved nogen mand eller kvnde det? Har nogen af jer set Ham, hørt Ham eller stået forbndelse med Ham? Her er spørgsmålet, der mulgvs fra nu af vl beskæftge jeres tanker. Skrften fortæller os, at dette er det evge lv, at de kender dg, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Krstus." (Johs. 17:3) Hvs et menneske kke kender Gud og spørger, hvad slags væsen Han er dersom han flttgt vl granske st eget hjerte om Jesu og apostlenes erklærng er sand, vl han forestlle sg, at han kke har evgt lv, th der kan kke være evgt lv på noget andet prncp. Mn første opgave er at fnde ud af den eneste vse og sande Guds karakter, og hvad slags væsen Han er; og dersom jeg er så heldgt stllet, at jeg er et menneske, der kan fatte Gud og forklare eller brnge prncpperne tl jeres hjerte, så Ånden besegler dem på jer, lad da fra nu af hver mand og kvnde sdde tavshed, sætte hånden for munden og aldrg hæve deres hånd eller røst eller gen sge noget mod Guds mand eller Guds tjenere. Men hvs det kke lykkes mg, blver det mn plgt at gve afkald på alle yderlgere fordrnger på åbenbarng og nspraton eller at være profet, og jeg vl da være som den øvrge verden en falsk lærer og blve hlst som en ven, og da vlle ngen stræbe mg efter lvet. Men dersom alle relgonslærere var ærlge nok tl at gve afkald på deres krav på gudelghed og gudfrygtghed, når deres uvdenhed om Guds kundskab blver åbenbaret, vl de hvertfald være lge så dårlgt stllet som jeg er; og I kan da lge så godt tage andre falske læreres lv som mt, dersom jeg er falsk. Hvs noget menneske bemyndges tl at berøve mg lvet, ford han tror og sger, at jeg er en falsk lærer, så vlle v, henhold tl samme prncp, være retfærdggjort ved at berøve hver eneste falske lærer lvet, og hvor vlle enden på blodsudgydelsen da være? Og hvem vlle kke komme tl at lde derunder? 150

19 vort dens begyndelsen? hne dag, hånd _ selve skulle Retten tl trosfrhed jeg sger, dersom I se Ham Men lad os kke blande os noget menneskes relgon; alle regernger og stater burde gve hvert eneste menneske lov tl at 'leve sn relgon uforstyrret. Intet menneske er bemyndget tl at tage lv som følge af menngsforskelle relgon, hvad alle regernger burde tolerere og beskytte, enten det så er rgtgt eller forkert. Ethvert menneske har en medfødt og land forfatnngsmæssg ret tl både at være en falsk og en sand profet. Hvs jeg faktsk påvser, at jeg har sandheden og at noghalvfems af hver hundrede præster er falske lærere, som kke har nogen myndghed, selv om de foregver at have nøglerne tl Guds Rge her på jorden, og skulle tl at slå dem hjel, ford de er falske lærere, vlle det oversvømme hele verden med blod. Jeg vl bevse, at verden tager fejl, ved at vse, hvad Gud er. Jeg vl søge efter Gud og adspørge Ham, th jeg vl gerne have, at I alle kender Ham og blver fortrolge med Ham; og dersom jeg bbrnger jer kundskab om Ham, burde alle forfølgelser mod mg høre op. I vl da vde, at jeg er Hans tjener, th jeg taler som en, der har myndghed. dag, vlle I se Ham som en mand et menneskes skkkelse som jer selv et menneskes hele person, bllede og skkkelse; th Adam blev skabt lgnelse og fk Guds form, bllede og nstruktoner og belærnger af Ham, vandrede og talte og samtalte med Ham, som det ene menneske taler og meddeler sg tl det andet. For at kunne forstå emnet om de døde, tl trøst for dem, som sørger over tabet af deres venner, er det nødvendgt, at v skulle forstå Guds karakter og væsen, og hvorledes Han er blevet det, Han er; th jeg vl fortælle jer, hvordan Gud blev Gud. V har forestllet os og ment, at Gud var Gud fra al evghed. Jeg vl gerne gendrve denne opfattelse og tage sløret bort, så I kan se. Det er tng, som nogle kke kan fatte og forstå, men det er enkelt og lgefremt. Det er Evangelets første prncp med bestemthed at erkende Guds > karakter og at vde, at v kan samtale med Ham, som det ene menneske taler med det andet, og at Han engang var et menneske som v; ja, at Gud selv, Fader tl os alle, boede på jorden, akkurat som Jesus Krstus gjorde; jeg vl bevse det fra Bbelen. Gud et ophøjet menneske Jeg vl gå tlbage tl begyndelsen, før verden blev tl, for at vse, hvad slags væsen Gud er. Hvad slags væsen var Gud Åbn jeres øren og hør, alle I jordens ender, th jeg vl bevse det med Bbelen og fortælle jer om Guds planer med hensyn tl menneskeheden, og hvorfor Han grber nd menneskers forhold. Gud selv var engang, som v er nu og er et ophøjet menneske og sdder på sn trone Hmle! Det er den store hemmelghed. Dersom sløret blev revet stykker og den store Gud, som holder denne verden bane, og som vedlgeholder alle verdener og alle tng ved sn magt og kraft, vlle gøre sg selv synlg Evgt lv er at kende Gud og Jesus Krstus Jeg vlle ønske, at jeg befandt mg på et passende sted tl at sge det, og at jeg havde en ærkeengels trompet, så jeg kunne fortælle hstoren på en sådan måde, at forfølgelse vlle ophøre for stedse. Hvad sagde Jesus? (Læg mærke tl dette, ældste Rgdon.) Skrften fortæller os, at Jesus sagde: Som Faderen har lv sg selv, sådan har Han også gvet Sønnen at have lv sg selv" tl at gøre hvad? Naturlgvs hvad Faderen gjorde. Svaret er ndlysende at nedlægge st lv og tage det op gen. Jesus, hvad vl du gøre? Nedlægge mt lv, som mn Fader gjorde, og tage det op gen. 151

20 de udødelghed kke tror det, tror I kan graven sn Bbelen; Bbelen lærer verden; lovkyndge, Evangelet, det det de al spdsen Tror I det? Hvs I kke på Bbelen. Skrften sger det, og jeg tør ndestå for, at al jordens og helvedes lærdom og vsdom og alle deres forenede kræfter kke kan modbevse det. Her er altså evgt lv at kende den eneste, alvse og sande Gud; og I må selv lære, hvordan I blve guder og blve Guds konger og præster, det, som alle guder har gjort før jer, nemlg ved at gå fra den ene llle grad tl den anden og fra noget småt tl noget stort, fra nåde tl nåde, fra ophøjelse tl ophøjelse, ndtl I når tl de dødes opstandelse og er stand tl at bo ved evge bål og sdde herlghed, som de gør, der sdder på en trone evg magt. Og jeg vl gerne have, at I skal vde, at Gud sdste dage kke drver spøg med jer eller mg, selv om vsse mennesker forkynder Hans navn. De retfærdge skal bo ved evge bål Det er de første trøstens prncpper. Hvor trøstende og opmuntrende er det kke for de sørgende, når de må tage afsked med en mand, en hustru, en fader, en moder, et barn eller en kær slægtnng at vde, at skønt det jordske hylster er lagt og opløst, skal de opstå gen for at bo ved evge bål og kke sørge, lde eller dø mere; men de skal blve Guds arvnger og Krst medarvnger. Hvad er det? At arve samme magt, samme herlghed og samme ophøjelse, tl man når at blve en gud og stge op tl den evge magts trone, som dem, der er gået forud. Hvad gjorde Jesus? Ganske naturlgt; jeg gør det, jeg så mn Fader gøre, da verdener blev tl. Mn Fader skabte st rge med frygt og bæven, og jeg må gøre det samme; og når jeg får mt rge, skal jeg gve mn Fader det, så Han kan få rge efter rge, og det vl ophøje Ham herlghed. Han vl da opnå en højere herlghed, og jeg vl ndtage Hans plads og derved selv blve ophøjet. Således træder Jesus Faders fodspor og arver, hvad Gud gjorde før; og Gud blver således herlggjort og ophøjet ve'd alle sne børns frelse og ophøjelse. Det er så tydelgt, at det kke kan dskuteres, og I således om nogle af de første prncpper om hvlke der er blevet sagt så meget. Når man klatrer op ad en stge, må man begynde forneden og stge op trn for trn, tl man når op tl det øverste; og sådan er det med Evangelets prncpper man må begynde med de første og gå vdere, ndtl man lærer alle ophøjelsens prncpper. Men det vl tage lang td, efter at v er gået gennem sløret, før v vl have lært dem. Det kan kke altsammen forstås her og det vl blve et stort arbejde at lære vor frelse og ophøjelse selv på den anden sde af graven. Jeg formoder, at jeg kke har lov tl at foretage en undersøgelse af noget, som kke fndes Bbelen. Hvs jeg gør det, tror jeg, at der er så mange overkloge mennesker her, at de vlle råbe forræder" og slå mg hjel. Derfor vl jeg benytte mg af den gode, gamle Bbel og fremsætte vsse kommentarer dag. Jeg vl fremsætte anmærknnger angående det allerførste hebraske ord jeg vl forklare den allerførste sætnng skabelsesberetnngen Beroshet. Jeg vl gerne analysere ordet. Bath, ved, gennem og alt andet. Rosh hovedet. Shet en grammatkalsk endelse. Da den nsprerede mand skrev den, satte han kke bath der. En gammel jøde uden nogen som helst myndghed tlføjede ordet; han mente, at det var for dårlgt at begynde at tale om hovedet! Det lød først: Gudernes hoved (overhoved, øverste) frembragte Guderne." Det er den sande betydnng af ordene. Baurau betyder at frembrnge. Hvs I kke tror det, tror I kke på Guds lærde. Lærde mænd kan kke lære jer mere, end hvad jeg har fortalt jer. Således frembragte den øverste Gud Guderne store råd. Jeg vl omsætte og forenkle det på engelsk. O, I doktorer og præster, som har forfulgt mg, jeg vl gerne lade jer vde, at den Hellgånd ved noget, så vel som I gør. Den øverste Gud sammenkaldte Guderne og sad råd for at skabe verden. De store rådgvere sad hne Hmle og gennemtænkte skabelsen af de verdener, som da var skabt. Når jeg sger doktorer og lovkyndge, mener jeg Skrftens lovkyndge. Jeg har hdtl gjort det uden forklarng for at lade de lovkyndge bevæge sg urolgt frem og tlbage og lade alle og enhver le af dem. Nogle lærde doktorer vl måske sge, at Skrften sger sådan og sådan, og v må tro på Skrften; den kan kke ændres. Men jeg vl en fejl der. vse jer Jeg haren gammel tysk udgave af Det nye Testamente på latn, hebrask, tysk og græsk. Jeg har læst den tyske og fnder, at den er den mest (nærmest) korrekte oversættelse og svarer nærmest tl de åbenbarnger, som Gud har gvet mg sdste fjorten år. Den fortæller om Jakobus, Zebedæus's søn. Det betyder Jakob. I den engelske oversættelse af Det nye Testamente er det oversat tl James. Hvs nu Jakob havde nøglerne, kunne I tale om James evghed og aldrg få nøglerne. I 21. vers af fjerde kaptel af Mattæus gver mn gamle, tyske udgave ordet Jakob stedet for James. Doktorerne (jeg mener hermed de jurdske og kke lægerne) sger: Hvs du prædker noget, der kke er overensstemmelse med Bbelen, vl v råbe forræder." Hvordan kan v undgå helvedes fordømmelse, dersom Gud kke er med os og åbenbarer sg for os? Menneskene bnder os med lænker. Den latnske udgave sger Jakobus, hvad der betyder Jakob; den hebraske sger Jakob, den græske sger Jakob og den tyske sger Jakob; her har v fre vdnesbyrd mod et. Jeg takker Gud for, at jeg har fået denne gamle bog; men jeg takker Ham endnu mere for den Hellgånds Gave. Jeg har den ældste bog verden; men jeg har (også) den ældste bog mt hjerte, ja, den Hellgånds Gave. Jeg har alle de fre Testamenter. Kom her. I lærde mænd, og læs, om I kan. Jeg 152