^i TT T TS TV IF. August Årgang. Nr. 8. .ri *N^ I '""**

Transkript

1 ... - '""** e ^ TT T TS TV IF Nr. 8 August Årgang.r *N^ I

2 I den den løssalg Det nsprerende budskab AF MARION G. ROMNEY af De Tolvs Råd Gud har fra begyndelsen ment det på sn plads at anbrnge en vden om Ham nden for alle menneskers rækkevdde. V, som er Hans nuværende vdner, opfylder blot vor plgt, når v henleder Deres opmærksomhed på profeternes vdnesbyrd og vore egne vdnesbyrd angående Guds form og natur. udstræknng hvor v henleder Deres opmærksomhed på dsse vdnesbyrd, overgår ansvaret fra os tl Dem for at bestemme troværdgheden af vdnerne og deres vdnesbyrd. Lad ngen undervurdere betydnngen af sn afgørelse med hensyn tl denne sag. At kende Gud og Hans Søn Jesus Krstus er det evge lv. Uden denne vden kan ntet menneske blve frelst. Og den eneste måde hvorpå man kan få det, er at opnå et personlgt vdnesbyrd om sandheden af de åbenbarnger, som Gud Faderen og Jesus Krstus, Hans Søn, har gvet om sg selv. Den, hvs ønske om at kende den levende Gud er stærkt nok tl at få ham tl at følge den foreskrevne kurs, kan og vl få vdnesbyrdet selv. Og så vl han forstå, hvad Herren sagde hellge skrft. Men den, som kke søger på denne måde, vl aldrg forstå de åbenbarnger, som Gud har gvet om sg selv. h;\ STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Nr. 8 August Årgang Udgvet af Den danske Msson af Jesu Krst Hellge Krke af Sdste Dages Don L. Chrstensen, mssonspræsdent, ansvarshavende redaktør Nyheder: Mary Kaser, redaktør INDHOLDSFORTEGNELSE Koordnator: Evy J. Smonsen Hvad er evgt lv? Af Præsdent Davd O. McKay. 255 Er en krke nødvendg? Af Howard W. Hunter Belønnngerne for fremragende arbejde. Af James T. Duke. 260 Den Præsderende Bskop taler tl ungdommen om selvkontrol 262 Hjælpeforenngen Moder Eva et værdgt eksempel. Af Maron G. Romney 264 Søndagsskole Hvad forventer du? Af Mlford C. Cottrell 267 Clovs Grens tro belønnet. Af Vrgl N. Kovalenko Tomme boghylder. Af Florence B. Pnnock 272 Ungdomssderne Brevet 273 GUF: GUF... for dem der ønsker at leve" 274 En søn af Folket. Af Don Smth 276 Genealog Hvem er mn slægt? Børnenes sder Den mest betydnngsfulde dreng. Af Rosale W. Doss. 49 Davd. Af J. C. Daem Afrkas største gåde. Af Chrstopher Flnt 53 Den danske Stjerne udkommer den 1. hver måned. Abonnementsprsen (nkl. porto) er Danmark kr pr. halvår, kr for et helt år, udlandet $ 3.- pr. halvår, $ 5.- for et helt år. I kr pr. nummer. Betalng ved check udstedt tl Den danske Stjerne, Prorvej 12, København F. eller gennem postgro tl Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge. (De nævnte prser er nklud. moms.) Tryk: Paul Gese KG, Offenbach/M., Deutschland L.D.S. CHURCH TBAS9UII0N SRVICE3 DEP** LIBRAHX Layout: PBO-Layout-Center, Frankfurt

3 I den soldaternes Forløserens selve stand. Hvad er evgt lv? AF PRÆSIDENT DAVID O. McKAY strålende ypperstepræstelge bøn, som Jesus, vor Forløser, fremsagde lge før Han gk over Kedrons bæk og modtog forræderens kys, som overgav Ham hænder, fnder v følgende ord: Og dette er det evge lv, at de kender dg, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Krstus." (Johs. 17:3.) At kende Gud og Hans Søn er det evge lv. Det er nøglen! Det evge lv er hvad jeg ønsker. Jeg ønsker det mere end jeg ønsker noget andet verden Evgt lv for mg og mne; for dg, og for hele verden. Og der, egne ord, har v hemmelgheden. Hvorledes kan v kende Ham? Men hvorledes kan v kende Ham? Det er det næste spørgsmål. Har Han nogensnde, eller ved nogen lejlghed, besvaret dette spørgsmål? Hvs Han har, ønsker v svaret, ford det er lvsvgtgt. Når v søger skrften, som den er gvet os af mænd, som daglg omgkkes Herren, opdager v, at ved en bestemt lejlghed var der mennesker, som lyttede tl Ham, men råbte mod Ham. De opponerede mod Hans gernnger, således som mennesker dag opponerer mod Ham. Og en stemme råbte vrkelg: Hvorledes kan v vde, at det du sger er sandt? Hvorledes kan v vde, at det er sandt, når du påstår at du er Guds Søn?" Jesus svarede ham ganske enkelt og læg mærke tl prøven Hvs nogen vl gøre Hans vlje, skal han erfare, om læren er fra Gud, eller jeg taler af mt eget." (Johs. 7:17.) Den prøve er yderst flosofsk. Det er den enkleste prøve, der kan gve et menneske vden om det som det menneskelge snd kan fatte. At gøre en tng, ndføre den st væsen, vl overbevse en om, hvorvdt den er god eller hvorvdt den er dårlg. Måske vl du kke være tl at overbevse mg om det du ved, men du ved det, ford du har levet det. Det er den prøve, som Frelseren gav dem, når de spurgte Ham, hvorledes de skulle vde om lærdommen var af Gud eller den var af mennesker. Vljen" er blevet åbenbaret V har besvaret spørgsmålet med, at hvs v vl gøre Hans vlje, skal v erfare; men nu kommer 255

4 I det Jesu deres de synd." Hmlen! sg os, fremtden. det har spørgsmålet: Hvad er vljen"? Og der lgger hele kernen Krst Evangelum. Akkurat lge så tydelgt som Jesus fastslog og defnerede hvad Evgt Lv er, eller hvorledes v skal erfare det, lge så tydelgt har Han opstllet prøven, lge så tydelgt har Han udtrykt hvad Hans vlje er. Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge bærer vdnesbyrd tl verden om, at Guds vlje" er blevet tlkendegvet denne forvaltnng; at Evangelets prncpper, lvets prncpper, er blevet åbenbaret. De er overensstemmelse med de prncpper, som Krstus forkyndte tdernes mdte. Der er en naturlg følelse, som drver mænd og kvnder mod sandheden; det er et ansvar der er lagt på menneskeheden. Det ansvar hvler på Krkens medlemmer større grad end på deres medmennesker. 88. afsnt af Lære og Pagter får v denne formanng: Og da kke alle har tro, så søg med fld og lær hnanden vsdoms ord; ja, søg vsdom allerbedste bøger, søg efter kundskab Hvorledes? ved læsnng men kke alene ved læsnng, således som verden søger efter den og ved tro. (Lære og Pagter 88:118.) Krkens medlemmer har lært den sandhed, at det evge Evangelum er blevet gengvet. Hvad brnger denne vden dem? Den brnger tl alle, som ærlgt og oprgtgt har adlydt prncpperne om omvendelse og dåb, den Hellgånds gave, som oplyser deres snd, ansporer deres forstand og bbrnger dem kundskab om Gud. De har en vejleder, en hjælp, et mddel tl at hjælpe dem tl at erhverve Sandheden, hjælpe dem ønske om at vde, hvad deres plgt er en vejleder, som verden kke er besddelse af. Og denne vejleder er nødvendg; mennesket kan kke udfnde" Sandheden han kan kke fnde Gud ved ntellgens alene. Det er blevet sagt, at ntet menneske kan fnde Gud ved hjælp af et mkroskop. Fornuften alene er kke en tlstrækkelg vejleder når man søger efter Sandheden. Der fndes en anden højere, skrere vejleder end fornuften. At vde og at gøre Den vejleder er Tro det prncp som sætter vore ånder forbndelse med den højere Ånd, som vl få os tl at erndre alle tng, vse os de tng der skal komme, og lære os alle tng. At erhverve den Ånd er det ansvar, som medlemmerne af Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge har. At vde noget eller blot føle en vshed om Sandheden er kke tlstrækkelgt... når man ved, hvad der er det rgtge, og kke gør det, er man skyldg (Jakob 4:17.) Profeten Joseph Smth sagde: Lad nu derfor hver mand lære sn plgt og med al fld passe det embede, hvortl han er blevet kaldet." (Lære og Pagter 107:99.) Den mand, som ved hvad der er hans plgt og undlader at udføre den, er kke sand mod sg selv; han er kke sand mod sne brødre; han lever kke lys, som Gud og samvttgheden har gvet ham. Det er det standpunkt Krken har, og det gælder både dg og mg. Hvs mn samvttghed sger mg, at det er rgtgt at følge en bestemt kurs, er jeg kke sand mod mg selv hvs jeg kke følger det, som jeg ved er rgtgt. Åh, jeg ved at v vakler på grund af vore svagheder og påvrknnger udefra; men det er vor plgt at vandre ad den lge og snævre st ved udførelsen af enhver plgt! Og læg mærke tl dette: Hver gang v har mulgheden og undlader at leve op tl den Sandhed, der er hver gang v undlader at udføre en god gernng, svækker v os selv og gør det mere vanskelgt at udtrykke den tanke eller udføre den gernng Men hver gang v udfører en god gernng, hver gang v gver udtryk for en ædel følelse, gør v det lettere at udføre den gernng eller udtrykke den følelse en anden gang. Hvad er vljen"? Guds vlje" er, at v tjener vore medmennesker, gør godt mod dem, og derved gør denne verden bedre at have levet. Krstus gav alt hvad Han havde for at lære os dette prncp. Og Han fremsatte følgende udtalelse:... hvad I mod en af mne mndste brødre dér, har I gjort gjort mod mg." (Matt. 25:40.) Det er det budskab Gud har gvet os! Denne Krke er Guds Krke, som er så fuldkomment organseret, at enhver mand og enhver kvnde, ethvert barn, kan få lejlghed tl at gøre noget godt for andre. Det er vore præstedømme-medlemmers plgt, det er hjælpeorgansatonernes plgt, og hvert medlems plgt at tjene Gud og gøre Hans vlje. Hvs v gør det, jo mere v gør det, jo mere vl v blve overbevst om, at det er Guds værk, ford v efterprøver det. Når v derfor gør Guds vlje, vl v lære Gud at kende, og komme nær tl Ham, og føle, at v har det Evge Lv. Gud åbenbarer tl den menneskelge sjæl vrkelgheden af Herrens opstandelse, guddommelgheden af dette store værk, Sandheden, den guddommelge og evge sandhed, at Han lever, kke som en magt, en kraftudfoldelse, en styrke, men som vor Fader O 256

5 I navlen en forhold hmmerges relgøse verden henhold krkens adspredelsen Hvor mange gange har De hørt den udtalelse fremsat eller den menng udtrykt, at det kke er nødvendgt at være medlem af en krke, eller at tage del relgøs organsaton for at være en god krsten eller leve et godt krstent lv? Jeg vl gerne sammen med Dem ganske kort undersøge gyldgheden af en sådan udtalelse tl den hellge skrft og tl sund fornuft, for at se om den vrkelg kan understøttes. For at påbegynde en undersøgelse af dette emne, vlle det synes nærlggende at v vender os tl krstendommens ophavsmand. Mesteren sagde, da Han talte tl folkemængden: Ikke enhver, der sger tl mg: Herre, Herre! skal komme nd hmmerget, men den, der gør mn hmmelske Faders vlje." (Matt. 7:21.) Når jeg lytter tl dsse ord forekommer det mg, at Herren sger: Blot ford et menneske måske anerkender mn myndghed eller tror på mn guddommelge natur, eller blot udtrykker tro på mne lærdomme eller det forsonngsoffer jeg har bragt, betyder det kke, at han vl ndgå rge eller opnå en højere grad af ophøjelse." Det er underforstået, at Han sger: Tro alene er kke tlstrækkelgt." Derefter tlføjer Han udtrykkelg: men den, der gør mn hmmelske Faders vlje", det vl sge den, som arbejder og dyrker vngården, så den kan frembrnge god frugt. den åbenbarng, som hovedsagelg handler om den rette måde at leve på, og som er gvet af Herren som et vsdomsord tl os, omtales der nogle tng, som er gode for mennesket, så vel som tng, der kke er gode for ham, og så tlføjer Herren følgende: Alle hellge, der erndrer, sg dsse ord, følger dem og vandrer lydghed mod dsse bud, skal få sundhed og marv benene. De skal fnde vsdom og store skatte af kundskab, ja, endog skjulte skatte. De skal løbe og kke blve trætte; de skal gå og kke blve matte. Og jeg, Herren, gver dem den forjættelse, at dødens engel skal gå forb dem, lgesom Israels børn, og kke slå dem hjel." (L. & P. 89:18-21.) Følger dem (dsse ord) og vandrer lydghed" synes at være nøgleordene. Atter må v være ordets gørere og kke blot troende for at opnå velsgnelsen. I st brev tl de tolv stammer formaner Jakob dem på denne måde: vær ordets... gørere, kke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. Th hvs nogen er ordets hører og kke dets gører, så lgner han en mand, der betragter st eget ansgt et spejl: når han har betragtet sg selv, går han bort og glemmer straks, hvordan han så ud. Men den, som skuer nd frhedens fuldkomne lov og blver ved dermed, så han kke er en glemsom hører, men en gernngens gører, han skal være salg sn gernng." (Jak. 1:22-25.) Der er en hstorsk baggrund for denne udtalelse af Jakob. I tl de optegnelser, som v har fået, fulgte den første Krke, oprettet af Krstus og udbredt under apostlenes ledelse, en lgnende form for gudstjeneste på Herrens Dag som var blevet praktseret af det jødske folk deres synagoger. Ved dsse gudstjenester var der oplæsnng af Det gamle Testamentes skrfter. De bøger, som nu kendes som Det ny Testamente, var endnu kke blevet samlet, men uden tvvl var Jesu lærdomme og apostlenes lærdomme ndført. De sang salmerne og de første krstne sange og opsendte bønner. Jakob synes at henvse tl deltagelse møder med udtalelsen: Og vær ordets gørere, kke blot dets hørere." Værden af at deltage møder blver man klar over, henhold tl Jakob, når ordet der høres blver tl ger- 257

6 Rom I lgnelsen en mg kke det stand nng. Hvs nogen anser sg for at være en from gudsdyrker uden at føre de sandheder han har hørt nd st daglge lv, er hans gudsdyrkelse lge så unyttg som et glmt et spejl, der straks er glemt. Apostlen Paulus fremsatte en lgnende udtalelse. Han henvste tl lovens krav st brev tl de hellge med følgende ord: Th kke lovens hørere er retfærdge for Gud, men lovens gørere skal retfærdggøres." (Rom. 2:13.) Med andre ord er det kke lovens hørere som er retfærdge, men lovens gørere. Paulus' bemærknnger er rettet mod dem, som lever med den fejlagtge opfattelse, at det at være æresmedlem nedarvet relgøs tradton vl udnævne dem tl troende, der er berettget tl velsgnelser. De tjener kun Gud med deres læber, men er kke lovens gørere. om de to huse henvser Lukas tl Jesu udtalelse om det at ære Ham med læberne: Men hvorfor kalder I Herre, Herre! når I gør, hvad jeg sger? Enhver, der kommer tl mg og hører mne ord og handler efter dem hvem han lgner, skal jeg vse jer. Han lgner en mand, der vlle bygge et hus og gravede dybden og lagde grundvolden på klppegrund; da der så kom oversvømmelse, og vandstrømmen styrtede mod det hus, kunne den kke rokke det; th det var bygget godt. Men den, som hører og kke handler efter det, han lgner en mand, der bygger et hus lge på jorden uden at lægge grundvold; og vandstrømmen styrtede mod det, og straks faldt det sammen, og dette hus' sammenbrud blev stort." (Luk. 6:46-49.) Dette samme prncp gælder med hensyn tl andre forhold. Venskab kan kke vare, hvs det er baseret på egosmens ånd. Ægteskaber varer kke, hvs de kke har nogen anden grundvold end fyssk tltræknng, og kke har en dybere kærlgheds og loyaltets grundvold. Det samme prncp gælder for den enkeltes forhold tl Krken. Tradtoner er kke nok; formelle trosbekendelser er kke nok. Det er kke tlstrækkelgt at sge Herre, Herre!" Sådanne trosretnnger bygger deres grundvold på sand. Hele naturen, som er Guds domæne, synes at vse det samme prncp. Den b, som kke vl arbejde" vl snart blve drevet ud af kuben. Når jeg agttager de travle myrer på sten og rundt om deres myretue, blver jeg mponeret over den kendsgernng, at de er gørere og kke blot troende. Blot at klukke skaffer kke hønen korn, hun må skrabe. En stllestående dam, grøn af alger og uvrksomhedens skum, er udklæknngssted for svampesygdomme, men den klare bjergstrøm, som styrter ned over klpperne, medens den slynger sg vej ned gennem dalen, er en opfordrng tl ad drkke. Mesterens ord om huset uden grundvold sger mg, at et menneske kke kan have en overfladsk og overlet opfattelse af, at han er tlstrækkelg sg selv og kan bygge st eget lv på nogen grundvold, som tlfældgvs er let og behagelg. Så længe vejret er godt, er hans dårskab måske kke øjnefaldende; men en dag vl der komme oversvømmelse, det mudrede vand fra en eller anden pludselg ldenskab, den brusende strøm af en uforudset frstelse. Hvs hans karakter kke har nogen skker grundvold undtagen hvad han sger med læberne, kan hele hans moralske struktur bryde sammen. Hvad kan v bevdst gøre for at bygge en stærk grundvold og sætte os tl at gøre Faderens vlje? Hvorledes kan v bedst blve hjulpet, udover det blot at være hørere eller blot troende, at blve ordets gørere. Hvs v studerer Guds love og Frelserens lærdomme, opdager v at næsten alle tlfælde henvser de tl vort forhold tl andre. En enkeltperson har sn begrænsnng, når han skal være en gører, hvs han er soleret eller ensom. Én mand alene bygger kke sn egen bl, men en sammenslutnng af mennesker med et fælles formål sørger for de mdler, hvorved produktet skabes og sendes på markedet. I samfund, hvor v lever, er der kun få mennesker, som har uddannet sg selv. V sætter vor ld tl organsatonen af et stort antal mennesker, som kan udrette arbejdet. I forretnngslvet og ndustren får de mennesker, som er godt organseret med et fælles formål, den største succes. Der er mange tng et menneske kan udføre sammen med andre, som det ellers vlle være næsten umulgt at udføre alene. Ud over den enkelte er den mndste gruppe samfundet famlen. Et hjem, der er baseret på de prncpper, som Krstus forkyndte, er et af de smukkeste eksempler på krsten levevs. Hvert enkelt medlem af famlen har den mulghed og det prvlegum at være en gører og øge evnen tl mere fuldkomment at efterleve budene. At udvde famleenheden tl Krkens store samfund gver mulghed for endnu større chancer for at være ordets gørere. Det er ud fra dette udvdede famleforhold, at v udleder vor krstne ordbog, det v kalder Gud Fader", Jesus vor Ældre Broder", og hentyder tl hnanden som broder" og søster". Krkens formål er at forkynde Herrens love og Evangelets prncpper, at hjælpe de enkelte med relgøs uddannelse, at ndpode det faste vdnesbyrd, at Gud lever og at Jesus er Krstus og verdens Frelser, og at hjælpe og opmuntre hvert enkelt medlem ad vejen tl celestal og evg ophøjelse gennem 258

7 mænds hmmerget, henhold I sætter Guds Krkens Jesu mulgheden for at gøre". Der er en vrkelg grund tl at Krstus oprettede sn Krke under sn personlge tjenestegernng på jorden. V behøver kun at lytte tl Hans ord og lærdommene fra dem, som Han sendte tl verden, for at kunne forstå. Ikke enhver der sger tl mg:, skal komme nd Herre, Herre!' men den, der gør mn hmmelske Faders vlje" (Matt. 7:21); Alle hellge, der erndrer sg dsse ord, følger dem.".. (L. & P men lovens gørere skal retfærdggøres" 89:18);... (Rom. 2:13); Enhver, der kommer tl mg og hører mne ord og handler efter dem" (Luk. 6:47) det er formanngerne. Ud fra den kendsgernng, at Krken blev oprettet af Krstus under Hans gernng her, må v antage, at den er vgtg for mennesket og kke blot noget v kan vælge. Hans lv og gernng var beregnet på at være mønsteret og skabe modellen. De tng, som Han oprettede, blev gvet med den formanng, at v skulle følge dem. Jeg hævder, at Jesu Krst Krke er lge så nødvendg og kvnders lv dag som den var, da den blev oprettet af Ham, kke ved passv nteresse eller ved at bekende sg tl troen, men ved at påtage sg et aktvt ansvar. På denne måde brnger Krken os ud af et soleret lvs mørke og nd Evangelets lys, hvor troen vendes tl det at gøre noget, tl skrftens formannger. Dette er den enkeltes, famlens, Krkens, jordens folks håb. Tretten tusnd mænd og kvnder, hovedsagelg unge mennesker, arbejder verden som mssonærer, og forkynder at den Krke, som blev oprettet af Krstus under Hans personlge tjenestegernng og gk tabt for verden på grund af menneskers fordærvelse den mørke mddelalder, gen er blevet oprettet på jorden; at Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge er denne Krke, og at magten og myndgheden tl at handle navn gen er blevet gvet menneskene. Jeg føjer mt bekræftende vdnesbyrd tl dsse kendsgernnger. Jeg ved, at Gud lever og at Jesus, Hans Søn, er Krstus og verdens Frelser. Jeg beder ydmygt, at v hver sær kan blve ordets gørere ved aktvt at tage del arbejde, Krst navn. Amen. Blandt det, v skulle være mest taknemmelge for, er befalnger, standarder, dscpln og lov. Uden dsse vlle der kun være ldt, v kunne regne med. Antag, at der kke var nogen standarder. Antag, at lærere, professorer, akademske nsttutoner kke gav os nogen dé om, hvad der blev forlangt af os for at få en afgangseksamen eller tage akademsk grad, for at være kvalfceret tl at udføre en professon. Hvordan kunne v nogensnde vde hvad v skulle begynde med at gøre, hvad v skulle begynde med af være, eller hvornår v havde opfyldt betngelserne? Antag, at forældre kke gav os nogen dé om, hvad der blev forventet af os, men smpelthen lod os være fre tl at gøre alt, at handle på hvlkensomhelst måde, hæderlg, moralsk, eller anderledes. Antag, at Gud kke havde gvet os noget kendskab tl, hvad der forventes af os ngen formål, ngen standarder, ngen betngelser, ngen befalnger. Hvlket slapt og hjælpeløst lv det dog vl være kke at vde noget. En af de største velsgnelser Lv uden lov AF RICHARD L. EVANS lvet er loven. Uden den vlle ejendomsret kke være mulg. Skkerhed vlle kke være mulg. Cvlsaton vlle kke være mulg. Lv vlle næppe være mulgt. Dårlg, som loven sommetder blver benævnt, slet som den sommetder blver krtseret og skældt ud for at være, så er det dog allgevel den, som holder os sammen, som skrer os befalnger for arbejde, adkomst tl ejendom, beskyttelse af personen. Selv de lovløses lv vlle være utålelgt, uudholdelgt, uden lov. Og lgeledes før I før I blver oprørske, svgter befalngerne, er lgegyldge med moralen, tlntetgør konventonerne, latterlggør anvarsfuld opførsel, før I undlader at respektere dem som håndhæver loven, før jer mod jeres forældre, lærere, dem, som har omsorg og nteresse for jer, så stands og tænk over, hvordan lvet vlle være uden lov, hvor ldt v vlle have uden lov, hvor rnge drvkraft der vlle være ved at frembrnge eller at lære noget uden lov. Tak Gud for kundskaben om, hvad der blver forventet af os, for forældre, som har omsorg nok tl at gve råd, at opdrage, at overtale; for lærere, som har omsorg nok tl at fortsætte og opretholde standarder, for en Gud og Fader, som havde omsorg nok tl at gve os formål, råd, befalnger. Uden lov, befalnger, standarder, dscpln vlle v være fuldstændg løsslupne, smpelthen fortabte. Det Talte Ord" fra Tempelpladsen, udsendt over KSL og Columba Broadcastng System, 28 Januar Copyrght

8 håndgrbelge, dag, besddelse JAMES T. DUKE Belønnngerne fk for fremragende arbejde, Hvad værd har det for mg?" Dette spørgsmål stlles ofte skønt det tt fremsættes mere spdsfndgt. Folk ønsker at vde, hvorfor de skal gøre noget, før de gør det. De ønsker at vde hvlke fordele det vl gve dem eller deres famle. De ønsker at vde, at de kke skal splde td på uproduktve tng. Men sommetder lægges der altfor megen vægt på belønnng, og folk mster deres sans for perspektvet. De lægger måske altfor megen betydnng økonomske belønnnger på bekostnng af mndre håndgrbelge, men dog værdfulde belønnnger, som f.eks. følelsen af lykke og af et veludført arbejde. Og ofte opdager v, efter at have modtaget belønnng, at den kke brnger lykke. De gamle grækere, som ydede et så betydelgt bdrag tl vor arv, troede, at det var mulgt at udføre enhver tng perfekt eller fremragende. Enhver genstand eller person havde en funkton, som var tænkt som et fortrn eller en fremragende egenskab: Et øjes fortrn er at se, en knvs fortrn er at skære, og så vdere. Ud fra denne tankegang voksede en stor moralflosof angående menneskehedens fortrn. Menneskets fortrn er at tænke' at ræsonnere. Det er denne egenskab, som adskller mennesket fra andre skabnnger. Men grækerne var også klar over at de enkelte mennesker var forskellge. Alle mennesker adskller sg fra hnanden; derfor er hvert enkelt menneske af et specelt ndvduelt fortrn foruden evnen t! at ræsonnere. Hvert menneske må fnde ud af hvad han er bedst t!. Han må undersøge sne egne talenter og dyder og søge at udmærke *** -y&* *'/ """^ "~"\ -> > sm» m& "1 :.*/ 260

9 sg samfundets vort verden gang, den Søndagsskolen sg sg nden for de egenskaber, som adskller ham fra andre mennesker. Grækerne troede, at fremragende arbejde skulle udføres for dets egen skyld, kke for at få nogen belønnng. Den fuldkommenhed, som opnåedes, havde belønnngen sg selv. Aktvteter blev betragtet som værende afslutnnger selv, kke som mddel tl noget andet. Dette prncp er et overordentlg vgtgt prncp for menneskene dag. V bør udføre noget, ford v er glad for det og det er værdfuldt og ford det bdrager tl at gavne vore medmennesker og brnger os glæde, kke på grund af økonomsk eller socal belønnng. Herren havde denne tanke for øje, da Han sagde:,,.. Menneskene. burde vrke med ver for en god sag og gøre mange tng af egen fr vlje og udøve megen retfærdghed." (L. & P. 58:27.) Denne opfattelse af menneskets værd og udvklngsevne er overensstemmelse med vor krstne arv. Krstus lærte os, at mennesket burde stræbe efter personlg vækst og udvklng. Mennesket bør udvkle sne egne talenter, egenskaber og dyder og stræbe efter at udtrykke sg, være klar over sg selv og skabe noget. Han bør elske sne medmennesker og tjene dem uden tanke for sn egen stllng eller berømmelse. Glæde er at gøre noget, kke at få noget Problemet er: hvorledes anvender v dette prncp daglge lv? Lad os drøfte flere typske stuatoner og komme med nogle forslag. Beskæftgelse. Prncppet om særlge egenskaber bør få den enkelte tl at søge en beskæftgelse, som fremhæver hans egne talenter og evner, en beskæftgelse som han kan glæde sg ved at udføre uanset den økonomske godtgørelse. Men mange arbejder, som må udføres for at holde samfundet er kke af denne slags. Noget arbejde er kedsommelgt og det samme om og om gen og medfører spændnger og pres. Ofte kan folk kke få arbejde, som vl tllade dem at gve udtryk for deres talenter. Men prncppet om godt arbejde skaffer os udveje tl at se på vort arbejde med andre øjne. V bør fnde og koncentrere os om de værdfulde, nyttge sder ved vort arbejde. V bør tænke på at udføre det bedst mulge arbejde. Resultatet vl blve, at arbejdet vl være mere behagelgt og gve os større udbytte. Husarbejde. Kvndens rolle dag er meget forkellg fra hendes rolle for halvtreds eller hundrede år sden. Hun er bedre uddannet, mere nteresseret omkrng sg, mere aktv og Krkens sager. Sommetder føler en kvnde sg bundet fast tl st hjem og sn famle, og hun føler at hun kke kan fnde udtryk for sne nteresser samfundet. Endnu engang skaber prncppet om særlge egenskaber udveje for at hun kan se på sne aktveter og søge at udføre st arbejde på bedste måde, fnde glæde ved st arbejde og tænke på, at hendes arbejde er nyttgt og gver glæde. Hun bør søge at berge st lv og famlemedlemmernes lv ved den glæde, tlfredshed og skaberevne hun brnger nd hjemmet. Famleforhold. Når en ung mand nvterer en ung pge ud, vælger han sommetder en smuk pge på grund af den prestge en sådan nvtaton kan brnge ham. En ung pge tager måske mod en ndbydelse fra en ung mand, som hun kke bryder sg om, for at kunne komme med tl et vgtgt bal. Eller måske afslår hun en nvtaton fra en ung mand, ford han kke ser godt ud, hans bl er for gammel eller han kke danser godt. 1 sådanne tlfælde blver der lagt vægt på at opnå nogle ydre fordele * stedet for at man kan nyde den ndre glæde der kommer af at være sammen med den anden. Men tl sdst beslutter de fleste af os sg for en bestemt person, som v lærer at elske, og v opdager at v er lykkelge blot ved at være sammen med den pågældende. Forbndelsen er værdfuld selv. At være sammen er kke et mddel tl et mål det er selve målet. Man bør kke gfte sg blot for at få en god kokkepge eller en god forsørger. Man bør gfte sg, ford man ønsker at dele st lv med et andet menneske. Kærlghed ndebærer at gøre tng for andre på grund af deres ndre værd og de aktvteter man er fælles om, kke på grund af de belønnnger som kommer af at hjælpe andre eller gve dem kærlghed. Aktvteter Krken. Sommetder har v eller vore Krken på grund af de belønnnger, søger en stllng der måske kan komme gennem denne stllng. V ønsker at blve set af mennesker". V søger at forøge vor prestge medarbejderes øjne. V anlægger et falsk ydre af ydmyghed og åndelghed uden vrkelg at ydmyge os og blve vore medmenneskers tjenere. Prncppet om særlge egenskaber burde få os tl at undersøge vore motver tl at påtage os aktvteter Krken. Glæder v os vrkelg over at undervse eller Prmary, at være genealogske komté eller kvorumpræsdentskabet? Påtager v os arbejde Krken Forts, på sde

10 vrkelgheden dsse ndvdets vort dette dag en Sr hensgten stk Krken. DEN PRÆSIDERENDE BISKOP TALER TIL UNGDOMMEN OM SELVKONTROL "Ivert år blver tusnder af mennesker chokeret over at opdage, at ondartede kræftceller har angrebet en del af deres krop sådan grad, at der er overhængende fare for at man dør af det. I er kræft en af de mest frygtede sygdomme, mennesker kender. Kræftceller tjener kke noget fornuftgt formål husholdnng; snarere demonstrerer dsse celler en ubegrænset og ukontrolleret magt tl vækst. Det er denne ødelæggende og ukontrollerede vækst, som resulterer, at kræft tlføjer menneskene svære tab år og hvert efterfølgende år, ndtl den kan blve standset. V har håb om, at v en dag vl fnde svaret, og at lv vl blve skånet som følge deraf. På grund af dette håb blver mange mlloner kroner og ubegrænsede arbejdstmer hvert år brugt forsøg på at Mdt fremskynde den dag. anstrengelser fnder v allgevel samfund nogle, som forsvarer en endog mere alvorlg form for kræft en kræft for sjælen. Dsse selvudnævnte despoter opfordrer tl, at 262 mennesket skal gve sne begær og ldenskaber fre tøjler. De påstår, at tlfredsstllelse er den naturlge vej og derfor den rgtge vej. De forsvarer tlfredsstllelse ved stmulanser, sprtus, dårlg ltteratur, moralske overtrædelser og lsten kunne fortsættes. Der er mange, særlg blandt de unge, som er blevet ndfanget af dette satanske dogme. Dsse unge mennesker kan kke begrbe, af en sådan tlfredsstllelse udløser en kræftagtg vækst, som kke tlfreds- for den fortærer og ødelægger stlles, selve deres sjæl. Dsse dødens købmænd, som man næsten kan kalde dem, forsvarer tlfredsstllelser, som berøver mennesket kke blot dets bedste forsvar mod det onde, men også dets fornemste tl fremskrdt dets evne tl at beherske sg selv. Akkurat lgesom en hest blver mere værdfuld, når den blver dscplneret og tlredet, således kan mennesket nyde større fremskrdt, alt eftersom han dscplnerer sne begær og ldenskaber. Dsse folk prædker kke blot tlfredsstllelse; de vl også tl at tro at selvherredømme og selvfornægtelse leder tl en tlstand, der er blottet for fornøjelse. Dette er en hæslg usandhed og er modstrd med ånden Evangelet og mod al fremskrdt. Sr Walter Scott angrber denne tankegang med dsse ord: Belær om selvfornægtelse og gør dens anvendelse behagelg, og du kan skabe en skæbne for verden mere ophøjet end nogen der er produceret af hjernen hos den mest vdtløftge drømmer." Som Scott antyder, fndes der en stor magt tl rådghed for dem, som lærer at underkaste deres begær og ldenskaber deres vlje. I modsætnng tl den råben op om tlfredsstllelse, tl hvlken v har henført, er selvherredømme den vrkelge nøgle tl fremskrdt og glæde. Tennyson skrev Gaahad": Mn styrke er som styrken hos t ford mt hjerte er rent." Det vlle være godt, hvs v et øjeblk så på, hvad specelt selvherredømme ndebærer for jer unge mænd og kvnder Når en person vrkelg er blevet herre over sg selv, er han kke underkastet vredesmpulser, urene tankekonklusoner, selvnydelsens lokkemdler, heller kke blver han dkteret af sne ldenskaber. Præsdent McKay placerede selvherredømme som et centralt mål Evangelet. Han spurgte, Hvad er Evangelet? Hvorfor har v det? Og hvad er dets formål? Paulus sger, at Evangelet er magten fra Gud tl frelse! Fra hvad behøver verden at blve frelst?" Profeten besvarer så det retorske spørgsmål: Verden behøver at frelses, først fra den domnerende ndflydelse af dyrske nstnkter, af ldenskaber, af begær." (Treasures of Lfe s. 438.) Her blver selvherredømme gjort tl noget centralt med lvet. Og

11 dsse hstoren, hans landet, os; mn mn samfundet en høj AF JOHN H. VANDENBERG når v undersøger Herrens befalnger, ser v, at de er udformet specelt for at befr os for dsse dyrske nstnkter". Den guddommelge forordnng, Du skal elske " kan hjælpe os tl at undgå den smerte og elendghed som foragt og gøren grn med fremkalder. Ved at være hæderlge og søge efter det bedste andre kan v undgå det dyrske begær efter nydelse (Ibd. p. 439.) Ved at leve efter Vsdomsordet, befrer v os selv fra at blve domneret af vores begær. Ved at tænke rene tanker og være kyske alle vore handlnger, opnår v herredømme over vore lavere ldenskaber. Under alle omstændgheder frgør v os selv tl at blve kvalfcerede tl at nyde kronen på alt slægtskab, det evge ægteskab. Mlton gentog denne tankegang, da han skrev om emnet at have herredømme over sg selv. Han som hersker over sg selv og styrer sne ldenskaber, sne begær og sn frygt, han er mere end en konge." For at se sandheden ord, behøver v kun at kaste et blk for det hstorske perspektv fremkommer det mest overbevsende vdnesbyrd om vrkelgheden af selvkontrol. Ammon, en søn af Kong Mosah, var arvng tl tronen st land. Dog afslog han den ære for at kunne prædke Evangelet for Lamantterne. Han var en gruelg fjende kamp. Når v læser om, hvordan han forsvarer kongens hjord og skærer armene af hans mulge angrbere, så får v et bllede af hans store mod og styrke. Ammon havde lært at have herredømme over sne ldenskaber og sn stolthed, alt, hvad han gjorde, gjorde han for at fremme Herrens værk. Han bragte tusnder tl kundskab om sandheden, og han blev hædret og respekteret meget. Ford han havde fået herredømme over sg selv, modtog han den største glæde en glæde som endog var større end en konges. Han beskrver den glæde med dsse ord: Ja, jeg ved, at jeg ntet er; med hensyn tl egen styrke, er jeg svag; derfor vl jeg kke rose mg af mg selv; men jeg vl rose mg af mn Gud; th styrke kan jeg gøre alt; ja, mange kraftge undergernnger har v udført her for hvlken v vl prse hans navn evndelg." Hvor mange tusnde af vore brødre har han kke løst fra helvedes pne, og de er kommet tl at synge om den forløsende kærlghed ved hans ords kraft, som er og har v derfor kke stor grund tl at fryde os? Ja, v har grund tl at prse ham tl evg td, for han er den allerhøjeste Gud og har forløst vore brødre fra helvedes lænker. Og har v kke grund tl at fryde os? Jo, jeg sger jer, at der aldrg har været mennesker sden verdens skabelse, der har haft så stor grund tl at glæde sg som v; ja, jeg er endog så henrykt glæde, at jeg berømmer mg Gud; th han har al magt, al vsdom og al forstand; han fatter alle tng, og han er et barmhjertgt væsen, ja tl frelse for dem, som vl omvende sg og tro på Hans navn. (Alma 26:12-14, 35.) Hstoren er fyldt med lgnende eksempler. V behøver kun at henvse tl Davd, som mstede sn favorserede stllng på grund af utøjlet ldenskab, og så kan v sammenlgne hans lv med Josephs, der som gammel havde lært at styre sne ldenskaber. Slutresultatet af dsse to mænds lv bærer ekstra vdnesbyrd om den glæde og den præstaton, der kommer gennem selvbeherskelse. Unge mænd og kvnder krken, verden har brug for mennesker, som kan styre sg selv. Mulgvs kræver vores hstorske perode den styrke, som kommer fra selvbeherskelse, mere end nogen anden td. Må v mnde om, at enhver, som hengver sg tl at tlfredsstlle alle sne ønsker og begær, grad begrænser sn nytte og sandelg hos Herren. I vs forstand er en tlfredsstllet mand en slave. Som Robert Burton fastslog: Overvnd dg selv. Indtl du har gjort det, er du kun en slave, for det er næsten det samme at blve underkastet en andens begær som at blve underkastet ens eget." Husk: Uagtet hvad verden bfalder, så er den vrkelge værd af en mand, og derfor af dg og mg, bestemt af, hvor godt v har herredømme over os selv. 263

12 I deres Den st og.... hverken almndelghed, sætnngen: sg vort Sdste De vore ÆLDSTE MARION G. ROMNEY af De Tolvs Råd ^(Z - / ^æ-^^æé eæée^r/^pe Hjælpeforenngens Præsdentskab har vst mg en stor ære ved at bede mg tale tl jer ved denne lejlghed, og de har desuden bebyrdet mg med et stort ansvar. De har kke bedt mg om at sge noget bestemt, men sagde blot, at jeg måtte tale om hvad som helst, der kunne gavne alle kvnder uden for Krken. Nu har jeg så bestemt mg tl at prøve på at opfylde dette ansvar ved at påkalde jeres opmærksomhed tl de fem fremragende karaktertræk, v fnder hos Moder Eva, således som de er åbenbaret Skrfterne. V ved naturlgvs alle, at hun var den første jordske kvnde, menneskeracens moder. Jeg håber, at jeg de følgende få mnutter kan overbevse jer om, at hun var en stor og ædel kvnde, som vste et eksempel på retfærdg lvsførelse, som det er værd at efterlgne, kke blot af Hjælpeforenngens medlemmer, men af alle kvnder. De egenskaber, jeg tænker på, er følgende: 1. Hun arbejdede sammen med sn mand. 2. Hun fuldførte sn msson: at mangfoldggøre sg og opfylde jorden. 3. Hun bad sammen med sn mand. 4. Hun lærte, forstod og var taknemmelg for Evangelet. 5. Sammen med sn mand belærte hun sne børn om Evangelet. Den første omtale af Eva som en jordsk kvnde fnder v kostelge Perle, Moses 5:1. Der står: Og det skete, efter at jeg, Gud Herren, havde uddrevet dem, at Adam begyndte at dyrke jorden og at have herredømme over alle markens dyr og at spse st brød ansgts sved, som jeg, Herren, havde befalet ham. Og Eva, hans hustru, arbejdede også med ham (Moses 5:1), At arbejde sammen med sn mand blev en streng nødvendghed, da hun og Adam begyndte at forstå betydnngen af Gud Herrens" deklaraton:... jorden være forbandet fo^r dn skyld; med møje skal du skaffe dg føde af den alle dt lvs dage; torn og tdsel skal den bære dg.. dt ansgts sved skal du spse dt brød, ndtl du vender tlbage tl jorden... (1 Mos. 3:17-19). tapre, ensomme kamp for at skaffe sg tl lvets ophold, arbejdede denne ædle kvnde med sn mand". Ordet med" er denne sammenhæng meget vgtgt. Det betyder mere end legemlgt arbejde. Det betyder også fælles formål", forståelse, samarbejde og kærlghed. I dette arbejde sammen med sn mand opstllede hun et mønster, der er værdgt tl efterfølgelse af alle hendes døtre lge tl den sdste generaton. Selv om arten af en hustrus arbejde er forandret sden da, har det sande forhold mellem mand og hustru kke ændret sg. Selv om forholdene retfærdggør, at en hustru må arbejde uden for hjemmet for at støtte famlen, bør hun arbejde sammen med" sn mand, kke for sg selv og kke modstrd med ham. Sdste Dages Hellges kvnder, og sær medlemmer af Hjælpeforenngen, gør vel at tænke over betydnngen af og udvkle der afslører sg arbejdede (sammen) med ham." I selv de karaktertræk, og Eva, hans hustru, Dages Hellges famler skal mand og hustru være ét. Som Paulus har sagt: er kvnden noget uden manden eller manden noget uden kvnden ( Herren). (1 Kor. 11:11.) Efter at have berettet, at hun arbejdede med ham", sger optegnelsen tydelgt, at hun kke rystede moderskabets ansvar af sg. Der står: Og Adam kendte sn hustru, og hun fødte ham sønner og døtre, og de begyndte at formere sg og at opfylde jorden (Moses 5:2). Senere hører v, at hun fødte Kan og Abel (Moses 5:16-17). Antagelg fødte hun både Set og mange andre børn, for optegnelsen sger, at Adam levede otte hundrede år efter, at han havde avlet Set, og han avlede mange sønner og døtre" (Moses 6:10-11), Den opgave at føde børn, som Herren gav Eva og tl kvnderne lader mange dage hånt om. Den smudsghed samfund, som på den ene sde tolererer, opmuntrer tl og endog tlgver sådanne vederstyggelgheder som ukyskhed og andre former for tøjlesløse udsvævelser, og på den anden sde legalserer svangerskabsafbrydelser, tlskynder tl og nogle tlfælde forsøger at gennemtvnge fødselskontrol, er en prosttuton af lvets funktoner. Hvs denne prakss kke blver standset og der kke sker et omslag, vl den føre os tl samme fornedrelse som Sodoma og Gomorra med samme tragske konsekvenser. Herren har gentagne gange talt hårdt mod sådanne vederstyggelgheder. Han fordømte dem t Bud, 264

13 I det retnng lyset Hjælpeforenngen vor deres Palæstna, vandet Skrfterne, mg, tdernes.. (uendelge) dette lv skal jeg have glæde, og atter kødet Bjergprædkenen, som Han holdt og som Han senere holdt gen for nephterne. Han fordømte dem ved begyndelsen af denne sdste forvaltnng. 59. afsnt af Lære og Pagter føjede Han efter at have sagt: Du skal kke stæle, ej heller bedrve hor, ej heller slå hjel" denne betydnngsfulde bemærknng tl: eller gøre noget sådant". Jeg har kke Skrfterne fundet noget bestemt udtryk for overtrædelse, som Herren har sammenlgnet med det at bedrve hor eller af den sammenhæng, hvor denne be- slå hjel; mærknng fndes, er det mdlertd kke usandsynlgt, at frvllg svangerskabsafbrydelse ndbefattes på sådan en lste. Sdste Dages Hellges kvnder skal fortsat være jordens ædleste bolværk mod dsse ugudelge og vederstyggelge foretagender. De fleste kvnder er under det guddommelge ansvar at mangfoldggøre sg og opfylde jorden", lgesom Moder Eva var. Hvs de søger at følge hende hendes lydghed mod denne guddommelge befalng, vl de fnde den skreste vej tl herlghed. Og nu den tredje omtale af Eva som jordsk kvnde, der vser, at hun sammen med sn mand påkalder Her- ren: Og Adam og Eva, hans hustru, påkaldte Herrens navn, og af Edens Have hørte de Herrens røst, som talte tl dem, og de så ham kke, th de var udelukket fra hans åsyn (Moses 5:4). Dette er den første beretnng om bøn blandt dødelge mennesker, som Skrften taler om. Det var ngen almndelg bøn. De forhold, under hvlke den blev opsendt, var kke almndelge. Da Adam og Eva blev drevet ud fra Edens Have blev de bandlyst, detvl sge udelukket fra Herrens nærhed. Gennem ldelse, hårdt arbejde og sorg, fravrstede de jorden et levebrød for sg selv og for dem, der var afhængge af dem. De havde kæmpet med spørgsmål og problemer, der opstår, når man skal opdrage en famle, uden kundskab om formålet med det jordske lv eller den generelle plan for evgt lv. Det kan se ud, som om de store forvrrng, drevet tl fortvvlelse ved erndrngen om deres forbndelse med Herren Edens Have, påkaldte Ham om hjælp. At gøre dette var en afgørende beslutnng. For dem var det kke alene nødvendgt at bede selv om de kke på det tdspunkt var klar over det det var også uundværlgt, for at de kunne modtage kundskab om og forståelse af Evangelet. At bede sammen er td uundværlgt for ægtemænd og hustruer, som vl holde sammen på famlen og få dem nd på vejen tl evgt lv. Den kloge hustru og moder vl gøre st bedste for at organsere hjemmet således, at den daglge famlebøn fremmes. Når hun knæler sammen med sn mand og andre medlemmer af famlen og påkalder Herrens navn, følger hun kke blot Eva's eksempel, hun følger også Profeten Joseph's råd om at anspore sn mand tl gode gernnger. At bede sammen brnger en famle væsentlg fremad på vejen tl det evge lv. Som svar på deres påkaldelse af Herren, gav Han Adam og Eva to befalnger. Først,.. at de skulle. tlbede Herren, deres Gud.." (dette er første gang, dødelge mennesker blev befalet at bede); dernæst skulle de ofre de førstefødte af deres hjord som et offer tl Herren.".. (Moses 5:5), Følgerne af ubetnget lydghed mod dsse befalnger gav Eva lejlghed tl at vse sn store mentale og åndelge magt tl at forstå og påskønne Evangelets sandheder. Adam adlød Herrens befalng. Og efter mange dage åbenbarede en Herrens engel sg for Adam og sagde: Hvorfor brnger du offer tl Herren? Og Adam sagde tl ham: Jeg ved det kke, kun at Herren befalede mg det (Moses 5:6). Og så fortsatte englen med at undervse Adam om Evangelet. Han fortalte ham, at det offer, han bragte, var et sndbllede på det. offer", som Jesus vlle brnge mdte; at Jesus skulle være Guds Søn, Hans Enbårne kødet. Men det var kke blot engelen, der undervste Adam; også den Hellgånd kom og belærte ham, og Gud selv nstruerede ham med sn egen røst". Han blev undervst om forudtlværelsen, om jordens skabelse, som han selv havde været med tl, hvlket han nu havde glemt; om Faldet, grunden tl, at han var kommet tl jorden, Krst msson og hele Evangelets plan; tro på den Herre Jesus Krstus, omvendelse, dåb gennem vand tl synderes forladelse, dåb gennem ld for den Hellgånds gave, opstandelsen, udødelgheden og det evge lv. Og det skete,... at Adam råbte tl Herren, og han blev ført bort ved Herrens Ånd, og han blev ført ned... Se, og bragt op af vandet. Og således blev han døbt. Og Guds Ånd dalede ned på ham, og således blev han født af Ånden og blev levendegjort det ndre menneske. Og han hørte en røst fra hmmelen sge: du er ét en Guds søn, og således kan alle blve mne sønner (Moses 6:64-66, 68). Denne Evangelets plan var store nyheder for Adam. Den åbenbarede for ham den vej, ad hvlken han og alle mennesker kan hæve sg fra deres faldne dødelghed tlbage tl Guds nærhed. Og på den dag velsgnede Adam Gud og blev fyldt af ånden og begyndte at profetere om alle jordens slægter og sagde: Velsgnet være Guds navn, th på grund af mn overtrædelse er mne øjne blevet åbnet, og skal jeg se Gud (Moses 5:10). Og hvorledes reagerede Eva? Optegnelsen gver svaret: Og Eva, hans hustru, hørte alt dette og blev glad og sagde: Var det kke for vor overtrædelse, vlle v aldrg have fået afkom og vlle aldrg have kendt godt og ondt og glæden over vor forløsnng og det evge lv, som Gud gver alle de lydge (Moses 5:11). Der er mange mennesker, som sger, at kvnder kke ved, hvad de taler om, Jeg kender kke nogen udtalelse der er fremført med større vægt, forstand og vsdom st ndhold, end den korte paragraf, udtalt 265

14 det... når sandhed selv deres følgende... Om fremtden, erndrngen november vort Zon.. Krken nogle Krken dag af Moder Eva. Hendes forståelse, modtagelse og taknemmelghed for de åbenbarnger, som rendes mand fk, karakterserer hende som en storsndet kvnde, en ædel karakter og en åndelg sjæl. Det har kke altd været nemt for en kvnde at acceptere de åbenbarnger, der blev gvet gennem hendes husbond. Sarah havde klaget over Leh, og sagt, at han var en mand, der havde syner, det hun sagde: Se, du har ført os ud af vort arveland, og mne sønner er kke mere, og v omkommer ørkenen (1 Neph 5:2). Profeten Joseph's hustru havde vanskelgt ved at forstå ham. Måske har I hørt om nogle kvnder, som klager over den td, deres mænd anvender tl arbejde Krken. Det er vanskelgt fuldt ud at påskønne den befrelse og glæde og lykke, Adam og Eva oplevede ved de gode nyheder om Evangelet. I temmelg lang td efter, at de forlod Edens Have, havde de måtte lære den vanskelge vej gennem prøvelser og fejltagelser. Medens de sled og led, hengav Eva sg uden tvvl tl selvfordømmelse og anger over den del af skylden, hun havde, for at de var blevet drevet ud af Haven, for på det tdspunkt vdste hverken hun eller Adam eller nogen af deres efterkommere noget som helst om frelsens plan, heller kke om betydnngen af deres handlng Haven, der netop værksatte den. Og derfor var det, at efterhånden som Evangelet blev foreholdt hende, åbenbarng på åbenbarng, lyttede hun med dyb opmærksomhed; hun hørte, hun var modtagelg, hun forstod, hun troede, og hun blev glad. Hendes snd greb betydnngen af det altsammen, og hendes ånd hævede sg. Det var med stærk følelse af befrelse og begejstrng, hun gav udtryk for sn sjæls følelser sætnnger: sublme... Var det kke for vor overtrædelse, vlle v aldrg have fået afkom og vlle aldrg have kendt godt og ondt og glæden over vor forløsnng og det evge lv, som Gud gver alle de lydge (Moses 5:11). Lykkelg kan den mand og hans børn være, som tl hustru og mor har en kvnde, som kan lære, forstå og påskønne Evangelet som Moder Eva. I denne henseende var hun et yderst værdgt eksempel. Skrfterne fremhæver en anden sde af hendes karakter, som er værd at efterlgne. Hun undervste sammen med sn mand sne børn om Evangelet. Da Herren åbenbarede Evangelet for Adam, sagde Han: de begynder at vokse op (dne børn), så vl synden også undfanges hjerter, og de smager det btre, for at de må kunne lære at skønne på det gode. Og det er gvet dem at kende godt fra ondt, derfor har de deres frhed tl at handle for sg selv (v kan kke altd kontrollere dem, men v kan undervse dem), og jeg har gvet dg en anden lov og befalng. Og den anden lov, Han gav dem, var loven om omvendelse og tlgvelse: Lær derfor dne børn, at alle mennesker, overalt, må omvende sg, ellers kan de ngenlunde arve Guds rge, th ntet urent kan dvæle der. Derfor gver jeg dg den befalng, at du skal frt lære dne børn dsse tng... Og Adam og Eva velsgnede Guds navn, og de kundgjorde alt for deres sønner og døtre (Moses 6:55-58; 5:12). Alle Sdste Dages Hellges forældre er under I den guddommelge befalng at følge Adam og Eva på dette punkt sagde Herren: forældre eller af dens organserede stave har børn, og de kke undervser dem læren om omvendelse, tro på Krstus, den levende Guds Søn, og om dåb og den Hellgånds gave gennem håndspålæggelse, når de er otte år gamle, skal synden hvle på forældrenes hoved. Th dette skal være en lov for Zons ndbyggere og alle dets organserede stave. De skal også lære deres børn at bede og at vandre retskaffent for Herren (Lære og Pagter 68:25, 26, 28). Og lad mg så slutte med at sge, at hvs nogen af jer når I tænker på Moder Eva, husker, at hun arbejdede sammen med sn mand, hun opfyldte sn msson med at mangfoldggøre sg og opfylde jorden, hun bad sammen med sn mand, hun lærte, forstod og påskønnede Evangelet, hun lærte sne børn Evangelet og om alt dette søger at følge hendes eksempel, så har denne tale opfyldt sn hensgt. Jesu navn. Gud velsgne jer! Derom beder jeg Amen. Forts. fra. sde 261 for at blve set af mennesker eller ford de vlle tro dårlgt om os hvs v kke havde nogen stllng? Koncentrerer v os om belønnngen stedet for om det arbejde v kan udføre? I så tlfælde bør v se på vore motver og undersøge dem endnu engang, og søge de mere fremragende, værdfulde sder ved vort kald. V bør påtage os arbejde på grund af dets evge værd, kke ford der vl komme belønnnger ud af det. På alle områder af vort lv under vort arbejde, vort forhold tl vor famle og vore medmennesker og vort arbejde er det nødvendgt, at v fnder de værdfulde egenskaber og koncentrerer os om dem. V bør søge efter betydnngsfulde mål og betydnngsfuld ndsgt lv og lade dette styre vor holdnng. Så kan v vrkelg have fremragende arbejde som vort deal, et deal, som, med Lvngstones ord, vl lede menneskene tl at ønske det gode, alle dets former, kke for resultatets eller tlfældge fordeles skyld, men for det godes egen skyld, og derved føre dem vdere, forb de mndre dealer som penge, poston og magt, og kke være tlfredse med mndre end det bedste af det som den menneskelge natur er stand t!." O 266

15 aften en En lærer kan sge tl sne elever: Medens I nu arbejder med denne opgave, vl jeg sdde på vagt for at skre mg, at I kke snyder." Eller han kan sge: Denne opgave kommer tl at aflevere 'på æresord'. Jeg stoler på, at I er ansporer tl den ønskede reakton? Conne, ærlge." Hvlke af dsse udtalelser skal du for første gang være alene hjemme. Lov mg, at du kke vl være bange." Opgaven tl morgen er at læse det næste kaptel. Harald, vær så venlg for en gangs skyld at være forberedt." Som lærere og forældre undervurderer eller gnorerer v ofte antydnngens magt. Hvs man ønsker at få en tl at gøre et eller andet, er den skreste måde at få ham tl det sommetder den at bede ham om kke at gøre det. Når mor sger tl Conne, at hun kke skal være bange, antyder hun så over for Conne, at hun kan blve bange? Er det mulgt, at Conne aldrg havde tænkt på at blve bange, før hun opdagede, at mor forventede" det? En lærer af dsse semnar-klasser, der holdes tdlgt om morgenen, kunne kke forstå, hvorfor hans elever aldrg kom tdlgt nok tl, at klassen kunne begynde tl tden. Efter nøje at have gennemtænkt stuatonen fandt han ud af, at eleverne troede, at han for- Hvad forventer du? AF MILFORD C. COTTRELL ventede", at de kom for sent. En søndagsskolelærer kunne kke forstå, hvorfor drengene kke kom nd og satte sg stlle ned lgesom pgerne. Igen fandt man ud af, at både drengene og pgerne opførte sg således, som de troede, man forventede" det af dem. Ovennævnte eksempler llustrerer, hvorledes man vrkelg kan provokere tl negatv adfærd gennem det, man forventer". Postve forventnnger" har lgnende ndflydelse på folks adfærd. En ung, næsten voksen mand hørtes sge tl sn fader: Far, grunden tl, at v børn altd gk tl 267

16 wardet, de klassen nogle nadvermøde, er den, at v vdste, at du og Mor forventede, at v gk med." Denne forventnng" havde børnene følt og rettet sg efter, selv om Far og Mor sjældent eller aldrg drekte havde sagt tl børnene, at de skulle gå med tl nadvermøde. Tænk på den unge mand, hvs fader altd går tl Præstedømmets møde. Da drengen nærmer sg sn 12-års fødselsdag, forklarer hans fader og hans bskop ham, hvad der forventes af ham, når han modtager Præstedømmet. Den første søndag efter at drengen er blevet ordneret tl dakon, kalder hans fader på ham og sger, at nu er det på tde, at han står op og gør sg klar tl at gå tl præstedømmemøde. En lgnende scene gentager sg hver søndag morgen. Drengen ved, hvad der forventes af ham, og det er sjældent, han ryster ansvaret af sg. (En sådan dreng begyndte endda at sætte st vækkeur tl at rnge, så faderen kke behøvede at vække ham. En søndag, da faderen sov over sg, var det drengen, der kaldte på sn fader og spurgte ham, om han kke skulle tl præstedømmemøde den dag.) Under stavsbskoppernes møde var der en af bskopperne, der blev bedt om at forklare, hvorfor de medlemmer fra hans ward, der blev kaldet tl at vrke hjælpeorgansatonerne, altd gk fuldt og helt nd for deres opgaver og syntes at udføre deres arbejde så godt. Bskoppen svarede, at når som helst han og hans rådgvere skulle ntervewe en vordende lærer eller en Hvo øret lukker for smånands skrg:, skal råbe selv og kke få svar. Ordsprogenes Bog funktonær, forklarede de ham, hvad man vlle forvente af ham, hvs han accepterede kaldet. De gav altd udtryk for deres tlld tl vedkommende og tl hans evne tl at udføre opgaven rgtgt; men de forklarede også, at hvs han kke kunne leve op tl dsse forventnnger med hensyn tl kaldet, vlle de hellere prøve at fnde en anden tl opgaven. Andre bskopper ved dette møde ndrømmede, at når de kaldte en eller anden tl en stllng sagde de faktsk ofte tl vedkommende: Det tager kke ret megen td", hvlket havde tl resultat, at mange af deres medarbejdere kke afsatte ret megen td tl det arbejde. Der er nogle forældre, der har en særlg sparekonto, som de kalder mssonærfond", på deres børns navn. Det er der sær to begrundelser for. Den første er ndlysende: de økonomske problemer, man ofte støder på, når man skal holde en på msson, vl blve betydelg formndsket. Den anden årsag er mndre øjensynlg: det er barnets meget tdlge fornemmelse af, at man forventer", at han tager på msson. Ford man forventer, at han tager på msson, forventer man også, at han forbereder sg tl det ved at lyde budene og studere Evangelet. Der er kke mange unge mennesker, der, opdraget med dette for øje, vl nægte at rejse på msson, og de er sædvanlgvs meget gode mssonærer, ford de er vel forberedte. Når en lærer ved et af Vestens unversteter uddelte en afsluttende eksamensopgave, vste han eleverne, at han forventede", at de vlle prøve at snyde. Han satte sg oven på et skrvebord, så han nøje kunne overvåge hver enkelt, medens de arbejdede på deres eksamensopgave. Netop ford han allerede ved foregående eksamner havde vst dem meget tydelgt, at han forventede" at de vlle snyde, var eleverne nu forberedt på at tage mod udfordrngen. De havde opfundet mange uærlge mdler tl at hjælpe hnanden gennem den afsluttende eksamen og de anvendte dem lge for øjnene af deres lærer. På Brgham Young Unversty blver læreren kke klasseværelset, medens eleverne skrver eksamensopgaver, medmndre hans nærværelse er påkrævet tl klarlægnng eller forklarng af punkter af opgaven. Der er god grund tl at tro, at snyder på BYU's område er betydelg lavere end på de fleste andre unversteter. Kan det være, at det er ford dsse elever reagerer ved at opføre sg, som de tror, det forventes" af dem? Med hensyn tl forældre er de de vgtgste lærere, børn har. Hvad føler vore børn, at v forventer" af dem? Vser v ved adfærd, at v forventer, at de skal holde sg tl godkendte standarder, eller lader v dem føle, at v kke stoler på dem? Mange dygtge lærere har fundet nye metoder, hvorefter de kan overføre deres forventnnger" tl deres elever. Her er f. eks. én måde at grbe sagen an på overfor en elev, der opfører sg forkert: Bed ham om at blve tlbage få mnutter. Fortæl ham så ganske rolgt, at hans opførsel kke kan tllades klassen; foreslå en eller to mulgheder for at få den rettet måske en samtale mellem lærer og forældre, bskoppen eller søndagsskoleforstanderen. Bed så eleven om selv at stlle forslag. Han vl sandsynlgvs bede om en chance tl at ændre sn opførsel; hvs han kke gør det, kan læreren gøre det. Når alle mulgheder er opstllet, spørg så eleven hvlke han foretrækker. Han vælger fleste tlfælde at ændre sn opførsel selv. Sg tl ham, at dette også er det bedste, men lad ham vde, at hvs det kke gver resultat, blver man nødt tl at ty tl andre udveje. Når man grber problemet an som her foreslået, så ved eleven, hvad læreren forventer af ham, og hvad han kan forvente fra læreren. En advarsel er dog her på sn plads: En lærer må aldrg en gven stuaton love eller true med at gøre et eller andet, medmndre han er rede tl at gennemføre det. Eleven vl forvente en bestemt opførsel fra lærerens sde, og læreren vl opdage, at han har anbragt sg selv en vanskelg stuaton, hvs eleven fnder ud af, at han kke mener, hvad han sger. Behandl et menneske, som om han er det, du forventer, han skal være så vl han blve det, du forventer af ham. 268

17 MRNENES SIDER, Den mest betydnngsfulde God morgen hr. Martnez, hvordan har De det denne dejlge morgen?", spurgte Juan. Han smlede tl den gamle mand, der sad bøjet over st arbejdsbord. Godt", svarede hr. Martnez, det han så op fra st arbejde. Kom lge Juan, se på dette bælte, jeg arbejder på. Ser fugletegnngen naturlg ud?". Åh, ja, hr. Martnez", sagde Juan, mens han undersøgte det smukke stykke læderarbejde. Fuglen er så naturtro, at det ser ud, som om den kunne flyve lge ud af bæltet." Hr. Martnez smlede lykkelgt. Mange tak, Juan. Du er tl stor hjælp for mg." Juan fortsatte ned ad landsbygaden. Han var på vej for at hente en kande gedemælk hos hr. Morales, som boede den anden ende af landsbyen. Mælken var tl Juans llle bror Pepe. Juan gk efter mælken hver morgen, og AF ROSALIE W. DOSS dreng

18 vejen, gården. deres hver morgen standsede han langs vejen og hlste på sne venner og naboer. Den morgen følte han sg, trods st strålende sml, en llle smule nedtrykt. Han sagde: Kunne jeg blot lave smukke tng af læder lgesom hr. Martnez, så vlle jeg føle mg betydnngsfuld. Hr. Martnez må være den mest betydnngsfulde mand vores landsby." Men Juan følte sg kke nedtrykt ret længe. Da han så fru Garca komme ud af st pæne, hvdkalkede llle hus, udbrød Juan: God morgen Fru Garca". Åh, er det dg Juan", hlste fru Garca glad. Jeg ventede på, at du skulle komme forb. Det er mn markedsdag dag. Kunne du hjælpe mg med dsse kurve? Jeg må have dem spændt på Bento." Jeg vl være glad for at hjælpe Dem, fru Garca", sagde Juan med det samme. Bento, det llle brune æsel, stod ganske stlle, mens Juan hjalp fru Garca med at få kurvene over ryggen på den. Kurvene måtte anbrnges lgevægt, så de kke vlle blve for tunge at bære for det llle dyr. I kurvene var der majs, meloner, små stykker sukkerrør og kalabaser dekorede med bånd. Fru Garca bragte kke alene sne egne produkter tl torvet, men hun transporterede også nogle af de tng hendes naboer dyrkede. Fru Garca var den eneste landsbyen som ejede et æsel. Da de var færdge med at læsse Bento, gav fru Garca Juan et stykke sukkerrør. Mange tak", sagde hun. Jeg vlle kke have været stand tl at læsse Bento uden dn hjælp, Juan." Juan fortsatte ned ad gaden og suttede på det søde, delkate sukkerrør. Hvor han ønskede at eje st eget æsel. Så kunne han tage tl marked for sne naboer på den måde, som fru Garca gjorde det. Så vlle han føle sg meget betydnngsfuld. Den nedtrykte sndsstemnng begyndte at komme gen, men det varede kke længe. Gennem hele gaden mødte Juan folk, han kendte. Og altd lyste Juans strålende sml op, når han hlste på dem. Ved hr. Morales hus var der megen råben og forvrrng. Hvad er der hr. Morales?", spurgte Juan. Men han vdste allerede, hvad der var vejen. Mne geder er sluppet løs gen. De bæster brød ud af deres ndhegnng", råbte hr. Morales. hjælpe Dem med at fange kande Næsten hver morgen hjalp Juan Jeg vl dem", sagde Juan og satte sn ned. hr. Morales med at fange hans besværlge geder, der kke vdste noget bedre end at bryde ud af deres ndhegnng. Med Juans hjælp tog det kke lang td at få gederne tlbage fold. Efter at hr. Morales havde takket Juan og fyldt hans kande med mælk, startede Juan mod hjemmet. Men hele vejen tænkte Juan på, hvor vdunderlgt det måtte være at have en fn hjord geder, selv om de var drlagtge. Han kunne forsyne de andre landsbybeboere med mælk på samme måde som hr. Morales. Så vlle han føle sg af vrkelg betydnng. Juan gav kanden med mælk tl sn mor og gk gen ud Han fortsatte med at spekulere: Alle landsbyen er mere betydnngsfulde end jeg er". Lge dette øjeblk skete det. Juans tanker var så langt borte og så trste, 50

19 ro I mellemtden ro vor at han kke lagde mærke tl den store sten. Åh, av, bang. Juan snublede over stenen og faldt hårdt tl jorden. En stkkende smerte begyndte ved hans ankel og forplantede sg op gennem benet. Er du kommet tl skade?", kaldte mor. Jeg tror jeg er kommet tl skade med mn ankel", mumlede Juan. Hans mor følte forsgtgt på Juans fod og ankel. Hun åndede befret op. Det er kun en forstuvnng. Hold benet et par dage, og dn ankel vl være lge så god som før." Den næste morgen var solen allerede højt på hmlen, da Juan spurgte fra sn stol ved vnduet: Hvem skal hente mælk tl Pepe dag?" Jeg vl gå så snart jeg er færdg med at gøre huset rent", sagde Juans mor. Men Juans mor behøvede kke at gå. Der lød en stemme udenfor. Det var hr. Morales. Han sagde: Da Juan kke kom efter mælken, brnger jeg det selv. Jeg var bekymret. Hvad er der sket med Juan?". Før Juan el'er hans mor kunne svare, kom den gamle hr. Martnez humpende. Hvor er Juan?, jeg savnede ham morges?" Det gjorde jeg også", lød en anden stemme. Det var fru Garca. Så forklarede Juan og hans mor om den forstuvede ankel, og at Juan var nødt tl at holde sn fod dage. et par havde flere forsamle Q let sg udenfor Juans vndue. De fortalte alle Juan, hvor kede de var over hans uheld. Juan smlede tl sne mange venner og naboer og sagde: Jeg troede kke, at der var nogen der vlle savne mg. Jeg mente kke at jeg betød noget". Hvordan skulle jeg klare mne stædge geder, hvs kke du gav mg en håndsræknng", spurgte hr. Morales med et bredt sml. Hvordan skulle jeg komme af sted tl marked uden dn hjælp?", sagde fru Garca. Både Bento og jeg ser efter dg hver morgen." Og hvordan kunne jeg nogensnde få begyndt dagen uden dn opmuntrende hlsen?", spurgte gamle hr. Martnez. Dn venlghed og dt muntre sml gør dg tl den mest betydnngsfulde dreng landsby." Juans sml blev nu større end nogensnde. Der var kke den mndste smule trsthed tlbage hans hjerte. vrkelgheden Naturlgvs troede Juan kke på, at han var den mest betydnngsfulde dreng landsbyen, men det var en dejlg varm følelse at vde, at hans venner og naboer tænkte så godt om ham. Det fk ham tl at føle sg nyttg og ønsket. Og hvad kan være mere betydnngsfuldt end det.

20 rækken buskene vejret. &av AF J. C. DAEM N ænder vraltede nedad den bugtede st, da de skulle have deres daglge svømmetur. Een hvd and, syv brune og Davd. Davd kom sdst, som sædvanlg. Dora, den hvde and, havde fjer, der lgnede perler. Dens ben var slanke og guldgule. Dens fødder var lge så orangefarvede som solen. Dora, den hvde and, var fn og smuk, og hun vdste det. Hun gk altd først. Bagved hende gk de syv brune ænder, sludrende og sladrende. Allersdst kom Davd, alene, og det var på grund af hans fødder. De var smpelthen enormt store. Småfrøer tog dem for at være å- kandeblade. Naturlgvs blev han ved at tumle omkuld, når han glemte glemte sne kæmpestore fødder. Sommetder sad hans næb fast mudderet. Sommetder stødte han hovedet. Og så plejede de brune ænder at fnse, og den stolte Dora plejede at fnse og smle spotsk, eller lgefrem le, hvad der var endnu værre. Denne specelle dag var ganske dejlg. Solen sknnede, fuglene sang, og sommerfuglene sad og balancerede på blomsterne. Stakkels Davd så kke noget af det. Han traskede afsted, det han prøvede på kke at falde over sne egne fødder. Og for en gangs skyld gjorde han det kke. Men han gk så langsomt, og han gk så forsgtgt, at han var langt bagefter, da de andre ænder nåede dammen. Dora gk vandet uden den mndste skvulpen. Hun svømmede på vandet som en snehvd sejlbåd. Bagved hende gled de brune ænder ud som brune robåde. Men da Davd nåede det kølge vand, faldt han med et plask. Hans hale stak Hans hovede gk nedad. Vandet føltes godt mod hans stakkels varme fødder. Han dukkede ned. Han dykkede. Og Davd var lykkelg, ford ngen kunne se hans fødder nu, da de var skjult vandet. Og så hørte han noget! Hvad var det for et spektakel og en klumpen sg sammen? Dora, den smukke Dora, slog med vngerne og gav et kort hæst skrg fra sg som en krage, der har ondt halsen. Rundt omkrng hende svømmede de syv brune ænder dumme crkler. Uden at gøre andet svømmede de bare rundt og rundt og rundt. Det var det eneste, de kunne tænke på at gøre. Doras hæse skrg forandredes tl en gurglen. Tre hvde fjer faldt fra hendes vnger og flød på vandet. Og de syv brune ænder havde helt mstet den smule forstand de havde. De padlede med deres fødder, som om de var motorer. Henover dammen, gennem den sumpede bred og lge nd flød de og gemte sg alle syv. Ikke Davd. Davd brugte sne kæmpestore fødder som skovle på et vandhjul. Forts, på sde 56 52