Cand. merc. jur. Aalborg Universitet

Transkript

1 Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 Med ændringer april 2014, september 2014, november 2014, juni 2015 og april 2016, jf. studieordningens 25. Sag nr.: Indledning Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse, der er tilrettelagt som en overbygningsuddannelse på den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse (HAjur.). Uddannelsen er normeret til 120 ECTS. Stk. 2. Studieordningen for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, cand.merc.jur., er fastsat i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelserne ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer, samt den til enhver tid gældende bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelserne ved universiteterne (Kandidatadgangsbekendtgørelsen). Stk. 3. Studieordningen indeholder endvidere regler fastsat i medfør af bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen og censur ved universiteterne (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse (Karakterskalabekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 219 af 27. februar 2015 om pligtmæssig elektronisk kommunikation, bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014 om lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. 2. Studienævn og fakultet Uddannelsens semester hører under Det Juridiske Studienævn og Den Juridiske Skole ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Uddannelsen er tilknyttet Censorkorpset for Erhvervsøkonomi. 3. Optagelse Optagelse på den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse forudsætter en erhvervsjuridisk bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, hvor samme uddannelsesmæssige forudsætninger kan anses for erhvervet. Følgende uddannelser giver således adgang til kandidatuddannelsen cand. merc. (jur.) ved Aalborg Universitet: en bestået HA (jur.) ved Aalborg Universitet en bestået HA (jur.) fra Syddansk Universitet 1

2 en bestået HA (jur.) fra Aarhus Universitet en bestået HA (jur.) fra Copenhagen Business School Stk. 2. Optagelse kan ske efter ansøgning i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse, med de begrænsninger der følger af adgangsbekendtgørelsens 15 for studerende, der i forvejen har en kandidatuddannelse. Stk. 3. Universitetet kan ikke optage studerende på kandidatuddannelsen, før bacheloruddannelsen er gennemført og bestået. Dog kan universitetet fravige bestemmelsen i stk. 1 for studerende, som ikke har afsluttet bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi-jura, men forsat er optaget og indskrevet på denne, hvis der foreligger særlige omstændigheder. En sådan fravigelse forudsætter, at universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag/fagelementer på kandidatuddannelsen. Universitetet kan dog højst tilmelde studerende til fag/fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på kandidatuddannelsen. Stk. 4. Universitetet kan endvidere optage ansøgere på en kandidatuddannelse på et andet grundlag end de fastsatte krav i stk. 1, hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og universitetet skønner, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver. 4. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens betegnelse er på dansk: Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi-jura, Cand.merc. (jur.) og på engelsk: Master of Science (MSc) in Business Administration and Commercial Law. 5. Uddannelsens faglige profil og formål Uddannelsens formål: Kandidatuddannelsen har til formål at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge den studerendes teoretiske og metodiske kvalifikationer samt den studerendes selvstændighed i forhold til niveauet på bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomijura. Stk. 2. Kandidatuddannelsen har videre til formål at give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner. Stk. 3. Kandidatuddannelsen har endelig til formål at kvalificere den studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde og hermed kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelsen, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden (Ph.d.- bekendtgørelsen). Uddannelsens fag: Stk. 4. Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi-juras semester består af i alt 120 ECTS, hvoraf 15 ECTS omfatter obligatoriske juridiske fagelementer, 15 ECTS omfatter obligatoriske økonomiske fagelementer, 60 ECTS omfatter konstituerende specialiseringsfag og 30 ECTS omfatter kandidatspecialet. Stk. 5. Hvert semester indeholder en undervisningsmæssig belastning på 30 ECTS, der eksamineres ved udgangen af det pågældende semester. 2

3 Stk. 6. Mål, indhold, læringsmål, undervisnings- og arbejdsformer, forudsætning for deltagelse, vurderingskriterier samt prøveformer for de enkelte obligatoriske fag beskrives i De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet eksamen Uddannelsens formål betinger, at den studerende opnår viden, kompetencer og færdigheder gennem faglig fordybelse og anvendelse af videregående elementer i de to fagområders discipliner og metoder, herunder studieaktiviteter der videreudvikler den studerendes kompetencer til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner med juridisk og erhvervsøkonomisk indhold i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner og organisationer. En kandidat i erhvervsjura skal således i bred forstand mestre fagområdernes videnskabelige metoder og opnå en viden og generelle færdigheder og kompetencer. Stk. 2. De overordnede mål for den studerendes udvikling af viden er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse har tilegnet sig forskningsbaseret: Viden om: Relevante fagområder, baseret på højeste internationale forskning inden for fagområderne Fagområdernes videnskabelige metoder Juridisk informations- og litteratursøgning vedrørende nationale og internationale retsforhold Færdigheder i: at mestre fagområdets/-ernes videnskabelige metoder og redskaber selvstændigt at identificere og reflektere over videnskabelige problemstillinger indenfor de juridiske og erhvervsøkonomiske fagelementer på et videnskabeligt grundlag at kunne opstille nye løsninger, vælge relevante løsninger, og begrunde valget, at kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger inden for jura og erhvervsøkonomi i et korrekt sprog, med både fagfæller, ikke-specialister og samarbejdspartnere. Kompetencer til: at styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og at finde løsningsmodeller selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering 7. Regler om obligatoriske fag og specialiseringsfag De obligatoriske juridiske fagelementer udgør i alt 15 ECTS, der fordeles sig på markedsret (10 ECTS) og dansk og international selskabsskatteret (5 ECTS) Stk.2. De obligatoriske økonomiske fagelementer udgør i alt 15 ECTS, der fordeler sig på finansieringsteori med 10 ECTS og dansk og international selskabsskatteret (5 ECTS) 3

4 Stk. 3. Den studerende kan specialisere sig i forbindelse med valg af juridiske og erhvervsøkonomiske fagelementer. De konstituerende specialiseringsfag på 2. og 3. semester skal til sammen omfatte 60 ECTS. Stk. 4. Den studerende skal vælge specialiseringsfag med erhvervsøkonomisk indhold svarende til mindst 30 ECTS, da de obligatoriske erhvervsøkonomiske fagelementer samt erhvervsøkonomiske specialiseringsfag på kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi-jura skal omfatte mindst 45 ECTS. Stk. 5. Et specialiseringsfag kan endvidere erstattes af et fag, der udbydes af andre universitetsuddannelser end kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi-jura. Et specialiseringsfag kan også erstattes af flere fag, såfremt fagene tilsammen vægter 10 ECTS. Faget eller fagene skal godkendes af studienævnsformanden. 1. semester obligatoriske juridiske fagelementer (7. semester) 1. semester obligatoriske økonomiske fagelementer (7. semester) 2. semester konstituerende specialiseringsfag (8. semester) 3. semester konstituerende specialiseringsfag (9. semester) FAG ECTS EKSAMEN Dansk og international 10 selskabsskatteret (5/5) Skriftlig 3-timers eksamen med ekstern censur Markedsret 10 Skriftlig 4-timers eksamen med ekstern censur Finansiering (modul) Finanseringsteori (Corporate Finance) Specialiseringsfag, jf. specialiseringsfagskatalog for forårssemester/lige semestere Specialiseringsfag, jf. specialiseringsfagskatalog for efterårssemester/ulige semester 10 Skriftlig 3-timers eksamen med ekstern censur 30* Fremgår af fagbeskrivelsen 30* Fremgår af fagbeskrivelsen 4. semester (10. semester) Kandidatspeciale 30 Projektprøve Eksamen med ekstern censur *om sammensætning af henholdsvis juridiske og økonomiske specialiseringsfag, se 7, stk Semester/7. semester Semesteret består af følgende obligatoriske fag (undervisnings-ects angivet i parentes) Dansk og international selskabsskatteret (10 ECTS) Markedsret (10 ECTS) Finansiering (modul) (10 ECTS) Finansieringsteori (Corporate Finance) De enkelte fag beskrives nedenfor 4

5 Stk.2. Dansk og international selskabsskatteret Mål: Den studerende skal opnå grundig og fyldestgørende viden om og færdigheder i dansk og international selskabsskatteret og kunne anvende disse færdigheder på konkrete problemstillinger. Herudover skal den studerende opnå grundige færdigheder i analyse og fortolkning af de nationale og internationale skatteretlige retskilders betydning for beskatningen af danske selskaber og disses udenlandske aktiviteter. Der vil således være fokus på dansk selskabsskatteret, samt de internationale kilder som Modeloverenskomsten og EU-lovgivning. Indhold: Intro (skatteforvaltning og proces i dansk og international selskabsskatteret), Skattepligt til Danmark (begrænset og ubegrænset), indføring i EU-skatterets betydning i dansk og international selskabsskatteret. Aktieindkomst: aktieavancer og udbytte, likvidationsbeskatning, koncerntransaktioner mv. Andre juridiske personer skattepligt. Udenlandske selskabers indtægter i DK. Dobbeltbeskatningsoverenskomster fortolkning og kildebetydning. Dobbeltbeskatningsoverenskomster lempelsesprincipper. Indkomstopgørelsens grundprincipper/ opgørelse af skatten. Fradragsbegrænsninger (tynd kapitalisering, SEL 2a, EBIT regel, renteloftsregel mv. Sambeskatning og CFC-beskatning. Armslængdeprincip og indkomstkorrektion. Omstrukturering/Rekonstruktion. Læringsmål: Den studerende skal opnå viden om: Selskabsskatteretlige begreber, terminologi og videnskabelige problemstillinger Selskabsskatteretlig argumentation og fortolkning Skattepligt for juridiske personer (ubegrænset skattepligt) Skattepligt for udenlandske juridiske personer i Danmark (begrænset skattepligt) Renteindgreb (EBIT-modellen, m.fl.) Indkomstopgørelse for selskaber Aktieindkomst for juridiske personer Fusion Spaltning Aktieombytning Tilførsel af aktiver Tynd kapitalisering Sambeskatning Armslængdeprincippet Folkeret, DBO og fortolkning DBO Internationale værnsregler Internationale værnsregler, TP regulering EU-skatteret skatteyderens rettigheder og pligter EU-skatteret medlemsstaternes rettigheder og pligter EU-skatteret rente-/royalty, fusion, moder-/datterselskabsdirektiv 5

6 Undervisningen tilrettelægges, så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: Identificere det retlige indhold af en tvist mellem to eller flere parter (stater) og beskrive denne i en dansk og international selskabsskatteretlig terminologi Afgøre hvornår en juridisk person er skattepligtig til Danmark og omfanget af denne skattepligt, samt identificere hvornår en juridisk person har fradragsret, både nationalt og internationalt Afgøre skatteretlige konsekvenser af selskabsretlige dispositioner og omstruktureringer, såvel nationalt som grænseoverskridende Den studerende skal samlet opnå kompetence til at: Anvende juridisk metode på den nationale og internationale selskabsskatteretlige spørgsmål Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger inden for dansk- og international selskabsskatteret Formulere sig klart og velstruktureret om selskabsskatteretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt terminologi Kunne vurdere og analysere om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse Kunne vurdere og analysere om juridiske personers skattemæssige dispositioner ved selskabsretlige omstruktureringer Kunne gennemføre skattemæssige dispositioner samt løse eller forebygge de skatteretlige problemstillinger i forbindelse hermed, herunder identificere den skattemæssige optimering. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger med indbyggede case opgaver (problemorienterede) i Harvard-metode stilen, hvor de studerende selv kommer til at løse disse case opgaver ved brug af den løbende tilegnede viden. Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af ovenstående læringsmål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen. Prøveform: 3 timers skriftlig eksamen. Stk. 3. Markedsret Mål: Den studerende skal opnå viden om og færdigheder i den almindelige markedsret bestående af konkurrenceretten, markedsføringsretten og immaterialretten. Disse færdigheder skal kunne anvendes på konkrete markedsretlige problemstillinger. Indhold: Konkurrenceretlig markedsafgræsning, forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler samt undtagelserne hertil, forbuddet mod misbrug af dominerende stilling; fusionskontrol; markedsføringslovens 1 og 18 og en introduktion til ophavsretten, patentretten, brugsmodelretten, designretten og varemærkeretten. Læringsmål: Den studerende skal opnå viden om: 6

7 konkurrenceretlig markedsafgræsning, forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler samt undtagelserne hertil, forbuddet mod misbrug af dominerende stilling og fusionskontrol; ophavs-, patent-, brugsmodel-, design-, og varemærkeret; og markedsføringslovens 1 og 18. Undervisningen tilrettelægges, så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i: At redegøre for indholdet af konkurrence-, immaterial-, og markedsføringsretten og deres forhold til hinanden; At identificere konkurrence-, immaterial-, og markedsføringsretlige problemer ud fra et komplekst materiale; At analysere konkurrence-, immaterial-, og markedsføringsretlige problemstillinger, argumentere for forskellige fagligt begrundede løsninger og foretage en kritisk afvejning af de retlige argumenter; og At formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på selvstændig vis: At anvende den juridiske metode på konkurrence-, immaterial-, og markedsføringsretlige spørgsmål; At kvalificere og relatere juridiske problemstillinger inden for konkurrence-, immaterial-, og markedsføringsretten; At kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold og begrundelse; og At formulere sig klart og velstruktureret om immaterialretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt terminologi. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdøvelser og cases. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af ovenstående læringsmål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen. Prøveform: Skriftlig 4 timers eksamen. Stk. 4. Finansieringsteori Mål: At give den studerende værktøjer fra den finansielle verden, der vil medvirke til at forøge en virksomheds værdi, og dermed også markedsværdien af egenkapitalen. Indhold: Relevante regnskabsanalyseværktøjer følges op af analyse af virksomheders kapitalomkostninger. Disse er sammensat af egenkapitalomkostninger og omkostninger til fremmedkapital, som igen bl.a. afhænger af den risiko, de pågældende kapitalkilder løber. Diskussion af hvorledes ændring af kapitalstrukturen (forholdet mellem egenkapital og fremmedkapital) kan medvirke til en forøgelse af virksomheders værdi. Læringsmål: 7

8 Den studerende skal opnå viden om: Virksomhedens interessenter og betalingsstrømmene til og fra disse Virksomhedens langsigtede finansielle planlægning i relation til vækst Kapitalkilder egenkapital og fremmedkapital (aktier og obligationer) Kapitalomkostningerne til de forskellige kapitalkilder Kapitalmarkederne i relation til risiko og afkast Capital-Asset-Pricing-Model (CAPM) Virksomhedens kapitalomkostninger markedernes afkastkrav (WACC) Virksomhedens værdi, bl.a. som funktion af kapitalstrukturen Undervisningen tilrettelægges, så den studerende opnår færdigheder i at: Redegøre for og anvende fagets teorier og metoder Bestemme virksomhedens markedsmæssige værdi Analysere forskellige finansieringsformer i forbindelse med at fastlægge virksomhedens samlede kapitalomkostninger afkastkrav, og Analysere virksomhedens overordnede finansielle styring Den studerende skal samlet opnå kompetence til at: Kunne identificere og formulere videnskabelige problemstillinger inden for det erhvervsøkonomiske fagområde Kunne opstille nye løsninger, vælge relevante løsninger og begrunde valget Kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger inden for finansiering med både fagfæller, ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere i et korrekt sprog, og Rådgive om virksomhedens overordnede finansielle styring Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, hvor den basale teori gennemgås, suppleret med øvelser, hvor teorien bliver bearbejdet i opgaver. Disse løses ofte ved hjælp af EXCEL og/eller en finansiel lommeregner. Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af ovenstående læringsmål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen. Prøveform: 3 timers skriftlig eksamen Semester + 3. Semester. /8.semester + 9. Semester. Mål: Målet er at give den studerende mulighed for at opnå en udbygning af sin faglighed, der kan indgå i en selvvalgt uddannelsesmæssige og dermed erhvervsmæssige profil. Indhold: Der kan vælges mellem forskellige konstituerende specialiseringsfag udbudt på uddannelsen. Specialiseringsfagene udgør alle uddybende, metodisk orienterede erhvervsøkonomiske og erhvervsjuridiske emner, der knytter sig til de grundlæggende færdigheder og kompetencer, der er opnået på bacheloruddannelsen og 1. semester. De udbudte 8

9 konstituerende specialiseringsfag og fagindholdet fremgår af specialiseringsfagskataloget. Udbuddet kan variere. Læringsmål, undervisnings- og arbejdsformer, forudsætning for deltagelse, vurderingskriterier og prøveform, afhænger af det konkrete specialiseringsfag. Indhold, undervisnings- og arbejdsformer, forudsætning for deltagelse, læringsmål vurderingskriterier og prøveform, afhænger af det konkrete specialiseringsfag Semester/10. Semester Kandidatspeciale Mål:Den studerende skal i et skriftligt kandidatspeciale og en mundtlig projekteksamen demonstrere kendskab til og evne til selvstændigt at bruge fagets metoder, samt viden og kompetencer inden for det felt, den studerende vælger at undersøge. Indhold: De faglige krav til kandidatspecialet følger af det valgte område, indenfor hvilket kandidatspecialet skrives. Læringsmål: Den studerende skal opnå viden om: Et udvalgt juridisk eller økonomisk fagområde Kandidatspecialesemestret tilrettelægges, så den studerende opnår færdigheder i Selvstændigt at afgrænse, beskrive og analysere et juridisk eller økonomisk emne Selvstændigt at finde, anvende og prioritere kildemateriale under hensyn til det valgte juridiske eller økonomiske stofområdes karakter Selvstændigt at udarbejde en videnskabeligt funderet præsentation af juridisk eller økonomisk stof, i almindelighed en præsentation af gældende ret på et afgrænset retsområde Selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt (og eventuelt tværfagligt) samarbejde og påtage sig ansvar herfor At styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og uforudsigelige og at kunne finde løsningsmodeller herfor Den studerende skal samlet opnå kompetence til Videnskabeligt begrundet at afgrænse, strukturere og præsentere et retsområde i et præcist sprog med korrekt anvendelse af fagdisciplinens terminologi at præsentere alt relevant kildemateriale i en logisk struktureret form og analysere og kritisk videnskabeligt at vurdere værdien af de enkelte kilder samt grundlaget for at drage konklusioner at reflektere over dansk eller international rets betydning for området at reflektere over det videnskabelige grundlag for løsninger eller nye løsninger på områdets problemstillinger at formidle forskningsbaseret viden, herunder udvise kompetence til faglig dialog med såvel videnskabeligt kyndige, praktisk-fagligt udøvende og ikke-fagligt kyndige selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering 11. Regler om kandidatspeciale 9

10 På 4. semester (10. semester) udarbejder den studerende et kandidatspeciale svarende til 30 ECTS, der skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne inden for det faglige indhold i den samlede uddannelse. Stk. 2. Specialet skal påbegyndes og afleveres inden for en periode svarende til et semester på 30 ECTS. Stk. 3. Specialet afslutter uddannelsen. Stk. 4. Den studerendes kandidatspecialeemne og opgaveformulering skal godkendes af studielederen, der samtidig fastsætter den endelige afleveringsfrist for specialet og en plan for specialevejledningen, herunder udpegning af specialevejleder. Stk. 2. Kandidatspecialet kan udarbejdes såvel individuelt som af en gruppe med indtil 3 deltagere. Stk. 3. Den udpegede vejleder kan efter den studerendes ønske godkende, at kandidatspecialet udarbejdes på engelsk. Stk. 4. Den studerende bliver ved godkendelsen af opgaveformuleringen automatisk tilmeldt eksamen, hvilket medfører, at såfremt den studerende ikke afleverer inden for den i denne studieordning fastsatte tidsramme, vil et eksamensforsøg være brugt. Stk. 5. Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på engelsk (dog på dansk, hvis kandidatspecialet er udarbejdet på engelsk, jf. 11, stk. 3). Resumeet skal være på mindst 1 og på højst 2 sider. Stk. 6. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, godkender vejleder og studieleder en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. Stk. 7. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg. 12. Eksamensregler Eksamination af obligatoriske fag og specialiseringsfag Hvert fag eksamineres ved udgangen af et semester. Eksaminationsform for de obligatoriske fag fremgår af 8. Eksaminationsform for specialiseringsfag fastlægges nærmere i fagbeskrivelsen for de udbudte specialiseringsfag. Stk. 2. Der medvirker en ekstern censor ved samtlige eksaminer med mindre andet besluttes af Det Juridiske Studienævn. Stk. 3. Projektprøver afvikles i overensstemmelse med de til enhver tid gældende retningslinjer for projektprøver ved Aalborg Universitet og/eller Den Juridiske Skole. Stk. 4. Eksamenssproget er dansk medmindre andet fremgår af fagbeskrivelsen for det enkelte fag. Eksamination af kandidatspecialet Stk.5. Kandidatspecialet afsluttes med en projektprøve under medvirken af en ekstern censor. Eksamenssproget er dansk, men for kandidatspecialer, der er udarbejdet på engelsk, er eksamenssproget engelsk. Stk. 6. Kandidatspecialet bedømmes efter 7-trinsskalaen. For at bestå eksamen skal den studerende mindst opnå karakteren 02. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål. 10

11 Stk. 7. I bedømmelsen lægges der ud over det faglige indhold også vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Dog kan projektet ikke vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom projektet normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 8. I bedømmelsen indgår endvidere en vurdering af det engelske (danske) resume. 13. Udlandsophold og projektorienterede forløb Ophold på internationale universiteter, hvor den studerende afslutter forløbet med en eksamen i fag, kan erstatte fag i henhold til denne studieordning, såfremt faget/fagene indgår i en godkendt studieordning for juridisk master-/kandidatuddannelse og Det Juridiske Studienævn kan bevillige merit, jf. 18. Stk. 2. Et valgfrit fagelement kan erstattes af projektorienterede forløb eksempelvis tilrettelagt som traineeforløb, udlandsophold eller lignende af ca. 4 måneders varighed, hvor den studerende på anden vis end via direkte undervisning opøver relevante færdigheder. Der kan anvendes 10 ECTS på projektorienteret forløb. Forløbet skal godkendes af studielederen, og den studerende skal efterfølgende aflevere en opgave, der dokumenterer forløbets relevans. Denne opgave danner basis for en mundtlig intern eksamen, der skal bedømmes som bestået/ikke bestået. Læringsmål: Den studerende skal opnå viden om: Arbejdsgange ved det pågældende praktiksted Evt. samarbejdet mellem praktikstedets forskellige arbejdsgrupper Projektforløbet tilrettelægges så den studerende opnår færdigheder i at: Redegøre for arbejdet på praktikstedet og dens arbejdsopgaver Arbejde, samarbejde og netværke på praktikstedet Anvende den juridiske metode i praksis Den studerende skal samlet opnå kompetence til på videnskabelig vis at: Formulere sig klart og velstruktureret om praktikstedet og arbejdsopgaver med anvendelse af korrekt terminologi Kunne arbejde og samarbejde i regi af praktikstedet Kunne bidrage til og løse specifikke stillet opgaver af praktikstedet Udarbejde konkret sagsbehandling i et godt skriftligt sprog 14 Kommunikation mellem studerende og uddannelse Der er indført pligtmæssig elektronisk kommunikation på uddannelsen, således at al skriftlig kommunikation mellem studerende og uddannelsen kun kan foregå via universitetets mailsystem (id-mail og student-mail). Den studerende er forpligtet til at holde sig orienteret om studienævnets afgørelser og andre meddelelser, der sendes til den pågældendes studentermail. 11

12 15. Syge- og reeksamen. Den studerende kan deltage i sygeeksamen, der afvikles som projektprøve med udgangspunkt i det udarbejdede (individuelle/gruppe) projekt Stk. 2. Den studerende kan deltage i en reeksamen, der er knyttet til ikke bestået projektprøve, med udgangspunkt i det udarbejdede kandidatspeciale eller det udarbejdede (individuelle/gruppe) projekt med mindre andet fremgår af fagbeskrivelsen for det pågældende fag For yderligere oplysninger om eksamenstilmelding, sygeeksamen og reeksamen, se gældende regler på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: Afslutning af kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i Erhvervsjura skal være afsluttet senest 4 år efter den er påbegyndt. 17. Dispensation Studienævnet kan inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen og andet overordnet retsgrundlag dispensere fra reglerne i denne studieordning i særlige tilfælde. Stk. 2. Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med at andet modersmål end dansk, når universitetet vurdere, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet sker ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 18. Merit Studienævnet kan træffe bestemmelse om godkendelse af meritoverførsel for eksaminer, der er bestået ved en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution. Stk. 2. Studienævnet kan også træffe bestemmelse om forhåndsmerit. 19. Eksamen og udstedelse af kandidatbevis For eksamen og udstedelse af eksamensbevis gælder Eksamensbekendtgørelsen og Karakterskalabekendtgørelsen. Stk. 2. På eksamensbeviset vægter hver af karaktererne for en afsluttende eksamen med samme vægt som de ved den pågældende eksamen eksaminerede ECTS set i forhold til uddannelsens samlede mængde ECTS. 21. Klage over eksamen Den studerende kan klage over eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende), prøveforløbet og bedømmelsen, jf. Eksamensbekendtgørelsens kapitel 8. Stk. 2. Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamenen, indgives af den studerende til universitetet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Stk. 3. Klagen skal være indgivet senest 2 uger efter det tidspunkt, hvor bedømmelsen er offentliggjort, eller den dato, der er meddelt for offentliggørelse, såfremt dette er et senere tidspunkt. Stk. 4. Universitetets afgørelse kan gå ud på tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver, tilbud om ny prøve (omprøve), eller at klageren ikke får medhold i klagen. 12

13 Går afgørelsen ud på et tilbud om ombedømmelse eller omprøve, kan ombedømmelse eller omprøve resultere i såvel en højere som en lavere karakter. Stk. 5. En klager, som ikke har fået medhold i en klage, jf. stk. 1, kan senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren, indbringe universitets afgørelse af faglige spørgsmål for et at universitetet nedsat klagenævn, jf. Eksamensbekendtgørelsens Klage over afgørelser i medfør af Eksamensbekendtgørelsens 36 Den studerende kan klage over afgørelser truffet i medfør af 21, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål. Stk. 2. Klager over retlige spørgsmål indgives af den studerende til universitetet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Stk. 3. Klagen skal være indgivet senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den studerende. Stk. 4. Klager over afgørelser i henhold til stk. 1 kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser, jf. Eksamensbekendtgørelsens Klage over meritafgørelser Den studerende kan klage over afslag eller delvist afslag på merit og forhåndsmerit, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 10. Stk. 2. Klager over afgørelser om afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske og udenlandske uddannelseselementer indgives af den studerende for et meritankenævn efter reglerne i bekendtgørelse om anke for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (Meritankenævnsbekendtgørelsen). Stk. 3. Klager over afgørelser om afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer indgives af den studerende for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. 24. Ikrafttræden. Denne studieordning er vedtaget af Juridisk Studienævn den 28. januar 2013 og efterfølgende godkendt af Dekanen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet med de nedenfor beskrevne ændringer til studieordningen. Studieordningen har fuldt ud virkning for studerende, der påbegynder 1. semester af kandidatuddannelsen september 2013 eller senere. Stk. 2. Som overgangsordning besluttes, at studerende, der indskrives på kandidatuddannelsen pr. 1. september 2013 på baggrund af HA-jur. fra Aalborg Universitet skal følge erhvervsøkonomi på 2. semester på kandidatuddannelsen (8. semester) i stedet for ét 10-ECTS valgfag. Faget afsluttes med en skriftlig eksamen. Denne overgangsordning gælder for alle studerende, der har fulgt HAjur med ændringer af 2011 og 2012 eller tidligere studieordninger. 25. Ændringer til studieordningen Det Juridiske Studienævn besluttede på ekstraordinært møde den 9. april 2014, at mundlig eksamen i 8. semester valgfag afvikles med intern censur i F2014. Stk. 2 Det Juridiske Studienævn besluttede på mødet den 3. september 2014 at ændre faget Dansk og International Selskabsskatteret fra at omfatte juridiske fagelementer svarende til 10 ECTS til at omfatte juridiske fagelementer svarende til 5 ECTS og erhvervsøkonomiske fagelementer svarende til 5 ECTS. Studienævnet besluttede endvidere at ændre eksamen i strategisk styring fra en skriftlig 3 timers eksamen til skriftlig 4 timers eksamen. Det 13

14 Samfundsvidenskabelige Fakultet har november 2014 opdateret studieordningens henvisninger til gældende lovgivning og eksamensregler Stk. 3. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 20. maj 2015 at uddybe 6 vedrørende formål i overensstemmelse med den nationale kvalifikationsramme for kandidatuddannelsen. Stk.4. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 20. maj 2015, at faget erhvervsregulering (10) skal indgå som obligatorisk juridisk fag fra efteråret 2015 på 1. semester (7. semester). Faget eksamineres ved en skriftlig 4 timers eksamen. Faget strategisk styring udgår som obligatorisk fag på 1. semester og kan fremadrettet vælges som konstituerende valgfag. Kandidatuddannelsen omfatter herefter 15 erhvervsøkonomiske obligatoriske ECTS, og der skal derfor indgå 30 erhvervsøkonomiske ECTS i de konstituerende valgfag, der vælges på 2. og 3. semester, således der opnås mindst 45 ECTS i erhvervsøkonomiske fag. Stk. 5. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 11. januar 2016, at der kan gennemføres intern censur ved sommereksamen 2016 på udvalgte offentligretlige og formueretlige fag, herunder valgfag med henblik på ressourceudnyttelse (VIP og D-VIP). Fagene udvælges af Studienævnet i forbindelse med konkret eksamensplanlægning. Stk. 6. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 1. april 2016, at der minimum skal vælges et engelsksproget valgfag i løbet af uddannelsen. Valgfaget kan frit placeres på uddannelsens 1., 2. og 3. semester, herunder indgå som led i udenlandsophold på uddannelsesinstitution eller i forbindelse med projektorienteret forløb i udlandet. Stk. 7. Studienævnet besluttede på et ekstraordinært møde den 16. juni 2016, at 26, stk. 2 udgår af studieordningen pr. d.d og i stedet skal der vælges et valgfag i overensstemmelse med reglerne i 7, stk. 4. (Som overgangsordning besluttes, at studerende, der indskrives på kandidatuddannelsen pr. 1. september 2013 på baggrund af HA-jur. fra Aalborg Universitet skal følge erhvervsøkonomi på 2. semester på kandidatuddannelsen (8. semester) i stedet for ét 10-ECTS valgfag. Faget afsluttes med en skriftlig eksamen. Denne overgangsordning gælder for alle studerende, der har fulgt HAjur med ændringer af 2011 og 2012 eller tidligere studieordninger.) Stk. 8. Det Juridiske Studienævn besluttede på mødet den 15. august 2016 at ændre navnet på faget erhvervsreguleringsret til Markedsret (på engelsk: Market Law ), gældende pr. d.d. 14