Diakoniundersøgelse i Haderslev Stift 2012

Transkript

1 Diakoniundersøgelse i Haderslev Stift en konklusion Indholdsfortegnelse Klik på knappen - og gå direkte til siden Om diakoniundersøgelsen... 2 Diakonale institutioner / organisationer i sognet?... 3 Diakonalt arbejde i sognet?... 4 Sognemedhjælpere?... 8 Den primært ansvarlige for diakoni?... 9 De frivillige i menigheden hvad er de frivillige engageret i? personalepleje af frivillige? Hvad brænder I for planer og visioner? Hvad skal der til for at inspirere? Diakonimedarbejder, konsulent eller diakonipræst? Stiftets diakoniudvalg?

2 Diakoniundersøgelsen I efteråret 2012 udsendte stiftsudvalget for diakoni i Haderslev stift et spørgeskema til menighedsråd og sognepræster i hele stiftet. Denne konklusion udsendes til alle sogne i Stiftet til inspiration i arbejdet med sognediakonien. Om at forstå undersøgelsen Spørgeskemaet stillede åbne spørgsmål og kom med en række inspirations-stikord men det har været op til sognene selv at formulere, hvordan de oplever deres virkelighed. Der har altså ikke været afkrydsnings-muligheder, og derfor der en stor spredning i den måde, hvorpå sognene har besvaret spørgsmålene. Dette afspejler sig i svarene og betyder derfor, at når så få sogne fx nævner børnekor som en del af det diakonale arbejde, betyder det derfor ikke, at der kun er børnekor i så få sogne. Det er kun et udtryk for, at man i netop disse sogne, betragter børnekor som en del af diakonien. Undersøgelsens mål er først og fremmest, at bringe inspiration, gode idéer og gode historier. Det er ikke muligt at føre sognestatistik over denne form for undersøgelse, hvilket heller ikke har været formålet. Hvem deltog? Alle 152 sogne/menighedsråd i Haderslev stift har fået mulighed for at svare. Vi har modtaget 49 skemaer retur. Det er en svarprocent på 32. Når vi i konklusionen henviser til fx halvdelen af sognene betyder det derfor halvdelen af de sogne, der har reageret på spørgeundersøgelsen. Hvad er diakoni? Det står klart, når man læser svarene i undersøgelsen, at ordet diakoni opfattes meget forskelligt. Nogen opfatter begrebet meget bredt andre mere snævert, og der er derfor stor forskel på, hvor stor en del af sognets liv og aktivitet man betragter som en del af diakonien. Undersøgelsens konklusion bør ses i dette lys. Hvad kan undersøgelsen bruges til? Stiftsudvalget for diakoni håber, at stiftets sogne vil lade sig inspirere af de mange svar og gode idéer. Vi vil gerne formidle kontakt menigheder imellem, hvis man ønsker at få uddybet nogle af de gode historier samt at vidensdele eller at samarbejde om diakonale tiltag. Find os på Vi vil selvfølgelig også bruge undersøgelsen internt i udvalget til forventningsafstemning og som retningsgiver. Stiftsudvalget for diakoni i Haderslev Stift, april

3 Diakonale institutioner/ organisationer Lidt over halvdelen (28) af sognene har diakonale institutioner eller organisationer liggende lokalt i sognet og de samarbejder med dem om fx: pengegaver, maduddeling, leverer frivillige til genbrugsbutikker og varmestuer, leverer spejderledere, samarbejder med spejdere og FDF, gudstjeneste/markedsarrangement i samarbejde med spejdere, afholder særgudstjenester, plejehjemsgudstjenester, lægger lokaler til i kirken, Præstebesøg, bestyrelsesarbejde, indsamling i butikker, modtager penge fra fx Y s men til menighedspleje, samarbejde med hjemmehjælpen om ensomme, som initiativtagere, uddeling af spisebilletter, deltagelse i cykelsponsorløb, arresthusarbejde, opstilling af tøjcontainer, venskabsmenigheder, genbrugsbutik, Y s men aktive i kirken, unge praktikanter på kirkegården, kontakt til frivillige på plejehjem, bidrag til kurser, koncerter for institutioner, ad hoc samtaler med præsten, samarbejde om foredrag, spalteplads i kirkebladet, tøjindsamlinger. Der er et udpræget samarbejde med andre diakonale institutioner og organisationer beliggende udenfor sognet både når frivillige fra sognet engagerer sig og i form af økonomisk støtte fx med: Den tyske kirkes Diakonie, Kirkens Korshær, Soldaterhjem, frivillige i genbrugsbutikker, bestyrelsesarbejde, Samvirkende Menighedsplejer, Folkekirkens Feriehjælp, KFUM s sociale arbejde, AA, tøj til Hviderusland, julegudstjenester, venskabsmenighed via Danmission, Ungdommens Vel, børneklubber med KFUM & K, Volontør med Folkekirkens Nødhjælp, kurser, juleaften-arrangementer, Café Parasollen, Café Paraplyen, Danske sømands- og udlandskirker, landsdelspræsten for hørehæmmede, mission, hjemløse, Folkekirkens Nødhjælp, Ungdommens Vel, Danmission, KFUK s sociale arbejde, Søndagsskolerne i Danmark, Danske Sømands- og Udlandskirker, Røde Kors, Red Barnet, Den Blå Oase, Et hjerte for alle 3

4 Diakonalt arbejde i sognet Hovedparten (46) af sognene udvise et stort diakonalt engagement og det er yderst inspirerende at fordybe sig i de mange aktiviteter. Nedenfor er aktiviteterne oplistet efter antallet af tiltag, når det sorteres i 8 overordnede kategorier: Voksne, ældre og ensomme (69 tiltag) Eksempler: Alle Helgen arrangement m. spisning og foredrag for efterladte Alpha-kursus Besøg hos triste, syge og ensomme Besøgstjeneste Besøgsvenne-koordinator Café / klub /væresteds arbejde primært for ældre (fx: der bliver sunget, snakket, fortalt, strikket til Rumænien eller kaffepengene går til diakonalt arbejde enten i DK eller i Afrika) Filmaftener Foredrag Fællesspisning en søndag om måneden for ældre Højskole-syng-sammen med fællesspisning Højskoledage Julebesøg og blomst til efterladte Kirkebil Kirkekaffe Kirkeværksted Kvindeaftner Lejlighedsvise kirkefrokoster Litteraturaftener Mandagscafé for kvinder Morgen-telefon-kæde for ældre Morgenkaffe før gudstjenesten Natkirke Nørkleklub Omsorgsgruppe (leverer mad, havearbejde, rengøring, kørsel etc.) Præstens husbesøg Samarbejde med byens frivilligcenter (vågekoner, besøgstjeneste) 4

5 Sorggruppe Sorgsamtaler Spisekreds for enlige Søndagssamvær for ensomme (kaffe, sang og fortælling eller foredrag) Trilletjeneste Udflugt for de ældre i sognet Voksengrupper Ældregudstjeneste og udflugt Åben kirke alle adventssøndage, med mulighed for sjælesørgeriske samtaler Aktiviteter for børn og unge (68 tiltag) De unge fylder ikke meget, kun en 6-7 af de mange tiltag. Eksempler: Aktivitetsuge i sommerferien i belastet boligområde Babysalmesang Børnehave / klub (KFUM s sociale arbejde) Børneklub i det lokale missionshus Børneklubber Den gule klub - børneklub i belastet boligområde Junior og teenklubber KFUM spejdere Konfirmandcafe kontakt til områdets specialklasseskole Legestue Luthersk Missions børneklub Læseklub for 4. Klasse Mini- juniorkonfirmander Sport Støtter FDF-arbejdet i sognet Særlig fokus på konfirmander der har det svært Voksen-venner Økonomisk støtte til forskellige formål (54 tiltag) Eksempler: Auktion til fordel for KFUM s Sociale arbejde Basararbejde Cykelsponsorløb Folkekirkens Feriehjælp Folkekirkens Nødhjælps indsamling 5

6 Indsamling til A21 (handlede kvinder) Indsamlinger Julehjælp Julekurve til økonomisk og menneskeligt trængte familier (familier vi får kontakt til i årets løb) Legat til værdigt trængende omkring juletid Menighedspleje Modeshows til fordel for Kirkens Korshær Familier (28 tiltag) Eksempler: Betaling for børnesommerlejrophold til økonomisk trængte familier Café aftener for unge familier Candle-light (romantisk middag m. Foredrag - gratis tilbud til alle som skal giftes og dem som har 8 års bryllupsdag - en gang om året) Familieaftens foredrag ved psykolog Familiearbejde Familieudflugter også for udsatte familier Ferie for økonomisk vanskeligt stillede familier Foredragsrække om vitaminer til ægteskabet (Her kommer både kirkevante og kirkefremmede) Gudstjenester og måltider med børnefamilier Invitation til juletræsfest også for udsatte familier Kommunikationskursus for par Spaghettigudstjenester Åben juleaften Andet (alt fra genbrugsbutikker til folk i samfundstjeneste) (15 tiltag) Eksempler: Samfundstjener ansat på kirkegård Genbrugsbutik (fx Danmission og IM) Graver-elev (som vi måtte opfinde et job til) Korshærsgudstjenester Lokalhistoriske foreninger og borgerforeninger Missionshjemmet (børne- og junior/teenklub, studiegrupper, fredagscafe) Røde kors pakkecentral Venskabsmenighed 6

7 Tværkultur (13 tiltag) Eksempler: Medvandrings projekt for flygtninge/ indvandrere er under udvikling (praktisk hjælp til småopgaver fx billedophængning, brevlæsning ol.) Middag på tværs for nydanskere Enkelt arrangement med sognets indvandrere/flygtninge International menighed Kontaktfamilie ordning for nyankomne flygtninge Rundvisning af beboere fra asylcenter (i kirke, dansk kultur og kristendom) Sprogcafe Tværkulturel sommerlejr Tværkulturelt arbejde Kor- musikarbejde (10 tiltag) Eksempler: Ad-hoc kor Børnekor /ungdomskor Gospelkor for hhv. børn og voksne Kirkekoncerter Kirkekor Morgensang Sognekor Handicappede (7 tiltag) Eksempler: Arbejde for psykisk syge Arbejde for udviklingshæmmede Arrangement for sindslidende Gudstjeneste / møde for hørehæmmede Kristent bofællesskab for udviklingshæmmede Undervisning af udviklingshæmmede 7

8 Sognemedhjælpere Lidt under halvdelen (19) af sognene har en sognemedhjælper ansat typisk med ansvar for sognets børne- og familiearbejde og i nogen grad også for netværksskabende aktiviteter som ældrecaféer. Her er et udpluk af opgavekombinationerne: Babysalmesang, julehjælp, morgensang, kirkeværksted, nørkleklub Babysalmesang, legestue, juniorklub, familieaften Børn og børnefamilier Børn og unge Børn- og ungemedarbejder (babysalmesang og minikonfirmander) Børn, unge og familier Børnearbejde Én leder legestue, én står for søndagssamvær og besøgstjeneste Én til børn/babysalmesang og én til unge/konfirmander/handicappede Indsamling og familiearbejde Legestue, besøgstjeneste, frivilligrekruttering Legestue, Besøgsvenne-koordinator, Trilletjeneste, Spisekreds for enlige, Arrangement for de sindslidende, Sorgsamtaler, Alle Helgen arrangement m. spisning og foredrag for efterladte, Candle-light, romatisk middag m. foredrag, Kvindeaftner, Menighedsplejen. Julebesøg og blomst til efterladte. Legestue, café, spaghettigudstjenester, julehjælp, menighedspleje, babysalmesang, besøg Onsdagscafé, samtaler, tovholder og støtte for frivillige Organist er også sognemedhjælper Sang og musik, babysalmesang, børnekor, teenkor mm. Sognearrangementer Ældrecafé, feriehjælp, besøgstjeneste, spiseaftner, familieudflugter, julehjælp, børneklub Ældreklub og babysalmesang 8

9 Hvem er den primært ansvarlige for diakonien i sognet? 12 sogne har udpeget en enkeltperson som ansvarlig for diakonien, og i 9 af sognene er det præsten. 31 sogne har præsten involveret som en af de primært ansvarlige. I 14 sogne er præsten ikke nævnt. 6 sogne har et særligt udvalg som ansvarlig. 5 sogne har ikke nogen, der er specielt ansvarlig for diakonien. 9

10 De frivillige i menighederne hvad er de engageret i? Menighedernes medlemmer er typisk engageret i mange forskellige ting og kun 4 sogne svarer tilbage, at der ikke er nogen frivillige. Vi har samlet eksempler til en idébank i alfabetisk rækkefølge: Aktivitetsuge i sommerferien i belastet boligområde Babysalmesang Bestyrelsesarbejde Besøgstjeneste Børnekirke Børneklub Børneklub i belastet boligområde Børnekor Café arbejde Cykelsponsorløb Fadderskabsformidling til Bangladesh for Danmission Familiearbejde Fodboldtræner for palæstinensiske drenge i ghettoområde. Folkekirkens Feriehjælp Frivillige i sociale cafeer Genbrugsbutik Genbrugsbutikker Gudstjenesteværksted for konfirmander Gud og spaghetti Hjælp ved arrangementer (madlavning, oprydning osv.) Højskoledage Indre Mission Indsamlere ved sogneindsamling (Folkekirkens Nødhjælp) og til Dansk Flygtningehjælp Juniorkonfirmander Jul i fællesskab Jul i Fællesskab Juniorklub KFUK spejdere og KFUM spejderne 10

11 Kirkefrokost Kolding Selvhjælp Kirkekaffe Kirkens korshærs varmestue Kirkeværksted Kommunikationskursus for par Kontaktfamilie ordning for nyankomne flygtninge Kreds af frivillige hjælper ugentlig med aktiviteter samt ved gudstjenester på plejehjemmet Lektiehjælp på et værested for skolebørn Mandagscafé for kvinder Mad-uddeling, som dog praktisk bæres af udenforstående. Mandeaftner Menighedsplejen Mindesamvær Middag på tværs for nydanskere Nikolaj tjenesten Nørkleklub Plejehjemmets venner Pilgrimsvandring Renovering af legeplads Skubbere, der i sommerhalvåret kører turer med kørestolsbrugere, der bor på plejehjemmet. Sognets julehjælp Sorgsamtaler Spaghettigudstjenester Støtte til børn og børnehjem i Rumænien (indsamling af penge og mad, ferieophold her i landet for børn) Teenklub/konfirmandklub To velkommere v/kirkedøren hver søndag kvindeaftner Udbringer gudstjeneste på cd til nogle medlemmer, der ikke mere kan komme i kirken. Vennekredsen Y s Mens Club Ældreklub 11

12 Personalepleje af de frivillige Ca. 1/2 delen af de adspurgte sogne holder en fest/middag særligt for de frivillige. Ca. 1/5 del nævner gaver/kurser/udflugter, som de frivillige bliver tilbudt som tak. Ca. 1/5 mener ikke de gør noget særligt for de frivillige Ellers nævnes tiltag som: samtaler/supervision, at der gives udtryk for taknemmelighed, inspirationsdage og møder, at sognemedhjælperen har ledelse af de frivillige som særligt ansvar, at der bedes for de frivillige i kirkebønnen. Der efterspørges kurser i ledelse af frivillige. 12

13 Hvad brænder I for hvilke planer/visioner har I? Overordnet kan man konkludere, at der er fokus på fællesskab og netværksdannelse på alle niveauer med særlig vægt på ensomhedsproblematikken. Der er mange aktiviteter for ældre, børn og børnefamilier men de unge efter konfirmationsalderen er der ikke særligt stort fokus på. Vi har indsat udvalgte svar fra undersøgelse, som ses som repræsentative for hele undersøgelsen. Nedenstående skal derfor betragtes som en eksempelsamling til inspiration: Visioner/planer: Diakoni Diakonidag med indsamling Samarbejde med det kommunale Frivillighedens Hus, som f.eks. arrangerer kurser og koordinerende møder for besøgstjenesterne i kommunen Sognene deltager på Frivillighedens Dag hvor mange lokale foreninger præsenterer deres arbejde. Sognene har de sidste år arrangeret Diakoniens Dag, med gudstjeneste, oplæg og debat. Vi afholder Diakoniens dag i samarbejde med nabosogne. Vi har diakoni på programmet i det næste år, og vi er ved at danne en styregruppe med forskellige mennesker fra sognet. Fællesskab og besøgstjeneste Aftener for handicappede og deres ægtefæller candlelight-dinner. At skabe menneskelige netværk, der kan rumme de fleste. En aften for enlige. Et afgrænset arrangement, hvor vi ikke går andre organisationer i bedene. Fx ældresagen. Etablering af gruppe med henblik på netværksdannelse for efterladte. Fokus på det nære diakonale arbejde, dvs. arbejdet med alkoholikere, fraskilte, sindslidende og ensomme. Hver søndag er der kirkekaffe, med muligheder for at hilse på nye. Nogle i menigheden har forpligtet 13

14 sig på at invitere nye med hjem til kaffe. Mandagscafé som er en samling af mennesker på +60, hvor kaffepengene går til diakonalt arbejde enten i DK eller i Afrika. Samarbejde med Samvirkende Menighedsplejer om besøgstjeneste. Seniorsalmedans Sognet er ikke så stort, men vi arbejder for mere fællesskab. Ved traveture, kirkekaffer, arr. med nærvær, sang og tid til menneskelighed. Sorggruppe for personer i sognet, der har mistet. Tilbud om at komme med i bibelkredse. Vi vil overordnet lave kirke, så alle føler sig velkomne til de arrangementer, vi afholder, uanset om man kommer her ofte eller sjældent: Kirke for hele sognet. Vi ønsker en skæv menighed. Her er både alkoholikeren, den sindslidende, børn i alle aldre, den kloge og den mindre kloge, unge som ældre. Ægteskabskursus. Børn, unge, familier Aktivitet for børn i skoleferien At børnefamilier kan mødes hver anden uge, lave mad og spise sammen og hjælpe hinanden med udfordringerne som børnefamilie. At komme ud til de mange unge familier. Babysalmesang - i samarbejde med nabosognet. En menighedspleje, vi løbende samler ind til, så vi f.eks. kan imødekomme ansøgninger om julehjælp Foredragsrække om vitaminer til ægteskabet. Her kommer både kirkevante og kirkefremmede. Kursus målrettet teenageforældre, ledet af en psykoterapeut og lærer Lektiecafé og Teenklub. Minikonfirmander Sende familier afsted med Folkekirkens Feriehjælp Udbygge kontakter til udsatte familier (Juletræsfesten/spissammen/udflugter) Vi brænder primært for børn og unge. Tværkultur Da der var flygtningecentre i området var opgaven en international cafe. Den kørte i nogle år, men så var der meget få brugere der kunne i dagtimerne pga. aktivering. Der gøres forsøg med at skabe et medvandrings projekt. F.eks. at en familie knyttes til en indvandrerfamilie, eller at en ung kan have brug for hjælp til dansk i en periode. Vi drømmer om et tværkulturelt arbejde 14

15 Hvor er behovet stigende? Behov for at kirken måske skal til at tage over, der hvor det kommunale svigter Måske er der stigende behov for en besøgstjeneste, men det kræver flere frivillige, end vi kan mobilisere i øjeblikket. Om behovet i vores sogn er større end før og om det har ændret karakter, kan det være vanskeligt at sige. En ting er dog sikkert: behovet overstiger vores indsats. Men de aktiviteter vi udfører, rammer et behov. Samfundets udvikling vil altid udfordre kirkens diakoni, fordi den økonomiske situation gør, at det offentlige på nogle områder skruer ned for omsorgen. Vores singlekultur skaber ensomhed i alle aldre. Stress og depression er blevet folkesygdomme. Stigende antal socialt udsatte, vi overvejer værested/fællesskabsarrangementer, som når denne gruppe Stigende behov for at arbejde for udsatte familier/ børn. Stigende behov for at tage fat i forhold til ensomme ældre og de sindslidende, som har fået skåret i hjælp og tid. Stigende behov for frivillig rekruttering og hvordan vi støtter de frivillige. Vi oplever et stigende behov fordi vi som kirke er mere bevidst om at løfte opgaverne Vi har ingen nye tiltag / behov: Flere svarer, at de ikke har nye tiltag eller nye visioner. Nogle har fuldt op at gøre, med de nuværende opgaver. Nogle mangler ressourcerne til det diakonale arbejde, og andre igen mener, at der ikke er behov for arbejdet i deres sogn. Her følger nogle typiske kommentarer: Der er nok at se til Det er ikke noget menighedsrådet arbejder med Et meget stabilt, velstående sogn, hvor tid synes at være den eneste knappe ressource generelt betragtet. Det har ikke været muligt at finde opbakning til besøgstjeneste (hverken hos modtagere eller besøgende) Tidligere har der været meget børne- og ungdomsarbejde i sognet, men dette er ikke længere tilfældet. En af årsagerne er nok en ændret befolkningssammensætning. Vi får et næsten helt nyt råd i år, og vi skal finde vores fælles ben, og hvad vi kan og vil og skal. Et landsogn som vores har mange praktiske opgaver med kirkegård, præstegård, forpagterbolig og graverbolig. Vi er et forstads sogn og vores tid går til fulde med dåb, vielser og undervisning. Vi har ikke noget specifikt målsætninger for det diakonale andet end samtaler og at vi tager vare på hinanden, så godt vi kan. Vi har fået foretaget en sogneundersøgelse af Kirkefondet og er blevet bekræftet i, at ensomhedsproblemet ikke er kæmpestort hos os. Derfor vurderer vi, at det nuværende niveau er passende. Vi koncentrerer os p.t. om igangværende aktiviteter Vi oplever ikke et stort behov for diakonalt arbejde. Vi prioriterer andet kirkeligt arbejde i forhold til diakoni 15

16 Hvad skal der til for at inspirere til nye tiltag? Ca. 28 % svarer, at de mangler penge til projekter, kurser og ansættelser Ca. 22 % mangler hænder (flere frivillige og ansatte) Ca. 6 % mangler tid Ca. 4 % mangler udsyn og opbakning hos MR Ca. 14 % efterspørger kurser (for både frivillige og ansatte) Ca. 10 % efterspørger konsulent/inspiration En enkelt svarer, at de mangler at se et behov 16

17 Vil I bruge en evt. diakonimedarbejder, konsulent eller diakonipræst? 53 % giver udtryk for, at det vil de! Typisk har sognene brug for hjælp til konkrete diakonale arrangementer som fx tovholder og leder af frivillige men i højere grad brug for inspiration, idéudveksling og idéudvikling gerne i samarbejde med andre sogne. Fx inspirationsdage og inspiration til besøgstjeneste. En diakonipræst efterspørges til fx at udbygge kirkens tilstedeværelse hos de marginaliserede. 14% er uafklarede men mener at der måske er et behov. 24% siger nej. Nogle begrunder det med, at de klarer sig selv uden hjælp udefra andre at de mangler det lokale engagement der skal til, for at de kan drage nytte af hjælp. 9% forholder sig ikke til spørgsmålet. 17

18 Stiftets diakoniudvalg hvad kan I bruge det til? 40% har aldrig hørt om udvalget men resten kunne godt bruge udvalget til: 19 sogne: Inspiration 15 sogne: Videns opsamling og -formidling eller idémateriale 12 sogne: Kurser 8 sogne: Uddannelse 8 sogne: Foredrag 3 sogne: Hjælp til sparring med andre sogne 2 sogne: Hjælp ved konkrete opgaver Et sogn: Beder udvalget om at sætte diakoni på dagsordenen 18