Brand opstået ved svejsning på bil ikke forvoldt ved grov uagtsomhed, jf. erstatningsansvarslovens 19, stk. 2, nr. 1.

Transkript

1 U H Brand opstået ved svejsning på bil ikke forvoldt ved grov uagtsomhed, jf. erstatningsansvarslovens 19, stk. 2, nr. 1. A, der var ansat som maskinmester hos Midtkraft I/S, ville efter arbejdstid svejse en revne i den forreste lydpotte på sin private bil, idet han anbragte bilen over graven i en smørehal i Midtkrafts garageanlæg og hentede et autogensvejseanlæg på værkstedet. Under svejsningen skete der antændelse af det rustbeskyttelsesmiddel, der var påført bilens bund, og ilden bredte sig til bygningen. Kommunernes gensidige Forsikringsselskab, hos hvem bygningen var brandforsikret, udbetalte ca. 1,2 mio. kr. i erstatning til Midtkraft og søgte herefter regres mod A under påberåbelse af, at denne havde udvist grov uagtsomhed, jf. erstatningsansvarslovens 19, stk. 2, nr. 1. A's adfærd fandtes at have været i betydelig grad uagtsom, men ikke at have indebåret en så indlysende fare for den indtrådte skade, at A kunne anses at have forvoldt denne ved grov uagtsomhed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i den nævnte bestemmelse. 1) H.D. 22. juni 1995 i sag I 388/1992 Kommunernes gensidige Forsikringsselskab (adv. Svend Paludan-M ller) mod Jens Juul (adv. Per Hemmer, Århus). Vestre Landsrets dom 25. september 1992 (9. afd.). (Sigrid Ballund, Bjerg Hansen, T. Bybjerg Nielsen (kst.)). Den 24. september 1987 udførte sagsøgte, Jens Juul, der var ansat som maskinmester hos Midtkraft I/S, Århus, en reparation på sin private bil i arbejdsgiverens garageanlæg Ryhavevej 50 i Århus. Reparationen blev foretaget efter arbejdstid i garageanlæggets smøre- og vaskehal. Sagsøgte havde placeret sin bil over smøregraven i hallen og befandt sig i graven, hvor han med et autogensvejseanlæg var i færd med at svejse en revne i bilens lyddæmper, da der opstod brand i bilens bund. Ilden bredte sig hurtigt til resten af bilen og derfra videre til bygningen. To rum i garageanlægget samt et tagudhæng midt i bygningen blev stærkt beskadiget, inden brandvæsenet, der var blevet tilkaldt, fik slukket branden. Under denne sag, der er anlagt den 3. maj 1989, har sagsøgeren, Kommunernes gensidige Forsikringsselskab, som brandforsikrer for Midtkraft I/S principalt påstået sagsøgte dømt til at betale ,29 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker. Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte dømmes til at betale kr. med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker. Sagsøgerens principale påstand udgøres af det forsikringsbeløb, som sagsøgeren har måttet udbetale Midkraft I/S i anledning af den skete brand, inklusive Midtkraft I/S's selvrisiko på ,00 kr., som sagsøgeren efter aftale med Midtkraft I/S indtaler under denne sag. Sagsøgerens subsidiære påstand er opgjort som selvrisikobeløbet på kr. Sagsøgte, der ikke har haft indvendinger mod opgørelsen af størrelsen af de udgifter, der har været en følge af branden, har påstået frifindelse, idet han i første række har gjort gældende ikke at være ansvarlig for branden og i anden række, at lempelsesreglen i erstatningsansvarslovens 19, stk. 1, bør finde anvendelse. Det er oplyst, at sagsøgte er ansvarsforsikret i forsikringsselskabet Tryg. Det fremgår af sagen, at branden blev anmeldt til politiet den 24. september 1987 kl. ca Af en politirapport, der er udfærdiget samme dag, fremgår bl.a. følgende beskrivelse af brandstedet:»gerningsstedet er en garagebygning opført i gule teglsten og med fladt built-up tag. Bygningens grundmål er ca. 60 x 14 m. Den er indrettet med 10 garager, hver med skydeport - lodretgående. Der er indrettet kontorer m.v. i bygningens sydøstligste ende. Bygningen vender sydøst-nordvest. Der er udkørsel fra garagerne mod sydvest. I den fjerde garage set fra sydøst er der en smøregrav. >> 738 >> Garagerne er adskilt fra hinanden med brandmure mellem hver anden eller tredje. Fra garage»nr. 4«var der kun en halvmur til»nr. 3«. Gerningsundersøgelsen viste, at der havde været ild i garage nr. 3 og 4 set fra sydøst. En personbil mrk. Volvo 360 holdt over graven i nr. 4 og var totalt udbrændt. Nummerpladen kunne ej aflæses. Der havde endvidere

2 været ild i tagudhænget (sternen) der var af træ. Ved bilens venstre bagende stod et autogen svejse anlæg. Bilens bageste lyddæmper hang ned mod garagens gulv.«endvidere er det under sagen oplyst, at der under gulvet i smørehallen er en kælder, der er beliggende i forlængelse af smøregraven til begge sider for denne, samt at der bagest i smørehallen er et depotrum, hvori der blandt andet blev opbevaret olietønder. I smøre- og vaskehallen hang følgende opslag:»vaske- OG SMØREHAL MKH REGLER FOR PRIVAT BRUG Vaske- og smørehallerne kan uden for normal arbejdstid benyttes af distributionssektorens egne medarbejdere, med mindre hallerne anvendes til tjenstlige formål. Ved ankomst skal alle brugere notere dato, navn, og ankomsttidspunkt i den fremlagte bog. Hallerne må anvendes til vask, smøring, olieskift og mindre reparationer på egne vogne. Hallerne må ikke anvendes til malearbejder, tectylbehandling og langvarige reparationer. Anvendelse af selskabets olie-, smøre- og rensemidler er ikke tilladt. Der må ikke stilles på varme- og varmtvandsanlæggets ventiler. Inden hallerne forlades skal brugere sørge for oprydning og rengøring samt notere afgangstidspunkt.«vedrørende sagsøgtes bil - en Volvo 360 årgang er det oplyst, at den havde to lydpotter, der indbyrdes var forbundet med et afgangsrør (mellemrør). Fra den bageste lydpotte gik ligeledes et afgangsrør. Bilens benzintank bestod af to indbyrdes forbundne beholdere, der begge var beskyttet af et skjold. Bilens benzinrør var af kobber og løb inde i en åben tunnel - kardantunnellen - under bilens bund. Under sagen har sagsøgeren fremlagt en skrivelse af 3. august 1988 fra Direktoratet for Arbejdstilsynet, hvori er indeholdt nogle spørgsmål og svar, der vedrører en anden retssag om en brandskade i forbindelse med benyttelse af et svejseapparat. Af skrivelsen fremgår det bl.a.:»under forudsætning af, at brændbart materiale (f.eks. undervognsbehandlingsprodukter) fjernes eller afskærmes effektivt, og tanken afskærmes mod opvarmning, må der anvendes svejseapparat ved arbejde på en bils udstødningsrør, selv om der er benzin i bilens tank, jf , nr. 2, i bekendtgørelse om arbejdets udførelse og afsnittet om foranstaltninger mod brandfare på side 5 i At-meddelelse nr (Vejledning om svejsning m.v.).«- - -»Der findes ikke specielle regler for svejsearbejde på biler. At-meddelelse nr indeholder vejledning om svejsning m.v., - - -«Af At-meddelelse nr fra marts 1984 fremgår det blandt andet:»foranstaltninger mod brandfare Alt brændbart materiale i meters afstand omkring svejsepladsen fjernes så vidt muligt. Vær særlig opmærksom på letantændelige materialer. Kan de brændbare materialer ikke fjernes, skal de eller svejsestedet afdækkes effektivt.«sagsøgte har i anledning af branden efter anklageskrift af 14. december 1987 fra politimesteren i Århus betalt en bøde på 200 kr. for overtrædelse af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 66 af 27. marts 1961 om brug af ild, lys m.v. 5, stk. 2. Sagsøgte Jens Juul har forklaret, at han fortsat er ansat hos Midtkraft I/S. Han er udlært maskinarbejder og har derefter taget maskinmestereksamen. Han har været beskæftiget som maskinmester i knap 25 år. Han har ingen faglig uddannelse som svejser, men har udført svejsearbejde i sin læretid. Han har gennem årene foretaget en del svejsearbejde i privat regi, men han har ikke beskæftiget sig med svejsearbejde hos Midtkraft I/S. Han har i de sidste 30 år selv repareret sin bil og i forbindelse hermed udført svejsearbejde på denne. Den bygning, hvori brandulykken indtraf, er en 60 meter lang og 14 meter dyb lager- og garagebygning. Der er dobbelte murstensvægge mellem de forskellige rum i bygningen, således bl.a. mellem smøre- og vaskehallen og værkstedet ved siden af. Smørehallen afgrænses fra vaskehallen med en lav ca. 20 meter lang flisebeklædt halvmur. Formålet med denne mur er ikke at adskille smøre- og vaskehallen som et samlet rum, men alene at

3 hindre sprøjt fra vaskeafdelingen. I et aflåst depotrum bagest i vaske- og smørehallen står bremsevæske, vaskemidler og olietønder. Depotrummet er adskilt fra resten af hallen af en mur. Til venstre for vaske- og smørehallen ligger en garagebygning, hvor der står olietønder og lignende. Til højre for vaske- og smørehallen ligger værkstedet, som blandt andet indeholder svejseapparater. På begge sider af graven er der overdækket, således at man kan komme et stykke ind under smørehallens gulv. Midtkraft I/S benyttede smøregraven ved skift af hjul, hjullejer m.v. Der blev også foretaget svejsearbejde, f.eks. i forbindelse med reparationer af lydpotter. Disse arbejder blev foretaget af en ansat mekaniker. Større reparationer udførtes ude i byen. Nede i selve graven >> 739 >> stod en olietønde på hjul. Tønden var skubbet op i det ene hjørne. Den var beregnet til aftapning af olie fra biler. Endvidere var der en lille beholder på hjul beregnet til påfyldning af gearolie. Begge tønder stod permanent i graven og blev efter benyttelse kørt ind til siden. Yderligere lå der enkelte vinterdæk inde under overdækningen. Endelig stod der i området ved siden af graven, i formentlig 6 meters afstand fra svejsestedet, nogle olietønder. Sagsøgte husker ikke, om der lå tvist i graven. Hvis det var tilfældet, må det have ligget i sække langs væggene i formentlig 3 meters afstand fra svejsestedet. Bunden af graven var dækket af olieabsorberende grus. Den 24. september 1987 om aftenen kørte sagsøgte sin bil over graven, idet han samme dag på vej til arbejde havde hørt, at lydpotten larmede. Han konstaterede en højst 2 cm lang revne ved en tidligere svejsning på underfladen af den forreste lydpotte lige ved afgangsrøret, som førte hen til den bageste lydpotte. Han bestemte sig for at svejse revnen. Han har tidligere udført tilsvarende arbejde. Det var hans vurdering, at arbejdet højst ville tage 15 min. Han løsnede derefter for- og bagophænget til udstødningen, således at det blev sænket til en afstand af ca. 20 cm fra bunden. Han hentede derefter svejseapparatet - et autogensvejseapparat - i værkstedet. Han benyttede apparatets mindste brænder, idet han ellers ville have brændt hul i lydpotten. Bilen var»pæn«i bunden. Den havde fået undervognsbehandling året før. Udstødningsrøret var helt rent for olie m.v. Fra vognbund til svejsested var der formentlig cm. Fra benzintanken til svejsestedet var der 50 cm. Han arbejdede med front mod bilens forende og stående skråt med ryggen til tanken. Der var ingen problemer med svejseudstyret. Han registrerede ikke benzinlugt fra bilen og heller ikke utætheder ved benzintanken. Han har dog ikke direkte undersøgt benzintanken eller benzinslangen, men han har kigget under vognbunden og alt så tørt og rent ud. Han foretog ingen rengøring af svejsestedet, for det var ikke nødvendigt. Han lagde ikke svejseapparatet fra sig på noget tidspunkt, mens han svejsede. Efter nogle minutters forløb, lød der et knald, og da han efter nogle sekunders forløb tog sine svejsebriller af, opdagede han, at vognbunden var omspændt af flammer. Han slukkede svejseapparatets brænder og løb op ad trappen i graven. Flammerne stod nu op ad vognsiderne. Han løb hen til en kollega og bad denne tilkalde Falck. Han greb selv en stor CO2-slukker og forsøgte at slukke branden, men ilden havde fået for godt fat, og der var intet at gøre. Han sikrede sig ikke, at han havde brandslukningsmateriel til rådighed, inden han begyndte på arbejdet. Han vidste ikke dengang, at der var en pulverslukker ved indgangen til garagen. Som vagthavende driftsmester stod han blandt andet for udlevering af reservenøgler, og i forbindelse hermed havde han nøgle til værkstedet. Han havde ikke direkte i kraft af sit arbejde adgang til at låse sig ind i værkstedet. Værktøj måtte ikke blot tages, men der var kutyme for, at man kunne låne det af mekanikeren. Hvis mekanikeren havde været til stede, ville han have spurgt denne, om han måtte låne svejseapparatet. Han er ikke i tvivl om, at mekanikeren ville have sagt ja. Der er senere kommet forbud imod lån af svejseapparatet. Der stod intetsteds, at man ikke måtte svejse i smørehallen, og det har han da også set andre gøre. Grunden til, at han har betalt en bøde for overtrædelse af brandlovgivningen, var ikke, at han følte, han havde gjort noget forkert, men alene at han ønskede at få spørgsmålet ud af verden. Torben Schmidt, Beder, har forklaret, at han er leder af Midtkraft I/S' Hasle-afdeling (M.K.H.), hvor der er cirka 70 personer ansat. Afdelingens arbejde består i at overvåge områdets højspændingsanlæg og foretage vedligeholdelse og reparationer af forsyningsnettet. Smøre- og vaskehallen benyttes til vedligeholdelse og reparationer af afdelingens vogne. Medarbejderne har fortsat adgang til som et personalegode at benytte hallen til småreparationer m.v. Efter normal arbejdstid kunne medarbejdere ikke komme ind på værkstedet, hvor værktøj, herunder svejseapparatet, befandt sig, idet døren til værkstedet var låst, og idet de ikke havde nøgler hertil. Der var dog nogle reservenøgler, men det var en forudsætning, at disse alene benyttedes i jobmæssig sammenhæng. Det var ikke tilladt at flytte autogensvejseapparatet til vaske- og smørehallen. Der hang en ildslukker på væggen i smøregraven og en anden lige inden for porten. På gulvet i smøregraven stod en tromle til opsamling af spildolie. Der har ligeledes stået andre olietønder og fedttønder, men nogle af disse har muligvis været tomme. Det var ikke tilladt for de ansatte at svejse i vaske- og smørehallen. Han er ikke bekendt med, at nogen skulle have gjort det alligevel. Var det blevet set, ville det være blevet påtalt. Det kan godt tænkes, at Midtkraft I/S' mekaniker har foretaget svejsearbejde på selskabets biler i graven.

4 Sagsøgeren har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at sagsøgtes adfærd, der er årsagen til den opståede brand, må betegnes som så groft uagtsom, at lempelsesreglen i erstatningsansvarslovens 19, stk. 1, ikke bør finde anvendelse, jfr. lovens 19, stk. 2, pkt. 1, Sagsøgeren har herved navnlig henvist til, at sagsøgte uberettiget har skaffet sig adgang til arbejdsgiverens aflåste værksted og uden at have haft adkomst hertil har sat sig i besiddelse af arbejdsgiverens svejseapparat og derefter har benyttet dette til private gøremål, at sagsøgte har benyttet svejseanlægget i en smørehal, hvor der henstod brandfarligt materiale og brandfarlige væsker, >> 740 >> samt at sagsøgte har foretaget svejsningen uden forinden at foretage de fornødne og foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger, som for eksempel at sikre sig, at slukningsmidler var inden for rækkevidde, og at afdække den tectylbehandlede vognbund, benzinslangen og benzintanken. Til støtte for den subsidiære påstand har sagsøgeren gjort gældende, at sagsøgtes handlemåde i hvert fald må betegnes som en ansvarspådragende simpel uagtsom adfærd. Sagsøgte, der ikke har bestridt sagsøgerens adkomst til at indtale Midtkraft I/S's krav vedrørende selvrisikobeløbet, har til støtte for påstanden i første række gjort gældende, at han ikke har udvist et ansvarspådragende forhold. Da brandårsagen er ukendt, og da det bevismæssigt må komme sagsøgeren til skade, at der ikke er foretaget brandtekniske undersøgelser, bør det lægges til grund, at skaden er hændelig. I anden række har sagsøgte gjort gældende, at han under alle omstændigheder ikke har udvist en så grov uagtsomhed, at undtagelsesbestemmelsen i erstatningsansvarslovens 19, stk. 2, pkt. 1, bør finde anvendelse. Han har herved navnlig henvist til, at der ikke har været noget direkte forbud mod at anvende svejseanlægget til privat brug, men tværtimod var kutyme for, at værktøj fra værkstedet blev stillet til rådighed for medarbejderne. Han har således ikke benyttet garageanlægget og svejseanlægget i strid med reglerne, men selv om anvendelse måtte blive anset i strid med reglerne, har dette ikke haft nogen indflydelse på den indtrufne skade. Smørehallen har ikke været uanvendelig til svejsearbejde, og vidnet Torben Schmidt har da heller ikke villet afvise, at Midtkrafts mekaniker benyttede hallen til svejsning. Selve svejsningen er heller ikke udført på en groft uagtsom måde, idet han har foretaget sikkerhedsforanstaltninger i form af afmontering af ophæng, ligesom han har arbejdet på afstand af og bort fra de mest brandfarlige steder. Særlige regler for svejsning af biler findes ikke, og de generelle regler om svejsning er i hvert fald ikke tilsidesat på en groft uagtsom måde. I pådømmelsen har dommerne Sigrid Ballund, Bjerg Hansen og T. Bybjerg Nielsen (kst.) deltaget. Efter bevisførelsen, herunder navnlig sagsøgtes forklaring, lægges det til grund, at sagsøgte påbegyndte svejsning af sin bil uden forinden at foretage afdækning af brandfarlige dele og brandbare områder under bilen, uden at sikre sig mod utætheder i benzinsystemet, uden at foretage særlige foranstaltninger under hensyn til, at der i nærheden af svejsestedet stod brandbart materiale samt uden at sikre sig, at brandslukningsudstyr var ved hånden. Ved denne adfærd, hvorved nødvendige og foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger er undladt, findes sagsøgte at have udvist en betydelig grad af uagtsomhed, med den følge, at der er opstået brand ved bilens bund, idet dog den nøjagtige årsag hertil ikke efter det oplyste kan fastlægges. Der findes imidlertid ikke grundlag for at karakterisere den af sagsøgte udviste uagtsomhed som så grov, at bestemmelsen i erstatningsansvarslovens 19, stk. 2, nr. 1, bør finde anvendelse. Under hensyn til den af sagsøgte udviste uagtsomhed og det oplyste om sagsøgtes ansvarsforsikringsdækning tager landsretten sagsøgerens subsidiære påstand til følge Sagens omkostninger ophæves. Højesterets dom. Den indankede dom er afsagt af Vestre Landsret. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Hornslet, Blok, Jørgen Nørgaard, Walsøe og Asbjørn Jensen. Appellanten, Kommunernes gensidige Forsikringsselskab, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Jens Juul, der har opfyldt dommen, yderligere skal betale ,29 kr. med sædvanlig procesrente. Indstævnte har påstået stadfæstelse. For Højesteret vedrører sagen alene det spørgsmål, om Jens Juul har forvoldt skaden ved grov uagtsomhed, jf. erstatningsansvarslovens 19, stk. 2, nr. 1. Til brug for Højesteret er der tilvejebragt yderligere oplysninger og afgivet nye forklaringer. I en erklæring af 22. november 1993 fra Dansk Brandteknisk Institut - der synes at have forudsat, at bilens

5 benzinrør var af plast - hedder det bl.a., at»det er velkendt blandt mekanikere, at rustbeskyttelsesmidlerne vil antændes, hvis man svejser i nærheden af dem«, og det udtales i konklusionen:»på grundlag af det foreliggende skriftlige materiale er det vor vurdering, at branden er opstået ved svejsning for tæt på og uden afskærmning af undervognen, der var dækket med rustbeskyttelsesmiddel. Denne vurdering har en høj grad af sikkerhed, idet - antændelse på denne måde er velkendt og hyppigt forekommende - Jens Juul ser branden i vognbunden, førend i noget andet materiale, - der ikke er andre tændkilder, som kan give brand begyndende i vognbunden. Det ville principielt være muligt med svejsebrænderen at smelte plast-benzinrøret og først antænde udstrømmende benzin. Hvis der løb benzin ud, ville Jens Juul næppe have kunnet overse dette.«den 13. oktober 1994 har Dansk Brandteknisk Institut afgivet en yderligere erklæring, hvori det bl.a. hedder:»spørgsmål 3 Kan der, når henses til, at bilen er årgang 1984 og >> 741 >> tidspunktet for svejsningen er 24. september 1987, være andre forhold ved undervognen end rustbeskyttelsen, som har betydning for brandskadens opståen, bl.a. under hensyn til det sted, der svejses? Svar på spørgsmål 3 Nej vi er ikke bekendt med, at den pågældende bil skulle have andre særlige forhold ved undervognen. Vedrørende benzinledningen henvises til vor erklæring af 22. november Spørgsmål 4 Kunne en lignende skade være sket, uden at der var givet undervognen rustbeskyttelse - og i givet fald hvordan? Svar på spørgsmål 4 Vi antager, at vognen originalt har været påført en eller anden form for rustbeskyttelse, som også har været brandbar. Herudover vil man ved meget kraftig varmepåvirkning af vognbunden kunne antænde den indvendige beklædning i vognen, såsom filttæppe, elkabler mv. Risikoen for at antænde brand i en bil ved svejsning på lyddæmpersystemet hænger dog væsentligt sammen med det brændbare undervogns-behandlingsmiddel.«jens Juul har bl.a. forklaret, at han købte bilen privat, og at den blev undervognsbehandlet lige efter købet i midten af Det skete med normale produkter til undervognsbehandling. Han svejsede kun på selve revnen i lydpotten. Ved svejsningen varmes revnen op, så den flyder sammen. Han har nok også anvendt svejsetråd. Indimellem springer en gnist, men det er ikke så mange, at det er nødvendigt at have handsker på, og han havde ikke handsker på. Han havde sit almindelige tøj - altså ikke arbejdstøj - på. Han anvendte svejsebriller. Han bemærkede ingen utætheder på undervognen, og han havde heller ikke under tidligere kørsel bemærket utætheder. Han benyttede ingen af de tønder, der stod i smøregraven, og han flyttede dem ikke. De stod i den ene ende af graven, og han svejsede i den anden ende. Afstanden fra svejsestedet til tønderne var nok 3-4 meter. Han havde ikke fået at vide, at der ikke måtte svejses i smørehallen. Der var andre, der svejsede i smørehallen. Midtkrafts mekaniker gjorde det i det daglige. Han ved, at de tidligere ansatte mekanikere har svejset i smørehallen i private ærinder. Han hentede svejseapparatet i værkstedet, fordi han mente, at der måtte svejses i smørehallen, og fordi han mente, at han måtte låne svejseapparatet. Det mente han at have ret til. Ved svejsningen bruges ilt og gas. Det sidestiller han ikke med olie og smøremidler, men med el, som godt måtte anvendes. Han mente også, at han godt måtte bruge svejsetråden. Han havde ikke sin gang i værkstedet, og ville han noget dér, skulle han skrive en nøgleseddel i driftscentralen. Det er normalt ham selv, der skriver sådanne nøglesedler ud. Hvis det skulle være gået helt rigtigt til, skulle han således have skrevet en nøgleseddel ud til sig selv. Det gjorde han ikke. Han husker ikke tidligere at have lånt ting i værkstedet, men det kan sagtens være sket. Han mødte på arbejde kl. 15, og da var de ansatte i værkstedet gået hjem. Derfor havde han ikke fået spurgt mekanikeren, om han måtte låne svejseapparatet, idet skaden i lydpotten var opstået på vej til arbejde. Vagn Christensen har bl.a. forklaret, at han blev ansat i august 1982 hos Midtkraft som automekaniker. Hans arbejde består i at vedligeholde vognparken. I 1987 var der foruden ham selv ansat en overmontør og en

6 mekaniker. Han arbejdede både i værkstedet og i smørehallen. Der er låst til værkstedet og til smørehallen. De ansatte har nøgle til smørehallen, men ikke til værkstedet, som kun de to mekanikere og overmontøren har nøgle til. Andre ansatte må derfor henvende sig i driftscentralen for at låne nøgle til værkstedet og skal udfylde seddel herom. Der sidder en maskinmester i driftscentralen. Der er vagt i driftscentralen døgnet rundt. Det kunne udmærket ske, at medabejdere lånte værktøj fra værkstedet. De kom så og fik en aftale med én af de tre i værkstedet. De ansatte i værkstedet skulle altid spørges først. Han har aldrig udlånt svejseapparatet og har aldrig hørt, at det er sket. Han foretog ofte reparationer i smørehallen. Hvis han havde brug for at svejse, gjorde han det også i smørehallen. Også den anden mekaniker har svejset i smørehallen. Han kan ikke sige, om det var forbudt at svejse i smørehallen, men han har aldrig lånt svejseapparatet ud. Han kan ikke sige 100%, om det på tidspunktet for branden var indskærpet, at der ikke måtte svejses i smørehallen, da han aldrig har lånt svejseapparatet ud. Svejseapparatet er noget, man normalt ikke udlåner, da det kræver specialkendskab. Han har udlånt almindeligt værktøj og også specialværktøj, som f.eks. et måleapparat til tændingssystemet. Et sådant specialværktøj kræver også specielt kendskab, og hvis vedkommende, der ville låne, ikke havde sådant kendskab, havde han ikke noget at bruge det til. På spørgsmålet, om han ville låne svejseapparatet ud, hvis der kom én, der havde kendskab til svejsning, kan han kun svare, at han ikke har lånt svejseapparatet ud. Han er heller aldrig blevet spurgt om udlån af svejseapparatet. Han ved ikke, om de andre på værkstedet har lånt svejseapparatet ud. Finn Møller Jørgensen har bl.a. forklaret, at han er maskinmester og blev ansat hos Midtkraft den 1. april Han mener ikke, at der var forbud mod svejsning i smørehallen før branden. Han véd, at smørehallen har været brugt til svejsning efter arbejdstid før branden. Det skete ikke hver dag, men det er helt klart sket ved flere lejligheder. Han er ikke >> 742 >> bekendt med, om der var særlige regler for brug af svejseapparat, men der var kutyme for, at medarbejderne kunne låne værktøj på værkstedet. Han mener, at et svejseapparat kan sidestilles med andet specialværktøj. Der blev skelnet skarpt mellem medarbejdernes kendskab til brug af værktøj. Vedkommende skulle være kvalificeret til brug af det pågældende værktøj. Det har fortrinsvis været mekanikere fra værkstedet, han har set svejse i smørehallen. Han erindrer ikke umiddelbart at have set andre gøre det. Han har selv brugt smørehallen, og han har lånt værktøj, blandt andet en aftrækker og andet specialværktøj. Fremgangsmåden var den, at han traf aftale med mekanikeren, som så lagde værktøjet frem. Efter brug afleverede han værktøjet til mekanikeren. Han har måske langt tilbage i starten af ansættelsen lånt svejseapparatet selv. Han mener, at det var i starten af 70'erne. Han har selv et anlæg derhjemme og derfor ikke behov for at låne svejseapparatet. Han tror bestemt, at han har set andre end mekanikerne svejse efter arbejdstid i smørehallen. Han har adskillige gange set svejsning dér, og det ville være mærkeligt, hvis det kun havde været mekanikerne. Der var nogle fra»buret«, som svejsede i smørehallen efter arbejdstid. Det var i starten af hans ansættelse hos Midtkraft.»Buret«er den almindelige betegnelse for det værktøjslager, hvor almindeligt værktøj udlånes medarbejderne til brug i arbejdet. Han har ikke de sidste 10 år set andre end mekanikerne fra værkstedet svejse i smørehallen. Han véd, at svejseapparatet inden for de sidste 10 år har været udlånt til en medarbejder til brug andet sted. Udlån af værktøj har været administreret forskelligt i tidens løb. På et tidspunkt bad de timelønnede ledelsen om at oplyse nærmere, hvem der kunne låne hvad. Ledelsen ønskede ikke at give faste regler herfor, men tilkendegav, at udlån kun måtte ske til folk, der havde kvalifikation til at bruge værktøjet. Det skete i forbindelse med et møde for år tilbage. Han mener, at det var i slutningen af 70'erne eller i begyndelsen af 80'erne. Højesterets bemærkninger. Det findes ikke godtgjort, at det var forbudt medarbejderne at låne svejseapparatet og/eller at anvende det i smørehallen. Det må lægges til grund, at branden opstod ved antændelse af det rustbeskyttelsesmiddel, der var påført bilens bund. Risikoen for en sådan antændelse er efter det oplyste velkendt blandt mekanikere, men kan ikke betragtes som almindelig kendt. Herefter finder Højesteret, at Jens Juuls adfærd vel - som anført af landsretten - var i betydelig grad uagtsom, men at den ikke indebar en så indlysende fare for den indtrådte skade, at han kan anses for at have forvoldt denne ved grov uagtsomhed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i erstatningsansvarslovens 19, stk. 2, nr. 1. Højesteret stadfæster derfor dommen. Thi kendes for ret:

7 Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, Kommunernes gensidige Forsikringsselskab, inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale kr. til indstævnte, Jens Juul.