Brand opstået ved svejsning af bil anset forvoldt ved grov uagtsomhed, jf. erstatningsansvarslovens 19, stk. 2, nr. 1.

Transkript

1 U H Brand opstået ved svejsning af bil anset forvoldt ved grov uagtsomhed, jf. erstatningsansvarslovens 19, stk. 2, nr. 1. A, der var uddannet VVS-rørsmed, havde fået tilladelse til at benytte værkstedsbygningen på en skole i Randers til udførelse af pladearbejde på en bil. Medens han inde fra kabinen var i færd med at svejse en ny plade i bunden under højre forsæde, opstod der ild under den opklodsede bil, og en væsentlig del af bygningen udbrændte. Det lagdes til grund, at branden opstod som følge af, at benzinslangen, der var placeret i højre side under bunden, men som A ikke havde skænket en tanke, smeltede som følge af varmen fra svejseflammen. Under hensyn bl.a. til, at der var tale om omfattende svejsearbejder, fandtes udførelsen af disse uden at træffe sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til benzinslangen at have indebåret en så indlysende fare for brandskade, at A - selv om han ikke handlede bevidst uagtsomt - havde udvist grov uagtsomhed, jf. erstatningsansvarlovens 19, stk. 2, nr. 1. (Dissens). 1) H.D. 26. august 1998 i sag II 146/1998 Niels Christian Rothmann (adv. Jørn Friis, Viborg) mod Kommunernes Gensidige Forsikringsselskab (adv. Svend Paludan-Müller, Kbh.). Vestre Landsrets dom 16. marts 1998 (10. afd.) 2) (Kristian Petersen, Engholm Jacobsen, Steffen Pertou (kst.)). Da sagsøgte, Niels Christian Rothmann, den 26. juli 1994 om eftermiddagen var i færd med at udføre svejsearbejde på en bil, der stod i en værkstedsbygning på Oust Mølleskolen i Randers, opstod der ildebrand, hvorved en væsentlig del af bygningen udbrændte. Bygningen blev som følge heraf nedrevet og en ny opført. Oust Mølleskolen ejes af Randers Kommune, og skaden på bygningen var dækket af brandforsikring hos sagsøgeren, Kommunernes Gensidige Forsikringsselskab. Under denne sag, der er anlagt den 23. september 1995, har forsikringsselskabet påstået Niels Christian Rothmann dømt til at betale kr. med procesrente fra sagens anlæg. Niels Christian Rothmann har påstået frifindelse. Sagen drejer sig om, hvorvidt Niels Christian Rothmann har forvoldt brandskaden ved grov uagtsomhed, således at der kan gøres erstatningsansvar gældende mod ham, jf. erstatningsansvarslovens 19, stk. 2, nr. 1. Erstatningskravets størrelse er ubestridt. Vedrørende sagens nærmere omstændigheder: Forsikringsselskabet lod dagen efter branden et besigtigelsesbureau foretage en teknisk undersøgelse på brandstedet. I besigtigelsesbureauets rapport med skadeopgørelse af 4. august 1994 hedder det blandt andet:»... Den pågældende 163 kvm. værkstedsbygning i eet plan er opført med stålskelet og af elementsten på betonsokkel.... Endvidere er opført en 64 kvm. stor parallel tilbygning med svejserum, toilet og systue.... Ved besigtigelsen konstateredes, at bygningen var stærkt brandhærget på 75% af områderne samt øvrige bygningsdele (murværk) varmesprængte eller stærkt sodforurenet....«bygningen beskrives på bygningstegning som et ombygget drivhus. Den havde facade med vinduer mod syd, og en port førte i den vestlige gavl ind til bygningens største rum, der på tegningen betegnes»metalværksted«. Et tilstødende rum betegnes»svejserum«. Taget havde ensidig hældning mod syd, således at også loftshøjden indvendig var lavest i den sydligste del af >> 1559 >>»metalværkstedet«, hvor den ifølge bygningstegning var 2,51 meter. Af samme tegning fremgår, at gulvet var af beton, at taget bestod af eternitplader, at loftet var isoleret med 200 mm A-batts, og at det indvendigt bestod af 13 mm gipsplader. Den bil, Niels Christian Rothmann var ved at reparere, en Opel Kadett, stod opklodset på bukke i»metalværkstedet«inden for den nævnte port i vestgavlen. Af politirapport af 26. juli 1994 fremgår, at bilen var totalt udbrændt. Brandskaderne beskrives i øvrigt således:»...

2 at hele den sydlige facade af glas var total udbrændt/ødelagt. Ca. halvdelen af tagkonstruktionen i den vestlige ende var udbrændt/sammenstyrtet.... Overalt i bygningen henstod mere eller mindre udbrændte/sodsværtede ældre møbelgenstande samt en mængde andre ikke særligt værdifulde effekter.... «Niels Christian Rothmann blev afhørt til politirapporten, og om hans forklaring hedder det:»... at han af skolens pedel, Erik Toelberg, har fået lov til at benytte værkstedet i den brandhærgede bygning til at lave pladearbejde på sin fars bil... Rothmann har benyttet værkstedet hver dag i snart 14 dage og var d.d. i færd med at svejse (CO 2 ) ny plade i bunden under højre forsæde. Dette foregik inde fra bilens kabine. Under denne svejsning opdagede Rothmann pludselig kraftig ild under bilen, og forsøgte forgæves at slukke ilden med en pulverslukker, men det var umuligt. Der var masser af åben ild under hele bilens bund, der var ca. 1 m over cementgulvet, og på selve cementgulvet. Rothmann er ikke i tvivl om, at han under svejsningen har ramt bilens benzinrør fra tanken til motoren, og det var udstrømmende benzin, der var ild i. Rothmann løb nu hurtigt over på skolen, hvorfra han via 112 tilkaldte Falck. Få minutter efter ildens opståen var hele bilen og dens nærmeste omgivelser antændt, og ved Falcks ankomst var der åben ild i hele den vestlige ende af bygningen....«niels Christian Rothmann, der på uheldstidspunktet var 27 år, er faguddannet VVS-rørsmed. Han havde i september 1993 med tilfredsstillende resultat gennemført kursus i lysbuesvejsning på AMU-center Randers. Niels Christian Rothmann har den 13. september 1994 vedtaget en bøde på kr. for overtrædelse af beredskabslovens 71, nr. 1, jf. bekendtgørelse nr. 66 af 27. marts 1961 med senere ændringer om brug af ild og lys m.v., 28, jf. 5, stk. 2, ved at have undladt at udvise særlig forsigtighed og undladt at træffe de fornødne sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med svejsearbejdet. I forbindelse med syns- og skønsforretning den 16. april 1996 er der optaget fotografier af en Opel Kadett model D, årgang Der er enighed om, at denne model i henseende til opbygning m.v. svarer til den bil, sagen angår. Det fremgår af billederne, at benzinslangen og bremserøret er ført under vognbunden i bilens højre side. Benzinslangen er af et plastmateriale. Skønsmanden, ingeniør Leo Nielsen, Galten, har i skønserklæringen af 12. juni 1996 besvaret en række spørgsmål således:»spørgsmål 1. Det ønskes oplyst, hvor branden kan antages at være opstået, hvad årsagen til branden kan antages at have været samt, hvorledes branden må antages at have udviklet sig? Svar spørgsmål 1. Ud fra de forelagte informationer om det udførte svejsearbejde, sagens bilag samt de fotos som sagsøger havde medbragt ved syns- og skønsmødet må svejsearbejdet antages at være brandårsagen. To faktorer i forbindelse med svejsearbejdet kan være anledning til branden. l. Mangelfuld afrensning af gammel undervognsrust beskyttelsesmiddel. Dette middel bliver ved den opvarmning som en svejseproces er, yderst brændbart og kan være vanskeligt slukke. 2. Svejsning omkring og eventuelt direkte på benzinslangen der herved smelter og benzin strømmer ud og antændes. På syns- og skønsmødet tilkendegav sagsøgte, at der var gjort meget for at fjerne rustbeskyttelsesmidler under vognbunden, men at benzinslangen var overset. Der er derfor grund til at antage at en smeltet/overbrændt benzinslange er den direkte brandårsag. Med hensyn til brandens udvikling er det sandsynligt, at den udstrømmende og brændende benzin har antændt de møbelgenstande og andet brandbart materiale der ifølge det oplyste stod opmagasineret i lokalet.

3 Spørgsmål 2. Skønsmanden bedes oplyse omfanget af den reparation sagsøgte var i færd med at foretage? Svar på spørgsmål 2. Sagsøgte var i færd med at renovere karrosseriet på den i sagen omhandlede Opel Kadet. Renoveringen bestod i udskiftning af begge forskærme, udskiftning af udvendig- og indvendigt bagpanel, udskiftning af sidepaneler i begge sider, både det udvendige og indvendige panel blev udskiftet, udskiftning af 2 døre samt isvejsning af ny bundplade foran begge forsæder. Spørgsmål 3. Skønsmanden bedes vurdere reparationslokalets egnethed til autosvejsning baseret på oplysningerne om de ting, der befandt sig i lokalet. Svar på spørgsmål 3. Det er oplyst, at der var opmagasineret møbler og >> 1560 >> loppemarkedseffekter i lokalet. En række fotos som sagsøger har taget umiddelbart efter branden viser resterne af disse effekter samt at der også befandt sig træbearbejdningsmaskiner i lokalet. Der var ikke brandslukningsmateriel i bygningen/lokalet. Det er min overbevisning at lokalet ikke var egnet til autoreparation/autosvejsning. Spørgsmål 4. Er udførelse af pladearbejde en farlig aktivitet med hensyn til risiko for antændelse af brændbart materiale? Svar spørgsmål 4. Ja. Pladearbejde udføres overvejende med slibemaskine og svejsemaskine. Arbejdet med disse værktøjer frembringer mange gnister og meget varme hvorved der er stor risiko for at antænde brændbare materialer, såfremt disse materialer er tæt på arbejdsstedet. Spørgsmål 5. Hvilke skrevne henholdsvis uskrevne forholdsregler bør normalt iagttages forud for påbegyndelse af pladearbejde som det omhandlede? Svar spørgsmål 5. Skrevne forholdsregler i forbindelse med svejsearbejde er dels arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdets udførelse der foreskriver at enhver risiko for brand skal bekæmpes. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om brug af ild og lys mv. foreskriver i forbindelse med svejsearbejder at antændelige materialer fjernes fra arbejdssteder og omgivelserne i en passende sikkerhedsafstand samt hvis en passende sikkerhedsafstand ikke er muligt at der er slukningsmidler i beredskab. Endvidere foreligger der en vejledning fra arbejdstilsynet om svejsning mv. der ligeledes foreskriver fjernelse af brændbart materiale fra svejseområdet og evt. vagtmand med ildslukker. Spørgsmål 6. Bør man iagttage specielle forholdsregler når man som sagsøgte svejser en ny plade i bunden af bilen, og i bekræftende fald hvilke? Svar spørgsmål 6. Ud over forholdsreglerne som omtalt under spørgsmål 5 og værkstedets egnethed er der ikke specielle forholdsregler. Spørgsmål 7. Henset til at bilen henstod opklodset på bukke, ønskes det oplyst, hvorvidt det er forbundet med vanskeligheder at konstatere benzinslangens fysiske placering under bilen. Svar spørgsmål 7. Det er ikke vanskeligt at konstatere benzinslangens fysiske placering når bilen kan iagttages fra undersiden. Slangen ligger frit og synligt under højre side af vognbunden. Spørgsmål 8. Det bedes oplyst hvorvidt det for oversmeltningen af benzinslangen er af betydning om denne er fremstillet af plastic eller metal. Svar spørgsmål 8.

4 Benzinslanger er normalt fremstillet af plastic. Grunden er at kun få metaller kan undgå at tæres op dels af benzinens indhold af alkohol og dels af salt fra vejene. På biler hvor metalrør er anvendt er det af kobber eller en særlig aluminiumslegering. Begge disse materialer vil smelte ved temperaturer langt under stål som vognbunden er lavet af. Der vil derfor uanset slangen/rørets materiale, være tale om gennembrænding når der svejses forbi røret. Spørgsmål 9. Under hensyn til svaret til spørgsmål 3 og under hensyn til AT-meddelelse nr fra marts 1984,»Foranstaltninger mod brandfare«, ønskes det oplyst, hvorvidt forholdene på brandstedet kan anses som et korrekt reparationssted for pladearbejde? Svar spørgsmål 9. Jævnfør min besvarelse af spørgsmål 3 finder jeg ikke at forholdene var egnet for karosserireparation/pladearbejde. Med hensyn til AT-meddelelses forskrifter anføres at der kan svejses i nærheden af brandbart materiale når en række sikkerhedstiltag iværksættes. Afskærmning af materialer eller svejsested og vagt med slukningsudstyr. Ingen af disse sikkerhedstiltag var foretaget. Spørgsmål 10. Kan tilstedeværelsen af ældre møbelgenstande m.m. i lokalet antages at have medvirket til brandens udvikling? Svar spørgsmål 10. Tilstedeværelsen af møbelgenstande og andet brændbart materiale har medvirket til brandens udvikling og i særdeleshed vanskeliggjort slukningsarbejdet. Spørgsmål 11. Under hensyn til svarene givet på spørgsmål 5 og 6 ønskes det oplyst hvorvidt de for reparationen gældende forholdsregler har været iagttaget. Svar spørgsmål 11. Med henvisning til min besvarelse af spørgsmål 5 og 6 samt spørgsmål 9 finder jeg ikke at der har været iagttaget tilstrækkelige forholdsregler til begrænsning af ildens udbredelse. At der opstår ild under en svejseproces er i sig selv ikke usædvanlig hvorfor såvel slukningsmateriel som afstande til brændbare materialer er ting der må overvejes før arbejdet igangsættes. Spørgsmål 12. Skønsmanden bedes vurdere betydningen af, at sagsøger er påbegyndt svejsningen uden forud at have undersøgt, om der i bunden befandt sig en benzinslange. Svar spørgsmål 12. At der er foretaget svejsning tæt på benzinslange som oplyst på syns- og skønsmødet har uden tvivl medført beskadigelse af slangen. Den herved udstrømmende >> 1561 >> benzin antændes let af gnister fra svejsearbejdet hvorved en brand er en realitet. Det er uheldigt at den pågældende benzinslange ikke er lokaliseret før svejsearbejdet påbegyndes. Spørgsmål 13. Det ønskes oplyst, hvad sagsøgtes uddannelse som VVS-svend indeholder om svejsning, og de med svejsning forbundne forholdsregler? Svar spørgsmål 13. Grunduddannelse som VVS-smed indeholder instruktioner omkring arbejdets udførelse herunder fjernelse af brandbart materiale og risiko for brand i forbindelse med svejsearbejder. Specielt i II skoleperiode i grunduddannelsen er der uddannelse i brandbekæmpelse og slukningsudstyr. Aarhus teknisk skole VVS afdelingen oplyser at der orienteres om indholdet af arbejdstilsynets bekendtgørelser, men de udleveres ikke. Spørgsmål 14. Hvad indeholder sagsøgtes supplerende svejsekursus om forholdsregler i forbindelse med svejsning? Svar spørgsmå1 14.

5 Ifølge AMU center Århus indeholder suppleringskurserne ikke grundlæggende elementer og man henregner fjernelse af brændbart materiale under grundlæggende idet det indgår i basisuddannelsen. Suppleringskurset indeholder dog de særlige sikkerhedsforskrifter der knytter sig til svejsemetoden (Lysbuesvejsning). Det er ikke lysbuesvejsning der er anvendt i den konkrete sag. Spørgsmål 15. Under hensyntagen til besvarelsen af spørgsmål 13 og 14 om sagsøgtes uddannelse bedes det oplyst, hvorvidt sagsøgte har handlet i overensstemmelse med fagets normer?... Svar spørgsmål 15. Ifølge fagets normer skal brændbart materiale fjernes før svejsningen påbegyndes. Jævnfør besvarelsen af spørgsmål 13 og 14 er sagsøgte bekendt hermed. Sagsøgte har også fjernet indvendig klædning bundmåtter osv. Det er oplyst at undervognsrustbeskyttelsen også er fjernet, tilbage står at benzinrøret er overset/undladt fjernet. Ifølge fagets normer skal der også være brandslukningsudstyr til stede såfremt der skønnes en brandrisiko. Dette udstyr var ikke til stede. Tillægsspørgsmål A. Under hensyn til at benzinslangen ikke befinder sig på samme sted på alle biler bedes det oplyst, hvor benzinslangen normalt befinder sig. Svar tillægsspørgsmål A. Benzinslangen befinder sig normalt ført under vognbunden, principielt som på den aktuelle bil. Der kan være tale om anbringelse i højre og venstre side og i enkelte tilfælde i midten af bilen. Ved den aktuelle bil er slangen anbragt i højre side....«i Arbejdstilsynets vejledning om svejsning m.v. af marts 1984 hedder det blandt andet:»... Foranstaltninger mod brandfare Alt brændbart materiale i meters afstand omkring svejsepladsen fjernes så vidt muligt. Vær særlig opmærksom på letantændelige materialer. Kan de brændbare materialer ikke fjernes, skal de eller svejsestedet afdækkes effektivt....«niels Christian Rothmann har forklaret, at han i forbindelse med sin faguddannelse har lært en lille smule om svejsning, men ikke om CO 2 -svejsning. Det var CO 2 -svejsning, han udførte på bilen. Han havde ikke lært noget nærmere om sikkerhedsforskrifterne i forbindelse med svejsning, men han var klar over, at brændbart materiale ikke bør findes i nærheden. Han havde ikke tidligere udført pladearbejde på biler. Bilen tilhørte hans forældre. Det var en 1984-model, og i 1994 var den så angrebet af rust, at han påtog sig at sætte den i stand. Han kendte pedellen på Oust Mølleskolen og fik af ham tilladelse til at benytte værkstedet. Det blev ellers brugt til reparation af skolens køretøjer og til opbevaring af forskellige ting. Han havde mange gange tidligere været der, og han har blandt andet set pedellen udføre svejsearbejde på skolens køretøjer i værkstedet. De ting, der blev opbevaret på stedet, stod ikke i den ende af lokalet, hvor bilen blev placeret, men i den modsatte ende, bortset fra et par afsyrede møbler og en motocrosscykel, der stod i et hjørne inden for porten. Bilen stod midt for porten ca. en meter indenfor og var sat op på bukkene ved hjælp af en værkstedsdonkraft. Bilens bund var herved hævet ca. 60 cm over gulvet. Der var fri gulvplads omkring bilen. På uheldstidspunktet havde han arbejdet på bilen i ca. 14 dage. Han havde fået hjælp til en del af arbejdet af pedellen og af en kammerat, der er klejnsmed. Han lånte skolens værktøj, herunder svejseværk. Han havde selv kun noget håndværktøj. Inden selve reparationsarbejdet var alt løst inventar taget ud, og det rustbeskyttelsesmiddel, bilens undervogn var behandlet med, var renset af. Han havde skiftet bilens forskærme og bagpaneler ud. Han havde desuden udskiftet dørene og både ind- og udvendige sidepaneler under begge døre. De nye sidepaneler blev svejset fast. Han havde også fornyet bundpladen i førersiden. Det gjorde han ved at skære den tærede del ud med en vinkelsliber og tilpasse en ny plade, som han svejsede fast. Han var i færd med at foretage en tilsvarende

6 fornyelse af bundpladen i højre side, da branden opstod. Han var den dag alene. Pedellen var på ferie. >> 1562 >> Han havde skåret et hul i bunden på ca cm ca. midt for højre forsædes normale placering og havde tilpasset en plade, som han var ved at svejse fast. Han sad inde i vognen under dette arbejde. Pludselig bemærkede han, at det røg fra bilens bund. Han troede først, at det var rester af rustbeskyttelsesmidlet, der var gået ild i, men da han kom ud af bilen, opdagede han, at der var ild på gulvet, og han blev derfor klar over, at der løb benzin ud. Kort efter gik der ild i bilen. Han løb til skolebygningen for at få fat i en pulverslukker, og han tilkaldte brandvæsenet. Da han kom tilbage til værkstedsbygningen, havde ilden bredt sig til loftet, og taget gennembrændte senere. Bortset fra de afsyrede skabe brændte ingen af de ting, der blev opbevaret i bygningen. Ved arbejdets start havde der været en pulverslukker i værkstedet, men den var senere blevet fjernet. Han havde på uheldsdagen med henblik på at kunne slukke eventuel ild i rester af rustbeskyttelsesmidlet en spand vand stående og våde klude. Han var klar over, at der er en benzinslange, og hvis han havde tænkt sig om, vidste han godt, at den ligger under bunden et sted; men han havde ikke skænket den en tanke - heller ikke i forbindelse med, at rustbeskyttelsesmidlet blev renset af - og han havde derfor ikke undersøgt placeringen nærmere. Han vidste ikke, at benzinslangen var af plast. Han havde dengang selv en bil, hvis benzinrør var af kobber. Der var meget lidt benzin på bilen. Da han i sin tid havde kørt den hen til Oust Mølleskolen, havde han bemærket, at der var så lidt på, at han nok skulle fylde benzin på for at kunne køre derfra igen. Syns- og skønsmanden har forklaret, at rustbeskyttelsesmiddel må fjernes ved at skrabe det af, men det er næsten umuligt at fjerne helt. Risikoen for kortvarig antændelse af rester er stor, når der svejses i bilens bund, men ilden kan normalt slukkes blot ved hjælp af våde klude. Benzinslangen er antagelig smeltet på grund af, at svejsningen har fundet sted for tæt på. Gennemsmeltning kan godt ske, selv om der ikke er svejset hen over selve slangen. Varmen fra svejseflammen er så høj, at det kan ske i en afstand af cm. Han kan ikke forklare, hvorfor slangen ikke er smeltet under svejsning på sidepanelerne, der er tættere på slangen end det svejsested i bunden, som Niels Christian Rothmann har udpeget. Men man kan godt være heldig at svejse i en afstand af 10 cm, uden at smeltning sker. Den korrekte fremgangsmåde ved svejsning nær benzinslangens placering vil indebære afmontering af slangen. Det vil de fleste værksteder nok gøre, men mange steder ville man nok ved svejsning i en afstand af cm i stedet vælge at sætte en brandvagt til at køle slangen med vand, mens svejsningen sker. I betragtning af det store arbejde, der har ligget i at fjerne rustbeskyttelsesmidlet, tror han ikke, at Niels Christian Rothmann undlod at fjerne benzinslangen mod bedre vidende. Den samlede reparation, som Niels Christian Rothmann var i færd med, må anses for ret omfattende, og det ville formentlig være uøkonomisk at lade et autoriseret værksted udføre den på en så gammel bil. Selve værkstedslokalet var for så vidt egnet også til svejsearbejde, og en loftshøjde på ned til 2,5 m har ikke betydning i den henseende, men der bør ikke være umiddelbart brændbare genstande i nærheden af arbejdsstedet. Desuden er det nødvendigt at have en pulver- eller CO 2 -slukker ved arbejdsstedet. En sådan brandslukker ville have kunnet slukke benzinbranden, hvis den var blevet anvendt straks, hvorimod vand fra en spand er uegnet. Arbejdstilsynet foreskriver, at svejsearbejde - af hensyn til risikoen for personskade - kun må udføres, når der er andre til stede. De grundlæggende sikkerhedsregler for CO 2 -svejsning svarer til reglerne i forbindelse med andre former for svejsning. Kommunernes Gensidige Forsikringsselskab har gjort gældende, at Niels Christian Rothmann har forvoldt skaden ved grov uagtsomhed, jf. erstatningsansvarslovens 19, stk. 2, nr. 1, og at han derfor er erstatningsansvarlig. Selskabet har herved anført, at det må lægges til grund, at skaden er sket ved, at Niels Christian Rothmann har svejset så tæt på benzinslangen, at den er smeltet, hvorved benzin er strømmet ud og er blevet antændt, hvorefter ilden hurtigt bredte sig til bilen og værkstedsbygningen. Niels Christian Rothmann havde på forhånd et vist kendskab til svejsning og derfor også til de høje temperaturer, svejsning sker ved. Han vidste, at der var benzin på bilen, og den mest elementære sikkerhedsforanstaltning måtte være at lokalisere benzinslangen inden arbejdets udførelse. Det er en grov fejl, at han ikke sørgede for det. Selv ufagkyndige ved, at når benzin fyldes på tanken bagi, og motoren er placeret foran, er der en benzinslange et sted. Såvel reglerne i beredskabsloven som i bekendtgørelse om ild og lys som 13, nr. 2, i bekendtgørelse nr af 18. december 1992 om arbejdets udførelse og Arbejdstilsynets vejledning om svejsning er overtrådt. I forhold til Midtkraft-sagen (UfR H) er der afgørende forskelle: (1) I Midtkraft-sagen var der tale om en ukompliceret, korterevarende svejsning af en lydpotte. I denne sag er der tale om et omfattende arbejde over en periode på 14 dage. Niels Christian Rothmann havde derfor større anledning til at planlægge arbejdet og herunder træffe foranstaltninger til sikring mod brandfaren. (2) I denne sag var der en helt konkret

7 brandrisiko knyttet til et afgrænset objekt - benzinslangen - mens der i Midtkraft-sagen var tale om et mere udbredt forhold - rustbeskyttelsesmidlet på undervognen. (3) Udstrømmende benzin er en indlysende risiko - også for lægfolk - hvorimod det forhold, at rustbeskyttelsesmidlet er brændbart, ikke er almindeligt kendt. (4) Skadestedet i denne sag var en skoleværkstedsbygning, der desuden blev brugt til opmagasinering af inventar m.v. Den var ikke velegnet til at udføre svejsearbejde i, hvorimod arbejdet i Midtkraft-sagen blev >> 1563 >> udført i fornuftige omgivelser i en smørehal. (5) Niels Christian Rothmann havde ingen relevante sikkerhedsforanstaltninger foretaget. Den spand med vand og klude, han havde stående, var kun egnet til småting og helt uegnet til at slukke en benzinbrand. I Midtkraft-sagen havde skadevolderen dog foretaget den mest nødvendige sikkerhedsforanstaltning ved at løsgøre udstødningssystemet. (6) Niels Christian Rothmann havde på skadetidspunktet en»frisk«uddannelse i svejsning, mens skadevolderen i Midtkraft-sagen ikke havde uddannelse i svejsning, men blot gennem årene havde opnået en vis øvelse. (7) Endelig indebærer udstrømmende benzin en indlysende fare for hurtig udvikling af en brand og dermed for andres goder, mens der ved brand i rustbeskyttelsesmidlet på undervognen kun er umiddelbar fare for bilen. Som følge af disse forskelle indebar Niels Christian Rothmanns adfærd en så indlysende fare for den indtrådte skade, at han i modsætning til skadevolderen i Midtkraft-sagen må anses for at have handlet groft uagtsomt. Niels Christian Rothmann har bestridt, at han handlede groft uagtsomt. Arbejdsstedet blev i forvejen af skolen anvendt til reparation af skolens køretøjer, herunder til svejsning, og han lånte skolens svejseapparat. Et tilstødende rum betegnes ligefrem på bygningstegningen»svejserum«, og det må antages at være indrettet forskriftsmæssigt. De genstande, der var opmagasineret i bygningen, stod ikke i nærheden af arbejdsstedet, bortset fra et afsyret skab, der næppe kan anses for let antændeligt. Niels Christian Rothmann havde tømt bilen for brændbart inventar og havde renset undervognen for rustbeskyttelsesmiddel. Han holdt en spand med vand og våde klude i beredskab. Han havde ikke skænket det en tanke, at der måtte være en benzinslange eller -rør et sted. Det er ikke almindeligt kendt, at slangen normalt skal demonteres. Det erkendes, at benzinslangen var let synlig, men det kan ikke ses, at det er en benzinslange. Desuden havde han, da han udskiftede sidepanelerne, arbejdet tættere på slangen end under isætningen af bundpladen. Derfor havde han ikke særlig anledning til at tage sig i agt. Han vidste, at der kun var lidt benzin på bilen. I forhold til Midtkraftsagen må det antages, at skadevolderen i den sag i praksis havde opnået en sådan rutine i svejsearbejde, at han i hvert fald i lige så høj grad som Niels Christian Rothmann kendte til arbejdsprocessen. Niels Christian Rothmanns opgave var nok af længerevarende karakter end i Midtkraft-sagen, men den bestod for så vidt blot af en række temmelig ukomplicerede arbejdsprocesser. Niels Christian Rothmann havde i modsætning til skadevolderen i Midtkraft-sagen foretaget en meget væsentlig sikkerhedsforanstaltning ved at rense undervognen for rustbeskyttelsesmiddel og tømme bilen. Derfor er der ikke afgørende forskelle mellem omstændighederne i de to sager. Der er som følge heraf heller ikke grundlag for at anse Niels Christian Rothmanns forhold for groft uagtsomt. Landsretten udtaler: Det lægges til grund, at branden opstod ved, at benzinslangen under svejsearbejdet i bilens bund smeltede som følge af varmen fra svejseflammen. Det lægges endvidere efter Niels Christian Rothmanns forklaring til grund, at han befandt sig inde i bilen under svejsearbejdet, at han ikke forinden havde undersøgt benzinslangens placering, og at han ikke havde skænket benzinslangen en tanke. Det må anses for indlysende selv for ikke fagkyndige, at der i en bil med benzintank bagi og motor foran er en benzinslange eller et benzinrør, og det er nærliggende, at slangen eller røret er placeret et eller andet sted under bilen. Det må derfor anses for en elementær sikkerhedsforholdsregel at undersøge placeringen inden svejsearbejde i bunden. Selv om Niels Christian Rothmann efter det, der er lagt til grund, ikke handlede bevidst uagtsomt, og selv om han i et vist omfang havde foretaget relevante sikkerhedsforanstaltninger, findes hans adfærd efter det anførte at have indebåret en så indlysende fare for den indtrådte skade, at han må anses for at have forvoldt skaden ved grov uagtsomhed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i erstatningsansvarslovens 19, stk. 2, nr. 1. Landsretten tager derfor Kommunernes Gensidige Forsikringsselskabs påstand til følge Sagsøgte skal i sagsomkostninger til sagsøgeren betale kr. Højesterets dom.

8 I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 10. afdeling den 16. marts I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Hermann, Wendler Pedersen, Melchior, Walsøe og Lorenzen. Appellanten, Niels Christian Rothmann, har påstået frifindelse. Indstævnte, Kommunernes Gensidige Forsikringsselskab, har påstået stadfæstelse. Højesterets bemærkninger. Tre dommere - Hermann, Wendler Pedersen og Lorenzen - udtaler: I den dom, der er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1995 side 737, har Højesteret tilkendegivet, at der ved anvendelsen af begrebet»grov uagtsomhed«i erstatningsansvarslovens 19, stk. 2, nr. 1, skal lægges vægt på, om skadevolderen har udvist en adfærd, der indebar indlysende fare for den indtrådte skade. Niels Christian Rothmanns svejsearbejder på bilen var omfattende og havde på uheldstidspunktet varet ca. 14 dage. Han havde i den forbindelse afrenset hele den udvendige side af vognbunden, hvorpå benzinslangen var fastgjort, og havde foretaget svejsearbejde bl.a. ved >> 1564 >> vognens inderpaneler i umiddelbar nærhed af benzinslangen. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, finder vi, at udførelsen af svejsearbejderne uden at træffe sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til benzinslangen indebar en så indlysende fare for brandskade, at Niels Christian Rothmann har udvist grov uagtsomhed. Vi stemmer derfor for at stadfæste dommen. Dommerne Melchior og Walsøe udtaler: Det må lægges til grund, at Niels Christian Rothmann ikke havde tænkt på benzinslangen og således ikke var bevidst om, at han svejsede i nærheden af denne og derved foretog en handling, hvis farlighed er indlysende. Det må afhænge af en helhedsvurdering, om den herved udviste betydelige uagtsomhed er af en sådan karakter, at den kan betegnes som grov i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i erstatningsansvarslovens 19, stk. 2, nr. 1. Ved denne vurdering lægger vi - ud over den nævnte fare - vægt på, at Rothmann ikke var fagkyndig, men dog havde kendskab til svejsning, og at arbejdet blev udført i et værkstedslokale, der ifølge skønsmandens forklaring i sig selv var egnet. Rothmann havde endvidere foretaget nogle relevante sikkerhedsforanstaltninger. Under disse omstændigheder finder vi, at Rothmanns undladelse af at tænke på benzinslangen, der ikke kunne ses fra det sted, hvor han svejsede, da ulykken skete, ikke er udtryk for hensynsløshed eller grov ligegyldighed. Vi mener herefter, at hans adfærd ikke kan anses for en grov uagtsomhed, jf. erstatningsansvarslovens 19, stk. 2, nr. 1. Vi stemmer derfor for at frifinde Niels Christian Rothmann. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, Niels Christian Rothmann, betale kr. til indstævnte, Kommunernes Gensidige Forsikringsselskab. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.