Brand opstået i forbindelse med svejsning af bil ikke forvoldt ved grov uagtsomhed.

Transkript

1 U H Brand opstået i forbindelse med svejsning af bil ikke forvoldt ved grov uagtsomhed. A, der var udlært mekaniker, var beskæftiget med svejsearbejde på en bil, da der opstod brand ved antændelse af det rustbeskyttelsesmiddel, tectyl, der var påført bilen. Branden bredte sig til den bygning, bilen stod i, og >> 167 >> forårsagede skader på ejendommen for ca. 6,5 mio. kr. Forsikringsselskabet F, der havde forsikret bygningerne, krævede, at A skulle betale et beløb på ca. 1,2 mio. kr., under henvisning til at branden var forvoldt ved grov uagtsomhed fra hans side. Landsretten gav F medhold. Højesteret udtalte, at A som udlært mekaniker måtte have været bekendt med risikoen for en sådan antændelse. Det måtte imidlertid efter skønserklæringen lægges til grund, at det var en almindelig fremgangsmåde på mekanikerværksteder ikke at fjerne rustbeskyttelsesmidlet inden svejsning, at antændelse af tectyl under arbejdet med tectylbehandlede biler var almindeligt forekommende, og at mekanikerne derfor sædvanligvis var forberedt på sådanne situationer. Da A havde haft relevant slukningsudstyr til stede, fandt Højesteret, at hans adfærd ikke havde indebåret en så nærliggende fare for den indtrådte skade, at han kunne anses for at have forvoldt denne ved grov uagtsomhed, jf. erstatningsansvarslovens 19, stk. 2, nr. 1. Højesteret frifandt derfor A. 1) H.D. 29. oktober 2003 i sag 519/2002 (2. afd.) Henrik Hedengran Jørgensen (adv. Jørn Friis, Viborg) mod Tryg Forsikring A/S (adv. Christian Sinding, Kbh.). Østre Landsrets dom 20. november 2002 (14. afd.) (B.O. Jespersen, Benedikte Tegldal, Claus Forum Petersen (kst.)). Den 9. august 1998 udbrændte en stor del af Landbo-Museet i Lille Skensved. Ilden var opstået under svejsearbejde, som sagsøgte, Henrik Hedengran Jørgensen, udførte på en bil i et lokale i ejendommen. Under arbejdet brød bilen i brand, og ilden bredte sig til ejendommen. Som løsøre- og bygningsforsikrer har sagsøgeren, Tryg-Baltica Forsikring A/S, udbetalt erstatning til ejendommens ejer på ca. 6,5 mio. kr., hvoraf godt 6 mio. kr. vedrører bygningsskade. Sagens hovedspørgsmål er, om sagsøgte har handlet groft uagtsomt og derfor er ansvarlig for skaderne, uanset at disse er dækket af forsikringer, tegnet af ejendommens ejer hos sagsøgeren, jf. erstatningsansvarslovens 19, stk. 2, nr. 1. Påstande Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte til sagsøgeren skal betale kr. med tillæg af procesrente fra den 15. oktober 1998, til betaling sker. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Det er oplyst, at sagsøgte er ansvarsforsikret hos Topdanmark Forsikring A/S, der har anerkendt, at sagsøgtes eventuelle erstatningsansvar er dækket af dennes ansvarsforsikring inden for dækningssummen på 2 mio. kr. Sagsøgerens påstand svarer til differencen mellem disse 2 mio. kr. og kr., som efter det oplyste allerede er udbetalt under sagsøgtes ansvarsforsikring. Sagens nærmere omstændigheder I et lokale på ca. 40 m², som sagsøgtes far, Poul Jørgensen, havde lejet på Landbo-Museet, foretog sagsøgte og Poul Jørgensen reparationer af biler. Ejendommen er i Køge Politis anmeldelsesrapport af 11. august 1998 beskrevet som»en ældre firlænget, hvidmalet ejendom beliggende ca. 500 m nede af en grusvej uden for tættere bebygget område. Ejendommen er indrettet med nordvendt stuehus, samt længerne, som er beliggende syd for stuehuset. Der er 2 østlige, parallelle længer, og alle længer er bygget sammen. Stuehuset er beliggende for sig selv. Længerne er næsten 2 etagers - der var museum både i de gamle stalde samt på halmloftet. Længerne var belagt med eternittag, hvorunder der lå gammeldags tjærepap.«det lejede lokale var beliggende i ejendommens sydlænge og var sydvendt, således at adgang til lokalet skete fra sydsiden. Den 9. august 1998 om formiddagen var sagsøgte i færd med at udføre mekanikerarbejde på en bil af mærke Opel Kadett GSI 1986, 1,8 cc, tilhørende sagsøgtes kammerat, Henrik Lundager Hansen. Bilen skulle bl.a.

2 tilvirkes således, at der kunne monteres bredere bagdæk. Om det passerede afgav sagsøgte den 13. august 1998 forklaring til politiet, i anledning af at han blev sigtet for overtrædelse af beredskabslovens 71. Sagsøgtes forklaring er i politirapporten, der er underskrevet af sagsøgte, gengivet således:»afh. blev gjort bekendt med sigtelsen, samt at han ikke havde pligt til at udtale sig til politiet. Han ERKENDTE, at han svejsede på en bil, hvorved der gik ild i denne. Afh. forklarede, at han omhandlende dag svejsede på en kammerats bil. Det var en Opel Kadett og der skulle laves noget svejsearbejde i højre bageste inderskærm. Bilen stod på 2 bukke og højre baghjul var taget af. Afh. var på det tidspunkt alene på værkstedet, idet hans far lige var kørt. Pludselig begyndte det at brænde i inderskærmen. Afh. antog, at det var noget tectyl, som der gik ild i. Han tømte sin pulverslukker på ilden, som derved gik ud. Men kort efter blussede ilden atter op. Afh. havde brugt pulverslukkeren, så han råbte til en forbipasserende, at han skulle ringe efter brandvæsnet. Afh. skyndte sig at skrue baghjulet på, ligesom han fik bilen ned fra bukkene, idet det var hans hensigt at skubbe bilen ud i det fri. >> 168 >> Alt imens bredte ilden sig i bilen og den var hurtig helt overtændt. Men afh. kunne ikke skubbe bilen, idet den stod i gear. Og det var komplet umuligt at komme ind i bilen. Afh. antog, at der gik ca. 3 min. fra 1. brand til hele bilen var overtændt.«...«sagsøgte vedtog efterfølgende udenretligt en bøde for overtrædelse af beredskabslovens 71, stk. 1, nr. 1. Sagsøgtes far afgav den 11. august 1998 forklaring til politiet. Forklaringen er i politirapporten gengivet således:»... Poul Jørgensen oplyste, at Henrik havde fortalt ham, at det var hans skyld, at det begyndte at brænde. Henrik havde svejset på bagskærmen af en bil, som holdt inde på værkstedet. Pludselig begyndte det at brænde, hvorfor han ville trække bilen ud med donkraften på hjul. - Det var ikke muligt at køre bilen ud på normal vis, idet der ikke var nogle hjul på. Men Henrik kunne ikke trække bilen ud, hvorfor han brugte pulverslukkeren. Den kunne dog ikke slukke ilden, - og lynhurtigt brændte det hele....«politiet foretog den 11. august 1998 en besigtigelse af uheldsstedet. Af politiets beskrivelse fremgik bl.a.:»... Værkstedet var totalt udbrændt. Tagkonstruktionen var brændt helt væk lige over værkstedet... Så der var ingen tvivl om, at branden var startet i værkstedet. Ca. 4 m inde i værkstedet holdt en helt udbrændt personbil, muligvis en Opel Kadett. På gårdspladsen udenfor værkstedet stod en donkraft på hjul.«til brug for sagsøgerens overvejelser om at anlægge sag stillede sagsøgerens advokat i en skrivelse af 28. maj 1999 nogle spørgsmål til sagsøgtes advokat. Spørgsmålene blev besvaret i sagsøgtes advokats skrivelse af 14. juni Til et spørgsmål angående de arbejdsopgaver, som udvidelsen af bagskærmen indebar, oplyste sagsøgtes advokat:»der blev påsvejset nye skærmkanter. Skærmkanterne er skåret med vinkelsliber. Kanterne er slebet af med stålbørste, og undervognsbehandlingen er blæst ren med trykluft. Skærmkanterne er svejset med CO2-svejser. Branden opstod i højre side.«sagsøgtes advokat oplyste på forespørgsel endvidere, at arbejdet blev lavet i fritiden, og at»der er forbrugt ca. 20 timer.«ved sagsøgtes besvarelse af nogle i replikken fremsatte provokationer er det til sagen yderligere blevet oplyst bl.a., at bilens aptering ikke blev fjernet i forbindelse med svejsearbejdet, at bilens ejer, der havde købt bilen brugt, ikke vidste, om eller eventuelt hvornår bilen var behandlet med tectyl, at sagsøgte ikke havde orienteret nogen i bygningen om, at han udførte svejsearbejde den 9. august 1998, at sagsøgte og dennes fader tidligere havde udført reparationer og svejsearbejde for udlejer, og at der var 3 andre lejere på ejendommen, der også udførte svejsearbejder, hvorfor sagsøgte ikke havde spurgt udlejer, om

3 han måtte udføre svejsearbejder, at sagsøgte havde en mobiltelefon med i det lejede lokale, og at telefonen gik tabt ved branden, at sagsøgte ikke har modtaget betaling for det arbejde, han har udført i det lejede lokale, at sagsøgtes far forlod uheldsstedet ca. 15 minutter før branden, at fabrikat og mærke på den pulverslukker, som sagsøgte benyttede, ikke kan oplyses, idet også kvitteringen gik tabt ved branden. I en skrivelse af 15. september 1998 rettede sagsøgeren henvendelse til sagsøgte bl.a. med oplysning om, at sagsøgerens udgifter på løsøreforsikringen»p.t. (var) vurderet til ca. kr og på bygningsforsikringen til ca. kr «Det fremgik yderligere af skrivelsen bl.a.:»nærværende skrivelse skal tillige betragtes som rentepåkrav i henhold til renteloven.«der har under sagen været forevist fotos af det udbrændte værkstedslokale og af en bil, der på de relevante områder er konstrueret på samme måde som den udbrændte model. Syn og skøn Der har den 28. november 2000 været foretaget syn og skøn ved akademiingeniør Ove Kongsløv, der har udarbejdet skønserklæring af 8. december 2000 og supplerende skønserklæring af 3. september Af skønserklæringen af 8. december 2000 fremgår det bl.a.:»... Der var ingen spor - ud over de nye bygninger - af branden overhovedet.... Det oplystes på stedet af ejeren af den brandskadede ejendom, at rummet, som bilen, der brændte, stod i, havde port i facaden, at den ene sidevæg og bagvæggen var af teglsten, at dækket var Romadæk, og at den anden sidevæg var en trævæg eller i hvert fald ikke af tegl eller lignende. Taget på bygningerne var eternitplader med undertag af tagpap»gammeldags tjærepap«... Spørgsmål 1: Skønsmanden bedes oplyse det tidsmæssige omfang af den reparation, som sagsøgte skulle udføre. Svar på spørgsmål 1: Arbejdet, der bestod i at der skulle påsvejses nye skærmkanter... på en Opel Kadet GSI 1986, antages i det pågældende værksted at kunne være gjort på >> 169 >> omkring et par timer. Heri er ikke medregnet lakering og ny rustbehandling, fx med tectyl. Spørgsmål 2: Skønsmanden bedes redegøre for, om det lejede lokale kan anses for egnet til den reparation, som sagsøgte skulle udføre. Svar på spørgsmål 2: Det forudsættes, at der kun skelnes mellem egnet og uegnet. Rummet anses for egnet, idet der var god plads på siderne af bilen, og der var port til det fri. Rummet havde ubrændbare omgivelser, gulv, vægge og dæk, dog undtagen den ene væg. Rummet er dog ikke det mest egnede rum, der kan tænkes, idet lokalerne på siderne og over var med gamle trækonstruktioner og taget havde et særdeles brændbart undertag (tjærepap), samtidig med at der har været mange museumsgenstande af tørt, brændbart materiale, med små dimensioner og med mange revner (træ,»pindebrænde«), der har været let at antænde og der hurtigt har spredt branden. Spørgsmål 3: Skønsmanden bedes oplyse, om det på grundlag af oplysningerne i sagen kan fastlægges, hvorledes branden er opstået. Svar på spørgsmål 3: Det anses, på grundlag af de foreliggende oplysninger, for overvejende sandsynligt, at branden er opstået, ved at en flamme har først opvarmet metalplader og undervognsbehandling og derpå har stukket ild i undervognsbehandlingen, tectylen.

4 Der har været mange hulrum i bilen, og flammerne kan være suget op i et af disse hulrum, så de ikke kunne ses og i øvrigt ikke kunne slukkes med håndildslukkeren (pulveret kunne ikke ramme det brændende). En stor del af bilens aptering (fx sæder og loft) har været brændbar, og det er ikke oplyst, om denne har været fjernet. Det er ikke almindeligt at fjerne den. Spørgsmål 4: Skønsmanden bedes redegøre for, hvilke såvel skrevne som uskrevne sikkerhedsforanstaltninger, der skal iagttages, inden iværksættelsen af og under udførelsen af det i sagen omhandlede svejsearbejde. Herunder bedes skønsmanden oplyse, a) om svejsning på en bils underskærm med CO2-svejseapparat kræver iagttagelse af særlige forholdsregler med henblik på at afværge brandfare udover slibning med stålbørste og bortblæsning af rustbeskyttelsesmiddel, b) om det er en sædvanlig fremgangsmåde på mekanikerværksteder ikke at fjerne rustbeskyttelsesmiddel inden svejsning på en bils underskærm med et CO2-svejseapparat, c) om det er tilstrækkeligt til afværgelse af brandfare, at en bils rustbeskyttelsesmiddel blæses ren med trykluft forinden svejsearbejdets påbegyndelse, d) om det er en sædvanlig fremgangsmåde at tømme benzintanken for benzin og afmontere benzinstudsens låg forinden påbegyndelse af svejsearbejde af den i sagen omhandlede karakter, og e) om det er sædvanligt at udføre reparationer uden at der er andre personer tilstede i lokalet. Svar på spørgsmål 4 a: Der bør ikke svejses i nærheden af benzinslangerne. Hele tectylen, i en bræmme, hvor der skal bruges svejseflamme, bør fjernes. Da tectylen er et brændbart beskyttelsesmiddel, bør der udvises særlig opmærksomhed under arbejdet, fx med hyppig kontrol af eventuel antændelse af tectylen (antændelse er almindelig). Tectylens alder er ikke nævnt. Ny tectyl brænder villigere end gammel tectyl. Der bør være remedier til at slukke en opstået lille brand på pladerne, fx (våde) klude til at klappe ilden ud med og en større håndildslukker til at tage en brandudvikling i opløbet med. Alt letantændeligt under og i nærheden af bilen bør flyttes væk, ud til væggene, så antændelse besværliggøres, og så det er nemt og hurtigt at komme rundt om bilen. Der bør dækkes af, så gnister og svejselopper ikke spredes ukontrolleret. Disse forhold er ikke beskrevet i det tilsendte materiale. Svar på spørgsmål 4 b: Der er en almindelig fremgangsmåde på mekanikerværksteder ikke at fjerne rustbeskyttelsesmidlet inden svejsning. Fremgangsmåden anerkendes at være uheldig, men benyttes»uofficielt«på flere værksteder, hvorfor den her på spørgsmålet om den er sædvanlig, betegnes som sædvanlig. Svar på spørgsmål 4 c: Resultatet viser, at det ikke var tilstrækkeligt. Svar på spørgsmål 4 d: Nej. Så længe benzinen er i tanken og i benzinsystemet i øvrigt, anses den som værende»ufarlig«. Først ved påvirkning (fx med svejseflamme) med ødelæggelse til følge af tank eller benzinsystem, og hvor der fås en bekvem benzin/luftblanding, er benzinen farlig. Svar på spørgsmål 4 e: Ja, det er sædvanligt på små værksteder. Dette er imidlertid ikke hensigtsmæssigt. Der bør være en person inden for råbeafstand til at gribe ind, hvis der skulle ske noget med mekanikeren eller hvis der skulle være optræk til uønskede situationer med bilen. Bemærkninger Antændelse af tectyl under arbejde med tectylbehandlede biler er almindeligt forekommende. Mekanikerne er sædvanligvis derfor forberedt på sådanne >> 170 >> situationer, hvorfor hyppige tilsyn af bilen og sikring med slukningsgrej»altid«forekommer.

5 Den pågældende mekaniker arbejdede alene ved svejsearbejdet og burde derfor tage ekstra hensyn til brandmuligheden, idet den er almindelig kendt. Han havde en håndildslukker, der blev brugt. Slukkerens størrelse er ikke oplyst, men den bør have været på mindst 6 kg. Det er oplyst, at der var endnu en person til stede under arbejdet..., men at denne person lige var kørt. Dette er en klar fejldisponering af personernes tilstedeværelse. Hvis ejeren af den brandskadede bygning var bekendt med, at det var et autoværksted med et sådant værksteds sædvanlige aktiviteter, har ejeren også været bekendt med, at der brugtes flamme. Ejeren burde have oplyst om bygningernes særlige brandforhold. Ejeren var i øvrigt brand-uddannet, og hvis mekanikeren har vidst dette, kan han have opfattet det som en godkendelse af arbejdsforholdene. Det kan altså have været opfattet som ejerens bedømmelse, at der kunne repareres biler fx med flamme i brandrummet. Den hurtige brandspredning kan skyldes konstruktive huller i konstruktionerne samt revner og sprækker i samme. Der foreligger ikke oplysninger desangående, og en efterkontrol af dem er ikke mulig. Undertaget af tjærepap har klart været medvirkende til den hurtige brandspredning. Mekanikeren bedømmes ud fra den aktuelle situation at have handlet korrekt, da han blev klar over, at det brændte, idet han prøvede først selv at slukke ilden og derpå foranledigede brandvæsenet tilkaldt. Der burde have været en fastnettelefon alt. en mobiltelefon inden for kort afstand, da mekanikeren skulle arbejde alene og med flamme. Andre personer i bygningen burde have været gjort opmærksom på, at der arbejdedes med flamme i værkstedet, så disse personer kunne tage deres forholdsregler der efter, og så de kunne have holdt lidt øje med værkstedet. Alarmeringen af brandvæsenet fandt først sted, da en anden person selv undersøgte, hvor en røg kom fra, og derunder blev klar over, at det brændte.«af den supplerende skønserklæring af 3. september 2001 fremgår:»... Spørgsmål 5 I forlængelse af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2 bedes skønsmanden redegøre for, om det lejede lokale på baggrund af de foreliggende oplysninger opfyldte offentlige regler og forskrifter vedrørende indretning og udøvelse af autoværksted. Svar på spørgsmål 5 Der foreligger ingen tekniske tegninger, og Køge kommune har oplyst, at der ikke findes tegninger over den brandskadede bygning. Det har heller ikke været muligt at fremskaffe fotos fra omhandlede lokale. Lokalet, hvor autoreparationen foregik, er overfor skønsmanden blevet beskrevet på en måde, der lader fremstå et lokale og en bygning med meget forskellige lofter og gulve samt vægge og med en blanding af bl.a. gipsplader og brædder, alt efter»de forhåndenværende søms princip«(se i øvrigt»spørgsmål 2«i syns- og skønserklæringen af ). Der er ikke lovgivet særligt for autoværksteder. De almindelige regler fra gældende bygningsreglement har kunnet regulere bygningen. Lokalkommunen har myndighed til at stille krav - og til at lade afvige fra gældende almindelige regler. Der synes ikke at være sket en egentlig byggesagsbehandling af bygningen. Hvilke regler, der har været gældende, er således ikke klarlagt. Spørgsmål 6 Skønsmanden bedes oplyse, om det udførte arbejde kunne have været udført ude i det fri. Svar på spørgsmål 6 Ja, det pågældende arbejde kunne have været udført ude i det fri. Spørgsmål 7 Sagsøgte Henrik Hedengran Jørgensen har oplyst, at han inden han påbegyndte svejsearbejdet tømte bilens benzintank for benzin. Han afmonterede endvidere benzinstudsens låg. Efter et forgæves slukningsforsøg var bilen i løbet af kort tid omspændt af flammer. Der er fremlagt billeder fra skadestedet. a) Skønsmanden bedes oplyse, hvilket materiale påfyldningsstuds, slange og udluftningsslange er lavet af. b) Skønsmanden bedes oplyse, i hvilken afstand fra påfyldningsstuds, slange og udluftningsslange sagsøgte Henrik Hedengran Jørgensen svejsede. c) Skønsmanden bedes oplyse, om benzinresterne er»ufarlige«, når benzindækslet er taget af.

6 d) Skønsmanden bedes oplyse, om risikoen for brand/eksplosion i forbindelse med arbejdets udførelse ville blive reduceret væsentligt ved at fylde tank og påfyldningsrør med vand. e) Skønsmanden bedes oplyse, om branden må antages at have fået det konstaterede omfang, såfremt der ikke var sket antændelse af benzin. f) Skønsmanden bedes redegøre nærmere for hensigtsmæssigheden af den måde, som sagsøgte Henrik Hedengran Jørgensen valgte at håndtere brændstofsystemet på bilen, herunder om risikoen for brand i forbindelse med det udførte svejsearbejde blev forøget ved den valgte fremgangsmåde, bl.a. på grund af benzindampe. Svar på spørgsmål 7a: Bilimportøren, Opel Danmark, har oplyst følgende materialer: >> 171 >> påfyldningsstuds: slange: kan ikke oplyses, men selve påfyldningssystemet er af stål metal udluftningsslange: (ventilationsslange): armeret gummi benævnt»teknisk gummi«. Svar på spørgsmål 7b: Størrelsesorden: centimeter. Svar på spørgsmål 7c: Benzinresterne er meget farlige. Svar på spørgsmål 7d: Risikoen for brand/eksplosion ville blive væsentligt reduceret - faktisk elimineret, ved at fylde tank og påfyldningsrør med vand. Svar på spørgsmål 7e: Risikoen for at branden havde fået det konstaterede omfang er til stede, også selv om der ikke havde været benzin involveret i brandforløbet. Brandudbredelseshastigheden i selve bilen kunne være nedsat, men formentlig kun med størrelsesorden ½ til 1 minut. Der er i øvrigt ikke oplysninger, der tyder på, at benzin har været involveret i brandens første faser, idet initialbranden fx ikke er beskrevet som pludselig eller voldsom. Benzinrester i bilen har kun haft minimal betydning for brandspredningen fra bilen og til bygningen. Eventuel i lokalet værende, aftappet benzin vil naturligvis have givet et kraftigt tilskud til den senere brand, men ikke til den begyndende brand. Svar på spørgsmål 7f: Fremgangsmåden er uhensigtsmæssig. Risikoen for brand blev forøget bl.a. på grund af benzindampe. Opel foreskriver, at»... ved alle arbejdsoperationer skal samtlige... rør, slanger..., som er udsat for beskadigelse eller antændelse af gnister fra svejse- og skæreoperationer, afmonteres eller

7 afdækkes, før arbejdet udføres«.»brændstoftank og -rør skal altid afmonteres, når der skal udføres svejsearbejde i nærheden af disse dele, som forholdsregler mod brand- og eksplosionsfare«. Spørgsmål 8 I forlængelse af spørgsmål 3 bedes skønsmanden redegøre for, om det på baggrund af de nu foreliggende oplysninger kan fastlægges, hvorledes branden er opstået. Svar på spørgsmål 8: Der er ingen ændringer til»svar på spørgsmål 3«...«Retningslinjer og offentligretlige regler Skønsmandens citeringer fra forskrifter fra Opel, jf. svar 7f, fremgår af»generelle instruktioner for istandsættelse af undervogn«, som Opel Danmark efter aftale sendte til sagsøgeren den 25. april Af forskrifterne fremgår endvidere bl.a.:»... Bemærk! Alle arbejder udføres på eget ansvar efter faglige, samt sundheds-, sikkerheds- og miljøbeskyttelsesforskrifter....«af Arbejdstilsynets At-meddelelse fra marts 1984 om»svejsning m.v.«fremgår bl.a.:»... Fjernelse af overfladebelægninger Overfladebelægninger, fx fedt eller maling, fjernes før svejsning. Der må kun anvendes organiske opløsningsmidler, hvis andet ikke kan bruges. Anvendes opløsningsmidler, må der ikke være rester til stede, når der svejses.... Foranstaltninger mod brandfare Alt brændbart materiale i meters afstand omkring svejsepladsen fjernes så vidt muligt. Vær særlig opmærksom på letantændelige materialer. Kan de brændbare materialer ikke fjernes, skal de eller svejsestedet afdækkes effektivt.

8 Man skal også være opmærksom på brandfare i tilstødende lokaler. Vagtmand med ildslukker kan være nødvendig....«forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af vidnet Poul Jørgensen, og der har været foretaget afhjemling af skønsmanden, akademiingeniør Ove Kongsløv. Sagsøgte har på grund af sygdom ikke været i stand til at afgive forklaring under domsforhandlingen. Poul Jørgensen har forklaret, at han er far til sagsøgte, der på ulykkestidspunktet var 22 år og havde været udlært som mekaniker i 2 år. Vidnet er selv uddannet mekaniker og smed, men er pensioneret. Vidnet og sagsøgte havde værkstedslokalet sammen, men det var vidnet, der var lejer. Lokalet var udstyret til reparationer og blev udelukkende brugt til dette formål og ikke til opbevaring. Ud over påsvejsning af nye skærmkanter skulle sagsøgte lave andet arbejde på bilen, som skulle til syn. Bilen havde stået i værkstedet en uges tid eller mere, og sagsøgte var ved at lave det sidste på den. Vidnet så, at sagsøgte skar skærmene af med vinkelsliber, og at han gjorde dem rene. De var forinden blevet slebet. Studsen til benzintanken sidder i bilens højre side. Benzinen var aftappet, da også tanken skulle skiftes. Aftapningen var sket via tankens bundprop. Benzinen var skaffet af vejen i en tank, som ejendommens ejer havde stående udenfor til spildolie. Ejeren var klar over, at der blev svejset i lokalet. Vidnet og sagsøgte havde tidligere udført svejsearbejder på ejerens bil og på forskellige effekter til museet. I sydlængen var der ud >> 172 >> over vidnets lokale 5-6 rum. I alt 4 rum blev brugt til reparationer af biler, hvor der også blev udført svejsearbejder, resten blev brugt til opbevaring. Det passer meget godt, at det af vidnet lejede lokale var på ca. 40 m². 3 af væggene var af mursten, mens den 4. var en trævæg, vistnok med gipsplader eller stålplader. Loftet var romadæk, og gulvet var af støbt cement. Der var en ildslukker i lokalet. Det var vistnok en pulverslukker. Ved den ene væg forefandtes en vandhane med vandslange. Oven over lokalet var der museum med udstilling af landbrugsredskaber. Skønsmanden, akademiingeniør Ove Kongsløv, har vedstået sine skønserklæringer og forklaret, at der ikke findes regler for, hvordan et autoværksted skal være indrettet. Næsten et hvilket som helst lokale er egnet som værksted. Skønsmanden har forhørt sig om lokalet i kommunen og fik den oplysning, at der var brugt alt forhåndenværende materiale til at bygge med, og at det var noget gammelt skidt, men ikke ulovligt. Lokalet lå nok uheldigt, men spørgsmålet er, om denne vurdering er udtryk for bagklogskab. Det må anses for positivt, at der var vandhane og vandslange. Med hensyn til spørgsmål 4a forklarede skønsmanden, at benzintanken bør afmonteres, selv om den er tømt, når der svejses på underskærmen. Det er ikke ualmindeligt, at der på værksteder svejses, mens tanken fortsat er på, men der skal i så fald træffes andre sikkerhedsforanstaltninger. Der må ikke komme flammer til tanken, og tanken må ikke blive varm, fordi benzinen herved udvider sig kraftigt. Det er almindeligt forekommende, at biler antændes, når der svejses. Ilden klappes sædvanligvis ud med våde klude, men der bør være en ekstra mand til at gribe ind ved antænding. Sådan er det da også på de større værksteder, men ikke på de små. Man kan i stedet foretage afdækning eller benytte brandtæppe og så i øvrigt være påpasselig og have brandslukningsudstyr parat, ligesom man skal have mulighed for at kunne tilkalde brandvæsenet. Skønsmanden er enig i det, som den i sagen gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1998, side 1558, udmeldte skønsmand, ingeniør Leo Nielsen, udtalte, hvorefter den korrekte fremgangsmåde ved svejsning nær benzinslangens placering vil indebære afmontering af slangen. Alle mekanikere ved, at tectyl er let antændeligt. Grunden til, at ny tectyl er mere brandfarlig end ældre tectyl, er, at det nye materiale fortsat indeholder brandfarlige opløsningsmidler. Når tectyl opvarmes, bliver den varm over et stort stykke. Ilden må have bredt sig til bilens hulrum, hvor

9 sagsøgte ikke kunne komme til. Her kan den ikke slukkes med våde klude; der skal blæses noget ind for at standse ilden. Trykluft er ikke anvendeligt. Benzindampe er eksplosive og meget farlige. En enkelt dråbe benzin er nok til at fylde en hel tank med dampe. Branden havde i opstartsfasen næppe noget med benzin at gøre, idet det efter hans opfattelse var tectylen, der blev antændt. En 5 kg's pulverslukker er standard i dag og anses for at være udmærket. For nogle år siden var standard 6 kg. Procedure Sagsøgeren har anført, at sagsøgte er erstatningsansvarlig for skaderne, der opstod som en følge af, at sagsøgte handlede groft uagtsomt, jf. erstatningsansvarslovens 19, stk. 2, nr. 1. Sagsøgte må have været klar over, at værkstedslokalet, når karakteren af de omliggende lokaler tages i betragtning, ikke var egnet til svejsearbejder på biler, uden de fornødne sikkerhedsforanstaltninger. Lokalet blev af skønsmanden betegnet som noget gammelt skidt, og de tilstødende lokaler var brændbare bl.a. på grund af de mange museumsgenstande, der af skønsmanden blev sammenlignet med pindebrænde. Nok var ejendommens ejer brandmand, men der foreligger ikke oplysninger om hans specialviden. Arbejdet blev udført i august måned og kunne være foretaget i det fri. Sagsøgte er uddannet mekaniker og har, som det fremgår af bekendtgørelse nr. 870 om auto- og autoelektrouddannelsen, modtaget såvel teoretisk som praktisk undervisning i svejsning. Han var således klar over, at svejsearbejdet ikke blev udført i overensstemmelse med gældende regler. Nok var benzintanken efter det oplyste tømt inden svejsearbejdet, men den havde ikke været tømt længe nok til, at der ikke længere fandtes benzindampe i den. Tanken burde være fjernet eller eventuelt fyldt med vand inden svejsearbejdet. Sagsøgtes svejsearbejde fandt sted få cm fra benzinslangen, hvilket må anses for yderst farligt. Det havde været hensigtsmæssigt, om sagsøgte havde orienteret andre om sit svejsearbejde. Der burde have været to personer til stede samtidig, mens der blev svejset, men sagsøgtes far havde forladt stedet, ca. 15 minutter før branden opstod. Der fandtes en pulverslukker i lokalet, men det er spørgsmålet, hvor meget slukningsmateriale der var tilbage i den. Det må efter skønserklæringens svar på spørgsmål 3 og 8 lægges til grund, at branden opstod ved, at de af svejseflammen opvarmede metalplader antændte tectylen. Sagsøgte har udenretligt vedtaget en bøde for overtrædelse af beredskabslovens 71, stk. 1, nr. 1. Sagsøgte må endvidere anses at have overtrådt bekendtgørelse , nr. 66, om brug af ild og lys m.v., 5, samt reglerne om svejsning i At-meddelelse nr af marts Som uddannet mekaniker vidste sagsøgte, at det er farligt at svejse, når bilen er behandlet med tectyl. Det er en almindelig erfaring på værksteder, at tectyl antændes under svejsning. Risikoen for en brand må for sagsøgte have været så indlysende og en så nærliggende følge af svejsearbejdet, at sagsøgte må anses at have handlet groft uagtsomt ved ikke at have taget de fornødne forholdsregler. Det gøres gældende, at sagsøgerens krav >> 173 >> skal forrentes fra den 15. oktober 1998, idet sagsøgeren afgav rentepåkrav ved skrivelse af 15. september Sagsøgte har anført, at det efter skønserklæringen må lægges til grund, at lokalet var egnet til værksted. Gulvet var af beton, loftet var romadæk, væggene - dog bortset fra den ene - var af mursten. Det er dog korrekt, at bygningerne, der blev anvendt til museum, ikke var egnede til at huse værksteder. Ejendommens ejer, der var brandmand, havde imidlertid udlejet lokalet samt 3 andre lokaler til værksted, og i alle disse blev der udført svejsearbejde. Af hjælpemidler i tilfælde af brand forefandtes en pulverslukker, og der var vandhane med vandslange. Det eneste, der kunne siges at mangle, var en ekstra person. Denne ville imidlertid ikke have kunnet forhindre branden, der opstod ved antændelse af tectylen og bredte sig til bilens hulrum, hvor den ikke kunne slukkes ved hjælp af en pulverslukker. Sagsøgerens henvisning til, at benzintanken ikke var afmonteret, er uden betydning, Tanken var tømt, hvilket sagsøgte antog var tilstrækkeligt. Tilstedeværelsen af benzindampe i tanken kunne have givet anledning til en eksplosionsbrand, men dette skete ikke. Sagsøgte handlede i det hele, som han plejede at gøre, og som andre mekanikere handler. Nok vidste han, at tectyl er brandbart, men han udførte svejsearbejdet på sædvanlig måde. Også afskæringen af skærmen med vinkelsliber gav gnister. Sagsøgtes handlemåde kan i det hele betegnes som noget uhensigtsmæssig,

10 men sædvanlig. Han har ikke kunnet indse en indlysende fare for den opståede skade og har derfor ikke handlet groft uagtsomt i medfør af erstatningsansvarslovens 19, stk. 2, nr. 1. Sagsøgerens skrivelse af 15. september 1998 opfylder ikke betingelserne for et rentepåkrav. Sagsøgeren havde på dette tidspunkt endnu ikke udbetalt noget beløb i erstatning. Landsrettens bemærkninger. Det lægges efter skønserklæringens svar på spørgsmål 3 og sagens øvrige oplysninger, herunder sagsøgtes egen forklaring til politiet, til grund, at branden opstod ved, at svejseflammen opvarmede bilens metalplader og undervognsbehandling, tectyl, der herefter brød i brand. Sagsøgte formåede ikke at slukke ilden ved brug af den pulverslukker, der var til rådighed, hvilket efter skønserklæringen antagelig skyldtes, at flammerne fra den antændte tectyl blev suget op i bilens hulrum, hvor de ikke kunne ses, og hvor de ikke kunne nås med pulverslukkeren. Fra bilen bredte ilden sig til ejendommens bygninger. Efter skønsmandens oplysninger og det i øvrigt fremkomne lægges det endvidere til grund, at mekanikere er klar over, at svejsearbejde på biler indebærer en betydelig risiko for antændelse af undervognens tectyl. På denne baggrund og når henses til, at sagsøgte i omkring 15 minutter op til brandens opståen var alene i værkstedslokalet, mens han udførte svejsearbejdet, samt efter oplysningerne om værkstedets indretning og karakteren og anvendelsen af ejendommens bygninger, finder retten, at svejsearbejdet for sagsøgte som uddannet mekaniker må have indebåret en så indlysende fare for den indtrådte skade, at han må anses at have forvoldt denne ved grov uagtsomhed, jf. erstatningsansvarslovens 19, stk. 2, nr. 1. Som følge af det anførte, og idet sagsøgerens rentepåkrav findes at opfylde betingelserne i rentelovens 3, stk. 2, tages sagsøgerens erstatningskrav, som i beløbsmæssig henseende er ubestridt, i det hele til følge. Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet det bemærkes, at sagsøgeren har afholdt ca kr. til syn og skøn Sagsøgte skal inden 14 dage til sagsøgeren betale sagens omkostninger med kr. Højesterets dom. I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 14. afdeling den 20. november I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Sørensen, Børge Dahl, Lene Pagter Kristensen, Jytte Scharling og Thomas Rørdam. Appellanten, Henrik Hedengran Jørgensen, har principalt nedlagt påstand om frifindelse og har subsidiært påstået stadfæstelse med den ændring, at der alene tillægges procesrente fra den 20. februar 1999.

11 Indstævnte, Tryg Forsikring A/S, har nedlagt påstand i overensstemmelse med Henrik Hedengran Jøgensens subsidiære påstand. Højesterets bemærkninger. Som anført af landsretten må det lægges til grund, at branden opstod ved antændelse af det rustbeskyttelsesmiddel, tectyl, der var påført bilen, og at Henrik Hedengran Jørgensen som udlært mekaniker må have været bekendt med risikoen for en sådan antændelse. Det må imidlertid efter skønserklæringen tillige lægges til grund, at det var en almindelig fremgangsmåde på mekanikerværksteder ikke at fjerne rustbeskyttelsesmidlet inden svejsning. Det fremgår i den forbindelse af skønserklæringen, at antændelse af tectyl under arbejde med tectylbehandlede biler var almindeligt forekommende, og at mekanikerne derfor sædvanligvis var forberedt på sådanne situationer. På den baggrund, og under hensyn til at Henrik Hedengran Jørgensen havde relevant slukningsudstyr - pulverslukker og vandslange - til stede, finder Højesteret, at hans adfærd ikke har indebåret en så nærliggende fare for den indtrådte skade, at han kan anses for at have forvoldt denne ved grov uagtsomhed, jf. erstatningsansvarslovens 19, stk. 2, nr. 1. >> 174 >> Højesteret tager herefter Henrik Hedengran Jørgensens frifindelsespåstand til følge. Thi kendes for ret: Henrik Hedengran Jørgensen frifindes. I sagsomkostninger for landsretten og Højesteret skal Tryg Forsikring A/S inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale kr. til Henrik Hedengran Jørgensen.