afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J

Transkript

1 D 0 M afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J Under denne sag, der er anlagt den 2o.juni 1986, påstår sagsøgeren, P, de sagsøgte, Brovst Kirkeby Vandværk og J, dømt solidarisk eller alternativt til at betale kr. med procesrenter for skader på stuehuset på hans ejendom i Brovst Kirkeby, som indtraf under sagsøgte J s reparation af en vandledning. De sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Sagsøgte J har endvidere nedlagt påstand om, at sagsøgeren dømmes til at betale 7.882,3o kr. med procesrenter for det udførte reparationsarbejde. Sagsøgeren har påstået frifindelse for modkravet. Skaden skete den 16.januar 1986, da der var konstateret en utæthed på vandledningen omkring en stophane, der var anbragt på sagsøgerens grund i kort afstand fra husets gavl. Der blev fra sagsøgeren rettet henvendelse til det sagsøgte vandværks næstformand, som derefter tilkaldte sagsøgte J. Under dennes forsøg på at grave stophanen fri skete skaden, som bestod i, at en kampesten i soklen faldt ud, og gavlen slog revner. I "Regulativ for private vandværker i Brovst kommune " hedder det bl.a.: " 4.1. Forsyningsledninger anlægges af og tilhører vandforsyningen. Vandforsyningen bestemmer, hvornår forsyningsledninger skal anlægges, Forsyningsledninger vedligeholdes af vandforsyningen Hvis forsyningsledninger fremføres over privat grund, skal retten til deres anlæg og benyttelse sikres ved deklaration Stikledninger og stophane anlægges af og tilhører vandforsyningen. Ved stikledning forstås i henhold til norm for vandinstallationer, ledningen fra forsyningsledningen frem til grundgrænsen Stikledningen til grundgrænsen vedligeholdes af vandforsyningen Ejendommens ejere skal omgående give vandforsyningen meddelelse om indtrufne eller formodede fejl, herunder utætheder, ved stikledninger og stophaner.

2 Brugeren af et vandindlæg skal snarest anmelde enhver fejl til ejeren Vandinstallationerne skal udføres, benyttes og vedligeholdes på en sådan måde, at der ikke er fare for forurening af vandet eller findes utætheder eller på anden måde voldes ulempe. Hvis det konstateres eller må formodes, at der er utætheder eller andre fejl, skal ejeren sørge for, at installationerne snarest muligt gennemgås og i fornødent omfang bringes i orden. Udgifterne herved afholdes af ejeren. Arbejdet skal udføres af en autoriseret vandmester " Under sagen er der afgivet forklaring af sagsøgeren og de sagsøgte, samt vidneforklaring af det sagsøgte vandværks formand, N, og næstformanden G, samt af smed M. Der har endvidere været afholdt syn og skøn ved arkitekt A. Skønsmanden har givet møde til afhjemling under domsforhandlingen. Sagsøgeren har forklaret, at han den 15.januar - dagen før skaden skete - ville udskifte en vandhane i badeværelset. Han ville derfor lukke for vandtilførslen ved den udvendige stophane. Det viste sig, at der ikke kunne lukkes for vandet og der stod vand op af jorden ved stophanen, da han forsøgte. Han havde tidligere samme dag opdaget at der stod vand i husets kælder. Det havde der aldrig gjort før. Vandet stod i en højde af cm og blev pumpet ud af Falck. Den 16.januar tog sagsøgeren hjemmefra om formiddagen. Forinden havde han aftalt med sin kone, at hun skulle telefonere til vandværket om den defekte stophane. Han kom først hjem igen efter, at skaden var sket. Da var smeden og folk fra vandværket tilstede med en rendegraver. Husets sokkel var faldet ned i det hul, man var begyndt at grave ved stophanen, og muren havde slået revner. Man begyndte derefter at grave et andet sted for at finde ledningen og afbryde vandtilførslen. Sagsøgeren deltog ikke selv i arbejdet. Han aftalte med smeden, at denne den følgende dag skulle lægge en ny vandledning til huset. Ca. 1 måned senere konstaterede man, at gulvet i bryggerset havde sat sig. Det sagsøgte vandværks formand, N, har forklaret, at han ved tiden, da han kom hjem, fik at vide af sin kone at der var sket et ledningsbrud, og at der var lukket for vandet i hele den pågældende sektion. Vidnet tog ud til sagsøgeren og traf sagsøgte J og dennes folk samt vandværkets næstformand, vidnet G. Man var på det pågældende tidspunkt i færd med at grave ved husets gavl med håndkraft. Vandet strømmede ud indefra huset. Vidnet forlod stedet igen for at sørge for at der blev åbnet for vandet til den afbrudte sektion og kun lukket for den vej, hvor sagsøgerens ejendom ligger. Senere på dagen traf han sagsøgte J s svend og lærling. De fortalte

3 at de var på vej hjem, idet de havde opgivet at reparere skaden. Vidnet henvendte sig derefter til J, idet vidnet ikke mente at man kunne lade alle forbrugere ved vejen uden vand. J sagde, at man måtte have assistance, hvis man skulle foretage mere. Vidnet fik herefter fat i en rendegraver. Og tog med ud til stedet for at se hvordan det gik. Da vidnet kom til stede, havde man opgivet at grave ud ved stophanen med rendegraveren, idet der stadig løb en blanding af vand og jord ud under huset. Muren, der var meget dårlig, stod endnu. Smedens lærling stod i hullet og prøvede at øse vand op med en spand. Medens han stod der, væltede der en kampesten fra husets sokkel ned i hullet. Vidnet standsede herefter arbejdet. Sagsøgte J sagde, at man så måtte prøve at finde ledningen et andet sted. Vidnet fik tilkaldt en mand med en ledningssøger, og man fandt herefter ledningen i større afstand fra huset, hvor man gravede ned med rendegraver og fik etableret en ny stophane. Sagsøgeren kom først til stede, efter at sokkelen var væltet. Sagsøgte J har forklaret, at han tog ud til sagsøgerens ejendom, da vidnet G havde tilkaldt ham. Det var tydeligt at se, at vandet kom fra omkring stophanen. Man gravede ned, men da man kom til underkanten af sokkelen kom der pludselig højere vandtryk indefra. Sagsøgte fik ikke at vide, at Falck havde været der for at pumpe kælderen tom den foregående dag. Den rendegraver, man fik fremskaffet senere, blev næsten ikke brugt til at grave med ved stophanen. Der brugte man den kun til at øse vand op af hullet med. G har forklaret, at han lidt efter middag blev ringet op af sagsøgerens kone, der sagde, at der kom vand op ved stophanen ved gavlen. Vidnet spurgte, om hun ville tilkalde en smed, men hun bad vidnet gøre det. Det var hende lige meget, hvilken smed der blev tilkaldt. Vidnet tilkaldte herefter sagsøgte H, som vandværket plejer at bruge. Smeden lukkede for vandet, og vidnet tog ud på ejendommen ved ca tiden. Da havde man gravet ca. 1 meter ned. Der stod en blanding af vand og jord i hullet og der kom stadig mere ud fra sokkelen, selv om man øste det op. Lige over det sted, hvor man gravede, var der nogle store revner af ældre dato i muren. Vidnet mente ikke, at de så faretruende ud. Smedesvend M, der er ansat hos sagsøgte J, har forklaret, at han, da han kom til stede på sagsøgerens ejendom, bemærkede, at der var nogle gamle revner i gavlen over det sted, hvor der skulle graves. Rendegraveren blev kun brugt til at fjerne den blanding af jord og vand, der strømmede ud fra huset. Man opgav hurtigt at komme videre på dette sted, hvor der skulle graves. Rendegraveren blev kun brugt til at fjerne den blanding af jord og vand, der strømmede ud fra huset. Man opgav hurtigt at komme videre fra dette sted. Skønsmanden har afgivet en erklæring, der er dateret 15.oktober,

4 fremlagt 24. oktober 1986, hvortil der henvises. Skønsmanden har under domsforhandlingen forklaret, at det er sandsynligt, at der har været en utæthed på den vandledning der lå under husets gulv. Sætningen i bryggersgulvet må skyldes, at sandet under gulvet er blevet skyllet væk, da vandet, der stammede fra utætheden, løb tilbage i hullet udenfor huset. Gulvet, der havde sat sig, lå 4-5 meter inde i huset. Det er ikke sikkert, at skaden på gavlen var blevet så stor, hvis man havde gravet i større afstand fra gavlen. Skaderne inde i huset ville være blevet de samme. En betonsokkel havde nok kunnet bære, så skaden på gavlen ikke var sket, hvis der havde været en sædvanlig betonsokkel. En udbedring af skaden efter skønsmandens forslag vil indebære en forbedring af ejendommen, skønsmæssigt svarende til en trediedel af overslagsprisen på kr. Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort gældende, at skaden på huset er forårsaget af gravearbejdet, der var uforsvarligt, idet det foregik i jord, der var opblødt af vand, og i ganske kort afstand fra det ca. 75 år gamle hus. Den defekte stophane tilhørte ifølge regulativet det sagsøgte vandværk, som derfor havde pligt til at sørge for reparationen og hæfter for den anrettede skade. Vandværket, der har antaget sagsøgte J til arbejdet, hæfter endvidere for hans fejl efter Danske Lovs eller bestemmelsens analogi. Det sagsøgte vandværk har til støtte for sin frifindelsespåstand henvist til, at stophanen var anbragt på sagsøgerens ejendom og derfor tilhører ham og skal vedligeholdes af ham. Vandværkets forpligtelser omfatter kun ledninger med eventuelle stophaner frem til grundgrænsen, jfr. regulativets pkt.5.5., sammenholdt med 5.1. Det bestrides endvidere, at årsagen til skaden er en defekt ved stophanen. Vandværket har desuden ikke haft noget med arbejdet at gøre, udover at man har bistået sagsøgeren med at få det iværksat. Endelig bestrides det, at sagsøgte J har handlet uforsvarligt, og selv om noget sådant kunne statueres, ville vandværket ikke hæfte for hans fejl. Vedrørende størrelsen af sagsøgerens krav har vandværket gjort gældende, at ejendommen vil blive væsentligt forbedret ved den istandsættelse, som skønsmanden foreslår, og at sagsøgeren selv må bære en del af risikoen, ved at husets fundament ikke var bæredygtigt. Sagsøgte J har til støtte for sin frifindelsespåstand anført, at det ikke er bevist, at skaden er forårsaget af hans arbejde. Arbejdet er, forsvarligt udført, og sagsøgeren er nærmest til at bære den risiko, der var forbundet med det. Ved fastsættelse af en eventuel erstatning, skal der tages hensyn til den forbedring, der til føres ejendommen ved istandsættelsen. Sagsøgte J s modkrav mod sagsøgeren udgør en regning på 4.526,55 kr. for gravearbejdet og afbrydelsen af vandtilførslen. Denne regning er stilet til vandværket. Endvidere en regning på 3.355,75 kr. til sagsøgeren for etablering af ny vandforsyning. Sagsøgte J gør gældende,

5 at sagsøgeren hæfter for begge regninger, da vandværket har bestilt ham på sagsøgerens vegne til at udføre reparationerne på hans private ledningsanlæg. Sagsøgeren har overfor modkravet gjort gældende, at den førstnævnte regning skal betales af vandværket og at den anden regning vedrører arbejde til afhjælpning af skade, som sagsøgte J selv har forårsaget. Rettens bemærkninger Der ses ikke efter regulativet for private vandværker at påhvile det sagsøgte vandværk nogen pligt til at vedligeholde den pågældende stophane, der var anbragt på sagsøgerens grund og tilhørte ham. Når vandværket har rekvireret sagsøgte J til at reparere stophanen, må dette herefter anses for at være sket på sagsøgerens vegne. Allerede som følge heraf har sagsøgeren ikke grundlag for noget krav mod vandværket. Retten frifinder derfor vandværket. Skaden på huset er udløst af sagsøgte J s gravearbejde, men må have haft forbindelse med en utæthed i ledningen, der var opstået tidligere, uden at det kan anses for fuldt ud klarlagt, hvor og hvordan det var sket. J s arbejde, før skaden blev udløst, havde bestået i at grave med håndkraft ved stophanen og forsøge at fjerne e n b l a n d i n g a f sand og vand som samlede sig i hullet. J var tilkaldt, fordi der kom vand op af jorden ved stophanen, og det ses ikke, at kunne bebrejdes ham, at han indledte gravearbejde med håndkraft omkring stophanen. Da man var kommet under underkanten af husets primitive fundament, viste det sig, at der stod vand under gulvet i huset, idet dette vand nu løb ud i det gravede hul. Derpå indtraf skaden. Sagsøgte J findes herefter ikke at have udvist noget forhold, der kan pådrage ham ansvar, og retten frifinder derfor også denne sagsøgte. Som anført ovenfor vedrørende sagsøgerens krav mod vandværket, må sagsøgte J s arbejde anses som bestilt af vandværket på sagsøgerens vegne. Vandværkets næstformand må anses som bemyndiget hertil af sagsøgerens ægtefælle. Da sagsøgeren herefter må være forpligtet til at betale begge regninger, dømmes sagsøgeren i overensstemmelse med sagsøgte J s påstand. Syn og skøn er betalt af sagsøgeren med 2.47o kr. og af sagsøgte J med 45o kr. T h i k e n d e s f o r r e t:

6 Sagsøgeren, P, bør til sagsøgte, B v/ J, betale 7.882,3o kr. med sædvanlig procesrente af 3.355,75 kr. fra den 8.august 1986 o g af , 5 5 k r. fra den 7.november , til betaling sker. Sagsøgte, Brovst Kirkebys Vandværk v/formanden, N, frifindes. Sagens omkostninger betaler sagsøgeren til sagsøgte B med 6.5oo kr. og til sagsøgte Brovst Kirkebys Vandværk med 5.3oo kr. Det idømte udredes inden 14 dage. N.Kirk-Sørensen.