tilmelding via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på studieadministrationens hjemmeside.

Transkript

1 Fagmodulkursus 2: Ulighed, marginalisering og stigmatisering Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Studiemæssige forudsætninger Fremmedsproglige forudsætninger Målbeskrivelse (bedømmelseskriterier) Fagmodul i Socialvidenskab, B2, ét fags fagmodul fagmodulkursus Dansk tilmelding via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på studieadministrationens hjemmeside. Det anbefales, at den studerende har gennemført fagmodulprojektet og 2 fagmodulkurser på fagmodul SVB1, før fagmodul SV-B2 påbegyndes. Kursets litteratur kan være på engelsk og nordiske sprog, hvorfor den studerende forudsættes at have læsefærdighed på disse sprog. målet med kurset er, at den studerende opnår: Viden viden om og indsigt i teorier om ulighed, fattigdom, social eksklusion, tillid og marginalisering, herunder stemplingsstigmatiseringsprocesser, der kan siges at gøre sig gældende i forbindelse med udsatte og sårbar grupper. færdigheder: færdigheder i at analysere og forklare de komplekse problemstillinger der hersker blandt grupper, der på forskellig vis ikke lever op til samfundets normer som fx sociale klienter, fattige, hjemløse, stofmisbrugere, kriminelle, udsatte børn og unge, ghettoproblemer, parallelsamfund bandemedlemmer, asylansøgere, prostituerede m.v. Kompetencer: kompetencer til at analysere og vurdere de komplekse og udviklingsorienterede situationer i institutioner, politikker, indsatser i relation til integrations- og eksklusionsmekanismer. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forventet arbejdsindsats (ects-deklaration) Kurset dykker direkte ned i tre socialvidenskabelige kernebegreber og gennemgår disse, sammenhængene mellem dem og deres konsekvenser for og indvirkning på almindelige menneskers hverdagsliv såvel som på velfærdsstatens fremtid. Udgangspunktet er en kobling mellem socialvidenskabelig primær litteratur som Howard Becker, Ervind Goffman, Loïc Wacquant, Norbert Elias, Michel Foucault og konkrete undersøgelser. Forelæsninger og diskussioner. Holdundervisning 20 timer Forberedelse 67 timer Eksamen 48 timer Timer i alt 135 bøger der skal købes inden kursusstart goffman, e. (2011) stigma - om afvigerens sociale identitet, samfundslitteratur. grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver. frederiksberg: nyt fra samfundsvidenskaberne, 2. udgave Prøveform Omprøveform individuel skriftlig 48-timers bunden hjemmeopgave. underviser definerer op til 3 eksaminationsemner, og til hvert emne kan være op til 3 eksamensspørgsmål. den studerende vælger, hvilket ét af de 3 eksaminationsemner, og dertilhørende eksamensspørgsmål, der besvares i opgaven. omfanget af besvarelsen må maksimalt være på anslag alt inklusive, svarende til 6 normalsider af 2400 anslag pr. side. overstiger opgavebesvarelsen ovenstående anslagsomfang afvises den fra bedømmelsen, og der er anvendt et eksamensforsøg. Omprøve er den sammen som den ordinære prøveform.

2 Prøvetype Bedømmelse Censur Evaluering- og feedback former Undervisningsansvarlig Underviser Eksamensadministration Individuel prøve 7-trinsskala Ingen (dvs. at underviser bedømmer) Diskussioner og gennemgang af forelæsninger. Anni Troels Schultz Klaus Anders Troels Schultz Christel Rasmus ISE Studieadministration Kursusgange: Hold: 1 1. kursusgang: Introduktion: ulighed, marginalisering og stigmatisering i en socialvidenskabelig abelig kontekst :15 til :00 Forelæsningen giver en kort introduktion til kurset og dets overordnede tematikker og sammenhæng samt en kortere historisering af de centrale diskussioner og begreber omkring forholdet mellem Ulighed, Marginalisering og Stigmatisering Larsen, J. E. & Mortensen, N. (2009) Indenfor eller udenfor, København, Hans Reitzels Forlag pp 7-13 og Kronborg Bak, C. (2012) Definitioner og målinger af social eksklusion En kritisk begrebsmæssig og metodologisk gennemgang. Dansk sociologi, Vol 23, No 3 (2012) dansksociologi/article/view/ kursusgang: Fattigdom og ulighed :15 til :00

3 Underviser Anders Ejrnæs ( ejrnaes@ruc.dk ) Forelæsningen vil fokusere på følgende spørgsmål: Hvordan defineres fattigdom? Hvordan måler man fattigdom? Hvad er årsagen til fattigdom? Hvilke konsekvens har fattigdom? Hvordan har fattigdom udviklet sig i Danmark og Europa? Litteratur: Ejrnæs, M., & Larsen, J. E. (2013). Fattigdommens årsager. Dansk Sociologi, 24(1), [2]. Hansen, Erik Jørgen. "Fattigdom og fattigdomsgrænser." Dansk Sociologi 24.1 (2013): Lister, R. (2004). Poverty: key concepts. Polity. Wilkinson, Richard G., and Kate E. Pickett. "Income inequality and social dysfunction." Annual Review of Sociology (2009): kursusgang: Ulighed og marginalisering på arbejdsmarkedetedet :15 til :00 Underviser Anders Ejrnæs ( ejrnaes@ruc.dk ) I denne forelæsningsgang vil vi se på hvilke strukturelle og individuelle faktorer der skaber ulighed, opdelinger og margin Hvilke grupper på arbejdsmarkedet er særligt marginaliseringstruede Hvordan påvirker etnicitet og køn beskæftigelses arbejdsmarkedet Guy Standing 2013: Defining the precariat. Eurozine. Larsen (red), Socialpolitik. 3. udg, Hans Reitzel, Kbh., s Ejrnæs, A. (2015). Etnisk marginalisering i det postindustrielle samfund. I B. Greve (red.), G Nyt fra Samfundsvidenskaberne.dsen P. K. (2011) Flexicurity i modvind en analyse af den dans 4. kursusgang: Ulighed og social sammenhængskraft aft i det senmoderne Danmark :15 til :00 Underviser Klaus Rasborg ( kpr@ruc.dk ) I denne kursusgang vil vi forsøge at indkredse, hvordan det står til med uligheden i det danske velfærdssamfund, herunder hvilke konsekvenser ulighed kan antages at have for sammenhængskraften i samfundet. Først vil vi se på, hvordan det er gået med den økonomiske ulighed i de seneste to til tre årtier.

4 Dernæst vil vi se på ulighedens nye former i form af boligmæssige, skolemæssige og etniske segrereringsog polariseringsformer. Endelig vil vi diskutere, hvilke konsekvenser disse nye ulighedsfomer kan tænkes at have for sammenhængskraften i samfundet. Rasborg, Klaus: Ulighed og social sammenhængskraft i det senmoderne Danmark, in: Bent Greve (red.): Grundbog i Socialvidenskab 5 perspektiver. Frederiksberg: Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 2. Udgave 2015, Kap. 14, p (21 s.) (anskaffes eller lånes på biblioteket). Olsen, Lars 2007: Den nye ulighed. København: Gyldendal, p (56 s). ISBN (Da denne bog desværre ikke findes i elektronisk form, må I selv låne den på biblioteket og/eller selv lave et indbyrdes 'distributionssystem'). Supplerende litteratur: Giddens, Anthony 2007: Social retfærdighed og sociale skel, in: do.: Europa i globaliseringens tidsalder. København: Hans Reitzels Forlag, p (40 s). ISBN kursusgang: Outsiders s om den sociale konstruktion af marginalitet :15 til :00 Underviser Klaus Rasborg ( kpr@ruc.dk ) 1963 udgav den amerikanske sociolog og jazzmusiker Howard S. Becker sin bog Outsidere, der siden er gået hen og blevet et hovedværk inden for studiet af social afvigelse. Denne retning inden for sociologien betegnes også ofte som stemplingsteori, idet forehavendet er, at forsøge at afdække de stemplings- og stigmatiseringsprocesser, der kan siges at gøre sig gældende i forbindelse med udsatte og sårbare grupper, der på forskellig vis ikke lever op til samfundets normer (sociale klienter, fattige, hjemløse, stofmisbrugere, kriminelle, udsatte unge, ghetto -problemer, bandemedlemmer, asylansøgere, prostituerede m.v.). I kursusgangen vil vi med udgangspunkt i Beckers stemplingsteori se nærmere på, hvordan disse definitionsprocesser finder sted ikke blot i velfærdsinstitutionernes møde mellem system og klient, men også i det politiske system (lovgivning) og i massemedierne. Becker, Howard S [1963]: Outsidere. Studier i afvigelsessociologi. København: Hans Reitzels Forlag, p (48 s) (Da denne bog desværre ikke findes i elektronisk form, må I selv låne den på biblioteket og/eller selv lave et indbyrdes 'distributionssystem'). Becker, Howard S. 2003: Hvad med Mozart? Hvad med mord?, i: Dansk Sociologi, Nr. 3/2003, p (7 s.). Järvinen, Margaretha og Mortensen, Nils 2002: Det magtfulde møde mellem system og klient teoretiske perspektiver, i Margaretha Järvinen m.fl. (red.): Det magtfulde møde mellem system og klient. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, p (18 s). Larsen, Jørgen Elm m.fl. 2002: Magtens mange facetter i mødet mellem system og klient, i: Margaretha Järvinen m.fl. (red.): Det magtfulde møde mellem system og klient. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, p (12 s). 6. kursusgang: Stigma :15 til :00 Underviser Rasmus Willig ( willig@ruc.dk ) Forelæsningen tager udgangspunkt i E. Goffmans begreb om stigma. Der er tale om en introduktion til et centralt begreb i kan begrebet om stigma forstås i dag? Litteratur: Goffman, E. (2009) [1963] Stigma - om afvigerens sociale identitet, Frederiksberg: Samfundslitteratur.

5 Bos, A.E.R., Pryor, J.B., Reeder, G.D. & Stutterheim, S.E. (in press). Stigma: Advances in theory and research. Basic and Applie MARGARETA ÖSTMAN, LARS KJELLIN Stigma by association Psychological factors in relatives of 7. kursusgang: Established and Outsiders :15 til :00 Denne forelæsning tager udgangspunkt i Norbert Elias og John Scotsons analyser fra 1965 af marginalisering og stigmatiserings proceser i byen på baggrund af et flerårigt feltarbejde i to arbejderkvarterer i Leicesters forstæder. Her skitsere Elias med udgangspunkt i sin relationelle figurations analyse maginaliserings og stigmatiseringens samspil og hvorledes den sociale organisering, social kapital lokale institutioner og organisation såvel som almindeligt sladder spiller på menneskers mulighed for kollektiv handlen og forsvar for deres social position og klasse. Elias, N. & Scotson, J. (1994) The Established and the Outsiders, London: Sage Publications. chapter 1, 2, 4, 5, 7. pp , , kursusgang: Government og frihedens disponering - regulering af køn, seksualitet og reproduktion som case :15 til :00 Underviser Christel Stormhøj ( stormhoj@ruc.dk ) Forelæsningen tager udgangspunkt i Michel Foucaults gouvernmentale-tilgang, der er en særlig optik på politisk regulering i avancerede velfærdssamfund. Det gouvernementale perspektiv centrerer sig om frihedens disponering: de passende måder at udøve frihed på, der samtidig producerer marginale og upassende livsformer og identiteter. Tilgangens formål og bærende argumenter diskuteres, og optikken nedbrydes i en række dimensioner og analysestrategier. Disse eksemplificeres via et konkret casestudie, der fokuserer på regulering af køn, seksualitet og reproduktion i det nutidige, danske samfund. Stormhøj, Christel (2010): Uddrag af Kampen om familien. Homoseksuelle og den danske velfærdsstatslige styring af reproduktion (kap.4), i Poststrukturalismer. Videnskabsteori, analysestrategi, kritik. Frederiksberg: Samfundslitteratur, s (18). Dean, Mitchell (1999): Uddrag af Basic Concepts and Themes (chapt. 1), i Governmentality. Power and Rule in Modern Society. London: Sage, s (19). Foucault, Michel (1991): Governmentality, i G. Burchell m.fl. (eds): The Foucault Effect. London: Harvester Wheatsheaf, s (18). Petersen, Michael N. (2012): At forandre for at bevare: Biopolitiske konfigurationer af den homoseksuelle. Dansk Sociologi 23(2), s (19). dansksociologi/article/view/4093 Supplerende litteratur: Petersen, Michael N. (2009): Fra barnets tarv til ligestilling en queerteoretisk undersøgelse af Folketingets forhandlinger om kunstig befrugtning, Kvinder, Køn & Forskning 18(2), s (13).

6 9. kursusgang: Statens rolle i produktionen af territoriel stigmatisering og ulighed fra klassekamp amp til avanceret et marginalisering :15 til :00 Statens rolle i produktionen af territoriel stigmatisering og ulighed - Træk af den politiske konstruktion af det asymmetriske duale boligmarked Første gang om territoriel stigmatisering og ulighed fokuserer på hvilke sociale mekanismer der er medvirkende til over tid at skabe et social differentieret og segregeret boligmarked og statens rolle i produktionen og reproduktionen af disse mekanismer. Tre af de overordnede og centrale spørgsmål der vil blive berørt er: Hvorledes kan vi forstå den nylige fremkomst af fattigdom og segregation i byen og hvilke mekanismer er underliggende for denne udvikling der betegnes som avanceret marginalisering? Hvilke konsekvenser har den politiske konstruktion af boligmarkedet haft for forskellige sociale grupper og for forandringerne af det fysiske rum? Hvilke konsekvenser har den politiske konstruktion af boligmarkedet haft for forskellige sociale grupper og for forandringerne af det fysiske rum? Schultz Larsen, T. (2013) Copenhagens's West End a 'Paradise Lost' - The Political Production of Territorial Stigmatization in Denmark. Environment and Planning A, 46(6) , content/46/6/1386.full.pdf+html Schultz Larsen, T. et.al. (2013) Med Wacquant i Byen, pp. i-xxii i Wacquant, L. Byens Udstødte, København, Nyt fra samfundsvidenskaberne. Wacquant, L. (1996) The Rise of Advanced Marginality: Notes on Its Nature and Implications. Acta sociologica, 39(2): Supplerende litteratur: Schultz Larsen, T. (2011) Med Wacquant i det ghettopolitiske felt. Dansk Sociologi, 22(1): kursusgang: Reskaleringen af de politiske interventioner entioner på det boligsociale område Om håndteringen af de urolige grupper i byen :15 til :00 Reskaleringen af de politiske interventioner på det boligsociale område - Fra kampen om at sikre en stadig større andel af befolkningen adgang til gode og sunde boliger til kampen mod dovenskab og ørkesløshed i bunden af det sociale hierarki. Anden gang om territoriel stigmatisering og ulighed søger at anskueliggøre hvorledes mekanismer (diskuteret og anskueliggjort i gang 1) på makro niveau er med til at informere organisatoriske forandringer og prioriteringer på institutionelt (meso) niveau og indsnævre rammerne for de konkrete praksisformer på mikro niveau. Men også hvorledes det sociale arbejde er et arbejde med at definere de konkretet problemer på gade plan og ad denne vej kan være medvirkende til at informere det institutionelle og politiske niveau. Hermed fokuserer gang to på at synliggøre hvorledes konkrete praksisformer f.eks. indenfor det boligsociale integrationsarbejde er med til at reproducere eller forandre de sociale mekanismer og dermed også den boligsociale ulighed. To centrale spørgsmål omhandler: Reskaleringen og omstruktureringen af de boligsociale politikker og institutioner fra det nationale niveau over det områdebaserede til det individuelle niveau som udgangspunktet for de boligsociale interventioner? Hvilke konsekvenser har denne reskalering og indholdet af det boligsociale arbejde og for de sociale grupper de boligsociale politikker sigter på at 'hjælpe' forskellige sociale grupper og for forandringerne af det fysiske rum?

7 Schultz Larsen, Troels (2009) De modstridende positioner inden for det boligsociale integrations arbejde pp i De forsømte ph.d. afhandling ved RUC. Wacquant, L. (2009) Sustaining the City in the Face of Advanced Marginality, pp in Mohsen Mostafavi (red.), Ecological Urbanism: Sustaining the City. Cambridge: MIT Press. Supplerende litteratur: Schultz Larsen, T. (2015): Fra Ghetto til forsømte boligområder, in: Bent Greve (red.): Grundbog i Socialvidenskab 5 perspektiver. Frederiksberg: Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 2. Udgave, Kap. 18, p kursusgang: Afsluttende Workshorp om eksamen og essays d- vip :15 til :00 Opsamling og diskussion af de centrale elementer i kurset samt forberedelse til og gennemgang af eksamen. Det forudsættes at det samlede kursus pensum skimmes og repiteres Eksamen :00 til :00 Eksamen afholdes januar Opgaveformuleringen er tilgængelig i DE: 8. januar kl Opgavebesvarelsen skal senest afleveres i DE: 10. januar kl Omprøve: Skriftlig februar :00 til :00 Omprøve: Skriftlig februar 2018