Regeringen dumper smart vækst-prøven

Transkript

1 Nr.0_side_-3.qxd :08 Side Erhverv Regeringen dumper smart vækst-prøven Visionsløst. Regeringens vækststrategi rummer ikke svaret på fremtidens udfordringer - Analysen er rigtig, men politikken er uambitiøs - Smart vækst-virksomheder er skuffede over mangel på visioner og kræver handling nu - Virksomhedsledere efterlyser bredt politisk samarbejde om en modig erhvervspolitik Regeringens væksstrategi Vækst med Vilje rummer ikke svaret på de udfordringer, Danmark står over for. Strategiens forslag er langtfra visonære og ambitiøse nok til at kunne bringe Danmark ind i den lille kreds af super-ilande, med udsigt til markant højere vækst og velstand end de øvrige. Regeringens udspil fokuserer på flere i arbejde, længere arbejdstider og lavere skat. Men med en af de højeste beskæftigelsesgrader i verden er det ikke dér, Danmark har et problem. Derimod er der brug for en markant indsats for at skabe værdiforøgelse med den samme arbejdsmængde, den såkaldte smart vækst. Derfor vil regeringens udspil i bedste fald kun føre til en lille stigning i Danmarks smart vækst. Det er konklusionen på Ugebrevets analyse af regeringens udspil og samtaler med førende eksperter og virksomhedsledere fra videnstunge højvækstsektorer. Asger Aamund, bestyrelsesformand for biotekvirksomhederne NeuroSearch og Bavarian Nordic, kalder regeringens udspil et nødskrig. Analyserne, der ligger til grund for udspillet, har vi kendt i 10 år, nu må der ske noget. Men regeringen lægger i stedet op til endnu flere analyser. Det svarer til, at en kaptajn på et synkende skib står i vand til armhulerne og stadig leder efter søkortet, siger Asger Aamund. Virksomhedslederne påpeger, at det er ved at være sidste udkald for Danmark, hvis landet skal med på højvækst-toget. Hvis der ikke snart sker markante forbedringer for vækst i Danmark, overvejer flere af toplederne enten at skære ned i ambitionsniveauet eller flytte virksomheden til regioner, hvor vilkårene for smart vækst er bedre. Erhvervslederne er enige om at sende en klar opfordring til regeringen. De mener, at der er brug for et bredt forlig hen over midten af dansk politik, hvor der bliver rettet op på den alt for lille danske forskning, det lave uddannelsesniveau og problemerne med adgangen til risikovillig kapital. Men et sådant modigt forlig kræver et opgør med store vælgergrupper..dk1 i en version Vækst med Vilje er den nye regerings svar på den tidligere regerings erhvervsstrategi,.dk1, som blev fremlagt i marts 000. Ordene, der fulgte den nye Mandag Morgens smart vækst-indeks Smart vækst er den vækst, som ikke skyldes, at folk arbejder mere, eller at der investeres flere penge. Smart vækst opstår ved, at der skabes mere værdi for de samme midler. Smart vækst viser sig som produktivitetsstigninger i de økonomiske statistikker. I de rigeste ilande kommer smart vækst ved at skabe unik værdi. Med små ungdomsårgange og høj erhvervsfrekvens er smart vækst Danmarks eneste mulighed for høje vækstrater i de kommende år. Mandag Morgen har, med hjælp fra OECD, udarbejdet et smart vækst-indeks, der måler dansk konkurrencedygtighed på baggrund af fem udvalgte parametre. Indekset afslører, at Danmark er ved at tabe vækstkapløbet og er dårligt rustet til fremtidens smart vækst. Se figur 1. En lille gruppe af lande, med Schweiz, USA, Finland, Sverige og Holland i spidsen, ligger langt foran Danmark på de områder, der skaber fremtidens smart vækst. De fem parametre, der har afgørende betydning for et lands konkurrencedygtighed er: informationskommunikation og -teknologi, innovation, globalisering, entreprenørskab og humankapital. Tidligere artikler om smart vækst og Danmarks vækstproblemer har været bragt i Ugebrevet nr. 16, 1, og 18, 00. Nr. 0. maj 00

2 Nr.0_side_-3.qxd :08 Side 8 Bundplacering til dansk "smart vækst" Konkurrencedygtighed ifølge smart vækst på udvalgte parametre* IKT Innovation Globalisering Entreprenørskab Humankapital Samlet USA Sverige 3 Schweiz Finland Holland Danmark Figur 1: Mandag Morgen har sammensat et smart vækst-indeks på baggrund af tal fra OECD. Smart vækst-indekset sammenligner landene på udvalgte parametre. Landene har fået point med 1 som den laveste score og som den højeste. Note*: Innovation er målt på antallet af patenter og omfanget af midler anvendt på forskning og udvikling. IKT - informations- og kommunikationsteknologi - er målt på antallet af internetabonnementer som pct. af samlet befolkning og forbruget på IKT. Til rangeringen inden for entreprenørskab er brugt OECDs entreprenørskabsanalyse. Humankapital dækker over andelen af befolkningen med en uddannelse ud over folkeskolen samt videnskabsfolk og ingeniører som pct. af arbejdsstyrken. Globalisering dækker over inflow af kapital og handel som pct. af samlet BNP. Kilde: OECD og Ugebrevet Mandag Morgen. vækststrategi, var forskellige fra de ord, den tidligere regering satte på. Hvor daværende erhvervsminister Pia Gjellerup talte om behovet for mere velfærd, talte Bendt Bendtsen ved fremlæggelsen om frihed, virkelyst og lavere skat. Men bortset fra indpakningen er der ikke meget nyt. Den flere hundrede sider lange analyse af Danmarks vækstvilkår er på en række områder identisk med den tidligere regerings analyse, målsætningerne i den nye regerings oplæg ligger meget tæt på den tidligere regerings, og man skal se nøje efter for at finde forskelle i de konkrete initiativer. Kilder i Erhvervs- og Økonomiministeriet peger over for Ugebrevet på, at udformningen af udspillet har været præget af uenighed mellem det gamle erhvervsministerium og det gamle økonomiministerium. Det har medført et defensivt fokus på at undgå fejl frem for på at skabe nye succeser. Angsten for fejl kulminerede ifølge kilderne, da departementschef Michael Dithmer aftenen inden deadline sad og rettede kommaer i rapporten. Vækststrategien, mener flere, Mandag Morgen har talt med, bærer præg af en relativt svag erhvervsminister uden erfaring med erhvervspolitik, der har lænet sig kraftigt op ad en gruppe centrale embedsmænd, som er gengangere fra den socialdemokratiske regering. Der er dog nuanceforskelle mellem den nye og den gamle regerings vækststrategi: Skærpet konklusion: I forhold til den tidligere regering melder VK-regeringen klarere ud, at der må gøres noget nu, hvis Danmarks velstand og velfærd fortsat skal ligge blandt de højeste i verden. På visse områder tegner udspillet et dystert billede af Danmark. Regeringen siger, at velfærdssamfundet er under pres, at virksomhederne har tabt konkurrenceevne de senere år, at flere og flere virksomheder ikke kan skaffe kvalificerede medarbejdere, og at der er en række områder, hvor Danmark ikke er godt nok rustet til fremtiden. Mere traditionel erhvervspolitik:.dk1 blev fremhævet som offensiv og aktiv erhvervspolitik, der skabte gode rammebetingelser og eksperimenterede med nye former for samarbejde mellem offentligt og privat. Den nye vækststrategi er gået et skridt i mere traditionel retning. Hovedvægten lægges på at sænke virksomhedernes omkostninger, f.eks. gennem lavere skat, og i det hele taget mindske statens indblanding, snarere end at bruge staten som katalysator for vækst. Den ændrede retning for erhvervspolitikken afspejler et syn på statens rolle, som er tættere på det tidligere økonomiministerium end på det tidligere erhvervsministerium. Borgerlige mærkesager: En række mere socialdemokratiske intiativer, såsom virksomhedernes sociale og etiske ansvar, er taget ud til fordel for mere fokus på privatisering og liberalisering og fjernelse af de administrative byrder, en klassisk borgerlig mærkesag. Nuanceforskellene kan dog ikke skjule, at der er enighed hen over den politiske midte om de overordnede målsætninger for dansk økonomi. Oppositionens kritik har da også primært gået på, at udspillet er for 8 Nr. 0. maj 00

3 Nr.0_side_-3.qxd :08 Side 9 ukonkret, og at der ikke lægges op til konkrete initiativer her og nu - i øvrigt nøjagtig samme kritik, som.dk1 blev udsat for. Skuffelse hos smart vækst-virksomheder Mandag Morgen har bedt fire ledere for de virksomheder, der skal skabe morgendagens smart vækst, om at se nærmere på vækststrategien. De repræsenterer virksomheder fra videnstunge brancher med stort vækstpotentiale, og deres fremtidige muligheder for høj vækst afhænger blandt andet af en offensiv og moderne erhvervspolitik. Virksomhedslederne er samstemmende skuffede og forundrede over regeringens udspil, der karakteriseres som defensivt, blottet for nye og markante visioner og vanskeligt at operationalisere. Bent Bang- Jensen, administrerende direktør for Cultivator, landets største danskejede konsulentvirksomhed, peger på, at det efter regeringsskiftet var berettiget at forvente et egentligt systemskifte. I stedet får virksomhederne noget, de har set før, for mange ord og alt for lidt handling. Det er i alt for høj grad et skrivebordsudspil, der mangler metoder, procentsatser og substans. Jeg kan ikke have tillid til, at de smukke ord føres ud i livet, for jeg kan ikke se, hvordan det skal ske, siger Bent Bang-Jensen. Erhvervsledernes kritik retter sig især mod den manglende indsats på tre kerneområder, som Danmark har problemer inden for: innovation og forskning, humankapital samt globalisering. Derudover peger de på nødvendigheden af en skattereform, der giver bedre vilkår for højrisiko-entreprenører. Forskningsindsats halter Forskning og innovation er måske den mest centrale forudsætning for smart vækst. De afgørende stigninger i produktiviteten skal komme fra forsknings- og videnstunge brancher, hvilket regeringen erkender i sin analyse. Alligevel lyder vurderingen fra erhvervsledere og førende eksperter, at udspillet på forskningssiden slet ikke er ambitiøst nok. I vækststrategien lægger regeringen op til, at Danmark skal nærme sig målene fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona om i 010 at bruge 3 pct. af BNP på forskning. I øjeblikket bruger Danmark lidt over pct., mens lande som Finland og Sverige hastigt nærmer sig pct. og altså for længe siden har passeret de mål, som Danmark skal nærme sig i 010. Regeringens strategi lægger op til, at erhvervslivet skal bidrage mere til forskningen. Desuden varsler regeringen en række reformer af universiteter og andre forskningsmiljøer, der skal fremlægges i begyndelsen af 003. Erhvervslivets andel af forskningen udgør i øjeblikket 1,3 pct. af BNP, og det er mindre end i en række sammenlignelige lande. Væksten i den private forskning er imidlertid høj og har været det op gennem 90 erne, mens de offentlige investeringer i forskning i de sidste tre år er stagneret. Og der er gode grunde til, at den offentlige forskning bør udgøre en stor del af den samlede forskningsindsats i Danmark. Blandt andet har de mange små og mellemstore virksomheder i Danmark vanskeligere ved at løfte forskningsindsatsen. Desuden viser analyser af konsekvenserne af offentlig forskning i andre lande, bl.a. foretaget af Analyseinstituttet for Forskning ved Aarhus Universitet, at offentlige forskningsinvesteringer virker som katalysator for øget privat forskning. Regeringens initiativer på forskningsområdet er imidlertid alt for sparsomme til at kunne høste denne gevinst. Analyseinstituttets forskningsleder, Peter S. Mortensen, beklager, at regeringen ikke har benyttet sig af muligheden for at følge det gode eksempel fra de mest konkurrencedygtige ilande. Det er jo nu, vi burde rykke, ikke i morgen. Med alle de advarselslamper, der lyser, burde regeringen være modig nok til at tage et langt mere markant initiativ, siger Peter S. Mortensen. Han undrer sig desuden over den meget overfladiske behandling af den hjælp på forsknings- og innovationsområdet, som små og mellemstore virksomheder skal have. En meget stor del af Danmarks vækstpotentiale findes i disse virksomheder, der er forholdsvis afhængige af et velfungerende samarbejde med den offentlige sektor. Det burde være et kernepunkt og spises i stedet af med fire linier i vækststrategien. Det er besynderligt, siger Peter S. Mortensen, der hæfter sig ved, at regeringen i strategien fortæller om en særlig fremtidig indsats for landbruget, mens områder med stort vækstpotentiale, som f.eks. Medicon Valley, slet ikke nævnes. Se også Ugebrevet Mandag Morgen nr. 18, 00. Den samme melding kommer fra vækstvirksomhederne, der er afhængige af en stærk offentlig forskningsindsats. Mads Laustsen, administrerende direktør for biotekvirksomheden CMC Biotech, påpeger, at Danmarks beskedne indsats på forskningsområdet kan medføre alvorlige konsekvenser. Han tvivler på, at Nr. 0. maj 00 9

4 Nr.0_side_-3.qxd :08 Side 30 regeringen er bevidst om, hvad den har valgt fra. Hvis man vælger at ligge markant under konkurrenterne, skal man jo vide hvorfor, man skal vide, hvad man giver afkald på. Vi må og skal skabe vækst inden for målrettet, anvendt viden, og derfor er det bekymrende, at vi ikke følger eksemplet fra Finland og Sverige, siger Mads Laustsen. Humankapital løftes ikke af strategien På Mandag Morgens smart vækst-indeks ligger Danmark sidst, når det drejer sig om humankapital. Se figur 1. Det skyldes, at der er få højtuddannede i Danmark, og at vi har en lille andel af videnskabsfolk og ingeniører i arbejdsstyrken. Problemerne er omfattende, og den overordnede konklusion er, at Danmark får for lidt ud af de store investeringer i grundskolen. Se Ugebrevet nr. 1, 00. Regeringen er bevidst om problemerne, fremgår det af analysen, hvor det hedder: Meget tyder på, at vi ikke er helt så godt rustet som en række andre lande, når det gælder udbyttet af vores investeringer i uddannelsessystemet. Men de erhvervsledere, som Mandag Morgen har talt med, konkluderer, at den nye vækststrategi ikke vil løse problemerne. De vurderer, at der er behov for en omfattende reform af uddannelsessystemet og markant flere penge, navnlig til de videregående uddannelser. En sådan investering vil hurtigt tjenes hjem igen i form af højere vækst. Og selvom regeringen er på vej med en handlingsplan for uddannelsesområdet, er der intet i vækststrategien, der peger i retning af den nødvendige markante investering i dansk humankapital. Asger Aamund understreger betydningen af omfattende ændringer i uddannelsessystemet, men mener ikke, at vækststrategien leverer det afgørende nye tiltag, der kan løfte dansk humankapital. De ufarlige, neutrale lovinitiativer, som strategien lægger op til, dækker over det, som burde gøres, men som regeringen vrider og vender sig for ikke at gøre, nemlig at tilføre massivt flere midler til de højere uddannelser, siger Asger Aamund. Og han bakkes op af Mads Laustsen, CMC Biotech: Der er åbenlyse mangler i det danske uddannelsessystem, og der er en stor mergevinst ved at investere her. Det er jo her, Danmark burde være de bedste, siger Mads Laustsen. Virksomhedslederne understreger, at de, med ønsket om ændrede videregående uddannelser, ikke ønsker direkte indflydelse på forskningen. Industrivirksomheders traditionelle ønske om at kunne bestemme store dele af uddannelsernes indhold er de stærkt afvisende over for. Det fører til uddannelser, der ikke er fremsynede og nytænkende nok, mener de. Vidensvirksomhederne har brug for folk, der kan tænke nyt og innovere, ikke folk med et fast sæt kompetencer, som ligner hinanden. Vi har ikke brug for universiteter, der som pølsefabrikker sender folk ud i industrien med de kompetencer, industrien ønsker. Så kommer vi ikke videre, siger Asger Aamund. Smart vækst-virksomhederne ønsker derimod professionelt drevne universiteter, hvor der også er plads til den frie forskning, som man ser det i USA, der er verdensmester i humankapital. Henrik Lunde, direktør i Thrane & Thrane, der laver kommunikationsudstyr, efterlyser bedre samarbejde mellem virksomheder og offentlige forskningsmiljøer. Vi så gerne et langt tættere samarbejde og kan ikke bruge de ting, der foregår på uddannelsesinstitutionerne. Hvis vi skal løbe fra konkurrenterne, skal vi være dygtigere netop på dette felt, men strategien fortæller ikke noget konkret om, hvordan det skal ske, siger Henrik Lunde. Globalisering kræver konkurrencekraft Det tredje væsentlige område, som regeringens strategi halter på, er globalisering. Danmarks vækst lider under, at vi ikke er så globaliserede som andre sammenlignelige lande. Danske virksomheder udnytter ikke fuldt ud potentialet i handel med udlandet, og det er ikke tilstrækkelig let at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft med efterspurgte kvalifikationer. Regeringen varsler i vækststrategien en række tiltag, der skal gøre Danmark mere globaliseret, men ingen af Ugebrevets kilder vurderer, at de udgør den rette opskrift. Regeringen vil fjerne efterbeskatning af udenlandske vidensarbejdere, og i 003 fremlægges udspillet Vækst gennem globalisering, der skal gøre Danmark mere globaliseret. Det vil måske hjælpe lidt, men ikke rykke ved den grundlæggende årsag til Danmarks manglende globalisering: at Danmarks konkurrencedygtighed ikke er stærk nok. Øget globalisering opstår netop ved, at virksomhederne har noget, som konkurrenterne ikke har, og som udenlandske markeder efterstræber. Forudsætningen for ekspansiv globalisering er høj konkurrencedygtighed, og det spiller en langt vigtigere rolle end sproglige og kulturelle barrierer. Derfor er globalisering netop tæt knyttet til innovationsevnen. Det betyder naturligvis ikke, at dansk erhvervsliv 30 Nr. 0. maj 00

5 Nr.0_side_-3.qxd :08 Side 31 Det gør regeringen for at opnå smart vækst Udpluk fra regeringens vækstplan og Ugebrevets vurderinger Emne Forslag Vurdering IT Et digitaliseret Danmark: Regeringen har afsat flere midler til IT og vil fremlægge et program for modernisering af den offentlige sektor. Danmark klarer sig godt inden for IT, hvilket regeringens initiativer vil understøtte. Humankapital Innovation Bedre uddannelser: Regeringen vil i slutningen af maj fremlægge handlingsplan for Bedre Uddannelser. Lavere skat på arbejde: Regeringen vil arbejde for at sænke skatten på arbejde fra jaunar 00. Styrket forskning og innovation: Regeringen ønsker, at erhvervslivet skal bidrage mere til forskningen. I begyndelsen af 003 lægger regeringen op til en reform af universitetssystemet. Danmarks alvorlige problemer inden for humankapital vil ikke blive løst, så længe regeringen ikke er villig til en massiv opprioritering og omstrukturering af de videregående uddannelser, herunder skabelsen af flere eliteuddannelser. At Danmark har verdens dyreste grundskole og alligevel klarer sig dårligt i internationale sammenligninger, lægger regeringen ikke op til, at der gøres noget ved. Ligger for langt ude i fremtiden og ændrer ikke på helt centrale skattebarrierer for smart vækst, bl.a. beskatning af aktieoptioner. Mere privat forskning følger af offentlig forskning, viser internationale erfaringer. Så længe Danmark ikke satser mere på offentlig forskning, fører regeringens politik ikke til en markant forøgelse af forskningsindsatsen. En universitetsreform er nødvendig, men kommer 10 år for sent. Grøn markedsøkonomi: Regeringen vil fremlægge strategi for bæredygtig udvikling i juni 00. Gennemsigtige og effektive konkurrencevilkår: Regeringen vil stramme konkurrenceloven og styrke konkurrencen på bygge- og boligområdet og på transportområdet. Den finansielle sektor: Regeringen vil styrke liberaliseringen af det finansielle marked, herunder arbejde for, at pensionskasserne afsætter flere midler som risikovillig kapital. Entreprenørskab: Handlingsplan for iværksættere. Miljøområdet har skabt smart vækst i Danmark de senere år, men regeringens initiativer er for ukonkrete til, at de kan vurderes. Godt initiativ, men ikke nyt, og regeringen mangler at bevise, at den tør tage opgøret med de stærke organisationer for at få en konkurrencesituation, der kan føre til smart vækst. Der er brug for langt mere vidtgående initiativer, herunder større offentligt finansierede, risikovillige fonde, for at skaffe mere risikovillig kapital til Danmark. Regeringen vil fremlægge en handlingsplan for iværksættere i november 00 og henviser i øvrigt til initiativer i Konkurrenceevnepakken fra sidste år. De initiativer blev skarpt kritiseret for ikke at gøre noget ved de reelle barrierer for opstart af virksomheder. Globalisering Regelforenkling og administrative lettelser: Regeringen vil afskaffe love og regler og forenkle indberetningskrav. Bedre adgang til globale markeder: Regeringen vil fjerne efterbeskatning på udenlandske vidensarbejdere og informere mere om mulighederne i Danmark, og i 003 fremlægges et udspil, "vækst gennem globalisering", der skal komme med forslag til styrkelse af globaliseringen. Danmark er blandt de lande med de mindste barrierer for at starte virksomhed. Intet tyder på, at love og regler er en væsentlig forhindring for etablering af smart vækst virksomheder. Så længe danske virksomheders konkurrencekraft ikke forbedres, vil der ikke ske markante ændringer i globaliseringsgraden. Derudover er der brug for en indsats for at gøre det danske samfund åbent over for andre kulturer og livsformer. Øresundsregionen som nordeuropæisk vækstcenter: Regeringen vil gøre det lettere at være pendler. Til efteråret offentliggøres rapport om biotek-branchen. Øresundsregionen har potentiale til at blive et kraftfuldt vækstcenter, men det kræver en mere omfattende strategi, der også tager hånd om uddannelse og forskning, kapital og skat på linje med, hvad de førende regioner verden over gør. Figur : Regeringens vækstudspil får et dårligt skudsmål. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen og Regeringens "Vækst med vilje", 00. Nr. 0. maj 00 31

6 Nr.0_side_-3.qxd :08 Side 3 ikke kunne være mere åbent. Mads Laustsen, CMC Biotech, oplever Danmark som et forholdsvis lukket samfund, i hvert fald sammenlignet med andre lande, og det hæmmer naturligvis erhvervslivet. Vi har en tendens til at se os selv som en lukket enhed over for resten af verden Denne lukkethed skyldes traditioner og kultur og udgør en reel barriere for globalisering, siger Mads Laustsen. Det er en opfattelse, som Asger Aamund deler: Mange danske erhvervsvirksomheder er hjemmefødinge. Man er opdraget med, at markedet er Danmark, og hvis man så kan have lidt eksotisk eksport til Nordslesvig og Skandinavien, så er man lidt med. De lande vi konkurrerer med, f.eks. Sverige, ser derimod resten af verden som deres østers, der bare skal dirkes op, siger Asger Aamund. Henrik Lunde, Thrane & Thrane, supplerer: Hvis dit primære mål er hjemmemarkedet, bliver du aldrig en toneangivende global spiller, men den afgørende faktor for globaliseringen er, at dine produkter er attraktive for et globalt marked. Modige politikere må træde frem Regeringens strategi kommer på et tidspunkt, hvor en række regioner rundt omkring i Europa allerede har udviklet en helt klar vækststrategi. Thomas Andersson er tidligere vicedirektør for OECDs industri-, forsknings- og videnskabsenhed i Paris. Nu leder han en helt ny forskningsinstitution, KEDED, Organization for Knowledge Economy and Dynamic Enterprise Development, der, med hovedsæde i Malmø, danner rammen om et internationalt samarbejde om at skabe bedre vækstbetingelser for virksomheder. Thomas Andersson mener ikke, at regeringens udspil er konkret nok til, at det er muligt at sige, om det vil rumme svaret på Danmarks udfordringer. Han understreger imidlertid, at Danmark står over for nogle særlige udfordringer, som det er tvingende nødvendigt at adressere. F.eks. har Danmark mange små virksomheder, og disses globalisering fremmes blandt andet gennem øget netværkssamarbejde. Her spiller det offentlige system en vigtig rolle med at skabe gode betingelser. Det samme kan siges om samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og virksomheder. Et område der er afgørende vigtigt for Danmark. Hvis disse mekanismer ikke er på plads, får man ikke det samarbejde, der er en af de afgørende forudsætninger for smart vækst. Hvis udspillet er ment som en begyndelse, kan det være udmærket, men der venter et kæmpe arbejde med at udvikle specifikke svar på udfordringerne, og behovet er meget stort, siger Thomas Andersson. Flere steder i erhvervslivet vækker det undren, at en borgerlig regering fremkommer med et så vagt vækstudspil. Men det skyldes ifølge erhvervsledernes vurdering, at erhvervspolitikken endnu engang er blevet offer for, at det ikke må koste noget. For initiativer, der skal sparke gang i Danmarks smarte vækst, koster penge, og det kræver omprioriteringer i samfundet. Så længe det er Finansministeriet, der i sidste ende bestemmer, om der må bruges penge på fremsynet erhvervspolitik, kommer vi ikke videre. Nu er det på tide, at de modige folk i den borgerlige lejr og de fremsynede blandt socialdemokraterne finder sammen og gør noget. De ved jo godt, den er gal, de tør bare ikke gøre noget af frygt for de to tredjedele af vælgerne, der slet ikke interesserer sig for de her ting, siger Asger Aamund. Men det er ikke blot bange politikere, der er skyld i den manglende indsats. Gode intentioner strander også, fordi etablerede interesser som LO og Dansk Industri er imod de nødvendige forandringer og plejer interesser, der ligger meget langt fra smart vækst-virksomhedernes. F.eks. lægger ingen af de virksomheder, Mandag Morgen har talt med, afgørende vægt på lønforhandlinger. For dem er forskningsmidler langt vigtigere, end om lønniveauet stiger en smule. De er også uenige med DI om, hvilken type af uddannelser, der er brug for. Problemet er imidlertid, at smart vækst-virksomhedernes interesser ikke bliver repræsenteret nogen steder, og at de ikke har politisk kraft. Virksomhederne efterlyser derfor, at langt flere, også markante aktører fra universitetsmiljøerne, råber op om problemerne. Hvis ikke der sker noget, kan virksomhederne på længere sigt blive fristet til at forlade Danmark eller nedjustere forventningerne til fremtiden. Asger Aamund siger: For os og mange andre i sektorer med stort vækstpotentiale er problemerne jo ikke større, end at vi bare kan flytte til regioner, hvor forholdene er bedre. Og det vil vi og mange andre af de dygtigste gøre. Men det er synd for Danmark, der jo netop skulle leve af den type virksomheder. Om 0 år, når folk i Danmark finder ud af, at der ikke er råd til den bedste medicin, vil de nok fortryde, at der ikke blev gjort noget. Men til den tid er det for sent. Sune Aagaard sa@mm.dk 3 Nr. 0. maj 00