Danmark ikke rustet til fremtidens vækst

Transkript

1 nr.16_side_20-26.qxd :3 Side 20 Erhverv Danmark ikke rustet til fremtidens vækst Udskilning. De førende økonomier rykker fra Danmark - Fremtidig vækst kræver nyt fokus fra politikere og erhvervsliv - Pæne økonomiske nøgletal skjuler behovet for omstilling - Dansk konkurrencedygtighed er i bund inden for uddannelse og globalisering - Defensiv erhvervsstruktur skader mulighederne for høj vækst Danmark er i fare for at miste sin plads blandt verdens absolut rigeste lande over de kommende fem til ti år. De danske forudsætninger for vækst er de dårligste i Norden og et godt stykke efter lande som USA, Schweiz og Holland. Det viser en undersøgelse af Danmarks konkurrencekraft og vækstpotentiale, som Mandag Morgen har foretaget. Undersøgelsen baserer sig på en række nye vækstkriterier, der er udviklet af OECD, og som kommer til at drive den fremtidige vækst i den vestlige verden. Ugebrevets analyse tegner et billede af et Danmark, der sover i timen, måske netop fordi det i øjeblikket går godt med de økonomiske nøgletal. Godt nok rangerer internationale sammenligninger af de vestlige landes økonomier Danmark pænt i disse år, men sammenlignet med de førende økonomier i verden taber Danmark terræn, og målet om at placere Danmark blandt de økonomiske verdensmestre driver længere og længere væk. Vores nuværende rigdom skyldes investeringer og en omstilling, som fandt sted for en lille generation siden. Det kan vi ikke blive ved med at leve af. Lauritz Holm-Nielsen, vækstspecialist hos Verdensbanken Problemet er, at Danmark har en af de højeste erhvervsfrekvenser og en situation tæt på fuld beskæftigelse og dermed ikke mulighed for at skabe fortsat vækst ved at få flere i arbejde. Væksten kan kun komme fra produktivitetsforbedringer og styrkelse af konkurrencedygtigheden. Alligevel har den økonomiske politik i de seneste år primært fokuseret på at få flere ud på arbejdsmarkedet. Internationale økonomiske eksperter påpeger, at produktivitetsstigninger og øget konkurrencedygtighed i de rigeste lande kræver en ny måde at anskue både erhvervslivets rolle og politikernes. En styrkelse af Danmarks konkurrencedygtighed kræver et samfund, der er gearet til at skabe innovation og unik værdi. I den henseende hænger både dansk erhvervsliv og det politiske system på en række områder fast i en gammeldags forståelse af, hvordan Danmark kan blive mere konkurrencedygtigt. Områder, som traditionelt har været velfærdsstatens flagskibe, uddannelse og åbenhed over for omverdenen, er områder, hvor Danmark ikke kan konkurrere med eliten, viser Ugebrevets undersøgelse. Danmarks manglende evne til omstilling slår igennem på et tidspunkt, hvor en lille gruppe af lande med USA, Finland, Schweiz og Holland i spidsen er ved at rykke fra de andre vestlige lande, når det gælder vækst i videnssektoren. Lauritz Holm-Nielsen, der er Verdensbankens førende specialist i forskning og uddannelse og rådgiver lande i vækststrategi, betragter udviklingen som alarmerende. Han peger på, at det eneste rigtige for Danmark er at bevæge sig op i markedet. Det vil sige producere varer med højere vidensindhold, som man kan tage en højere pris for. Det er imidlertid ikke den vej, udviklingen går. Danmarks erhvervssammensætning er simpelthen alt for lavteknologisk. På mange måder er vi i vores erhvervsstruktur lige så meget et udviklingsland som Chile. Vores nuværende rigdom skyldes investeringer og en omstilling, som fandt sted for en lille generation siden. Det kan vi ikke blive ved med at leve af. Det er 20 Nr april 2002

2 nr.16_side_20-26.qxd :3 Side 21 nu, vi skal tage et nyt ryk, hvis vi ikke skal falde helt bagefter, siger Lauritz Holm-Nielsen. Tirsdag i denne uge offentliggøres endnu en opgørelse over landenes konkurrencedygtighed. Det er International Institute for Management Development (IMD), der sender opgørelsen World Competitiveness Yearbook på gaden. Den må formodes at give Danmark en flot placering. Men Mandag Morgens undersøgelse viser, at der alligevel er grund til bekymring, hvis ambitionen er, at Danmark skal begå sig helt i toppen. Udviklingen lige nu præges af, at en lille gruppe ilande realiserer et stort vækstpotentiale og rykker fra Danmark, der bliver hægtet af den absolutte top. Smart vækst skaber 1. og 2. division Smart vækst er den vækst, der ikke skyldes, at folk arbejder mere, eller at der tilføres flere penge, men derimod, at folk skaber mere værdi, når de arbejder. Smart vækst viser sig i statistikkerne som produktivitetsstigninger. Hvis en virksomhed bliver mere produktiv, betyder det, at medarbejderne kan få højere løn samtidig med, at virksomheden tjener mere. Tidligere har produktivitet i høj grad været opfattet som effektivitetsforbedringer, men en række økonomer, bl.a. en af verdens førende økonomer inden for virksomhedsstrategi, Michael E. Porter, har påpeget, at mange virksomheder i de højest udviklede lande er så effektive, som de stort set kan blive. Høj effektivitet er ikke længere et konkurrenceparameter, og der er derfor grænser for, hvor meget øget effektivitet vil flytte i produktivitetsstatistikkerne. I stedet skal landene konkurrere på at skabe unik værdi gennem innovation. Lande som USA, Finland og Irland har haft en høj vækst, som hovedsageligt skyldes smart vækst. Særligt USAs høje vækst har påberåbt sig opmærksomhed i de senere år, fordi landet, der i forvejen var det mest velstående større vestlige land, formåede at fastholde højere vækstrater end de mindre velstående vestlige lande. Dermed modbeviste USA traditionel økonomisk vækstteori, der forudsagde, at landes velstand over tid vil nærme sig hinanden mere. Mindre udviklede lande vil have højere økonomisk vækst end højt udviklede lande og på sigt indhente de rigeste, fordi landene kan drage nytte af de rigeste landes teknologiske landvindinger. Men snarere end at andre lande vil indhente USAs velstandsforspring, sker der tilsyneladende det, at landet vækstmæssigt trækker længere og længere fra de øvrige lande. Perspektiverne i den udvikling er, at der vil opstå grupperinger inden for de rigeste lande. Der vil udskille sig en elite af de rigeste lande med høj smart vækst, mens lande, der ikke har været i stand til at omstille sig tilstrækkeligt til nye økonomiske betingelser, vil falde tilbage og blive 2. divisions-ilande. Danmark uden smart vækst OECD er i de senere år begyndt at fokusere på, hvordan de rigeste lande kan sikre høje vækstrater fremover. På baggrund af resultater og tal fra et særligt vækstprojekt i OECD har Mandag Morgen udarbejdet en smart vækst-rangliste. Smart vækst er betegnelsen for den del af et lands økonomiske vækst, der kan opnås uden brug af mere arbejdskraft eller mere kapital. Væksten kommer ved, at folk skaber mere værdi med de samme ressourcer. Se også tekstbokse. Smart vækst er afgørende for de rige europæiske lande, fordi den demografiske udvikling i Vesteuropa betyder, at arbejdsstyrken mindskes markant over de kommende år. Andre OECD-lande har fortsat mulighed for at øge produktiviteten ved at øge arbejdsstyrken, men for Danmark med rekordhøj erhvervsfrekvens er det ikke en mulighed. En af landets toneangivende økonomer, Niels Thygesen, professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, understreger de begrænsninger det indebærer, at Danmark er meget tæt på fuld beskæftigelse. Vi er blandt de OECD-lande med den største procentdel af befolkningen i arbejdsstyrken. Derfor er produktivitetsvækst særligt vigtigt for Danmark, og derfor er Danmarks lave placering på ranglisten ekstra bekymrende, siger Niels Thygesen. For Danmark er der altså to veje at gå, smart vækst eller ingen vækst. Ranglisten afslører, at Danmark inden for centrale områder ligger betydeligt under de lande, Danmark normalt sammenligner sig med. De øvrige lande i smart vækst-indekset er Sverige, Holland, Schweiz, Finland og USA. De er valgt, fordi de ifølge en række iagttagere ser ud til at være ved at rykke fra de øvrige ilande, når det gælder smart vækst, og fordi disse lande kulturelt minder om Danmark. Ranglisten bygger på landenes placering inden for fem områder, som ifølge OECD driver den smarte vækst. De fem områder er innovationsevne, globaliseringsgrad, entreprenørskab, human kapital og anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi. Der er nogle af områderne, hvor Danmark placerer sig pænt, men der er ingen områder, hvor Danmark ligger i toppen. Det betyder, at vi samlet set havner på en sidsteplads. Se figur 1. Danmark har færrest menneskelige ressourcer Det mest overraskende ved smart vækst-rangeringen er, at de største danske problemer faktisk findes inden Nr april

3 nr.16_side_20-26.qxd :3 Side 22 Bundplacering til dansk smart vækst Konkurrencedygtighed ifølge smart vækst på 5 udvalgte parametre* IKT Innovation Globalisering Entreprenørskab Humankapital Samlet USA Sverige Schweiz Finland Holland Danmark Figur 1: Mandag Morgen har sammensat et smart vækst-indeks på baggrund af tal fra OECD. Smart vækst-indekset sammenligner landene på 5 parametre. Landene har fået point med 1 som den laveste score og som den højeste. Note*: Innovation er målt på patenter og midler anvendt på forskning og udvikling. IKT er målt på antallet af internet abonnementer som pct. af samlet befolkning og forbruget på IKT. Til rangeringen inden for entreprenørskab er brugt OECDs entreprenørskabsanalyse. Humankapital dækker over andelen af befolkningen med en uddannelse ud over folkeskolen og videnskabsfolk og ingeniører som pct. af arbejdsstyrken. Globalisering dækker over inflow af kapital og handel som pct. af samlet BNP. Kilde: OECD og Ugebrevet Mandag Morgen. for humankapital og globalisering. Danmark ligger i bunden med humankapital. Begrebet humankapital dækker over arbejdskraftværdien af borgerne i et land. Det bedste udtryk for det er uddannelsesniveauet. Jo længere og bedre uddannet en befolkning er, jo større er landets humankapital. Hvis det råstof, som skal drive væksten, er menneskelige ressourcer, lider Danmark med andre ord af råstofmangel. Årsagen til Danmarks lave placering er, at en forholdsvis lille del af Danmarks befolkning har en længerevarende uddannelse, og at Danmark har meget få ingeniører og videnskabsfolk. USA topper listen inden for humankapital, tæt efterfulgt af Schweiz og Finland. Lauritz Holm-Nielsen fra Verdensbanken siger om Danmarks dårlige placering: Det er katastrofalt. Viden og humankapital er den væsentligste ressource for alle lande, og den ressource er Danmark på vej til at erodere. Uddannelse er en langsigtet investering, den vigtigste af alle, og hvis Danmark ikke er villig til at ofre ressourcer på det, kommer det til at koste i de kommende år. Danmark lider under, at befolkningen ikke har lyst til og stolthed over at uddanne sig. Der er et alt for negativt image af uddannelsesstyrken, og politikerne har ikke evnet at skabe en vision for uddannelse. Et andet område, hvor Danmark halter efter førerfeltet, er globalisering. På grund af Danmarks beskedne størrelse er det forventeligt, at der er et stærkt incitament til at være udadvendt, men dette incitament er åbenbart ikke stærkt nok. Smart vækst-indekset viser, at Danmark ikke er med i toppen. Danmark er ikke så globaliseret, som landet kunne og burde være. På det område kunne vi lære af Holland, der er det mest globaliserede land, siger Anders Hoffmann, der er hovedansvarlig for et OECDprojekt med det formål at identificere de politikker, der skaber smart vækst. Han har bistået Mandag Morgen med udarbejdelsen af ranglisten. Holland topper listen, fordi landet har en stor samhandel med udlandet, og fordi hollænderne har været dygtige til at integrere og udnytte udlændinge og udenlandske kompetencer i arbejdsstyrken. Udlændinge indgår som en naturlig del i arbejdsstyrken, forklarer Anders Hoffmann. Også Finland og Sverige ligger højt inden for globalisering. Det skyldes, at de to lande har store globale virksomheder. Mangel på innovation og entreprenørskab Inden for innovation, altså landets kapacitet til at skabe nye produkter og opfindelser, ligger Danmark også langt nede ad listen. Anders Hoffmann siger: Der er et klart førerfelt af tre lande, USA, Sverige og Schweiz, de er et stykke foran de andre vestlige lande. Danmark er foran nogle af de lande, vi traditionelt sammenligner os med, men et godt stykke fra de førende lande. For Danmark trækker det op, at vi har en høj kvalitet i den offentlige forskning, mens det trækker ned, at Danmark ligger svagt, når det gælder patenter og private investeringer i forskning. At Danmark er væsentligt mindre innovativ end de bedste vestlige lande understøttes af andre undersøgelser. Den verdensberømte økonom, Michael Porter, har udviklet en innovationsrangliste, hvor Danmark kommer ind på en beskeden 19.-plads langt efter de andre lande på Mandag Morgens smart vækst-rang- 22 Nr april 2002

4 nr.16_side_20-26.qxd :3 Side 23 liste. USA topper således listen, efterfulgt af Finland, mens Schweiz kommer ind på en 5.-plads, Holland på en 6.-plads og Sverige på en 8.-plads. I Porters indeks er det især Danmarks mangel på specialiserede innovationsmiljøer, de såkaldte klyngedannelser, der trækker ned. Danmark har enkelte vækstklynger, f.eks. biotekindustrien i hovedstadsområdetog mobiltelfoni i Aalborg, men det er langt færre end i de mest innovative lande, og de bidrager ikke meget til væksten. Inden for entreprenørskab gentager billedet sig - Danmark sakker agterud. Anders Hoffmann vurderer, at entreprenørskab er et område, hvor Danmark har meget at lære: Vi har forholdsvis mange, der starter deres egen virksomhed, men langt de fleste virksomheder forbliver små. De nystartede virksomheder i Danmark bidrager ikke særlig meget til væksten. Det er til trods for, at Danmark er det OECD-land med de laveste barrierer for at starte egen virksomhed. Men det manifesterer sig bare ikke i særlig mange højvækstvirksomheder. Anders Hoffmann understreger, at entreprenørskab også er at tage eksisterende virksomheder og dreje dem i en helt ny retning, sådan som det f.eks. skete med den finske mobilproducent Nokia, der producerede dæk og gummistøvler, før de begyndte at producere telefoner. Finnerne, der ligger i toppen Nyt syn på konkurrencedygtighed I den økonomiske debat, og fra erhvervslivets side siges det ofte, at høje lønninger udhuler konkurrencevenen. Nyere økonomisk forskning i konkurrencekraft påpeger, at sammenhængen snarere er omvendt. For de rigeste lande gælder det, at de mest konkurrencedygtige har det højeste lønniveau. Fordi de skaber høj værditilvækst og hele tiden produktivitetsforbedrer, skaber lønstigningerne ikke inflation. Devalueringer og lavt lønniveau vidner, ifølge topøkonomer som Jeffrey Sachs og Michael Porter om, at et land ikke er nået til udviklingstadie 3, hvor det er evnen til innovation, der mere end noget andet er bestemmende for konkurrencedygtighed. Udviklingstrin 1: Her er der tale om en faktor drevet økonomi, hvor konkurrenceparameteret er input omkostninger, og løn og råstofpris er afgørende for væksten. Udviklingstrin 2: En investeringsdrevet økonomi, hvor der konkurreres på effektivitet. Afgørende for væksten er adgang til kapital og teknologi. Udviklingstrin 3: Her er der nået en innovationsdrevet økonomi, der konkurrerer på at skabe unik værdi. Væksten drives af innovation. inden for entreprenørskab, har især været gode til den form for entreprenørskab, mens amerikanerne, der ifølge listen er verdens mest entreprenante land, er dygtige til at fostre opstartsvirksomheder, der ender som store globale virksomheder. Den vurdering bakkes op af Mick Hancock, en af hovedmændene bag en omfattende kortlægning af dansk entreprenørskab. I det såkaldte Global Entrepreneur Monitor Project (GEM) hører Danmark til blandt de lavest rangerende lande af de 29, der deltager, når det drejer sig om forventningerne til vækst for nystartede virksomheder. Ingen af de undersøgte opstartsvirksomheder mener, at de om fem år ville beskæftige mere end 50 medarbejdere. Mange af de nystartede virksomheder i Danmark findes i sektorer, f.eks. landbruget, hvor et stort antal medarbejdere ikke er en forudsætning for virksomhedens overlevelse. Det er en del af forklaringen. Vores undersøgelse viser imidlertid også, at det danske uddannelsessystem ikke gør tilstrækkeligt for at fremme entreprenørskab, siger Mick Hancock. Det sidste område, som smart vækst-indekset rangerer landene efter, er udnyttelsen af informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Udnyttelsen af informationsteknologi har positive produktivitetseffekter på en række samfundsområder og i mange brancher, og derfor har OECD taget det område med som en vigtig forudsætning for vækst. Inden for IKT kan Danmark være tilfreds med sin placering. Om Danmarks samlede bundplacering på ranglisten siger Anders Hoffmann, at det giver et dækkende billede af Danmarks forudsætninger for vækst, og at resultatet var blevet det samme, selvom OECD havde valgt andre parametre at måle på. Han understreger, at sådan en rangering bør bruges til at indentificere de lande, der gør det rigtig godt: Det virkelig interessante er jo, hvorfor nogle lande gør det bedre end Danmark, ikke om Danmark er nummer fem eller otte. I Erhvervs- og Økonomiministeriet siger kontorchef Ulrik Nødgaard, at billedet overordnet set passer med ministeriets billede af Danmarks position inden for områderne. Han understreger, at Danmarks lave placering på smart vækst-indekset skal ses i forhold til, at ranglisten sammenligner med de lande i verden, der gør det allerbedst, og at Danmark inden for alle områderne stadig ligger pænt i forhold til OECD-gennemsnittet. Faldende konkurrencekraft Det dystre billede af Danmarks vækstpotentiale under- Nr april

5 nr.16_side_20-26.qxd :3 Side 24 Tre former for vækst Bidrag til BNP-væksten i perioden Irland USA Finland Holland Storbritannien Frankrig Sverige Danmark Pct. point Arbejdskraft Kapital Smart vækst Figur 2: De seneste 20 år har især Irland og Finland haft høje smart vækstrater ved at satse på teknologi og effektivitet. Væksten i de øvrige lande skyldes lige så meget højere input af arbejdskraft og kapital. Kilde: Penn World Table 6.0 og egne beregninger. støttes af flere internationale undersøgelser af konkurrencedygtighed. Hvor konkurrencedygtighed traditionelt er blevet knyttet til lave lønninger, lav valutakurs og effektivitet, påpeger førende internationale økonomer, at konkurrencedygtighed for de rigeste lande først og fremmest handler om at kunne skabe innovation og unik værdi. Det kræver nytænkning på alle niveauer - både politisk og i erhvervslivet - at omstille sig fra industrisamfundets fokus på omkostninger og effektivitet til et videnssamfund med fokus på ekstra værdiskabelse. Konkurrencedygtighed er i den forståelse ikke et nulsumsspil, som måles på handelsbalanceoverskuddet. Derimod måles det på produktivitetsforøgelsen, og Danmark kan godt øge sin konkurrenceevne, uden at det går ud over andre lande. Tirsdag i denne uge offentliggør International Institute for Management Development (IMD) sin årlige opgørelse over landenes konkurrencedygtighed. I opgørelsen lægges der stor vægt på makroøkonomisk stabilitet og effektiviteten i den makroøkonomiske styring. Derfor må man formode, at Danmark hopper nogle pladser op i en tid, hvor Danmarks økonomiske nøgletal ser pæne ud. Men Anders Hoffmann tillægger disse hop fra år til år beskeden betydning. Hver gang der kommer en ny rangliste, bliver der altid fokuseret på, om Danmark er hoppet et par pladser frem eller tilbage. Det er i virkeligheden ikke så interessant. Det kan skyldes noget mere eller mindre tilfældigt, f.eks. at spørgeskemaerne bliver besvaret anderledes. Det væsentlige er at finde ud af om, der er nogle lande, der gør det særligt godt, siger Anders Hoffmann og understreger, at makroøkonomisk stabilitet er vigtig for vækst: Det har særlig betydning for udviklingen i arbejdsstyrken og for kapitalapparatet, og det er en forudsætning for smart vækst. På den makroøkonomiske styring er Danmark meget langt fremme med et meget dygtigt Finansministerium. Men den makroøkonomiske stabilitet ikke er tilstrækkeligt til at skabe smart vækst. Der skal noget andet og mere til, siger Anders Hoffmann. Ser man på World Economic Forums Global Competitiveness Report, der vægter andre forhold end IMD og vel nok er den mest anerkendte opgørelse over konkurrencedygtighed, så evaluerer rapporten fra lande, med Finland som den klare vinder. Modsat smart vækst-indekset bygger rapporten på en kombination af både hårde data og surveys. Den understøtter resultaterne fra Mandag Morgens analyse af smart vækst og viser, at der sker en udskilning på kerneområder. Danmark klarer sig populært sagt, som vi altid har gjort, mens de lande, som det giver mening at sammenligne Danmark med, er blevet langt dygtigere. Ifølge WEF-rapporten halter Danmark især bagefter, når det drejer sig om uddannelse, humankapital, samarbejde mellem forskningsinstitutioner og privat erhvervsliv, lokal konkurrence og antal patenter. Navnlig situationen på uddannelsesområdet er voldsomt bekymrende, siger Jens Søgaard Jacobsen, ankermand på World Economic Forums rapport. Det er rystende læsning. Selvfølgelig kan vi ikke alle sammen få en universitetsuddannelse, men der er simpelthen alt for få, der får det i Danmark. Vi ligger langt, langt under niveauet hos de stærkeste nationer, siger Jens Søgaard Jacobsen, der blandt andet peger på, at blot 48 pct. af danskerne begynder på en længere videregående uddannelse. For et land som Finland er tallet 4 pct. Og alle danskere over 15 år har i gennemsnit gået to år mindre i skole end f.eks. svenskerne, viser rapporten. Når det sammenholdes med de internationale undersøgelser, der viser, hvor dårligt danske elever klarer sig i internationale sammenligninger af deres færdigheder, tegner det et meget dystert billede af fremtiden, siger Jens Søgaard Jacobsen. Et andet område, der trækker Danmark langt ned, er den lokale konkurrence. Til trods for stramninger 24 Nr april 2002

6 nr.16_side_20-26.qxd :3 Side 25

7 nr.16_side_20-26.qxd :3 Side 26 de senere år, er den danske konkurrencelovgivning stadig for blød, og der er alt for lidt kontrol med monopoldannelser og karteller. Det danske prisniveau er langt over andre landes på sammenlignelige varer, og konkurrencen på det danske hjemmemarked er slet ikke hård nok til at ruste virksomhederne til internationale markeder. De danske konkurrencemyndigheder har tidligere opgjort samfundets ekstraudgift på grund af den manglende konkurrence til 30 milliarder kr. årligt. Der skal simpelthen en mere effektiv konkurrence til på de hjemlige markeder. De dårligt fungerende hjemmemarkeder har markant negativ indflydelse på konkurrencedygtigheden, siger Jens Søgaard Jacobsen. Desuden trækker det manglende samarbejde mellem offentlige forskningsinstitutioner og private virksomheder markant ned. Netop det område er et af de kerneområder, der gør, at Finland topper listen. Gevinsterne ved tæt samarbejde mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner er markante. Det er ofte gennem den type samarbejde, de største innovationer skabes, viser erfaringer fra Finland og USA. Danske erhvervsledere er bekymrede Jens Søgaard Jacobsen modtager i disse uger respons fra danske virksomhedsledere, der udgør rygraden i survey-delen af rapporten for 2002, som udkommer til september. Materialet er endnu fortroligt, men tendensen er særdeles klar. De er stærk bekymring over Danmarks faldende konkurrencedygtighed. Særligt de toneangivende virksomheder ser faresignalerne. Virksomhederne lider helt klart under mange af de problemer, som rapporten peger på, iger Jens Søgaard Jacobsen. Som det eneste nordiske land oplever Danmark en tilbagegang på World Economic Forums to indeks for konkurrencedygtighed. I Current Competitiveness Index (CCI) er vi i 2001 nede på en 8.-plads, og i Growth Competitiveness Index (GCI) ligger Danmark i 2001 helt nede på en 14.-plads. I rapporten er Danmarks konkurrencedygtighed analyseret i forhold til vores nuværende velstandsniveau. Analysen viser, at Danmarks velstand er højere, end vi egentlig har forudsætninger for. Modsat er det med f.eks. Finland, der har lavere velstand, end landet burde have ud fra landets placering på indekset. Samtidig viser Danmarks lidet smigrende 14.-plads på Growth Competitiveness Index, at vi også på længere sigt får vanskeligt ved at opretholde høj vækst. Økonomernes konklusion er derfor, at Danmark kan se frem til lavere vækstrater både på kortere og længere sigt. At Danmarks faldende konkurrencekraft og dårlige betingelser for smart vækst snart vil kunne ses i de økonomiske nøgletal, bekræftes af økonomiske analytikere. Ser man på Danmarks nuværende rigdom, er den blandt andet skabt gennem produktivitetsforbedringer i mindre, lavteknologiske produktområder som f.eks. landbruget. Det kan bl.a. ses på eksport sammensætningen, der er meget domineret af lavteknologiske sektorer. Det er ikke nødvendigvis en ulempe for et land med en eksport, der er domineret af lavteknologiske sektorer. Det positive ved en sådan, defensiv sammensætning af eksporten, er, at efterspørgslen er stabil og ikke særlig konjunkturfølsom. Når verdensøkonomien rammes af tilbagegang, er disse sektorer ikke særlig sårbare. Det anbringer os på den gyldne middelvej, siger Kim Bocian, chefanalytiker hos Danske Bank. I forhold til at skabe høj vækst i videnssamfundet er det imidlertid et problem. Kim Bocian påpeger, at sammensætningen af den danske eksport betyder, at der er nogle indbyggede begrænsninger for Danmarks vækstpotentiale. Den defensive erhvervsstruktur betyder, at vi går glip af de høje vækstrater og det store vækstpotentiale. Samtidig er der grænser for, hvor langt Danmark kan fortsætte ud ad den nuværende tangent. Landbruget fylder meget i den danske eksport, og det er den sektor, hvor Danmark har præsteret den største stigning i produktiviteten. Samtidig er beskæftigelsen i sektoren konstant faldende, og disse to tendenser i forening betyder naturligvis, at der er grænser for, hvor stort potentialet er på landbrugsområdet, siger Kim Bocian. Den vurdering støttes af Lauritz Holm-Nielsen fra Verdensbanken: Danmark er ved at blive hægtet af førerfeltet, når det gælder om at skabe betingelser for vækst. Vi har hvilet alt for meget på laurbærrene, og det kommer vi snart til at mærke. De røde lamper bør virkelig lyse. Sune Aagaard sa@mm.dk Rasmus Bech Hansen rbh@mm.dk 26 Nr april 2002