Plejecenter Smidstrupparken

Transkript

1 Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2016 Plejecenter Smidstrupparken Tilsynsrapport udarbejdet af Velfærdsstaben Ved Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow

2 2 Indhold Tilsynets Konklusion Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Hvad bliver undersøgt Tilsynet på Smidstrupparken Beboernes bolig... 4 Tilfredse beboere Hjælpen til personlige opgaver... 5 Mest meget tilfredse beboere Hjælpen til praktiske opgaver... 6 Mest meget tilfredse beboere Træning i hverdagen... 8 Tilfredse beboere Dialogen... 8 Tilfredse med dialogen Beboernes samlede tilfredshed Dialogmøde Bilag: Begrebsafklaring... 11

3 3 Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Plejecenter Smidstrupparken har den 19. april 2016 et uanmeldt tilsynsbesøg af sundhedsfaglig konsulent Lis Linow fra Velfærdsstaben i Vejle Kommune. Tilsynets Konklusion På baggrund af de samlede undersøgelser, er tilsynets konklusioner ud fra beboernes perspektiv: Hjælpen er overvejende tilfredsstillende. Der er overvejende overensstemmelse med kvalitetsmålet om, at beboerne skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold. (Tilsynets konklusionskategorier kan ses i begrebsafklaring side 11) Trods overvejende stor tilfredshed, har enkelte beboeroplevelser medført nedenstående udviklingspotentialer. Udviklingspotentialer 1. Hvordan kan beboerne i højere grad opleve, at alle medarbejdere er interesseret i at give den enkelte beboer den bedste hjælp efter beboerens ønsker? 2. Hvordan kan beboerne i højere grad opleve et godt samarbejde med alle medarbejdere? 3. Hvordan kan beboerne opleve høflighed og respekt fra alle medarbejdere? 4. Hvordan sikrer Smidstrupparken Plejecenter, at den mad som de bestiller hos Det danske Madhus, også er den mad, som centeret får leveret? 5. Hvordan kan beboerne opleve, at maden bliver bedre? Baggrunden for de givne udviklingspotentialer kan læses i nedenstående rapport. 1. Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Kommunen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver udføres. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. (Retssikkerhedsloven, 16) Det kommunale tilsyn skal ifølge Serviceloven undersøge, om beboerne får hjælpen i overensstemmelse med den politisk fastlagte kvalitetsstandard. Det vedrører hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt til træning. Jævnfør Serviceloven, 151, 83 og 86. Seniorudvalget har i februar 2014 godkendt nuværende tilsynskoncept. Tilsynskonceptet beskriver tilsynsmetode, tilsynets indhold og proces og gælder for perioden Hvad bliver undersøgt I 2014 til 2017 bliver de kommunale tilsyn udført ved en undersøgelse af beboernes oplevelser af hjælpen inden for kvalitetsstandardens ramme. Undersøgelsesmetoden er interview af beboerne samt observationer af dialogen mellem personalet og beboerne. Beboerne udvælges tilfældigt, dog medvirker mindst 1 beboer fra hver afdeling. Resultaterne af tilsynsundersøgelserne kvalificeres ved dialog med plejecentrenes personale på tilsynsbesøgenes dialogmøder. Det er kun beboernes umiddelbart huskede oplevelser af konkret modtaget hjælp og borgerens generelle tilfredshed med hjælpen, som er undersøgt. Undersøgelsesområderne er hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt hjælp til træning i

4 4 hverdagen. Tilsynskonsulenten har mere specifikt undersøgt beboernes oplevelser af et kvalitetsmål fra kvalitetsstandarden om dialog: Beboeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold Tilsynskonsulenten har ved tilsynet i højere grad fokus på læring og udvikling end på fejlfinding. Dette er i overensstemmelse med udmelding fra Social- og integrationsministeriet Tilsynet på Smidstrupparken Tilsynskonsulenten har besøgt alle afdelinger på Plejecenter Smidstrupparken. 5 tilfældigt udvalgte beboere er blevet interviewet under tilsynsbesøget, 3 kvinder og 2 mænd er medvirkende. Beboerne er interviewet ud fra de samme temaer, dog er formuleringerne blevet tilpasset efter den enkelte beboers tilstand. 1 af de 5 medvirkende beboere vurderer på interviewtidspunktet sit eget helbred som godt. 1 beboer vurderer at have et dårligt helbred. De 3 øvrige medvirkende beboere vurderer deres helbred som værende både godt og dårligt. 2 De foreløbige resultater fra interviewene og observationerne er gennemgået på tilsynsbesøgets afsluttende dialogmøde med tilstedeværende personale og leder. På dette dialogmøde har personalet haft mulighed for at bidrage med deres umiddelbare kommentarer i forhold til tilsynets resultater. Beboere og personale er anonyme i beskrivelserne fra tilsynet. 4. Beboernes bolig Tilsynet har spurgt til beboernes meninger om deres lejligheder. Der er ikke spurgt til beboernes oplevelser af fællesarealet. Tilfredse beboere Alle 5 deltagende beboere er tilfredse med deres lejligheder. 2 af de 5 beboere er endog meget tilfredse med sin lejlighed. Beboerne siger f.eks. om deres lejligheder, at den er dejlig, god, ligger et dejligt sted, den er jeg godt tilfreds med. Her er fred og ro, her kan jeg gøre hvad jeg vil. En beboer er meget tilfreds med lejligheden fordi, at lejligheden ligger i stueplan, her er hyggeligt og her er en lille terrasse, det er dejligt. 1 generelt tilfreds beboer nævner, at det trækker ind af døren og af vinduerne. Beboeren mener ikke, at boligselskabet vil gøre noget for at afhjælpe dette. Konklusion Boligerne er ud fra beboernes udtrykte oplevelser tilfredsstillende. Denne konklusion er jævnfør tilsynets tilfredshedskategorier. 1 Jævnfør rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse 2012, side I tilsynets interviews har medvirkende beboere vurderet deres nuværende helbred. De 6 svarkategorier har været: - meget godt, - godt, - både godt og dårligt, - dårligt, - meget dårligt, - ved ikke

5 5 5. Hjælpen til personlige opgaver Beboerne er spurgt til deres oplevelser af hjælpen til personlige opgaver. Konsulenten har eksempelvis spurgt, om beboeren får hjælp til at blive vasket, til at få et bad osv., og i forlængelse af det er der spurgt til beboerens oplevelse af denne hjælp. Mest meget tilfredse beboere Alle deltagende beboere er generelt tilfredse med hjælpen til personlige opgaver. 2 af de 5 deltagende beboere vurderer, at være generelt tilfredse, og 3 beboere vurderer at være generelt meget tilfredse med denne hjælp. Udmærket hjælp De medvirkende beboere fortæller om deres tilfredshed med hjælpen på Smidstrupparken ved eksempelvis at fortælle, at hjælpen er udmærket, fin, der er ikke noget galt med hjælpen, det er bare besværligt for mig, at skulle modtage hjælp, det er rart, at blive vasket. Beboerne begrunder deres tilfredshed ved at sige om personalet, at de er: søde og behjælpsomme eller så flinke. Tilgængelig hjælp betyder meget 1 af de 6 medvirkende beboere begrunder sin tilfredshed med hjælpen ved at fortælle om, at hjælpen er tilgængelig. Beboeren siger: Jeg kan få dem til at hjælpe, hvis jeg vil. Det betyder da meget. 1 beboer giver udtryk for selv at skulle tage ansvar for at bede om hjælpen, beboeren siger: Når man flytter ind her, så må man selv sige til, hvis man vil have hjælp. Det må vi selv finde ud af. Men det er nu også rart nok at kunne bestemme selv og kunne klare sig selv. Personalets omsorg i krise I forbindelse med en beboers oplevelse af et overgreb fra medbeboer, fortæller beboeren om, hvordan personalet var meget omsorgsfulde og var meget søde til at snakke med mig. Hjælpen er forskellig 2 beboere forklarer, at hjælpen er meget forskellig. Den ene beboer siger her er så mange medarbejdere, vi kan ikke være lige meget på bølgelængde med dem alle. Denne beboer fortæller videre om en elev som var toppen af alle hjælpere. Beboerens oplevelse af denne hjælper: Han var der bare hele tiden. Han var meget interesseret i at give mig det bedste, det som jeg gerne ville have. Vi havde et godt samarbejde om hjælpen. Han var meget åben over for mig. Videre siger beboeren: Nu har jeg mange forskellige hjælpere. Nogle er vældig fikse på fingrene og hurtig opfattende. De er så flinke og tørrer mig rigtig godt, som jeg gerne vil have det. De fleste er gode hjælpere. Enkelte er lidt tunge i det. Hvorfor er de gået ind i sådan et job? Det virker som om, at de bare er her for at tjene nogle penge. Jeg får ingen kontakt til en sådan hjælper, de er bare ude af døren, så hurtigt som mulig. Den anden beboer siger: Der er forskel på hjælperne, nogen er bedre end andre. Der er nogle af personalet, de virker som om, de ikke kan lide deres arbejde. Arbejdet er bare noget som skal overstås, de er her for at tjene penge. De viser mangel på høfliglighed og respekt over for beboerne. Den anden beboer siger endvidere: Vi har en vikar, som kommer udefra. Hun er flink, sød og venlig. Sådan skulle alle medarbejdere også være.

6 6 Udviklingspotentialer 1. Hvordan kan beboerne i højere grad opleve, at alle medarbejdere er interesseret i at give den enkelte beboer den bedste hjælp efter beboerens ønsker? 2. Hvordan kan beboerne i højere grad opleve et godt samarbejde med alle medarbejderne? 3. Hvordan kan beboerne opleve høflighed og respekt fra alle medarbejdere? Kan noget være anderledes Tilsynskonsulenten har spurgt de overvejende tilfredse beboere, om der nogle gange er noget ved hjælpen, som kunne være anderledes. Ingen af de 5 medvirkende beboere kan komme i tanker om, at noget ved hjælpen kunne være anderledes. 2 beboere svarer eksempelvis: Det kan nok ikke blive bedre. Jeg har ikke noget at klage over. Jeg er tilfreds, det er jeg jo nødt til at være. Jeg kan ikke få det bedre, end jeg har det her. Konklusion De deltagende beboere giver mest udtryk for generel stor tilfredshed med hjælpen til personlige opgaver, og alle beboere er generelt tilfredse med hjælpen. Konklusionen er derfor ud fra tilsynets tilfredshedsvurderinger meget tilfredsstillende. 6. Hjælpen til praktiske opgaver Beboerne er spurgt til deres generelle oplevelser af hjælpen til praktiske opgaver. Konsulenten har spurgt til beboernes oplevelser af hjælpen til rengøring og tøjvask. Beboerne er også spurgt til deres meninger om maden, de får på centeret. Mest meget tilfredse beboere Alle 5 deltagende beboere er generelt tilfredse med hjælpen både til rengøring og til tøjvask. Om maden, de får på Smidstrupparken er der delte meninger. Rengøring 4 beboere er generelt meget tilfredse, og 1 beboer er almindelig tilfreds med hjælpen til rengøring. De tilfredse beboere siger om rengøringshjælpen, at den er: i orden, fin, godt tilfreds med. Den kan ikke være anderledes, den er jeg glad for. Jeg havde tidligere en mørk mand til at gøre rent. Han var ens over for os alle, han var fantastisk. En beboer fortæller: Når jeg beder dem om at støvsuge inde under sofaen, så gør de det. Personalet er søde. Tilsynet vurderer denne beboerudtalelse som personalets efterfølgelse af kvalitetsmålene om, at beboeren skal opleve, at personalets hjælp bliver givet med fokus på beboerens ønsker samt at personalet har fokus på fleksibilitet i indsatsen. Tøjvask 3 beboere er meget tilfredse, og 2 beboere er almindeligt tilfredse med hjælpen til tøjvask. Om hjælpen til tøjvask siger beboerne eksempelvis, at den er: Udmærket, fungerer godt.

7 7 2 beboere forklarer, at tøjvasken klarer de selv. De siger: Det må jeg selv sørge for. Det klarer jeg selv, jeg vasker tøjet i vaskeriet. Begge beboere er tilfredse med, at de selv kan vaske deres tøj. 1 beboer har behov for at være med, når vasketøjet sendes til vask, beboeren siger det sådan: Til morgen var alt mit tøj væk, også det som jeg havde hængt op og skulle have på. Jeg ville gerne være med i det og bestemme, hvad der skal med til vask, det er også fordi jeg ser så dårligt. 2 aftenvagter, som deltager i dialogmødet forklarer, at det er aftenvagterne, som tager beboernes tøj ud til tøjvask, når de ser, at vaskekurven er fuld. Tøjet bliver vasket om natten og beboeren får det nyvaskede tøj om morgenen. Aftenvagterne vil fremover have fokus på, at medinddrage de beboere, som ønsker det, når tøjet tages med ud til vask. Maden 3 deltagende beboere er generelt tilfredse med maden. 1 beboer er meget utilfreds med maden og 1 beboer er både tilfreds og utilfreds med den mad, de får serveret på Smidstrupparken. Centerlederen fortæller, at Smidstrupparken får leveret den varme mad fra Det danske Madhus, smørebrød bliver leveret fra et andet plejecenters køkken. Beboerne siger om maden: Det ved jeg snart ikke, det er forskelligt, hvordan maden er, vi får god mad, det smager godt. Generelt er jeg tilfreds. Jeg er da tilfreds. Den meget utilfredse beboer forklarer: Generelt er det noget hundeæde. Det kan laves bedre. Den delvise tilfredse beboer siger: Maden mangler det sidste pift. Maden er smagsløs. Forleden dag fik vi flæskesteg, flæskesværen var som vingummi og kødet smagte ikke af noget Men vi har det jo godt. I weekenden får vi både vin og øl, hvis vi vil have det. Medbestemmelse for menuen? 1 beboer nævner, at beboerne kan komme med ønsker for menuen fremover. Beboeren har haft ønsker til den varme mad. Beboeren har skrevet de ønsker ned, som personalet har bestilt hos Det danske Madhus. Men beboerens nedskrevne bestilte ønsker stemmer ikke overens med den leverede menu. Det er beboeren ikke tilfreds med. En medarbejder bekræfter på dialogmødet, at beboerens nedskrevne ønsker, som er bestilt, ikke er i overensstemmelse med den leverede menu. Centeret har ikke altid fået den mad, som de har bestilt hos Det danske Madhus. Udviklingspotentialer 4. Hvordan sikrer Smidstrupparken Plejecenter, at den mad som de bestiller hos Det danske Madhus, også er den mad, som centeret får leveret? 5. Hvordan kan beboerne opleve, at maden bliver bedre? Konklusion Ud fra beboernes perspektiv er hjælpen til praktiske opgaver generelt overvejende tilfredsstillende. Denne konklusion begrundes med, at de fleste deltagende beboere vurderer at være meget tilfredse med hjælpen, men der er både tilfredshed og utilfredshed med maden.

8 8 7. Træning i hverdagen Tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om deres oplevelser af hjælpen til træning og til at vedligeholde deres funktioner i hverdagen. Tilfredse beboere 3 beboere er tilfredse og 2 beboere er meget tilfredse med hjælpen og mulighederne for at træne og holde sig i gang. 1 beboer er både tilfreds og utilfreds med denne hjælp. Om tilbuddet gymnastik 2 af de 5 beboere går til gymnastik. Beboerne fortæller om denne gymnastik: det er meget godt, det er sådan set meget hyggeligt. Den ene af de 2 beboere forklarer, at hun har et dårligt ben og en dårlig skulder, men det er de søde til at tage hensyn til. De 3 øvrige medvirkende beboere er ikke med til gymnastik, de siger: Det gider jeg ikke. Jeg har tidligere været meget aktiv, nu vil jeg ikke så meget mere, det bliver respekteret af personalet. Jeg kan ikke være med til gymnastik, beboeren mener, at hans handicap forhindrer ham i at medvirke. Fællesmåltider 4 beboere fortæller også om fællesskabet med de andre beboere ved fællesmåltiderne. De siger om disse måltider: - Jeg spiser sammen med de andre. Det er meget hyggeligt. - Spiser sammen med de andre, det er hyggeligt, de er ikke lige senile alle sammen. - Jeg er altid med til fællesspisning. Der var tidligere en råben og banden, da overvejede jeg, om jeg ville være med. Men nu går det meget bedre. Vi har et godt fællesskab ved vores bord. - Jeg spiser sammen med de andre. Jeg gider bare ikke så meget snak. Jeg spiser gerne i stilhed. Jeg vil godt være med, hvis de kan holde deres kæft. 1 beboer spiser sin mad i egen lejlighed: Jeg spiser her ved mig selv, men drikker kaffe oppe i cafeen, det er udmærket. Beboerne fortæller også om, hvordan de holder sig i gang ved selv at gå med rollator, går rundt i lejligheden, går ned og spiser eller jeg går tur med min rollator rundt i hele centeret en eller to gange om dagen. 2 af de 5 beboere forklarer, at de holder sig i gang ved at de selv klarer nogle dagligdagsfunktioner, som selv at stå op, vaske sig eller selv at vaske sit tøj. Konklusion Tilsynet vurderer, at medvirkende beboere generelt er tilfredse med personalets hjælp og de givne muligheder for træning i hverdagen. 8. Dialogen Beboernes oplevelser af dialogen med personalet er undersøgt ved, at tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om, hvordan de oplever snakken med personalet. Dialogen er også undersøgt ved konsulentens faglige observationer af dialogen ved en fælles frokost på fællesarealet. Dialogen er vurderet i forhold til kvalitetsmålet fra Vejle Kommunes kvalitetsstandard: Borgeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold.

9 9 Tilfredse med dialogen 3 beboere er tilfredse og 2 beboere er meget tilfredse med snakken, de har med personalet. Dialogen med personalet beskriver de deltagende beboere som eksempelvis pæn, udmærket, de taler pænt uden at bande. 3 af de 5 beboere nævner, at personalet snakker ganske almindeligt til dem. De giver alle 3 udtryk for, at det er positivt eller godt. Det betyder for en af beboerne så er vi lige. Tilsynet vurderer, at disse 3 beboeres oplevelser af dialogen er et udtryk for personalets efterfølgelse af kvalitetsmålet om, at beboerne skal opleve en ligeværdig dialog. 1 beboer nævner, at nogen snakker til mig, andre gør det ikke. Det er i orden. Det er da rart, når de snakker til en. En beboer beskriver dialogen med personalet som meget tilfredsstillende og forklarer nærmere, hvad det betyder for hende: De snakker pænt. Det betyder meget, det betyder, at man føler sig som et menneske, som en der bliver regnet med. Personalet hilser altid på mig. Jeg får lige sådan et blink i øjet. Det betyder meget. Uvilkårligt gør man gengæld. Man bliver mere glad af det. Tilsynet vurderer denne beboeroplevelse som personalets gode efterfølgelse af kvalitetsmålet om en ligeværdig dialog. Det er også udtryk for en beboers oplevelse af respekt, anerkendelse og høflighed fra personalet. Observationer Tilsynets observationer af dialogen mellem personalet og beboerne bekræfter, at beboerne kan opleve en dialog, som er i overensstemmelse med kvalitetsmålet om dialog. Tilsynet har samlet observationer ved den fælles frokost i cafeen. 1 medarbejder siger til en beboer i en kørestol. Jeg kommer og hjælper dig Xxx om et øjeblik. Medarbejderen kommer tilbage hjælper beboeren med indtagelse af mad samtidig med at medarbejderen snakker til beboeren. Medarbejderen har opmærksomheden og sin krop vendt mod beboeren, som hun hjælper med at få mad. Efter første ret vil beboeren gerne hjem til sin lejlighed, medarbejderen hører beboerens ønske og svarer, at det skal hun nok hjælpe med, beboeren skal lige have den sidste mad. Hjælper med de sidste mundfulde af første ret og siger til beboeren: Nu hjælper jeg dig ned. Siger også til beboeren, nu kører jeg dig ud fra bordet og ned i din lejlighed. Tilsynet vurderer at der er god ro omkring dette måltid. Medarbejderens snak til beboeren vurderes som efterfølgelse af kvalitetsmålet om en åben og ligeværdig dialog. Midt i frokosten går centerlederen igennem frokoststuen. Centerlederen kommer med et stort smil og glimt i øjet og siger højt og tydeligt velbekomme. Tilsynet vurderer denne observation som en eksemplarisk efterfølgelse af kvalitetsmålet om, at beboerne skal opleve en åben, imødekommende, ligeværdig og forståelig dialog. Centerlederen viser her også høflighed og respekt over for beboerne.

10 10 Konklusion Ud fra beboernes perspektiv er dialogen med personalet generelt tilfredsstillende. Denne konklusion begrundes med, at de fleste deltagende beboere vurderer at være meget tilfredse med dialogen med personalet. Ifølge tilsynets observationer er personalets dialog med beboerne meget tilfredsstillende. 9. Beboernes samlede tilfredshed Beboerne er slutteligt blevet bedt om at vurdere, hvor tilfredse de samlet set er med at bo på Smidstrupparken. Alle 5 beboere er tilfredse. 2 af de 5 er endog meget tilfredse. Beboernes sammenfattende vurdering af, hvordan det er at bo på Smidstrupparken: - Jeg er glad for at bo her, det er jeg i i hvert fald - Det er meget godt - Jeg er godt tilfreds - Det er ok - Jeg er så tilfreds, at jeg et ked af, at jeg skal herfra Konklusion Beboerne er generelt tilfredse med at bo på Smidstrupparken. 10. Dialogmøde Tilsynsbesøget slutter med et dialogmøde. I mødet deltager centerleder og 7 medarbejdere fra Plejecenter Smidstrupparken samt tilsynskonsulenten. Personalets kommentarer fra dialogmødet er skrevet ind i ovenstående tekst.

11 11 Bilag: Begrebsafklaring I forbindelse med de kommunale tilsyn på Plejecentre i Vejle Kommune , er der samlet en begrebsafklaring for begreber, der forekommer i tilsynsrapporterne. Begreb Anbefaling Beboer Definition/forklaring Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. anbefalinger, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning. Tilsynet bliver orienteret om centerets handleplan En beboer er en dansk statsborger, som ud fra en helhedsvurdering er visiteret til en plejebolig i Vejle Kommune ud fra 1 eller flere af nedenstående kriterier: Behov for omfattende hjælp og pleje Svært eller umuligt at yde den nødvendige hjælp i den bolig, som beboeren boede i før flytning til plejecenter Ude af stand til at strukturere hverdagen Vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage initiativ til at spise og drikke Kan ikke tilkalde hjælp Har behov for beskyttelse mod sig selv eller andre Har et særligt behov for at forebygge social isolation Har et særligt behov for psykisk tryghed Jf. Indsatskatalog, Kvalitetsstandarder. Hjælp og pleje Hjælp og pleje er en pjece som oplyser om Vejle Kommunes serviceniveau. Denne pjece udgør den borger rettede del af Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune. Den kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Indsatskatalog Indsatskatalog er en del af Kvalitetsstandarden for Vejle kommune. Indsatskataloget indeholder forskellige kvalitetsstandarder for forskellige områder, eksempelvis er der en kvalitetsstandard for basisindsats i plejebolig, for personlige opgaver, for hjælp til rengøring mm. Hver kvalitetsstandard indeholder: Indsatsens lovgrundlag, hvilket behov indsatsen dækker, formålet med indsatsen, hvilke aktiviteter der indgår i aktiviteten, kriterier for hvem der kan modtage indsatsen, kompetencekrav til udfører, kvalitetsmål og hvordan der følges op på målene. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Kvalitetsstandarden i Vejle Kommune Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune står beskrevet i Indsatskatalog. Dette indsatskatalog indeholder beskrivelse af politisk fastlagt serviceniveau for hjælp efter Serviceloven. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Overensstemmelse med kvalitetsstandarden Tilsynskonsulent konkluderer og vurderer, om tilsynenes samlede resultater er i overensstemmelse med Vejle Kommunes politiske fastlagte kvalitetsstandard for Seniorområdet. Tilsynskonsulentens vurdering kvalificeres ved lederens og personalets medtolkninger på de fælles dialogmøder. Det enkelte tilsyns konklusion bliver en af følgende fire mulige: 1) Overensstemmelse med kvalitetsstandarden 2) Overvejende overensstemmelse med kvalitetsstandarden 3) Delvis overensstemmelse med kvalitetsstandarden 4) Ikke overensstemmelse med kvalitetsstandarden

12 12 Personlige opgaver Personlige opgaver er pleje, omsorg, strukturering af hverdag, indtagelse af mad, toiletbesøg, forflytninger. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Kommunernes Landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Politisk fastlagt serviceniveau for Seniorområdet Praktiske opgaver Det politiske fastlagte serviceniveau for Seniorområdet er beskrevet i Kvalitetsstandarden, som omfatter: Hjælp og pleje og Indsatskatalog Praktiske opgaver omfatter tøjvask og rengøring. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Kommunernes landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Påbud Tilfredshed Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. påbud, som personalet skal følge op på inden for en kort tidsfrist. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning samt for at give tilbagemelding til tilsynet om, hvordan de har efterfulgt påbuddet. I tilsyn spørges der til borgerens oplevede tilfredshed med hjælpen. Tilfredshed bliver primært vurderet i forhold til politisk fastlagt serviceniveau i Kvalitetsstandarden og aftalt plan for hjælp. Ud fra tilsynets succeskriterier, er nedenstående tilfredshedskategorier opstillet. Tilsynets overordnede succeskriterie er, at alle deltagende beboere generelt er tilfredse med den undersøgte hjælp og med det borgeroplevede kvalitetsmål. I parentes står tilsynets definitioner på graderne af tilfredshed. Det pointeres, at en beboer godt kan være generelt tilfreds med hjælpen og alligevel have enkelt oplevelser, som beboeren ikke er tilfreds med. Vurdering af tilfredshed ved den enkelte borger Graden af borgerens tilfredshed vurderes af tilsynskonsulent ud fra dialogen med deltagende beboere. Tilfredshedsgrad har 7 svarmuligheder i tilsynsundersøgelserne: 1) Modtager ikke denne hjælp 2) Meget tilfreds (Borgeren er generelt meget tilfreds med hjælpen) 3) Tilfreds (Beboeren er generelt tilfreds med hjælpen) 4) Både tilfreds og utilfreds (Beboeren er generelt både tilfreds og utilfreds med hjælpen) 5) Utilfreds (Beboeren er generelt utilfreds med hjælpen) 6) Meget utilfreds (Beboeren er generelt meget utilfreds med hjælpen) 7) Ved ikke (Beboeren er ikke i stand til at svare på spørgsmålet) Tilfredshed i konklusioner på de enkelte undersøgte områder Ved tilsynsbesøgenes afsluttende dialogmøder udfører tilsynskonsulenten sammen med centerleder og personale fælles vurderinger af tilfredshed for hvert af tilsynets 6 undersøgelsesområder. Disse konklusioner vurderes primært i forhold til kvalitetsstandarden og sekundært i forhold til dokumenteret god plejepraksis samt Rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse Tilfredshedsgraden har 6 svarmuligheder: 1) Meget tilfredsstilende (De fleste deltagende beboere udtrykker, at de generelt er meget tilfredse med hjælpen) 2) Tilfredsstillende (Alle deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste deltagende beboere udtrykker at være generelt tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen)

13 13 Tilsynskonsulentens vurderinger af beboernes tilfredshed gøres mere gyldige (valideres) ved personalets og centerledernes medtolkninger og medvirken i vurderingerne af tilsynsresultaterne. Vurderingen af tilfredshed bliver yderligere gyldiggjort (valideret) på en pragmatisk måde, når personale og leder formulerer handleplaner ud fra tilsynenes resultater. Tilfredshed i den samlede konklusion for tilsyn på det enkelte center I tilsynsrapporten til de enkelte centre konkluderer og vurderer tilsynskonsulenten, om de undersøgte forhold samlet er: 1) Meget tilfredsstilende (De fleste deltagende beboere udtrykker, at de generelt er meget tilfredse med hjælpen) 2) Tilfredsstillende (Alle deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste deltagende beboere udtrykker at være generelt tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) Tilfredshed i det samlede årsresultat for alle centre I årsrapport vurderer tilsynskonsulent på baggrund af de enkelte centres samlede konklusion, om de undersøgte forhold samlet for alle tilsynsbesøgte centre er: Træning 1) Meget tilfredsstillende (Den samlede konklusion er for de fleste centre er meget tilfredsstillende og de øvrige er tilfredsstillende) 2) Tilfredsstillende (Den samlede konklusion for alle centre er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste centres overordnede konklusion er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) I tilsynsundersøgelser menes der den del af træningen, som indgår i basisindsats i plejeboliger. Det kan omfatte vedligeholdende aktivitet og træning. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Indsatskatalog. Kvalitetsmål Vejle Kommunes politisk besluttede kvalitetsmål for Seniorområdet kan læses i Indsatskataloget, som kan ses på kommunens hjemmeside: Udviklingspotentiale Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. udviklingspotentialer, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning

14 14 Tilsynsrapport for Plejecenter Smidstrupparken Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune