Halmlogistik Slutrapportering PSO FU9124 Oktober 2004

Transkript

1 Halmlogistik Slutrapportering PSO Oktober 2004 Energi E2 A/S, Teglholmsgade 8, 2450 København SV CVR:

2 Baggrund og formål Projektet havde til formål at fokusere på de elementer i tilvejebringelsen af halm, der kunne nedbringe prisen på halm leveret på værket. Forud for nærværende projekt havde SK Energi s brændseslafdeling gennemført interne undersøgelser indenfor samme område. Disse viste bl.a. at muligheden for at transportere 3 lag halmballer i stedet for de nuværende 2, ikke var realistisk på grund af færdselslovens regel om maximal højde af lastvognstransporter (4,0 m). Myndighederne helt imod at dispensere for denne regel. I den sidste del af nærværende projekt foreslog et par leverandører af halmpresser alternativt, at anvende midi-big baller på 500 kg som kun er 0,7-0,8 m i højden. Dette ville naturligvis give en fordel ved 50 % mere halm på en transport. Ulempen og det som diskvalificerer konceptet er, at der stadigt er det samme antal håndteringer hos landmanden og på værket. Det mest afgørende var dog, at de pågældende værker skulle ombygges til at kunne håndtere den lavere ballehøjde, hvilket vurderes som økonomisk uinteressant i forhold til den mulige prisreduktion. De væsentlige aktiviteter i nærværende projekt blev derfor koncentreret om udvikling og forsøg med en helt ny halmpresse til fremstilling af højdensitetsballer i de normale Hesston mål (h x b x l - 1,3 x 1,2 x 2,4 m). Selve udviklingsprojektet blev med støtte fra UVE gennemført af TK Energi med flere. Målsætningen var at udvikle en maskine der kunne presse halmballer på ca kg mod de normale ca. 500 kg, med et beregnet effektbehov og energiforbrug på % af dagens typiske halmpresser. E2 deltog i projektets styregruppe, men ikke økonomisk i udviklingen af selve maskinen. E2 s økonomiske andel omfattede langtidsforsøg med fremstilling af ca. 65 tunge baller, transport til og håndterings-/fyringsforsøg på halmanlæggene på Avedøre 2 (AVV2) og Masnedø (MKV). Resultaterne viste, at maskinen (figur 1) kan presse ballerne op til omkring 900 kg, og at det i et næste udviklingstrin er realistisk at komme op på ca kg med en mobil version af maskinen. Under gennemførelsen og efterfølgende evaluerede fire producenter af halmpresser maskinen med henblik på deltagelse i de næste udviklingstrin. To af disse fandt maskinen meget interessant, men turde ikke gå i gang, da det nuværende marked for halmpresser vurderes at kunne dækkes af de kendte typer. 1

3 Figur 1 - Højdensitetspresse Håndtering og transport af højdensitetsballer viste sig at være mulig med eksisterende udstyr. Dog måtte det konstateres, at landmændenes spyd på læssemaskinerne var sværere at få ind i ballerne, hvilket kunne medføre et behov for en anden løsning, som parterne ikke vurderede som et stort problem. Orienterende forsøg på MKV Figur 2-1. håndteringsforsøg på MKV Det første orienterende forsøg blev gennemført på MKV, hvor fire baller blev håndteret ved brug af en mobil kran (figur 2). Snorene på den ene knækkede, men de øvrige tre blev transporteret frem til de koniske 2

4 skrueoprivere uden problemer. Selve oprivningen forløb uden problemer. Både driftspersonalet på MKV og projektgruppen havde forventet synligt flere klumper i den oprevne halm, men det viste sig ikke at være tilfældet. Anlæggets driftsmålinger viste ingen nævneværdige tegn på ændrede tilstande, når blot indfødningshastigheden blev kompenseret for den forøgede densitet. Konklusionen var, at værket var indstillet på at gennemføre et heldagsforsøg med baller på den ene linie. Fremstillingen af de tunge halmballer blev herefter startet. Denne proces var temmelig tidskrævende, da halmen først skulle rives op fra eksisterende halmballer, og derefter fødes ind i højdensitetspressen. I løbet af denne periode blev pressen også modificeret nogle gange, bl.a. for at kunne danne ensartet densitet over hele ballens tværsnit. Det overordnede indtryk var, at princippet er godt og at første generation af denne maskine fungerede tilfredsstillende. Håndteringsforsøg på AVV2 TK Energi fremstillede ca. 65 tunge halmballer til brug for fyringsforsøgene, og beholdte selv nogle stykker til undersøgelse af mulige biologiske langtidseffekter af den forøgede densitet. Transporten foregik med normale lastvogne med anhængere, som de anvendes i hverdagen. Eneste bemærkning fra chaufførerne var, at anhængere med tætsiddende dobbelthjul slingrede mere end normalt, og at dette måske kunne medføre et behov for at anvende anhængere med hjul i hjørnerne. Den ene transport kørte til AVV2 for at undersøge evt. problemer med håndtering. Her blev ét lag på 12 baller løftet op af halmkranen, og placeret på fordelerbordet uden principielle problemer. Det eneste problem var, at mange af ballerne var lidt over max. længde, hvilket medførte for store frie udhæng i kranen, samt at fordelerbordet skulle finjusteres manuelt, da dette ikke har så store tolerancer, som man kunne ønske sig. Kædetransportøren havde ingen problemer. Efter forsøgene blev 10 baller sat tilbage på lastvognen for at fortsætte turen til MKV. De to tilbageblevne baller blev oprevet og indfyret senere på dagen uden nævneværdige problemer, hvilket var AVV2 s baggrund for at acceptere et fyringsforsøg med 5-8 baller på et senere tidspunkt. Heldagsforsøg på MKV De 56 højdensitetsballer blev håndteret på samme måde som værket håndterer normale halmballer i dagligdagen. Hverken gaffeltruck (figur 3) eller halmkran havde problemer. Kædetransportøren havde heller ikke problemer. 3

5 Figur 3 MKV, håndtering med truck Selve oprivningen blev fulgt intensivt og videooptaget i længere perioder. Der var kun meget små og begrænsede forskelle, hvilket under alle omstændigheder ikke gav anledning til kritiske kommentarer fra driftens side. Kanterne på opriversneglene var på det tidspunkt temmelig runde (pga. slid), og bedømmelsen var derfor, at noget skarpere kanter samt evt. montage af yderligere et eller to skær ville gøre kvaliteten identisk med dagens standard (figur 4). Figur 4 MKV, koniske skrueoprivere Oplysning om den høje densitet blev indtastet i anlæggets SRO på det tidspunkt, da der blev skiftet fra normale til tunge baller. Alle relevante driftsdata blev fulgt før, under og efter de ca. 7 timers forsøg. Hverken dampkvalitet, ydelse eller nok så vigtigt ikke emissionerne blev negativt påvirket af de tunge baller. Der blev også udtaget prøver af flyve- og bundaske. Resultaterne viste at udbrændingen var lige så god som med normal halm. 4

6 Kort testfyring på AVV2 Den sidste del af projektet gik ud på at undersøge oprivning og forbrænding af 8 højdensitetsballer. Igen viste håndtering (manuelt) med halmkranen (figur 5), fordelerbordet og kædetransportøren ingen tegn på problemer. Heller ikke snorskærerens funktion var der noget at bemærke til. Figur 5 AVV2, transport i kran Tromleopriveren viste sig at have problemer med enkelte presseslag, som rullede sig sammen mellem de to oprivertromler (figur 6). Dette var ikke uventet, da dette fænomen også sker for normale halmballers presseslag. Blot skete det oftere, hvorved tromlerne reverserede og derefter fortsatte oprivningen. Det viste sig, at indfødningshastigheden ikke var blevet reduceret som aftalt, fordi driften på det tidspunkt havde en række problemer med anlægget, og derved ikke havde bibeholdt fokus på denne detalje. Figur 6 AVV2, rullende presseslag 5

7 Fyringsteknisk var det intet at bemærke, hvilket naturligvis var svært når de tre øvrige linier kørte på næsten fuld last. Den generelle vurdering er, at opriverne kan gøre arbejdet, men at der nok skal arbejdes med en mere effektiv tilbageholdelse af presseslagene, så de ikke ruller sammen foran tromlerne. Justering af tromlernes indbyrdes hastigheder er også en parameter, der kan forbedre stabiliteten. Afsluttende bemærkninger På baggrund af forsøgene på AVV2 og MKV kan det konkluderes, at de værker der har installeret halmkraner til tunge baller, kan håndterer højdensitetsballerne. Ligeledes kan værkernes interne transportudstyr også anvendes. De koniske skrueoprivere på MKV (og dermed også Maribo/Sakskøbinganlægget) kan håndtere disse baller uden ændringer, hvorimod AVV2 s dobbelttromler formentligt kræver mindre justering af tromlernes indbydes hastigheder og forbedret tilbageholdelse af presseslaget. På MKV blev der oprevet og forbrændt 56 baller og på AVV2 8 baller. Fyringsteknisk er ballerne identiske med normale baller, blot skal reguleringen af fremføringshastigheden modificeres til at kompensere for den forøgede densitet, hvis højdensitetsballerne en dag bliver en kommerciel vare. E2 er af den opfattelse af højdensitetspressen og logistikken er så interessant, at de næste udviklingstrin burde gennemføres. Samme konklusion er parterne i selve udviklingsprojektet kommet til. Hertil kommer de mange positive tilbagemeldinger fra landmænd, der har overværet et af TK Energis foredrag. Det typiske spørgsmål var: Hvornår kan vi købe sådan en presse? TK Energi, Landsforeningen Danske Maskinstationer, E2 m.fl. har indtil nu gjort en stor indsats, for at få en af de store producenter af halmpresser til at deltage i den videre udvikling. Denne indsats har til parternes store beklagelse endnu ikke båret frugt, på trods af at flere producenter godt kan se det interessante potentiale. Hvis/når storskala industriel anvendelse af halm til el, kraftvarme og måske flydende brændsler mm. bliver udbygget, hvilket EU Kommissionen har planer om, vil det både af hensyn til miljøet, investeringer og driftsøkonomien være væsentlige at få udviklet højdensitetspressen. Herunder er det væsentligt at udbrede kendskabet til hele konceptet til potentielle brugere, for derigennem at lægge pres på leverandørerne af halmpresser. Endeligt er det værd at overveje, om man fra politisk side skulle lægge pres på anvendelsen af konceptet med henvisning til de ressource- og miljømæssige fordele. 6