Budget for Nyborg Kommune

Transkript

1 Budget for Nyborg Kommune Byrådet 9. oktober 2018

2 2

3 INDHOLD FORORD... 5 A. DEN GENERELLE DEL... 9 Den økonomiske politik Sammenfatning af budget Økonomiske nøgletal Skatter og generelle tilskud Løn- og prisfremskrivning Befolkningsudvikling B. DEN SPECIFIKKE DEL Teknik- og Miljøudvalg Skole- og Dagtilbudsudvalg Kultur- og Fritidsudvalg Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Ældreudvalg Social- og Familieudvalg Beskæftigelsesudvalg Erhvervs- og Udviklingsudvalg Økonomiudvalg Finansiering og renter C. BILAG TIL BUDGET Politisk aftale om budget i Nyborg Kommune Styrelsesvedtægt for Nyborg Kommune Økonomisk decentralisering og selvstyre Hovedoversigt Sammendrag af budget Tværgående artsoversigt Bevillingsoversigt Investeringsoversigt Takstoversigt Kommuneoplysninger

4 4

5 FORORD Nyborg Kommunes budget for 2019 og budgetoverslag for årene blev vedtaget i Byrådet den 9. oktober 2018 på baggrund af politiske aftale mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti. Nyborg Kommune har generelt en god økonomi og et højt serviceniveau indenfor bl.a. skoler, dagtilbud, specialiserede tilbud, kultur og idræt, pleje og omsorg samt erhvervsservice. Den gode økonomi har samtidigt betydet, at kommunen har kunnet afvikle sin gæld og foretage investeringer på mere end 1 mia. kr. i de seneste år indenfor de borgernære serviceområder, slotsprojektet, Nyborg Marina, byudvikling og infrastruktur m.v. Nyborg Kommune er samtidig en af de kommuner på Fyn, der har haft den største procentvise vækst i befolkningen i perioden svarende til 682 personer. Den ny befolkningsprognose for 2019 viser, at befolkningsvæksten fortsætter i de kommende år, hvor der bygges nye boliger frem mod Omvendt betyder den ændrede demografiske sammensætning m.v. et øget udgiftspres på 37 mio. kr. i 2019 stigende til 47 mio. kr. i 2022 vedrørende ældre, sundhed og det specialiserede socialområde. Forligspartierne er enige om, at fundamentet for fortsat at kunne udvikle Nyborg Kommune tager afsæt i en stærk økonomi, hvor der er fokus på de økonomiske målsætninger og en effektiv udnyttelse af ressourcerne. Der gennemføres derfor effektiviseringer på samlet 44,852 mio. kr. i 2019 stigende til 56,500 mio. kr. i Effektiviseringerne omfatter en række demografiske ændringer og driftsjusteringer på grund af bl.a. faldende børnetal, lavere ledighed, billigere indkøbsaftaler, digitalisering, ændret lovgivning og regelforenkling, teknisk tilretning af budgetter til faktisk udgifter og fald i efterspørgslen, ændret arbejdstilrettelæggelse m.v. Gennemførelsen af effektiviseringerne betyder en lidt lavere vækst i serviceudgifterne, men samlet set er der tale om en forøgelse af serviceudgifterne med 60,652 mio. kr. fra 2014 til 2019 målt i faste priser. Forøgelsen af serviceudgifterne på 60,652 mio. kr. fra 2014 til 2019 målt i faste priser er sket med baggrund i blandt andet demografi, nye opgaver samt politiske prioriteringer. 5

6 Som led i en sammenhængende langsigtet økonomisk politik er forligspartierne enige om følgende økonomiske målsætninger: Driftsresultat på mindst 50 mio. kr. og servicerammen skal være overholdt. Anlægsudgifter på 280 mio. kr. over de næste 4 år svarende til gennemsnitligt 70 mio. kr. årligt til investeringer i borgernære serviceområder, slotsprojektet, Nyborg Marina, byudvikling og infrastruktur m.v. Likviditet på mindst kr. pr. indb. ultimo året svarende til 32,0 mio. kr. Det er ikke hensigten at optage ny gæld. Indtægtsgrundlaget er beregnet ud fra en indkomstskat på 26,4 procent, kirkeskat 1,10 procent, grundskyld 27,83 promille. Der opkræves ikke dækningsafgift af forretningsejendomme og byggesagsgebyr (private + erhverv). Den politiske aftale for 2019 betyder, at de økonomiske målsætninger er overholdt og der ikke stiftes gæld. Samtidig er forligspartierne enige om, at afsætte flere penge af til en række nye serviceudgifter og anlægsinvesteringer. Der afsættes 1,7 mio. kr. i 2019, 1,2 mio. kr. i 2020, 1,2 mio. kr. i 2021 og 1,2 mio. kr. i 2022 til serviceudvidelser og nye initiativer på driften. Nyborg Kommune skal være endnu grønnere og er godt på vej. Det er derfor helt naturligt, at der nu udarbejdes en samlet miljøpolitik for Nyborg Kommune. Udvalget for Grøn Omstilling ( 17 stk. 4) forelægger Økonomiudvalget forslag til kommissorium i november Det er ambitionen af udvalget kan forelægge et endeligt forslag til en kommende miljøpolitik for Nyborg Kommune i sommeren Forligspartierne er desuden enige om, at nedsætte et 17 stk. 4 udvalg til udarbejdelse af en ungdomspolitik for Nyborg Kommune. Ungeudvalget forelægger Økonomiudvalget forslag til kommissorium senest første kvartal Forligspartierne er enig om, at nedsætte Task Force Erhverv, som skal komme med anbefalinger i forhold til at øge antallet af private arbejdspladser samt tiltrække flere virksomheder til Nyborg Kommune. Det er allerede lykkedes at afskaffe den særlige erhvervsskat, dækningsafgiften, som nogle virksomheder betalte ligesom vi har afskaffet byggesagsgebyrer for erhverv og private, for hermed at sikre gode rammevilkår for virksomhederne. Erhvervs- og udviklingsudvalget udarbejder oplæg til et kommissorium for denne task force inden 1. oktober Forligspartierne er enige om, at afsætte 3,850 mio. kr. årligt til etablering af Tårnparken som demenscenter. Beløbet finansieres indenfor Ældreudvalgets samlede budgetramme og eventuelt ekstra midler til ældreområdet på finansloven i Dette skal også ses i lyset af, at ældreområdet fik tilført ekstra 6,057 mio. kr. årligt i budget Der afsættes endvidere 2,0 mio. kr. til ombygning og anlægsudgifter i

7 Som et nyt forsøgsprojekt er der afsat kr. i 2019 til borgerinddragelse og borger-budgetter på demensområdet. Et borgerbudget er en metode til at skabe borgerdrevet udvikling, som i høj grad bidrager til at styrke dialogen mellem borgerne og mellem borgerne og kommunen. Et borgerbudget bidrager derudover til at mobilisere aktive borgere, fordi de selv får en aktiv rolle, direkte medindflydelse og fordi midlerne bruges målrettet på de udvalgte projekter, som er besluttet efter identifikation fra borgerne. Forslag til udmøntning af borgerbudgetter på demensområdet foreligges Ældreudvalget. Der afsættes 24,675 mio. kr. til en række nye anlægsinvesteringer i Forligspartierne er bl.a. enige om, at afsætte en pulje på 6,0 mio. kr. i 2019 til strategisk byudvikling i Nyborg. Den strategiske byudviklingsplan skal sikre sammenhæng og koordinering mellem de mange igangværende og planlagte projekter, planer og strategier, og enighed om byens udvikling blandt byens hovedaktører. Hovedformålet med planen er, at skabe et sammenhængende byområde, der strækker sig fra den nuværende bykerne til motorvej og banegård. Der er også afsat en årlig pulje på 5,0 mio. kr. til strategisk byudvikling i Ørbæk og Ullerslev. Arbejdet med strategisk byudvikling i Ørbæk (udarbejdet plan) igangsættes og færdiggøres med udgangen af Der afsættes samlet 9 mio. kr. i til gennemførelsen af udviklingsplanen i Ørbæk. Beløbet finansieres af midler fra anlægspuljen til byudvikling på 5 mio. kr. årligt. Derudover afsættes ekstra 1 mio. kr. årligt i perioden til gennemførelsen af planen for strategisk byudvikling i Ørbæk. Helhedsplanen for Ørbæk indeholder 8 delprojekter, hvoraf ét er delvist gennemført (trafiksanering og parkering på Sentvedvej). De resterende projekter omfatter etablering af Almas Have (ca. 2 mio. kr.), forskønnelse af hovedgaden (ca. 2 mio. kr.), et handelstorv mellem byens dagligvarebutikker (1-2 mio.), et aktivitetsareal ved Ørbæk Midtpunkt (ca. 0,5 mio. kr.) og rekreative muligheder langs Ørbæk Å (1-2 mio. kr.). Tilsammen skal projekterne fastholde og videreudvikle Ørbæks attraktivitet og skabe et løft af byens centrale områder mellem handel, skole, idræts- og foreningslivet og de rekreative områder langs Ørbæk Å. For at understøtte den positive udvikling i Ullerslev er forligspartierne enige om, at forsætte med at udforme en strategisk byudviklingsplan for Ullerslev. I den forbindelse kan indarbejdes idéer til for eksempel udvikling omkring Ullerslevcentret, idrætsfaciliteter, rekreative områder m.m. Forligspartierne er enige om, at dette arbejde fortsat skal ske i tæt samarbejde med lokale aktører. Der afsættes samlet 9 mio. kr. til gennemførelse af strategisk byudvikling i Ullerslev i perioden Forligspartierne er enige om, at en andel af disse midler skal gå til at finansiere udstykningen på Kertemindevej. Beløbet finansieres af midler fra anlægspuljen til byudvikling på 5 mio. kr. årligt. 7

8 En vigtig del af udviklingen i Nyborg Kommune, er udviklingen i kommunens landsbyer. Forligspartierne er enige om at fortsætte arbejdet omkring udarbejdelse af strategier for udvikling af landsbyerne. Det er vigtig, at der gives plads til mangfoldighed, ligesom inddragelsen af de lokale ildsjæle og kræfter er afgørende. Med arbejdet omkring landsbystrategierne er forligspartierne enige om, at der over de kommende år skal arbejdes med blandt andet stier og tilgængelighed til naturen. Samtidig bør der fortsat være fokus på forhold som sammenhængskraft, det lokale kulturliv med forsamlingshuse og mødesteder. Der er samlet set balance på budgettet og de økonomiske målsætninger er opfyldt. Budgetmaterialet er inddelt i en generel del, en specifik del og en bilagsdel. Den generelle del beskriver den samlede økonomi for Nyborg Kommune, herunder de generelle budgetforudsætninger og finansieringssiden. Endvidere findes en oversigt over samtlige drifts- og anlægsudgifter fordelt på de forskellige budgetområder. Den specifikke del angiver bevillingerne for de enkelte budgetområder under de enkelte fagudvalg, dvs. det beløb, der er til rådighed til at afholde udgifter inden for de respektive områder. Der er til hvert område knyttet budgetbemærkninger, hvor området og aktivitetsoplysninger er nærmere beskrevet. Bilagsdelen indeholder den politiske aftale, beskrivelse af bevillingsreglerne, diverse budgetoversigter, investeringsoversigt og takstoversigten. Endvidere fremgår den politiske og administrative struktur af kommuneoplysningerne. Venlig hilsen Kenneth Muhs Borgmester 8

9 DEN GENERELLE DEL 9

10 10

11 1. Den økonomiske politik Formålet med den økonomiske politik i Nyborg Kommune er at sikre en sund og bæredygtig økonomi, som kan medvirke til at skabe gode økonomiske rammer for service, aktiviteter og trivslen i kommunens organisation. Nyborg Kommune har en forpligtelse til løbende at sikre den bedst mulige ressourceudnyttelse og dokumentere opgaveløsningens effekt, kvalitet og ressourceforbrug, dvs. at skatteborgernes penge anvendes optimalt. Der er fastlagt følgende økonomiske målsætninger: Driftsresultat på mindst 50 mio. kr. og servicerammen skal være overholdt. Der gennemføres kompenserende besparelser, såfremt servicerammen i det vedtagne budget overskrides i løbet af året. Der gives ikke tillægsbevillinger til serviceudgifter og eventuelle merudgifter i løbet af året skal derfor finansieres via kompenserende besparelser indenfor eget driftsområde. Anlægsudgifter på 280 mio. kr. over de næste 4 år svarende til gennemsnitligt 70 mio. kr. årligt til investeringer i borgernære serviceområder, slotsprojektet, Nyborg Marina, byudvikling og infrastruktur m.v. Likviditet på mindst kr. pr. indb. ultimo året svarende til 32,0 mio. kr. Det er ikke hensigten at optage ny gæld. Der er i den overordnede økonomistyring defineret fire hovedkategorier med forskellige styringsprincipper for de enkelte budgetområder vedrørende nettodriftsudgifterne. Selvstyrende områder (serviceudgifter). Rammestyrede konti (serviceudgifter). Overførselsudgifter. Øvrige konti udenfor serviceudgifter og overførselsudgifter. 11

12 Tabel 1: Nettodriftsbudget Serviceudgifter Overførelses- Øvrige konti udenfor Selvstyre Rammestyret udgifter servicerammen Fast budgetramme Fast budgetramme Tillægsbevillinger Tillægsbevillinger Overførselsadgang Ikke overførselsadgang Ikke overførselsadgang Ikke overførselsadgang Park og vej Fælleskonti under fagudvalg Erhvervsgrunduddannelser Forsyningsvirksomheder m.v. Beredskab Mellemkommunale betalinger Daghøjskoler Sundhedsudgifter til regionen Skoler og SFO Forældrebetaling Integration Ældreboliger PPR Brugerbetaling Personlige tillæg m.v. Biblioteket Bygningsvedligeholdelse Førtidspension Musikskolen Vintertjeneste Sygedagpenge Ungdomsskolen og klubber Vejvedligeholdelse Sociale formål Dagpleje og daginstitutioner Kollektiv trafik Kontanthjælp Tandplejen og sundhedsplejen Energi Aktivering Sociale institutioner Forsikringer Boligstøtte Støttecentre og bofællesskaber Tjenestemandspensioner Revalidering Plejecentre Øremærkede projekter Løntilskud til fleksjob m.v. Hjemmepleje Centrale lønpuljer Ressourceforløb Sygepleje Beskæftigelsesindsats Genoptræning Seniorjob over 55 år Køkken Beskæftigelsesordninger Administrationen Refusion til dyre socialsager Forsikrede ledige - Dagpenge - Beskæftigelsesindsats Selvstyrende områder Der er indført fuld økonomisk decentralisering for skoler, institutioner, plejecentre, administrative afdelinger m.v. Formålet er, at delegere beslutningskompetencen og budgetansvaret til decentrale enheder således, at det økonomiske ansvar placeres, hvor der reelt disponeres over ressourcerne. Forventningerne er, at en øget delegering af indflydelse og medansvar for beslutningerne skaber bedre motivation, arbejdstilfredshed og ressourcebevidsthed. Som hovedregel tildeles én samlet økonomisk budgetramme, der omfatter lønninger, øvrige driftsudgifter og egne indtægter, som der frit kan disponeres over. Budgetrammen reguleres med aktivitetsafhængige bevillinger og den årlige pris- og lønfremskrivning. Der gives kompensation til barsel efter gældende retningslinjer. Rammestyrede områder Der afsættes rammebevillinger til en række fælleskonti m.v. under de enkelte fagudvalg fx fællesudgifter og indtægter, øremærkede projekter, centrale lønpuljer, mellemkommunale betalinger. Rammebevillingen giver mulighed for at prioritere de enkelte udgifter indenfor budgettet således at de lovgivningsmæssige minimumskrav overholdes. Der er således på disse budgetområder en vis grad af styringsmulighed, såfremt der løbende foretages de nødvendige prioriteringer. Overførelsesudgifter Der afsættes budget til en række overførelsesudgifter fx personlige tillæg m.v., førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, aktivering, boligstøtte, uddannelsesordninger, revalidering, løntilskud til fleksjob m.v., ressourceforløb, beskæftigelsesindsats. Budgetterne afsættes på baggrund af enhedspriser og det forventede antal modtagere. Der fortages løbende en tilretning af budgetterne i løbet af året på baggrund af konjunkturudviklingen og ændringer i antallet af modtagere. 12

13 På områder med statsrefusion betaler staten en del af bruttoudgiften svarende til vedtagne refusionsprocenter. Staten har desuden givet budgetgaranti for udviklingen indenfor overførelsesudgifterne på de konjunkturfølsomme områder. Garantien betyder, at såfremt der sker en generel udgiftsstigning på disse områder, forøges kommunens generelle statstilskud. Omvendt reduceres statstilskuddet, såfremt der er tale om en generel udgiftsreduktion. Styringsmulighederne på disse områder er begrænsede. Forsikrede ledige Kommunerne har fra 2010 overtaget udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. I den forbindelse ydes årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Selve beskæftigelsestilskuddet består af et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Det samlede beskæftigelsestilskud for kommunerne under ét svarer til de samlede forventede kommunale nettoudgifter til forsikrede ledige i året. Der foretages tre reguleringer af beskæftigelsestilskuddet. Tilskuddet opgøres og udmeldes først foreløbigt året før tilskudsåret. I tilskudsåret midtvejsreguleres tilskuddet, således at det i højere grad svarer til kommunernes forventede udgifter. Endelig efterreguleres tilskuddet i året efter tilskudsåret på baggrund af en opgørelse af de faktiske kommunale udgifter omfattet af beskæftigelsestilskuddet for hele landet på grundlag af de kommunale regnskaber. Hertil kommer et særligt tilskud for kommuner med en særlig stor negativ udvikling i ledigheden. Dette tilskud afregnes samtidigt med midtvejsreguleringen og efterreguleres ikke. Baggrunden for beskæftigelsestilskudsordningen var et ønske om at etablere et finansieringssystem, som på den ene side giver kommunerne et incitament til at få forsikrede ledige i job og på den anden side understøtter den økonomiske bæredygtighed i kommunerne gennem en kompensation, der er relativt tæt forbundet med udviklingen i ledigheden. Øvrige konti udenfor servicerammen Der afsættes budget til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet på baggrund af det forventede antal indlæggelser og ambulante besøg på sygehuse og kontakter i praksissektoren. Der fortages løbende en tilretning af budgetterne i løbet af året på baggrund af aktivitetsudviklingen. Endvidere afsættes budget til diverse udgifter og indtægter vedrørende ældreboliger. Overførelsesadgang mellem årene Der kan på områder med økonomisk decentralisering overføres et overskud på maksimalt 10% af budgetrammen til næste års budget og et underskud på maksimalt 5%. Overførselsadgangen kan reduceres med eventuel manglende opfyldelse af målsætninger og aktivitetsforudsætninger. Overskud eller underskud opgøres i forbindelse med regnskabsafslutningen. Uforbrugte midler til konkrete øremærkede projekter på driften (fx projekter med ekstern finansiering) kan overføres med 100% svarende til restbudgettet. Overskud og underskud vedrørende kommissioner, råd og nævn samt 17, stk. 4 udvalg overføres 100%. 13

14 Der er ikke overførselsadgang for overførelsesudgifter, rent kalkulatoriske udgifter samt rammestyrede fælleskonti m.v. Uforbrugte midler til planlagte konkrete anlægsprojekter kan overføres med 100% svarende til restbudgettet. Omstillingspuljer Der afsættes omstillingspuljer under de enkelte udvalgsområder, der tager højde for afledte driftsudgifter til befolkningsudviklingen ved uændret serviceniveau i overslagsårene. Omstillingspuljerne udmøntes af Økonomiudvalget på baggrund af godkendte ressourcetildelingsmodeller. Reserver Der afsættes under Økonomiudvalget passende reserver til imødegåelse af uforudsete udgifter. Ledelsesrapportering og budgetopfølgning Der udarbejdes månedlig ledelsesrapportering omkring udviklingen i økonomi og aktivitet. Ledelsesrapporteringen behandles politisk i fagudvalgene, Økonomiudvalget og Byrådet 3 gange årligt (31. marts, 31. maj, 30. september). Alle ledelsesniveauer er forpligtet til at afrapportere, hvis der sker væsentlige ændringer i de forudsætninger, der ligger til grund for budgettet. Formålet er løbende at udarbejde årsprognoser med forventet årsresultat, som led i opfølgningen på de politisk vedtagne budgetter og målsætninger. Såfremt der er væsentlige uoverensstemmelser mellem budgettet og det forventede regnskabsresultat, eller der er begrundet forventning herom, skal der udarbejdes en detaljeret redegørelse, der forklarer denne uoverensstemmelse. Af redegørelsen skal det fremgå, hvilke initiativer der er/vil blive iværksat med henblik på at undgå eller reducere en tillægsbevilling. Alle ansøgninger om tillægsbevillinger skal før udvalgsbehandlingen forelægges Økonomiafdelingen og Direktionen, og være ledsaget af følgende materiale: Årsagsforklaringer til den forventede budgetoverskridelse. Handlingsinitiativer til begrænsning af budgetoverskridelsen. Finansieringsforslag til ansøgninger om tillægsbevillinger. Ved uvæsentlige merudgifter eller mindreindtægter skal der ikke søges om tillægsbevilling, men ledsages af en regnskabsforklaring. Ledelsesrapporteringen udarbejdes hver måned efter en fastlagt tidsplan på baggrund af budget- og regnskabsoplysninger trukket ved månedens udgang. Ledelsesrapporteringen på de enkelte fagområder drøftes på administrative møder mellem direktør, fagchef, økonomichef og økonomimedarbejder. Den samlede ledelsesrapportering drøftes i Direktionen og Chefgruppen inden forlæggelse til politiske behandling. 14

15 Bevillingsregler De overordnede bevillingsregler er oplistet i nedenstående skema. Tabel 2: BEVILLINGSREGLER BR ØKU FAU DIR AFD INST DRIFT: Bevillingsniveau på udvalgsniveau (netto) X Tillægsbevillinger på kr. eller derover X Budgetomplaceringer mellem bevillingsområder X Budgetomplaceringer indenfor ét bevillingsområde X Budgetomplacering mellem institutioner indenfor ét målsætningsområde X Budgetomplacering fra drift til anlæg X Budgetomflytninger mellem lønninger og øvrig drift X Godkendelse af større struktur- og organisationsændringer X Godkendelse af ressourcetildelingsmodeller X Godkendelse af service- og kvalitetsstandarder X Godkendelse af takster X Godkendelse af besparelser med ændringer i serviceniveau X ANLÆG: Bevillingsniveau på udvalgsniveau (rådighedsbeløb netto) X Anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til konkret anlægsprojekt X Tillægsbevillinger på kr. eller derover X Budgetomplacering fra anlæg til drift X Godkendelse af licitationsresultat vedrørende anlægsprojekter X Større anskaffelser over kr. indenfor bevillingsramme X FORDELING AF PULJER: Frigivelse fra omstillingspuljer på baggrund af ressourcetildelingsmodel X Frigivelse fra reserve til uforudsete udgifter X Frigivelse fra specifikke driftspuljer under fagudvalg X OVERFØRSELSADGANG MELLEM ÅRENE: Områder med økonomisk decentralisering og selvstyre - overskud 10% 10% Områder med økonomisk decentralisering og selvstyre - underskud -5% -5% Øremærkede bevillinger til konkrete projekter efter ansøgning overskud 100% 100% Overførelsesudgifter og rammestyrede områder NEJ NEJ LÅN OG LEASING: Indgåelse af leasingaftaler op til kr. X X Indgåelse af leasingaftaler på mellem kr. og kr. X Indgåelse af leasingaftaler over kr. X BR = Byråd, ØKU = Økonomiudvalg, FAU = fagudvalg, DIR = Direktionen, AFD = afdelingschef, INST = institutionsleder. 15

16 2. Sammenfatning af budget Resultatopgørelsen Hovedresultaterne fra resultatopgørelsen er vist i nedenstående tabel 3. Tabel 3: RESULTATOPGØRELSE Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Skatter og generelle tilskud Skatter Tilskud og udligning Udviklingsbidrag til regionen Købsmoms Driftsudgifter og renter Teknik- og Miljøudvalg Skole- og Dagtilbudsudvalg Kultur- og Fritidsudvalg Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Ældreudvalg Social- og Familieudvalg Beskæftigelsesudvalg Erhvervs- og Udviklingsudvalg Økonomiudvalg Renter Driftsreserve Modernisering og effektivisering Spareramme til senere udmøntning Pris- og lønfremskrivning Ordinært driftsresultat Anlægsudgifter heraf anlægsreserve Anlægsindtægter Drifts- og anlægsresultat Afdrag på lån Lånoptagelse Finansforskydninger m.v Årets resultat Likviditet, primo Likviditet, ultimo Driftsresultat Der budgetteres med et årligt overskud på 50,0 mio. kr. i ordinært driftsresultat. Der er på driften indarbejdet udgifter til demografi og vækst indenfor bl.a. ældre, det specialiserede socialområde og aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter til regionen. Der er endvidere indarbejdet en række drifts- og serviceudvidelser på en række områder som følge af den politiske aftale. 16

17 Effektiviseringskatalog Der gennemføres derfor effektiviseringer på samlet 44,852 mio. kr. i 2019 stigende til 56,500 mio. kr. i 2022 svarende til 2,1% af driftsbudgettet i 2019 stigende til 2,6% af driftsbudgettet i Effektiviseringerne betyder nedlæggelse af ca. 20 stillinger i 2019 stigende til ca. 43 stillinger i Modernisering og effektiviseringsprogrammet Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet skal frigøre 1 mia. kr. årligt i kommunerne svarende i Nyborg Kommune til 6 mio. kr. i 2019, 12 mio. kr. i 2020, 18 mio. kr. i 2021 og 24 mio. kr. i I Nyborg Kommune udmøntes moderniserings- og effektiviseringsprogrammet på 6 mio. kr. i 2019 som en del af det samlede effektiviseringskatalog, herunder digitalisering, indkøb, regelforenkling, administration m.v. Der forventes i efteråret 2018, at blive fremlagt en række nye initiativer i forbindelse med Sammenhængsreformen, som vil bestå af en række reformspor vedrørende afbureaukratisering, sundhed, ledelse og kompetenceudvikling, en helhedsorienteret indsats til borgere med komplekse behov, unge og digital service. Spareramme til senere udmøntning Der budgetteres med en spareramme til senere udmøntning på 2,3 mio. kr. i 2020, 10,0 mio. kr. i 2021 og 10,0 mio. kr. i Hvis der kommer ekstra midler fra staten via økonomiaftalerne, herunder finansieringstilskud, skal de i første omgang gå til at fjerne sparerammerne samt lægges oveni driftsreserven i 2021 og Driftsreserve Der budgetteres med en driftsreserve til uforudsete udgifter i løbet af året på 4,0 mio. kr. i 2019, 4,0 mio. kr. i 2020, 2,350 mio. kr. i 2021 og 2,350 mio. kr. i Anlægsudgifter og -indtægter Der budgetteres med anlægsudgifter på 98,264 mio. kr. i 2019, 59,700 mio. kr. i 2020, 62,160 mio. kr. i 2021 og 59,876 mio. kr. i De samlede anlægsudgifter udgør 280,0 mio. kr. i perioden svarende til gennemsnitligt 70,0 mio. kr. årligt. Anlægsindtægterne budgetteres til 8,0 mio. kr. årligt samt 10,4 mio. kr. i 2019 vedrørende ekstern finansiering af anlægsprojektet i Nyborg Marina. Samlet drifts- og anlægsresultat Det samlede drifts- og anlægsresultat viser et underskud på 29,864 mio. kr. i Afdrag på lån Der budgetteres med årlige afdrag på 2,668 mio. kr. til lån vedrørende byfornyelse, indekslån i Nyborg Svømme- og Badeland, ældreboliger og finansielle leasingkontrakter. Likviditet ultimo Der budgetteres med en likviditet på 79,588 mio. kr. primo 2019 som reduceres til 32 mio. kr. i Likviditetsmålsætningen på 32 mio. kr. er dermed opfyldt i alle årene. 17

18 Servicerammen Serviceudgifterne udgør 1.443,968 mio. kr. i Nyborg Kommunes budget Tabel 4: Servicerammen i Nyborg Kommune Budget Beløb i kr Nettodriftsudgifter (konto 0-6) Fratrukket følgende udgifter og indtægter Brugerfinansierede områder 955 HK1 Forsyningsvirksomheder m.v Tjenestemandspension, grp. 001 (nuværende) Tjenestemandspension, grp. 002 (tidligere) 955 Overførelsesudgifter Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold Daghøjskoler Introduktionsprogram mv Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogram Repatriering Førtidspension tilkendt efter 1. juli Personlige tillæg m.v Førtidspension tilkendt før 1. juli Sygedagpenge Sociale formål Kontant- og uddannelseshjælp Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge Afløb og tilbagebetalinger vedrørende aktiverede kontant- og uddannelseshjælp Boligydelse til pensionister Boligsikring Uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret Revalidering, undtagen dr. 1 grp. 004 og Løntilskud til personer i fleksjob m.v Ressourceforløb og jobafklaringsforløb Ledighedsydelse Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Seniorjob til personer over 55 år Beskæftigelsesordninger 382 Forsikrede ledige Dagpenge til forsikrede ledige Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Øvrige områder Indtægter fra central refusionsordning Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Ældreboliger -394 Serviceudgifter i alt Anm.: Serviceudgifterne er defineret som de samlede nettodriftsudgifter (dranst 1 og 2) på hovedkonto 0-6 fratrukket de brugerfinansierede områder, overførsler, forsikrede ledige, indtægter fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager, aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet og ældreboliger. 18

19 3. Økonomiske nøgletal Figur 1: Hvor kommer pengene fra? 1% 5% 32% 61% 1% Indkomstskat Selskabsskat m.v. Ejendomsskatter Tilskud og udligning Finansielle og anlægsindtægter Figur 2: Hvad går pengene til? 0% 15% 4% 3% 20% Teknik og Miljø Skole og Dagpasning 13% 9% 2% Kultur og Fritid Sundhed Ældre Social og Familie 21% 13% Beskæftigelse og Erhverv Administration og fællesudgifter Anlægsudgifter Afdrag på lån Kommunens indtægter er fordelt som følger: Indkomstskat 61,1%, Selskabsskat 0,9%, Ejendomsskat 5,3%, Tilskud og udligning 31,7%, Finansielle og anlægsindtægter 1,0%. Teknik og Miljø 3,0%, Skole og Dagpasning 19,5%, Kultur og Fritid 2,4%, Sundhed 8,6%, Ældre 12,8%, Social og Familie 21,1%, Beskæftigelse og Erhverv 13,4%, Administration og fællesudgifter 14,6%, Anlægsudgifter 4,5%, Afdrag på lån 0,1%. 19

20 Tabel 5: Væsentlige økonomiske nøgletal Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Beløb i kr Ordinært driftsresultat Drifts- og anlægsresultat Årets resultat Skatter og generelle tilskud Driftsudgifter og renter Anlægsudgifter Anlægsindtægter Afdrag på lån Lånoptagelse Finansforskydninger Overførsler mellem årene: Selvstyrende områder, drift Øremærkede bevillinger, drift Anlægsudgifter Anlægsindtægter Finansielle poster (indskud i Landsbyggefonden) I alt Egenkapital Likvide beholdninger Gennemsnitlig likviditet (kassekreditreglen) Deponerede beløb for lån m.v Aktier og andelsbeviser m.v Hensatte forpligtigelser Langfristet gæld heraf ældreboliger finansiel leasing Egenkapital pr. indbygger (kr.) Likvide aktiver pr. indbygger (kr.) Langfristet gæld pr. indbygger (kr.) Langfristet gæld excl. ældreboliger pr. indbygger (kr.) Indkomstskatteprocent 26,40 26,40 26,40 26,40 26,40 Grundskyldspromille 27,83 27,83 27,83 27,83 27,83 Dækningsafgiftspromille 5,692 4,387 2,852 1,347 0,000 Indbyggertal ultimo året

21 4. Skatter og generelle tilskud Der er på finansieringssiden budgetteret med samlede indtægter på 2.151,633 mio. kr. i 2019, heraf skatteindtægter på 1.462,860 mio. kr. og generelle tilskud på 693,6 mio. kr. Udviklingsbidraget til regionen udgør 4,327 mio. kr. og der budgetteres med 0,5 mio. kr. vedrørende tilbagebetaling af købsmoms. Tabel 6: SKATTER OG GENERELLE TILSKUD Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Skatter: Kommunal indkomstskat (26,4 procent) Selskabsskat Anden skat pålignet visse indkomster (dødsboskat) Grundskyld (27,83 promille) Anden skat på fast ejendom (dækningsafgifter) Tilskud og udligning: Udligning og generelle tilskud Kommunal udligning Statstilskud til kommuner incl. betinget balancetilskud Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud vedr. udlændinge, netto Tilskud til udlændinge Udgfter (tilsvar) Særlige tilskud Beskæftigelsestilskud (forsikrede ledige) Kompensation ændring aldersbestemt udgiftsbehov Kompensation for skattenedsættelse (75, 50, 50, 25) Tilskud til bedre dagtilbud Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Udviklingsbidrag til regionen Tilbagebetaling af købsmoms INDTÆGTER I ALT De generelle tilskud omfatter statstilskud, kommunal udligning, forsikrede ledige og særlige tilskud til bl.a. ældreområdet, dagtilbud, styrkelse af kommunernes likviditet, kompensation for nedsættelse af dækningsafgiften, kompensation for ændring af aldersbestemt udgiftsbehov. Der er i statstilskuddet indeholdt kompensation til en række overførselsindkomster vedrørende førtidspension, kontanthjælp, aktivering, introduktionsprogram på integrationsområdet, ledighedsydelse, sygedagpenge, boligstøtte, personlige tillæg og tillæg til fleksjob m.v. Der vil i forbindelse med midtvejsreguleringen i 2019 ske en regulering af statstilskuddet, såfremt der sker væsentlige ændringer i skønnet for udgifterne til indkomstoverførslerne. 21

22 5. Løn- og prisfremskrivning Den samlede pris- og lønfremskrivning udgør 1,46% i 2019, 2,34% i 2020, 2,16% i 2021 og 2,16% i Fremskrivningsprocenterne er i nedenstående tabel opdelt på de enkelte udgifts- og indtægtsarter. Tabel 7: Løn- og prisfremskrivningsprocent Lønninger 1,21 3,16 2,70 2,70 2 Varekøb 1,02 0,95 0,95 0, Fødevarer 1,11 0,95 0,95 0, Brændsel og drivmidler 1,58 0,95 0,95 0, Køb af jord og bygninger (ekskl. moms) 3,30 0,95 0,95 0, Anskaffelser 1,89 0,95 0,95 0, Øvrige varekøb 0,60 0,95 0,95 0,95 4 Tjenesteydelser m.v. 1,81 2,07 2,02 2, Tjenesteydelser uden moms 2,33 2,33 2,33 2, Entreprenør- og håndværkerydelser 1,89 1,89 1,89 1, Betalinger til staten 1,35 1,45 1,58 1, Betalinger til kommuner 1,98 2,85 2,48 2, Betalinger til regioner 1,68 2,42 2,11 2, Øvrige tjenesteydelser m.v. 2,33 2,33 2,33 2,33 5 Tilskud og overførsler 1,47 1,50 1,49 1, Tjenstemandspensioner m.v. 1,96 3,23 2,70 2, Overførsler til personer 1,30 1,30 1,30 1, Øvrige tilskud og overførsler 2,36 2,36 2,36 2,36 6 Finansudgifter Indtægter 1,98 2,85 2,48 2, Egne huslejeindtægter 1,98 2,85 2,48 2, Salg af produkter og ydelser 1,98 2,85 2,48 2, Betalinger til staten 1,98 2,85 2,48 2, Betalinger til kommuner 1,98 2,85 2,48 2, Betalinger til regioner 1,98 2,85 2,48 2, Øvrige indtægter 1,98 2,85 2,48 2,48 8 Finansindtægter 1,34 1,34 1,34 1, Statstilskud 1,34 1,34 1,34 1,34 9 Interne udgifter og indtægter 1,21 3,16 2,70 2, Overførte lønninger 1,21 3,16 2,70 2, Overførte varekøb 1,21 3,16 2,70 2, Overførte tjenesteydelser 1,21 3,16 2,70 2, Interne indtægter 1,21 3,16 2,70 2,70 Løn og priser i alt 1,46 2,34 2,16 2,16 22

23 Indbyggere 6. Befolkningsudvikling Nyborg Kommune er en af de kommuner på Fyn der har haft den største procentvise vækst i befolkningen i perioden Tabel 8: Fynske kommuner Faktisk Faktisk Faktisk Faktisk Faktisk Faktisk Vækst Pct. pr. 1. januar Odense ,64% Nyborg ,18% Middelfart ,83% Nordfyns ,00% Svendborg ,69% Faaborg-Midtfyn ,25% Assens ,01% Kerteminde ,13% Langeland ,71% Ærø ,35% I alt ,18% På trods af en lille tilbagegang i 2017 har der været en samlet vækst i befolkningen i Nyborg Kommune på 682 personer i perioden fra 2013 til og væksten forventes at fortsætte i de kommende år. En ny befolkningsprognose for 2019 viser, at der prognosticeres en samlet vækst i befolkning på 170 personer fra 2018 til 2022 og 359 personer fra 2018 til Figur 3: Vækst i Nyborg Kommune Årsagen til væksten i befolkningen skyldes bl.a. et ambitiøst boligprogram, hvor der etableres nye boliger frem til 2030, heraf 652 nye boliger frem til 2022 (fx Jagtenborg, havneområder, Strandvænget). 23

24 Befolkningsudviklingen fremgår af nedenstående tabel. Tabel 9: Befolkning Ændring pr. 1. januar årige I alt Kilde: Befolkningsprognose incl. lokalt boligprogram. Tabellen viser, at den samlede befolkning i Nyborg Kommune forventes at stige fra pr. 1. januar 2018 til pr. 1. januar 2022, hvilket svarer til en vækst på 170 personer. Der forventes en forskydning mellem de enkelte aldersgrupper, idet der forventes færre personer i den erhvervsaktive alder og en stigende ældrebefolkning. Det samlede antal børn og unge op til 25 år er faldende, men dækker over flere børn i alderen 0 til 5 år, mens børn i skolealderen forventes at falde. Antallet af unge mellem 17 og 25 år forventes stort set at være uændret. 24

25 DEN SPECIFIKKE DEL 25

26 26

27 Teknik- og Miljøudvalg 27

28 28

29 Generelt for Teknik- og Miljøudvalgets område Teknik- og Miljøudvalgets område omfatter udgifter og indtægter vedrørende byudvikling, byggeri og fast ejendom, skov, park og natur, trafik og infrastruktur, miljøområdet samt fiskerihavn og marina. De samlede nettodriftsudgifter udgør knap 65,665 mio. kr. i 2019, heraf 5,637 mio. kr. til byggeri og fast ejendom, 2,535 mio. kr. til natur og miljø, 10,588 mio. kr. til central vejvedligeholdelse og trafiksikkerhed, 6,105 mio. kr. til gadelys, 7,352 mio. kr. til vintertjeneste, 14,468 mio. kr. til kollektiv trafik, 19,050 mio. kr. til driftsafdelingen, og - 0,071 mio. kr. til fiskerihavn og marina. Tabel 10: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Byggeri og fast ejendom Natur og Miljø Vejvedligeholdelse og trafiksikkerhed Gadelys Vintertjeneste Kollektiv trafik Vej, Park og Natur driftsafdeling Havne I alt Der er under anlæg afsat følgende rådighedsbeløb: Tabel 11: Anlægsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Pulje til byggemodning og byudvikling (Ørbæk,Ullerslev) Strategisk byudvikling Nyborg Strategisk byudvikling Ørbæk Holmegaarden 4,6,20 og Lejerbo 68 (renovering) Pulje til bygningsvedligeholdelse Energimærker i Kommunens bygninger Offentlige legepladser Etablering af bypark på havnen i Nyborg Boardwalks ved nye badebroer Pulje til Natur og Miljø Gadelys renovering Nye Kantbaner i Ellinge Hastighedsdæmpning Odensevej Aunslev Signalanlæg Strandvejen/Dyrehavevej NFS investeringsplan Pulje til cykelstier og trafiksikkerhed m.v Ballings Plads - anlæg af plads Parkeringssport og cykelsti ved Danehofskolen Pulje til bolværker og havneudvikling Multibassin og multihus Renovering af folkeskoler Renovering af daginstitutioner I alt

30 Tabel 12: Anlægsindtægter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Salgsindtægter byggegrunde Pulje til bolværker og havneudvikling Multibassin og multihus - indtægter fra fonde m.v I alt Der er i de efterfølgende afsnit udarbejdet specifikke bemærkninger til de enkelte målsætningsområder. MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Byggeri og fast ejendom Tabel 13: Byggeri og fast ejendom Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Fælles formål Pulje til grøn omstilling og Smart City - initiativer Beboelse Andre faste ejendomme Byfornyelse Driftsikring af boligbyggeri Ældreboliger Biografer Øvrige sociale formål - Tinglysningsafgift henstand Energiplan Udvikling af yder- og landdistriktsområder I alt Beskrivelse af området: Under byggeri- og fast ejendom afholdes udgifter og indtægter til følgende områder: Bortforpagtning af jord, vedligeholdelse af ubebyggede grunde, grøn omstilling, smart city initiativer, boliger til udlejning inklusive ældreboliger, central bygningsvedligeholdelse, byfornyelsesudgifter, tinglysningsafgift for lån til henstand med ejendomsskatter samt tilskud til landsbyråd. Der er budgetteret med indtægter af de bortforpagtede jorde, samt udgifter til vedligeholdelse af ubebyggede grunde. Der er fra 2019 afsat en årlig ramme på 0,100 mio. kr. til udvalget for grøn omstilling. Udvalget skal blandt andet arbejde med at gøre Nyborg Kommune endnu mere grøn, samt komme med oplæg til en ny miljøpolitik for Nyborg Kommune. Nyborg Kommune har i 2017 udarbejdet en strategi for smart city, fra 2019 er der årligt afsat 0,500 mio. kr. til at understøtte dette arbejde. Beløbet kan bruges til at konkrete initiativer indenfor smart city strategien. Under andre faste ejendomme er der afsat et driftsbudget til central bygningsvedligeholdelse på 1,272 mio. kr. i år Derudover er der under dette område afsat 0,758 mio. kr. til vagtordning og alarmer i kommunens bygninger. 30

31 Under andre faste ejendomme administreres ligeledes kommunens samlede energibudget til el, vand og varme. De løbende regninger betales decentralt, men budgettet ligger centralt under byggeri- og fast ejendom, og er således ikke med i den enkelte institutions selvstyreområde. Der er ligeledes afsat budget til kommunens boliger, som benyttes til udlejning inklusiv ældreboliger. Under byfornyelse og driftssikring af boligbyggeri budgetteres med udgifter som følge af afsluttede byfornyelsesarbejder og boligudbygning. Til tinglysningsafgifter i forbindelse med at kommunens borgere får henstand med betaling af ejendomsskat, er afsat et beløb på 0,176 mio. kr. Der er fra 2018 afsat kr. årligt til medfinansiering af sekretariat for Energiplan Fyn, svarende til 0,85 kr. pr. indbygger. Energiplanen udstikker rammer og retning for en koordineret omstilling til vedvarende energi på Fyn Der er afsat 0,294 mio. kr. i støtte til Landsbyrådene i år Puljen administreres af landdistriktsudvalget til fordeling blandt kommunes 25 landsbyråd. Derudover er der afsat kr. til hver af de to centerbyer Ullerslev og Ørbæk. Der er i forbindelse med vedtagelsen af budget 2019 foretaget en årlig budgetreduktion på 3,020 mio. kr. under Byggeri og fast ejendom. Reduktionerne fordeler sig på følgende områder, tilpasning af pulje til digital Kulturarvsmasterplan 0,3 mio. kr., mindreudgifter til tidligere byfornyelsesprojekter 0,2 mio. kr., reduktion i kommunens samlede udgifter til energi 0,5 mio. kr., reduktion i pulje til smart city initiativer 0,523 mio. kr., ophør af pulje til byfornyelse 1,052 mio. kr. samt reduktion i pulje til grøn omstilling på 0,445 mio. kr. 31

32 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Natur og miljø Tabel 14: Natur og Miljø Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Fæstningsarealer, Badevand og strandrensning Naturforvaltningsprojekter Natura Vedligeholdelse af vandløb Fælles formål Bærbare batterier Miljøtilsyn - virksomheder Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v Skadedyrsbekæmpelse I alt Beskrivelse af området: Området omfatter fæstningsarealer, badevandsanalyser, strandrensning, naturformidling, naturprojekter og naturbeskyttelse. Derudover er der afsat midler til vandløbsvedligeholdelse, bekæmpelse af kæmpebjørneklo samt til miljøbeskyttelse, vandplanlægning, arealplanlægning og skadedyrsbekæmpelse. Desuden er der afsat midler til Kort og Gis samt Danmarks Miljøportal. De væsentligste opgaveområder på natur- og miljøområdet omfatter natur- og vandplanlægning, overvågning, godkendelse/tilladelse og tilsyn vedrørende industri og landbrug, naturbeskyttelse, luftforurening, støj, håndtering af affald, spildevandsbehandling og bortskaffelse, vandforsyning og grundvandsbeskyttelse, jordforurening, klimatilpasning samt forvaltning af vandløb, søer og havet. Der blev i år 2018 og fremefter bevilget 0,250 mio. kr. til ansættelse af naturvejleder i samarbejde med Nyborg Ungdomsskole og Østfyns Museer til understøtning af Naturpolitikken. Udgiften afholdes under administrationsområdet. Der er derudover i perioden bevilget kr. til naturvejleder i Refsvindinge Natur- og Kulturcenter. Skadedyrsbekæmpelse af rotter udføres af firmaet Kiltin A/S. Kontrakten udløber ultimo februar 2019, og der er i øjeblikket en udbudsproces i gang. Udgiften dækkes af grundejerne ved opkrævning på ejendomsskattebilletten. Taksten for skadedyrsbekæmpelse er i år ,096 promille af ejendomsværdien. Teknik- og Miljøudvalget har besluttet at sænke promillen i 2019 til 0,079 promille. Grunden til nedsættelsen af promillen skyldes, at det tidligere oparbejdede underskud nu er indhentet. Der er i forbindelse med den politiske aftale for 2019 afsat ekstra 0,050 mio. kr. til strande, boardwalks og øvrigt inventar. 32

33 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Vejvedligeholdelse og trafiksikkerhed Tabel 15: Veje og Trafik Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Fælles formål Parkering Vejvedligeholdelse m.v Belægninger m.v I alt Beskrivelse af området: Budgettet dækker mindre vejreguleringer, fortove, rabatter, stier, trafiksikkerhed, opstribning, broer, tunneller, vejafvandingsbidrag og diverse udgifter på trafik- og infrastrukturområdet. Der er både centralt og decentralt afsat budget til vedligeholdelse af kommunens vejarealer. Beløbet til større asfaltarbejder/belægninger udgør knap 7,0 mio. kr. i budget 2019 og fremefter. Budgettet til større asfaltarbejder/belægninger blev i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 forhøjet med 1 mio. kr. Der er udarbejdet en tilstands- og investeringsrapport for kommunens veje, der viser et øget investeringsbehov for at kunne vedligeholde og fastholde de asfalterede veje i samme standard fremover. Der er ligeledes under det centrale vejbudget afsat 1,5 mio. kr. til vejafvandingsbidrag i budget 2019 og fremefter. Vejafvandingsbidrag betales til NFS og udgør jævnfør betalingsvedtægt for spildevandsanlæg 8% af forsyningsselskabets anlægsudgifter til kloakledningsanlæg. 33

34 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Gadelys Tabel 16: Gadelys Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Gadelys I alt Beskrivelse af området: Det samlede budget til vejbelysning udgør 6,1 mio. kr. Udgifterne bliver brugt til betaling for el-forbrug på gadelys samt til vedligeholdelse og reparation af gadelyset. Derudover bliver der også via budgettet afholdt udgifter til signalanlæg, torontoanlæg og skolepatruljeblink. Vedligeholdelse af gadelyset har primo 2018 været i udbud, og der er indgået aftale med Energi Fyn omkring vedligeholdelsen for perioden 1. marts 2018 til 28. februar Der er på anlægsbudgettet afsat en pulje på 1,0 mio. kr. til renovering af gadebelysningen. Der er i forbindelse med vedtagelsen af budget 2019 foretaget en årlig budgetreduktion på 0,200 mio. kr. under gadelys. MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Vintertjeneste Tabel 17: Vintertjeneste Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Vintertjeneste I alt Beskrivelse af området: Budgettet til vintertjeneste udgør 7,352 mio. kr. Udgifterne bliver brugt til glatførebekæmpelse og snerydning samt til vedligeholdelse og indkøb af vintermateriel og salt. Budgettet til vintertjeneste blev reduceret med 0,250 mio. kr. årligt, i forbindelse med den politiske aftale for 2018, og er i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2019 blevet reduceret med yderligere 0,500 mio. kr. Den gennemsnitlige årlige udgift til vintertjeneste har i årene været på 6,9 mio. kr. Besparelsen vil ikke umiddelbart betyde en reduktion i serviceniveauet, idet serviceniveauet er fastlagt i henhold til regulativ om vintervedligeholdelse. 34

35 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Kollektiv Trafik Tabel 18: Kollektiv Trafik Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Kollektiv Trafik I alt Beskrivelse af området: Der er budgetteret med en samlet udgift på 14,468 mio. kr. til kollektiv trafik. Den kollektive trafik omfatter busdrift, telekørsel og kørselsordning for svært bevægelseshæmmede. Fra august 2014 er der indført ensartet ordning på telekørsel i hele kommunen. Telekørslen skal blandt andet øge mulighederne for at benytte offentlig transport i tyndt befolkede områder. Det nuværende serviceniveau indenfor kollektiv trafik er videreført i budget På grund af stigende oliepriser i 2018, kan der fremover forventes stigende priser på buskørslen, ligesom faldende passagertal kan påvirke økonomien indenfor kollektiv trafik i fremtiden. Udgifter til øvrige specielkørsler afholdes under de enkelte fagområder. Det regionale trafikselskab har fra haft kompetencen til at fastsætte taksterne i forhold til den kollektive trafik. 35

36 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Vej, Park og Natur (driftsafdeling) Tabel 19: Vej, Park og Natur - driftsafdeling Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Fælles formål Grønne områder og naturpladser Skove Vedligeholdelse af vandløb Fælles formål Arbejder for fremmed regning Driftsbygninger og -pladser Vejvedligeholdelse m.v Teknisk Service I alt Beskrivelse af området: Vej, Park og Natur, som er kommunens driftsafdeling, sælger timer til andre områder i kommunen. I Vej, Park og Naturafdelingen er ansat 1 drifts- og havnechef, 1 driftsleder, 2 formænd, 36 fastansatte medarbejdere, 1 vakant stilling, 9 personer i fleksjob, 12 sprogkandidater/kandidater, 2 elever, 5 sæsonansatte og 1 person i seniorjob. Budgettet er afsat til personale, drift og vedligeholdelse af maskiner og materiel, materialegårde samt mange forskellige decentrale drift- og vedligeholdelsesopgaver. Blandt andet veje, ren by, grønne områder, skove, strande, naturpladser, offentlige toiletter og vandløb. Vej, Park og Naturafdelingen løser ligeledes en række opgaver for kommunens øvrige driftsområder efter bestilling og betaling fra det enkelte område. Derudover vedligeholder driftsafdelingen kommunens boldbaner efter aftale og betaling fra fritidsafdelingen. Teknisk Service er fra 2017 organiseret under Vej, Park og Natur. Der er 4 fastansatte medarbejdere, 3 personer i fleksjob og 1 vakant stilling. Teknisk Service servicerer institutionerne i Sundhed og Omsorgsafdelingen med viceværtsopgaver såvel indendørs som udendørs. Herunder varmestyring, brandtilsyn, adgangssystemer m.m. Der er i forbindelse med vedtagelsen af budget 2019 foretaget en årlig budgetreduktion på 0,500 mio. kr. under Vej, Park og Natur. 36

37 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Nyborg Marina Tabel 20: Havne Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Fiskerihavnen Marinaen I alt Beskrivelse af området: Området omfatter Marinaen, Fiskerihavnen, Øster- og Vesterhavnen samt Kanalen og Tyrmolen. Der er ansat en Havneleder og 4 medarbejdere, heraf en i seniorjob og en medarbejder 15 timer på kontoret. På fiskerihavnen udgør bruttodriftsudgifterne 0,287 mio. kr. Beløbet bruges blandt andet til vedligeholdelse af arealer og pladser samt broer og bolværker. Indtægterne på fiskerihavnen er budgetteret til 0,412 mio. kr. og kommer fra benzin og dieselsalg, skibsanløb, losseafgift og lejeindtægt fra bygninger. På marinaen udgør bruttodriftsudgifterne 4,747 mio. kr. Udgifterne bruges til personale samt til vedligeholdelse af arealer og pladser, broer og bolværker samt havnekran og bygninger. Derudover indgår udgifterne til tankanlæg og benzinkøb i budgettet. På indtægtssiden er der budgetteret med indtægter på 4,693 mio. kr. for udlejning af bådpladser, betaling for gæstesejlere, indtægter fra salg af benzin og diesel samt udlejning af arealer og bygninger. Havneområdet er af stor betydning for de erhvervsdrivende på havnen, for fritidsbrugere, for beboere på havnen og for gæstesejlere og øvrige turister. Mange af brugerne af havnen er organiseret i foreninger som er samlet i Havnens Kontaktudvalg, som kommunen samarbejder med. Området giver også rum til en stribe uorganiserede aktiviteter, dagplejere bruger legepladsen, unge fra byens skoler bruger grillpladserne, cafegæster spadserer rundtur osv. Der er omkring 500 bådpladser til fastliggere i Nyborg Marina, heraf 22 pladser i jollebassinet, 19 i kanalen og 16 i Vesterhavnen. Der er pt. udlejet omkring 420 pladser. Der er årligt omkring 5000 overnatninger af gæstesejlere. Der blev i 2016 besluttet en udviklingsplan for Nyborg Marina, og derudover er der udarbejdet en oversigt over vedligeholdelsesbehovet for broer og boldværker m.v. I årene er der investeret 36,3 mio. kr. i Nyborg Marina, derudover er etape 1 af klubhusbyggeri færdig ultimo 2018, budgettet til dette projekt udgør 15,9 mio. kr. Derudover er der afsat 42,5 mio. kr. i budget 2018 og 2019 til multibassin og multihus, Lokale- og Anlægsfonden støtter dette projekt med et tilskud på 9,2 mio. kr. 37

38 38

39 Skole- og Dagtilbudsudvalg 39

40 40

41 Generelt for Skole- og Dagtilbudsudvalgets område Skole- og Dagtilbudsudvalgets område omfatter udgifter og indtægter vedrørende dagpleje og daginstitutioner, skole, SFO og klubber samt vidtgående specialundervisning De samlede nettodriftsudgifter udgør 445,0 mio. kr. i 2019, heraf folkeskoler på 190,0 mio. kr., SFO på 7,6 mio. kr., ungdomsskoler og klubber på 22,8 mio. kr., vidtgående specialundervisning på 19,1 mio. kr., privatskoler på 57,0 mio. kr. og dagpleje og daginstitutioner på 134,1 mio. kr. Tabel 21: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Folkeskoler SFO Ungdomsskole og klubber Vidtgående specialundervisning Privatskoler m.m Dagpleje og daginstitutioner I alt Der er under anlæg afsat følgende rådighedsbeløb: Tabel 22: Anlægsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Modernisering af folkeskoler Parkeringsspor og cykelsti ved Danehofskolen Pulje til legepladser Madordning i daginstitutioner og skoler Modernisering af daginstitutioner I alt Der er i efterfølgende afsnit udarbejdet specifikke bemærkninger til de enkelte målsætningsområder, Folkeskoler, SFO, Ungdomsskole og klubber, Vidtgående specialundervisning, Privatskoler mm. og Dagpleje og daginstitutioner. 41

42 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Folkeskoler Tabel 23: Folkeskoler Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Folkeskoler Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v Befordring af elever i grundskolen I alt Beskrivelse af området: Folkeskoler: Nyborg Kommunes folkeskoler er Birkhovedskolen, Danehofskolen, Vibeskolen, og 4kløverskolen. Nyborg Heldagsskole er ikke en almindelig folkeskole, men drives regnskabsmæssigt under målsætningsområdet for folkeskoler. Budgettet til folkeskoler omfatter herudover folkeskolernes fællesudgifter og puljer på skoleområdet. Skolebibliotekernes fællesadministration er placeret på 4kløverskolen. Specialklasser er samlet ved Rævebakkeskolen i afdeling Skovparken. Fra 1/ er undervisning og drift af 10. klasse overgået til Nyborg Gymnasium som et led i campus-dannelsen. Nyborg Kommune betaler et taxametertilskud pr. elev til Nyborg Gymnasium. Pædagogisk/psykologisk rådgivning: Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) er i tæt samarbejde med folkeskolerne og specialskoler omkring bl.a. inklusionsarbejde og støtteforanstaltninger vedr. folkeskoleelever med særlige behov og aktive omkring bl.a. visitering af specialskoleelever, elever til specialklasse m.m. Befordring af elever i grundskolen: Området dækker transport af elever på skoleområdet. Under befordringsområdet afholdes desuden udgifter til elever fra Nyborg med transportbehov til Nyborg Heldagsskole og Rævebakkeskolen, elever med transportbehov til specialklasser, tale- og læseklasser og sprogcenter i Nyborg. Der afholdes ligeledes udgifter til transport af syge folkeskoleelever og syge elever på ungdomsuddannelser, anbragte børn og elever med særlige behov Udgifter til folkeskoleelevers buskort afholdes også her, herunder udgifter til kørselsberettigede og ikke-kørselsberettigede folkeskoleelever, samt indtægter fra ikke-kørselsberettigede folkeskoleelever. 42

43 I den politiske aftale er følgende besluttet: Skolestruktur Nyborg Kommune er opdelt i fire skoledistrikter: Birkhovedskolen, Danehofskolen, Vibeskolen og 4kløverskolen. De tre sidstnævnte skoler består hver af to afdelinger. Skolestrukturen har eksisteret siden august Birkhovedskolen ligger i Nyborg by. Danehofskolen er placeret i Nyborg by og i Vindinge. Vibeskolen er placeret i Ullerslev og Aunslev. 4kløverskolen er placeret i Ørbæk og Frørup. Den kommunale læseklasse, hvor elever fra folkeskolerne kan modtage intensiv læseundervisning i et halvt år, er placeret på Birkhovedskolen. Derudover er der to specialskoler: Nyborg Heldagsskole, der varetager undervisning af elever med socioemotionelle udfordringer og Rævebakkeskolen, der underviser elever med generelle - og vidtgående indlæringsvanskeligheder, samt elever med multiple funktions-nedsættelser. Desuden er den kommunale taleklasse placeret på Rævebakkeskolen. Kommunens modtagelsesklasser er placeret på Danehofskolen. Kvalitetspuljen på skoleområdet Forligspartierne er enige om, at kvalitetspuljen fastholdes på 7,0 mio. kr. årligt og at der fremadrettet sker prisfremskrivning af puljen. Puljen er i de seneste år fordelt med ca. 5 mio. kr. i fast tildeling til Videnscenter, undervisningsassistenter, familieklasser, Op lille Hans. De faste bevillinger der i dag er besluttet finansieret af kvalitetspuljen fastholdes. Herudover vil der være frie midler på 2,0 mio. kr. årligt, som kan prioriteres. Forligspartierne er enige om, at de fri midler på 2 mio. kr. i kvalitetspuljen skal udmøntes på baggrund af en tematisering af indsatserne på området. Skole- og Dagtilbudsudvalget beslutter temaer og kriterier i forhold til udmøntningen af de frie midler fra kvalitetspuljen. Fleksibel og visionær lokalaftale på skoleområdet Nyborg kommune og Lærerkredsen Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg har besluttet at indgå et samarbejde med henblik på at indgå en lokal arbejdstidsaftale. Formålet med samarbejdet er bl.a., at gå på opdagelse i nye tilgange til arbejdet med fleksible rammer nye øjne på det, der allerede er godt og fungerer i dag. Men vi skal også udforske utraditionelle, innovative og nye tilgange samt rammer for udvikling af en god og funktionel hverdag til gavn for alle i og omkring folkeskolen. Det er visionen, at aftalen skal give lærere, børnehaveklasseledere og skoleledere og Nyborg Kommune mulighed for i fællesskab at styrke det samlede skolevæsen. Målet er at skabe gode rammer for udvikling og sikring af kvaliteten i kommunens skoler. 43

44 Processen skal hvile på et bredt fundament med en grundig og involverende tilgang på baggrund af en bred inddragelse af lærere, børnehaveklasseledere og skoleledere. Aftalen skal bl.a. understøtte disse temaer: Kvalitet i undervisningen. Nye innovative ideer. Den professionelle opgavevaretagelse. En styrket professionel kapital. Et godt arbejdsmiljø. Der er nedsat en styregruppe og aftalt et forhandlingsforløb frem til oktober Forhandlingerne forventes afsluttet, inden skolerne går i gang med planlægningen af skoleåret Kvalitetsrapport for folkeskolerne Der er i marts 2018 fremlagt kvalitetsrapport for folkeskolerne Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau, og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten viser, at der er mange gode og positive resultater, der er værd at fejre. Skolerne er inde i en positiv udvikling, der bl.a. kan ses på prøveresultater efter 9. klasse og besvarelser fra forældretilfredshedsundersøgelsen. Elevernes faglige niveau Elevernes faglige niveau vurderes ud fra 9. klasses prøver, nationale og kommunale test i læsning og matematik samt sprogvurdering i 0. klasse. Set i lyset af, at over 95% af eleverne gennemfører alle prøver i 9. klasse, er kommunens samlede resultat på 6,8 i de bundne prøver tilfredsstillende, da resultatet er 0,4 højere end året før. Halvdelen af skolerne har 3 år i træk præsteret væsentligt bedre end den socioøkonomiske reference, hvilket er rigtig godt. I dansk, læsning, engelsk og den naturfaglige fællesprøve har eleverne i Nyborg Kommune klaret sig en del bedre end landsgennemsnittet. Der er stadig stor forskel på, hvordan drenge og piger klarer sig. I dansk ligger pigerne langt foran drengene, mens det i matematik omvendt er drengene, der præsterer bedst. Billedet er det samme på landsplan, men der bør sættes ind ift. at hæve drengenes karakterer i dansk. I de nationale test er der fremgang ift. om 80% af eleverne klarer sig godt. Her ser det fornuftigt ud på 2. årgang. Kommunens samlede resultat ligger over landsgennemsnittet. Skolerne er inde i en positiv udvikling ift. at øge andelen af de dygtigste elever i de nationale test. De seneste to år viser bedre resultater end vi så i sidste kvalitetsrapport. Kommunen ligger også bedre end landsgennemsnittet ift. at mindske andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test. Der er dog fortsat grund til at rette opmærksomheden mod den gruppe af elever. 44

45 Hvad angår sprogvurderingen i 0. klasse, ligger kommunens resultat fortsat langt fra landsnormen. Der er markant flere elever, der har brug for en særlig eller fokuseret indsats. Det positive er, at vi gennem læsetestresultater fra 1. klasse kan se, at langt de fleste elever er i gang med en positiv læseudvikling. Men på baggrund af resultaterne fra sprogvurderingen, der nu i en årrække er gået den forkerte vej, anbefales en fælles indsats i samarbejde med dagtilbuddene. Elevernes trivsel Resultaterne fra den nationale trivselsundersøgelse viser, at svarene ligger på niveau med eller lidt under landsgennemsnittet. Derfor skal fokus fortsat være på at styrke elevernes trivsel med henblik på at styrke trivslen og herudover fagligheden. Forældretilfredsundersøgelsen har ligeledes givet et positivt billede af elevernes trivsel. Herudover har Nyborg Kommune gennemført en unge undersøgelse, som ligeledes danner baggrund for det fremadrettede arbejde. Overgang til ungdomsuddannelse Eleverne kommer videre til ungdomsuddannelse. Nyborg Kommune ligger på flere parametre bedre end landsgennemsnittet. Det vurderes at de mange tiltag med uddannelsesmesse, brobygning, praktik, uddannelsesraketten mv. samt det positive samarbejde med UUO medvirker til at lette overgangen til ungdomsuddannelse. Der arbejdes videre med følgende indsatser En fælles indsats i samarbejde med Børneafdelingen og dagtilbuddene, der har til formål at øge børns sproglige udvikling. Indsatsen bør indeholde et fokus på hvordan forældre kan støtte barnets sproglige udvikling. Et fokus på, hvordan drenges præstationer i dansk kan øges. Et fokus på hvordan pigernes præstationer i matematik, kan øges. Et fokus på, hvordan elever med dårlige resultater i nationale test kan løftes. Sammenhæng mellem skole og SFO Forligspartierne er enige om, at sætte fokus på at sikre en større sammenhæng mellem skole og SFO både ledelsesmæssigt og personalemæssigt. Ledelsesmæssig sammenhæng mellem skole og SFO kan understøttes af fælles ledelse af indskoling og SFO, som det allerede nu praktiseres i Nyborg Kommune på Birkhovedskolen og til dels på Danehofskolen. Personalemæssig sammenhæng sker i kraft af pædagogernes deltagelse i skoledagen, hvilket blev styrket med indførelsen af skolereformen. Forligspartierne ønsker, at alle skoler forholder sig til den ledelsesmæssige sammenhæng med de lokale forskelle, der er gældende for skolerne, og med de fordele og udfordringer, det kan medføre. Skole- og Dagtilbudsudvalget vil i foråret 2019 tage initiativ til drøftelser med skolerne om idéer og modeller for tiltag, der kan iværksættes på området. 45

46 Fordele ved ledelsesmæssig sammenhæng mellem skole og SFO er bl.a. en øget sammenhængskraft mellem faggrupperne i indskoling og SFO samt bedre muligheder for at understøtte og facilitere professionelle læringsfællesskaber mellem faggrupperne. I praksis er fordelen desuden, at der i nogen udstrækning er tale om det samme personale i indskoling og SFO, og dette personale skal dermed kun relatere til én leder fremfor adskilt skole- og SFO-ledelse. Den sammenhæng skal bidrage til et styrket pædagogisk SFO-tilbud til børnene i indskolingen. Kortlægning af specialskoletilbud i Nyborg Kommune Forligspartierne ønsker, at der bliver udarbejdet en kortlægning af samtlige undervisningstilbud, der er i kommunen ud over den almene folkeskole, herunder hvor mange elever der er i de enkelte tilbud både fra Nyborg kommune og fra andre kommuner. Der ønskes endvidere afdækket pris og omkostninger for hvert enkelt specialtilbud sammenlignet med prisen for et normaltilbud i folkeskolen. Endvidere ønskes en afdækning af om takster, som andre kommuner betaler, dækker de faktiske omkostninger for specialtilbud. Forligspartierne er enige om, at effektiviseringsforslag vedrørende revideret ressource-tildeling til Nyborg Heldagsskole pr. 1. august 2019 afventer kortlægningen af specialtilbud på skoleområdet i Nyborg Kommune. Kortlægningen skal give mulighed for at beslutte og udvikle fremtidens specialskolestruktur i Nyborg Kommune. Administrationens kortlægning af specialtilbud færdiggøres i foråret Ophør af ekstra tildeling til fleksjob ved Nyborg Heldagsskole Der bliver løbende indgået aftaler mellem Jobcenteret og den enkelte institution om ansættelse af personer i fleksjob. Frem til 2012 har Nyborg Heldagsskole fået et historisk ekstra tilskud fra Jobcenteret til at ansætte nogle konkrete navngivne personer i fleksjob. Forudsætningen var, at det ekstra tilskud løbende skulle trækkes tilbage fra institutionen, når de navngivne personer i fleksjob stoppede, eller når fleksjobsituationen ændrede sig. Reglerne for finansiering af fleksjob er lavet om i 2013, men der er ikke sket en tilbageførsel af det ekstra tilskud som forudsat, hvilket svarer til samlet 0,340 mio. kr. for Nyborg Heldagsskole. Forligspartierne er enige om, at det historiske ekstra tilskud til fleksjob skal tilbageføres til Jobcenteret, når de nuværende personer i fleksjob stopper eller hvis budgettet til fleksjob ikke bliver anvendt til det formål det er afsat til. Der laves således en overgangsordning, hvor ingen personer i fleksjob skal afskediges på grund af ændringen, og der løbende foretages en tilpasning af Nyborg Heldagsskole budget i overensstemmelse med de nye regler, der har været gældende siden Overgangsordningen finansieres af overførelsesudgifterne til fleksjob og ledighedsydelse. 46

47 Etablering af den Forberedende Grunduddannelse (FGU) En bred kreds af Folketingets partier har 13. oktober 2017 indgået forlig om reform af det uddannelsesforberedende område. Reformens formål er at styrke indsatsen for unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse, og som ikke er i beskæftigelse eller i gang med uddannelse. Den Forberedende Grunduddannelse bliver hovedvejen for unge, der ikke opfylder adgangskrav til EUD eller gymnasiale uddannelser umiddelbart efter ophør af undervisningspligten. Det er særligt for disse unge, at de senere i livet kan have svært ved at få fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Som en del af etableringen af Forberedende Grunduddannelse skal der oprettes nye institutioner. Institutionerne (moderskolerne) er statsligt selvejende, og skal varetage driften af 2-4 skoler, som lokalt udbyder Forberedende Grunduddannelse. Hver Institution ledes af en interimsbestyrelse på 7-11 medlemmer fra efteråret 2018, hvor kommunerne i dækningsområdet også vil være repræsenteret fra institutionens oprettelse, hvilket sikrer kommunernes indflydelse fra starten. Der vil være mulighed for repræsentation i bestyrelsen af alle kommuner i dækningsområdet, da kommunerne dækker 65% af udgifterne. Sammensætningen af den endelige bestyrelse sker på baggrund af den første bestyrelses fastlæggelse af institutionens vedtægt. Det er besluttet, at moderskolen bliver etableret i Odense og der bliver oprettet en lokal FGU skole i Nyborg (indgåelse af lejeaftale om placering). Nyborg Kommune får bloktilskud til FGU svarende til 80 elever og samtidig skal nuværende budgetter til produktionsskole, EGU og andre midler til uddannelseshjælp overføres til finansieringen af FGU. FGU er selvejende institutioner med eget budget finansieret af et statstilskud pr. elev. Staten opkræver betaling for FGU-skoledel hos kommunerne i året hvor skoleåret slutter (samme metode som friskole-betalingerne). FGU-administrationen opkræver betaling for skoleydelse hos kommunerne. Forligspartierne er enige om, at afsætte anlægsudgifter på 1,0 mio. kr. i 2019 til etablering af lokaler ved Bastionen til aktiviteter i forbindelse med etableringen af Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) pr. 1. august Lokalerne skal klargøres til undervisningsbrug herunder ventilation, branddøre, ændring af ruminddelinger. 47

48 Familiestue og familieklasse På baggrund af de første års meget positive erfaringer med arbejdet på området, har der været et ønske om at beskrive en næste fase af udviklingen med et samlet familietilbud for dagtilbud og skole. Forligspartierne er enige om, at afsætte ekstra kr. årligt til etablering af familiestue og familieklasser. Samlet er der herefter afsat kr. til formålet. En ny model for det videre arbejde med et familietilbud tager udgangspunkt i ansættelse af 2 fuldtids medarbejdere, her foreslået ansættelse af 1 lærer og 1 pædagog. Udover den primære funktion med familiestuer og familieklasser, opfølgning på familiens indsatser, afholdelse af temaaftener/cafemøder kan et nyt tilbud også være vejledende og rådgivende i forhold til dagtilbud og skoler i det vigtige samarbejde med forældrene. Familiestue og familieklasse vil være en del af de forebyggende indsatser i Nyborgmodellen Børns trivsel Fælles ansvar. Indeklimaet i folkeskolerne Forligspartierne ønsker, at der igangsættes et arbejde med at se på indeklimaet i folkeskolerne i Nyborg Kommune. En vigtig forudsætning for elevernes indlæring samt trivsel hænger sammen med indeklimaet i undervisningslokalerne. Derfor ønskes et samlet overblik over indeklimaet, herunder en vurdering af eventuelt fremtidig investeringer. En afdækning af indeklimaet i skolerne, har været et tema på fælleselevrådets dagsorden hvilket underbygger behovet for en gennemgang. Udvalg til udarbejdelse af en ungdomspolitik Forligspartierne er enige om nedsættelse et 17 stk. 4 udvalg til udarbejdelse af en ungdomspolitik for Nyborg Kommune. Der afsættes kr. i 2019 til arbejdet. Temaer der kan indgå i arbejdet med en samlet politik: Ungeliv - De unge som en naturlig del af fællesskabet i hele Nyborg Kommune. Demokrati og unge - Hvordan sikrer vi at de unge bliver en naturlig del af beslutningsdannelsen? De unge og kommunens fællesskaber - Hvordan udbygger og fastholder vi de unge i meningsfulde fællesskaber? Aktivt byliv - Hvordan skaber vi et attraktivt byliv, der understøtter at unge bliver en positiv del af bylivet, herunder i højere grad er med til at bruge og udvikle tilbud i byrummet? Dette skal ske i tæt samarbejde og med tilknytning til det igangværende arbejde med Strategisk Byudviklingsplan Nyborg? 48

49 Unge og livet i landsbyerne - Hvordan sikrer vi at unge i fremtiden ønsker at tage aktivt del i livet i landsbyerne? Hvad skal der til for at de unge involverer sig? Ungdomsuddannelser - Hvordan sikrer vi, i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i kommunen, at vi i fremtiden kan udbygge uddannelsestilbud til de unge herunder udbygge attraktiviteten? Nyborg Kommune arbejder i disse år med at skabe et stærkt fundament for fremtidens bosætning og erhvervsmuligheder. I den forbindelse er det afgørende at vi får de unge med. Nyborg Kommune har mange af de kvaliteter, der skal sikre at vi i fremtiden kan tiltrække og fastholde unge mennesker. Derfor er der behov for at vi ligesom på andre områder tænker strategisk og at vi handler ud fra en samlet politik. Med andre ord skal der igangsættes et arbejde med at få udarbejdet en ungdomspolitik for Nyborg Kommune. Hvis vi i Nyborg Kommune, i fremtiden skal kunne fastholde og tiltrække unge, skal vi være kendetegnet, ved en engageret ungdomskultur, hvor de unge ses som en bærende del af det stærke fællesskab, der er afgørende for at vi lykkes som kommune. De unge er kommunens fremtid og derfor er det vigtigt at vi skaber platforme, hvor de unge gives mulighed for at tage del i udviklingen af Nyborg Kommune. Herunder er det vigtigt, at de unge gives mulighed for at deltage i fremtidens beslutninger og at vi giver de unge indflydelse. Nyborg Kommune opbygger i disse år, sammen med interne og eksterne uddannelsesinstitutioner, stærke ungdomsuddannelsestilbud. Disse tilbud skal sikre, at vi i fremtiden kan tiltrække og fastholde unge i Nyborg Kommune. En udfordring i disse år er at fastholde de unge i landsbyerne, hvorfor arbejdet med en ungdomspolitik skal favne denne udfordring. Vi ønsker at der skal arbejdes strategisk med at liv i kommunens landsbyer, der understøtter formålet. I den forbindelse er det vigtigt, at vi ser de unge som en aktiv del af netop dette liv. Det kræver at vi tænker de unge ind i vores tilbud, at de unge bliver en aktiv del af udviklingen og beslutningerne. Forligspartierne er derfor enige om, at nedsætte et 17 stk. 4 udvalg med opgave at udvikle en ungdomspolitik for Nyborg Kommune. Da en ungdomspolitik favner mange elementer og dermed relaterer bredt til den politiske udvalgsstruktur vil udvalget få reference til økonomiudvalget. Udvalget skal bestå af 5 politikere og herudover et antal embedsfolk fra kommune og uddannelsesinstitutioner. Herudover skal der udpeges et antal unge til at tage del i arbejdet ligesom udvalget kan vælge at invitere eksperter og organisationer ind i arbejdet. Det er målsætningen at udvalget i 2019, kan fremlægge forslag til en ungdomspolitik for Nyborg Kommune. Der lægges med arbejdet op til at tænke ud af boksen og der ønskes at ungdomspolitikken sker med baggrund i nye og spændende tiltag Der skal være plads til alternative tiltag og tænkning. Udvalget kan i forbindelse med arbejdet eksempelvis afholde gadeaktiviteter, events, konferencer og høringer som en del af forarbejdet til udarbejdelse af en endelig ungdomspolitik. Det er afgørende for arbejdet at de unge bliver en væsentlig del af arbejdet med udformningen af ungdomspolitikken. 49

50 Udvalget refererer til Økonomiudvalget og forelægger Økonomiudvalget forslag til kommissorium senest første kvartal Pulje til modernisering af folkeskoler (anlæg) Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat en årlig pulje på 5,0 mio. kr. til renovering og af folkeskoler, herunder tilhørende gymnastiksale, udendørs idrætsarealer m.v. Forligspartierne er enig om, at der i 2019 gennemføres en gennemgang og registrering af nuværende forhold omkring ventilation i folkeskolerne. Forligspartierne ønsker, at der i løbet af 2019 udarbejdes en status og redegørelse for eventuelt behov for implementering af ventilationsløsninger i kommunens folkeskoler. Parkeringsspor og cykelsti ved Danehofskolen (anlæg) Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat kr. i 2019 til etablering af parkeringsspor og cykelsti ved Danehofskolen. Pulje til legepladser og udenomsarealer (anlæg) Der er under Skole- og Dagtilbudsudvalget afsat en årlig pulje på 1,8 mio. kr. til vedligeholdelse af legepladser og udenomsarealer i daginstitutioner og på skoler. Puljen kan også anvendes til etablering af offentlige legepladser og aktivitetspladser udendørs fitness i centrale byområder. 50

51 Aktivitetsforudsætninger: Tabel 24: Område Antal 2019 Folkeskoleelever (2018/19) Elever i specialklasser (2018/2019), heraf 4 fra andre kommuner 59 Heldagsskolen, heraf 39 fra andre kommuner 101 Elevtal er indhentet fra gældende ressourcemodeller og budgetforudsætninger. Øvrige bemærkninger: Budgetterne til skoler er udarbejdet efter vedtagne ressourcemodeller for området. Ressourcemodellen for folkeskolerne blev revideret i 2014 og 2015 som følge af skolereformen, så den tager højde for de aktuelle timetal for eleverne, lærernes undervisningstid mv. Nyborg Heldagsskole er reguleret jf. gældende ressourcemodel. Udgifter til forsikringer, rengøring, el, vand og varme er placeret under ikkeselvstyre, og indgår således ikke i den enkelte skoles pengepose. Udgifter til tjenestemandspensioner er for hele kommunen samlet på en central konto og figurerer således ikke i budgetterne på det enkelte ansættelsessted. Budget til Nyborg Heldagsskole reguleres jf. ressourcemodel halvårligt med en pris pr. indmeldt barn. Budget til PPR reguleres årligt efter elevtal fra andre kommuner. 51

52 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: SFO Tabel 25: SFO Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Skolefritidsordninger Fripladstilskud Søskenderabat Forældrebetaling Mellemkommunale betalinger for SFO I alt Beskrivelse af området: Der er etableret skolefritidsordninger på alle skoler i Nyborg Kommune for klasse. Fra 4. klasse henvises til fritidstilbud, som klubordninger under Ungdomsskolen. Der kan under folkeskolen vælges mellem et morgenmodul og et heldagsmodul. Dette er ligeledes gældende for specialklasserækken ved Rævebakkeskolens afdeling Skovparken. Der ydes fripladstilskud efter statens gældende regler, dvs. efter husstandsindkomst mv. Til familier med mere end et barn i dagtilbud, undtaget børn optaget i privat SFO samt fritids- og ungdomsklubber, ydes der søskendetilskud. Der betales fuld pris for den dyreste plads og søskendetilskuddet udgør 50 % af betalingen for øvrige pladser. Området omfatter herudover mellemkommunale betalinger for SFO. Aktivitetsforudsætninger: Tabel 26: Område Antal 2019 SFO-elever i alt Morgen 6 - Heldags 689 SFO Heldagsskolen 7 SFO Rævebakkeskolen, afdeling Skovparken (specialklasseelever) 4 Elevtal er indhentet fra gældende ressourcemodeller og budgetforudsætninger. Øvrige bemærkninger: Budgetterne til SFO er udarbejdet efter vedtagne ressourcemodeller for området. Ressourcemodellen for SFO på folkeskoler er blevet opdateret i SFO-budget reguleres jf. ressourcemodel halvårligt med en pris pr. indmeldt barn. 52

53 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Ungdomsskole og klubber Tabel 27: Ungdomskole og klubber Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Ungdomsskole, Nyborg afdeling Heltidstilbud under ungdomsskolen Klubberne i Nyborg SSP Uddannelsesraketten Ungdomshuset Ungerådet EGU STU VSU I alt Beskrivelse af området: Ungdomsskolen: Ungdomsskolevirksomhed og tilhørende klub-/fritidstilbud til elever fra 4. klasse og opefter ligger her. Kommunens SSP er forankret i ungdomsskolen med to opsøgende medarbejdere. STU og VSU er organiseret under Ungdomsskolen. Ungdomsskolen og VUC udbyder i samarbejde Erhvervsgrunduddannelse (EGU). Der er ligeledes oprettet heltidsundervisningstilbud og Skovskolen under Ungdomsskolen samt Uddannelsesraketten for de elever, der har behov for en ekstra indsats i forbindelse med den afsluttende eksamen. Modtageklasser for de årige er placeret ved Campus og drives af Ungdomsskolen. Der er ved indgangen til modtageklasse, da antallet af pladser/klasser er tilrettet efter behovet. Ungerådet blev oprettet i 2015 i Ungdomsskolens regi. Ungerådet organiserer de unges frivillige arbejde med at arrangere koncerter, events og aktiviteter for årige. I 2017 er Unddomshuset Grejsen oprettet under Ungdomsskolen. Ungdomshuset er et værested for Nyborgs unge i alderen år. Aktivitetsforudsætninger: Tabel 28: Område Antal 2019 Klubområdet Fritidsklub elever klasse afdelinger i Aunslev, Ørbæk, Nyborg og Ullerslev 170 Ungdomsklub 7. kl.-18 år, aften afdelinger i Nyborg, Ullerslev og Ørbæk 150 Juniorklub klasse, aften afdelinger i Nyborg, Ullerslev og Ørbæk

54 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Vidtgående specialundervisning Tabel 29: Vidtgående specialundervisning Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler ( 20, stk. 2) I alt Beskrivelse af området: Undervisning af børn med vidtgående handicap: Ved opgave- og strukturreformen i 2007 har Nyborg Kommune overtaget driften af Rævebakkeskolen, som er en specialskole, hvor der i afdeling Lindholm undervises elever med generelle indlæringsvanskeligheder, jfr. Folkeskolelovens Der er skolefritidsordning på Rævebakkeskolen med et eftermiddagsmodul og et heldagsmodul. Siden 2014 varetager Rævebakkeskolen også undervisning af elever med multible handicap. I 2015 er taleklassen flyttet til Rævebakkeskolen. Rævebakkeskolen tilbyder pladser til elever fra andre kommuner. Området omfatter herudover budget til betaling til andre kommuner/regioner for børn i specialskoler, bosat i Nyborg Kommune. Aktivitetsforudsætninger: Tabel 30: Område Antal 2019 Rævebakkeskolen, heraf 21 fra andre kommuner 74 SFO Rævebakkeskolen, heraf 7 fra andre kommuner 29 Betaling til regionen 1 Betaling til andre kommuner 18 Øvrige bemærkninger: Rævebakkeskolens budget og budget til Rævebakkeskolens SFO er tildelt efter gældende ressourcemodel for området. Budgettet til Rævebakkeskolens afdeling Lindholm samt dennes SFO reguleres jf. ressourcemodel halvårligt med en pris pr. indmeldt barn. Ressourcetildelingsmodellerne for Rævebakkeskolens afdeling Lindholm er blevet opdateret i Ressourcetildelingen og taksten for de mellemkommunale betalinger er nu differentieret efter elevkategorier. Der er defineret 4 elevkategorier. Psykologbetjening af Rævebakkeskolen er budgetteret under Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Disse ydelser opkræves særskilt. 54

55 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Privatskoler m.v. Tabel 31: Privat og efterskoler m.v. Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning I alt Beskrivelse af området: Bidrag til statslige og private skoler: Staten administrerer budgettilførslen til de statslige og private skoler. Da det er kommunerne, der benytter pladserne, opkræver staten én gang årligt kommunerne for det antal elever, den enkelte kommune har haft på disse institutioner. Elevtallet afregnes efter opgørelse pr. 5. september året før betaling. Staten opkræver således for: Elever i frie grundskoler og private skoler. Børn i skolefritidsordninger i frie grundskoler og private skoler. Sprogstimulering i frie grundskoler. Efterskoler og ungdomskostskoler: Staten administrerer budgettilførslen til efterskoler og ungdomsskoler. Da det er kommunerne, der benytter pladserne, opkræver staten én gang årligt kommunerne i forhold til det antal elever, den enkelte kommune har haft på disse institutioner. Elevtallet afregnes efter opgørelse pr. 5. september året før betaling. Staten opkræver for elever på efterskoler og ungdomskostskoler. Ungdommens Uddannelsesvejledningscenter: Der er indgået aftale med Odense Kommune om drift af UUO, Ungdoms- og Uddannelsesvejledning Odense. Odense Kommune er driftsherre for UUO og 5 kommuner på Fyn køber vejledningsydelser fra UUO. Personalemæssigt er dér en afdelingsleder i Odense for Nyborgområdet, og der er placeret vejledere på skoler i Nyborg Kommune, som varetager vejledningsfunktionen for samtlige skoler i Nyborg. Aktivitetsforudsætninger: Tabel 32: Område Antal 2019 Privatskoleelever, skoledel 1225 Privatskoleelever, SFO del 392 Efterskoleelever

56 Øvrige bemærkninger: Området er lovreguleret og med centralt fastlagte takster for bidrag til staten, og er i de økonomiske styringsregler for Nyborg Kommune fastsat som kalkulatoriske. Budgettet til betaling til Odense Kommune for Ungdoms- og Uddannelsesvejledning er udarbejdet efter budgetforslag fra Odense Kommune. 56

57 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Dagpleje og daginstitutioner Tabel 33: Dagpleje og daginstitutioner Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Fælles formål Dagpleje Daginstitutioner Særlige dagtilbud og særlige klubber Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje mv I alt Beskrivelse af området: Fælles formål: Området omfatter budget til søskendetilskud, støttepædagoger og puljer til sprogarbejde, supervision, ressourcetimer og social udligning. Herudover budget til handicapudgifter (vedrørende 0-6 årige børn), PAU-elever samt frit valg over kommunegrænserne og andre mellemkommunale betalinger. Dagpleje: Den kommunale dagpleje består af ca. 110 dagplejere, dagplejens ledelse og administration, tilsynsførende dagplejepædagoger og derudover er der etableret gæstehus i Nyborg by og heldagslegestue i Nyborg, Ullerslev og Ørbæk. Daginstitutioner: Ravnekæret, Valhalla, Aunslev Børnehus, Børnehuset Møllervangen, Børnehuset Tumlebillen, Kastaniehuset, Børnehuset Skattekisten, Vibereden og herunder skovbørnehaven Myretuen, Børnehuset Klatretræet, Børnehaven Taarnborg, Skovparkens Børnehus, Ådalens Børnehus og Åhaven, Det grønne børnehus. Børnehuset Møllervangen huser også kommunens specialgruppe med 12 pladser. Særlige dagtilbud: Ådalens Børnehus er en kombinationsbørnehave med en afdeling med 50 børnehavebørn og en specialafdeling med 10 børn. Private institutioner: Villa Villakulla (under Svindinge Friskole, har både vuggestue og børnehave), Børnehuset i Ullerslev (har både vuggestue og børnehave), Livstræet i Langtved (under Langtved Friskole), Nyborg Friskoles børnehave og Skovbrynets børnehus (har både vuggestue og børnehave). En privatinstitution modtager et driftstilskud samt et administrations- og bygningstilskud pr. barn fra kommunen. Privat pasning: Der er godkendt 5 private børnepassere, hos hvem forældre kan lave aftale om pasning af deres barn i alderen 0-2 år. Nyborg Kommune udbetaler tilskud til forældrenes anvendelse af ordningen. Den kommunale pladsanvisning visiterer ikke til de private institutioner og privat børnepasning. 57

58 Pædagogiske fokusområder for 2019 Udarbejdelse af ny Dagtilbuds- og Skolepolitik I 2018 er processen med udarbejdelse af ny Dagtilbuds- og Skolepolitik sat i gang og fortsætter ind i 2019 med inddragelse af Skole- og Dagtilbudsudvalg, institutions- og skolebestyrelser, ledere og medarbejdere, og øvrige interessenter. Børne- og Ungepolitikken revideres i en parallelproces, og begge politikker forventes vedtaget i sidste halvdel af I forbindelse med arbejdet med Nyborgmodellen Børns trivsel fælles ansvar, er der igangsat en række opfølgende initiativer. Der arbejdes med tidlig opsporing, med konkretisering af og samarbejde om de fælles tværfaglige redskab Trivselslinealen og Stafetlog. Endvidere er der planlagt et arbejde med at skabe en samlet overskuelig oversigt over fælles indsatser i forhold til børn og familier. Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskabet Regeringens aftale om dagtilbudsområdet, har medfører en ændret lovgivning som, for det fleste elementer, trådte i kraft 1. juli For at styrke kvaliteten i dagtilbud er den styrkede pædagogiske læreplan trådt i kraft, men skal først være implementeret 1. juli I de nye regler er følgende blandt andet centralt: Et fælles pædagogisk grundlag med en række centrale elementer (bl.a. leg, børnefællesskaber og er bredt læringsbegreb), som skal udgøre den forståelse og tilgang, hvorpå der skal arbejdes med børns trivsel, udvikling og dannelse i dagtilbud. Arbejdet med etablering af et pædagogisk læringsmiljø hele dagen, herunder i rutinesituationer, planlagte aktiviteter og børneinitieret led. Beskrivelser af de seks læreplanstemaer samt nye, brede pædagogiske mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring for hvert tema. At den pædagogiske læreplan skal forholde sig til børn i udsatte positioner, forældresamarbejde og børns læring, sammenhæng til børnehaveklassen samt samarbejde med det omkringliggende samfund. Etablering af en evalueringskultur i dagtilbud. Øget fleksibilitet og valgfrihed for forældre indebærer bl.a. at der skal beskrives vilkår og retningslinjer og oprettes mulighed for kombinationstilbud for forældre med skiftende arbejdstider, samt deltidspladser for forældre, der er på barsels- /forældreorlov. Øget kompetence til forældrebestyrelser, bl.a. principper for samarbejdet mellem hjem og dagtilbud. 58

59 Der er i 2018 gennemført lege- og læringsmiljøvurdering i alle kommunale dagtilbud og kvalitetsrapport er under udarbejdelse. Ud over de enkelte dagtilbuds lokalt valgte fokusområder, er der et generelt behov for at udarbejde en fælles strategi for dagtilbuddenes udvikling digitale pædagogiske redskaber. Endvidere er der fortsat et stort fokus på børns tidlige sprogudvikling, bl.a. gennem systematisk brug af sprogtrappen for aldersgruppen 0-3 år. Ombygning af Tumlebillen er sat i gang og gennemføres og forventes færdiggjort i Børn og personale genhuses i midlertidige lokaler på området mens byggeriet pågår, det kræver en særlig pædagogisk indsats. Endvidere vil der være et stort behov for at få defineret Tumlebillen i forhold til de nye bygningsmæssige rammer. I Tumlebillen bliver der ligesom i Møllervangen etableret nye produktionskøkkener. Der skal derfor være et fokus på at få etableret madordninger begge steder. Herefter vil der være 4 institutioner med frokost-/madordning. 59

60 I den politiske aftale er det besluttet: Normering og åbningstid i dagtilbud Gode dagtilbud, som vuggestue, dagpleje og børnehave, har stor betydning for børns trivsel og læring i de første leveår. Men også for en god start i skolen, resultaterne af undervisningen og det videre livsforløb. Desuden er de helt nødvendige for, at travle børnefamilier kan få hverdagen til at hænge sammen. Der er i Nyborg Kommune tilført betydelige midler til bedre normering i daginstitutioner, etablering af flere vuggestuepladser og udvidet åbningstid. Nedenstående tabel viser nettodriftsudgifterne pr. 0-5 årige i regnskab 2017 i Nyborg Kommune sammenlignet med en række fynske kommuner samt gennemsnittet for de fynske kommuner og Hele Landet. Tabel 34: Udgifter pr. 0-5 årig Netto Normering Netto Normering Normering Beløb i kr Nyborg , ,93 4,89 Assens , ,47 5,42 Svendborg , ,34 5,30 Kerteminde , ,33 5,28 Odense , ,43 5,39 Faaborg-Midtfyn , ,86 5,81 Middelfart , ,13 6,08 Viste kommuner , ,47 5,43 Fyn i alt , ,54 5,50 Hele landet , ,18 5,14 Kilde: Danmarks Statistik. Udgifter er opgjort netto for dagpleje, vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner for 0-5 årige samt betalinger for 0-5 årige i private institutioner. Der kan være forskel i organisering, decentraliseringsgrad og regnskabspraksis mellem kommuner i forhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets konteringsregler. Tabellen viser, at serviceudgifterne pr. 0-5 årig i dagtilbud i Nyborg Kommune ligger på kr. i regnskab 2017, hvilket ligger 11,0% over gennemsnittet for de viste kommuner, 12,1% over gennemsnittet for de fynske kommuner og 5,7% over landsgennemsnittet. Det landspolitiske mål om 6 børnehavebørn pr. medarbejder og 3 vuggestuebørn pr. medarbejder svarer med Nyborg Kommunes fordeling af børnehave- og vuggestuepladser til 5,50 børn pr. medarbejder. Før gennemførelsen af effektiviseringer er normeringen 4,89 børn pr. medarbejder i Nyborg Kommune i 2019, hvilket er 11,1% bedre end det landspolitiske måltal og anbefalinger fra BUPL. Efter gennemførelsen af effektiviseringer i 2019 vil normeringen i Nyborg være 5,03 børn pr. medarbejder i 2019, hvilket er 8,5% bedre end det landspolitiske måltal og anbefalinger fra BUPL. 60

61 Der er løbende gennemført brugerundersøgelser vedrørende åbningstider i daginstitutionerne og forældrenes vurdering af læringsmiljøet i dagtilbuddene. Forligspartierne er enige om at gennemføre lignende undersøgelser hvert andet år, som led i den løbende kvalitetsudvikling på området. Fremmøde af børn i juli måned i daginstitutioner Daginstitutionerne tildeles i dag ressourcer til alle indskrevne børn hver måned, uanset fremmødet af børn eller om der reelt har været et pasningsbehov. Fremmødet af børn fra uge 27 til uge 32 er imidlertid væsentligt lavere end antallet af indskrevne børn, hvilket ikke giver en optimal anvendelse af ressourcerne. Årsagen til det lavere fremmøde skyldes især at mange børn ikke bliver passet i forældrenes sommerferie, og at mange forældre venter med at udskrive deres børn til skolestart i august på grund af at juli måned er betalingsfri. Der er i 2018 gennemført en analyse af det daglige fremmøde af børn i daginstitutioner i sommerferieperioden uge 27, 28, 29, 30, 31, 32. Analysen viser, at kun en lille del af de indskrevne børn er fremmødt: Uge 27: Fremmøde på 50% og 5,16 børn pr. medarbejder. Uge 28: Fremmøde på 35% og 4,30 børn pr. medarbejder. Uge 29: Fremmøde på 19% og 3,11 børn pr. medarbejder. Uge 30: Fremmøde på 17% og 3,37 børn pr. medarbejder. Uge 31: Fremmøde på 34% og 4,32 børn pr. medarbejder. Uge 32: Fremmøde på 61% og 5,56 børn pr. medarbejder. Fremmødet for de viste perioder illustrerer, at fremmødet er lavest i uge og bliver højere jo flere af de tilstødende uger, der medtages. Forligspartierne er enige om, at der i 2019 skal sættes fokus på forældrenes tilmelding af børn til pasning fra uge 27 til uge 32. Målsætningen er at finde en løsning på den udfordring vi står med i dag, hvor mange indskrevne børn ikke bliver passet i juli måned. Dette har konsekvenser for planlægningen i institutionerne samt betydning for ressourceallokeringen bemandingsmæssigt og økonomisk. Skole- og Dagtilbudsudvalget kommer med oplæg senest pr. 1. maj Forligspartierne er enige om, at effektiviseringsforslag vedrørende ressourcetildelingen til lavere fremmøde i juli afventer oplæg til ny ressourcetildelingsmodel i Lukkedage i daginstitutioner Skole- og Dagtilbudsudvalget har fastlagt de nuværende 9 lukkedage på følgende faste dage: 3 dage før påske, fredag efter Kr. Himmelfart, grundlovsdag og dagene mellem jul og nytår. Afhængigt af hvordan dagene er placeret i forhold til lørdage, søndage og helligdage, vil der være mellem 8 og 10 lukkedage, men i gennemsnit vil der være 9 lukkedage. Der tilbydes alternativ pasning på lukkedage, dog ikke grundlovsdag og juleaftensdag. 61

62 Pulje til ekstra kvalitetsløft i daginstitutioner Forligspartierne er enige om, at fastholde puljen til ekstra kvalitetsløft i daginstitutioner på 1,0 mio. kr. årligt. Skole- og Dagtilbudsudvalget udmønter puljen. Daginstitutionsledere indgår med 10% i normeringen Forligspartierne er enige om, at daginstitutionsledere fremover indgår med 10% i normeringen, dvs. 90% af ledernes arbejdstid anvendes til ledelse og administration. Ophør af ekstra tildeling til fleksjob i daginstitutioner Der bliver løbende indgået aftaler mellem Jobcenteret og den enkelte institution om ansættelse af personer i fleksjob. Frem til 2012 har daginstitutionerne fået et historisk ekstra tilskud fra Jobcenteret til at ansætte nogle konkrete navngivne personer i fleksjob. Forudsætningen var, at det ekstra tilskud løbende skulle trækkes tilbage fra institutionen, når de navngivne personer i fleksjob stoppede, eller når fleksjobsituationen ændrede sig. Reglerne for finansiering af fleksjob er lavet om i 2013, men der er ikke sket en tilbageførsel af det ekstra tilskud som forudsat, hvilket svarer til samlet 1,133 mio. kr. for daginstitutionsområdet. Forligspartierne er enige om, at det historiske ekstra tilskud til fleksjob skal tilbageføres til Jobcenteret, når de nuværende personer i fleksjob stopper eller hvis budgettet til fleksjob ikke bliver anvendt til det formål det er afsat til. Der laves således en overgangsordning, hvor ingen personer i fleksjob skal afskediges på grund af ændringen, og der løbende foretages en tilpasning af den enkelte institutions budget i overensstemmelse med de nye regler, der har været gældende siden Overgangsordningen finansieres af overførelsesudgifterne til fleksjob og ledighedsydelse. Pulje til madordning i daginstitutioner og skoler (anlæg) Der er under Skole- og Dagtilbudsudvalget afsat en årlig pulje på 2,0 mio. kr. til etablering af madordning i daginstitutioner og skoler. Pulje til modernisering af daginstitutioner (anlæg) Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat en årligt pulje på 3,0 mio. kr. til renovering af daginstitutioner. Der er fremrykket 1,5 mio. kr. fra 2019 til 2018 til finansiering af merudgifter i forbindelse med ombygning af Tumlebillen. 62

63 Aktivitetsforudsætninger: Tabel 35: Antal børn år 3-5 år Special- Børn gruppen ialt Daginstitutioner Aunslev Børnehave Børnehaven Valhalla Børnehuset Møllervangen Børnehuset Tumlebillen Kastaniehuset Ravnekæret Børnehaven Skattekisten Vibereden, incl. Myretuen Børnehuset Klatretræet Skovparkens Børnehus Børnehaven Taarnborg Åhaven, Det grønne børnehus Ådalens Børnehave Dagpleje Den kommunale dagpleje I alt Øvrige bemærkninger: Budgetterne i daginstitutionerne er udarbejdet efter vedtagne ressourcemodeller for området, hvor hver institution får tildelt et budget ud fra det normerede antal børn. Daginstitutionernes budget reguleres jf. ressourcemodel kvartalsvist med en ressourcetakst pr. indmeldt barn. Børn under tre år udløser dobbelt ressourcetakst i børnehaver indtil de fylder tre år. 63

64 64

65 Kultur- og Fritidsudvalg 65

66 66

67 Generelt for Kultur- og Fritidsudvalgets område Kultur- og Fritidsudvalgets område omfatter udgifter og indtægter vedrørende idræt og folkeoplysning, kultur, folkebiblioteker og arkiver, musikaktiviteter og diverse kommunale tilskud. De samlede nettodriftsudgifter udgør 53,940 mio. kr. i 2019, heraf 26,322 mio. kr. til idræt og folkeoplysning, 11,044 mio. kr. til kultur, 12,795 mio. kr. til folkebiblioteker og lokalhistoriske arkiver og 3,778 mio. kr. til musikaktiviteter. Tabel 36: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Idræt og folkeoplysning Kultur Folkebiblioteker m.v Musikaktiviteter I alt Der er under anlæg afsat følgende rådighedsbeløb i 2019: Tabel 37: Anlægsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Større driftsanskaffelser til idrætsanlæg Pulje til idrætsfaciliteter og kultur Langtved Klubhus, renovering af parkeringsplads Bastionen, etablering af lokaler til FGU Restaurering af Borgmestergården Pulje til renovering af forsamlingshuse I alt Der er i efterfølgende afsnit udarbejdet specifikke bemærkninger til de enkelte målsætningsområder: Idræt og folkeoplysning, kultur, folkebiblioteker og lokalhistorisk arkiv, musikaktiviteter inkl. musikskolen. Kultur- og fritidsområdet er ikke direkte påvirket af ændringer i befolkningsudviklingen, men efterspørgsel af kulturelle tilbud og fritidstilbud kan dog ændre sig ved ændring eller større tilvækst i befolkningen. 67

68 Tilskud til øremærkede formål i 2019 Der er under de enkelte målsætningsområder indenfor kultur- og fritidsområdet afsat budget til en række øremærkede tilskud, herunder f.eks. tilskud til diverse foreninger, haller, museum og mange andre kulturelle arrangementer og fritidsaktiviteter. Ifølge bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner er der momsrefusion for en række af de øremærkede tilskud, som kommunen udbetaler. Det betyder, at en kommune, der udbetaler et tilskud, får en del af udgiften refunderet. Det udbetalte tilskud er derfor større end den reelle kommunale udgift. Detaljeret oversigt over de øremærkede tilskud er samlet i nedenstående tabel. Tabel 38: Tilskud til øremærkede formål i 2019 Kommunal udgift Budget 2019 Udbetalt tilskud 2019 Tilskud til Haller (omregnes med momsudligning) Tilskud til Østfyns Museer Tilskud til Østfyns Museer, ejendomsvedligeholdelse Tilskud til Nyborg Slot Nyborg Slot og By som verdensarv Tilskud til Nyborg Slotskoncerter Tilskud til SAMMUS Tilskud til Danehofgarden Tilskud til private forsamlingshuse Tilskud til Kulturnat Tilskud til Anders Drages Gård (Husleje) Kulturkonto Den Fynske Kulturaftale Nyborg skyder sommeren ind Slaget ved Nyborg 14. november Tilskud til Husflidskolen Medlemstilskud Lederuddannelse Tilskud til lokaler - frivilligt foreningsarbejde Tilskud til lokaler - voksenundervisning Tilskud folkeoplysende voksenundervisning Udviklingspulje Årets priser Tilskud til Avlsgårdens ungdomsklub Tilskud til TIF Mini Tilskud til HGIF ungdomsklub Tilskud til lokaler på Svindinge Friskole Tilskud til Nyborg Voldspil Tossede Tirsdage / Ferieaktiviteter for børn og unge Tilskud til Pool Party Tilskud til Nyborg Skytteforening

69 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Idræt og folkeoplysning Tabel 39: Idræt og folkeoplysning Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Stadion og idrætsanlæg Andre fritidsfaciliteter Idrætsfaciliteter for børn og unge Fælles formål Folkeoplysende voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven I alt Beskrivelse af området: Stadion, idrætsanlæg og svømmehaller Området omfatter udgifter til drift af Storebæltsbadet, samt vedligeholdelse af sportspladser, beplantning, slåning af boldbaner og mindre vedligehold af bygninger mm. Andre fritidsfaciliteter Aktivitetscenter Vestervold, Avlsgården Nyborg, Ellinge Læseforening, drift af Kaliffenlund 2 og 3 i Ullerslev, Kampsportens Hus, Multihuset Herrested-Måre, Refsvindinge Natur- og Kulturcenter og Søndre Skole. Idrætsfaciliteter til børn og unge Idrætsfaciliteter der anvendes af børn og unge. Området omfatter drift af kommunale idrætshaller og klubhuse samt tilskud til Nyborg Idræts- og Fritidscenter incl. driftsaftale vedr. Nyborg Svømme- og Badeland, Aunslev Idrætscenter, Vindingehallen, Herrested Klubhus, Ørbæk Midtpunkt, Ullerslev Kulturog Idrætscenter. Fælles formål Udviklingspuljen, Årets priser og bookingportalen. Undervisning (Folkeoplysende voksenundervisning) Tilskud til aftenskoler. Aktiviteter (Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (foreninger og klubber)) Lederuddannelse, medlemstilskud og tilskud til ungdomsklubber. Lokaletilskud Lokaletilskud til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Fritidsaktiviteter uden for Folkeoplysningsloven Fritidsaktiviteter for børn og unge, Fritidsvejledning, tilskud til Nyborg Husflidsforening, Nyborg Skytteforening, Nyborg Voldspil og Pool Party. 69

70 I Politisk aftale er følgende besluttet: Strategi for udvikling og anvendelse af idrætsfaciliteter Der igangsættes et arbejde med udvikling af strategi for fremtidig udvikling og anvendelse af idrætsfaciliteter i Nyborg Kommune. I forbindelse med arbejdet skal blandt andet belægningsgrad i haller, behov for nye faciliteter, ideer til nye anvendelse af eksisterende faciliteter m.m. indgå. I arbejdet skal inddrages alle relevante aktører. Nyborg Kommune er kendt for et meget højt serviceniveau på kultur- og fritidsområdet. Samtidigt er ambitionen at Nyborg Kommune fortsat skal være blandt de bedste, gerne den bedste, idrætskommune i Danmark. Kunstgræsbaner Forligspartierne er enige om, at fortsætte arbejdet med at forebygge og sikre mindst mulig udledning af gummigranulat fra kommunens kunstgræsbaner. I forbindelse med etablering af nye baner er der derfor enighed om, at der skal ske en vurdering, herunder etableres de nødvendige foranstaltninger til begrænsning af udledning uanset hvilket infilmateriale, der vælges. Det være sig bander omkring baner til håndtering af perkulater m.m. Ligeledes er forligspartierne enige om, at eksisterende kunstgræsbaner undergår en samlet gennemgang med henblik på afdækning og eventuelt iværksættelse af foranstaltninger til reduktion af udledningen af gummigranulat. Der udarbejdes en samlet plan herfor, som præsenteres for Kultur- og Fritidsudvalget. Større driftsanskaffelser over kr. ved idrætscentre (anlæg) Der er afsat en anlægsramme på 1,0 mio. kr. årligt til større driftsanskaffelser over kr. ved idrætscentrene i Nyborg Kommune (fx NIF, Ørbæk Midtpunkt, Ullerslev Kultur- og Fritidscenter). Grænsen på kr. svarer til Nyborg Kommunes regnskabspraksis for aktivering og afskrivning af større anskaffelser i regnskabet. Mindre driftsanskaffelser under kr. indkøbes som hidtil af det enkelte idrætscenter og finansieres af det årlige driftstilskud fra Nyborg Kommune. Anlægsrammen udmøntes én gang årligt på baggrund af indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget. Pulje til idrætsfaciliteter og kultur (anlæg) Der er under Kultur- og Fritidsudvalget afsat en årlig pulje på 3,0 mio. kr. til idrætsfaciliteter og kultur, herunder vedligeholdelse af haller og parkeringsforhold omkring haller m.v. Langtved klubhus, renovering af parkeringsplads (anlæg) Der er under Kultur- og Fritidsudvalget afsat 0,375 mio. kr. til renovering af parkeringsplads Langtved klubhus. 70

71 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Kultur Tabel 40: Kultur Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Andre fritidsfaciliteter Museer Biografer Teatre Bastionen Tilskud til andre kulturelle opgaver I alt Beskrivelse af området: Andre fritidsfaciliteter Driftsbudget afsat til Landmanden og pavillonen ved Hesselhuset. Museer Driftstilskud til Østfyns Museer og Nyborg Slot og tilskud til Nyborg Slot og By som verdensarv. Biografer Budget til opgradering og vedligeholdelse af udstyr samt forpagtningsafgift vedrørende Kino Vino. Teatre Tilskud til børneteaterforestillinger arrangeret af Nyborg Bibliotek, skoler og daginstitutioner. Andre kulturelle opgaver Tilskud til Anders Drages Gaard (husleje), Kulturnat, Den fynske Kulturaftale, Nyborg Skyder Sommeren ind, Slaget ved Nyborg 14. november, private forsamlingshuse, Kulturkontoen, 18frames, Kulturskyen samt Kulturhuset Bastionen, se mere herom nedenfor. I Politisk aftale er følgende besluttet: Kulturanalyse Nyborg Kommune har investeret i et bredt og mangfoldigt kulturliv. Over de seneste år har der være fokus på etablering og igangsætning af Bastionen som et kulturkraftcenter i Nyborg Kommune. Herudover er igangsat en lang række tiltag såsom kulturhåndfæstning, balletskole m.m. Nyborg Kommune tilbyder også en lang række kulturelle tilbud. Forligspartierne ønsker med baggrund i det bredde og store kulturtilbud der eksisterer, at der udarbejdes en samlet analyse for kulturområdet. Analysen skal danne baggrund for en politisk prioritering og organisering af hele kulturområdet i fremtiden. I den forbindelse ønskes det, at Bastionens rolle som Nyborg Kommunes kulturentreprenør afdækkes. 71

72 Pulje til idrætsfaciliteter og kultur (anlæg) Der er under Kultur- og Fritidsudvalget afsat en årlig pulje på 3,0 mio. kr. til idrætsfaciliteter og kultur, herunder vedligeholdelse af haller og parkeringsforhold omkring haller m.v. Restaurering af Borgmestergården (anlæg) Der er under Kultur- og Fritidsudvalget afsat 0,450 mio. kr. i 2019 til restaurering af Borgmestergården i Nyborg. Pulje til idrætsfaciliteter og kultur (anlæg) Der er under Kultur- og Fritidsudvalget afsat en årlig pulje på 0,5 mio. kr. til renovering af forsamlingshuse. Bastionen Tabel 41: Bastionen Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Selvstyre: Lønninger Øvrig drift Udgifter ved arrangementer, koncerter m.v Indtægter ved arrangementer, koncerter m.v Huslejeindtægter Ikke selvstyre I alt Bastionen er Nyborg Kommunes teater- og kulturhus, der danner ramme om koncerter, forestillinger, events og underholdning for børn og voksne. Bastionen står selv for en del af disse arrangementer. I andre tilfælde udlejer Bastionen lokaler til foreninger m.v., der arrangerer koncerter, forestillinger o.l. Bastionen finansieres dels af et kommunalt tilskud, dels af indtægter fra entré til arrangementer, salg af mad og drikke, udlejning af lokaler og udstyr, statstilskud (honorarstøtte), sponsorater og husleje for de boliger, der ligger på bygningens øverste etage. I 2017 blev der nedsat en bestyrelse for Bastionen med følgende opgaver: Udvikling af Bastionens profil og aktiviteter Sponsorudvikling og relationsarbejde til lokalbefolkningen Samarbejde med andre kulturaktører lokalt, regionalt og nationalt Strategisk planlægning Visionsarbejde Sparring med Bastionens leder om økonomi, bygningens indretning, fondsansøgninger m.v. Godkendelse af aktivitets- og driftsbudget og regnskab 72

73 Bestyrelsen har 7 medlemmer: - 1 medlem udpeget af SAMMUS - 1 medlem udpeget af Nyborg Teaterforening - 1 medlem udpeget af Nyborg Kulturhåndfæstning - 1 medlem udpeget af Bastionens frivillige - 1 medlem fra erhvervslivet udpeget af Kultur- og Fritidsudvalget - 2 medlemmer fra Kultur- og Fritidsudvalget I Politisk aftale er følgende besluttet: Bastionen, etablering af lokaler til FGU (anlæg) Der er under Kultur- og Fritidsudvalget afsat 1,0 mio. kr. til etablering af lokaler ved Bastionen til aktiviteter i forbindelse med etableringen af Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) pr. 1. august Lokalerne skal klargøres til undervisningsbrug herunder ventilation, branddøre, ændring af ruminddelinger. 73

74 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Folkebiblioteker m.v. Tabel 42: Folkebiblitoteker m.v. Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Folkebiblioteker Lokalhistoriske arkiver Balletskolen Landporten, Nyborg I alt Beskrivelse af området: Folkebiblioteker Nyborg Bibliotek, Fængselsbibliotek Nyborg Bibliotek består af hovedbibliotek i Nyborg samt lokalbiblioteker i Ullerslev og Ørbæk. Ørbæk Bibliotek fungerer også som skolebibliotek for 4kløverskolen, og Ullerslev Bibliotek fungerer også som skolebibliotek for Vibeskolen. Der er desuden en afdeling på Statsfængslet i Nyborg. Biblioteksområdet har en fælles ledelse med budgetansvar for området. Bøger og andre udlånsmaterialer er ligeledes en del af bibliotekernes driftsområder. Lokalhistoriske Arkiver. Lokalhistoriske Arkiver er placeret i hhv. Ullerslev, Nyborg og Ørbæk. Disse drives ligeledes under den fælles ledelse for biblioteksområdet. Balletskolen og Landporten Nyborg Bibliotek har fra 1. januar 2017 overtaget driften af Village Ballet som oprindelig var en privat balletskole med base i Svindinge og efterfølgende foreningsdrevet. Balletskolen er organiseret under Nyborg Bibliotek og har base i Landporten. Drift og administration af Landporten ligger derfor også ved Nyborg Bibliotek. Det har været det økonomiske udgangspunkt for en videreførelse af balletskolen i kommunalt regi, at driften skal hvile i sig selv, hvilket betyder, at kontingentbetalingen skal dække den primære drift. Den primære drift dækker administration, løn til undervisere, markedsføring og planlægning og afvikling af to forestillinger med offentlig adgang i sæsonen. I Politisk aftale er følgende besluttet: Bibliotekspolitik Forligspartierne ønsker, at der gennemføres en opfølgning af eksisterende bibliotekspolitik fra 2016 med henblik på at se på fremtidig opgaveløsning og organisering af tilbud som en samlet del af kommunens samlede kulturtilbud. Herunder ønskes en afdækning af mulighederne for at styrke borgernes demokratiske dannelse via biblioteksudbuddet. 74

75 Der skal ligeledes ses på bibliotekernes rolle i forhold til kildekritik, digital dannelse samt arbejde omkring bibliotekerne som højskole og bindeled til folkeuniversitetet. Ansvaret for udarbejdelsen af analysen og gennemgang af bibliotekspolitik placeres i Kultur- og Fritidsudvalget. Herunder ønskes en af dækning af bibliotekets rolle i fx at styrke den demokratiske dannelse, have fokus på digital dannelse og nye medier samt mulighed for at lave aktiviteter inspireret af højskoletanken og folkeuniversitet. 75

76 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Musikaktiviteter inkl. musikskolen Tabel 43: Musikaktiviteter inkl. Musikskolen Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Andre fritidsfaciliteter Tilskud til musikarrangementer Nyborg kommunale Musikskole I alt Beskrivelse af området: Andre fritidsfaciliteter: Dette område dækker over udgifter til drift af Muzirkus og Garderhuset. Tilskud til musikarrangementer: Dette omfatter tilskud til en række musikaktiviteter: Nyborg Slotskoncerter, Danehofgarden og SAMMUS. Nyborg kommunale Musikskole Nyborg Kommunale Musikskole tilbyder instrumental- og sangundervisning, herunder samspil og kor. Desuden har Nyborg Kommunale Musikskole særlige børnehold: Førskole for 2-5 årige og grundskole for 6-9 årige. Nyborg Kommunale Musikskole er finansieret af et kommunalt tilskud, statsrefusion af lærerløn og kontingentbetaling fra eleverne. I Politisk Aftale er følgende besluttet: Musikpolitik Forligspartierne er enige om, at der som en del af analysen skal ske en afdækning af mulighederne for at skabe en sammenhængende musikpolitik i Nyborg Kommune. Det er forligspartiernes ambition, at mulighederne for at bruge musik i institutioner og skoler afdækkes som en del af analysen og der som følge heraf skabes en egentlig musikpolitik for Nyborg Kommune. Ansvaret for udarbejdelsen af analysen og gennemgang af musikpolitik placeres i Kultur- og Fritidsudvalget. Herudover kan inddrages relevante repræsentanter fra bestyrelser (fx musikskole). 76

77 Sundheds- og Forebyggelsesudvalg 77

78 78

79 Generelt for Sundheds- og Forebyggelsesvalgets område Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets område omfatter udgifter i forhold til den aktivitetsbestemte medfinansiering af sygehusydelser og sygesikring, udgifter til kommunal sundhedspleje, den kommunale tandpleje, aktiviteter for sundhedsfremme og forebyggelse, genoptræning samt øvrige sundhedsudgifter. De samlede nettodriftsudgifter udgør 188,932 mio. kr. i Udgifterne fordeler sig med 151,812 mio. kr. til sygehuse og sygesikring, 12,340 mio. kr. til tandpleje, 11,278 mio. kr. til kommunal genoptræning, 4,439 mio. kr. til sundhedspleje samt 9,063 mio. kr. til forebyggelse og sundhed. Tabel 44: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Sygehuse og sygesikring Tandpleje Kommunal genoptræning Sundhedspleje Forebyggelse og sundhed I alt Der er i efterfølgende afsnit udarbejdet specifikke bemærkninger til de enkelte målsætningsområder jf. ovenstående tabel. Der er i den politiske aftale for 2019 afsat 1,2 mio. kr. i 2019 til renovering og ombygning af tandplejen. Tabel 45: Anlægsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Tandplejen (renovering og ombygning) I alt

80 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Sygehuse og Sygesikring Tabel 46: Sygehuse og sygesikring Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundheds Specialiseret ambulant genoptræning Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut I alt Beskrivelse af området: Området omfatter aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsydelser i forbindelse med stationær og ambulant behandling på sygehuse, specialiseret genoptræning samt sygesikringsydelser. Aktivitetsbestemt medfinansiering I 2018 blev modellen for beregningen af kommunernes medfinansiering af sundhed justeret. De indtil 2018 kendte takster blev erstattet med aldersdifferentierede takster. Med overgangen til den nye model for den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen fra 2018 er følgende nye elementer trådt i kraft: På det somatiske område bortfaldt opdelingen i ambulant og stationær kontakt og blev erstattet af ét regionsforløb pr. patientforløb, der både kan indeholde indlæggelse og ambulante kontakter eller kun en af delene. Reguleringen af mer- eller mindreaktivitet ændredes, således at reguleringen fremover sker inden for egen region frem for som tidligere på landsplan. Taksterne for de somatiske sygehuse og praksissektoren blev aldersdifferentierede i fire aldersgrupper. Generelt set er kommunerne blevet kompenseret for ændring af takstsystemet via bloktilskuddet (andel af befolkning), men denne kompensation er skævt fordelt mellem kommuner i forhold til demografi og faktiske udgiftsbehov. Nyborg Kommune har en højere vækst i udgifterne i 2018 og 2019 end gennemsnittet for kommunerne i Region Syddanmark og landsgennemsnittet på grund af demografien. Der er budgetteret med en realvækst på 19,391 mio. kr. fra 2017 til

81 Tabel 47: Takster og maksimumgrænser for medfinansiering i 2019, 19-pl Somatik Speciallæger 0-2 årige 3-64 årige årige 80+ årige 45 pct. DRG, dog max pct. DRG, dog max pct. DRG, dog max pct. DRG, dog max kr./regionsforløb. kr./regionsforløb kr./regionsforløb kr./regionsforløb 45 pct. af honorarer, max pct. af honorarer, max pct. af honorarer, max pct. af honorarer, max kr./ydelse kr./ydelse kr./ydelse kr./ydelse Almen læger, Fysioterapi, tandlæger, fodterapi, psykolog og kiropraktor 14 pct. 7 pct. 14 pct. 18 pct. Psykiatri, stationær 60 pct. af sengedagstakst, max kr./regionsforløb 60 pct. af sengedagstakst, max kr./regionsforløb 60 pct. af sengedagstakst, max kr./regionsforløb 60 pct. af sengedagstakst, max kr./regionsforløb Psykiatri, ambulant 30 pct. af besøgstakst, 564 kr./besøg 30 pct. af besøgstakst, 564 kr./besøg 30 pct. af besøgstakst, 564 kr./besøg 30 pct. af besøgstakst, 564 kr./besøg Specialiseret ambulant genoptræning Specialiseret ambulant genoptræning foregår i hospitalsregi. Der afregnes med 100 pct. af genoptræningstaksten. Vederlagsfri fysioterapi Pr. 1. august 2008 overtog kommunen det fulde myndigheds- og finansieringsansvar for vederlagsfri fysioterapi. Regionen varetager fortsat administrationen af området, som dog er finansieret af kommunerne. Kommunerne er således ansvarlige for finansiering af træningen, som varetages af privatpraktiserende fysioterapeuter efter henvisning fra praktiserende læge. 81

82 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Tandpleje Tabel 48: Tandplejen Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Tandplejen Tandplejen, fælles formål Omsorgs- og specialtandpleje, egen klinik I alt Beskrivelse af området: Tandplejen består af kommunal tandpleje til alle børn og unge under 18 år, omsorgstandpleje og specialtandpleje. Alle områder er rammestyret. De enkelte områder beskrives nærmere nedenfor. Børne- og ungdomstandpleje Børne- og ungdomstandpleje vedrører opsøgningspligtig vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje til alle børn og unge under 18 år. Udgift konteres under Tandpleje årige har mulighed for frit at vælge tandpleje i den offentlige eller private sektor. Udgift konteres under Tandpleje fælles formål årige har ligeledes mulighed for frit-valg med fuld egenbetaling. Tandregulering Der foretages mindre behandlinger i Tandplejen i Nyborg, mens øvrig behandling foretages i Odense. Udgift konteres under Tandpleje / Tandpleje fælles formål. Fra 2015 er der med Odense Kommune indgået entreprenøraftale om tandreguleringen og et Tandreguleringscenter Fyn blev etableret. I 2017 blev det konstateret, at Tandreguleringscentret Fyn ikke kan opfylde behandlingsmæssige forpligtelser overfor børn og unge rettidigt. Med henblik på at fremtidssikre Tandreguleringscenter Fyn, herunder nedbringe ventelisten og efterleve de behandlingsmæssige forpligtelser, blev der udarbejdet en revideret kontrakt for samarbejdet mellem de fynske deltagerkommuner. Finansiering af den nye kontrakt svarende til 0,849 er indarbejdet i budget. Omsorgstandpleje Dette vedrører et forebyggende og behandlende tandplejetilbud til personer, som på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Udgift konteres under Tandpleje / Omsorgs- og specialtandpleje, egen klinik. 82

83 Specialtandpleje Specialtandpleje er et specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børneog ungdomstandplejen, praksistandplejen eller i omsorgstandplejen. Udgift konteres under Tandpleje fælles formål. I den politiske aftale for 2019 er der afsat 1,2 mio. kr. i 2019 til renovering og ombygning af tandplejen i Nyborg. Fokusområder for 2019 Medio 2018 trådte en vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje (VEJ nr af 06/08/2018) i kraft, som pålægger kommunerne at modernisere omsorgstandplejen i forhold til visitation, profylakse og behandling. Nyborg Kommune vil implementere anbefalingerne i det omfang det er muligt økonomisk, og under hensyntagen til de begrænsede adgangsforhold til den eksisterende klinik. 83

84 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Kommunal genoptræning Tabel 49: Kommunal genoptræning Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Træningsafdelingen excl. transportudgifter Transportudgifter til genoptræning I alt Beskrivelse af området: Træningsafdelingen Kommunal genoptræning jf. Servicelovens 86 stk. 1 og stk. 2 Stk1: Kommunal genoptræning omfatter tilbud om genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Stk. 2: Kommunen tilbyder hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Vedligeholdende træning udføres på hold i Træningsafdelingen på Skaboeshusevej. Holdet træner en gang om ugen. Det forventes, at 189 borgere i 2018 gennemfører et genoptræningsforløb. Genoptræning efter sygehusophold jf. Sundhedslovens 140 Tilbud om genoptræning omfatter også borgere, der efter udskrivning fra sygehus, har et lægefagligt vurderet behov for genoptræning. Genoptræningen foregår i Træningsafdelingen på Skaboeshusevej og i mindre omfang på Rehabiliteringscenter. Det forventes, at borgere i 2018, heraf 25 børn, gennemfører et genoptræningsforløb efter udskrivelse fra sygehus. Genoptræning til børn jf. Servicelovens 11 Kommunen tilbyder vederlagsfri rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det forventes, at 204 børn i 2018 gennemfører undersøgelse, rådgivning og/eller behandling. Forløbskoordination til borgere med kronisk sygdom jf. sundhedsaftalen Kommunen har opgaver vedr. rehabilitering til borgere, der har været indlagt med en kronisk sygdom f.eks. KOL, diabetes, hjertesygdomme eller muskel - og skeletlidelser. Disse opgaver omfatter f.eks. støtte til sygdomsforståelse, gruppebaseret rygestopkursus og kostvejledning, fysisk træning samt netværksdannelse. Det forventes, at 200 borgere i 2018 gennemfører et rehabiliteringsforløb ved forløbskoordinator efter udskrivelse fra sygehus. Frit valg på genoptræning I finansloven for 2018 er aftale partierne blevet enige om at indføre frit valg til genoptræning i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke er i stand til at tilbyde opstart af genoptræningsforløbet inden for syv dage efter udskrivning fra sygehus med en genoptræningsplan. Til finansiering af dette lovændring er der afsat 0,422 mio. kr. i budget 2019 og frem. 84

85 Ressourcetildeling Området er fra 2015 underlagt en ressourcetildelingsmodel, hvor der bevilliges personalebudgetter ud fra aktivitet i henholdsvis serviceloven og sundhedsloven samt de ressourcekrævende målrettede genoptræningsplaner til henholdsvis borgere med KOL, hjertesygdom og erhvervet hjerneskade. Ressourcetildelingsmodellen tager udgangspunkt i faktisk aktivitet 2018, hvorfor der primo 2019 sker en tilretning af budgetterne når aktiviteten for 2018 er kendt. I den politiske aftale for 2019 blev det aftalt at nedsætte den økonomiske ramme for den kommunale træning med 0,300 mio. kr. Aktivitetsforudsætninger: Tabel 50: Aktivitet og mængde Forventet antal Antal Antal Antal Antal Genoptræning, Genoptræning, Genoptræningsplaner,

86 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Sundhedspleje Tabel 51: Sundhedspleje Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Sundhedsplejen Sundhedshuset I alt Beskrivelse af området: Kommunal sundhedspleje Kommunal småbørnssundhedspleje omfatter en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats og en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats målrettet børn med særlige behov. Kommunal skolesundhedspleje omfatter sundhedsvejledning, bistand og funktionsundersøgelser indtil undervisningspligtens ophør, herunder en øget indsats over for børn med særlige behov. Konsulentbistand omfatter rådgivning og vejledning om forebyggende og almene sundhedsfremmende foranstaltninger til dagplejen, daginstitutioner og skoler. Sundhedsplejen er placeret i Sundhedshuset, hvor der tilbydes konsultationer og afholdes kursusgange i forældreuddannelsesprogrammet Godt Begyndt og vejledning af forældre i Satellitterne Godt på Vej. Forældreuddannelsesprogrammet tilbydes alle første gangs forældre samt kommende forældre med særlige behov i Nyborg Kommune. Der oprettes nyt hold hver måned. Programmet omfatter netværksdannelse, fødselsforberedelse, informationer omkring forældreskab, pasning af barn, overgang til daginstitutioner og juridisk vejledning. Kurset tilbydes i samarbejde med jordemødre og frivillig jurist. Børn og familier med særlige behov tilbydes desuden en særlig indsats f.eks. ved ekstra hjemmebesøg i graviditeten, hvor sundhedsplejen indgår i samarbejde med det tværfaglige team i en tidlig forebyggende indsats for sårbare gravide. Sundhedsplejen deltager i det tværfaglige samarbejde omkring børns trivsel i Nyborgmodellen Børns trivsel Fælles ansvar. Ressourcetildeling Området er fra 2015 underlagt en ressourcetildelingsmodel, hvor der bevilliges personalebudgetter ud fra hhv. antal 0-årige, 1-5 årige og 6-16 årige samt antal studerende. Ressourcetildelingsmodellen tager udgangspunkt i befolkningsprognosen pr. 1. januar I den politiske aftale for 2019 blev det aftalt at nedsætte den økonomiske ramme for den kommunale sundhedspleje med 0,300 mio. kr. 86

87 Fokusområder 2019 Sundhedsplejen deltager i projektet Sundhedsplejersker styrker integration, og vil i projektperioden frem til udgangen af 2019, have øget fokus på flygtningefamilier med børn i alderen 0-6 år, der er ankommet til og har fået opholdstilladelse i Nyborg Kommune siden 1. januar Sundhedsplejen deltager som undervisere på ungdomsuddannelserne i projekt Modelkommune for arbejdet med unges seksuelle sundhed og trivsel i samarbejde med Sex og Samfund i en treårig periode frem til udgangen af Sundhedsplejen deltager i projektet Forstå din baby, og vil i projektperioden frem til 2021 have øget fokus på at støtte førstegangsforældre til at forstå spædbarnets sociale udvikling og følelsesmæssige reaktioner i barnets første leveår. 87

88 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Forebyggelse og sundhed Tabel 52: Forebyggelse og sundhed Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Andre sundhedsudgifter Sundhed, fælles formål Sundhedsfremme og forebyggelse Kultur på recept Støtte til socialt frivilligt arbejde Frivilligcenter Patientforeningernes Hus I alt Beskrivelse af området: Andre sundhedsudgifter Andre sundhedsudgifter består af udgifter til hospiceophold, plejetakst for færdigbehandlede patienter, begravelseshjælp og befordringsgodtgørelse til speciallæge. Fra 2017 er der indført nye regler vedr. afregning for færdigbehandlede somatiske liggedage på sygehuset, idet der både skal ske afregning til regionen og til staten. Som det fremgår af nedenstående tabel, er taksten til staten stigende efter 2 liggedage. Tabel 53: prisniveau Dag 1 og 2 Dag 3 og efterfølgen de dage Takst til regionen Taskt til staten Samlet takst Det som betales til staten, bliver dog tilbageført til kommunerne i henhold til bloktilskudsnøglen, hvorfor der ikke er overensstemmelse mellem det man betaler og det man modtager retur. Sundhed, fælles formål Her figurerer omstillingspuljen, der anvendes ved ressourcetildelingsmodellerne i hhv. Sundhedsplejen og Træningsafdelingen. Puljen udgør primo året 0,510 mio. kr. Støtte til frivilligt socialt arbejde Jf. Lov om Social Service 18 skal kommunen samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Der skal årligt afsættes et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. I 2019 er der afsat 0,396 mio. kr. til formålet. Frivilligcenter Der blev i forbindelse med politisk aftale for 2015 afsat midler til et frivilligcenter. Frivilligcenteret er etableret i 2016, og i 2019 er der afsat 0,381 mio.kr. i støtte til dette frivilligcenter. 88

89 Patientforeningernes Hus Der er afsat 0,062 mio. kr. til drift af patientforeningshus. Sundhedsfremme og forebyggelse Under sundhedsfremme og forebyggelse er der afsat en sundhedspulje med 0,304 mio. kr. i disponible midler. Puljens formål er primært målrettet medfinansiering til eksterne puljeansøgninger. Under sundhedsfremme og forebyggelse er der ligeledes budget til personale, der på forskellig vis arbejder med sundhedsfaglige tiltag, frivillighed mv. Herudover er der afsat midler til praksiskonsulent, aktivitetsdag og frivillig fredag mv. 21. juni 2016 godkendte Byrådet Sundhedspolitikken FRISK hele livet SAMMEN om det sunde liv, som sætter rammen for Nyborg Kommunes arbejde med Sundhed og Forebyggelse. I 2018 er der foruden koordinering og afvikling af forskellige events og kampagner, arbejdet med indsatser indenfor sundhedspolitikkens prioriterede indsatsområder. Uddrag af aktiviteter, der er igangsat af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i 2018: Strategi for mere lighed i sundhed Strategi omhandler fem fokusområder: Motivation skabes gennem tillid og inddragelse Gode sundhedsvaner gennem tidlig indsats Sundhed, hvor du lever og er Det sunde liv i fællesskab Sundhed med forskel I forbindelse med strategien er der i 2018 bl.a. igangsat/gennemført flg. Indsatser: Samarbejde med Sundhedsambassadørerne. Videreudvikling og implementering af Projekt Tid til Andre. Projektet bygger på et samarbejde med bl.a. Socialafdelingen om etablering af et socialt frivilligkorps, der kan hjælpe og støtte socialt udsatte borgere. Korpset kan fx bestå af besøgsvenner, mentorer, motivations- og motionsvenner. Motionsvenner kan bl.a. hjælpe overvægtige børn og unge til og fra foreningstilbud (midler til projektet er afsat). Lær at Tackle kronisk sygdom. Der afvikles 2 kurser i Projekt Rygestop for særlige målgrupper. Samarbejde med boligforeningerne. Samarbejde med Socialafdelingen om sundhed i psykiatrien. Projekt Kultur på Recept Fristed, Fortælling og Fællesskab i et samarbejde med Jobcentret, Østfyns Museer, Nyborg Bibliotek, Nyborg Musikskole, Kulturhuset, Natur og Miljø samt Naturskolen Åløkkestedet. Der tilbydes gruppeforløb med forskellige kulturelle aktiviteter i et 10 ugers forløb. Projekt er målrettet langtidssygemeldte borgere med mild til moderat stress, angst eller depression. Strategi vedr. børn og unges overvægt Strategien omhandler fire fokus områder: Børn og unge i bevægelse Sunde måltider Tidlig opsporing Tilbud til overvægtige børn og unge 89

90 I forbindelse med strategien er der i 2018 igangsat/gennemført flg. indsatser: Fit&Najs for børn i alderen 6-14 år med overvægt og deres familier. Fit&Najs UNG for unge i alderen år med overvægt og deres familier. Inspirationsoplæg for børn, unge og forældre i Arkaden, med information om Nyborg Kommunes tilbud (Fit&najs og Fit&najs UNG) og viden om fx kost, bevægelse og trivsel. Screening af børn i 3½ års alderen i risiko for at udvikle overvægt. Implementeret august 2017, som konsultation i daginstitutioner. Tilbuddet indeholder undersøgelse i grupper og en individuel samtale med forældre, pædagog og sundhedsplejerske. Markedsføring af motions- og kostkampagner målrettet børn og unge og deres forældre, fx Alle Børn Cykler, Aktiv året rundt m.fl. Samarbejde med kommunale afdelinger om forebyggelse af overvægt blandt børn og unge. Proces vedr. udarbejdelse af fælles politik for mad, måltider og bevægelse, som overordnet ramme for en fælles grundholdning til at fremme sunde madvaner i bl.a. dagtilbud, skoler, haller m.v. Strategi for Sund ungdom Strategien omhandler fire fokusområder: Sund som ung Sund i Arkaden Robuste unge Stå stærkt et program for og med unge I forbindelse med strategien er der i 2018 igangsat/gennemført flg. Indsatser: Gratis Klamydiahjemmetest til unge i alderen samt fremme af seksuel sundhed. Modelprojekt vedr. seksuel sundhed på ungdomsuddannelserne i samarbejde med Sex & Samfund. Lær at tackle Angst og Depression for unge. I løbet af 2018 er der uddannes 4 instruktører og 1 koordinator til opstart af Lær at tackle angst og depression for unge i Nyborg Kommune. Der er afvikles 2 kurser i Temadag om sundhed på Ungdomsskolen. Partnerskabskommune med Mindhelper bred markedsføring af hjemmesiden Mindhelper, som vha. brevkasse, videoer og artikler guider unge igennem svære tider i forhold til bl.a. angst, spiseforstyrrelser, misbrug, kærestesorger og problemer med venner, familie og selvopfattelse. Udvikling af nyt undervisningskoncept til 8. klasse på skolerne i samarbejde med Rusmiddelcenteret, Skole- og dagtilbudsafdelingen, SSP og sundhedsplejerskerne vedr. undervisningsforløb om bl.a. grænsesætning, alkohol og seksuel sundhed. Konceptet afprøves på Danehofskolen i Indsatser vedr. forebyggelse af rygning: o Partner i Røgfri Fremtid o Tilbud om gratis rygestop til unge o Rygestoptilbud mm. på Campus i forbindelse med Røgfrit Campus o Uddannelse af to medarbejdere i korte samtaler om røg med unge. o X:it på kommunens folkeskoler og enkelte privatskoler med opstart i skoleåret 2018/19. X:it er en rygeforebyggende indsats for klasserne. Formålet med projektet er at forebygge rygestart jf. den nationale vision Røgfri generation Indsatser vedr. rygestop i samarbejde med fx Campus. Strategi for Arbejdsrettet rehabilitering Strategien omhandler fire fokusområder: Sund vej i job eller uddannelse Et sundt arbejdsliv Ny kurs Samarbejde på tværs 90

91 I forbindelse med strategien er der i 2018 igangsat/gennemført flg. Indsatser: LÆR AT TACKLE job og sygdom. Der afholdes 2 kurser i LÆR AT TACKLE job og sygdom i LIVA online vejledning af borgere, der er tilknyttet Jobcentret og har en usund livsstil (vurderet på KRAM faktorerne og overvægt). Samarbejde med Jobcentret om sundhedstjek og opkvalificering af instruktører, som varetager ½ times motion for medarbejderne i Jobcentret om ugen. Undervisningsforløb for unge i fx for-forløb i Jobcentret, Uddannelsesraketten, STU Vest, FGU på Bastionen og STU på Ungdomsskolen. Rygestopforløb i Arkaden og på Tenax sild. Udvikling af sundhedsprogrammet NY KURS for borgere, som står uden for arbejdsmarkedet, eller som er i risiko for at miste tilknytning til arbejdsmarkedet, bl.a. med fokus på aktiviteter i naturen sund kost, rygning, alkohol, søvn og mental sundhed. Events og kampagner Der er i 2018 ligeledes gennemført en række kampagner henvendt til forskellige målgrupper i kommunen, bl.a.: Sundhedsstyrelsens forebyggelseskampagner fx alkohol, Kun med kondom, rygning og fysisk aktivitet. Markering af Lungedag og Fuldkornsdag Mænds sundhedsuge Kløverstidag med aktiviteter for borgerne på kommunens fire kløverstier. Frivillig Fredag Hygiejneuge Gang i Gaden Kampagne vedr. Influenza vaccination I den politiske aftale for Budget 2019 blev det aftalt at en vakant stilling som sundhedskonsulent på 32 timer nedlægges. Der opnås herved en besparelse på 0,400 mio. kr. årligt fra Yderligere er der i den politiske aftale afsat 0,100 mio. kr. til projekt Danmark redder liv, herunder uddannelse af personale i førstehjælp. Forligspartierne er enige om at der gennemføres en evaluering aften 1 år med henblik på en vurdering om projektet skal videreføres. 91

92 92

93 Ældreudvalg 93

94 94

95 Generelt for Ældreudvalgets område Ældreudvalget omfatter plejecentre, rehabilitering og demens, syge- og hjemmeplejen, fællesområder, hjælpemidler samt køkkener. De samlede nettodriftsudgifter udgør 281,893 mio. kr. Udgifterne fordeler sig med 62,991 mio. kr. til plejecentre, 32,569 mio. kr. til rehabilitering og demens, 117,316 mio. kr. til syge- og hjemmeplejen, 41,629 mio. kr. til pleje og omsorgs fællesområder, 26,002 mio. kr. til hjælpemidler og depot samt 1,386 mio. kr. til køkkener herunder køkkenernes fællesområder. Tabel 54: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Plejecentre Rehabilitering og demens Syge- og hjemmepleje Pleje og omsorg, fællesområder Hjælpemidler og depot Køkkener I alt Der er i efterfølgende afsnit udarbejdet specifikke bemærkninger til de enkelte målsætningsområder jf. ovenstående tabel. Der er under Ældreudvalget afsat 2,0 mio. kr. i 2019 til ombygning af Tårnparken som demenscenter. Tabel 55: Anlægsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Tårnparken som demenscenter (ombygning) I alt

96 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Plejecentre Tabel 56: Plejecentre Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Plejecenter Egevang Plejecenter Rosengården Plejecenter Svanedammen Vindinge Landsbycenter Plejecenter Tårnparken I alt Beskrivelse af området: Borgere, der visiteres til et af kommunens plejecentre ud fra en konkret individuel vurdering efter de politisk godkendte kvalitetsstandarder, får udarbejdet en plejeforløbsplan, som danner grundlag for den enkelte borgers hjælp. Udarbejdelse af plejeforløbsplan sker i samarbejde med borgeren, pårørende og borgerens kontaktperson. Det er politisk besluttet, at der arbejdes ud fra en fast normering på kommunens plejecentre. I budgetaftalen for besluttede forligspartierne at ændre plejehjemsstrukturen og nedlægge Plejecenter Tårnparkens 41 plejecenterpladser, mens der udvides med 16 pladser på Vindinge Landsbycenter. De 16 nye boliger på Vindinge Landsbycenter blev indflytningsklar ultimo september Pr. 1. oktober 2018 er 2 beboere fortsat bosat på Tårnparken. Ved nedlukning af Plejecenter Tårnparken er der 1 plejecenter i den centrale del af Nyborg samt 1 plejecenter i hhv. Vindinge, Ørbæk og Ullerslev. Aktivitetsforudsætninger: Tabel 57: Aktivitet og mængde Antal Antal Antal Antal Antal Plejecentre: Almindelig plejebolig Pladser i alt

97 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Rehabilitering og demens Tabel 58: Rehabilitering og demens Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Demensklub Rehabiliteringscenter Demensenheden Demenscenter Tårnparken I alt Anm. I budgettet til Demenscenter Tårnparken indgår kun de afsatte midler til planlægger/koordinator funktionen. Beskrivelse af området: Rehabiliteringscentret med specialenheden Demensenheden åbnede medio 2013 i bygningerne af det nedlagte Plejecenter Jernbanebo. Målgruppen er borgere med et rehabiliterings- og aflastningsbehov samt svært demente borgere. Rehabiliteringscentret I takt med udvikling af det nære sundhedsvæsen, er det nødvendigt at være på forkant med hvordan sygehus, praktiserende læger og kommune sammen løser fremtidens sundhedsudfordringer, hvor der kan forventes flere ældre og kronikere, kortere indlæggelser og omlægning til mere ambulant behandling. Rehabiliteringscentrets målgruppe er i dag borgere med komplekse behov, der udskrives fra sygehus og som kræver tættere observation, rehabilitering og pleje, der ikke kan varetages i borgerens eget hjem. Der opleves med den nuværende udformning af rehabiliteringscentret en række udfordringer, fx at der ikke er tilstrækkelig flow, at forløbene ikke er tilstrækkeligt koordinerede mellem sygehus, kommune og praktiserende læge og at sundhedstilbud til borgere med kronisk sygdom tilbydes på flere matrikler. I den politiske aftale for 2019 er forligspartierne derfor enige om, at det kan være hensigtsmæssigt, at omdanne det nuværende Rehabiliteringscenter til et sundhedscenter. Etableringen af et sundhedscenter i Nyborg Kommune kan være med til at give borgere, der har medicinske og/eller kroniske sygdomme relevante sundhedstilbud og mere tryghed tæt på hjemmet. Et sundhedscenter kan desuden imødekomme krav til udviklingen i det nære sundhedsvæsen samt styrke samarbejdet med sygehus og praktiserende læger. Hensigten er tillige, at kunne hjemtage færdigbehandlede borgere, så der ikke skal betales for liggedage på sygehus. Sundhedscentret skal derfor have kapacitet til både at hjemtage borgere, der er færdigbehandlede samt kapacitet til at borgere, der har behov for skærpet observation og pleje, kan indskrives i sundhedscentret af hjemmesygeplejen og praktiserende læger for at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Et sundhedshus skal desuden give borgerne en let adgang til sundhedstilbud, der hjælper dem med at håndtere deres sygdom, så de helt undgår eller i det mindste forhaler at deres sygdom forværres, f.eks. råd og vejledning til kræftramte og kronikere, diætistvejledning, rygestop mv. 97

98 Formålet med et sundhedscenter er således, at give borgerne mere effektive og sammenhængende forløb med forebyggelse, pleje og behandling af høj kvalitet. Visionen er på sigt at udvikle sundhedscentret til at indeholde både kommunale og regionale funktioner, f.eks. praktiserende læger. På kort sigt kan udfordringerne imødekommes ved at etablere 3 ekstra pladser og samle kommunens sundhedstilbud til borgere med kroniske sygdomme (de 3 ekstra pladser frigøres ved at aflastningspladserne på Demensenheden flyttes til det nye demenscenter på Tårnparken). På længere sigt kan det i samråd med AB Sprotoften, undersøges om der kan udvides med en tilbygning eller 1. sal til praktiserende læger. Konkret har 6-8 læger tilkendegivet interesse for at indgå i et bofælleskab med kommunens sundhedstilbud. Der skal ske en nærmere afklaring af finansieringen af de øgede driftsudgifter i forbindelse med etablering af 3 ekstra pladser. Ældreudvalget kommer med forslag til finansiering indenfor ældreområdets samlede driftsramme eller via ekstra midler fra finansloven. Demensområdet Demensenhed Demensenheden består af Udsigten, hvor der er 7 plejeboliger, der kan benyttes af særligt udadreagerende demente borgere, der har brug for et specialiseret tilbud. Derudover tager Demensenheden sig af demente borgere, der har behov for et aflastningsophold, borgere som venter på værgemål eller demente borgere som venter på plejebolig og ikke kan være hjemme i ventetiden (hertil anvendes de 6 pladser på afsnittet Gæstely). Demensklub Demensklub er et tilbud for hjemmeboende borgere med en demenssygdom og dækkes af demensteamet bestående af en Marte Meo terapeut, 4 demenskoordinatorer og de 2 demens dagcentre. Demensklub Vestervold har plads til 20 brugere dagligt, hvoraf max. 10 er heldags- og 10 halvdagspladser. Demensklub Vestervold har også aftenåbent med plads til 7-9 brugere. Såfremt der er brugere til det, afsættes en aften om ugen til borgere med alkoholrelaterede problematikker. Aktuelt er der ingen brugere i dette tilbud. Derudover er der plads til 10 borgere tirsdag og fredag på træningsholdet og 5-7 borgere hver dag på busholdet. Demensklub Rosengård har åbent i dagtimerne med plads til 10 heldagsbrugere alle hverdage undtagen onsdag og 10 halvdagsbrugere om onsdagen. I budgetaftalen for 2019 er forligspartierne enige om, at afsætte 3,850 mio. kr. årligt til etablering af Tårnparken som demenscenter. Beløbet skal finansieres indenfor Ældreudvalgets samlede budgetramme og eventuelt ekstra midler til ældreområdet på finansloven i Der afsættes endvidere 2,000 mio. kr. til etablerings- og anlægsudgifter i

99 Demenscentret er ikke et plejecenter og rummer ikke permanente pladser. Demenscentrets formål er at være et møde-, være og lærested, der er åbent for alle og fungerer i samspil med lokalsamfundet. Det samlede demenscenter understøtter ambitionen om en helhedsorienteret indsats på området. Demenscentret skal bl.a. rumme Demensteamet, Demensklubben på Vestervold, herunder også værksteder og havearealer, som ikke er mulige i klubbens nuværende lokaler. Derudover flyttes de 6 aflastningspladser (Gæstely) fra Demensenheden til Tårnparken. Ved at etablere aflastningspladserne i samme bygning som Klubben skabes en helhed og tryghed, som gør det lettere for borgere i aflastning at komme i Klubben og omvendt. De fysiske rammer i Tårnparken gør det muligt, at følge udviklingen på demensområdet over de kommende år, hvor der forventes et stigende antal af dementramte borgere. Såldes kan demenscentrets tilbud løbende tilpasses og udvikles efter behov. Det afsatte budget til de 6 aflastningspladser er indtil opstarten af demenscentret en del af Demensenhedens budget. Derudover vil Demensklubben fortsat have særskilt budget. Aktivitetsforudsætninger: Tabel 59: Aktivitet og mængde Antal* Antal* Antal* Antal* Antal* Rehabiliteringsenhed 19** Demensenheden - demens Demensenheden - aflastning Demenscenter Tårnparken - aflastning Pladser i alt * Antal budgetterede helårspladser ** Heraf fungerer 1 plads fortsat som almindelig plejebolig 99

100 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Syge- og hjemmeplejen Tabel 60: Syge- og Hjemmepleje Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Sygepleje Plejecenter Egeparken Hjemmepleje fælles Distrikt Egepark Distrikt Egevang Distrikt Rosengård Distrikt Svanedam Vest Distrikt Svanedam Øst Distrikt Nat Hjemmepleje til personer med handicap Rehabiliteringsteam 83a I alt Beskrivelse af området: Syge- og hjemmepleje er pr organiseret under en områdeleder. Området indeholder et sygeplejedistrikt, og 5 hjemmepleje distrikter, hvor hver distrikt har dag og aften pleje. Derudover er der et fastnormeret distrikt, der leverer pleje om natten til alle hjemmeboende borgere i Nyborg Kommune. Ligeledes er der under området et kommunalt team, der leverer ydelser i borgerens eget hjem efter 83a, som bliver integreret i hjemmeplejen i Hjemmepleje Der ydes personlig og praktisk hjælp samt rehabilitering efter Servicelovens 83, til borgere, der bor i eget hjem. Hjælpen visiteres ud fra en konkret individuel vurdering efter de politisk godkendte kvalitetsstandarder. Derudover leverer hjemmeplejen, de efter sundhedsloven videredelegerede ydelser. Området omfatter 6 distrikter, samt et fællesområde, hvor overordnede fællesudgifter i forbindelse med levering af hjemmeplejen, bliver bogført. Fællesområdet samt Distrikt Nat er rammestyret, mens resten af hjemmeplejen er underlagt ressourcetildeling efter BUM-modellen. Rehabiliteringsteam 83a Rehabiliteringsteam har eksisteret i Nyborg Kommune fra ultimo 2015, efter at den nye lov om rehabilitering efter Servicelovens 83a trådte i kraft i januar Loven betyder, at alle borgere skal vurderes, hvorvidt de har et udviklingspotentiale, inden de visiteres til hjemmehjælp efter Servicelovens 83. Hvis de vurderes at have udviklingspotentiale, skal borgere tilbydes et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb. Rehabiliteringsteam 83a i Nyborg Kommune er et team, der yder rehabilitering til kommunens hjemmeboende borgere i målgruppen. Teamet bliver integreret i hjemmeplejen fra Sygepleje Der ydes sygepleje efter Sundhedsloven til borgere der bor i eget hjem. Derudover varetager sygeplejersker opgaverne på kommunens 4 sygeplejeklinikker. Klinikkerne ligger på Rehabiliteringscenter og Plejecenter Egeparken i Nyborg, samt på Plejecenter Rosengården i Ørbæk og på Plejecenter Egevang i Ullerslev. 100

101 Yderligere er akutfunktion, der har til formål at forebygge forværring af sygdom ved tidlig opsporing og sikre opfølgning på sygehusets pleje- og behandlingsindsats, når borgeren efter udskrivelsen fortsat har komplekse pleje- og behandlingsbehov, integreret i sygeplejen. Akutfunktionen varetager særlige plejeopgaver tæt på borgerens hverdagsliv, lokalmiljø og i eget hjem. En kommunal akutfunktion er kendetegnet ved at være tilgængelig 24 timer i døgnet, alle ugens dage og være fleksibel på tid og opgavetype. Akutfunktionen består af 8 sygeplejersker, der på skift varetager funktion i dag- og aftentimerne, mens natten dækkes af de to faste natsygeplejersker. De 8 sygeplejersker indgår desuden fortsat i den almindelige hjemmesygepleje, hvilket også inkluderer dækning af aften, nat og weekend vagter på kommunens plejecentre ved behov og sammen med den øvrige hjemmesygepleje. Sygeplejeområdet er rammestyret. Aktivitetsforudsætninger: Tabel 61: Aktivitet og mængde Antal Antal Antal Antal Antal Gennemsnitligt visiterede timer pr. uge: Kommunal leverandør

102 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Pleje og omsorg, fællesområder Tabel 62: Pleje og omsorg, fællesområder Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Fællesudgifter og indtægter, drift Fællesudgifter og indtægter, puljer Mellemkommunale betalinger Private leverandører Tilskud Plejevederlag 118 samt tilskud hjemmehjælp Sygeplejedepot Biler Elever og uddannelse Stabsledelse fælles S&O Central drift Forebyggende indsats, Forebyggende hjemmebesøg Aktivcenter Plejevederlag, 119 og Svanedamsgade 15, Nyborg I alt Beskrivelse af området: I den politiske aftale for 2012 er der vedtaget 4 mål for ældreområdet: Mål: at flere ældre bliver selvhjulpne Mål: at vi udskyder tidspunktet for plejebehov Mål: at vi løser opgaverne mere effektivt Mål: at vi bliver bedre til at udnytte ressourcerne Sundheds- og Omsorgsafdelingen arbejder efter visionen om at borgerne i Nyborg Kommune har et aktivt og selvbestemmende liv. Afdelingen arbejder desuden efter kerneopgaven: SAMMEN med borgeren skaber vi mulighed for et sundt, aktivt og værdigt liv, og kerneopgaven støttes af værdierne: Vi drager omsorg Vi er troværdige Vi viser respekt Vi har høj kvalitet i alt I den politiske aftale for 2019, blev forligspartierne enige om at der skal ske en bedre tilrettelæggelse af arbejdstiden på ældreområdet, med henblik på at sikre, at de ældre møder så få medarbejdere som muligt og opgaven løses af medarbejdere med de rette kompetencer. Envidere, blev forligspartierne enige om, at vagtplanerne skal tilrettelægges, således at der sker færrest mulige ændringer med kort varsel og udbetaling af dyre særlige tillæg på grund af for sent varsling m.v. minimeres mest muligt. Dette vil også give medarbejderne bedre muilighed for at planlægge deres fritid. Arbejdstilrettelæggelse og løn forhold fastlægges i samarbejde med de relevante faglige organisationer. 102

103 Det forventes at bedre tilrettelæggelse af arbejdstiden vil give effektiviseringer i form af reduktion i vikarforbrug, samt en reduktion i udbetaling af særydelser. Fælles udgifter og indtægter, drift samt puljer Der konteres udgifter og tilskud vedr. frivilligt vågekorps, patientbefordring, blødprøvetagning, seniorinfo mm. Derudover ligger der på stedet restmidler fra statsfinansierede projekter, så som løft af ældreområde, ældre som it-eksperter mm., som skal tilbagebetales til ministeriet. Udgifter til varmtvandsbassin ligger ligeledes herunder. I den poliske aftale for 2015 afsætte forligspartierne 0,500 kr. årligt til et projeket vedrørende varmtvandstræning for 65+ årige borgere med kronisk sygdom efter Sundhedsloven 119. Nyborg Kommune har indgået aftale med AOF og Østfyns Handicap Idræt, som leverandør af kommunens varmtvandstræning, hvilket betyder at varmtvandstræning administreres og drives af de to foreninger. Træningen foregår i Nyborg Svømme- og Badeland, som bliver kompenseret for mistede entreindtægter og udgifter til opvarmning af bassin svarende til 0,300 mio. kr. årligt. Der er i den politiske aftale for 2019 afsat yderligere 0,250 mio. kr. årligt til stigning i antal brugere af varmtvandstræning. I tråd med den politiske aftale for 2018, hvor forligspartierne blev enige om at fortsætte med at udvikle borgerinddragelsesindsatsen i Nyborg Kommune, blev der i den politiske aftale for 2019 afsat 0,300 mio. kr. til et forsøgsprojekt vedrørende borgerinddragelse og borgerbudgetter på demensområdet. Kriterier for tilskud foreligges Ældreudvalget. Derudover ligger der på stedet puljer vedr. særligt dyre enkeltsager og ægtefælle boliger, som er en del af ressourcetildelingsmodellen for plejecentrene. I den politiske aftale for 2019 er begge puljer reduceret med 0,250 mio. kr. årligt fra Statspuljer Værdighedspuljen I Finanslovsaftalen for 2016 er der afsat 1 mia. kr. årligt fra 2016 og frem til at understøtte udbredelsen og implementeringen af en værdighedspolitik for ældreplejen. Nyborg Kommunes andel udgør 7,224 mio. kr. i Ældreudvalget beslutter, hvorledes bevillingen skal udmøntes. Klippekort på plejecentrene Der er i finansloven for 2017 afsat 380 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til ekstra hjælp til plejehjemsbeboere. Fra 2019 er bevillingen overgået til bloktilskud og Nyborg Kommunes andel forventes at udgøre 2,171 mio. kr. (2018-niveau). Ældreudvalget beslutter, hvorledes bevillingen skal udmøntes. Praksisnært kompetenceløft i kommuner På baggrund af den nationale demenshandlingsplan 2025, er der afsat 470 mio. kr. til udmøntning af 23 konkrete initiativer, under 5 fokusområder: 1. Tidligt opsporing og bedre kvalitet udredning og behandling 2. Bedre kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering 3. Støtte og rådgivning til pårørende til mennesker med demens 4. Demensvenlige samfund og boliger 5. Øget viden- og kompetenceniveau 103

104 Initiativ nr. 22 Praksisnært kompetenceløft i kommuner og regioner er en ansøgningspulje under fokusområde 5, hvor Nyborg Kommune til projektet Det gode hverdags liv med demens har fået bevilget 0,862 mio. kr. i perioden fra Projektets mål er, at: Borgerne oplever høj kvalitet i deres indsatser og koordinering af deres forløb. Pårørende oplever, at de inddrages, høres og understøttes. Medarbejderne oplever, at deres viden og kompetence om demens er blevet styrket pba. kompetenceløft. Medarbejderne oplever, at de har en styrket faglig tilgang til arbejdet med borgere med demens og deres pårørende. Kompetenceløftet er til to forebyggende medarbejdere, som udfører forebyggende hjemmebesøg, medarbejdere i aktivcentrene, rehabiliteringsteamet, udekørende sygepleje, et af de 5 dag/aften hjemmepleje distrikter samt ledergruppen. Kultur på hjernen Nyborg Kommune har fra 2018 fået tilsagn fra Sundhedsstyrelsens pulje Flere og mere meningsfulde dag- og aflastningstilbud samt støtte til yngre med demens til det 2-årige projekt Kultur på hjernen. Projektet skal via samarbejde med en række kulturinstitutioner bidrage til at inkludere de yngre demensramte i lokalsamfundet og dermed opnå, at de bliver en del af fællesskabet på trods af deres sygdom. Nyborg Kommunes andel er 1,289 mio. kr. Bedre bemanding I Finanslovsaftalen for 2018 er der til Nyborg Kommune afsat 3,450 mio. kr. til at understøtte en lokal udvikling, hvor flere medarbejdere får mulighed for at komme op i tid. I januar 2018 blev Ældreudvalget præsenteret for administrationens kortlægning af medarbejdernes ønsker ift. at gå op i tid, hvor resultatet viste, at 58 medarbejdere i hjemmeplejen, 12 medarbejdere i rehabiliteringscenter og 31 medarbejdere på plejecentrene ønsker en ansættelse på flere timer. Midlerne er fordelt områderne imellem med afsæt i antallet af medarbejdere, der har ønsket højere normering, således at: Hjemmeplejen tildeles 1,895 mio. kr. Plejecentrene tildeles 1,012 mio. kr. Rehabiliteringscenter tildeles 0,392 mio. kr. De berørte medarbejdere er sat op i tid fra 1. september Forud for opnormeringen af medarbejdere lå der en individuel vurdering og opnormeringen er sket indenfor budgetrammen med sigte på at øge kvaliteten hos borgeren. Puljen fortsætter i 2019, og de til Nyborg Kommune tildelte midler fordeles i 2019 efter samme principper som i

105 Omstillingspuljer til aktivitet Distrikter og plejecentre tildeles budget efter fastlagte ressourcetildelingsmodeller, og budgetterne udmøntes fra omstillingspuljer til aktivitet. Såfremt aktiviteten stiger tilføres distrikter m.v. ressourcer fra omstillingspuljen, omvendt tilbageføres der ressourcer til omstillingspuljen såfremt aktiviteten falder. Mellemkommunale betalinger Området indeholder betaling for borgere fra Nyborg Kommune, der ønsker at bo i anden kommune. Derudover opkræves opholdsbetaling for andre kommuners borgere der får tildelt en ældre-/plejebolig i Nyborg Kommune. Private leverandører Der er pt. 7 godkendte private leverandører af praktisk hjælp i Nyborg Kommune, og en privat leverandør vedr. madservice og tøjvask. Der er ingen privat leverandør af personlig pleje, hvorfor det er muligt at udstede fritvalgs beviser. Borgere med respirationsinsufficiens Der afregnes med regionen vedr. borgere med respirationsinsufficiens efter bekendtgørelse om fælles hjælperordning til personer med kronisk respirationsinsufficiens, efter hvilken kommunen afholder 33% af den samlede udgift. Ultimo 2018 administrerer Sundheds- og Omsorgsafdelingen hjælp til 4 borgere med respirationsinsufficiens. Ret til selv at udpege person til personlig pleje og praktisk hjælp, 94 Ifølge Servicelovens 94 kan en person der er berettiget til hjælp efter 83 selv vælge at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person. Tilskud til hjælp, som modtager selv ansætter; 95 Hvis kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter serviceloven 83 og 84, kan kommunen vælge at udbetale et kontant tilskud til hjælp, som er en person, som borgeren selv ansætter, jf. servicelovens 95, stk. 1. En borger, der har behov for hjælp mere end 20 timer om ugen, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, jf. servicelovens 95, stk. 2. Biler Området indeholder Sundheds- og Omsorgsafdelingens biler. Elever Nyborg Kommune uddanner Social- og Sundhedshjælpere, SSH, samt Social- og Sundhedsassistenter, SSA. I september 2016 er der forhandlet en ny toårig dimensioneringsaftale for SOSU elever. Jf. aftalen er Nyborg Kommune dimensioneret til 14 SSH elever og 20 SSA elever årligt. Derudover er der lavet en omlægning af opbygning og indhold på uddannelserne, hvilket bl.a. indebærer opdeling af hjælperog assistentuddannelsen i to selvstændige uddannelser. SSA uddannelsen er blevet forlænget fra 20 måneder til 33 måneder og 3 uger, og der er flyttet praktikuger fra regionen til kommunerne. SSH-uddannelsen forbliver uændret. 105

106 Efter KL s anbefaling bliver elevernes arbejdsmæssige værdi indregnet i normering svarende til 60 %. Det betyder, at hjemmeplejen, plejecentre og rehabiliteringscenter betaler en andel af elevernes løn under praktikopholdet på arbejdsstedet, da det forudsættes at elevernes arbejde udgør en del af det samlede personale og normering på arbejdspladsen. Forebyggende indsats Ifølge Servicelovens 79 kan Kommunalbestyrelsen iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Der er således afsat midler til primært klubber, venneforeninger og seniorråd, der iværksætter aktiviteter med et forebyggende sigte. Aktivcenter Der findes aktivitetscentre på Rosengården i Ørbæk, Egevang i Ullerslev samt på Rehabiliteringscentret og Egeparken i Nyborg by. Aktivitetscentrene er under samme ledelse, og fungerer i tæt samarbejde med frivillige, venneforeninger, brugerråd, hjemmeplejen mm. Plejevederlag til terminale borgere Der skal ifølge Servicelovens 119 ydes plejevederlag såfremt en terminalerklæret borger ønsker at blive passet hjemme af pårørende. Aktivitetsforudsætninger: Tabel 63: Aktivitet og mængde Antal Antal Antal Antal Antal Gennemsnitligt visiterede timer pr. uge: Privat leverandør Eget valg af hjælper, I alt, inkl. Løft af ældreområdet Ovenstående tabel viser de budgetterede visiterede timer leveret af de private leverandører og timer vedr. 94 og 95. Andre forhold, der administreres under ældreområdet Myndighedsfunktion Myndighedsfunktion varetager opgaver i forbindelse med visitation af borgere til boliger, aktivitetsområdet, hjælpemidler, handicapbiler samt hjemmepleje efter 83 og 83a. Pårørendekonsulent Der ud over er der ansat en pårørende konsulent som tilbyder støtte og vejledning til pårørende til et familiemedlem der er ramt af svær eller kronisk sygdom, fx hjerneskade, demens eller kræft. 106

107 Forebyggende hjemmebesøg, Serviceloven 79a Fra 2015 skal alle 75 årige tilbydes et forebyggende besøg, mens årige borgere tilbydes forebyggende hjemmebesøg, hvis der er tale om skrøbelige/særligt sårbare borgere. Alle +80 årige skal tilbydes et forebyggende besøg hvert år. Målgruppen til de forebyggende hjemmebesøg er fra 2015 udvidet til også at omfatte særligt sårbare +65 årige borgere. I perioden 1. oktober 2017 til 30. september 2018, har borgere modtaget tilbud om forebyggende hjemmebesøg. Heraf har 842 ikke ønsket besøg og 626 borgere har modtaget et eller flere hjemmebesøg. Heraf er der til særligt sårbare +65 årige borgere aflagt 69 besøg. Tabel 64: Aktivitet og mængde Under år år 85+ år I alt 75 år Forebyggende hjemmebesøg Antal personer der ikke har ønsket forebyggende hjemmebesøg Antal personer der har modtaget 1 eller flere hjemmebesøg I alt

108 MÅLSÆTNINGSOMRÅDET: Hjælpemidler og depot Tabel 65: Hjælpemidler og depot Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Hjælpemidler I alt Beskrivelse af området: Hjælpemidler Området omfatter udgifter til hjælpemidler bevilget i henhold til Serviceloves 112, 113, 114, 116 og 117. Det omfatter kropsbårne hjælpemidler f.eks. arm- og benproteser, ortopædiske hjælpemidler, inkontinens- og stomihjælpemidler samt genbrugshjælpemidler der omfatter f.eks. rollatorer, kørestole mv. Derudover bevilges der IT-hjælpemidler, boligændringer, handicapbiler samt APV-hjælpemidler. Ligeledes bevilges hjælp til befordring med individuelle transportmidler. I budgetaftalen for 2019 er forligspartierne enige om at afsætte 0,300 mio. kr. åligt til transport af senhjerneskadede til Klub 17, jf. serivicelovens 117. Klub 17 er et samværstilbud til voksne med erhvervet senhjerneskade, som er tidligere kursister i Nyborg Ungdomsskoles Voksenspecialundervisning. I kørselsordningen efter Servicelovens 117 kan kommunen give tilskud til individuel befordring for borgere med varig nedsat, fysisk eller psykisk funktionsevne. Sundhedsog Ældreudvalget besluttede 21. november 2011, at tilskud til befordring i Nyborg Kommune gives til borgere, som benytter sig af tilbud i kommunens aktivcentre og demensklubber. Der er derfor tale om en serviceudvidelse i forhold til gældende kørselsordning, hvilket indebærer at kriterier for benyttelse ændres til at gælde brugere af aktivcentre og demenstilbud på ældreområdet samt klubtilbud for hjerneskadede i ungdomsskoleregi. 108

109 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Køkkener Tabel 66: Køkkener Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Udgifter Indtægter I alt Beskrivelse af området: Der er i dag to produktionskøkkener i Nyborg Kommune: Madhuset beliggende i tilknytning til Plejecenter Svanedammen i Nyborg og Køkkenet Rosengården beliggende i tilknytning til Plejecenter Rosengården i Ørbæk. Mad til borgerne produceres inden for 4 forskellige områder: Borgere på plejecentre (servicepakker). Borgere i eget hjem (madservice). Salg fra cafeer m.v. Salg fra aktivitetscentre. Madhuset: Produktion af: Servicepakker til Plejecenter Vindinge, Svanedammen og Tårnparken samt til Rehabiliteringscentret. Madservice til hjemmeboende pensionister i hele kommunen. Mad til cafeerne: Egevang, Egeparken og Rehabiliteringscentret. Mad til dagcenter Vestervold samt samt Aktivcentrene i Nyborg og Ullerslev. Både hjemmeboende og plejecenterbeboere får leveret maden afkølet og vakuumpakket 2 gange ugentligt. På plejecentrene sørger hver afdeling selv for opvarmning enten middag eller aften. Rosengården: Produktion af: Servicepakker til Plejecentret Rosengården. Mad til salg på Rosengårdens cafe. Tabel 67: Aktivitet og mængde Antal Antal Antal Antal Antal Gennemsnitligt antal madportioner, pr. dag Plejecentre/-hjem Hjemmeboende Caféer Dagcentre

110 110

111 Social- og Familieudvalg 111

112 112

113 Generelt for Social- og Familieudvalgets område Social- og Familieudvalgets område omfatter udgifter og indtægter vedrørende foranstaltninger for børn og unge, foranstaltninger for voksne handicappede, førtidspensioner og personlige tillæg samt boligstøtte. De samlede nettodriftsudgifter udgør 464,9 mio. kr. i 2019, heraf foranstaltninger for børn og unge på 68,9 mio. kr., foranstaltninger for voksne handicappede på 158,0 mio. kr., førtidspensioner og personlige tillæg på 206,9 mio. kr. og boligstøtte på 31,1 mio. kr. Tabel 68: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Foranstaltninger for børn og unge Foranstaltninger for voksne handicappede Førtidspensioner og personlige tillæg Boligstøtte m.v I alt Der er i efterfølgende afsnit udarbejdet specifikke bemærkninger til de enkelte målsætningsområder, foranstaltninger for børn og unge, foranstaltninger for voksne handicappede, førtidspensioner og personlige tillæg samt boligstøtte. 113

114 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Foranstaltninger for børn og unge Tabel 69: Foranstaltninger for børn og unge Beløb i kr. Indtægter fra den centrale refusionsordning Opholdssteder mv. for børn og unge - Fælles udgifter og indtægter - Opholdsstedet Enebærvej - ProjektHuset Kilden Forebyggende foranstaltninger for børn og unge - Fælles udgifter og indtægter - Familiehuset - Kontaktperson og efterværnskorps Plejefamilier Døgninstitutioner for børn og unge - Fælles udgifter og indtægter - Juulskov Huset - behandling - ProjektHuset BOSA - Juulskov Huset - nærmiljø Sikrede døgninstitutioner for børn og unge Sociale formål I alt Budget Budget Budget Budget Beskrivelse af området Ifølge Lov om social service skal kommunen yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov. Indsatsen skal ligeledes rettes mod familien. Målgruppen, de forskellige typer af foranstaltninger samt retningslinjer for kommunens visitation til de forskellige tilbud er nærmere beskrevet i servicelovens kapitel 11. Desuden er der i kapitel 12 fastsat særlige bestemmelser for tilbud til unge mellem 18 og 22 år. Disse tilbud omfatter blandt andet en forlængelse af de tiltag, der er etableret for unge under 18 år. Der er 2 målgrupper for den kommunale indsats: Børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer Børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne I den forbindelse skal det samtidig bemærkes, at der kan være overlapninger eller gråzoner mellem de 2 målgrupper. Det er i serviceloven præciseret, at støtten til børn og unge skal ydes tidligt og sammenhængende. Ligeledes lægges der vægt på, at der så vidt muligt sker inddragelse af familien. Formålet med indsatsen er, at skabe de bedst mulige opvækstvilkår, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. 114

115 Tilbuddene kan eksempelvis omfatte: Generelt råd og vejledning herunder åben anonym rådgivning Konsulentbistand Praktisk og pædagogisk støtte i hjemmet Familiebehandling Aflastningsordning Anbringelse af barnet eller den unge udenfor hjemmet Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver Det er kommunen, som har ansvaret for at afklare, hvilken type af foranstaltning, der er behov for. Herudover skal kommunen sikre det nødvendige antal pladser på døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet. I tilknytning til de sociale tilbud, der gives til børn og unge er det også kommunens ansvar at sørge for den nødvendige undervisning enten indenfor folkeskolens rammer eller i specialskoler. Med hensyn til budgetstyring har døgninstitutionen Juulskov Huset (behandlingsafdelingen) og Familiehuset økonomisk selvstyre, hvilket betyder at institutionen selv kan disponere indenfor den samlede økonomiske ramme. Ligeledes har institutionen mulighed for overførsel af mer- eller mindreforbrug mellem budgetårene jævnfør reglerne om økonomisk decentralisering og belægningskorrektionsmodel. Familiehuset bliver ikke reguleret for belægning. De øvrige områder er rammestyrede. Juulskov Huset Juulskov Huset er en døgninstitution for børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer i henhold til servicelovens 67. På Juulskov Huset modtages børn i alderen 7-14 år med et særligt psykologisk/pædagogisk behandlingsbehov. Juulskov Huset består af en behandlingsafdelingen med 8 pladser, pladserne er delvist belagt med brugere udenfor Nyborg Kommune. Der er på Juulskov Huset 5 nærmiljøinstitutionspladser til korterevarende forløb for nærmere udredning af barnets eller den unges problemstillinger, eller til børn og unge med behov for et døgntilbud, hvor de ikke kan rummes i en plejefamilie. Yderligere er der aflastningspladser svarende til 5 døgnpladser som bruges til døgnplejeanbragte børn der skal i aflastningspleje, eller ved akut aflastningsophold. Der vil i 2019 arbejdes på en optimering af anvendelsen af pladserne på nærmiljøafdelingen. Opholdsstedet Kilden blev oprettet ultimo 2015 til 10 uledsagede flygtningebørn. Pr. 31. januar 2019 lukkes opholdsstedet på baggrund af, at der ikke længere modtages uledsagede flygtningebørn. Opholdsstedet Enebærvej blev oprettet akut primo 2018 og er normeret til 6 børn. Projekthuset BOSA blev oprette akut i maj måned 2015 til et barn med særlige problemstillinger, projekthuset er normeret til 1 barn. 115

116 Familiehuset Familiehuset varetager blandt andet følgende opgaver: Åben anonym rådgivningsfunktion. Forebyggende arbejde og samarbejde med institutioner og skoler omkring 11, stk. 3 indsatser. Familiebehandling i Familiehuset. Familiebehandlende forløb i Familiehuset kombineret med indsats i familiens hjem. Psykologisk undersøgelser. Afvikler forskellige gruppeforløb efter behov, f.eks. cutter-grupper, sorggrupper m.m. Familievejlederordning til forældre med handicappede børn. Kontaktpersonkorps er etableret i Familiehuset. Kontaktpersonerne tilknyttes unge fra ca. 12 år og opefter, der skal visiteres til ordningen. Formålet er at etablere en nær voksenkontakt til den unge, således at denne styrkes personligt til igen at vende hjem til kommunen, såfremt den unge er anbragt udenfor kommunen. Den unge støttes i skolegang og til at komme videre uddannelsessystemet eller beskæftigelse. Desuden arbejdes der med at styrke den unges sociale relationer bl.a. gennem fritidsaktiviteter m.v. Nyborgmodellen Børns trivsel Fælles ansvar I forbindelse med budgetforliget for blev der afsat 2,2 mio. kr. til at investere i en ny måde at arbejde med udsatte børn og unge i Nyborg Kommune Nyborgmodellen Børns trivsel Fælles ansvar. Investeringen skete i fire ekstra sagsbehandlere og en projektleder, som skal være med til at sikre: Et tættere tværfagligt og forebyggende samarbejde med almenområdet Øget dialog med forældrene om deres barns trivsel og mestring Hyppigere opfølgning i sagerne med fokus på tidlig og mindste indgriben Udvikling af de rette forebyggende tilbud til børn og unge Effektiviseringen i business casen i 2016 på 1,2 mio. kr. og 2,2 mio. k. i 2017 er realiseret. Den forventes ikke, at de 3,2 mio. kr. i 2018 og 4,7 mio. kr. i 2019 bliver realiseret fuldt ud. Det skyldes bl.a. en stigende sagstilgang. Et fokus på tidlig opsporing kan i en overgangsperiode betyder, at der opspores flere børn i mistrivsel, og dermed også at behovet for indsatser stiger. En sådan udvikling skal på sigt opvejes ved, at der i højere grad arbejdes forebyggende, og at indsatsviften har dækkende tilbud til forebyggelse i det almene miljø, således at der ikke er behov for egentlige foranstaltninger efter Lov om Social Service. Med Nyborgmodellen Børns Trivsel Fælles ansvar er der igangsat en proces, som kræver en øget tværfaglig og tværsektoriel tilgang og koordinering samt et øget samarbejde for at lykkes. Der skal sikres en øget viden om det andre faggrupper gør og dermed en øget fælles viden om indsatser, der virker. 116

117 Mest afgørende for forandringen er et ændret mindset for alle, som arbejder med børn og unge. En tidlig, forebyggende og koordineret indsats, skal sikre at børn og unge kan være i de almindelige tilbud eller så tæt på, i så stort et omfang som muligt. Der skal være fokus på færre og tidsbegrænsede indsatser, og mindst muligt indgribende for barnet, den unge og familien. Der skal være et øget fokus på brug af familien, det nære netværk og plejefamilier. Der skal gøres det nødvendige, og det der virker, dog hele tiden i et normaliseringsperspektiv, dvs. ned ad indsatstrappen, tilbage til mere almindelige tilbud. Fokusområder for 2019 Myndighedsområdet vil fortsat i 2019 have fokus på: Overholdelse af gældende lovgivning gennem fokuserede ledelsestilsyn, skærpet visitation med fokus på de faglige vurderinger og formel regeloverholdelse, tæt opfølgning hos den enkelte rådgiver via sagsgennemgange samt opfølgning/undervisning på gruppemøder Øget og bedre inddragelse af børn og forældre i sagsbehandlingen Inddragelse af børn, forældre, dagtilbud/skoler og leverandører i udarbejdelse af børnefaglige undersøgelse og handleplan Anvendelse af interne leverandører i kommunen Familiehuset og Juulskov Huset med fokus på, at tilbuddet skal forberede børnene og deres familie/netværk til et liv uden støtte, så hurtigt som muligt samt at det helt fra start er fokus på, hvornår der kan udskrives og hvad der er behov for i det miljø, som barnet skal være i Faglig og økonomisk sammenhæng gennem udarbejdelse af vejledende serviceniveau Kontraktforhandlinger med anbringelsessteder med fokus på den faglige og økonomiske del Politisk aftale Forligspartierne er enige om, at der sker en teknisk tilretning af budget 2019 til 2022 på baggrund af de seneste årsregnskaber. De tekniske tilretninger vedr. foranstaltninger for børn og unge beløber sig til 1,5 mio. kr. og fordeles sig på områderne tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Yderligere er der sket en tilretning af udgifterne til ophold på sikrede døgninstitutioner, hvor der tidligere var budgetlagt med 1 persons ophold på sikret døgninstitution. Forligspartierne er enige om, at der skal ske en ressourcetilpasning på Juulskov Huset med 1,0 mio. kr. i 2019 stigende til 2,0 mio. kr. i år 2020 og fremover. På baggrund af den politiske aftale vil Socialafdelingen igangsætte et analysearbejde vedr. væksten på det specialiserede område samt brugen af de forskellige indsatser til børn, unge og forældre. Kommissorierne for dette arbejde godkendes af Social- og Familieudvalget. 117

118 Aktivitetsforudsætninger Tabel 70: Aktivitet og mængde - egne institutioner Børn og unge Antal pladser 2019 Opholdsstedet Enebærvej 6 Projekthuset BOSA 1 Juulskov Huset behandling 8 Juulskov Huset nærmiljø 5 Juulskov Huset aflastningspladser 5 Tabel 71: Aktivitet og mængde - øvrige Børn og unge Antal pladser 2019 Opholdssteder mv. for børn og unge 19 Opholdssteder for børn og unge 11 Opholdssteder for børn og unge - flygtningebørn 4 Kost og efterskoler 1 Eget værelse, kollegie eller kollegielignende opholdssted 3 Plejefamilier 71 Plejefamilier 62 Netværksplejefamilier 6 Netværksplejefamilier - flygtningebørn 3 Forebyggende foranstaltninger 236 Praktisk støtte i hjemmet 21 Familiebehandling 56 Aflastning 40 Kontaktperson for barnet 53 Formidling af praktikophold 4 Økonomisk støtte til foranstaltninger 50 Støttepersoner 12 Døgninstitutioner for børn og unge 10 Døgninstitutioner for børn med nedsat funktionsevne 2 Døgninstitutioner for børn med sociale adfærdsproblemer 8 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge 0 Ophold på sikrede institutioner 0 118

119 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Foranstaltninger for voksne handicappede Tabel 72: Foranstaltninger for voksne og handicappede Beløb i kr. Flygtningeboliger Indtægter fra den centrale refusionsordning Personlig støtte og pasning af personer med handicap - Tilskud til ansættelse af hjælpere - Socialpædagogisk bistand - Viften Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud/personer med særlige sociale problemer Behandling/behandlingshjem for alk oholiserede - Fælles udgifter og indtægter - Alkoholbehandlingen Behandling af stofmisbrugere - Fælles udgifter og indtægter - Stofmisbrugsbehandlingen Længerevarende botilbud - Fælles udgifter og indtægter - Bostedet Øksendrup Botilbudslignende tilbud - Fælles udgifter og indtægter - Bostedet Jagtenborg - Støttecenter Hjørnehuset - Støttecenter Skrænten - Bofællesskabet Højbo - Carlsminde Kollegiet - Støttecenter Søjlen - Fjordhuset Midlertidigt botilbud Kontaktperson og ledsageordninger Særlige pladser på psykiatrisk afdeling Beskyttet beskæftigelse - Fælles udgifter og indtægter - Cafe Danehof Ak tivitets- og samværstilbud - Fælles udgifter og indtægter - Aktivitetstilbud Huset - Den Blå Café - Nyborgværkstedet Repatriering Sociale formål Øvrige sociale formål I alt Budget Budget Budget Budget

120 Beskrivelse af området Kommunen er i følge serviceloven forpligtet til at yde en særlig indsats overfor: Voksne med særlige sociale problemer herunder stofmisbrugere, alkoholmisbrugere og sindslidende Voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau Den kommunale opgave omfatter driften af forskellige dagtilbud og botilbud og en række mere individuelle støtteordninger. Dagtilbuddene består af beskæftigelsestilbud efter servicelovens 103 eller aktivitetsog samværstilbud efter 104. Botilbuddene omfatter tilbud efter almenboliglovens 105 med pædagogisk støtte efter servicelovens 85 samt et tilbud efter servicelovens 108 længerevarende botilbud. Kommunen bidrager til objektiv finansiering af et antal institutioner der tilbyder undervisningstilbud indenfor specialundervisning og specialpædagogisk bistand for voksne jf. bekendtgørelse nr. 447 af 19. maj Det kan f.eks. være undervisningstilbud til døve og blinde. Yderligere bidrager kommunen til objektiv finansiering af de mest specialiserede landsog landsdækkende tilbud, jf. bekendtgørelse nr. 816 af juni Det omfatter den sikrede institution Kofoedsminde og døvekonsulentordningen ved CFD. Den kommunale forpligtelse kan opfyldes ved at kommunen selv varetager opgaven eller køber pladser hos andre kommuner eller selvejende institutioner. Udover egentlige institutionstilbud varetager socialområdet forskellige støtte- og kontaktpersonordninger i forhold til personer med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau samt personer med særlige sociale problemer (fx alkohol og misbrug). Kommunen skal ifølge 85 tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Kommunen skal ligeledes ifølge 96 yde tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et aktivitetsniveau, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte. Det forudsættes dog, at modtageren selv er i stand til at varetage arbejdsgiverrollen. Endvidere er det ifølge 97 en kommunal opgave, at tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vi har en udfordring med SEL s 97, idet alle ledsagerne nu er aflønnet på månedsløn. Dette betyder, at vi betaler for 15 timer pr. måned i alle ledsagerordningerne, selv om der ledsages på et lavere timetal. Det var billigere da ledsagerne var på timeløn, Men for ledsagerne er det selvfølgeligt bedre nu, hvor de få løn under sygdom, men det er er rigtig dyr løsning og koster meget mere administrationstid. 120

121 Der skal ifølge 98 og 99 tilbydes en særlig kontaktperson til personer, der er døvblinde og til personer med sindslidelser samt alkohol- og stofmisbrugere. Kommunen kan ifølge 102 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning. Endelig skal kommunen ifølge 109 og 110 tilbyde midlertidigt botilbud til kriseramte kvinder, samt til personer med særlige sociale problemer et tilbud der ikke forudsætter forudgående visitation, hvorved borgeren blot selv kan henvende sig, og regningen fremsendes efterfølgende til kommunerne. Indsatsen på det sociale område omfatter derudover en række specifikke bo- og dagtilbud. Disse tilbud har økonomisk selvstyre, hvilket betyder, at de selv kan disponere indenfor den samlede økonomiske ramme de er tildelt. Ligeledes har de mulighed for overførsel af mer- eller mindreforbrug mellem budgetårene ifølge reglerne om økonomisk decentralisering med tilhørende tildelingsmodel. Aktivitetsniveauet på institutionerne er fastsat i form af ydelsespakker. Udgifter til borgere over 65 år udgør en betydelig stigning i udgifterne på det specialiserede socialområde. Udgifterne er steget med 6,5 mio. kr. fra 2013 til 2017, mens antallet af sager er steget fra 30 sager i 2013 til 34 sager i Den største stigning har været udgifter til botilbud og ansættelse af personlig hjælp i hjemmet, som er steget med henholdsvis 3,6 mio. kr. og 1,7 mio. kr. i perioden Nyborgværkstedet er et dagtilbud, som omfatter såvel beskyttet beskæftigelse som aktivitets- og samværstilbud. Målgruppen er personer med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsniveau. Nyborgværkstedet tilbyder beskæftigelse i form af egentlig produktion, udehold, rengøring, café og køkken. Herudover tilbydes forskellige kreative aktiviteter. Der er normeret 29 beskyttede værkstedspladser og 34 pladser i aktivitets- og samværstilbud. Brugerne kommer hovedsagelig fra Nyborg Kommune. Cafe Danehof ligger som et selvstændigt tilbud under Nyborgværkstedet. Caféen er beliggende i Sprotoften s Aktivitetshus og drives som en professionel arbejdsplads. Personalet er hovedsagelig ansatte i skånejob og er kommunens egne borgere. Caféen er åben for alle, åbningstid og menukort kan findes på Huset er et værested til mennesker med langvarige psykiske lidelser. Tilbuddet fungerer som et åbent værested, hvor brugerne frit kan benytte mulighederne på Helgetoftevej. Brugerne er hjemmehørende i Nyborg Kommune Den blå Cafe er et værested for personer med sociale vanskeligheder. Den Blå Cafe er dog også åbent for personer uden sociale vanskeligheder, idet der serveres for alle. 121

122 Botilbud Nyborg Kommune s botilbud er oprettet efter almenboliglovens 105 og pædagogisk støtte ydes efter Servicelovens (SEL) 85. Når bosteder er etableret jf. 105 og SEL 85, tildeles borgerne individuelle støtte efter behov. Der er udfordringer på botilbuddene, da en del borgere ikke længere har et støtte behov eller har et meget lille behov for støtte, men borgerne bor i egen lejebolig, og fraflytter derfor ikke botilbuddet. Botilbuddet Jagtenborg, er et botilbudslignende tilbud med 20 pladser. Tilbuddet er målrettet personer med betydelig og varig nedsat funktionsniveau. Botilbuddet har døgndækning. Nyborg Kommune anvender 13 pladser. Der er fælles ledelse med Støttecenteret Hjørnehuset, botilbuddet Højbo og støttecenteret Skrænten. Botilbuddet Højbo, er et botilbud med 11 pladser. Målgruppen er yngre udviklingshæmmede, hvor Nyborg Kommune anvender alle pladser. Der er fælles ledelse med støttecenteret Skrænten, støttecenter Hjørnehuset og botilbuddet Jagtenborg. Støttecenteret Hjørnehuset er et botilbud med 7 pladser. Tilbuddet er målrettet velfungerende udviklingshæmmede. Nyborg Kommune anvender 4 pladser. Der er fælles ledelse med botilbuddet Jagtenborg, botilbuddet Højbo og støttecenteret Skrænten. Støttecentret Skrænten er et botilbud med 8 pladser. Målgruppen er primært ældre udviklingshæmmede. Støttecentret yder bistand til 2 beboer i lokalsamfundet, som bor i egen lejlighed. Nyborg Kommune anvender 4 pladser. Der er fælles ledelse med botilbuddet Jagtenborg, botilbuddet Højbo og støttecenteret Hjørnehuset. Carlsminde Kollegiet er et botilbud til unge udviklingshæmmede med 15 pladser. Der er fælles ledelse med Nyborgværkstedet og Cafe Danehof. Støttecenter Søjlen er et botilbud til sindslidende med 20 pladser. Nyborg Kommune anvender 18 pladser. Der er fælles ledelse med Værestedet Huset, Fjordhuset og Bostedet Øksendrup. Fjordhuset er et botilbud til unge med sindslidelser med 4 pladser. Der er fælles ledelse med Bostedet Øksendrup, Støttecenter Søjlen og Værestedet Huset. Alle borgere i ovenstående botilbud er tildelt ydelsespakker afhængig af deres individuelle behov for støtte. Bostedet Øksendrup Bostedet Øksendrup et længerevarende botilbud efter Servicelovens 108. Der er efter udvidelsen i 2017 placeret 5 borgere. Der er fælles ledelse med Fjordhuset, Støttecenter Søjlen og Værestedet Huset. Rusmiddelcenter Nyborg Alkoholbehandlingen tilbyder ambulant og anonym alkoholbehandling. Der tilbydes samtaleforløb og NADA-akupunktur. Der er årligt ca. 60 sager i alkoholbehandlingen. 122

123 Stofmisbrugsbehandlingen tilbyder dagbehandling af stofmisbrugere. Behandlingscenter Nyborg tilbyder samtaleforløb og NADA-akupunktur for både unge og voksne. Der er årligt ca. 84 sager i stofmisbrugsbehandlingen. Politisk aftale Der har i Nyborg Kommune og på landsplan været en betydelig udgiftsvækst på det specialiserede socialområde. I Nyborg Kommune opleves især en stor stigning i udgifterne til udsatte voksne og handicappede. Kommunerne har de senere år arbejdet aktivt med at tilpasse udgifterne på området, men oplever i stigende grad styringsudfordringer. En række kommuner er aktuelt i gang med at udvikle initiativer, der understøtter en effektiv og helhedsorienteret indsats for denne særlige gruppe. De økonomiske rammer nødvendiggør, at kommunerne fortsat har fokus på at styre udgiftsudviklingen, og regeringen vil arbejde for at understøtte kommunernes styringsmuligheder. Kommunerne oplever, at det sociale område er præget af dyre tilbud til borgerne, og at det kan være svært at få et præcist svar på, hvorfor ét tilbud er dyrere end et andet. Det gør det svært for kommunernes sagsbehandlere at vælge det rigtige tilbud i første omgang. Nyborg Kommune har igangsat initiativer på voksen området der er udarbejdet en standardkontrakt, som anvendes fremover ved køb af foranstaltninger. Alle medarbejderne på voksen området skal på et to dages kursus i forhandlinger af kontrakter og efterfølgende skal alle kontrakterne genforhandles. Forhandlingerne gennemføres ved at to sagsbehandler besøger tilbuddet, den ene sagsbehandler er gennemgående for alle forhandlingerne. Forligspartierne er enige om, at der sker en teknisk tilretning af budget 2019 til 2022 på baggrund af de seneste årsregnskaber. De tekniske tilretninger vedr. foranstaltninger for voksne beløber sig til 2,2 mio. kr. og fordeles sig på områderne dag- og døgnbehandling vedr. alkohol- og stofmisbrug Yderligere er der sket en tilretning af personaleudgifterne i Viften og på Bostedet Øksendrup. Forligspartierne er enige om, at der skal ske en reduktion af pulje til betaling af ledsager under ferie (bosteder), således at puljen reduceres fra 0,5 mio. kr. til 0,1 mio. kr. årligt. 123

124 Aktivitetsforudsætninger Tabel 73: Aktivitet og mængde - egne institutioner Voksne og handicappede Antal pladser 2019 Længerevarende botilbud 5 Bostedet Øksendrup 5 Botilbudslignende tilbud 85 Bofællesskabet Jagtenborg 20 Bofællesskabet Højbo 11 Bofælleskabet Hjørnehuset 7 Støttecenteret Skrænten 8 Carlsminde Kollegiet 15 Støttecenteret Søjlen 20 Fjordhuset 4 Dagtilbud for voksne handicappede 63 Nyborgværkstedet 63 Tabel 74: Aktivitet og mængde - øvrige Voksne og handicappede Antal pladser 2019 Tilskud til ansættelse af hjælpere 9 Socialpædagogisk støtte 300 Længerevarende botilbud 39 Botilbudslignende tilbud 110 Midlertidigt botilbud 20 Beskyttet beskæftigelse 60 Aktivitets- og samværstilbud

125 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Førtidspensioner og personlige tillæg Tabel 75: Førtidspensioner og personlige tillæg Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Personlige tillæg Afskrivning vedrørende dødsbo Andre personlige tillæg Briller, helbredstillæg Fodbehandling, helbredstillæg Fysioterapi, kiropraktor- og psykologbehandling, helbredstillæg Høreapparater, henbredstillæg Medicin, helbredstillæg Supplement til pensionister med nedsat pension Tandlægebehandling, helbredstillæg Tandprotese, helbredstillæg Varmetillæg Statsrefusion Førtidspension tilkendt efter 1/ Førtidspension Førtidspension tilkendt før 1/ Førtidspension tilkendt før 1/ med 50 % medfinansiering Førtidspension tilkendt før 1/ med 65 % medfinansiering Førtidspension tilkendt efter 1/ med 50 % medfinansiering Førtidspension tilkendt efter 1/ med 65 % medfinansiering Mellemkommunal afregning I alt Beskrivelse af området: Personlige tillæg: Personlige tillæg og helbredstillæg til førtidspensionister. Førtidspension: Førtidspension som forsørgelse til personer, hvis arbejdsevne er varigt nedsat på sådan en måde, at man ikke er i stand til at forsørge sig selv. Aktivitetsforudsætninger: Tabel 76: Aktivitet og mængde Budget Budget Budget Budget Helårspersoner Førtidspension tilkendt før 1/ Førtidspension tilkendt efter 1/ I alt

126 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Boligstøtte Tabel 77: Boligydelse og boligsikring Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Boligydelse Boligydelse som lån til ejere af en og tofamiliehuse Boligydelse som tilskud og lån til andelshavere m. fl Boligydelse som tilskud til lejebetaling i ældreboliger Boligydelse som tilskud til lejere Boligydelse som tilskud til lejere i friplejeboliger Mellemkommunal afregning Boligsikring Almindelig boligsikring Boligsikring efter særlig behov Boligsikring som lån Boligsikring som tilskud Efterreguleringer I alt Beskrivelse af området: Boligydelse: Boligydelse til folkepensionister som tilskud eller lån til betaling af den løbende boligudgift. Boligsikring: Boligsikring til lejere som tilskud eller lån til betaling af den løbende boligudgift. Aktivitetsforudsætninger: Tabel 78: Aktivitet og mængde Budget Budget Budget Budget Helårspersoner Boligydelse Boligsikring I alt

127 Beskæftigelsesudvalg 127

128 128

129 Generelt for Beskæftigelsesudvalgets område Udgifter og indtægter vedrørende integration, sygedagpenge, kontant- og uddannelseshjælp, forsikrede ledige, revalidering, fleksjob og ledighedsydelse, arbejdsmarkedsforanstaltninger samt ressource- og jobafklaringsforløb. De samlede nettodriftsudgifter udgør 284,863 mio. kr. i 2019 heraf integration 2,031 mio. kr., sygedagpenge 50,597 mio. kr., kontant- og uddannelseshjælp 52,723 mio. kr., forsikrede ledige 66,900 mio. kr., revalidering 2,911 mio. kr., fleksjob og ledighedsydelse 63,648 mio. kr., arbejdsmarkedsforanstaltninger 16,341 mio. kr. og ressource- og jobafklaringsforløb 29,712 mio. kr. jf. nedenstående tabel. Tabel 79: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Integration Sygedagpenge Kontant- og uddannelseshjælp Forsikrede ledige Revalidering Fleksjob og ledighedsydelse Arbejdsmarkedsforanstaltninger Ressource- og jobafklaringsforløb I alt Beskæftigelsesministeren har udmeldt seks overordnede beskæftigelsespolitiske mål for Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse. 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. 3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der skal være særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund. 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. 6. Udsatte ledige skal have en indsats. De beskæftigelsespolitiske mål skal bringe flere i beskæftigelse eller uddannelse og skærpe fokus på forebyggelse af flaskehalse. 129

130 Derudover har Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyn, Nyborg, Svendborg, Odense og Ærø kommune udarbejdet et fælles tillæg til beskæftigelsesplanen. Geografisk deler kommunerne i høj grad arbejdsmarked, virksomheder og arbejdsstyrke og kan derfor hjælpe hinanden med at løse fælles opgaver og udfordringer i beskæftigelsesindsatsen. Fælles fynske fokusområder i 2019: 1. Unge med komplekse problemstillinger skal gives ballast til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller varetage et ordinært job. 2. Aktivitetsparate og andre borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal parallet med andre indsatser bringes tilbage på arbejdsmarkedet og varetage småjob med ordinære løntimer. 3. Særligt for de jobparate skal den gode virksomhedsservice udvikles, jobformidlingen på tværs af kommuner skal styrkes og opkvalificeringen skal målrettes de gode jobmuligheder blandt andet i samarbejdet i Rekrutteringsservice Fyn. 130

131 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Integration Tabel 80: Integration Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v Danskuddannelse for selvforsørgende Danskuddannelse for ydelsesmodtagere Danskuddannelse som et del af et introduktionsforløb Grundtilskud for udlændinge omfattet af integrationsprogrammet Mentor til ydelsesmodtagere Resultattilskud ved betået prøve i dansk Resultattilskud ved kompetencegivende uddannelse Resultattilskud ved ordinær uddannelse Tilskud til mindreårige uledsagede asylansøgere Tolkeudgifter Vejledning og opkvalificering af ydelsesmodtagere Statsrefusion Integrationsydelse til udlændinge Hjælp i særlige tilfælde for udlændinge Integrationsydelse af udlændinge omfattet af integrationsprogrammet Integrationsydelse til andre Løntilskud Statsrefusion I alt Beskrivelse af området: Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v.: Udgifter og indtægter vedrørende integrationsprogrammet og introduktionsforløb for udlændinge omfattet af integrationsloven. Danskuddannelse for personer omfattet af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Integrationsydelse til udlændinge: Integrationsydelse som forsørgelse til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet og andre. Aktivitetsforudsætninger: Tabel 81: Aktivitet og mængde Budget Budget Budget Budget Helårspersoner Integrationsydelse til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet Integrationsydelse til andre I alt

132 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Sygedagpenge Tabel 82: Sygedagpenge Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Befordringsgodtgørelse Dagpenge til forældre med alvorligt syge børn Hjælpemidler Regresindtægter vedrørende sygedagpenge Sygedagpenge Statsrefusion I alt Beskrivelse af området: Sygedagpenge som forsørgelse til lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og forsikrede ledige ved fuld eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom samt til personer, der har fået en arbejdsskade. Aktivitetsforudsætninger: Tabel 83: Aktivitet og mængde Budget Budget Budget Budget Helårspersoner Sygedagpenge I alt

133 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Kontant- og uddannelseshjælp Tabel 84: Kontant- og uddannelseshjælp Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Sociale formål Efterlevelseshjælp Enkeltudgifter og flytning Hjælp til udsatte lejere Samværsret med børn Sygebehandling Tilskud til tandpleje til økonomisk vanskeligt stillede Statsrefusion Kontant- og uddannelseshjælp Kontanthjælp Kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til social pension Kontanthjælp til personer i efterlønsalderen uden ret til social pension Løbende hjælp til visse persongrupper Løntilskud Mellemkommunal afregning Særlig støtte Tilbagebetaling af hjælp ydet med 50 % refusion Tilbagebetaling af hjælp ydet med 35% refusion Tilbagebetaling af hjælp ydet med 30% refusion Uddannelseshjælp Statsrefusion Budgetregulering Aktivitetsreguleringer Tilbagebetalinger aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere Tilbagebetaling af hjælp ydet med 30 % refusion Tilbagebetaling af hjælp ydet med 50 % refusion Statsrefusion I alt Beskrivelse af området: Sociale formål: Udgifter og indtægter vedrørende hjælp i særlige tilfælde. Kontanthjælp- og uddannelseshjælp: Kontant- og uddannelseshjælp som forsørgelse til ledige personer, der ikke er forsikret i en arbejdsløshedskasse. Tilbagebetalinger aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere: Afløbsudgifter vedrørende perioden før 1. januar 2016 til kontant- og uddannelseshjælp som forsørgelse i perioder, hvor personen har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Aktivitetsforudsætninger: Tabel 85: Aktivitet og mængde Budget Budget Budget Budget Helårspersoner Kontanthjælp Uddannelseshjælp I alt

134 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Forsikrede ledige Tabel 86: Forsikrede ledige Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Dagpenge til forsikrede ledige Befordringsgodtgørelse Dagpenge med 20 % medfinansiering Dagpenge med 60 % medfinansiering Dagpenge med 70 % medfinansiering Dagpenge med 80 % medfinansiering Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Hjælpemidler Løntilskud til forsikrede ledige ansat ved kommuner Løntilskud til forsikrede ledige ansat ved private arbejdsgivere Personlig assistance til handicappede i erhverv Statsrefusion I alt Beskrivelse af området: Dagpenge til forsikrede ledige: Arbejdsløshedsdagpenge som forsørgelse til ledige personer, der er forsikret i en arbejdsløshedskasse. Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige: Udgifter til hjælpemidler, personlige assistance til handicappede og løntilskud. De kommunale nettoudgifter til dagpenge og beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige finansieres via et beskæftigelsestilskud fra staten. Staten har udmeldt et foreløbigt beskæftigelsestilskud for Nyborg kommune på 66,900 mio. kr. i Beskæftigelsestilskuddet midtvejsreguleres i budgetåret og efterreguleres i det efterfølgende år. Aktivitetsforudsætninger: Tabel 87: Aktivitet og mængde Budget Budget Budget Budget Helårspersoner Dagpenge I alt

135 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Revalidering Tabel 88: Revalidering Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Befordringsgodtgørelse Hjælpemidler Mellemkommunal afregning Revalideringsydelse Statsrefusion I alt Beskrivelse af området: Revalideringsydelse som forsørgelse til personer under revalideringsforløb. Aktivitetsforudsætninger: Tabel 89: Aktivitet og mængde Budget Budget Budget Budget Helårspersoner Revalideringsydelse I alt

136 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Fleksjob og ledighedsydelse Tabel 90: Fleksjob Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Fleksjob Driftspulje Driftspulje tilbageførsel fleksjob Løntilskud vedrørende tidligere skånejob Fleksbidrag fra staten Fleksløntilskud Fleksløntilskud med 65 % refusion Løntilskud til personer i fleksjob med 65 % refusion Mellemkommunal afregning Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende Statsrefusion Ledighedsydelse Befordringsgodtgørelse Hjælpemidler Ledighedsydelse før 1/ Ledighedsydelse efter 1/ Ledighedsydelse under ferie Statsrefusion I alt Beskrivelse af området: Fleksjob: Løntilskud til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som er ansat i fleksjob og løntilskudsstillinger. Ledighedsydelse: Ledighedsydelse som forsørgelse til personer, der er visiterede til et fleksjob og er ledige. Aktivitetsforudsætninger: Tabel 91: Aktivitet og mængde Budget Budget Budget Budget Helårspersoner Fleksløntilskud Fleksløntilskud med 65 % refusion Ledighedsydelse før 1/ Ledighedsydelse efter 1/ I alt

137 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Arbejdsmarkedsforanstaltninger Tabel 92: Arbejdsmarkedsforanstaltninger Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Produktionsskoler Produktionsskoler Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Statsrefusion Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner Løn til forsikrede ledige ansat med løntilskud Seniorjob til personer over 55 år Løn til personer i seniorjob Statsrefusion Beskæftigelsesordninger Befordringsgodtgørelse Hjælpemidler Jobrotation Løn til kontanthjælpsmodtagere ansat med løntilskud Løntilskud ved uddannelsesaftaler for beskæftigede Løntilskud ved uddannelsesaftaler for ledige Pulje til uddannelsesløft til dagpengemodtagere Regional uddannelsespulje til dagpengemodtagere Statsrefusion I alt Beskrivelse af området: Produktionsskoler: Kommunalt bidrag til staten vedrørende ordinære elever på produktionsskoler. Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats: Kommunal beskæftigelsesindsats overfor modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgende, revalidering, sygedagpenge og ledighedsydelse samt deltagere i seks ugers jobrettet uddannelse og mentorordning. Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner: Løn og løntilskud vedrørende forsikrede ledige og personer under den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning ansat med løntilskud ved Nyborg Kommune. Seniorjob til personer over 55 år: Løn og tilskud fra staten vedrørende personer ansat i seniorjob ved Nyborg kommune. Beskæftigelsesordninger: Udgifter til hjælpemidler, jobrotation og løntilskud ved uddannelsesaftaler for beskæftigede og ledige samt løn og løntilskud vedrørende kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere ansat med løntilskud ved Nyborg kommune. 137

138 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Ressource- og jobafklaringsforløb Tabel 93: Ressource- og jobafklaringsforløb Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Befordringsgodtgørelse, ressourceforløb Driftsudgifter, jobafklaringsforløb Driftsudgifter, ressourceforløb Godtgørelse, jobafklaringsforløb Godtgørelse, ressourceforløb Hjælpemidler, ressourceforløb Mellemkommunal afregning Mentor, jobafklaringsforløb Mentor, ressourceforløb Ressourceforløbsydelse, jobafklaringsforløb Ressourceforløbsydelse, ressourceforløb Statsrefusion I alt Beskrivelse af området: Ressourceforløbsydelse som forsørgelse til personer, der er i risiko for at komme på førtidspension og derfor er visiteret til et ressourceforløb. Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb som forsørgelse til sygemeldte personer, der efter fem måneder ikke kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesmulighederne. Aktivitetsforudsætninger: Tabel 94: Aktivitet og mængde Budget Budget Budget Budget Helårspersoner Ressourceforløbsydelse, jobafklaringsforløb Ressourceforløbsydelse, ressourceforløb I alt

139 Erhvervs- og Udviklingsudvalg 139

140 140

141 141

142 Generelt for Erhvervs- og Udviklingsudvalgets område Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på erhvervsog turismeområdet, herunder opgaver vedrørende: Erhvervspolitik Turismepolitik Politik og initiativer vedrørende detailhandel, events m.v. Samarbejde med relevante foreninger Branding og bosætning Samarbejde med Udviklingsrådet Koordinering i forhold til Udvikling Fyn Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet om: Sager vedrørende Udvikling Fyn Eventuelle projekter vedrørende Vækstforum m.v. Projekter til erhvervsfremme m.v. Markedsføring og branding af Nyborg Kommune. Tabel 95: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Tilskud til Udvikling Fyn Væksthuse Lokale aktiviteter og projekter Bureauet Nyborg I alt De samlede nettodriftsudgifter udgør 11,619 mio. kr. i 2019, 11,612 mio. kr. i 2020 og 11,1 mio. kr. i 2021 og Der er under Erhvervs- og Udviklingsudvalgets område afsat rådighedsbeløb til følgende anlægsprojekter i budget 2019: Tabel 96: Anlægsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Landsbyforskønnelse Tilskud til Slotsprojektet I alt

143 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Udvikling Fyn Tabel 97: Tilskud til Udvikling Fyn m.v. Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Kommunalt tilskud, erhverv og turisme Turistguiden Miljøforum Fyn Fælles fynsk markedsføring Sport Event Fyn Havørred Fyn Fælles Syddansk Bruxelleskontor I alt Beskrivelse af området: Tilskud til Udvikling Fyn Nyborg Kommune er en af ejerkommunerne bag Udvikling Fyn. Nyborg Kommune varetager de basale opgaver vedrørende service overfor erhverv, handel og turisme, mens Udvikling Fyn varetager den fynske erhvervsudvikling på vegne af ejerkommunerne, og Væksthuset varetager den specialiserede erhvervsservice. Udvikling Fyn fokuserer sine indsatser inden for seks forretningsområder: Food/Foodtech Maritim Oplevelsesøkonomi Bygge/anlæg Cleantech IT/Robot/Automation Nyborg Kommune yder bidrag til en række fælleskommunale projekter, der i nogle tilfælde omfatter alle fynske kommuner, i andre tilfælde alle kommuner i Region Syddanmark og eventuelt andre aktører som regionen og Syddansk Universitet. Det samlede tilskud til Udvikling Fyn inkl. bidrag til fælleskommunale projekter udgør 2,985 mio. kr. i

144 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Væksthuse Tabel 98: Væksthuse Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Væksthuse I alt Beskrivelse af området: Væksthuse i Syddanmark Væksthusene nedlægges pr. 1. januar Budgetbeløbet er stadig anført, da det skal medgå til finansiering af det nye erhvervsfremmesystem (se nedenfor). På tidspunktet for vedtagelsen af budget 2019 var finansieringen heraf ikke konkret udmøntet for den enkelte kommune. I Politisk aftale er følgende besluttet: En styrket og fokuseret erhvervsfremmeindsats I forbindelse med Økonomiaftalen for 2019 har KL og regeringen indgået en forståelse om forenkling af erhvervsfremmesystemet med virkning pr. 1. januar Med aftalen reduceres antallet af politisk ansvarlige niveauer til to: ét decentralt niveau med en stærk kommunal forankring og staten. De regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd nedlægges og erstattes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og der oprettes syv nye Erhvervshuse som afløser de nuværende væksthuse. Erhvervshusene skal i videst muligt omfang baseres på de eksisterende væksthuse og placeres med udgangspunkt i de nuværende væksthuses placering: Aalborg, Aarhus, Odense, Haderslev, Vordingborg, Sorø og København. Filialerne placeres i Nykøbing Mors, Herning, Horsens, Hillerød og Rønne. Bornholm får en selvstændig bestyrelse. Aftalen slår desuden fast, at kommunerne er den lokale indgang til erhvervsfremmesystemet for mange virksomheder, med mulighed for erhvervsråd og erhvervscentre til at udføre lokale erhvervsserviceydelser, herunder 1:1-vejledning, der kan hjælpe virksomhederne videre. Der må ikke være overlap mellem den tværkommunale indsats i erhvervshusene og den indsats, der foregår i kommunerne enkeltvist. Dette vil blive fastlagt i lov om erhvervsfremme. Nedlæggelsen af de regionale vækstfora og oprettelsen af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse betyder, at det kommunale udviklingsbidrag til regionerne reduceres. Kommunernes bloktilskud reduceres tilsvarende. For 2019 vil tilpasningen blive foretaget som en midtvejsregulering i forbindelse med økonomiaftalen for

145 Som følge af indgåelse af aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet med virkning pr. 1 januar 2019 skal nuværende organisering af erhvervsindsatsen i Nyborg Kommune vurderes i forhold til den ny national organisering af erhvervsfremmesystemet. Forligspartierne er enige om, at Erhvervs- og Udviklingsudvalget i løbet af 2019 skal foretage en evaluering af den nuværende kommunale organisering samt herudover komme med eventuelt forslag til ændringer og justeringer. Forligspartierne ønsker at afdække, hvorvidt der kan ske en optimering af indsatsen i forhold til erhvervs- og beskæftigelsesindsatsen. Herunder ønskes, som i forbindelse med gennemgangen af eksisterende erhvervs- og turismeindsats i forhold til nyt erhvervsfremme-system, at der udarbejdes et oplæg til eventuelt nye initiativer og ændringer i forhold til eksisterende indsatser på erhvervs- og beskæftigelsesområdet. Her tænkes på eventuelt ændringer af nuværende organisering, indsatser indenfor områder herunder tværfaglige indsatser m.m. I forbindelse med etablering af Erhvervshus på Fyn arbejdes der på en fælles fynsk samordning af bidrag til Udvikling Fyn, Film Fyn og Beredskabet efter indbyggertal. 145

146 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Lokale aktiviteter og projekter Tabel 99: Lokale aktiviteter og projekter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Aktivitetspulje Julebelysning Danehofmarked Julemarked Byregion Fyn Pulje til vej og park (arrangementer) Slotsprojektet Kinaarbejdet Turistinfoskærme Strategisk infrastrukturplan for Fyn Film Fyn A/S Nyborg som Reformationshovedstad Støtte til Bike Island Værtskabsprojekt Øget brug og tilgængelighed af naturen, turistfremme I alt Beskrivelse af området: Lokale initiativer og projekter Der er afsat en branding- og aktivitetspulje på 1,149 mio. kr. i Til julebelysning i Nyborg, Ørbæk og Ullerslev er der afsat årligt 0,225 mio. kr. Udgifterne til julebelysning i landsbyerne afholdes af puljen til landsbyforskønnelse op til et samlet beløb på kr. Der er afsat tilskud til afholdelse af Danehofmarked med ridderturnering. Dette udgør 0,413 mio. kr. i Der afsættes årligt 0,522 mio. kr. til afholdelse af julemarkedet i to weekender i december. Byregion Fyn et politisk og strategisk udviklingssamarbejde mellem 9 fynske kommuner, herunder Nyborg Kommune. Byregion Fyn er en ny måde at tænke kommunalt samarbejde på, hvor kommunerne på baggrund af fælles strategi og koordineret indsats driver udviklingsprojekterne i fællesskab. I budget 2019 er der afsat 0,121 mio. kr. til dækning af Nyborg Kommunes andel af udgifterne til Byregion Fyn inkl. et fælles sekretariat samt afholdelse af konferencer og udarbejdelse af projekter vedrørende Fyns fremtid. Under Byregion Fyn er der iværksat et arbejde med en Strategisk Infrastrukturplan for Fyn.Til dette formål er der afsat 0,107 mio. kr. i 2019 og i hvert af budgetoverslagsårene. 146

147 Der er afsat 0,321 mio. kr. årligt til afledte udgifter i Vej og Park som følge af afholdelse af diverse arrangementer i forbindelse med markedsføring af kommunen. Til projekter vedrørende Slottet er der afsat årligt 0,403 mio. kr. Til Kina-udvalget er der afsat årligt 0,1 mio. kr. Udvalget refererer direkte til Økonomiudvalget. Der er afsat 0,021 mio. kr. årligt til drift af turistinfoskærme. Nyborg Kommune indtrådte i ejerkredsen bag FilmFyn A/S i Der er afsat et årligt beløb på 1,504 mio. kr. til driftstilskud. Dette beregnes som et beløb pr. indbygger. Til arbejdet med at udvikle og fortælle historien om Nyborg som Reformationshovedstad er der afsat 0,051 mio. kr. årligt. Der er afsat 0,512 mio. kr. i årene 2019 og 2020 til et værtskabsprojekt mellem Destination Fyn Klyngen og Bureauet Nyborg med henblik på strategisk aktivering af Nyborg Slot som et af flere fynske fyrtårne med international attraktionskraft. Der er afsat 0,102 mio. kr. årligt som Nyborg Kommunes bidrag til projektet Bike Island. Til realisering af ideer med fokus på øget brug og tilgængelighed af naturen er der afsat 0,063 mio. kr. årligt. Udviklingsrådet Under Erhvervs- og Udviklingsudvalget er nedsat et tværgående rådgivende råd, Udviklingsrådet, med Erhvervs- og Udviklingsudvalgets formand i spidsen. Rådet skal bl.a. rådgive Erhvervs- og Udviklingsudvalget om handlingsplaner i forhold til Udvikling Fyn. Rådet kan ligeledes rådgive på andre af Erhvervs- og Udviklingsudvalgets områder, eksempelvis udvikling, branding og bosætning. Rådet består af repræsentanter fra erhverv, handel, turisme m.v. For at sikre forskellige input til udvalget kan rådet afholde temamøder, hvor der inviteres andre repræsentanter. Udviklingsrådet er nedsat som et 17, stk. 4-udvalg, der refererer direkte til Erhvervsog Udviklingsudvalget. Der er afsat en ramme af udviklingspuljen under Erhvervs- og Udviklingsudvalget på 0,109 mio. kr. til at servicere rådet. Dette budget indgår under Økonomiudvalget, Kommissioner, råd og nævn. 147

148 I Politisk aftale er følgende besluttet: Nedsættelse af Task Force Erhverv Forligspartierne er enig om, at nedsætte Task Force Erhverv, som skal komme med anbefalinger i forhold til at øge antallet af private arbejdspladser samt tiltrække flere virksomheder til Nyborg Kommune. I Nyborg Kommune har vi et godt samarbejde med vores erhvervsliv. Den tætte dialog, der er mellem virksomhederne og kommune, er en afgørende faktor for det gode erhvervsklima. Samtidigt har vi med et enigt byråd i sidste valgperiode iværksat en række væksttiltag som i fremtiden, skal være med til at udvikle Nyborg Kommune yderligere. Nøgleordet er dialog og samarbejde. Nyborg Kommune vil gerne kvittere for den indsats erhvervslivet gør og vi glæder os over den positive tilgang virksomhederne har i forhold til udviklingen af Nyborg Kommune. Forligspartierne ønsker at styrke udviklingen af flere private arbejdsplads og tiltrække nye virksomheder til kommunen. Desværre opleves, at der er blevet færre private arbejdspladser. Det har mange forskellige årsager, men forligspartierne er enige om at det fortsat er nødvendigt at invester investere i erhvervsudvikling - for det handler i høj grad også om at bevare eksisterende arbejdspladser og virksomheder. Det er allerede lykkedes at afskaffe den særlige erhvervsskat, dækningsafgiften, som nogle virksomheder betalte ligesom vi har afskaffet byggesagsgebyrer for erhverv og private, for hermed at sikre gode rammevilkår for virksomhederne. Forligspartierne ønsker, at fortsætte med at udvikle erhvervslivets rammevilkår og foreslår derfor, at der nedsættes en Task Force - kun med repræsentanter fra erhvervslivet, brancheorganisationen, fagforeninger og uden politisk deltagelse. Erhvervs- og udviklingsudvalget udarbejder oplæg til et kommissorium for denne task force inden 1. oktober Cykelstrategi og øget turismeindsats Der igangsættes et arbejde med at udarbejde en samlet cykelstrategi for Nyborg Kommune. Strategien skal sikre, at Nyborg Kommune fremadrettet understøtter visionen for cyklisme, herunder cykelturisme i hele kommunen. Det skal være ambitionen, at allerede igangsatte initiativer (fx Bike Island m.m.) sammen med fremtidige indsatser understøtter en positiv vækst i antallet af cyklister. Herudover skal en strategi se på tekniske løsninger i byrum, i forhold til cykelstier m.m. 148

149 Aktivitetspulje til lokale erhvervs- og turismeprojekter Forligspartierne er enige om, at der afsættes 1,1 mio. kr. årligt i aktivitetspuljen til lokale erhvervs- og udviklingsprojekter i Forligspartierne er enige om, at der i 2019 gennemføres en gennemgang af allerede besluttede aktiviteter og events med henblik på, at vurdere og prioritere allerede disponeret økonomi. Udskiftning og fornyelse af julebelysning I forbindelse med frigivelse af midler til julebelysning i 2017 blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle se på mulighederne for at renovere og modernisere julebelysningen i Nyborg by. Den eksisterende julebelysning er nedslidt og udtjent og kan ikke længere renoveres, hvorfor Nyborg Handelsstandsforening (NHF) anmodede udvalget om hjælp, da de ikke har mulighed for at løfte opgaven alene. Andre byer arbejder med en julebelysningsforening bestående af butikker, andre erhvervsdrivende, hoteller m.fl. som via medlemskab betaler til julebelysningen sammen med bidrag fra handelsstandsforeningen og kommunen. Det betyder en model hvor alle deltager til fælles glæde og gavn. Modsat nu ville flere erhverv deltage i betalingen. Hvis der dannes en forening skal bestyrelsen sammen prioritere nyanskaffelser, udskiftningstakt og drift, varetage hele sammenhængen og det samlede udtryk af velkomst til byen, slottet og Torvet. Det foreslås, at der arbejdes for etablering af en ny julebelysningsforening, den kunne forankres i Bureauet Nyborg, der i forvejen har samarbejdet med erhverv, handel og turisme. Den eksisterende julebelysning ejes af Nyborg Handelsstandsforening, i de senere år har Nyborg Kommune dog bidraget med tilskud til handelsstandsforeningen og selv betalt enkelte projekter som belysningen og juletræet på Torvet, gelænderet i Slotsgade og træerne på Biblioteksholmen og Stendamsgade. Alle eksisterende aktiver bør indskydes i en eventuelt ny julebelysningsforening. Forligspartierne støtter forslag til fremtidig finansieringsmodel, hvor kommunen bidrager med samme beløb som handelsstandsforeningen og erhvervene bidrager med efter en 50/50 ordning. Dette svarer til nuværende tilskud, hvor Nyborg Kommune bidrager med 50% af udgiften til ophængning og nedtagning samt udskiftning. Erhvervs- og Udviklingsudvalget og Bureauet Nyborg kommer med oplæg, når der er sket en afklaring af julebelysningsforeningen m.v. Landsbyforskønnelse (anlæg) Der er under Erhvervs- og Udviklingsudvalget afsat en årlig pulje på 0,6 mio. kr. til landsbyforskønnelse m.v. 149

150 Slotsprojektet (anlæg) Den samlede anlægsramme udgør 276,6 mio. kr. (2015-priser) til ombygning og renovering af Nyborg Slot, herunder indretning af turneringspladsen ved torvet. Det samlede anlægsprojekt finansieres af A.P. Møller Fonden 100,0 mio. kr., Realdania 100 mio. kr., Kulturministeriet (SLKE) 41,3 mio. kr. og Nyborg Kommune 35,3 mio. kr. Tilskud fra SLKE og Nyborg Kommune prisfremskrives med udviklingen i byggeindekset. Nyborg Kommune har afsat 47,0 mio. kr. i perioden til formålet incl. prisfremskrivning. Bevillingen indgår i den samlede projektbevilling til realisering af slotsprojektet, men er fortrinsvis tænkt anvendt til finansiering af udgifter til indretning af turneringspladsen ved torvet i Nyborg. SLKE som er bygherrer på hele projektet foretager en løbende beregning af de udgifter, der anvendes på Nyborg Kommunens område (torvet). Derudover pågår i øjeblikket en nærmere projektering af formidlingscentret til ca. 50 mio. kr., som forventes finansieret af tilsagn fra andre eksterne fonde. Det samlede anlægsprojekt ligger i en størrelsesorden på ca. 326,6 mio. kr. (2015- priser). 150

151 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Bureauet Nyborg Tabel 100: Bureauet Nyborg Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Lønninger Øvrig drift Lokale aktiviteter Indtægter, billetsalg, Sprogøture m.m I alt Beskrivelse af området: Lokal erhvervsservice, handelsservice og turismeservice Nyborg Kommune varetager lokal erhvervsservice, handelsservice og turismeservice. Opgaverne er placeret i Bureauet Nyborg, der organisatorisk er en afdeling i Nyborg Kommune. Nettodriftsudgifterne til formålet udgør 2,381 mio. kr. i 2019 og 2,375 mio. kr. i 2020 og 2,374 mio. kr. i hvert af årene 2021 og Der er nedsat en brugerbestyrelse på ni medlemmer bestående af: To medlemmer udpeget af Nyborg Turstforening To medlemmer udpeget af Østfyns Erhvervsråd To medlemmer udpeget af Nyborg Handelsstandsforening. Tre medlemmer af Nyborg Byråd. Født medlem er borgmester og formanden for Erhvervs- og Udviklingsudvalget. Den tredje plads udpeges blandt oppositionens medlemmer, såfremt borgmester og formand for Erhvervs- og Udviklingsudvalget kommer fra flertallet. Brugerbestyrelsen har ansvaret for det strategiske indhold i udvikling og drift af erhverv, handel og turisme. 151

152 Økonomiudvalg 152

153 153

154 Generelt for Økonomiudvalgets område Økonomiudvalgets området omfatter udgifter vedrørende den politiske og administrative organisation. De samlede nettodriftsudgifter udgør 323,263 mio. kr. i Heraf udgør det politiske område 8,282 mio. kr., Beredskabet 8,375 mio. kr., Direktion og administrative afdelinger 139,536 mio. kr. og tværgående udgifter og projekter udgør 63,197 mio. kr. Området omfatter ligeledes lønpuljer som i 2019 udgør 103,873 mio. kr., 50,110 mio. kr. i 2020, 33,168 mio. kr. i 2021 og 26,883 mio. kr. i Faldet i nettoudgifterne til lønpuljer i , skyldes uudmøntede sparerammer samt spareramme vedrørende det pålagte moderniserings- og effektiviseringprogram. Tabel 101: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Politisk område Beredskab Direktion og administrative afdelinger Tværgående udgifter og projekter Lønpuljer m.v I alt Der er i efterfølgende afsnit udarbejdet specifikke bemærkninger til de enkelte målsætningsområder. Under anlæg er der i 2019 og frem afsat en ramme på 2,0 mio. kr. til vedligehold af administrationsbygninger. Der er afsat en anlægsreserve på 8,0 mio. kr. i 2020, 10,0 mio. kr. i 2021 og 10,516 mio. kr. i I budget er der i alt afsat 35,0 mio. kr. til prisstigninger på anlægsprojekter og i budget er der i alt afsat 23,1 mio. kr. til realisering af slotsprojektet og ombygning af torvet. Tabel 102: Anlægsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Pulje til bygningsvedligeholdelse, administration Anlægsreserve Prisstigninger anlægsprojekter Tilskud til Slotsprojekt I alt

155 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Politisk område Tabel 103: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Nyborg Byråd Råd og nævn mm Tilskud til politiske partier Valg mv I alt Beskrivelse af området: Det politiske område indeholder udgifter til medlemmer af byråd, økonomiudvalg, stående udvalg, kommissioner, råd og nævn nedsat i henhold til reglerne i styrelsesloven, udmøntet i styrelsesvedtægten. Endvidere indgår udgifter til afholdelse af folketingsvalg, EU-valg, folkeafstemninger og kommunalvalg. Byråd: Området dækker vederlag til byrådets medlemmer (borgmester, viceborgmester, udvalgsformænd, udvalgsvederlag, tillægsvederlag, fast vederlag, tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelser og pension). Der er afsat kr. til byrådsmedlemmers deltagelse i eksterne arrangementer (KL-kurser m.v.) svarende til gennemsnitlig kr. pr. udvalgsmedlem. Derudover er der afsat kr. til afholdelse af interne møder, byrådsseminar m.v. Til ordinære byråds- og udvalgsmøder samt borgmester er der afsat kr. Råd og nævn: I henhold til lovgivningen er der i kommunen nedsat udvalg, kommissioner og bestyrelser, bestående af både byrådsmedlemmer og ikke byrådsmedlemmer. Der er afsat i alt 0,801 mio. kr. til diverse råd og nævn. Der er nedsat beboerklagenævn, huslejenævn, hegnsynsnævn, bevillingsnævn, beredskabskommission, folkeoplysningsudvalg, ligestillingsudvalg, uddannelsesråd, udviklingsråd, seniorråd, handicapråd, integrationsråd, udsatteråd samt ungeudvalg. Herudover er der Grønt råd samt udvalg for grøn omstilling. Udviklingsrådet er nedsat som et 17, stk. 4-udvalg, og refererer til Erhvervs- og Udviklingsudvalget. Der er afsat en ramme af udviklingspuljen under Erhvervs- og Udviklingsudvalget på kr. til at servicere rådet. Denne ramme indgår i budgettet til råd og nævn. Desuden er der bl.a. afsat kr. årligt til Uddannelsesrådets arbejde, kr. til Seniorrådets arbejde, kr. til Huslejenævnet og kr. til Folkeoplysningsudvalget. I 2019 er der afsat kr. til nyoprettet ungeudvalg. Tilskud til politiske partier: Med udgangspunkt i 4a i partistøtteloven budgetteres der i 2019 med 0,144 mio. kr. i tilskud til politiske partier. Støttebeløbet for 2019 udgør 7,25 kr. pr. stemme. 155

156 Afholdelse af valg: Der er budgetteret med et fast årligt beløb på 0,558 mio. kr. til afholdelse af valg. Kommunalvalg afholdes i henhold til den kommunale valglov. Der afholdes valg hvert 4. år og næste ordinære valg er i november Folketingsvalg afholdes i henhold til folketingsvalgloven. Folketingsvalg afholdes mindst hvert 4. år, senest i juni EU-valg afholdes i henhold til loven om valg af medlemmer til EU. Der afholdes valg hvert 5. år og næste valg er i Folkeafstemninger afholdes i henhold til folketingets beslutning. 156

157 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Beredskab Tabel 104: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Tilskud til Beredskab Fyn Øvrige udgifter I alt Beskrivelse af området: De samlede nettodriftsudgifter til beredskabet udgør 8,375 mio. kr. i budget De 9 fynske kommuner (excl. Middelfart) har pr. 1. januar 2016 stiftet Beredskab Fyn. Det er et kommunalt fællesskab (interessentskab), som er en selvstændig juridisk enhed omfattet af 60 i den kommunale styrelseslov. Nyborg Kommunes ejerandel af selskabet udgør 8,89% og betaler ud fra denne ejerandel et årligt bidrag til fællesskabet. Nyborg Kommunes andel af den samlede driftsramme udgør 8,165 mio. kr. i Den resterende del af budgettet er afsat til øvrige udgifter indenfor området, herunder udgifter til miljøuheld, hvor man ikke kan finde frem til skadevolder. Beredskab Fyns overordnede ledelse og styrende organ udgøres af en fælles Beredskabskommission, som består af de 9 borgmestre fra deltagerkommunerne, af politidirektøren fra Fyns Politi samt af en medarbejderrepræsentant. Herudover deltager to repræsentanter, der udpeges efter indstilling fra de frivillige i redningsberedskabet, som observatører på Beredskabskommissionens møder. Beredskabskommissionen vælger sin formand blandt de deltagende borgmestre. Beredskabskommissionen ansætter en beredskabschef, der i samarbejde med Beredskabskommissionen sikrer en varetagelse af beredskabets opgaver. Da Beredskab Fyns budget skulle vedtages, besluttede man i ejerkommunernes kommunalbestyrelser, at der skulle indføres en overgangsordning frem til 1. januar 2019, vedrørende kommunernes bidrag til det fælles beredskab, således at fordelingsnøglen fra 1. januar 2016 og frem til 1. januar 2019, afregnes med udgangspunkt i kommunernes andel af udgifterne til beredskabet i Fordelingsnøglen skulle herefter have været ændret med virkning pr. 1. januar 2019 således, at kommunernes bidrag til det fælles beredskab herefter skulle ske på baggrund af hvilke objektive faktorer (fx befolkning, arbejdspladser, areal) der er udgiftsdrivende for beredskabet. På beredskabskommissionsmødet i april måned 2018 blev det imidlertid besluttet at forlænge den nuværende økonomiske fordelingsnøgle til udgangen af 2019, kommunerne har samtidig forpligtiget sig til i den mellemliggende periode, at arbejde videre med en fremtidig løsning. 157

158 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Direktion og administrative afdelinger Tabel 105: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Direktion HR og Personale Sekretariat Økonomiafdeling Teknik- og Miljøafdeling Borgerservice Skole- og Kulturafdeling Børneafdeling IT-afdeling Jobcenter Socialafdeling Sundheds- og Omsorgsafdeling I alt Beskrivelse af området: Det administrative område er organiseret med udgangspunkt i en direktion og chefgruppe. Denne organisering understøttes af en række sektorafdelinger og tværgående afdelinger, hvor der afholdes udgifter til administrationspersonale, uddannelse, kørsel, kurser og møder samt øvrige personaleudgifter. Derudover omfatter området udgifter og indtægter vedrørende administrationsbygningernes drift samt øvrige kontorholdsudgifter. Området består af følgende afdelinger: Direktion: Kommunaldirektør, vicekommunaldirektør, direktør og direktionssekretær. Tværgående afdelinger: HR og Personale Økonomiafdeling (incl. digitalisering, indkøb og lønadministration) IT-afdeling Sekretariat (incl. Intern service, kantine og Serviceteam) Sektorafdelinger: Socialafdeling (udsatte børn og unge samt voksen- og handicapområdet) Sundheds- Omsorgsafdeling Børneafdeling Skole- og Kulturafdeling Jobcenter Teknik- og Miljøafdeling (incl. natur- og miljøbeskyttelse og byggesagsbehandling) Borgerservice 158

159 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Tværgående udgifter og projekter Tabel 106: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Administrationsbygninger Intern service Tværgående IT, telefoni og digitalisering Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark Markedsføring Tværgående administration Tilskud og medlemsbidrag Øvrige administrative udgifter mm I alt Beskrivelse af området: Området omfatter udgifter til administrationsbygninger, IT, telefoni og digitalisering samt tværgående udgifter til administration. Administrationsbygninger Her budgetteres samtlige udgifter til kommunens administrationsbygninger, herunder husleje, rengøring, servicekontrakter, bygningsvedligeholdelse samt skatter og afgifter. Desuden budgetteres udgifter til el, vand, varme, renovation, udgifter til vagtselskab samt forsikringer. I alt er der i budget 2019 afsat 6,854 mio. kr. til administrationsbygningerne. Administrationens bygninger omfatter Nyborg Rådhus herunder Nørregade 1 og 3, Nørrevoldgade 14 (Sundheds- og Omsorgsafdelingen), Ringvej 1C (Socialafdeling), Ringvej 3A (Jobcenter), Stendamsgade 9-11 (den gamle politistation) samt Depot (Intern service). Tværgående IT, telefoni og digitalisering Der budgetteres med udgifter for i alt 32,809 mio. kr. til tværfaglig IT- og telefoni samt til drift og vedligeholdelse af diverse IT-fagsystemer, indkøb samt digitaliseringsprojekter. Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark Der budgetteres med udgifter på 9,667 mio. kr. i 2019 i forbindelse med overdragelse af objektiv sagsbehandling til Udbetaling Danmark, heraf vedrører ca. 2,1 mio. kr. bidrag til KMD til eksisterende IT. Markedsføring: På markedsføringskontoen er der budgetteret med 0,689 mio. kr. til diverse arrangementer i kommunen. Af den pågældende pulje er der disponeret beløb til følgende aktiviteter: Underskudsgaranti til Damby & Wahlers kr., tilskud til Fynske Mediers Etape-Marathon kr., tilskud til Nyborg Fæstnings Saluteringslaug kr., medarrangør i Sportslørdag kr., Partnerskabsaftale med SUS Nyborg kr., velfærdsalliance med DBU for kr. tilskud til Bæltsprutten kr. og tilskud til fejring af Slaget ved Nyborg kr. 159

160 Tværgående administration Der er afsat 6,076 mio. kr. til tværgående administration. Dette områder dækker bl.a. over en række fællesudgifter som lægeerklæringer for 2,254 mio. kr., sundhedskoordinatorfunktion for 0,520 mio. kr., udgifter til kontorhold, porto og fragt for 0,776 mio. kr., annoncer og lokal information for 0,498 mio. kr., og gebyrer til bank og Nets for 0,457 mio. kr. Tilskud og medlemsbidrag Der er afsat 3,067 mio. kr. til tilskud og medlemsbidrag. Det vedrører bl.a. kontingent til kommunale sammenslutninger for 1,300 mio. kr. og udgifter til Fællesindkøb Fyn for 1,468 mio. kr. Øvrige administrative udgifter mm. Området omfatter udgifter til Serviceteam, borgerrådgiver, personaleudvikling, elever, kantinedrift, forsikring samt revision, advokat og konsulentbistand mm. Yderligere ligger der indtægter vedr. byggesagsbehandling, gebyrer og brugerbetaling. Samlet set er der et netto budget på 1,883 mio. kr. 160

161 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Lønpuljer mv. Tabel 107: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Løn- og barselspuljer Spareramme til senere udmøntning Spareramme til senere udmønt. administration Modernisering og effektivisering Midtvejsregulering Mellemregning mellem årene Tjenestemandspensioner Arbejdsskadeforsikring m.v Driftsreserve til uforudsete udgifter I alt Beskrivelse af området: Løn - og barselspuljer: Der er afsat 39,765 mio. kr. i 2019 til centrale løn- og barselspuljer, herunder vikarkompensation i forbindelse med barsel samt ekstraordinære engangsudgifter i forbindelse med fratrædelser m.v., hvor stillinger nedlægges permanent. Spareramme til senere udmøntning Der er afsat en spareramme til senere udmøntning svarende til 2,3 mio. kr. i 2020 og 10 mio. kr. årligt fra Spareramme til senere udmøntning (administration) Der er afsat en spareramme på 7,0 mio. kr. fra 2020 på administrationsområdet. Modernisering og effektivisering (spareramme) Statens moderniserings- og effektiviseringsprogrammet skal frigøre 6 mio. kr. årligt fra 2020 i Nyborg Kommune. Midtvejsregulering 2019 Der er afsat 13,890 mio. kr. til forventet midtvejsregulering i Mellemregning mellem årene Der er afsat budget til mellemregning mellem årene. Tjenestemandspensioner: Der budgetteres med 20,1 mio. kr. til tjenestemandspensioner og til præmieudbetalinger. Interne forsikringspuljer: Interne forsikringsordninger vedrørende arbejdsskader samt henlæggelser er budgetteret til 6,397 mio.kr. Generelle reserver: Der er afsat en årlig driftsreserve til uforudsete udgifter på 4 mio. kr. i 2019 og 2020, og 2,350 mio. kr. i 2021 og

162 Finansiering og renter 162

163 163

164 Generelt om finansiering og renter Finansiering og renter omfatter finansieringen af kommunen med indtægter via skatter og generelle tilskud. Samlet er der indtægter via skatter for 1,463 mia. kr. og 689,3 mio. kr. vedr. generelle tilskud. Området omfatter yderligere refusion af købsmoms, renter, afdrag, balanceforskydninger samt forskydning på likvide aktiver. Tabel 108: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Skatter Generelle tilskud Refusion af købsmoms Renter Afdrag på lån Låneoptagelse Balanceforskydninger Forskydning på likvide aktiver I alt

165 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Skatter Tabel 109: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Kommunal indkomstskat Afregning vedr. det skrå skatteloft Selskabsskat Grundskyld I alt Beskrivelse af området: Nyborg Kommune har for budgetåret 2019 en uændret skatteprocent på 26,4 pct. og en uændret kirkeskatteprocent på 1,10 pct. Skatterne er beregnet med udgangspunkt i en forventet befolkningsudvikling for perioden Nyborg Kommune har valgt det statsgaranterede skatteudskrivningsgrundlag for Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat: Udskrivningsgrundlaget ved valg af det statsgaranterede grundlag udgør 5,033 mia. kr. i Dette svarer til en skatteindtægt på 1,329 mia. kr. Afregning vedr. det skrå skatteloft: Der er et medfinansieringsbidrag på 0,906 mio. kr. i forbindelse med for højt skatteniveau. Selskabsskatter: Indtægterne fra selskabsskatter vedr og tidligere år udgør 18,943 mio. kr. i Det kommunale provenu af selskabsskat udlignes i en særskilt udligning af selskabsskat. Grundskyld: Nyborg Kommune har for budgetåret 2019 en uændret grundskyldspromille på 7,2 for landbrugsejendomme og 27,83 for øvrige ejendomme. Indtægterne fra ejendomsskat for 2019 er baseret på ejendomsværdierne ved den offentlige vurdering pr. 1. okt De afgiftspligtige grundværdier af landbrugsejendomme er opgjort til 1,133 mia. kr. og øvrige afgiftspligtige grundværdier er opgjort til 3,879 mia. kr. Det samlede provenu vedrørende grundskyld er budgetteret til 116,107 mio. kr. 165

166 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Tilskud og udligning Tabel 110: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Kommunal udligning Statstilskud Udligning af selskabsskat Tilskud og udligning, udlændinge Kommunalt udviklingsbidrag Særlige tilskud I alt Beskrivelse af området: De generelle tilskud er beregnet ud fra KL s tilskudsmodel, hvor der er indarbejdet økonomiske konsekvenser af økonomiaftalen (fx balancetilskud, budgetgaranterede områder) samt lov- og cirkulæreprogrammet. Nyborg Kommune anvender for budgetåret 2019 det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i beregningerne af generelle tilskud og udligning. Der er ikke budgetteret med efterreguleringer af tilskudsårene , idet Nyborg Kommune valgte statsgaranti i Kommunal udligning: Kommunens tilskud vedrørende kommunal udligning udgør 533,436 mio. kr. hvoraf 95,424 mio. kr. skyldes tilskud vedr. højt struktureret underskud. Kommunal andel af statstilskud: Det generelle statstilskud, som udbetales til kommuner i henhold til 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud udgør 31,608 mio. kr. Udligning af selskabsskat: Mellemkommunal udligning af selskabsskat, hvor kommunerne bliver udlignet i forhold til det gennemsnitlige provenu pr. indbygger med 50 pct. udgør 15,720 mio. kr. Udligning og tilskud, udlændinge: Udlændingeudligningen med tilskud vedrørende sociale udgifter fortsætter i uændret form. Kommunens har nettoudgifter for 6,648 mio. kr. i 2019, hvilket svarer til, at der relativt set er færre flygtninge og efterkommere i kommunen end i andre kommuner. Kommunalt udviklingsbidrag: Kommunens bidrag vedrørende de regionale udviklingsopgaver udgør 4,327 mio. kr. i Særlige tilskud: Særlige tilskud udgør i alt 119,484 mio. kr. og består af en række områder: Beskæftigelsestilskud til forsikrede ledige: I forbindelse med omlægning af beskæftigelsessystemet har Nyborg Kommune overtaget udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. I den anledning ydes et årligt beskæftigelsestilskud, som udgør 66,900 mio. kr. 166

167 Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud (indført fra og med 2012): Pulje til styrkelse af kvalitet i dagpasning m.v. udgør 2,760 mio. kr. i Tilskud til generelt løft af ældreplejen (indført fra og med 2002): Tilskud til generelt løft af ældreplejen udgør 5,100 mio. kr. i Beløb afsat på landsplan er fordelt mellem kommunerne efter en demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen (indført fra og med 2007): Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen udgør 6,840 mio. kr. i Beløb afsat på landsplan er fordelt mellem kommunerne efter en demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet: Det særlige finansieringstilskud til styrkelse af kommunernes likviditet udgør 29,268 mio. kr. i Individuelt tilskud vedrørende skattenedsættelser: I forbindelse med nedsættelsen af dækningsafgiften i modtager Nyborg Kommune en kompensation på 1,344 mio. kr. for Kompensation aldersbestemt udgiftsbehov: Økonomi- og Indenrigsministeriet har fra 2019 foretaget en ændring af beregningen af det aldersbestemte udgiftsbehov i landsudligningen. De kommuner som taber på omlægningen får kompensation i 2019 og 2020 (overgangsordning). Som følge af ændringerne i landsudligningen modtager Nyborg Kommune en kompensation på 7,272 mio. kr. i

168 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Momsudligning Tabel 111: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Refusion af købsmoms I alt Beskrivelse af området: Der er budgetteret med udgifter til tilbagebetaling af moms vedrørende huslejeindtægter og tilbagebetaling af 17,5 pct. af tilskud fra fonde. 168

169 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Renter Tabel 112: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Renter af likvide aktiver Renter af kortfristede tilgodehavender Renter af langfristede tilgodehavender Renter af kortfristet gæld Renter af langfristet gæld Kurstab og kursgevinster m.v I alt Beskrivelse af området: Rentekontoen omfatter kommunens budgetterede renteudgifter og renteindtægter. Renter af likvide aktiver: Renteindtægter af i indskud i pengeinstitutter og investerings- og placeringsforeninger. Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt: Renteindtægter af tilgodehavender i betalingskontrol og andre tilgodehavender. Renter af langfristede tilgodehavender: Indtægter i forbindelse med aktier og andelsbeviser i øvrigt, pantebreve, udlån til beboerindskud og lån til betaling af ejendomsskat. Renter af kortfristet gæld i øvrigt: Renteudgifter på anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager. Renter af langfristet gæld: Renteudgifter til Realkredit og Kommunekredit. Kurstab og kursgevinster: Indtægter i forbindelse med opkrævning af provision for afgivelse af kommunale garantier vedrørende NFS. 169

170 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Finansielle poster mv. Tabel 113: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Forskydninger i langfristede tilgodehavender Forskydninger i kortfristet gæld til staten Kirkelige skatter og afgifter Afdrag på lån og leasingforpligtigelser Låneoptagelse Forskydning i likvide aktiver I alt Beskrivelse af området: Området viser de finansielle poster herunder forskydning i de likvide aktiver. Oplysningerne vedrører målsætningsområderne afdrag på lån, låneoptagelse, balanceforskydning og likvide aktiver. Forskydninger i kortfristede/langfristede tilgodehavender: Pantebreve, aktier, andelsbeviser samt udlån til beboerindskud samt andre langfristede udlån og tilgodehavender vedrørende lån til betaling af ejendomsskatter. Kortfristet gæld til staten: Statens andel af beboerindskudslån. Kirkelige skatter og afgifter: Der er i kirkens driftsbudget afsat midler til kirkekasser, præstegårdskasser, provstiudvalgskasse og stiftsbidrag. Derudover er der afsat midler til landskirkeskat i henhold til skrivelse fra Kirkeministeriet. Kirkeskatteprocenten fastsættes til 1,10 pct. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er på 4,172 mia. kr. og forskudsbeløb af kirkeskat er budgetteret til 45,897 mio. kr. i Afdrag på lån: Der budgetteres med afdrag på lån i Realkredit og på lån i Kommunekredit vedrørende lån i ældreboliger. Låneoptagelse: Der er ikke indregnet ny lånoptagelse i Forskydning i likvide aktiver: Årets drifts- og anlægsresultat samt forskydninger på de finansielle poster resulterer i et underskud på 32,361 mio. kr. Dette finansieres via de likvide aktiver. 170

171 BILAG TIL BUDGET 171

172 172

173 Politisk aftale om Nyborg Kommunes budget september 2018 (justeret fredag 5. oktober) 173

174 174

175 1. Indledning Nyborg Kommune har generelt en god økonomi og et højt serviceniveau indenfor bl.a. skoler, dagtilbud, specialiserede tilbud, kultur og idræt, pleje og omsorg samt erhvervsservice. Den gode økonomi har samtidigt betydet, at kommunen har kunnet afvikle sin gæld og foretage investeringer på mere end 1 mia. kr. i de seneste år indenfor de borgernære serviceområder, slotsprojektet, Nyborg Marina, byudvikling og infrastruktur m.v. Nyborg Kommune er samtidig en af de kommuner på Fyn, der har haft den største procentvise vækst i befolkningen i perioden svarende til 682 personer. Den ny befolkningsprognose for 2019 viser, at befolkningsvæksten fortsætter i de kommende år, hvor der bygges nye boliger frem mod Omvendt betyder den ændrede demografiske sammensætning m.v. et øget udgiftspres på 37 mio. kr. i 2019 stigende til 47 mio. kr. i 2022 vedrørende ældre, sundhed og det specialiserede socialområde. Forligspartierne er enige om, at fundamentet for fortsat at kunne udvikle Nyborg Kommune tager afsæt i en stærk økonomi, hvor der er fokus på de økonomiske målsætninger og en effektiv udnyttelse af ressourcerne. Der gennemføres derfor effektiviseringer på samlet 44,852 mio. kr. i 2019 stigende til 56,500 mio. kr. i 2022 (bilag 3). Effektiviseringerne omfatter en række demografiske ændringer og driftsjusteringer på grund af bl.a. faldende børnetal, lavere ledighed, billigere indkøbsaftaler, digitalisering, ændret lovgivning og regelforenkling, teknisk tilretning af budgetter til faktisk udgifter og fald i efterspørgslen, ændret arbejdstilrettelæggelse m.v. Tabel 1: Beløb i kr. Budget Budget Budget Budget Teknik- og miljøområdet Folkeskoler og SFO Dagtilbud Kultur og fritid Sundhed og forebyggelse Ældreområdet Specialiseret socialområde Turisme og erhvervsområdet Beskæftigelsesområdet Administration og myndighedsopgaver Tværgående udgifter og projekter I alt Gennemførelsen af effektiviseringerne betyder en lidt lavere vækst i serviceudgifterne, men samlet set er der tale om en forøgelse af serviceudgifterne med 60,652 mio. kr. fra 2014 til 2019 målt i faste priser. Forøgelsen af serviceudgifterne på 60,652 mio. kr. fra 2014 til 2019 målt i faste priser er sket med baggrund i blandt andet demografi, nye opgaver samt politiske prioriteringer. 175

176 Tabel 2: Nyborg i kr Budget i løbende priser Budget i faste priser Vækst siden Som led i en sammenhængende langsigtet økonomisk politik er forligspartierne enige om følgende økonomiske målsætninger: Driftsresultat på mindst 50 mio. kr. og servicerammen skal være overholdt. Anlægsudgifter på 280 mio. kr. over de næste 4 år svarende til gennemsnitligt 70 mio. kr. årligt til investeringer i borgernære serviceområder, slotsprojektet, Nyborg Marina, byudvikling og infrastruktur m.v. Likviditet på mindst kr. pr. indb. ultimo året svarende til 32,0 mio. kr. Det er ikke hensigten at optage ny gæld. Indtægtsgrundlaget er beregnet ud fra en indkomstskat på 26,4 procent, kirkeskat 1,10 procent, grundskyld 27,83 promille. Der opkræves ikke dækningsafgift af forretningsejendomme og byggesagsgebyr (private + erhverv). Den politiske aftale for 2019 betyder, at de økonomiske målsætninger er overholdt og der ikke stiftes gæld. Samtidig er forligspartierne enige om, at afsætte flere penge af til en række nye serviceudgifter og anlægsinvesteringer. Der afsættes 1,7 mio. kr. i 2019, 1,2 mio. kr. i 2020, 1,2 mio. kr. i 2021 og 1,2 mio. kr. i 2022 til serviceudvidelser og nye initiativer på driften. Tabel 3: Nr. Driftsudvidelser i den politiske aftale 2019 Budget Budget Budget Budget I alt Beløb i kr Strande, boardwalks og øvrigt inventar Familiestue og familieklasse Nedsættelse af et ungeudvalg Danmark redder liv (førstehjælperuddannelse) Transport af senhjerneskadede til Klub Stigning i antal brugere af varmtvandstræning Tårnparken som demenscenter Finansiering af demenscenter fra ældreområdet Borgerinddragelse og borgerbudgetter (forsøgsprojekt) Drift i alt Nyborg kommune skal være endnu grønnere og er godt på vej. Det er derfor helt naturligt, at der nu udarbejdes en samlet miljøpolitik for Nyborg Kommune. Udvalget for Grøn Omstilling ( 17 stk. 4) forelægger Økonomiudvalget forslag til kommissorium i november Det er ambitionen af udvalget kan forelægge et endeligt forslag til en kommende miljøpolitik for Nyborg Kommune i sommeren

177 Forligspartierne er desuden enige om, at nedsætte et 17 stk. 4 udvalg til udarbejdelse af en ungdomspolitik for Nyborg Kommune. Ungeudvalget forelægger Økonomiudvalget forslag til kommissorium senest første kvartal Forligspartierne er enig om, at nedsætte Task Force Erhverv, som skal komme med anbefalinger i forhold til at øge antallet af private arbejdspladser samt tiltrække flere virksomheder til Nyborg Kommune. Det er allerede lykkedes at afskaffe den særlige erhvervsskat, dækningsafgiften, som nogle virksomheder betalte ligesom vi har afskaffet byggesagsgebyrer for erhverv og private, for hermed at sikre gode rammevilkår for virksomhederne. Erhvervs- og udviklingsudvalget udarbejder oplæg til et kommissorium for denne task force inden 1. oktober Forligspartierne er enige om, at afsætte 3,850 mio. kr. årligt til etablering af Tårnparken som demenscenter. Beløbet finansieres indenfor Ældreudvalgets samlede budgetramme og eventuelt ekstra midler til ældreområdet på finansloven i Dette skal også ses i lyset af, at ældreområdet fik tilført ekstra 6,057 mio. kr. årligt i budget Der afsættes endvidere 2,0 mio. kr. til ombygning og anlægsudgifter i Som et nyt forsøgsprojekt er der afsat kr. i 2019 til borgerinddragelse og borger-budgetter på demensområdet. Et borgerbudget er en metode til at skabe borgerdrevet udvikling, som i høj grad bidrager til at styrke dialogen mellem borgerne og mellem borgerne og kommunen. Et borgerbudget bidrager derudover til at mobilisere aktive borgere, fordi de selv får en aktiv rolle, direkte medindflydelse og fordi midlerne bruges målrettet på de udvalgte projekter, som er besluttet efter identifikation fra borgerne. Forslag til udmøntning af borgerbudgetter på demensområdet foreligges Ældreudvalget. Der afsættes 24,675 mio. kr. til en række nye anlægsinvesteringer i : Tabel 4: Nr. Nye anlægsprojekter i kr. Budget Budget Budget Budget I alt Parkeringsspor og cykelsti ved Danehofskolen Nye kantbaner i Ellinge Hastighedsdæmpning på Odensevej ved Aunslev Signalanlæg Strandvejen/Dyrehavevej Anlægspulje til cykelstier og trafiksikkerhed Etablering af bypark på havnen i Nyborg Omlægning af Erik Ballings Plads i Nyborg, Fase Boardwalks ved nye badebroer Tårnparken som demenscenter (ombygning) Tandplejen Bastionen, etablering af lokaler til FGU Langtved klubhus, renovering af parkeringsplads Restaurering af Borgmestergården Strategisk byudvikling i Nyborg Strategisk byudvikling i Ørbæk Holmegaarden, afdeling 4, 6, 20, 68 (renovering) Anlæg i alt Forligspartierne er bl.a. enige om, at afsætte en pulje på 6,0 mio. kr. i 2019 til strategisk byudvikling i Nyborg. Den strategiske byudviklingsplan skal sikre sammenhæng og koordinering mellem de mange igangværende og planlagte projekter, planer og strategier, og enighed om byens udvikling blandt byens hovedaktører. 177

178 Hovedformålet med planen er, at skabe et sammenhængende byområde, der strækker sig fra den nuværende bykerne til motorvej og banegård. Der er også afsat en årlig pulje på 5,0 mio. kr. til strategisk byudvikling i Ørbæk og Ullerslev. Arbejdet med strategisk byudvikling i Ørbæk (udarbejdet plan) igangsættes og færdiggøres med udgangen af Der afsættes samlet 9 mio. kr. i til gennemførelsen af udviklingsplanen i Ørbæk. Beløbet finansieres af midler fra anlægspuljen til byudvikling på 5 mio. kr. årligt. Derudover afsættes ekstra 1 mio. kr. årligt i perioden til gennemførelsen af planen for strategisk byudvikling i Ørbæk. Helhedsplanen for Ørbæk indeholder 8 delprojekter, hvoraf ét er delvist gennemført (trafiksanering og parkering på Sentvedvej). De resterende projekter omfatter etablering af Almas Have (ca. 2 mio. kr.), forskønnelse af hovedgaden (ca. 2 mio. kr.), et handelstorv mellem byens dagligvarebutikker (1-2 mio.), et aktivitetsareal ved Ørbæk Midtpunkt (ca. 0,5 mio. kr.) og rekreative muligheder langs Ørbæk Å (1-2 mio. kr.). Tilsammen skal projekterne fastholde og videreudvikle Ørbæks attraktivitet og skabe et løft af byens centrale områder mellem handel, skole, idræts- og foreningslivet og de rekreative områder langs Ørbæk Å. For at understøtte den positive udvikling i Ullerslev er forligspartierne enige om, at forsætte med at udforme en strategisk byudviklingsplan for Ullerslev. I den forbindelse kan indarbejdes idéer til for eksempel udvikling omkring Ullerslevcentret, idrætsfaciliteter, rekreative områder m.m. Forligspartierne er enige om, at dette arbejde fortsat skal ske i tæt samarbejde med lokale aktører. Der afsættes samlet 9 mio. kr. til gennemførelse af strategisk byudvikling i Ullerslev i perioden Forligspartierne er enige om, at en andel af disse midler skal gå til at finansiere udstykningen på Kertemindevej. Beløbet finansieres af midler fra anlægspuljen til byudvikling på 5 mio. kr. årligt. En vigtig del af udviklingen i Nyborg Kommune, er udviklingen i kommunens landsbyer. Forligspartierne er enige om at fortsætte arbejdet omkring udarbejdelse af strategier for udvikling af landsbyerne. Det er vigtig, at der gives plads til mangfoldighed, ligesom inddragelsen af de lokale ildsjæle og kræfter er afgørende. Med arbejdet omkring landsbystrategierne er forligspartierne enige om, at der over de kommende år skal arbejdes med blandt andet stier og tilgængelighed til naturen. Samtidig bør der fortsat være fokus på forhold som sammenhængskraft, det lokale kulturliv med forsamlingshuse og mødesteder. 178

179 2. Økonomiske nøgletal De økonomiske konsekvenser af den politiske aftale giver følgende resultat: Tabel 5: RESULTATOPGØRELSE Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Skatter og generelle tilskud Skatter Tilskud og udligning Udviklingsbidrag til regionen Købsmoms Driftsudgifter og renter Teknik- og Miljøudvalg Skole- og Dagtilbudsudvalg Kultur- og Fritidsudvalg Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Ældreudvalg Social- og Familieudvalg Beskæftigelsesudvalg Erhvervs- og Udviklingsudvalg Økonomiudvalg Renter Driftsreserve Modernisering og effektivisering Spareramme til senere udmøntning Pris- og lønfremskrivning Ordinært driftsresultat Anlægsudgifter heraf anlægsreserve Anlægsindtægter Drifts- og anlægsresultat Afdrag på lån Lånoptagelse Finansforskydninger m.v Årets resultat Likviditet, primo Likviditet, ultimo ) Der er indarbejdet aftale af 7. juni mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2019, herunder Nyborg Kommunes andel af ekstraordinært finansieringstilskud 3,5 mia. kr. og anlægsniveau på 17,8 mia. kr. 2) Nyborgs andel af det ekstraordinære finansieringstilskud udgør 29,268 mio. kr. i ) Nyborg har ikke fået tilskud som særligt vanskeligt stillet kommune i

180 2.1 Driftsresultat Der budgetteres med et årligt overskud på 50,0 mio. kr. i ordinært driftsresultat. Der er på driften indarbejdet udgifter til demografi og vækst indenfor bl.a. ældre, det specialiserede socialområde og aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter til regionen. Der er endvidere indarbejdet en række drifts- og serviceudvidelser på en række områder som følge af den politiske aftale. Specifikation af politisk aftale fremgår af bilag Effektiviseringskatalog Der gennemføres derfor effektiviseringer på samlet 44,852 mio. kr. i 2019 stigende til 56,500 mio. kr. i 2022 svarende til 2,1% af driftsbudgettet i 2019 stigende til 2,6% af driftsbudgettet i Effektiviseringerne betyder nedlæggelse af ca. 20 stillinger i 2019 stigende til ca. 43 stillinger i Specifikation af effektiviseringskatalog og ændringer fremgår af bilag Modernisering og effektiviseringsprogrammet Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet skal frigøre 1 mia. kr. årligt i kommunerne svarende i Nyborg Kommune til 6 mio. kr. i 2019, 12 mio. kr. i 2020, 18 mio. kr. i 2021 og 24 mio. kr. i I Nyborg Kommune udmøntes moderniserings- og effektiviseringsprogrammet på 6 mio. kr. i 2019 som en del af det samlede effektiviseringskatalog, herunder digitalisering, indkøb, regelforenkling, administration m.v. Der forventes i efteråret 2018, at blive fremlagt en række nye initiativer i forbindelse med Sammenhængsreformen, som vil bestå af en række reformspor vedrørende afbureaukratisering, sundhed, ledelse og kompetenceudvikling, en helhedsorienteret indsats til borgere med komplekse behov, unge og digital service. 2.4 Spareramme til senere udmøntning Der budgetteres med en spareramme til senere udmøntning på 2,3 mio. kr. i 2020, 10,0 mio. kr. i 2021 og 10,0 mio. kr. i Hvis der kommer ekstra midler fra staten via økonomiaftalerne, herunder finansieringstilskud, skal de i første omgang gå til at fjerne sparerammerne samt lægges oveni driftsreserven i 2021 og Driftsreserve Der budgetteres med en driftsreserve til uforudsete udgifter i løbet af året på 4,0 mio. kr. i 2019, 4,0 mio. kr. i 2020, 2,350 mio. kr. i 2021 og 2,350 mio. kr. i

181 2.6 Anlægsudgifter og -indtægter Der budgetteres med anlægsudgifter på 98,264 mio. kr. i 2019, 59,700 mio. kr. i 2020, 62,160 mio. kr. i 2021 og 59,876 mio. kr. i De samlede anlægsudgifter udgør 280,0 mio. kr. i perioden svarende til gennemsnitligt 70,0 mio. kr. årligt. Anlægsindtægterne budgetteres til 8,0 mio. kr. årligt samt 10,4 mio. kr. i 2019 vedrørende ekstern finansiering af anlægsprojektet i Nyborg Marina. Specifikation af investerings- og anlægsprojekter fremgår af bilag Samlet drifts- og anlægsresultat Det samlede drifts- og anlægsresultat viser et underskud på 29,864 mio. kr. i Afdrag på lån Der budgetteres med årlige afdrag på 2,668 mio. kr. til lån vedrørende byfornyelse, indekslån i Nyborg Svømme- og Badeland, ældreboliger og finansielle leasingkontrakter. 2.9 Likviditet ultimo Der budgetteres med en likviditet på 79,588 mio. kr. primo 2019 som reduceres til 32 mio. kr. i Likviditetsmålsætningen på 32 mio. kr. er dermed opfyldt i alle årene. 181

182 3. Strategisk udvikling i Nyborg, Ørbæk, Ullerslev I Nyborg Kommune ønsker vi at sikre, at byudviklingen i Hovedby og centerbyer sker ud fra en strategisk planlægning. Det er afgørende, at de indsatser og udbygninger der etableres i forbindelse med byudviklingen, har en indbydes sammenhæng samt ikke mindst understøtter den samlede udvikling. Herudover er det vigtigt, at vi i forbindelse med udviklingen tænker bæredygtige løsninger ind, herunder har fokus på såvel klimamæssige, som miljømæssige udfordringer. Nyborg Kommune skal være kendt for grønne løsninger. 3.1 Strategisk Byudvikling Nyborg Forligspartierne er enige om, at afsætte en pulje på 6,0 mio. kr. i 2019 til strategisk byudvikling i Nyborg. Den strategiske udviklingsplan skal være overlæggeren for de mange planer og projekter i det centrale Nyborg. Hovedformålet med planen er, at skabe et sammenhængende byområde, der strækker sig fra den nuværende bykerne til motorvej og banegård. Planen bygger videre på det igangværende arbejde med at øge attraktiviteten af de centrale dele af Nyborg, der bl.a. afspejles i de igangværende strategiske indsatser: Helhedsplan for Svanedammen. Kulturarvsmasterplan. Detailhandelsplan. Smart city strategi. Værtskabsprojekt. Den strategiske byudviklingsplan skal sikre sammenhæng og koordinering mellem de mange igangværende og planlagte projekter, planer og strategier, og enighed om byens udvikling blandt byens hovedaktører. 3.2 Strategisk Byudvikling Ørbæk Arbejdet med strategisk byudvikling i Ørbæk (udarbejdet plan) igangsættes og færdiggøres med udgangen af Der afsættes samlet 9 mio. kr. i til gennemførelsen af udviklingsplanen i Ørbæk. Beløbet finansieres af midler fra anlægspuljen til byudvikling på 5 mio. kr. årligt. Derudover afsættes ekstra 1 mio. kr. årligt i perioden til gennemførelsen af planen for strategisk byudvikling i Ørbæk. Helhedsplanen for Ørbæk indeholder 8 delprojekter, hvoraf ét er delvist gennemført (trafiksanering og parkering på Sentvedvej). De resterende projekter omfatter etablering af Almas Have (ca. 2 mio. kr.), forskønnelse af hovedgaden (ca. 2 mio. kr.), et handelstorv mellem byens dagligvarebutikker (1-2 mio.), et aktivitetsareal ved Ørbæk Midtpunkt (ca. 0,5 mio. kr.) og rekreative muligheder langs Ørbæk Å (1-2 mio. kr.). Tilsammen skal projekterne fastholde og videreudvikle Ørbæks attraktivitet og skabe et løft af byens centrale områder mellem handel, skole, idræts- og foreningslivet og de rekreative områder langs Ørbæk Å. 182

183 3.3 Strategisk Byudvikling Ullerslev For at understøtte den positive udvikling i Ullerslev er forligspartierne enige om, at forsætte med at udforme en strategisk byudviklingsplan for Ullerslev. I den forbindelse kan indarbejdes idéer til for eksempel udvikling omkring Ullerslevcentret, idrætsfaciliteter, rekreative områder m.m. Forligspartierne er enige om, at dette arbejde fortsat skal ske i tæt samarbejde med lokale aktører. Der afsættes samlet 9 mio. kr. til gennemførelse af strategisk byudvikling i Ullerslev i perioden Forligspartierne er enige om, at en andel af disse midler skal gå til at finansiere udstykningen på Kertemindevej. Beløbet finansieres af midler fra anlægspuljen til byudvikling på 5 mio. kr. årligt. 3.4 Strategier for udvikling af landsbyerne En vigtig del af udviklingen i Nyborg Kommune, er udviklingen i kommunens landsbyer. Forligspartierne er enige om at fortsætte arbejdet omkring udarbejdelse af strategier for udvikling af landsbyerne. Det er vigtig, at der gives plads til mangfoldighed, ligesom inddragelsen af de lokale ildsjæle og kræfter er afgørende. Med arbejdet omkring landsbystrategierne er forligspartierne enige om, at der over de kommende år skal arbejdes med blandt andet stier og tilgængelighed til naturen. Samtidig bør der fortsat være fokus på forhold som sammenhængskraft, det lokale kulturliv med forsamlingshuse og mødesteder. 183

184 4. Driftstilpasninger og nye initiativer TEKNIK, MILJØ OG GRØN OMSTILLING 4.1 Grøn omstilling og en samlet miljøpolitik Nyborg kommune skal være endnu grønnere og er godt på vej. Det er derfor helt naturligt, at der nu udarbejdes en samlet miljøpolitik for Nyborg Kommune. Politikken skal ses som et rammedokument, der sikrer de fremtidige miljømæssige indsatser. I den forbindelse er det afgørende at de mange indsatser, der allerede føres i dag tænkes ind i en samlet politik. Herudover skal arbejdet med en miljøpolitik sikre at Nyborg Kommune i fremtiden er rustet til at imødegå såvel klima- som miljømæssige udfordringer. Det er vigtigt at arbejdet omkring en samlet miljøpolitik, favner kommunens borgere, virksomheder, organisationer og foreninger. Samlet set ønskes en politik der tager afsæt i at der skal skabes positive effekter for miljøet og muligheden for vækst. Byrådet i Nyborg Kommune nedsatte i 2014 et 17 stk. 4 Udvalg for Grøn Omstilling. Udvalget er nedsat som et 17, stk. 4 udvalg et midlertidigt politisk udvalg, som en kommunalbestyrelse i henhold til styrelsesloven kan nedsætte til at varetage særlige opgaver eller til at fungere som rådgivende eller forberedende udvalg for kommunalbestyrelsen, Økonomiudvalget eller et af de stående udvalg. Udvalget skal følge udviklingen indenfor grøn omstilling. Udvalget skal samarbejde med erhvervslivet (både fødevare og teknologi- og energibranchen). Udvalget skal foreslå konkrete tiltag, der nedbringer CO2 udledningen og går foran i forhold til at opnå de nationale målsætninger om nedsættelse af CO2 udledningen. Udvalget kommer med forslag til Byrådet og andre relevante parter til initiativer, der kan fremme grøn omstilling i Nyborg Kommune. Udvalget følger herunder op på punkterne om klimamålsætning og bæredygtighed af investeringer fra budget Udvalget er et forum for koordinering af initiativer og tværgående aktiviteter indenfor området. Udvalget bidrager til vidensdeling og øget fokus i offentligheden på grøn omstilling, f.eks. via konferencer og informationskampagner. Udvalget skal være opsøgende og tage initiativ til konkrete samarbejder med det private erhvervsliv og civilsamfundet, som kan bidrage til grøn omstilling. Herunder kan også formidles økonomisk støtte. Udvalget skal støtte dannelsen af netværker mellem grønne virksomheder og iværksættere og arbejde for at tiltrække nye grønne virksomheder. Udvalget skal arbejde for, at Nyborg Kommune - og erhvervslivet i kommunen - opretter arbejdspladser indenfor grøn omstilling. 184

185 Forligspartierne ønsker, at udvalget fortsætter nuværende arbejde, specielt omkring 3D-printning, deleby-initiativer og bæredygtighed. Herudover skal udvalget udarbejde nyt kommissorium til godkendelse. Det nye kommissorium skal skabe rammen om udarbejdelsen af en samlet miljøpolitik for Nyborg Kommune. I arbejdet skal der indarbejdes strategiske målsætninger for kommunens miljøpolitik under hensyntagen til relevant lovgivning, allerede igangsatte initiativer samt målsætninger. Generelt ønskes det at arbejdet munder ud i en ambitiøs miljøpolitik for Nyborg Kommune. Udvalget skal i arbejdet med et nyt kommissorium afdække temaer, indsatser og områder der støtter op om en ambitiøs miljøpolitik for Nyborg Kommune i fremtiden. Herunder skal et kommissorium forholde sig til FN s 17 Verdensmål, samt kendte målsætninger indenfor miljø og bæredygtighedsområdet. Nuværende 17 stk. 4 udvalg reorganiseres med nuværende politiske repræsentation som omdrejningspunkt. Carsten Kudsk (DF) fortsætter som formand for udvalget. Antallet af politikere forøges, således at dette afspejler byrådets sammensætning for så vidt angår flertalssammensætning. Partierne gives mulighed for at byde ind med personer efter ønske. Herudover ønskes det at udvalget får repræsentation af relevante organisationer m.m. Det er udvalgets opgave at komme med oplæg hertil. Udvalget refererer fortsat til Økonomiudvalget. Udvalget forelægge Økonomiudvalget forslag til kommissorium i november 2018, hvorefter byrådet godkender det fremadrettede arbejde. Det er ambitionen af udvalget kan forelægge et endeligt forslag til en kommende miljøpolitik for Nyborg Kommune i sommeren Dagsorden og referat fra udvalget sættes fremover på Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden til orientering. Forligspartierne er enige om, at rammen til Udvalget for Grøn Omstilling fastlægges til kr. årligt. 4.2 Kodeks for Bæredygtigt Byggeri Udvalget for Grøn Omstilling har i arbejdet med udarbejdelsen af et Kodeks for Bæredygtigt Byggeri. Dette skal benyttes til kommunens egne byggerier samt fungere som inspirationsgrundlag for lokale virksomheder og borgere. Kodekset opstiller nogle retningslinjer for nybyggeri og renoveringer af kommunale bygninger, som sikrer klimavenlig, cirkulære løsninger samt sikrer, at miljø- og sundhedsskadelige stoffer og materialer så vidt muligt undgås. Begrænse forbrug af ressourcer. Begrænse sundhedsskadelige effekter. Begrænse negative miljøpåvirkninger. Vælge materialer der patinere smukt. Kodekset skal på længere sigt sikre, at Nyborg Kommune bliver foregangskommune hvad angår klimavenlige løsninger indenfor byggeriet. 185

186 Bæredygtighedsmålene skal sikre, at belastningen af klima, miljø og ressourceforbrug minimeres, når kommunen bygger nyt samt renoverer den eksisterende bygningsmasse. Da vedligeholdelse, renoveringsopgaver og små byggesager fylder relativt meget i kommunens byggeaktivitet er der lagt særlig vægt på at gøre en forskel for denne skala af byggeriet. Indsatsen skal også sikre, at der fokuseres mere på sundhed og et godt indeklima for brugere af kommunens bygninger. Uden sundhed er der ingen bæredygtighed. Endelig er ambitionen at få kvalitet, økonomi og bæredygtighed til at gå op i en højere enhed igennem retningslinjer, der sikrer investeringerne i den kommunale bygningsmasse, samt udvikler den lokale byggebranche til fremtidens krav og forventninger. Byggebranchen er i disse år under stor forandring for at blive mere bæredygtig. Det er en udvikling, som Nyborg Kommune ønsker at være en del af og sætte sit præg på blandt andet igennem fokus på cirkulær økonomi. Derfor er bæredygtighedsmålene også udarbejdet med tanke for at forberede byggeriets aktører til fremtidens standarder og metoder indenfor det bæredygtige byggeri. Materialet bygger blandt andet på planerne for en kommende bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet samt den fælles branche-vision RoadMap 2030 Bygningers rolle i den grønne omstilling, som udstikker en række fremtidige udviklingsspor. Nyborg Kommune har allerede lagt landjord til nogle af Danmarks mest fremsynede eksempler på bæredygtigt og cirkulært byggeri i form af Mini CO2-husene opført af RealDania. Det er ambitionen, at Nyborg Kommune med lanceringen af disse Bæredygtighedsmål for Byggeriet kan inspirere private og professionelle bygherrer til opførelsen af endnu flere konkrete eksempler på fremtidens byggestandard. 4.3 Strande, boardwalks og øvrigt inventar Forligspartierne er enige om, at afsætte kr. årligt til øgede driftsudgifter vedrørende strande, boardwalks og øvrigt inventar. 4.4 Stier og stisystemer Forligspartierne er enige om, at det er en fælles målsætning, at give flere borgere lettere adgang til naturen. Derfor er det et politisk fokusområde at arbejde med naturstier og stier i det åbne land. Med den igangværende proces omkring landsbypolitikker er der som et væsentligt element igangsat arbejde med landsbyrådene fra kommunens landsbyer gående på netop udpegning af fremtidige naturlige stisystemer og sammenhænge. Forligspartierne er derfor enig om, at det igangværende arbejde, herunder udarbejdelse af et sammenhængende overblik over ønsker til stier i landsbyer og i det åbne land skal danne baggrund for den fremadrettede prioritering af midler til etablering og vedligeholdelse af stier. Det er derfor en målsætning at der i forbindelse med udarbejdelsen af budget for 2020 afsættes ressourcer til implementering af stier, herunder ressourcer til vedligeholdelse. 186

187 FOLKESKOLER OG UNDERVISNING 4.5 Skolestruktur Nyborg Kommune er opdelt i fire skoledistrikter: Birkhovedskolen, Danehofskolen, Vibeskolen og 4kløverskolen. De tre sidstnævnte skoler består hver af to afdelinger. Skolestrukturen har eksisteret siden august Birkhovedskolen ligger i Nyborg by. Danehofskolen er placeret i Nyborg by og i Vindinge. Vibeskolen er placeret i Ullerslev og Aunslev. 4kløverskolen er placeret i Ørbæk og Frørup. Den kommunale læseklasse, hvor elever fra folkeskolerne kan modtage intensiv læseundervisning i et halvt år, er placeret på Birkhovedskolen. Derudover er der to specialskoler: Nyborg Heldagsskole, der varetager undervisning af elever med socioemotionelle udfordringer og Rævebakkeskolen, der underviser elever med generelle - og vidtgående indlæringsvanskeligheder, samt elever med multiple funktions-nedsættelser. Desuden er den kommunale taleklasse placeret på Rævebakkeskolen. Kommunens modtagelsesklasser er placeret på Danehofskolen. 4.6 Kvalitetspuljen på skoleområdet Forligspartierne er enige om, at kvalitetspuljen fastholdes på 7,0 mio. kr. årligt og at der fremadrettet sker prisfremskrivning af puljen. Puljen er i de seneste år fordelt med ca. 5 mio. kr. i fast tildeling til Videnscenter, undervisningsassistenter, familieklasser, Op lille Hans. De faste bevillinger der i dag er besluttet finansieret af kvalitetspuljen fastholdes. Herudover vil der være frie midler på 2,0 mio. kr. årligt, som kan prioriteres. Forligspartierne er enige om, at de fri midler på 2 mio. kr. i kvalitetspuljen skal udmøntes på baggrund af en tematisering af indsatserne på området. Skole- og Dagtilbudsudvalget beslutter temaer og kriterier i forhold til udmøntningen af de frie midler fra kvalitetspuljen. 4.7 Fleksibel og visionær lokalaftale på skoleområdet Nyborg kommune og Lærerkredsen Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg har besluttet at indgå et samarbejde med henblik på at indgå en lokal arbejdstidsaftale. Formålet med samarbejdet er bl.a., at gå på opdagelse i nye tilgange til arbejdet med fleksible rammer nye øjne på det, der allerede er godt og fungerer i dag. Men vi skal også udforske utraditionelle, innovative og nye tilgange samt rammer for udvikling af en god og funktionel hverdag til gavn for alle i og omkring folkeskolen. Det er visionen, at aftalen skal give lærere, børnehaveklasseledere og skoleledere og Nyborg Kommune mulighed for i fællesskab at styrke det samlede skolevæsen. Målet er at skabe gode rammer for udvikling og sikring af kvaliteten i kommunens skoler. 187

188 Processen skal hvile på et bredt fundament med en grundig og involverende tilgang på baggrund af en bred inddragelse af lærere, børnehaveklasseledere og skoleledere. Aftalen skal bl.a. understøtte disse temaer: Kvalitet i undervisningen. Nye innovative ideer. Den professionelle opgavevaretagelse. En styrket professionel kapital. Et godt arbejdsmiljø. Der er nedsat en styregruppe og aftalt et forhandlingsforløb frem til oktober Forhandlingerne forventes afsluttet, inden skolerne går i gang med planlægningen af skoleåret Kvalitetsrapport for folkeskolerne Der er i marts 2018 fremlagt kvalitetsrapport for folkeskolerne Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau, og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten viser, at der er mange gode og positive resultater, der er værd at fejre. Skolerne er inde i en positiv udvikling, der bl.a. kan ses på prøveresultater efter 9. klasse og besvarelser fra forældretilfredshedsundersøgelsen. Elevernes faglige niveau Elevernes faglige niveau vurderes ud fra 9. klasses prøver, nationale og kommunale test i læsning og matematik samt sprogvurdering i 0. klasse. Set i lyset af, at over 95% af eleverne gennemfører alle prøver i 9. klasse, er kommunens samlede resultat på 6,8 i de bundne prøver tilfredsstillende, da resultatet er 0,4 højere end året før. Halvdelen af skolerne har 3 år i træk præsteret væsentligt bedre end den socioøkonomiske reference, hvilket er rigtig godt. I dansk, læsning, engelsk og den naturfaglige fællesprøve har eleverne i Nyborg Kommune klaret sig en del bedre end landsgennemsnittet. Der er stadig stor forskel på, hvordan drenge og piger klarer sig. I dansk ligger pigerne langt foran drengene, mens det i matematik omvendt er drengene, der præsterer bedst. Billedet er det samme på landsplan, men der bør sættes ind ift. at hæve drengenes karakterer i dansk. I de nationale test er der fremgang ift. om 80% af eleverne klarer sig godt. Her ser det fornuftigt ud på 2. årgang. Kommunens samlede resultat ligger over landsgennemsnittet. Skolerne er inde i en positiv udvikling ift. at øge andelen af de dygtigste elever i de nationale test. De seneste to år viser bedre resultater end vi så i sidste kvalitetsrapport. Kommunen ligger også bedre end landsgennemsnittet ift. at mindske andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test. Der er dog fortsat grund til at rette opmærksomheden mod den gruppe af elever. 188

189 Hvad angår sprogvurderingen i 0. klasse, ligger kommunens resultat fortsat langt fra landsnormen. Der er markant flere elever, der har brug for en særlig eller fokuseret indsats. Det positive er, at vi gennem læsetestresultater fra 1. klasse kan se, at langt de fleste elever er i gang med en positiv læseudvikling. Men på baggrund af resultaterne fra sprogvurderingen, der nu i en årrække er gået den forkerte vej, anbefales en fælles indsats i samarbejde med dagtilbuddene. Elevernes trivsel Resultaterne fra den nationale trivselsundersøgelse viser, at svarene ligger på niveau med eller lidt under landsgennemsnittet. Derfor skal fokus fortsat være på at styrke elevernes trivsel med henblik på at styrke trivslen og herudover fagligheden. Forældretilfredsundersøgelsen har ligeledes givet et positivt billede af elevernes trivsel. Herudover har Nyborg Kommune gennemført en unge undersøgelse, som ligeledes danner baggrund for det fremadrettede arbejde. Overgang til ungdomsuddannelse Eleverne kommer videre til ungdomsuddannelse. Nyborg Kommune ligger på flere parametre bedre end landsgennemsnittet. Det vurderes at de mange tiltag med uddannelsesmesse, brobygning, praktik, uddannelsesraketten mv. samt det positive samarbejde med UUO medvirker til at lette overgangen til ungdomsuddannelse. Der arbejdes videre med følgende indsatser En fælles indsats i samarbejde med Børneafdelingen og dagtilbuddene, der har til formål at øge børns sproglige udvikling. Indsatsen bør indeholde et fokus på hvordan forældre kan støtte barnets sproglige udvikling. Et fokus på, hvordan drenges præstationer i dansk kan øges. Et fokus på hvordan pigernes præstationer i matematik, kan øges. Et fokus på, hvordan elever med dårlige resultater i nationale test kan løftes. 4.9 Sammenhæng mellem skole og SFO Forligspartierne er enige om, at sætte fokus på at sikre en større sammenhæng mellem skole og SFO både ledelsesmæssigt og personalemæssigt. Ledelsesmæssig sammenhæng mellem skole og SFO kan understøttes af fælles ledelse af indskoling og SFO, som det allerede nu praktiseres i Nyborg Kommune på Birkhovedskolen og til dels på Danehofskolen. Personalemæssig sammenhæng sker i kraft af pædagogernes deltagelse i skoledagen, hvilket blev styrket med indførelsen af skolereformen. Forligspartierne ønsker, at alle skoler forholder sig til den ledelsesmæssige sammenhæng med de lokale forskelle, der er gældende for skolerne, og med de fordele og udfordringer, det kan medføre. Skole- og Dagtilbudsudvalget vil i foråret 2019 tage initiativ til drøftelser med skolerne om idéer og modeller for tiltag, der kan iværksættes på området. 189

190 Fordele ved ledelsesmæssig sammenhæng mellem skole og SFO er bl.a. en øget sammenhængskraft mellem faggrupperne i indskoling og SFO samt bedre muligheder for at understøtte og facilitere professionelle læringsfællesskaber mellem faggrupperne. I praksis er fordelen desuden, at der i nogen udstrækning er tale om det samme personale i indskoling og SFO, og dette personale skal dermed kun relatere til én leder fremfor adskilt skole- og SFO-ledelse. Den sammenhæng skal bidrage til et styrket pædagogisk SFO-tilbud til børnene i indskolingen Kortlægning af specialskoletilbud i Nyborg Kommune Forligspartierne ønsker, at der bliver udarbejdet en kortlægning af samtlige undervisningstilbud, der er i kommunen ud over den almene folkeskole, herunder hvor mange elever der er i de enkelte tilbud både fra Nyborg kommune og fra andre kommuner. Der ønskes endvidere afdækket pris og omkostninger for hvert enkelt specialtilbud sammenlignet med prisen for et normaltilbud i folkeskolen. Endvidere ønskes en afdækning af om takster, som andre kommuner betaler, dækker de faktiske omkostninger for specialtilbud. Forligspartierne er enige om, at effektiviseringsforslag vedrørende revideret ressource-tildeling til Nyborg Heldagsskole pr. 1. august 2019 afventer kortlægningen af specialtilbud på skoleområdet i Nyborg Kommune. Kortlægningen skal give mulighed for at beslutte og udvikle fremtidens specialskolestruktur i Nyborg Kommune. Administrationens kortlægning af specialtilbud færdiggøres i foråret Ophør af ekstra tildeling til fleksjob ved Nyborg Heldagsskole Der bliver løbende indgået aftaler mellem Jobcenteret og den enkelte institution om ansættelse af personer i fleksjob. Frem til 2012 har Nyborg Heldagsskole fået et historisk ekstra tilskud fra Jobcenteret til at ansætte nogle konkrete navngivne personer i fleksjob. Forudsætningen var, at det ekstra tilskud løbende skulle trækkes tilbage fra institutionen, når de navngivne personer i fleksjob stoppede, eller når fleksjobsituationen ændrede sig. Reglerne for finansiering af fleksjob er lavet om i 2013, men der er ikke sket en tilbageførsel af det ekstra tilskud som forudsat, hvilket svarer til samlet 0,340 mio. kr. for Nyborg Heldagsskole. Forligspartierne er enige om, at det historiske ekstra tilskud til fleksjob skal tilbageføres til Jobcenteret, når de nuværende personer i fleksjob stopper eller hvis budgettet til fleksjob ikke bliver anvendt til det formål det er afsat til. Der laves således en overgangsordning, hvor ingen personer i fleksjob skal afskediges på grund af ændringen, og der løbende foretages en tilpasning af Nyborg Heldagsskole budget i overensstemmelse med de nye regler, der har været gældende siden Overgangsordningen finansieres af overførelsesudgifterne til fleksjob og ledighedsydelse. 190

191 4.12 Etablering af den Forberedende Grunduddannelse (FGU) En bred kreds af Folketingets partier har 13. oktober 2017 indgået forlig om reform af det uddannelsesforberedende område. Reformens formål er at styrke indsatsen for unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse, og som ikke er i beskæftigelse eller i gang med uddannelse. Den Forberedende Grunduddannelse bliver hovedvejen for unge, der ikke opfylder adgangskrav til EUD eller gymnasiale uddannelser umiddelbart efter ophør af undervisningspligten. Det er særligt for disse unge, at de senere i livet kan have svært ved at få fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Som en del af etableringen af Forberedende Grunduddannelse skal der oprettes nye institutioner. Institutionerne (moderskolerne) er statsligt selvejende, og skal varetage driften af 2-4 skoler, som lokalt udbyder Forberedende Grunduddannelse. Hver Institution ledes af en interimsbestyrelse på 7-11 medlemmer fra efteråret 2018, hvor kommunerne i dækningsområdet også vil være repræsenteret fra institutionens oprettelse, hvilket sikrer kommunernes indflydelse fra starten. Der vil være mulighed for repræsentation i bestyrelsen af alle kommuner i dækningsområdet, da kommunerne dækker 65% af udgifterne. Sammensætningen af den endelige bestyrelse sker på baggrund af den første bestyrelses fastlæggelse af institutionens vedtægt. Det er besluttet, at moderskolen bliver etableret i Odense og der bliver oprettet en lokal FGU skole i Nyborg (indgåelse af lejeaftale om placering). Nyborg Kommune får bloktilskud til FGU svarende til 80 elever og samtidig skal nuværende budgetter til produktionsskole, EGU og andre midler til uddannelseshjælp overføres til finansieringen af FGU. FGU er selvejende institutioner med eget budget finansieret af et statstilskud pr. elev. Staten opkræver betaling for FGU-skoledel hos kommunerne i året hvor skoleåret slutter (samme metode som friskole-betalingerne). FGU-administrationen opkræver betaling for skoleydelse hos kommunerne. Forligspartierne er enige om, at afsætte anlægsudgifter på 1,0 mio. kr. i 2019 til etablering af lokaler ved Bastionen til aktiviteter i forbindelse med etableringen af Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) pr. 1. august Lokalerne skal klargøres til undervisningsbrug herunder ventilation, branddøre, ændring af ruminddelinger. 191

192 4.13 Familiestue og familieklasse På baggrund af de første års meget positive erfaringer med arbejdet på området, har der været et ønske om at beskrive en næste fase af udviklingen med et samlet familietilbud for dagtilbud og skole. Forligspartierne er enige om, at afsætte ekstra kr. årligt til etablering af familiestue og familieklasser. Samlet er der herefter afsat kr. til formålet. En ny model for det videre arbejde med et familietilbud tager udgangspunkt i ansættelse af 2 fuldtids medarbejdere, her foreslået ansættelse af 1 lærer og 1 pædagog. Udover den primære funktion med familiestuer og familieklasser, opfølgning på familiens indsatser, afholdelse af temaaftener/cafemøder kan et nyt tilbud også være vejledende og rådgivende i forhold til dagtilbud og skoler i det vigtige samarbejde med forældrene. Familiestue og familieklasse vil være en del af de forebyggende indsatser i Nyborgmodellen Børns trivsel Fælles ansvar Indeklimaet i folkeskolerne Forligspartierne ønsker, at der igangsættes et arbejde med at se på indeklimaet i folkeskolerne i Nyborg Kommune. En vigtig forudsætning for elevernes indlæring samt trivsel hænger sammen med indeklimaet i undervisningslokalerne. Derfor ønskes et samlet overblik over indeklimaet, herunder en vurdering af eventuelt fremtidig investeringer. En afdækning af indeklimaet i skolerne, har været et tema på fælleselevrådets dagsorden hvilket underbygger behovet for en gennemgang. 192

193 UNGDOMSPOLITIK OG KOMMUNALE FÆLLESSKABER 4.15 Udvalg til udarbejdelse af en ungdomspolitik Forligspartierne er enige om nedsættelse et 17 stk. 4 udvalg til udarbejdelse af en ungdomspolitik for Nyborg Kommune. Der afsættes kr. i 2019 til arbejdet. Temaer der kan indgå i arbejdet med en samlet politik: Ungeliv - De unge som en naturlig del af fællesskabet i hele Nyborg Kommune. Demokrati og unge - Hvordan sikrer vi at de unge bliver en naturlig del af beslutnings-dannelsen? De unge og kommunens fællesskaber - Hvordan udbygger og fastholder vi de unge i meningsfulde fællesskaber? Aktivt byliv - Hvordan skaber vi et attraktivt byliv, der understøtter at unge bliver en positiv del af bylivet, herunder i højere grad er med til at bruge og udvikle tilbud i byrummet? Dette skal ske i tæt samarbejde og med tilknytning til det igangværende arbejde med Strategisk Byudviklingsplan Nyborg? Unge og livet i landsbyerne - Hvordan sikrer vi at unge i fremtiden ønsker at tage aktivt del i livet i landsbyerne? Hvad skal der til for at de unge involverer sig? Ungdomsuddannelser - Hvordan sikrer vi, i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i kommunen, at vi i fremtiden kan udbygge uddannelsestilbud til de unge herunder udbygge attraktiviteten? Nyborg Kommune arbejder i disse år med at skabe et stærkt fundament for fremtidens bosætning og erhvervsmuligheder. I den forbindelse er det afgørende at vi får de unge med. Nyborg Kommune har mange af de kvaliteter, der skal sikre at vi i fremtiden kan tiltrække og fastholde unge mennesker. Derfor er der behov for at vi ligesom på andre områder tænker strategisk og at vi handler ud fra en samlet politik. Med andre ord skal der igangsættes et arbejde med at få udarbejdet en ungdomspolitik for Nyborg Kommune. Hvis vi i Nyborg Kommune, i fremtiden skal kunne fastholde og tiltrække unge, skal vi være kendetegnet, ved en engageret ungdomskultur, hvor de unge ses som en bærende del af det stærke fællesskab, der er afgørende for at vi lykkes som kommune. De unge er kommunens fremtid og derfor er det vigtigt at vi skaber platforme, hvor de unge gives mulighed for at tage del i udviklingen af Nyborg Kommune. Herunder er det vigtigt, at de unge gives mulighed for at deltage i fremtidens beslutninger og at vi giver de unge indflydelse. Nyborg Kommune opbygger i disse år, sammen med interne og eksterne uddannelsesinstitutioner, stærke ungdomsuddannelsestilbud. Disse tilbud skal sikre, at vi i fremtiden kan tiltrække og fastholde unge i Nyborg Kommune. En udfordring i disse år er at fastholde de unge i landsbyerne, hvorfor arbejdet med en ungdomspolitik skal favne denne udfordring. Vi ønsker at der skal arbejdes strategisk med at liv i kommunens landsbyer, der understøtter formålet. I den forbindelse er det vigtigt, at vi ser de unge som en aktiv del af netop dette liv. Det kræver at vi tænker de unge ind i vores tilbud, at de unge bliver en aktiv del af udviklingen og beslutningerne. 193

194 Forligspartierne er derfor enige om, at nedsætte et 17 stk. 4 udvalg med opgave at udvikle en ungdomspolitik for Nyborg Kommune. Da en ungdomspolitik favner mange elementer og dermed relaterer bredt til den politiske udvalgsstruktur vil udvalget få reference til økonomiudvalget. Udvalget skal bestå af 5 politikere og herudover et antal embedsfolk fra kommune og uddannelsesinstitutioner. Herudover skal der udpeges et antal unge til at tage del i arbejdet ligesom udvalget kan vælge at invitere eksperter og organisationer ind i arbejdet. Det er målsætningen at udvalget i 2019, kan fremlægge forslag til en ungdomspolitik for Nyborg Kommune. Der lægges med arbejdet op til at tænke ud af boksen og der ønskes at ungdomspolitikken sker med baggrund i nye og spændende tiltag Der skal være plads til alternative tiltag og tænkning. Udvalget kan i forbindelse med arbejdet eksempelvis afholde gadeaktiviteter, events, konferencer og høringer som en del af forarbejdet til udarbejdelse af en endelig ungdomspolitik. Det er afgørende for arbejdet at de unge bliver en væsentlig del af arbejdet med udformningen af ungdomspolitikken. Udvalget refererer til Økonomiudvalget og forelægger Økonomiudvalget forslag til kommissorium senest første kvartal

195 DAGTILBUD 4.16 Normering og åbningstid i dagtilbud Gode dagtilbud, som vuggestue, dagpleje og børnehave, har stor betydning for børns trivsel og læring i de første leveår. Men også for en god start i skolen, resultaterne af undervisningen og det videre livsforløb. Desuden er de helt nødvendige for, at travle børnefamilier kan få hverdagen til at hænge sammen. Der er i Nyborg Kommune tilført betydelige midler til bedre normering i daginstitutioner, etablering af flere vuggestuepladser og udvidet åbningstid. Nedenstående tabel viser nettodriftsudgifterne pr. 0-5 årige i regnskab 2017 i Nyborg Kommune sammenlignet med en række fynske kommuner samt gennemsnittet for de fynske kommuner og Hele Landet. Tabel 6: Udgifter pr. 0-5 årig Netto Normering Netto Normering Normering Beløb i kr Nyborg , ,93 4,89 Assens , ,47 5,42 Svendborg , ,34 5,30 Kerteminde , ,33 5,28 Odense , ,43 5,39 Faaborg-Midtfyn , ,86 5,81 Middelfart , ,13 6,08 Viste kommuner , ,47 5,43 Fyn i alt , ,54 5,50 Hele landet , ,18 5,14 Kilde: Danmarks Statistik. Udgifter er opgjort netto for dagpleje, vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner for 0-5 årige samt betalinger for 0-5 årige i private institutioner. Der kan være forskel i organisering, decentraliseringsgrad og regnskabspraksis mellem kommuner i forhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets konteringsregler. Tabellen viser, at serviceudgifterne pr. 0-5 årig i dagtilbud i Nyborg Kommune ligger på kr. i regnskab 2017, hvilket ligger 11,0% over gennemsnittet for de viste kommuner, 12,1% over gennemsnittet for de fynske kommuner og 5,7% over landsgennemsnittet. Det landspolitiske mål om 6 børnehavebørn pr. medarbejder og 3 vuggestuebørn pr. medarbejder svarer med Nyborg Kommunes fordeling af børnehave- og vuggestuepladser til 5,50 børn pr. medarbejder. Før gennemførelsen af effektiviseringer er normeringen 4,89 børn pr. medarbejder i Nyborg Kommune i 2019, hvilket er 11,1% bedre end det landspolitiske måltal og anbefalinger fra BUPL. Efter gennemførelsen af effektiviseringer i 2019 vil normeringen i Nyborg være 5,03 børn pr. medarbejder i 2019, hvilket er 8,5% bedre end det landspolitiske måltal og anbefalinger fra BUPL. 195

196 Der er løbende gennemført brugerundersøgelser vedrørende åbningstider i daginstitutionerne og forældrenes vurdering af læringsmiljøet i dagtilbuddene. Forligspartierne er enige om at gennemføre lignende undersøgelser hvert andet år, som led i den løbende kvalitetsudvikling på området Fremmøde af børn i juli måned i daginstitutioner Daginstitutionerne tildeles i dag ressourcer til alle indskrevne børn hver måned, uanset fremmødet af børn eller om der reelt har været et pasningsbehov. Fremmødet af børn fra uge 27 til uge 32 er imidlertid væsentligt lavere end antallet af indskrevne børn, hvilket ikke giver en optimal anvendelse af ressourcerne. Årsagen til det lavere fremmøde skyldes især at mange børn ikke bliver passet i forældrenes sommerferie, og at mange forældre venter med at udskrive deres børn til skolestart i august på grund af at juli måned er betalingsfri. Der er i 2018 gennemført en analyse af det daglige fremmøde af børn i daginstitutioner i sommerferieperioden uge 27, 28, 29, 30, 31, 32. Analysen viser, at kun en lille del af de indskrevne børn er fremmødt: Uge 27: Fremmøde på 50% og 5,16 børn pr. medarbejder. Uge 28: Fremmøde på 35% og 4,30 børn pr. medarbejder. Uge 29: Fremmøde på 19% og 3,11 børn pr. medarbejder. Uge 30: Fremmøde på 17% og 3,37 børn pr. medarbejder. Uge 31: Fremmøde på 34% og 4,32 børn pr. medarbejder. Uge 32: Fremmøde på 61% og 5,56 børn pr. medarbejder. Fremmødet for de viste perioder illustrerer, at fremmødet er lavest i uge og bliver højere jo flere af de tilstødende uger, der medtages. Forligspartierne er enige om, at der i 2019 skal sættes fokus på forældrenes tilmelding af børn til pasning fra uge 27 til uge 32. Målsætningen er at finde en løsning på den udfordring vi står med i dag, hvor mange indskrevne børn ikke bliver passet i juli måned. Dette har konsekvenser for planlægningen i institutionerne samt betydning for ressourceallokeringen bemandingsmæssigt og økonomisk. Skole- og Dagtilbudsudvalget kommer med oplæg senest pr. 1. maj Forligspartierne er enige om, at effektiviseringsforslag vedrørende ressourcetildelingen til lavere fremmøde i juli afventer oplæg til ny ressourcetildelingsmodel i Lukkedage i daginstitutioner Skole- og Dagtilbudsudvalget har fastlagt de nuværende 9 lukkedage på følgende faste dage: 3 dage før påske, fredag efter Kr. Himmelfart, grundlovsdag og dagene mellem jul og nytår. Afhængigt af hvordan dagene er placeret i forhold til lørdage, søndage og helligdage, vil der være mellem 8 og 10 lukkedage, men i gennemsnit vil der være 9 lukkedage. Der tilbydes alternativ pasning på lukkedage, dog ikke grundlovsdag og juleaftensdag. 196

197 4.19 Pulje til ekstra kvalitetsløft i daginstitutioner Forligspartierne er enige om, at fastholde puljen til ekstra kvalitetsløft i daginstitutioner på 1,0 mio. kr. årligt. Skole- og Dagtilbudsudvalget udmønter puljen Daginstitutionsledere indgår med 10% i normeringen Forligspartierne er enige om, at daginstitutionsledere fremover indgår med 10% i normeringen, dvs. 90% af ledernes arbejdstid anvendes til ledelse og administration Ophør af ekstra tildeling til fleksjob i daginstitutioner Der bliver løbende indgået aftaler mellem Jobcenteret og den enkelte institution om ansættelse af personer i fleksjob. Frem til 2012 har daginstitutionerne fået et historisk ekstra tilskud fra Jobcenteret til at ansætte nogle konkrete navngivne personer i fleksjob. Forudsætningen var, at det ekstra tilskud løbende skulle trækkes tilbage fra institutionen, når de navngivne personer i fleksjob stoppede, eller når fleksjobsituationen ændrede sig. Reglerne for finansiering af fleksjob er lavet om i 2013, men der er ikke sket en tilbageførsel af det ekstra tilskud som forudsat, hvilket svarer til samlet 1,133 mio. kr. for daginstitutionsområdet. Forligspartierne er enige om, at det historiske ekstra tilskud til fleksjob skal tilbageføres til Jobcenteret, når de nuværende personer i fleksjob stopper eller hvis budgettet til fleksjob ikke bliver anvendt til det formål det er afsat til. Der laves således en overgangsordning, hvor ingen personer i fleksjob skal afskediges på grund af ændringen, og der løbende foretages en tilpasning af den enkelte institutions budget i overensstemmelse med de nye regler, der har været gældende siden Overgangsordningen finansieres af overførelsesudgifterne til fleksjob og ledighedsydelse. 197

198 KULTUR OG FRITID 4.22 Tilskud til drift af haller og idrætscentre m.v. Nyborg Kommune har et højt serviceniveau på idrætsområdet, herunder tilskud til drift af haller og idrætscentre m.v. Udgifter til idrætsområdet pr. indbygger i budget 2018 er i nedenstående tabel sammenlignet med en række andre fynske kommuner samt gennemsnittet for Fyn og Hele Landet. Der er anvendt samme metode som DGI benytter i deres undersøgelser af samtlige kommuners udgifter til idrætsområdet. Tabel 7: Nr. Udgifter til idræt pr. indbygger (kr.) Budget Nyborg Kerteminde Svendborg Assens Odense Nordfyns Faaborg-Midtfyn Middelfart 469 Fyn i alt 580 Hele landet 658 Kilde: Danmark Statistik Nøgletal beregnet efter DGI-metode. Budget 2018 på funktion , og og 75% af udgifter på funktion , , og Tabellen viser, at Nyborg Kommunes driftsudgifter er 740 kr. pr. indbygger i 2018, hvilket ligger over gennemsnittet for Fyn på 580 kr. pr. indbygger og gennemsnittet for hele landet på 658 kr. Nyborg er den kommune på Fyn, som har det højeste serviceniveau og anvender mest på idrætsområdet. Årsagen til at Nyborg ligger relativt højt med hensyn til driftsudgifter pr. indbygger skyldes bl.a., at kommunen har en ordning med gratis halgulv og gratis brug af svømmehallen for foreningerne. Endvidere er der sat yderligere penge af til drift i forbindelse med udvidelsen af Nyborg Idræts- og Fritidscenter og Ørbæk Midtpunkt. Der er også investeret i en række større anlægsprojekter i Nyborg i de senere år vedrørende renovering og udvidelse af Ørbæk Midtpunkt, renovering og udvidelse af Nyborg Idræt- og Fritidscenter, en større renovering af Nyborghallerne, etablering af 4 kunstgræsbaner og atletikstadion. Der er i 2018 afsat anlægsmidler til renovering af Nyborg Svømme- og Badeland Bortfald af ekstra tilskud til idrætscentre (udgår) Forligspartierne er enige om, at effektiviseringsforslag på kr. årligt vedrørende bortfald af ekstra tilskud til idrætscentre fra momsudligningsordningen udgår. 198

199 4.24 Strategi for udvikling og anvendelse af idrætsfaciliteter Der igangsættes et arbejde med udvikling af strategi for fremtidig udvikling og anvendelse af idrætsfaciliteter i Nyborg Kommune. I forbindelse med arbejdet skal blandt andet belægningsgrad i haller, behov for nye faciliteter, ideer til nye anvendelse af eksisterende faciliteter m.m. indgå. I arbejdet skal inddrages alle relevante aktører. Nyborg Kommune er kendt for et meget højt serviceniveau på kultur- og fritidsområdet. Samtidigt er ambitionen at Nyborg Kommune fortsat skal være blandt de bedste, gerne den bedste, idrætskommune i Danmark Kunstgræsbaner Forligspartierne er enige om, at fortsætte arbejdet med at forebygge og sikre mindst mulig udledning af gummigranulat fra kommunens kunstgræsbaner. I forbindelse med etablering af nye baner er der derfor enighed om, at der skal ske en vurdering, herunder etableres de nødvendige foranstaltninger til begrænsning af udledning uanset hvilket infilmateriale, der vælges. Det være sig bander omkring baner til håndtering af perkulater m.m. Ligeledes er forligspartierne enige om, at eksisterende kunstgræsbaner undergår en samlet gennemgang med henblik på afdækning og eventuelt iværksættelse af foranstaltninger til reduktion af udledningen af gummigranulat. Der udarbejdes en samlet plan herfor, som præsenteres for Kultur- og Fritidsudvalget Kulturanalyse Nyborg Kommune har investeret i et bredt og mangfoldigt kulturliv. Over de seneste år har der være fokus på etablering og igangsætning af Bastionen som et kulturkraftcenter i Nyborg Kommune. Herudover er igangsat en lang række tiltag såsom kulturhåndfæstning, balletskole m.m. Nyborg Kommune tilbyder også en lang række kulturelle tilbud. Forligspartierne ønsker med baggrund i det bredde og store kulturtilbud der eksisterer, at der udarbejdes en samlet analyse for kulturområdet. Analysen skal danne baggrund for en politisk prioritering og organisering af hele kulturområdet i fremtiden. I den forbindelse ønskes det, at Bastionens rolle som Nyborg Kommunes kulturentreprenør afdækkes. 199

200 4.27 Musikpolitik Forligspartierne er enige om, at der som en del af analysen skal ske en afdækning af mulighederne for at skabe en sammenhængende musikpolitik i Nyborg Kommune. Det er forligspartiernes ambition, at mulighederne for at bruge musik i institutioner og skoler afdækkes som en del af analysen og der som følge heraf skabes en egentlig musikpolitik for Nyborg Kommune. Ansvaret for udarbejdelsen af analysen og gennemgang af musikpolitik placeres i Kultur- og Fritidsudvalget. Herudover kan inddrages relevante repræsentanter fra bestyrelser (fx musikskole) Bibliotekspolitik Forligspartierne ønsker, at der gennemføres en opfølgning af eksisterende bibliotekspolitik fra 2016 med henblik på at se på fremtidig opgaveløsning og organisering af tilbud som en samlet del af kommunens samlede kulturtilbud. Herunder ønskes en afdækning af mulighederne for at styrke borgernes demokratiske dannelse via biblioteksudbuddet. Der skal ligeledes ses på bibliotekernes rolle i forhold til kildekritik, digital dannelse samt arbejde omkring bibliotekerne som højskole og bindeled til folkeuniversitetet. Ansvaret for udarbejdelsen af analysen og gennemgang af bibliotekspolitik placeres i Kultur- og Fritidsudvalget. Herunder ønskes en af dækning af bibliotekets rolle i fx at styrke den demokratiske dannelse, have fokus på digital dannelse og nye medier samt mulighed for at lave aktiviteter inspireret af højskoletanken og folkeuniversitet. 200

201 Faste priser i kr. SUNDHED OG FOREBYGGELSE 4.29 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter Kommunerne medfinansierer udgifterne til behandling i sundhedsvæsenet dvs. somatisk og psykiatrisk behandling på sygehusene samt i praksissektoren dvs. speciallæger, almen læger, fysioterapeuter, tandlæger, fodterapi, psykologer og kiropraktor. Kommunerne medfinansierer en vis procentdel af taksten/honoraret for ydelserne. Den kommunale medfinansiering sker i et økonomisk kredsløb mellem staten og kommunerne uden om regionerne. Udviklingen i aktivitetsbestemt medfinansiering i Nyborg Kommune fremgår af nedenstående figur målt i faste 2019-priser. Figur 1: Aktivitetsbestemt medfinansiering Figuren viser, at der har været en realvækst i udgifterne i Nyborg på 90% fra 2007 til 2017 sammenlignet med Hele Landet 77% og kommuner i Region Syddanmark 81%. I 2018 trådte den nye ordning for KMF med aldersdifferentierede satser i kraft, således at der betales en højere takst for kommunal medfinansiering for patienter mellem 0-2 år samt plus 65 årige. Samtidig er indført nyt takstsystem DRG2018, hvor en af de store ændringer er ophævelsen af skellet mellem stationære og ambulant forløb. Kommunerne er generelt set blev kompenseret for ændring af takstsystemet via bloktilskuddet (andel af befolkning), men denne kompensation er skævt fordelt mellem kommuner i forhold til demografi og faktiske udgiftsbehov. Nyborg har en højere vækst i udgifterne i 2018 og 2019 end gennemsnittet for kommunerne i Region Syddanmark og landsgennemsnittet på grund af demografien med flere ældre og flere fødsler. 201

202 Der er i ledelsesrapportering i 2018 og budget 2019 taget højde for væksten svarende til ny befolkningsprognose Der er således budgetteret med en realvækst på 19,391 mio. kr. fra 2017 til Der fastsættes hvert år i økonomiforhandlingerne mellem Regeringen og Danske Regioner hhv. KL et loft for kommunernes udgifter til kommunal medfinansiering og kommunerne får via bloktilskuddet økonomi tilført til at kunne finansiere udgifterne op til dette loft. Loftet fastsættes samlet for kommunerne under et for hver enkelt region. Såfremt de faktiske udgifter til kommunal medfinansiering efterfølgende overstiger dette loft samlet for kommunerne under et inden for en region, får kommunerne tilbageført den medfinansiering, der ligger over det aftalte loft. Fordelingen af tilbageførslen mellem de enkelte kommuner i den pågældende region sker ud fra den enkelte kommunes andel af regionens befolkningstal. Tilbageførsel af midler fra en overskridelse af loftet vil dermed også være skævt fordelt mellem kommunerne i forhold til demografi og udgiftsvækst Danmark redder liv (førstehjælperuddannelse) Forligspartierne er enige om, at afsætte kr. i 2019 til projekt Danmark redder liv, herunder uddannelse af personale i førstehjælp. Der gennemføres en evaluering efter 1 år med henblik på en vurdering af om projektet skal videreføres. Der indgås aftale med Danmark redder liv, således at Nyborg Kommunes ansatte gives mulighed for, at blive førstehjælpere og derved indgå som en del af det samlede beredskab. Region Syddanmark har indgået aftale med Dansk Folkehjælp/Danmark redder liv om, at borgere, der bor i Region Syddanmark, har mulighed for at blive uddannet førstehjælpere. Førstehjælperne indgår i det samlede beredskab og kan kaldes ud via AMK vagtcentral telefonisk. Førstehjælperne bliver uddannet i at yde førstehjælp, og derefter kan de via telefonen blive kaldt ud til: Patienter med hjertestop, hvor genoplivning er relevant. Bevidstløse patienter hvor den sundhedsfaglige visitator er i alvorlig tvivl om, der er vejrtrækning, om der er fremmedlegemer i luftvejen eller i tilfælde af svært påvirket vejrtrækning. Allergisk chok (anafylaksi). Hævelse i luftvejen med svært påvirket vejrtrækning (udløst af allergi, insektstik mm). Danmark ligger helt i top, når det gælder om at få folk til at overleve efter hjertestop udenfor sygehus. Hvert år får ca personer hjertestop uden for sygehus. Antallet af overlevende er steget fra knap 150 personer i 2002 til over 500 i En af årsagerne til dette er, at antallet af tilfælde, hvor der ydes hjerte-lungeredning før ambulancens ankomst er steget fra 19% i 2002 til 66% i

203 Det flotte resultat hænger sammen med danskernes vilje og evne til at give hjertelungeredning og bruge en hjertestarter. Hvis en person får hjertestop, og der ikke gives livreddende førstehjælp inden ambulancen når frem, overlever én ud af 30. Ydes der livreddende førstehjælp af lægmænd overlever én ud af 8. Det har således stor betydning for overlevelsen ved hjertestop, at der påbegyndes hjerte-lungeredning og/eller anvendes hjertestarter indenfor de første minutter. I forbindelse med ønsket om at styrke den livreddende førstehjælp i Nyborg Kommune, skal der tillige ses på antallet og dækningen af hjertestartere. Herudover ønsker forligspartierne, at der i forbindelse med evalueringen efter 1 år undersøges muligheden for at indarbejde førstehjælp i kommunens skoler. 203

204 PLEJE OG OMSORG AF ÆLDRE 4.31 En styrket indsats på ældreområdet Der er gennem flere år tilført mere end 23 mio. kr. årligt til ældreområdet til bl.a. flere varme hænder i ældreplejen samt styrket genoptræning og rehabilitering af ældre borgere. Derudover skal midlerne anvendes til at understøtte samarbejdet mellem kommuner, sygehuse og praksissektoren med henblik på den patientrettede forebyggelse samt i forhold til patienter, der typisk har behandlingsforløb på tværs af sektorgrænser. Styrkelsen af ældreområdet skal være med til at højne livsglæden og livskvaliteten hos ældre og borgere med kræft og kronisk sygdomme. Desuden skal det forebygge, at de bliver indlagt og genindlagt på sygehus. Forligspartierne er enige om, at de ekstra midler fra staten til demografisk udvikling i ældrebefolkningen og styrkelse af kvaliteten i ældreplejen fastholdes i ældreområdet og prioriteres af Ældreudvalget. De samlede udgifter på ældreområdet er forøget fra 255,415 mio. kr. i regnskab 2013 til 286,075 mio. kr. i budget 2019 og yderligere til 298,931 mio. kr. i 2022 efter tilførsel af ekstra ressource til demografi og gennemførelsen af effektiviseringsforslag. Indenfor syge- og hjemmepleje, plejecentre samt Rehabilitering og demens er der oprettet i alt 72,89 nye fuldtidsstillinger fra 2013 til Endvidere tilføres yderligere 13,6 mio. kr. i 2019 stigende til 28,5 mio. kr. i 2022 til ansættelse af nye faste medarbejdere på grund af demografi og ny befolkningsprognose (se bilag 4). Dette svarer til ekstra ca. 33 nye fuldtidsstillinger i 2019 stigende til ca. 69 nye fuldtidsstillinger i Arbejdstilrettelæggelse Forligspartierne er enige om, at der skal ske en bedre tilrettelæggelse af arbejdstiden på ældreområdet med henblik på at sikre, at de ældre møder så få medarbejdere som muligt og opgaverne løses af medarbejdere med de rette kompetencer. Endvidere bør vagtplanerne tilrettelægges, således at der sker færres mulige ændringer med kort varsel og udbetaling af dyre særtillæg på grund af for sent varsling m.v. minimeres mest muligt. Dette vil også give medarbejderne bedre mulighed for at planlægge deres fritid og lave aftaler i weekends. Det er vigtigt, at arbejdstidstilrettelæggelse og lønforhold fastlægges i samarbejde med de relevante faglige organisationer Rekruttering Forligspartierne er enige om, at fortsætte arbejdet med at sikre mulighederne for at kunne rekruttere medarbejdere til området i fremtiden. Som en del af dette arbejde er der enighed om, at fastholde det allerede igangsatte arbejde med at give mulighed for at kunne ansætte på fuld tid. 204

205 4.34 Transport af senhjerneskadede til Klub 17 (servicelovens 117) Forligspartierne er enige om, at afsætte kr. årligt til transport af senhjerneskadede til Klub 17, jf. servicelovens 117. Klub 17 er et samværstilbud til voksne med erhvervet senhjerneskade, som er tidligere kursister i Nyborg Ungdomsskoles Voksenspecialundervisning. Klub 17 drives af Nyborg Ungdomsskole under Skole- og Kulturafdelingen. Klub 17 har aktuelt 26 brugere, hvoraf 15 brugere vurderes at have behov for kørsel 2 gange pr. uge (dvs. 30 kørsler tur/retur). Bestyrelsen i VSU anmoder om, at Klub 17 ligestilles med disse tilbud, så brugerne i Klub 17 ligeledes kan modtage tilskud til befordring efter Servicelovens 117. Målgruppen vil primært være borgere over 65 år, men kan i sjældne tilfælde være borgere fra 55 år. I kørselsordningen efter Servicelovens 117 kan kommunen give tilskud til individuel befordring for borgere med varig nedsat, fysisk eller psykisk funktionsevne. Sundhedsog Ældreudvalget besluttede 21. november 2011, at tilskud til befordring i Nyborg Kommune gives til borgere, som benytter sig af tilbud i kommunens aktivcentre og demensklubber. Der er tale om en serviceudvidelse i forhold til gældende kørselsordning, hvilket indebærer at kriterier for benyttelse ændres til at gælde brugere af aktivcentre og demenstilbud på ældreområdet samt klubtilbud for hjerneskadede i ungdomsskoleregi Stigning i antal brugere af varmtvandstræning Forligspartierne er enige om, at afsætte yderligere kr. årligt til en stigning i antal brugere af varmtvandstræning. I den politiske aftale om budget 2015 afsatte forligspartierne kr. årligt til et projekt vedrørende varmtvandstræning for 65+ årige borgere med kronisk sygdom efter Sundhedsloven 119. Nyborg Kommune har indgået aftale med AOF og Østfyns Handicap Idræt, som leverandør af kommunens varmtvandstræning, hvilket betyder, at varmtvandstræning administreres og drives af de to foreninger. Der afregnes for antallet af deltagere svarende til 666 kr. pr. forløb. Træningen foregår i Nyborg Svømme- og Badeland, som bliver kompenseret for mistede entreindtægter og udgifter til opvarmning af bassin svarende til kr. årligt. Medio 2017 blev varmtvandstræning udvidet til også at kunne foregå i aftentimerne, jf. beslutning pr. 20. juni 2017 i Økonomiudvalget. Det har betydet en stigning i aktiviteten og i udgifterne ud over det niveau, tilbuddet oprindeligt blev berammet til. 205

206 4.36 Tårnparken som demenscenter Forligspartierne er enige om, at afsætte 3,850 mio. kr. årligt til etablering af Tårnparken som demenscenter. Beløbet finansieres indenfor Ældreudvalgets samlede budgetramme og eventuelt ekstra midler til ældreområdet på finansloven i Dette skal også ses i lyset af, at ældreområdet fik tilført ekstra 6,057 mio. kr. årligt i budget Der afsættes endvidere 2,0 mio. kr. til ombygning og anlægsudgifter i I Nyborg Kommunes budgetaftale for fremgår det, at der skal udarbejdes en analyse af Nyborg Kommunes demensområde under inddragelse af borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Analysen udgør fundamentet for Nyborg Kommunes nye demensstrategi for Som led i den inddragende proces nedsatte Ældreudvalget i februar 2018 en tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter fra Ældreudvalget, Seniorrådet, Ældre Sagen og Alzheimer foreningen samt ledere og medarbejdere fra Nyborg Kommune. Arbejdsgruppen har haft til opgave dels at kvalificere demensstrategien og dels at belyse, om etableringen af en demensenhed på Tårnparken kan imødekomme aktuelle og fremtidige behov. I budgetaftalen for besluttede forligspartierne at ændre plejehjemsstrukturen og nedlægge Tårnparkens 41 plejecenterpladser. Plejecenteret har 20 beboere pr. 20. august 2018, hvoraf 16 beboere fraflytter i september De resterende fire ønsker ikke at flytte. Nyborg Kommune lejer Tårnparken af Barfoed Group A/S. Lejemålet udløber i 2027, og da Tårnparken ikke er finansieret af offentlige midler, er der ingen binding på bygningernes anvendelse. Tårnparken rummer i alt 41 boliger fordelt på to etager. Seks boliger er 1-rumsboliger på 55 m2, mens 35 boliger er 2-rumsboliger på 73 m2. Tårnparken rummer desuden flere fællesrum med køkken, spiseplads og TV-stue samt terrasse og have. Nyborg Kommune ejer servicedelen på Tårnparken, mens Barfoed Group A/S ejer lejligheder og fællesarealer. Nyborg Kommunes samlede udgift til husleje inkl. forbrug og vedligehold mv. udgør ca. 3,4 mio. kr. årligt frem til 2027, hvor lejekontrakten udløber. Arbejdsgruppens foreslår Tårparken omdannet til et demenscenter. Demenscenteret er ikke et plejecenter og rummer ikke permanente pladser. Demenscenterets formål er (inspireret af Kallerupvej i Odense) at være et møde-, være- og lærested, der er åbent for alle og fungerer i samspil med lokalsamfundet. Det samlede demenscenter understøtter ambitionen om en helhedsorienteret indsats på området. Demenscenteret er med andre ord: Et mødested for demensramte, pårørende og lokalsamfund, herunder fx børnehaver, der bidrager til fællesskab, frirum og forståelse. Et værested for demensramte, der skaber meningsfuldhed, livskvalitet og trivsel for både den demensramte og de pårørende. Et lærested for alle med fokus på rådgivning, oplysning og forskning. 206

207 Alle borgerrettede tilbud er placeret i stueetagen med let adgang og direkte forbindelse til Tårnparkens haveanlæg, mens kontorfaciliteter og administration er placeret på 1. sal. De fysiske rammer i Tårnparken gør det muligt at følge udviklingen på demensområdet over de kommende år, hvor vi forventer, at antallet af demensramte borgere vil stige. Således kan demenscenterets tilbud løbende tilpasses og udvikles efter behov. Som eksempel oplever Nyborg Kommune allerede i dag et pres på efterspørgslen på aflastningspladser, som kan imødekommes på Tårnparken. Her vil det være muligt at udvide antallet af aflastningspladser og/eller udredningspladser, som er midlertidige pladser, hvor der er tid og ro til at afklare, hvorvidt en borger fx skal videre på plejecenter. Den samlede pris pr. ekstra aflastningsplads, der etableres, estimeres til kr./år. Det er endvidere muligt, at imødekomme lokalebehov foranlediget af en stigende aktivitet i Nyborg Kommunes hjemme- og sygepleje. Foruden driftsudgifter til personel, der allerede findes i budgettet, vil Nyborg Kommune have en samlet driftsudgift svarende til 3,850 mio. kr., heraf er ca. 3,4 mio. kr. til husleje, drift og vedligehold mv. og 0,450 mio. kr. til planlægger/koordinator for husets brugere og personale. Der vil endvidere være etablerings- og anlægsudgifter på ca. 2 mio. kr. i Rehabiliteringscenter omdannes til et sundhedscenter I takt med udvikling af det nære sundhedsvæsen, er det nødvendigt at være på forkant med, hvordan sygehus, praktiserende læger og kommune sammen løser fremtidens sundhedsudfordringer, hvor vi kan forvente flere ældre og kronikere, kortere indlæggelser og omlægning til mere ambulant behandling. Kommunen skal i endnu højere grad hjemtage borgere med større og komplekse plejebehov, der kræver tættere observation og plejeopgaver, som kommunen ikke tidligere har løst. Det er særligt ældre medicinske patienter og borgere med kroniske sygdomme - kende-tegnet ved at have gentagne kontakter med såvel sygehus som praktiserende læge og hvor kommunen leverer omsorgsydelser og sundhedstilbud - der kalder på en bedre koordineret indsats mellem de tre sektorer. De tre sektorer skal sammen leve op til de 8 nationale mål for sundhedsvæsenet: Hurtig udredning og behandling. Øget patientinddragelse. Flere sunde leveår. Mere effektivt sundhedsvæsen. Bedre sammenhængende patientforløb. Styrket indsats for kronikere og ældre patienter. Forbedre overlevelse og patientsikkerhed. Behandling af høj kvalitet. 207

208 Etableringen af et sundhedscenter i Nyborg Kommune kan være med til give borgerne, der har medicinske og/eller kroniske sygdomme relevante sundhedstilbud og mere tryghed tæt på hjemmet. Et sundhedscenter kan desuden imødekomme krav til udviklingen i det nære sundhedsvæsen samt styrke samarbejdet med sygehus og praktiserende læger. Hensigten er tillige at kunne hjemtage færdigbehandlede borgere, så der ikke skal betales for liggedage på sygehus. Sundhedscenteret skal derfor have kapacitet til både at hjemtage borgere, der er færdigbe-handlede samt kapacitet til borgere, der har behov for skærpet observation og pleje kan indskrives i sundhedscenteret af hjemmesygeplejen/akutsygeplejen og praktiserende læger for at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Sundhedscenteret skal desuden give borgerne en nem adgang til tilbud, der understøtter dem i at deres sygdom forværres og de bliver i bedre stand til at mestre sygdommen. Formålet med et sundhedscenter er således, at give borgerne mere effektive og sammen-hængende forløb med forebyggelse, pleje og behandling af høj kvalitet. Visionen er på sigt at udvikle sundhedscenteret til at indeholde både kommunale og regionale funktioner fx praktiserende læger. Det nuværende Rehabiliteringscenter kan i stedet omdannes til et sundhedscenter. Rehabiliteringscentrets målgruppe er i dag borgere med komplekse behov, der udskrives fra sygehuset og som kræver tættere observation, rehabilitering og pleje, der ikke kan varetages i borgerens eget hjem. Dette vil kunne løse nuværende udfordringer: At der ikke er tilstrækkelig flow dvs. at borgere er indskrevet i lang tid på centret nogle borgere er færdigbehandlede, men forbliver indlagte på sygehuset. At forløbene er ikke tilstrækkeligt koordinerede mellem sygehus, kommune og praktiserende læge. At sundhedstilbud til borgere med kronisk sygdom tilbydes på flere matrikler. På kort sigt kan udfordringerne imødekommes ved at etablere 3 ekstra pladser og samle kommunens sundhedstilbud til borgere med kroniske sygdomme. Udvikling af det tværsektorielle samarbejde styrkes ved, at de midlertidige pladser benyttes til borgere, der ikke kan udskrives til eget hjem, men har behov for et kortere ophold, hvor behandling følges op og der leveres pleje, omsorg og rehabilitering. Den gode udskrivelse og overgangen til eget hjem eller anden botilbud kan planlægges i et koordineret tværfagligt samarbejde. 208

209 For at undgå indlæggelser eller genindlæggelser kan praktiserende læger og hjemmesygeplejen gøre brug af pladser, når der vurderes et behov for skærpet observation og pleje, der ikke kan foregå i eget hjem. Telemedicinske løsninger skal sikre en let og hurtig dialog, sparring og koordinering med de praktiserende læger og sygehusafdelinger. Kommunens sundhedstilbud for borgere med medicinske og kroniske sygdomme samles i sundhedscenteret ligesom træningsfaciliteterne i højere grad kan udnyttes. Patientforeningerne kan have til huse i sundhedscenteret og give borgerne mulighed for at møde repræsentanter for lokale patientforeninger og følge deres aktiviteter, fx foredrag, rådgivning, café og undervisning. På længere sigt kan det i samråd med AB Sprotoften, undersøges om huset kan udvides med fx en tilbygning eller 1. sal til praktiserende læger. Konkret har 6-8 læger tilkendegivet interesse for at indgå i et bofællesskab med kommunens sundhedstilbud. Forligspartierne er enige om at det kan være hensigtsmæssigt, at omdanne det nuværende Rehabiliteringscenter til et sundhedscenter. Der skal imidlertid ske en nærmere afklaring af finansieringen af de øgede driftsudgifter. Ældreudvalget kommer med forslag til finansiering indenfor ældreområdets samlede driftsramme eller via ekstra midler fra finansloven. 209

210 Faste priser i kr. SOCIAL OG FAMILIE 4.38 Vækst på det specialiserede socialområde Der har i Nyborg Kommune og på landsplan været en betydelig udgiftsvækst på det specialiserede socialområde. I Nyborg Kommune opleves især en stor stigning i udgifterne til udsatte voksne og handicappede. Kommunerne har de senere år arbejdet aktivt med at tilpasse udgifterne på området, men oplever i stigende grad styringsudfordringer. En række kommuner er aktuelt i gang med at udvikle initiativer, der understøtter en effektiv og helhedsorienteret indsats for denne særlige gruppe. Den helhedsorienterede og forebyggende indsats i Nyborgmodellen Børns trivsel fælles ansvar forventes på sigt at reducere antallet af sager vedrørende udsatte børn og unge, herunder særligt dyre anbringelser. De økonomiske rammer nødvendiggør, at kommunerne fortsat har fokus på at styre udgiftsudviklingen, og regeringen vil arbejde for at understøtte kommunernes styringsmuligheder Indsatser for udsatte børn og unge Udgifterne til udsatte børn og unge pr årige har været faldende i perioden 2013 til 2016, men har i 2017 og 2018 været stigende. Stigningen i udgifterne skyldes bl.a. flere anbringelser i slutning af 2017 og starten af Der forventes i budgettet et fald i udgifterne i Figur 2: Udsatte børn og unge pr årige

211 Formålet med Nyborgmodellen - Børns trivsel - Fælles ansvar er, at alle områder arbejder sammen om en forebyggende og tidlig indsats for børn og unge i Nyborg Kommune. Det skal ske ved: At der udvikles nye forebyggende tiltag, som tidligt kan tilbydes barnet og familien i samarbejde med dagtilbud og skoler. At tiltagene vil være mindst muligt indgribende. At socialrådgiverne lavere tættere opfølgning i sagerne, så der hele tiden er fokus på, at barnet og familien er på vej mod mere trivsel. At anbringelser af børn og unge er tidsbegrænsede og fokus er på barnet/den unge, som hurtigt skal tilbage til almenområdet og nærmiljøet. Familien er omdrejningspunktet for børn og unge. Derfor skal indsatserne tilrettelægges med udgangspunkt i barnets og familiens perspektiv. Dagtilbud og skoler udgør det almindelige i forhold til børn, unge og deres familier, og her skabes de primære relationer. Socialrådgiver, PPR og sundhedsplejen skal understøtte forældrenes, pædagogernes og lærernes bestræbelser på at skabe inkluderende fællesskaber med fokus på trivsel, læring og udvikling. Modellen blev indført i marts 2016 og implementeringen er en løbende udviklingsproces, hvor der hele tiden optimeres og udvikles på indsatserne og samarbejdet. Modellen er nu under implementering i hele børne- og ungegruppen og i det tværfaglige samarbejde med dagtilbud, skoler herunder specialskolerne, PPR, Sundhedsplejen og Familiehuset. Der er fokus på tidlig indsats og kvalitet i sagsbehandlingen, hvilket kræver et tæt samspil mellem dagtilbuds- og skoleområdet, Socialafdelingen og udførerområdet om både tidlig og systematisk opsporing, specialiserede indsatser og hyppig opfølgning og tæt kontakt til barnet og familien. Der udarbejdes færre overordnede mål for barnets og forældrenes udvikling. De konkrete mål der sættes er udarbejdet i et samspil, der i højere grad gør, at familien også selv får et større ansvar for egen udvikling. Implementeringen af modellen forløber planmæssigt, og det tværfaglige samarbejde opleves at styrke den tidlige indsats. Stafetlog, mødeledelse og trivselslinealen forventes at styrke kvaliteten af inddragelsen af barnet og forældrene og effekten af de løsningen, der sættes i værk. Omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er karakteriseret ved målet om at sætte tidligere ind i problemudviklingen for børn og unge i udsatte positioner. 211

212 Afrapporteringer viser, at målet om at sætte tidligere forebyggende ind er på vej til at lykkes. I langt de fleste tilfælde ser det også ud til, at det er den rette indsats, der er sat ind med, idet antallet af 11, stk. 3-tilbud, hvor det senere i sagsbehandlingen vurderes nødvendigt at foretage en børnefaglig undersøgelse ligge nogenlunde konstant på ca. 11% samtidig med, at antallet af 11, stk. 3-tilbud er stigende. I forhold til de hjemmebaserede indsatser så er det en lille andel af børnene, som ved opgørelsen 1 år senere er anbragt uden for hjemmet. Andel som hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt efter 1 år er omkring 50 %, hvilket viser, at der er et positivt flow i trivselsudviklingen. Tilbagemeldingen fra dagtilbud og skoler er stadig, at det tværfaglige samarbejde har styrket den tidlige opsporing og dermed muligheden for at komme tidligt ind i problemudviklingen. Det øgede fokus på opsporing og tidligere indgang i problemudviklingen har aktualiseret behovet for en klart defineret og afgrænset målgruppe for Socialafdelingens arbejde herunder også Familiehusets forebyggende indsatser. Dette skal implementeringen af trivselslinealen være med til. Antallet af børn i netværkspleje er svagt stigende til 11 børn, hvor vi i 1. kvartal 2017 var på 8 børn. Dette kan indikerer, at der i en stigende andel af sager arbejdes med indsatser tættere på barnets hverdagsliv. Det samlede antal underretninger er svagt stigende, men der sker en ændring i underretningsmønstret, hvor der kommer flere underretninger fra dagtilbudsområdet, hvilket er positivt for at sikre en tidlig indsats. Der kommer færre gentagne underretninger på de samme børn. Der kommer færre underretninger om ulovligt fravær. Det samlede sagsantal er på niveau med udgangspunktet i december Der er fortsat behov for fokus på at færre unge skal have en social sag. Der er igangsat et omfattende udviklingsforløb for Socialafdelingen, børn og unge i samarbejde med Task Forcen for at forøge kvaliteten i sagsbehandlingen i alle faser, som afsluttes i august Der er stadig udfordringer med sagskvaliteten. Derfor fortsætter den interne proces med udvikling af sagskvaliteten og overholdelse af tidsfrister. 212

213 Faste priser i kr Indsatser for udsatte voksne og handicappede Udgifterne til udsatte voksne og handicappede pr årige har været stigende i perioden 2013 til Der forventes i budgettet et fald i udgifterne i Figur 3: Voksne og handicappede pr årige Den økonomiske styring af det specialiserede socialområdet for udsatte voksne og handicappede afhænger i høj grad af samspillet mellem de politiske strategier og mål, den faglige praksis og de økonomiske rammer og resultater. Den økonomiske styring er især fokuseret på indsatser indenfor følgende områder: Forebyggelse og tidlig indsats ( 79). Aflastning ( 84). Voksenstøtte ( 85). Hjælperordninger ( 95 og 96). Ledsageordninger mv. ( 97-99). Misbrugsbehandling (stof og alkohol). Beskæftigelsestilbud ( 103). Aktivitets- og samværstilbud ( 104). Midlertidige botilbud ( 107). Længerevarende botilbud ( 108 & 105/ 85). Krisecentre og herberger ( 109/110). Hjælpemidler og befordring. Der er i økonomistyringen fokus på, at øge borgernes funktionsevne og reducere varigheden af indsatser samt reducere antallet af personer på særligt dyre foranstaltninger. Der er arbejdes også med, at effektivisere egne tilbud for derigennem at reducere omkostningerne og prisen på de enkelte tilbud. 213

214 Kommunerne køber hvert år ind for store beløb på det specialiserede socialområde. Der er derfor god grund til at se på, hvilke indsatser der kan understøtte kommunernes køberrolle på området. Det er særligt set i lyset af, at der i dag typisk ikke er et samarbejde om køb af sociale ydelser i kommunerne mellem de medarbejdere, der har en socialfaglig baggrund og medarbejdere med en indkøbsfaglig baggrund. I forlængelse heraf kan det være en stor udfordring, at vælge foranstaltninger til borgere på det specialiserede socialområde, som har det rette forhold mellem pris og kvalitet. Kommunerne oplever, at det sociale område er præget af dyre tilbud til borgerne, og at det kan være svært at få et præcist svar på, hvorfor ét tilbud er dyrere end et andet. Det gør det svært for kommunernes sagsbehandlere at vælge det rigtige tilbud i første omgang. Flere kommuner har taget konsekvensen af dette ved at styrke køberrollen gennem standardkontrakter og kontinuerlig genforhandling af priser. Det er gjort for at sikre, at den enkelte borger får den rette støtte til den bedste pris. I Nyborg Kommune er der også igangsat tilsvarende initiativer på voksen området der er udarbejdet en standardkontrakt, som anvendes fremover ved køb af foranstaltninger. Alle medarbejderne på voksen området skal på et to dages kursus i forhandlinger af kontrakter og efterfølgende skal alle kontrakterne genforhandles. Forhandlingerne gennemføres ved at to sagsbehandler besøger tilbuddet, den ene sagsbehandler er gennemgående for alle forhandlingerne Flytning af det socialpædagogiske tilbud Viften (udgår) Forligspartierne er enige om, at effektiviseringsforslag vedrørende flytning af det socialpædagogiske tilbud Viften udgår, idet der ikke foreligger en endelige afklaring af den fremtidige placering hvis det nuværende lejemål i Ådalen 95 opsiges. Der afsættes derfor kr. årligt fra 2020 til bortfald af effektiviseringsforslag Pulje til betaling af ledsager under ferie (bosteder) Der blev i budget 2017 afsat en pulje på kr. til betaling af ledsager under ferie (bosteder) til at finansiere rejse og opholdsudgifter for personalet, således at de kan ledsage nogle borgere på 3 dages ferie i grupper årligt. I 2017 er der imidlertid kun brugt kr. og i 2018 er der brugt kr. Der foretages derfor en teknisk tilretning af budgettet, således at puljen reduceres til kr. årligt. 214

215 BESKÆFTIGELSE OG JOBCENTER 4.43 Faldende ledighed og tilpasning af ressourcerne Ledigheden er faldet fra 6,2% i december 2013 til 4,4% i december og er faldet yderligere til 3,4% i juli Dermed har flere borgere i Nyborg Kommune fået tilknytning til arbejdsmarkedet hjulpet på vej af en periode med højkonjunktur og Jobcenteret har nu færre sager. En ledighedsprocent på knap 3% er historisk meget lavt og svarer generelt til fuld beskæftigelse i samfundet, idet der altid vil være en vis ledighed på grund af jobskifte, opkvalificering til anden uddannelse, unge der venter på at påbegynde uddannelse eller søger job efter færdiggjort uddannelse, konjunkturbestemt ledighed i løbet af året osv. Hvis ledigheden ligger under fuld beskæftigelse er der risiko for der kan opstå flaskehals-problemer på arbejdsmarkedet og et utilsigtet lønpres. Som følge af ændret lovgivning og forenkling af beskæftigelsesindsatsen samt nedgang i antallet af sager i Jobcentret vil der ske en nedjustering af antallet af medarbejdere i Jobcentret svarende til 5 mio. kr. i 2019 stigende til 7,0 mio. kr. fra Efter tilpasningen vil der fortsat være afsat 29,4 mio. kr. i 2019 og 27,1 mio. kr. fra 2020 til myndighedsopgaver i Jobcenteret på konto 6 under Økonomiudvalget. Nyborg Kommune betaler derudover et årligt administrationsbidrag på 9,667 mio. kr. til Udbetaling Danmark for at administrerer opgaver vedrørende førtidspensioner og boligstøtte m.v. Som følge af ændret lovgivning på beskæftigelsesområdet og omlægning af den kommunale beskæftigelsesindsats (funktion 5.90) nedlægges Center for Job og Uddannelse på konto 5 under Beskæftigelsesudvalget. Enkelte funktioner på konto 6 er organisatorisk placeret under Center for Job og Uddannelse. Disse funktioner vurderes samlet set under konto 6. Den kommunale beskæftigelsesindsats omlægges, således at der er mere fokus på jobrettede samtaler og den virksomhedsvendte indsats, idet der er evidens for at det virker. Efter omlægningen af den kommunale beskæftigelsesindsats vil der fortsat være afsat ca. 7,5 mio. kr. årligt i budgettet til dette område, herunder den lovpligtige og aktivitetsbårne del af aktiveringsindsatsen fx seks ugers selvvalgt uddannelse for forsikrede ledige, forløb for fleksjobbere, udviklingsforløb for sygemeldte og tilbud om CV kurser til forsikrede ledige. Medarbejdere på konto 5 i Center for Job og Uddannelse arbejder i dag med vejledning og opkvalificering i form af særligt tilrettelagte kommunale projekter, herunder projektmedarbejdere, virksomhedskonsulent, fysioterapeut og administrativ medarbejder. Der er i særligt tilrettelagte kommunale projekter i dag 10 stillinger svarende til 8,4 fuldtidspersoner på konto 5 under Beskæftigelsesudvalget. 215

216 Der vil fortsat være behov for noget vejledning og opkvalificering i forhold til at løse de tilbageværende lovpligtige indsatser. Behovet opfyldes bedst ved køb fra anden aktør bl.a. i forhold til større fleksibilitet og hurtigere omstilling til behov og effekter. Dette kunne fx være coaching, træningsforløb eller virksomhedsmentor. Der er afsat en pulje på 2,8 mio. kr. til køb af ydelser hos eksterne aktører. Det undersøges i første omgang om tilsvarende ydelser kan købes ved egne kommunale institutioner fx. sundhedsområdet. De særligt tilrettelagte kommunale projekter i Center for Job og Uddannelse har tilknyttet borgere fra alle målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er p.t. tilknyttet 132 borgere til Center for Job og Uddannelse Virksomhedsrettede tilbud, opkvalificering og øvrige indsatser Arbejdsmarkedspolitikken består overordnet set af en passiv del, der omfatter indkomsterstattende ydelser ved ledighed, og en aktiv del, der omfatter indsatsen for ledige udført af jobcentrene og a-kasserne. De aktive tilbud kan opdeles i tre overordnede kategorier, henholdsvis virksomhedsrettede tilbud, vejledning og opkvalificering samt øvrige indsatser. Virksomhedsrettede tilbud dækker over bl.a. løntilskud og virksomhedspraktik, der kan foregå i både offentlige institutioner og i private virksomheder samt nyttejobs, som foregår i offentlige virksomheder. Løntilskud er en ansættelse, hvor arbejdsgiveren modtager et tilskud til lønnen pr. time, og i modsætning til virksomhedspraktik og nyttejobs modtager den ledige løn fra arbejdsgiveren frem for at modtage ydelse. Virksomhedspraktik gives bl.a. med henblik på at afdække eller optræne den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Vejledning og opkvalificering dækker over på den ene side korte eller længere forløb med ordinær uddannelse og på den anden side korte vejlednings- og afklaringsforløb og særligt tilrettelagte projekter, såkaldte øvrig vejledning og opkvalificeringsforløb. Øvrig vejledning og opkvalificering er fx jobsøgningskurser, brobygning til uddannelse samt kommunale projekter, hvor der fx arbejdes på brancherettet forløb som fx servicefag med fx rengøring og vedligehold. Ordinær uddannelse omfatter blandt andet almen voksenuddannelse, AMU-kurser, erhvervskompetencegivende uddannelser samt uddannelser på et videregående niveau, idet ledige modtager dagpenge eller kontanthjælp under tilbuddet. Øvrige indsatser i den aktive arbejdsmarkedspolitik omfatter bl.a. voksenlærlingeordningen, jobrotationsordningen, seniorjob, mentorordningen, delvise raskmeldinger og tværgående indsatser for personer på jobafklarings- og ressourceforløbsydelse. Reformer af den aktive beskæftigelsesindsats har de seneste 10 år fokuseret på at sikre en tidligere og mere intensiv indsats overfor både ledige og overførselsmodtagere længere fra arbejdsmarkedet. Desuden er kommunernes tilskyndelse til en mere aktiv og jobrettet beskæftigelsesindsats blevet styrket. Udover at fremrykke og intensivere aktiverings-indsatsen er der desuden kommet øget fokus på virksomhedsrettede tilbud og brugen af ordinær uddannelse. 216

217 Der er med virkning fra 1. januar 2016 gennemført en refusions-omlægning, som indfører et sammenhængende refusionssystem på tværs af ydelser, hvor refusionen aftrappes over tid Forenkling af beskæftigelsesindsatsen Der er den 23. august 2018 indgået en politisk aftale i Folketinget om en forenklet beskæftigelsesindsats med virkning pr. 1. juli Enkelte elementer, især digitale løsninger, træder først i kraft på et senere tidspunkt. Aftalen indeholder følgende elementer: Færre og enkle proceskrav Forsøgsordning med udvalgte a-kasser Ens regler om indsatsen på tværs af målgrupper Flere digitale løsninger Fokus på kommunernes resultater Færre og mere enkle proceskrav Selv om målgrupperne i forslaget bibeholdes, vil udgangspunktet for kontaktforløb være ens regler på tværs af målgrupper, dog stadig uændrede regler for forsikrede ledige uden for forsøgsordningen. Der stilles krav om fire samtaler i jobcentret de første 6 måneder, og ydelsesskift bliver betragtet som et nyt forløb. Der bibeholdes også særregler for første samtale til hhv. kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtager og sygedagpengemodtagere. Formkravene til indholdet i samtalerne forenkles, så det i højere grad bliver op til den enkelte sagsbehandler i samarbejde med borgeren at fastlægge indholdet af samtalerne. Der bliver bl.a. mulighed for videosamtaler. Derudover er der bl.a. aftalt følgende initiativer: Kun et krav til aktivering efter seks måneder for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Registreringskrav til ledige lempes. Reglen om, at ledige mindst hver syvende dag skal gå på Jobnet for at tjekke jobforslag afskaffes. Udvidelse af reglen for mindre intensiv indsats til alle relevante målgrupper, så alle ledige kan fritages fra pligten til at møde personligt til samtaler og deltage i tilbud, hvis de inden for 6 uger skal i fuldtidsjob, fleksjob, skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension. Mentor vil ikke længere fremgå som tilbud i LAB-loven, men mulighederne for at bruge mentorer er uændrede. Det betyder bl.a., at der ikke vil være krav til ret-pligtmentor for borgere, som ikke kan deltage i andre tilbud. Krav om særskilt mentorkontrakt afskaffes. Regler for unge forenkles ikke i første omgang med ministeriet igangsætter en analyse af ungeindsatsen med henblik på også her at forenkle reglerne. Forsøgsordning med a-kasserne Såfremt aftalen iværksættes, vil der blive igangsat en forsøgsordning med større ansvar til a-kasserne. Udvalgte a-kasser får i en 4-årig forsøgsperiode ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første tre måneder af ledighedsforløbet. 217

218 Forsøgsordningen forventes, at omfatte ca forløb årligt, dog skal initiativet omfatte mindst 25% af de nyindplacerede på dagpenge årligt. Forsøget udelukker ikke at jobcentret kontakter den ledige. A-kasserne skal som minimum afholde: En CV-samtale. Rådighedssamtaler. En fællessamtale med jobcenteret (a-kasse indkalder). Ledige med risiko for langtidsledighed overgår til et kontaktforløb i jobcentrene, så der evt. kan igangsættes en tidlig indsats. A-kasserne foretager afklaringen ved første samtale. Unge under 25 år, der er omfattet af uddannelsespålæg, vil ikke være omfattet af forsøget. Ens regler om indsatsen på tværs af målgrupper Elementerne i de nye regler på tværs af målgrupper er: Varighedsbegrænsningerne i de virksomhedsrettede tilbud forenkles, så der kun sondres mellem én varighedsbegrænsning, der gælder for borgere tæt på arbejdsmarkedet, og én for borgere længere fra arbejdsmarkedet. For løntilskud vil udgangspunktet være 6 mdr. dog kun 4 mdr. for hos offentlige arbejdsgivere for borgere tættest på arbejdsmarkedet. For virksomhedspraktik vil det være hhv. 4 og 13 uger. Mulighed for at fortsætte i løntilskud ved målgruppeskift. Virksomhedspraktikkens formål præciseres, således at praktikken skal have et klart jobsigte. Udsatte får mulighed for at få virksomhedspraktik på seneste ansættelsessted. Varighedsbegrænsning for vejledning og opkvalificering for dagpengemodtagere og ledige selvforsørgende fjernes. Jobrotationsordningen udvides til flere målgrupper. Bedre mulighed for at give uddannelse som tilbud til de ikke forsikrede målgrupper. Forenkling af voksenlærlingeordningen - dog stadig to satser. Flere digitale løsninger Det fremgår af aftalen, at det iværksættes en foranalyse af det virtuelle jobcenter, som har til formål at undersøge muligheder for én digital kontakt i beskæftigelsesindsatsen, datadrevet beslutningsunderstøttelse og en åben platform for deling af data. KL og en række kommuner inddrages i arbejdet. Hertil kommer følgende digitale initiativer: Forenkling og automatisering af opgørelsen af ordinært ansatte. Alle skal have et CV på Jobnet og obligatorisk selvbooking af samtaler til flere målgrupper. Alle, der modtager en indsats fra jobcenteret skal bruge Min Plan på Jobnet (med undtagelse af borgere fritaget fra digital post og borgere undtaget efter en konkret vurdering). Det digitale ansøgningssystem for virksomheder, VITAS, udvides til flere områder (fleksjob, jobrotation mv.). 218

219 Fokus på kommunernes resultater gennem benchmarking Aftalen indfører en skærpet statslig opfølgning på kommunernes indsats, som har utilfredsstillende resultater. Der er særligt fokus på, at ingen borgere overlades til sig selv på passiv forsørgelse. Kommunernes indsats måles ved en benchmarkrapport. Rapporten vil tage udgangspunkt i andelen på offentlig forsørgelse sammenholdt med den andel, man kan forvente, at kommunen vil have på baggrund af dens rammevilkår. De eksisterende klynger afskaffes. Rapporterne vil bl.a. blive drøftet med KL. Kommuner der har en højere andel på offentlig forsørgelse end forventet (der tages højde for usikkerhed og udsving), og som ikke lever op til fastsatte mål omkring den aktive indsats omfattes af et skærpet tilsyn. De præcise mål kendes endnu ikke, men det må forventes, at andel passive ydelsesmodtagere vil være i fokus. Trin 1: Skærpet tilsyn Første skridt sker ved, at kommunen skal udarbejde en redegørelse for situationen samt en genopretningsplan for, hvordan kommunen vil løse udfordringerne. Samtidig skal kommunen - i forbindelse med udarbejdelse af redegørelsen - få foretaget en udvidet revision, der består af en stikprøvegennemgang af 15 pct. af passivsagerne på de relevante områder. Gennemgangen skal bruges til at vurdere omfanget af og årsagerne til kommunens udfordringer på området, herunder om der er gyldige grunde til, at for mange borgere har gået passive. Beskæftigelsesministeren holder herefter et møde med borgmesteren i de kommuner, hvor der er skærpet tilsyn. På mødet drøftes kommunens initiativer og indsats. KL kan inviteres til mødet. Trin 2: Genopretningsperiode Kommunen har en genopretningsperiode på 9 måneder til, at rette op på deres beskæftigelses indsats. Hvis der ikke undervejs i perioden kan identificeres et fremskridt, får kommunen herefter besøg af et taskforce fra STAR, der skal gennemgå revisionens resultater og genopretningsplan og yde faglig bistand til kommunen. Der er obligatorisk for kommunen, at få besøg af taskforcen. Trin 3: Kommunen sættes under administration Kommuner, som ikke på tilfredsstillende vis har genoprettet den aktive indsats, og som fortsat har mange borgere, der er passive, sættes under administration. Kommuner, der sættes under administration skal leve op til en minimumsindsats i form af proceskrav og sanktioneres ved at skulle finansiere en revision af samtlige passiv sager. 219

220 ERHVERV OG UDVIKLING 4.46 En styrket og fokuseret erhvervsfremmeindsats I forbindelse med Økonomiaftalen for 2019 har KL og regeringen indgået en forståelse om forenkling af erhvervsfremmesystemet med virkning pr. 1. januar 2019). Med aftalen reduceres antallet af politisk ansvarlige niveauer til to: ét decentralt niveau med en stærk kommunal forankring og staten. De regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd nedlægges og erstattes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og der oprettes syv nye Erhvervshuse som afløser de nuværende væksthuse. Erhvervshusene skal i videst muligt omfang baseres på de eksisterende væksthuse og placeres med udgangspunkt i de nuværende væksthuses placering: Aalborg, Aarhus, Odense, Haderslev, Vordingborg, Sorø og København. Filialerne placeres i Nykøbing Mors, Herning, Horsens, Hillerød og Rønne. Bornholm får en selvstændig bestyrelse. Aftalen slår desuden fast, at kommunerne er den lokale indgang til erhvervsfremmesystemet for mange virksomheder, med mulighed for erhvervsråd og erhvervscentre til at udføre lokale erhvervsserviceydelser, herunder 1:1-vejledning, der kan hjælpe virksomhederne videre. Der må ikke være overlap mellem den tværkommunale indsats i erhvervshusene og den indsats, der foregår i kommunerne enkeltvist. Dette vil blive fastlagt i lov om erhvervs-fremme. Nedlæggelsen af de regionale vækstfora og oprettelsen af Danmarks Erhvervsfremme-bestyrelse betyder, at det kommunale udviklingsbidrag til regionerne reduceres. Kommunernes bloktilskud reduceres tilsvarende. For 2019 vil tilpasningen blive foretaget som en midtvejsregulering i forbindelse med økonomiaftalen for Som følge af indgåelse af aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet med virkning pr. 1 januar 2019 skal nuværende organisering af erhvervsindsatsen i Nyborg Kommune vurderes i forhold til den ny national organisering af erhvervsfremmesystemet. Forligspartierne er enige om, at Erhvervs- og Udviklingsudvalget i løbet af 2019 skal foretage en evaluering af den nuværende kommunale organisering samt herudover komme med eventuelt forslag til ændringer og justeringer. Forligspartierne ønsker at afdække, hvorvidt der kan ske en optimering af indsatsen i forhold til erhvervs- og beskæftigelsesindsatsen. Herunder ønskes, som i forbindelse med gennemgangen af eksisterende erhvervs- og turismeindsats i forhold til nyt erhvervsfremme-system, at der udarbejdes et oplæg til eventuelt nye initiativer og ændringer i forhold til eksisterende indsatser på erhverv- og beskæftigelsesområdet. Her tænkes på eventuelt ændringer af nuværende organisering, indsatser indenfor områder herunder tværfaglige indsatser m.m. I forbindelse med etablering af Erhvervshus på Fyn arbejdes der på en fælles fynsk samordning af bidrag til Udvikling Fyn, Film Fyn og Beredskabet efter indbyggertal. 220

221 4.47 Nedsættelse af Task Force Erhverv Forligspartierne er enig om, at nedsætte Task Force Erhverv, som skal komme med anbefalinger i forhold til at øge antallet af private arbejdspladser samt tiltrække flere virksomheder til Nyborg Kommune. I Nyborg Kommune har vi et godt samarbejde med vores erhvervsliv. Den tætte dialog, der er mellem virksomhederne og kommune, er en afgørende faktor for det gode erhvervsklima. Samtidigt har vi med et enigt byråd i sidste valgperiode iværksat en række væksttiltag som i fremtiden, skal være med til at udvikle Nyborg Kommune yderligere. Nøgleordet er dialog og samarbejde. Nyborg Kommune vil gerne kvittere for den indsats erhvervslivet gør og vi glæder os over den positive tilgang virksomhederne har i forhold til udviklingen af Nyborg Kommune. Forligspartierne ønsker at styrke udviklingen af flere private arbejdsplads og tiltrække nye virksomheder til kommunen. Desværre opleves, at der er blevet færre private arbejdspladser. Det har mange forskellige årsager, men forligspartierne er enige om at det fortsat er nødvendigt at invester investere i erhvervsudvikling - for det handler i høj grad også om at bevare eksisterende arbejdspladser og virksomheder. Det er allerede lykkedes at afskaffe den særlige erhvervsskat, dækningsafgiften, som nogle virksomheder betalte ligesom vi har afskaffet byggesagsgebyrer for erhverv og private, for hermed at sikre gode rammevilkår for virksomhederne. Forligspartierne ønsker, at fortsætte med at udvikle erhvervslivets rammevilkår og foreslår derfor, at der nedsættes en Task Force - kun med repræsentanter fra erhvervslivet, brancheorganisationen, fagforeninger og uden politisk deltagelse. Erhvervs- og udviklingsudvalget udarbejder oplæg til et kommissorium for denne task force inden 1. oktober Cykelstrategi og øget turismeindsats Der igangsættes et arbejde med at udarbejde en samlet cykelstrategi for Nyborg Kommune. Strategien skal sikre, at Nyborg Kommune fremadrettet understøtter visionen for cyklisme, herunder cykelturisme i hele kommunen. Det skal være ambitionen, at allerede igangsatte initiativer (fx Bike Island m.m.) sammen med fremtidige indsatser understøtter en positiv vækst i antallet af cyklister. Herudover skal en strategi se på tekniske løsninger i byrum, i forhold til cykelstier m.m Aktivitetspulje til lokale erhvervs- og turismeprojekter Forligspartierne er enige om, at der afsættes 1,1 mio. kr. årligt i aktivitetspuljen til lokale erhvervs- og udviklingsprojekter i

222 Forligspartierne er enige om, at der i 2019 gennemføres en gennemgang af allerede besluttede aktiviteter og events med henblik på, at vurdere og prioritere allerede disponeret økonomi Udskiftning og fornyelse af julebelysning I forbindelse med frigivelse af midler til julebelysning i 2017 blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle se på mulighederne for at renovere og modernisere julebelysningen i Nyborg by. Den eksisterende julebelysning er nedslidt og udtjent og kan ikke længere renoveres, hvorfor Nyborg Handelsstandsforening(NHF) anmodede udvalget om hjælp, da de ikke har mulighed for at løfte opgaven alene. Andre byer arbejder med en julebelysningsforening bestående af butikker, andre erhvervsdrivende, hoteller m.fl. som via medlemskab betaler til julebelysningen sammen med bidrag fra handelsstandsforeningen og kommunen. Det betyder en model hvor alle deltager til fælles glæde og gavn. Modsat nu ville flere erhverv deltage i betalingen. Hvis der dannes en forening skal bestyrelsen sammen prioritere nyanskaffelser, udskiftningstakt og drift, varetage hele sammenhængen og det samlede udtryk af velkomst til byen, slottet og Torvet. Det foreslås, at der arbejdes for etablering af en ny julebelysningsforening, den kunne forankres i Bureauet Nyborg, der i forvejen har samarbejdet med erhverv, handel og turisme. Den eksisterende julebelysning ejes af Nyborg Handelsstandsforening, i de senere år har Nyborg Kommune dog bidraget med tilskud til handelsstandsforeningen og selv betalt enkelte projekter som belysningen og juletræet på Torvet, gelænderet i Slotsgade og træerne på Biblioteksholmen og Stendamsgade. Alle eksisterende aktiver bør indskydes i en eventuelt ny julebelysningsforening. Forligspartierne støtter forslag til fremtidig finansieringsmodel, hvor kommunen bidrager med samme beløb som handelsstandsforeningen og erhvervene bidrager med efter en 50/50 ordning. Dette svarer til nuværende tilskud, hvor Nyborg Kommune bidrager med 50% af udgiften til ophængning og nedtagning samt udskiftning. Erhvervs- og Udviklingsudvalget og Bureauet Nyborg kommer med oplæg, når der er sket en afklaring af julebelysningsforeningen m.v. 222

223 ADMINISTRATION OG TVÆRGÅENDE 4.51 Administration og myndighedsopgaver Forligspartierne er enige om, at der skal være fokus på at udnytte ressourcerne optimalt indenfor administration og myndighedsopgaver. Der gennemføres derfor effektiviseringer på samlet 10,0 mio. kr. i 2019 stigende til 17 mio. kr. fra 2020, herunder tilpasning af ressourcer i Jobcenter med 7,0 mio. kr. på grund faldende ledighed og aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Myndighedsopgaver er virksomhed, hvor der med hjemmel i en specifik lov (og/eller beslutning i kommunalbestyrelsen) træffes afgørelser med direkte eller indirekte konsekvenser for borgere eller virksomheder. Myndighedsopgaver omfatter sagsbehandling i bred forstand og omfatter både opgaver vedrørende selve afgørelserne og opgaver i tilknytning hertil. Således er interne møder vedrørende sagsbehandling m.v. eksempelvis også omfattet, ligesom myndigheds-udøvelsen kan være med og uden direkte kontakt til borgeren. Nogle afdelinger løser udelukkende myndighedsopgaver og andre afdelinger løser udelukkende administrative opgaver. Men der er også nogle afdelinger som løser både myndighedsopgaver og administrative opgaver. Økonomi- og Indenrigsministeriets benchmarkingenhed har den 18. juni 2018 offentliggjort en ny benchmarkinganalyse af kommunernes administrationsudgifter pr. indbygger, hvor der er taget højde for forskelle i sociale rammevilkår m.v. Analysen viser, at Nyborgs udgifter ligger 14% over det forventede niveau indenfor myndighedsopgaver (placering som nr. 81 på landsplan). For øvrige administrationsudgifter på konto 6 ligger Nyborg 21% under det forventede niveau (placering som nr. 5 på landsplan). 223

224 4.52 Borgerinddragelse og borgerbudgetter Forligspartierne er enige om, at afsætte kr. i 2019 til et forsøgsprojekt vedrørende borgerinddragelse og borgerbudgetter på demensområdet. Et borgerbudget er en metode til at skabe borgerdrevet udvikling, som i høj grad bidrager til at styrke dialogen mellem borgerne og mellem borgerne og kommunen. Der afsættes politisk en rammebevilling for borgerbudgetter samt træffes beslutning om, hvilke fokusområder borgerbudgettet skal omhandle. Derudover fastsættes kriterier for tilskud baseret på formålet med borgerbudgettet. Et borgerbudget bidrager derudover til at mobilisere aktive borgere, fordi de selv får en aktiv rolle, direkte medindflydelse og fordi midlerne bruges målrettet på de udvalgte projekter, som er besluttet efter identifikation fra borgerne. I budgetaftalen fremgår det, at forligspartierne er enige om, at fortsætte med at udvikle borgerinddragelsesindsatsen i Nyborg Kommune. Herunder ønskes det, at der arbejdes med at igangsætte tiltag med borgerbudgetter. Nyborg Kommune har allerede erfaring med borgerbudgetter fra bl.a. to afholdte Folkemøder og Landsbyforskønnelsespuljen. Forslag til udmøntning af borgerbudgetter på demensområdet foreligges Ældreudvalget. 224

225 5. Anlægsudgifter Der budgetteres med anlægsudgifter på 98,264 mio. kr. i 2019, 59,700 mio. kr. i 2020, 62,160 mio. kr. i 2021 og 59,876 mio. kr. i De samlede anlægsudgifter udgør 280,0 mio. kr. i perioden svarende til gennemsnitligt 70,0 mio. kr. årligt. Teknik- og Miljøudvalget 5.1 Investeringsplan for renovering og bygningsvedligeholdelse Der er i forbindelse med budget 2019 fremsendt en lang række anlægsønsker til renoveringer og vedligeholdelse af skoler, daginstitutioner, idrætsfaciliteter, administrative bygninger m.v., herunder udskiftning af tag, facaderenovering, ventilation, PCB-renovering og indvendig vedligeholdelse. Teknik- og Miljøafdelingen udarbejder prioritering af anlægsønskerne og kommer med forslag til gennemførelse af konkrete anlægsprojekter finansieret af de afsatte anlægspuljer til bygningsvedligeholdelse, modernisering af folkeskoler og daginstitutioner samt idrætsanlæg. 5.2 Strategisk byudvikling i Ørbæk og Ullerslev Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat en årlig pulje på 5,0 mio. kr. til strategisk byudvikling i Ørbæk og Ullerslev. Arbejdet med strategisk byudvikling i Ørbæk (udarbejdet plan) igangsættes og færdiggøres med udgangen af Der afsættes samlet 9 mio. kr. i til gennemførelsen af udviklingsplanen i Ørbæk. Beløbet finansieres af midler fra anlægspuljen til byudvikling på 5 mio. kr. årligt. Derudover afsættes ekstra 1 mio. kr. årligt i perioden til gennemførelsen af planen for strategisk byudvikling i Ørbæk. Der afsættes samlet 9 mio. kr. til gennemførelse af strategisk byudvikling i Ullerslev i perioden Forligspartierne er enige om, at en andel af disse midler skal gå til at finansiere udstykningen på Kertemindevej. Beløbet finansieres af midler fra anlægspuljen til byudvikling på 5 mio. kr. årligt. 5.3 Strategisk byudvikling i Nyborg Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat en pulje på 6,0 mio. kr. i 2019 til strategisk byudvikling i Nyborg. 5.4 Etablering af bypark på havnen i Nyborg Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat en 1,740 mio. kr. i 2020 til etablering af bypark på havnen i Nyborg. Der er i beløbet fratrukket indtægter på 1,0 mio. kr. fra ekstern finansiering. Der er på andre konti afsat budget på kr. til inventar, belysning, badebro m.v. 5.5 Pulje til bygningsvedligeholdelse Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat en årlig pulje på 5,0 mio. kr. til den generelle løbende udvendige bygningsvedligeholdelse indenfor bl.a. folkeskoler, daginstitutioner, plejecentre, sociale institutioner m.v. 225

226 5.6 Pulje til renovering af folkeskoler Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat en årlig pulje på 5,0 mio. kr. til renovering og af folkeskoler, herunder tilhørende gymnastiksale, udendørs idrætsarealer m.v. Forligspartierne er enig om, at der i 2019 gennemføres en gennemgang og registrering af nuværende forhold omkring ventilation i folkeskolerne. Forligspartierne ønsker, at der i løbet af 2019 udarbejdes en status og redegørelse for eventuelt behov for implementering af ventilationsløsninger i kommunens folkeskoler. 5.7 Pulje til renovering af daginstitutioner Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat en årligt pulje på 3,0 mio. kr. til renovering af daginstitutioner. Der er fremrykket 1,5 mio. kr. fra 2019 til 2018 til finansiering af merudgifter i forbindelse med ombygning af Tumlebillen. 5.8 Renovering af boliger i Holmegården og Lejerbo Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat 0,460 mio. kr. til medfinansiering af renovering af boliger i Holmegaarden og Lejerbo i 2019: Holmegaarden, afdeling 4 50 Holmegaarden, afdeling 6 50 Holmegaarden, afdeling Lejerbo, afdeling Nye kantbaner i Ellinge Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat 1,6 mio. kr. i 2019 til nye kantbaner i Ellinge Hastighedsdæmpning på Odensevej ved Aunslev Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat 0,350 mio. kr. i 2019 til hastighedsdæmpning på Odensevej ved Aunslev Signalanlæg Strandvejen/Dyrehavevej Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat 0,500 mio. kr. i 2019 til renovering af signalanlæg Strandvejen/Dyrehavevej Omlægning af Erik Ballings Plads i Nyborg, Fase 1 Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat 1,5 mio. kr. i 2019 og 1,8 mio. kr. i 2020 til omlægning af Erik Ballings Plads i Nyborg, Fase Boardwalks ved nye badebroer Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat kr. i 2019 etablering af boardwalks ved nye badebroer i Nyborg Energimærker i Kommunens bygninger Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat 0,850 mio. kr. i 2019 til fornyelse af energimærker i Kommunens bygninger Offentlige legepladser Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat en årlig pulje på kr. til etablering og vedligeholdelse af offentlige legepladser. 226

227 5.16 Pulje til natur og miljø Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat en pulje på 0,798 mio. kr. i 2019 og 0,960 mio. kr. årligt fra 2020 til større investeringer vedrørende natur og miljø, herunder kystbeskyttelse, offentlige toiletter, naturbevaring m.v. Puljen kan anvendes til realisering af strategi for omlægning af Nyborg til en grøn kommune Pulje til renovering af gadelys Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat en årlig pulje på 1,0 mio. kr. til renovering og vedligeholdelse af gadelys NFS-investeringsplan Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat kr. årligt til afledte kommunale udgifter i forbindelse med NFS-investeringsplan. Udgifterne vedrører blandt andet nye vejbrønde og stikledninger Parkeringsspor og cykelsti ved Danehofskolen Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat kr. i 2019 til etablering af parkeringsspor og cykelsti ved Danehofskolen 5.20 Pulje til cykelstier og trafiksikkerhed m.v. Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat en pulje på 2,0 mio. kr. i 2019 og 2,5 mio. kr. fra 2020 til etablering af cykelstier og trafiksikkerhedsprojekter m.v Bolværker og havneudvikling, Nyborg Marina Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat 5,7 mio. kr. i 2019 til bolværker og havneudvikling ved Nyborg Marina Multibassin og multihus, Nyborg Marina Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat 28,881 mio. kr. i 2019 til multibassin og multihus ved Nyborg Marina. Skole- og Dagtilbudsudvalget 5.23 Pulje til legepladser og udenomsarealer Der er under Skole- og Dagtilbudsudvalget afsat en årlig pulje på 1,8 mio. kr. til vedligeholdelse af legepladser og udenomsarealer i daginstitutioner og på skoler. Puljen kan også anvendes til etablering af offentlige legepladser og aktivitetspladser udendørs fitness i centrale byområder Madordning i daginstitutioner og skoler Der er under Skole- og Dagtilbudsudvalget afsat en årlig pulje på 2,0 mio. kr. til etablering af madordning i daginstitutioner og skoler 227

228 Kultur- og Fritidsudvalget 5.25 Større driftsanskaffelser over kr. ved idrætscentre Der er afsat en anlægsramme på 1,0 mio. kr. årligt til større driftsanskaffelser over kr. ved idrætscentrene i Nyborg Kommune (fx NIF, Ørbæk Midtpunkt, Ullerslev Kultur- og Fritidscenter). Grænsen på kr. svarer til Nyborg Kommunes regnskabspraksis for aktivering og afskrivning af større anskaffelser i regnskabet. Mindre driftsanskaffelser under kr. indkøbes som hidtil af det enkelte idrætscenter og finansieres af det årlige driftstilskud fra Nyborg Kommune. Anlægsrammen udmøntes én gang årligt på baggrund af indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget Pulje til idrætsfaciliteter og kultur Der er under Kultur- og Fritidsudvalget afsat en årlig pulje på 3,0 mio. kr. til idrætsfaciliteter og kultur, herunder vedligeholdelse af haller og parkeringsforhold omkring haller m.v Langtved klubhus, renovering af parkeringsplads Der er under Kultur- og Fritidsudvalget afsat 0,375 mio. kr. til renovering af parkeringsplads Langtved klubhus Bastionen, etablering af lokaler til FGU Der er under Kultur- og Fritidsudvalget afsat 1,0 mio. kr. til etablering af lokaler ved Bastionen til aktiviteter i forbindelse med etableringen af Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) pr. 1. august Lokalerne skal klargøres til undervisningsbrug herunder ventilation, branddøre, ændring af ruminddelinger Restaurering af Borgmestergården Der er under Kultur- og Fritidsudvalget afsat 0,450 mio. kr. i 2019 til restaurering af Borgmestergården i Nyborg Pulje til renovering af forsamlingshuse Der er under Kultur- og Fritidsudvalget afsat en årlig pulje på 0,5 mio. kr. til renovering af forsamlingshuse. Ældreudvalget 5.31 Tårnparken som demenscenter (ombygning) Der er under Ældreudvalget afsat 2,0 mio. kr. i 2019 til ombygning af Tårnparken som demenscenter (ombygning). Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 5.32 Tandplejen Der er under Sundheds- og Forebyggelsesudvalget afsat 1,2 mio. kr. i 2019 til renovering og ombygning af tandplejen i Nyborg. 228

229 Erhvervs- og Udviklingsudvalget 5.33 Landsbyforskønnelse Der er under Erhvervs- og Udviklingsudvalget afsat en årlig pulje på kr. til landsbyforskønnelse m.v. Økonomiudvalget 5.34 Slotsprojektet Den samlede anlægsramme udgør 276,6 mio. kr. (2015-priser) til ombygning og renovering af Nyborg Slot, herunder indretning af turneringspladsen ved torvet. Det samlede anlægsprojekt finansieres af A.P. Møller Fonden 100,0 mio. kr., Realdania 100 mio. kr., Kulturministeriet (SLKE) 41,3 mio. kr. og Nyborg Kommune 35,3 mio. kr. Tilskud fra SLKE og Nyborg Kommune prisfremskrives med udviklingen i byggeindekset. Nyborg Kommune har afsat 47,0 mio. kr. i perioden til formålet incl. prisfremskrivning. Bevillingen indgår i den samlede projektbevilling til realisering af slotsprojektet, men er fortrinsvis tænkt anvendt til finansiering af udgifter til indretning af turneringspladsen ved torvet i Nyborg. SLKE som er bygherrer på hele projektet foretager en løbende beregning af de udgifter, der anvendes på Nyborg Kommunens område (torvet). Derudover pågår i øjeblikket en nærmere projektering af formidlingscentret til ca. 50 mio. kr., som forventes finansieret af tilsagn fra andre eksterne fonde. Det samlede anlægsprojekt ligger i en størrelsesorden på ca. 326,6 mio. kr. (2015- priser) Pulje til administrationsbygninger Der er under Teknik- og Miljøudvalget afsat en årlig pulje på 2,0 mio. kr. til vedligeholdelse af administrationsbygninger Prisstigninger anlægsprojekter Der er under Økonomiudvalget reserveret en pulje til prisstigninger vedrørende anlægsprojekter på 10,0 mio. kr. i 2020, 10,0 mio. kr. i 2021 og 15,0 mio. kr. i Anlægsreserve Anlægsreserverne under Økonomiudvalget udgør 8,0 mio. kr. i 2020, 10,0 mio. kr. i 2021 og 10,516 mio. kr. i Samlet er der afsat anlægsreserver på 28,516 mio. kr. over de 4 år. 229

230 6. Anlægsindtægter ANLÆGSINDTÆGTER Anlægsindtægterne budgetteres til 8,0 mio. kr. årligt samt 10,4 mio. kr. i 2019 vedrørende ekstern finansiering af anlægsprojektet i Nyborg Marina. Jagtenborg Der er pr grunde til salg i Jagtenborg. Priserne varierer mellem kr. til kr. pr. grund inklusiv moms. Ravnekærlund, etape 3 Der er pr grund til salg i Ravnekærlund. Prisen er kr. for grunden inklusiv moms. Kirsebærhaven, Ullerslev Der er pr grunde samt 1 storparcel til salg i Kirsebærhaven. Priserne varierer mellem kr. til kr. pr. grund inklusiv moms. Toftemarken, Ellinge Der er pr grunde til salg i Toftemarken. Priserne varierer mellem kr. til kr. pr. grund inklusiv moms. Mejerivænget, Ørbæk Der er pr grunde til salg i Mejerivænget. Priserne varierer mellem kr. til kr. pr. grund inklusiv moms. Spurvevej, Ørbæk Der er pr grunde til salg på Spurvevej. Priserne varierer mellem kr. til kr. pr. grund inklusiv moms. Øvrige områder Følgende steder har Nyborg Kommune 1 grund til salg: Møllehaven Refsvindinge, Bjergbakken Frørup, Højbovej Frørup og Hovmarken Skellerup. Derudover er der på Hylleager i Aunslev, Højvænget i Svindinge samt Damgårdsvænget i Herrested, udlagt arealer til byggegrunde, men hvor arealerne ikke er byggemodnet. Erhvervsområder Nyborg Kommune har erhvervsjord til salg følgende steder: Romsøvej i Nyborg, Siøvej i Nyborg, Damsgårdvej i Ullerslev, Industrivej i Ørbæk og Lundevænget 14 i Frørup. Nyborg Marina Der budgetteres med indtægter fra eksterne fondsmidler m.v. på 10,4 mio. kr. i 2019 til finansiering af en række projekter vedrørende Nyborg Marina. 230

231 7. Finansiering og likviditet Der budgetteres med følgende udgifter til renter og finansielle poster. Tabel 8: Renter og finansielle poster Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Renter Afdrag på lån Lånoptagelse Øvrige finansforskydninger I alt Nyborg Kommune har gennem en målrettet indsats over flere år nedbragt gælden og er teknisk set nu gældfri, idet de resterende lån typisk er finansieret af husleje og indtægter på driften. Udviklingen i den langfristede gæld pr. indbygger er i nedenstående tabel sammenlignet med de andre fynske kommuner og landsgennemsnittet. Tabel 9: Langfristet gæld pr. indbygger Kommuner Nyborg Nordfyns Odense Faaborg-Midtfyn Middelfart Langeland Kerteminde Svendborg Assens Ærø Hele Landet Den langfristede gæld i Nyborg Kommune forventes nedbragt til 25,663 mio. kr. ultimo 2018 svarende til 801 kr. pr. indbygger. 231

232 Nyborg, 24. september 2018 (justeret fredag 5. oktober) Forligspartierne ligger stor vægt på, at de økonomiske rammer i økonomiaftalen mellem Regeringen og KL bliver overholdt på landsplan, således at kommunerne opleves som en troværdig aftalepartner og at der undgås økonomiske sanktioner. Forligspartierne er derfor indstillet på, at drøfte eventuelle justeringer i drifts- og anlægsbudgetterne, såfremt der senere viser sig at være behov for dette. Venstre Dansk Folkeparti Socialdemokratiet Socialistisk Folkeparti 232

233 BILAG Bilag til den politiske aftale Bilag 1: Skatter og generelle tilskud Bilag 2: Konsekvenser af den politiske aftale 2019 Bilag 3: Effektiviseringskatalog Bilag 4: Ændringer til oprindeligt budgetgrundlag 2019 (1. behandling) Bilag 5: Investeringsoversigt

234 Bilag 1 Skatter og generelle tilskud SKATTER OG GENERELLE TILSKUD Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Skatter: Kommunal indkomstskat (26,4 procent) Selskabsskat Anden skat pålignet visse indkomster (dødsboskat) Grundskyld (27,83 promille) Anden skat på fast ejendom (dækningsafgifter) Tilskud og udligning: Udligning og generelle tilskud Kommunal udligning Statstilskud til kommuner incl. betinget balancetilskud Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud vedr. udlændinge, netto Tilskud til udlændinge Udgfter (tilsvar) Særlige tilskud Beskæftigelsestilskud (forsikrede ledige) Kompensation ændring aldersbestemt udgiftsbehov Kompensation for skattenedsættelse (75, 50, 50, 25) Tilskud til bedre dagtilbud Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Udviklingsbidrag til regionen Tilbagebetaling af købsmoms INDTÆGTER I ALT ) Der er indarbejdet aftale af 7. juni mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2019, herunder Nyborg Kommunes andel af ekstraordinært finansieringstilskud 3,5 mia. kr. og anlægsniveau på 17,8 mia. kr. 2) Nyborgs andel af det ekstraordinære finansieringstilskud udgør 29,268 mio. kr. i ) Nyborg har ikke fået tilskud som særligt vanskeligt stillet kommune i

235 Konsekvenser af den politiske aftale 2019 (Ændringer til budgetgrundlag fra 1. behandling i Byrådet 28. august 2018) Bilag 2 Nr. Driftsudvidelser i den politiske aftale 2019 Budget Budget Budget Budget I alt Beløb i kr Strande, boardwalks og øvrigt inventar Familiestue og familieklasse Nedsættelse af et ungeudvalg Danmark redder liv (førstehjælperuddannelse) Transport af senhjerneskadede til Klub Stigning i antal brugere af varmtvandstræning Tårnparken som demenscenter Finansiering af demenscenter fra ældreområdet Borgerinddragelse og borgerbudgetter (forsøgsprojekt) Drift i alt Nr. Nye anlægsprojekter i kr. Budget Budget Budget Budget I alt Parkeringsspor og cykelsti ved Danehofskolen Nye kantbaner i Ellinge Hastighedsdæmpning på Odensevej ved Aunslev Signalanlæg Strandvejen/Dyrehavevej Anlægspulje til cykelstier og trafiksikkerhed Etablering af bypark på havnen i Nyborg Omlægning af Erik Ballings Plads i Nyborg, Fase Boardwalks ved nye badebroer Tårnparken som demenscenter (ombygning) Tandplejen Bastionen, etablering af lokaler til FGU Langtved klubhus, renovering af parkeringsplads Restaurering af Borgmestergården Strategisk byudvikling i Nyborg Strategisk byudvikling i Ørbæk Holmegaarden, afdeling 4, 6, 20, 68 (renovering) Anlæg i alt

236 Bilag 3 Effektiviseringskatalog 2019 Nr. Beløb i kr. Målområde Budget Budget Budget Budget Teknik- og miljøområdet Tilpasning af pulje til digital Kulturarvsmasterplan Byggeri og fast ejendom Mindreudgifter til tidligere byfornyelsesprojekter Byggeri og fast ejendom Faldende forbrug i energipulje Byggeri og fast ejendom Reduktion af pulje til Smart City initiativer Byggeri og fast ejendom Ophør af pulje til byfornyelse Byggeri og fast ejendom Pulje til grøn omstilling og klimatilpasning reduceres til kr. Natur og Miljø Energibesparende investeringer i gadelys Gadelys Effektivisering af vinterberedskab og forebyggende saltspredning Vintertjeneste Vej, Park og Natur driftsafdeling (effektivisering og arbejdstilrettelæggelse) Vej, Park og Natur Folkeskoler og SFO Fuld tilpasning af PPR på grund af nedgang i antallet af 0-5 og 6-16 årige Folkeskoler Kvalitetspuljen til folkeskoler fastlægges til 7,0 mio. kr. årligt Folkeskoler Tilpasning af budget til VSU til faktisk aktivitetsniveau Ungdomsskole Elevbaseret tildeling til SFO ved Nyborg Heldagsskole som folkeskoler SFO Reduktion med 1 leder pr. folkeskole Folkeskoler Reduktion fra 4 til 3 lederstillinger på Rævebakkeskolen Specialundervisning Dagtilbud Daginstitutionsledere indgår med 10% i normeringen Dagtilbud Ophør af pulje til øget åbningstid i daginstitutioner Dagtilbud Teknisk tilretning af budget til færre PAU-elever Dagtilbud Reduktion af børneområdets puljer til fællesudgifter Dagtilbud Reduktion af pulje til ressourcetimer i daginstitutioner Dagtilbud Ophør af tillægsbevilling til sproggruppe (tilpasning til oprindeligt budget) Dagtilbud Visiteret befordring til specialbørnehaven Ådalen Dagtilbud Kultur og fritid Bortfald af ekstra tilskud fra momsafløftning, folkeoplysning mv. Kultur og Fritid Sundhed og forebyggelse Reduktion af driftsramme til genoptræning Genoptræning Reduktion af driftsramme til sundhedsplejen Sundhedspleje Ophør af sundhedskonsulent (vakant stilling) Sundhed Ældreområdet Reduktion af vikarforbrug på ældreområdet Pleje og omsorg Arbejdstilrettelæggelse og udbetaling af særydelser på ældreområdet Pleje og omsorg Arbejdsmæssig værdi af elever på ældreområdet (60 %) Pleje og omsorg a integreres i hjemmeplejen Pleje og omsorg Reduktion i puljen til særligt dyre enkeltsager på ældreområdet Pleje og omsorg Reduktion i puljen til ægtefællebolig på plejecentrene Pleje og omsorg Specialiseret socialområde Faldende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste for udsatte børn Foranstaltninger børn Faldende udgifter til merudgifter ved forsørgelse af udsatte børn og unge Foranstaltninger børn Faldende udgifter til sikrede institutioner for børn og unge Foranstaltninger børn Faldende udgifter til alkoholbehandling, ambulant behandling i andre kommuner Voksne handicappede Faldende udgifter til stofmisbrugsbehandling, dagbehandling i andre kommuner Voksne handicappede Faldende udgifter til stofmisbrugsbehandling, døgnbehandling Voksne handicappede Tilpasning af budget til faktisk personale i socialpædagogiske tilbud Viften Voksne handicappede Tilpasning af budget til faktisk personale i Bostedet Øksendrup Voksne handicappede Ressourcetilpasning af Juulskov Huset og BOSA Foranstaltninger børn Betaling af ledsager under ferie (bosteder) - tekniske tilretning Voksne handicappede

237 Nr. Beløb i kr. Målområde Budget Budget Budget Budget Turisme og erhvervsområdet Reduktion af budget til Kina-udvalget til kr. Turisme og erhverv Beskæftigelsesområdet Overførelsesudgifter til fleksjob og ledighedsydelse Beskæftigelse Administration og myndighedsopgaver Chefpulje (25 % af opsparede midler) Administration Jobcenter Administration Socialafdelingen Administration Økonomi og lønadministration (konsulentstilling er gennemført) Administration IT-afdeling (funktionslederstilling er gennemført) Administration Øvrig drift administrative afdelinger Administration Rammebesparelse på administration (udmøntes senere) Administration Tværgående udgifter og projekter Større udnyttelse af fælles indkøbsaftaler Fællesindkøb Digitaliseringer og mere effektiv arbejdstilrettelæggelse Digitalisering Bortfald af udekørende Borgerservice Borgerservice Finansielle konti og renter I ALT Nr. Ændring af effektiviseringskatalog Målområde Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Bortfald af tidligere effektiviseringsforslag Kvalitetspuljen til folkeskoler prisfremskrives ikke Folkeskoler Demografiregulering af kvalitetspuljen til folkeskoler Folkeskoler Kvalitetspuljen til folkeskoler reduceres med 2 mio. kr. Folkeskoler Revideret ressourcetildeling Nyborg Heldagsskole (elevtal i basistildeling) Folkeskoler Ophør af ekstra tildeling til fleksjob i Nyborg Heldagsskole Folkeskoler Børnetalsregulering til lavere fremmøde i daginstitutioner i juli Dagtilbud Daginstitutionsledere indgår med 20% i normeringen Dagtilbud Bortfald af pulje til ekstra kvalitetsløft i daginstitutioner Dagtilbud Ophør af ekstra tildeling til fleksjob i daginstitutioner Dagtilbud Bortfald af ekstra tilskud fra momsafløftning, idrætscentre Kultur og Fritid Ressourcetilpasning af Nyborgværkstedet Voksne handicappede Flytning af det socialpædagogiske tilbud Viften Voksne handicappede Aktivitetspulje til lokale erhvervs- og turismeprojekter Turisme og erhverv Nye effektiviseringsforslag Kvalitetspuljen til folkeskoler fastlægges til 7,0 mio. kr. årligt Folkeskoler Daginstitutionsledere indgår med 10% i normeringen Dagtilbud Betaling af ledsager under ferie (bosteder) - tekniske tilretning Voksne handicappede Overførelsesudgifter til fleksjob og ledighedsydelse Beskæftigelse Effektiviseringskatalog før Effektiviseringskatalog efter Ændring i alt Dagtilbud Skoler

238 Bilag 4 Ændringer til oprindeligt budgetgrundlag 2018 (indarbejet i budgetforslag til 1. behandling) Ændring til drifts- og serviceudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Indførelse af parkeringskontrol (BR 24/4-2018) Demografi, skoleområdet Demografi, SFO Demografi, ungdomsskole og klubber Demografi, vidtgående specialundervisning Demografi, privatskoler m.m Demografi, dagtilbud Ansøgning om Nyborg Slot på UNESCO s verdensarvsliste Demografi, sygehuse og sygesikring Demografi, vederlagsfri fysioterapi Demografi, tandplejen Tandregulering Fyn Demografi, sundhed og Træning Demografi, ældreområdet Forsinkelse i lukning af Tårnparken Udsatte børn og unge (afledt stigning fra 2018) Voksne og handicappede (afledt stigning fra 2018) Særlige psykiatripladser i regionen (1 plads 80% af udgift) Merudgifter til den sikrede institution Kofoedsminde Demografi, udsatte børn og unge Demografi, voksne og handicappede I alt

239 Investeringsoversigt 2018 Bilag 5 Anlægsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Teknik- og Miljøudvalg Strategisk byudvikling i Ørbæk og Ullerslev Strategisk byudvikling i Nyborg Strategisk byudvikling i Ørbæk Etablering af bypark på havnen i Nyborg Pulje til bygningsvedligeholdelse Renovering af folkeskoler Renovering af daginstitutioner Holmegaarden 4, 6, 20 og Lejerbo 68 (renovering) Nye kantbaner i Ellinge Hastighedsdæmpning på Odensevej ved Aunslev Signalanlæg Strandvejen/Dyrehavevej Omlægning af Erik Ballings Plads i Nyborg, Fase Boardwalks ved nye badebroer Energimærker i Kommunens bygninger Offentlige legepladser Pulje til Natur og Miljø Gadelys, renovering NFS investeringsplan Parkeringsspor og cykelsti ved Danehofskolen Pulje til cykelstier og trafiksikkerhed m.v Pulje til bolværker og havneudvikling Multibassin og multihus Skole- og Dagtilbudsudvalg Pulje til legepladser Madordning i daginstitutioner og skoler Kultur- og Fritidsudvalg Større driftsanskaffelser til idrætsanlæg Pulje til idrætsanlæg Langtved klubhus, renovering af parkeringsplads Bastionen, etablering af lokaler til FGU Restaurering af Borgmestergården Pulje til renovering af forsamlingshuse Ældreudvalg Tårnparken som demenscenter (ombygning) Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Tandplejen Erhvervs- og Udviklingsudvalg Landsbyforskønnelse Økonomiudvalg Tilskud til Slotsprojekt Pulje til bygningsvedligeholdelse, administration Prisstigninger anlægsprojekter Anlægsreserve I alt Anlægsindtægter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Salg af byggegrunde Pulje til bolværker og havneudvikling Multibassin og multihus Indtægter i alt

240 Styrelsesvedtægt 240

241 241

242 Indholdsfortegnelse Kapitel I Byråd Kapitel II Borgmesteren Kapitel III Nedsættelse af udvalg og almindelige regler om disses virksomhed mv Kapitel IV Økonomiudvalget Kapitel V De stående udvalg Kapitel VI Borgerrådgiverfunktion Kapitel VII Vederlag mv Kapitel VIII Ændringer i vedtægten

243 Kapitel I Byråd 1. Nyborg Byråd består af 25 medlemmer. Stk. 2. Byrådet vælger en borgmester og en første og anden viceborgmester, jf. 6 i Lov om kommunernes styrelse (i det følgende kaldet Styrelsesloven). 2. De nærmere regler om forberedelse, indkaldelse og afholdelse af byrådets møder fastsættes i byrådets forretningsorden (i det følgende kaldet forretnings-ordenen) jf. styrelseslovens 2. Kapitel II Borgmesteren 3. De nærmere regler om borgmesterens opgaver i forbindelse med byrådets møder fastsættes i forretningsordenen, jf. styrelseslovens 8, 30 og 42 c, stk. 1 og Borgmesteren varetager de funktioner som øverste daglige leder af kommunens samlede administration, der fremgår af styrelseslovens kapitel IV. Stk. 2. Borgmesteren drager omsorg for, at der om sager, der hører under et udvalgs område, indhentes de nødvendige erklæringer fra udvalget, inden Byrådet træffer beslutning i sagen. Stk. 3. Borgmesteren påser sagernes ekspedition, herunder at de ekspederes uden unødvendig forsinkelse. Borgmesteren kan af udvalgene og de ansatte forlange enhver oplysning om sager, der er underlagt dem, og om sagernes ekspedition. 5. Borgmesteren drager omsorg for, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling, og at udgifter og indtægter bogføres i overensstemmelse med de af Økonomi- og Indenrigsministeriet og Byrådet fastsatte regler. Finder borgmesteren, at en disposition ikke har haft bevillingsmæssig hjemmel, forelægges spørgsmålet for Byrådet. 243

244 Kapitel III Nedsættelse af udvalg og almindelige regler om disses virksomhed mv. 6. Følgende udvalg nedsættes: 1. Økonomiudvalg 2. Skole- og Dagtilbudsudvalg 3. Social- og Familieudvalg 4. Sundheds- og Forebyggelsesudvalg 5. Beskæftigelsesudvalg 6. Teknik- og Miljøudvalg 7. Kultur- og Fritidsudvalg 8. Erhvervs- og Udviklingsudvalg 9. Ældreudvalg 7. For hvert udvalg føres en beslutningsprotokol, hvori udvalgets beslutninger indføres. Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert af disse medlemmer kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen, og ved sager, der af udvalget skal fremsendes til anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt. 8. Hvis Økonomiudvalget eller et stående udvalg ønsker det, kan det beslutte at vedtage en forretningsorden, der fastsætter de nærmere regler om forberedelse, indkaldelse og afholdelse af udvalgets møder. 9. Hvis et stående udvalg agter at foretage dispositioner, der berører et andet udvalgs område, skal der inden iværksættelsen forhandles med dette udvalg og i fornødent omfang med inddragelse af Økonomiudvalget og borgmesteren, jf. styrelseslovens 18 og 31 a. 10. De stående udvalg drager omsorg for at bevillinger og rådighedsbeløb, der er tildelt udvalget, ikke overskrides. Udvalgene foretager indstilling til Byrådet gennem Økonomiudvalget, hvis yderligere bevillinger er ønskelige eller nødvendige. Kapitel IV Økonomiudvalget 11. Økonomiudvalget består af borgmesteren, der er formand for udvalget, samt 8 af Byrådets øvrige medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af de anliggender, der er underlagt det i medfør af styrelseslovens 18 og 21 og kapitel V. 244

245 Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af løn- og personaleforhold inden for ethvert af kommunens administrationsområder. Udvalget fastsætter regler for borgmesterens og administrationens behandling af personalesager. Stk. 4. Udvalget varetager kommunens økonomiske planlægning og har ansvaret for kommuneplanlægningen samt for en samordnet løsning af kommunens planlægningsopgaver. Udvalget fastlægger de fælles planforudsætninger og bistår de stående udvalg med tilvejebringelse af det nødvendige grundlag for udvalgenes planlægningsopgaver. Udvalget fastsætter generelle forskrifter for planernes tilvejebringelse. Udvalget drager omsorg for udarbejdelse af økonomiske konsekvensvurderinger af de udarbejdede planforslag og foretager indstilling til Byrådet om planforslagene. Udvalgets erklæring indhentes om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, inden sagen forelægges Byrådet til beslutning. Stk. 5. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af: kommunens administration køb, salg og pantsætning af fast ejendom forsikringer indkøb drift af kommunale ejendomme, som ikke ved Byrådets beslutning er henlagt under andre udvalg Stk. 6. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet om kommunens kasse- og regnskabsregulativ, jf. styrelseslovens 42 og revisionsregulativ. Stk. 7. Udvalget udarbejder programoplæg, byggeprogram og dispositionsforslag for bygge- og anlægsarbejder vedrørende kommunale bygninger og anlæg, som ikke ved denne vedtægt eller Byrådets beslutning er henlagt under noget andet udvalgs område. Stk. 8. Udvalget forhandler i fornødent omfang med et stående udvalg inden iværksættelsen af foranstaltninger, der har væsentlig betydning for det pågældende udvalg. 12. Økonomiudvalget fastsætter regler om: indberetninger fra den kommunale administration med henblik på udvalgets udøvelse af budget- og bevillingskontrol, jf. 13 i hvilket omfang kommunens værdier skal forsikres samordning af kommunens indkøbsfunktioner it- og informationssikkerheden mv. 13. Økonomiudvalget fører tilsyn med: at forvaltningen af økonomiske midler sker i overensstemmelse med Byrådets beslutninger og i øvrigt på forsvarlig måde at forvaltningen af kommunens kasse og kommunens regnskabsføring er forsvarlig 245

246 at de på årsbudgettet meddelte bevillinger og rådighedsbeløb samt de ved særlig beslutning bevilgede beløb ikke overskrides uden Byrådets samtykke at kommunens arkivalier opbevares på betryggende måde løn- og ansættelsesforhold for personale i selvejende institutioner, som kommunen har overenskomst med, jf. styrelseslovens 67 at selvforvaltende områder overholder de af Byrådet fastsatte regler for selvforvaltning og økonomisk decentralisering arealer og bygninger, som hører under udvalgets område. Kapitel V De stående udvalg 14. Skole- og Dagtilbudsudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget træffer afgørelser i sager om ydelser mv. til enkeltpersoner 0-17 år på undervisnings- og dagtilbudsområdet, der ikke ved denne vedtægt er henlagt under et andet udvalg. Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens undervisningsmæssige opgaver og opgaver vedr. dagtilbud, herunder opgaver vedrørende: folkeskolen, ungdomsskolen og ungdomsuddannelse for unge med særlige behov den kommunale dagpleje, kommunale daginstitutioner, døgntilbud og selvejende daginstitutioner, som Byrådet har indgået overenskomst med for at opfylde forpligtelserne på børnepasningsområdet privatpasning samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) SSP-samarbejde ungdommens uddannelsesvejledning (UUO) for elever i grundskolen fritidsforanstaltninger for børn og unge rammeaftaler med region og kommuner inden for udvalgets område udførelse af bygge- og anlægsopgaver inden for udvalgets område som ikke ved denne vedtægt eller Byrådets beslutning er henlagt til noget andet udvalg drift og vedligeholdelse af bygninger og anlæg inden for udvalgets område som ikke ved denne vedtægt eller Byrådets beslutning er henlagt til noget andet udvalg samarbejde med Uddannelsesrådet. 246

247 Stk. 4. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet om: skoleudbygningsplaner og andre sektorplaner inden for udvalgets område i samarbejde med Økonomiudvalget, jf. 11 takster inden for udvalgets område anlægsplaner programoplæg, byggeprogram, dispositionsforslag, projektforslag, forprojekt og hovedprojekt for bygge- og anlægsarbejder. 15. Social- og Familieudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget træffer afgørelser i sager om ydelser mv. til enkeltpersoner inden for det sociale område, der ikke ved denne vedtægt er henlagt under et andet udvalg. Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens sociale opgaver, herunder opgaver vedrørende: kommunens sociale institutioner og private og selvejende institutioner, som Byrådet har indgået overenskomst med for at opfylde kommunens forpligtelser efter social- og sundhedslovgivningen med undtagelse af de opgaver, som ved styrelsesvedtægten er henlagt til Skole- og Dagtilbudsudvalget eller Sundhedsog Forebyggelsesudvalget og Ældreudvalgets umiddelbare forvaltning pension boligstøtte og beboerindskud misbrug-/alkoholbehandling - sagsbehandling integrationsloven, der ikke er beskæftigelsesrettede socialpsykiatri indsatser for voksne handicappede indsatser for børn med særlige behov hjemmetræning af børn med kommunalt tilskud rammeaftaler med region og kommuner inden for udvalgets område entreprenøraftaler med andre kommuner inden for udvalgets område sammenhængende børnepolitik handicappolitik overordnet misbrug- /alkoholpolitik drift og vedligeholdelse af bygninger, anlæg og arealer inden for udvalgets område som ikke ved denne vedtægt eller Byrådets beslutning er henlagt til noget andet udvalg. Stk. 4. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet om: sociale udbygningsplaner og andre sektorplaner inden for udvalgets område i samarbejde med Økonomiudvalget jf. 11 takster inden for udvalgets område 247

248 samt vedrørende institutioner og andre anlæg inden for udvalgets område anlægsplaner programoplæg, byggeprogram, dispositionsforslag, projektforslag, forprojekt og hovedprojekt for bygge- og anlægsarbejder. 16. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget træffer afgørelser i sager om ydelser mv. til enkeltpersoner inden for sundheds- og forebyggelsesområdet. Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på det sundheds- og forebyggende område, herunder opgaver vedrørende sundhedspleje tandpleje genoptræning og rehabilitering borgerrettet og patientrettet forebyggelse og sundhedsfremme, jf. Sundhedslovens 119 tværgående forebyggende og sundhedsfremmende indsatser tværgående opgaver på frivillighedsområdet administration af 18 midler til frivilligt socialt arbejde kommunal medfinansiering til sygehusudgifter og andre sundhedsydelser, herunder vederlagsfri fysioterapi samspil med regionen, sygehusvæsenet og de praktiserende læger Stk. 4. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet om: udbygningsplaner og andre sektorplaner inden for udvalgets område i samarbejde med Økonomiudvalget jf. 11 samt vedrørende institutioner og andre anlæg under udvalgets område anlægsplaner programoplæg, byggeprogram, dispositionsforslag, projektforslag, forprojekt og hovedprojekt for bygge- og anlægsarbejder. 17. Beskæftigelsesudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget træffer afgørelser i sager om ydelser mv. til enkeltpersoner inden for beskæftigelsesområdet. Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens beskæftigelsesmæssige opgaver, herunder opgaver vedrørende: jobcenterfunktion dagpenge og aktivering af forsikrede ledige aktivering og revalidering aktiveringsprojekter 248

249 ledighedsydelse, fleksjob og fleksydelse sygedagpenge beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven overordnet integrationspolitik sprogundervisning af flygtninge/indvandrere virksomhedsservice vedr. beskæftigelsesrettet indsats jobkonsulentfunktion uddannelsesmæssig indsats for unge, der er færdige med grundskolen dog bortset fra ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ungdommens uddannelsesvejledning (UUO) for unge, der er færdige med grundskolen EGU og produktionsskoler. Stk. 4. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet om: politikker og planer inden for udvalgets område mål og resultatkrav i øvrigt inden for udvalgets område. udbygningsplaner og andre sektorplaner inden for udvalgets område i samarbejde med Økonomiudvalget jf. 11 samt vedrørende institutioner og andre anlæg under udvalgets område anlægsplaner programoplæg, byggeprogram, dispositionsforslag, projektforslag, forprojekt og hovedprojekt for bygge- og anlægsarbejder. 18. Teknik- og Miljøudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på teknik-, miljø- og arealanvendelsesområdet, herunder opgaver vedrørende: administration af kommuneplanlovgivningen myndighedsudøvelse på miljø-, natur-, landbrugs- og vandforsyningsområdet bygningslovgivningen og byfornyelse nedlæggelse af boliger udstykninger m.v. servitutter, deklarationer kollektiv trafik hyre-, rute- og fragtkørsel driften af veje driften af kommunale naturområder, vandløb, skove og strande lystbådehavne 249

250 vurdering og ejendomsskat kort og GIS byggesagsbehandling og BBR myndighed for vandløb jord påbud/tilsyn VVM vintertjeneste parkeringsbekendtgørelse kontakt til lokalråd/landsbyråd projektforslag, forprojekt og hovedprojekt samt udførelse af bygge- og anlægsarbejder vedrørende bygninger og anlæg under udvalgets område. Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet om: lokalplaner og sektorplaner for de i stk. 2 omtalte områder samt sektorplaner i øvrigt vedrørende det tekniske og miljømæssige område i samarbejde med Økonomiudvalget, jf. 11 takster inden for udvalgets område samt vedrørende institutioner og andre anlæg under udvalgets område anlægsplaner programoplæg, byggeprogram og dispositionsforslag, projektforslag og hovedprojekt for bygge- og anlægsarbejder. 19. Kultur- og Fritidsudvalget består af 7 medlemmer Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på kultur- og fritidsområdet, herunder opgaver vedrørende: idræts- og kulturpolitik haller folkeoplysning musikskoler og andre musikaktiviteter tilskud til musikområdet biblioteksvæsen museumsforhold teater- og biografforhold forsamlingshuse kulturaftaler med de fynske kommuner frie kulturmidler udlån og leje af lokaler i kommunens ejendomme til foreninger mv. rammeaftaler med region og kommuner inden for udvalgets område 250

251 udførelse af bygge- og anlægsopgaver inden for udvalgets område, som ikke ved denne vedtægt eller Byrådets beslutning er henlagt til noget andet udvalg drift og vedligeholdelse af bygninger og anlæg inden for udvalgets område som ikke ved denne vedtægt eller Byrådets beslutning er henlagt til noget andet udvalg. Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet om: udbygningsplaner og andre sektorplaner inden for udvalgets område i samarbejde med Økonomiudvalget, jf. 11 regler for udlån og udleje af lokaler i kommunale ejendomme og for tilskud til foreninger mv. samt vedrørende institutioner og andre anlæg under udvalgets område takster inden for udvalgets område anlægsplaner programoplæg, byggeprogram, dispositionsforslag, projektforslag, forprojekt og hovedprojekt for bygge- og anlægsarbejder. 20. Erhvervs- og Udviklingsudvalget består af 7 medlemmer Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på erhvervs- og turismeområdet, herunder opgaver vedrørende erhvervspolitik turismepolitik politik og initiativer vedrørende detailhandel, events m.v. samarbejde med relevante foreninger branding og bosætning samarbejde med Udviklingsrådet koordinering i forhold til Udvikling Fyn Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet om: sager vedrørende Udvikling Fyn eventuelle projekter vedr. Vækstforum, Væksthus mv. projekter til erhvervsfremme mv. markedsføring og branding af Nyborg Kommune 21. Ældreudvalget består af 7 medlemmer Stk. 2. Udvalget træffer afgørelser i sager om ydelser mv. til enkeltpersoner inden for ældreområdet. 251

252 Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens ældreområde, herunder opgaver vedrørende: hjælpemidler forebyggende hjemmebesøg demensindsats plejecentre hjemmepleje sygepleje rehabiliteringscentret visitation til ældre/plejeboliger praktisk bistand madleverance dagcenterfunktioner/aktivitetscentre fritvalgsordninger inden for pleje- og omsorg Kapitel VI Borgerrådgiverfunktion 22. Der etableres en borgerrådgiverfunktion, der henhører direkte under Byrådet. Stk. 2. Borgerrådgiverfunktionen skal styrke dialogen mellem borgerne og Nyborg Kommune og sikre, at borgerne får råd og vejledning. Borgerrådgiverfunktionen skal endvidere sikre, at borgernes anmodninger om råd og vejledning anvendes konstruktivt til forbedring af Nyborg Kommunes sagsbehandling og borgerbetjening Kapitel VII Vederlag mv. 23. Medlemmerne af Økonomiudvalget, de stående udvalg og Børn og Ungeudvalget oppebærer et samlet vederlag, som udgør i alt 115% af borgmesterens vederlag. 24. Viceborgmesteren oppebærer et vederlag, som udgør 10% af borgmesterens vederlag. 25. Formanden for Skole- og Dagtilbudsudvalget oppebærer et vederlag, som udgør 18,75 procent af borgmesterens vederlag. Stk. 2. Formanden for Social- og Familieudvalget oppebærer et vederlag, som udgør 18,75 procent af borgmesterens vederlag. 252

253 Stk. 3. Formanden for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget oppebærer et vederlag, som udgør 18,75 procent af borgmesterens vederlag. Stk. 4. Formanden for Beskæftigelsesudvalget oppebærer et vederlag, som udgør 18,75 procent af borgmesterens vederlag. Skt. 5. Formanden for Teknik- og Miljøudvalget oppebærer et vederlag, som udgør 18,75 procent af borgmesterens vederlag. Stk. 6. Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget oppebærer et vederlag, som udgør 18,75 procent af borgmesterens vederlag. Stk. 7. Formanden for Erhvervs- og Udviklingsudvalget oppebærer et vederlag, som udgør 18,75 procent af borgmesterens vederlag. Stk. 8. Formanden for Ældreudvalget oppebærer et vederlag, som udgør 18,75 procent af borgmesterens vederlag. Stk. 9. Formanden for Børn og Ungeudvalget, der nedsættes efter 18 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, oppebærer et vederlag som udgør 5 procent af borgmesterens vederlag. Stk. 10. Formanden for Folkeoplysningsudvalget oppebærer et vederlag, som udgør 5 procent af borgmesterens vederlag. Stk. 11. Den i stk nævnte vederlæggelse ophører med udgangen af den måned, hvor pågældende fratræder det enkelte hverv eller i en uafbrudt periode på 3 måneder har været forhindret i at varetage hvervet. Ved fravær på grund af sygdom, graviditet, barsel og adoption, hvor stedfortræder af denne grund er indkaldt, er der dog ret til vederlag i indtil 9 måneder. 26. Når et medlem af et stående udvalg på grund af formandens sygdom, ferie eller fravær af anden årsag af udvalget er konstitueret som formand i en periode på mindst 2 uger, oppebærer vedkommende i funktionsperioden vederlag efter samme regler som formanden, jf. 24, stk Stk. 2. Konstituerede formænd kan højst oppebære funktionsvederlag i en uafbrudt periode på 9 måneder. 27. Stedfortræderen for et medlem indkaldes ved medlemmets forfald af de grunde, der er nævnt i styrelseslovens 15, stk. 2, uanset om hindringen har en kortere varighed end en måned. Stk. 2. Meddelelse om fravær skal så vidt muligt gives til borgmesteren senest 3 hverdage inden byrådsmødet. Stk. 3. Til stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i et byrådsmøde efter stk. 1, ydes der diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i 16a, stk. 2 og 3, i styrelsesloven. 253

254 Kapitel VIII Ændringer i vedtægten 28. Denne vedtægt træder i kraft 1. januar Stk. 2. Samtidig bortfalder Styrelsesvedtægt for Nyborg Kommune af 17. december Stk. 3. Forslag til ændringer i vedtægten skal undergives 2 behandlinger i 2 byrådsmøder med mindst 6 dages mellemrum. Den vedtagne styrelsesvedtægt og senere vedtægtsændringer skal meddeles Statsforvaltningen Således vedtaget i Byrådets møder 24. november 2015 og 15. december Kenneth Muhs formand /Lars Svenningsen kommunaldirektør 254

255 Økonomisk decentralisering og selvstyre 255

256 256

257 1. Formålet med økonomisk decentralisering og selvstyre Kommunen har en forpligtelse til løbende at sikre den bedst mulige ressourceudnyttelse og dokumentere opgaveløsningens effekt, kvalitet og ressourceforbrug. Følgende områder i kommunen er omfattet af økonomisk decentralisering og selvstyre: Park og vej Beredskab Skoler og SFO Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR Biblioteket Musikskolen Bastionen Ungdomsskolen og klubber Dagpleje og daginstitutioner Tandplejen og sundhedsplejen Sociale institutioner, støttecentre og bofællesskaber Plejecentre, hjemmepleje, sygepleje, genoptræning og køkken Administrationen Formålet er, at delegere beslutningskompetencen og budgetansvaret til decentrale enheder således, at det økonomiske ansvar placeres, hvor der reelt disponeres over ressourcerne. En øget delegering af indflydelse og medansvar for beslutningerne skaber bedre motivation, arbejdstilfredshed og ressourcebevidsthed. Som hovedregel tildeles én samlet økonomisk budgetramme, der omfatter lønninger, øvrig driftsudgifter og egne indtægter, som der frit kan disponeres over. Budgetrammen reguleres med aktivitetsafhængige bevillinger og den årlige pris- og lønfremskrivning incl. Ny Løn midler. Der gives delvis kompensation for lønudgifter til personale på barsel og længerevarende sygdom. Som udgangspunkt er den økonomiske driftsramme fastlagt fra årets start, og det forventes, at institutionen med de udvidede budgetkompetencer løbende iværksætter de nødvendige driftstilpasninger til overholdelse af budgetrammen. En vellykket decentral styreform kræver, at der er gensidig tillid mellem institutioner og Byrådet, dvs. at begge parter overholder spillereglerne, og at de planlagte opgaver bliver udført som aftalt. Der gælder tilsvarende principper på administrationsområdet som for selvstyrende institutioner. 257

258 2. Omfanget af det økonomiske selvstyre Som hovedregel tildeles institutionen én samlet økonomisk ramme, pengepose, som den frit kan disponere over, og som dækker følgende typer af udgifter og indtægter: Lederløn Faste lønninger Vikarer Dagpengeindtægter (barsel og sygdom) Uddannelse Møder Kørsel Øvrige drifts- og aktivitetsudgifter Egne indtægter excl. brugerbetaling og takster Indvendig bygningsvedligeholdelse (decentral) Der kan i særlige tilfælde gives dispensation til, at indtægter fra staten og andre kommuner m.v. er indeholdt i pengeposen (fx Biblioteket). Budgetrammen gives som en nettobevilling. Det vil sige, at udgifter og indtægter modregnes hinanden. Denne regel har til formål at skabe et incitament til at øge indtægterne og på den måde få mulighed for flere aktiviteter. Det er derimod ikke tanken med reglen, at der skal indføres en ekstra brugerbetaling - og takster, der har karakter af sådanne, skal godkendes af Byrådet og have hjemmel i lovgivningen. Budgetansvaret vedrørende forsikringer er placeret i Sekretariatet. Budgetansvaret for kommunens energiforbrug (el, vand, varme) er placeret i Teknikog Miljøafdelingen. Den enkelte institution bogfører regninger vedrørende den enkelte institutions energiforbrug og foretager løbende indberetninger af energiforbruget til kommunens Teknik- og Miljøafdelingen. En gang årligt udarbejdes et samlet regnskab for energiforbruget i kommunen. 258

259 3. Målsætninger, lovgivning og øvrige administrative regler Institutionens daglige virke skal være i overensstemmelse med de af Byrådet godkendte: Målsætninger og indsatsområder Styrelsesvedtægter m.m. Kompetencen forvaltes indenfor gældende love, aftaler, overenskomster og kommunens vedtagne retningslinier for: Kasse- og regnskabsregulativ Bevillings- og delegeringsregler Personalepolitik MED-aftaler Udbudspolitik Indkøbspolitik IT-politik. 4. Den økonomiske ramme og regnskabsprincipper Budgetrammen er det af Byrådet vedtagne budget. Budgetrammen reguleres årligt med de af Byrådet godkendte pris- og lønfremskrivninger incl. Ny Løn midler samt aktivitetsafhængige bevillinger i henhold til godkendt ressourcetildelingsmodel på området. Institutionen er underlagt politisk fastsatte op- og nedreguleringer af budgetterne, herunder drifts- og aktivitetstilpasninger i henhold til løbende ledelsesrapporteringer og budgetomplaceringer mellem institutioner, der ligger indenfor afdelingschefens kompetencer. Det grundlæggende styringsprincip er et fast rammebudget suppleret med aktivitetsbaseret ressourcetildeling, der fremmer økonomiske incitamenter. Som udgangspunkt gives der kun tillægsbevillinger og rammekorrektioner på selvstyrende områder, der afspejler realvækst eller serviceforbedringer. Øvrige forhold forudsættes indeholdt i pris- og lønfremskrivningen. Institutioner/afdelinger kan søge at skabe et økonomisk råderum gennem effektivisering, omstilling og fornyelse indenfor budgetrammen, herunder i højere grad udnytte de eksisterende muligheder i overenskomster og arbejdstilrettelæggelse. Regnskabsåret følger kalenderåret. Institutionen må ikke have egen bankforbindelse og ikke optage lån, medmindre andet er aftalt. Kommunens valgte revisor anvendes. 259

260 Finansielle leasingaftaler og operationelle leasingaftaler på op til kr. skal godkendes af Direktionen. Finansielle leasingaftaler og operationelle leasingaftaler på over kr. skal godkendes af Byrådet. Alle leasingaftaler skal administrativt godkendes af Økonomiafdelingen før indgåelse. Institutionen udarbejder budget i henhold til den udmeldte budgetramme. Institutionen foretager selv bogføring og de fornødne afstemninger m.v. ifølge gældende regler, med mindre andet er aftalt. Institutionernes kontoplan og bogføring skal opfylde Indenrigsministeriets retningslinjer vedrørende budget- og regnskabssystemet, som kommunerne er underlagt. Brugerbetaling og takster beregnes af Administrationen. Der kan på områder med økonomisk decentralisering overføres et overskud på maksimalt 10 pct. af budgetrammen til næste års budget og et underskud på maksimalt 5 pct. Overførselsadgangen kan reduceres med eventuel manglende opfyldelse af målsætninger og aktivitetsforudsætninger. Overskud eller underskud opgøres i forbindelse med regnskabsafslutningen. Ansøgninger om overførsel af overskud/underskud gives teknisk som en tillægsbevilling af Byrådet i forbindelse med årsregnskabet. Der kan ikke i forbindelse med regnskabsafslutningen søges om tillægsbevillinger. Opsparede midler kan bruges uanset på hvilke konti indenfor selvstyreområdet, opsparingen er sket. Overførte overskud/underskud registreres på særskilt gruppering. 5. Kompensation ved barsel og længerevarende sygdom Der ydes kompensation ved barsel og længerevarende sygdom efter følgende principper: Ved barsel (herunder også fravær som følge af graviditetsgener) gives dagpengerefusion samt kompensation svarende til 80 pct. af forskellen mellem lønudgiften og dagpengerefusionen. Kompensationen ydes fra 1. dag og indtil ophør. Der gives vikarkompensation ved længerevarende sygdom efter gældende dagpengeregler. Kompensationen udgøres af dagpengeindtægterne. Dagpengeindtægter bogføres på decentrale konti og indgår helt eller delvist som ovennævnte kompensation. Den daglige leder skal sikre, at der indhentes dagpengeindtægter for medarbejdere i den pågældende institution/afdeling for at kunne få tildelt kompensation. 260

261 Der foretages månedsvis afregning af kompensation til barselsorlov. Kompensation vedr. graviditetsgener kan først forventes opgjort og afregnet, når medarbejderen har født. Kontakt Lønkontoret ved spørgsmål vedr. kompensation til fleks- og skånejob. Ved udarbejdelse af takster og ressourcetildelingsmodeller på de enkelte områder korrigeres for vikarkompensation ved barsel og længerevarende sygdom. Ovennævnte kompensation kan anvendes efter eget ønske til vikardækning m.m. 6. Kompensation for tillidsmandsarbejde Der gives kompensation til arbejdspladser, der har medarbejderrepræsentanter i tværgående MED-udvalg, således at medarbejderrepræsentanterne får den nødvendige og tilstrækkelige tid til varetagelse af hvervet. Der er etableret en central pulje, der kompenserer arbejdspladser, der har medarbejderrepræsentanter i tværgående MED-udvalg, efter følgende principper: Næstformand i hovedudvalg Hovedudvalgsmedlem Koordinationsgruppemedlem Næstformand i koordinationsgruppe 16 timer årligt 30 timer årligt 20 timer årligt 8 timer årligt Oversigt udarbejdes af HR-funktionen, og Økonomiafdelingen tildeler budget. 7. Ledelsesmæssigt ansvar og kompetencer Det er lederens ansvar at få udført de driftsopgaver, der er specificeret i budgetrammen, og at institutionen afholder de økonomiske udgifter forbundet hermed. Det er ligeledes lederens ansvar at få udført samtlige administrative opgaver i forbindelse med driften af institutionen samt afholde de udgifter, der er forbundet hermed. Lederen har kompetence til at foretage budgetomplaceringer mellem løn og øvrig drift inden for rammen af det økonomiske selvstyre, pengeposen. Lederen har kompetence til at ansætte og afskedige medarbejdere, dog skal afskedigelse af en medarbejder altid ske i samråd med HR og Personale og så tidligt som muligt (også før eventuel kontakt til faglig organisation), da der er en række formalia vedrørende overenskomster o.lign., som skal overholdes. Ansættelse sker eventuelt i samråd med bestyrelsen. Ledelsen har ligeledes kompetence til at indgå lønaftaler vedrørende institutionens medarbejdere. Forhåndsaftaler med personaleorganisationerne indgås i dialog/samarbejde mellem HR og Personale på den ene side samt lederen og Administrationen på den anden side. Forhåndsaftalerne drøftes i Direktionen og Chefgruppen forud for forhandlingerne med personaleorganisationerne med henblik at sikre en tværgående koordination. 261

262 Besættelse af lederstillinger besluttes af Økonomiudvalget ifølge kommunens delegeringsregler. Alle nyansættelser i den store ledergruppe skal forelægges Økonomiudvalget. Ansættelsesbreve udarbejdes af HR og Personale. Den indvendige vedligeholdelse af institutionens bygninger er indeholdt i budgetrammen. Det er derfor et krav, at standarden af den indvendige vedligeholdelse ikke må forringes. Der er under Teknik- og Miljøafdelingen afsat en central pulje til udvendig bygningsvedligeholdelse. Ordningen administreres efter fælles retningslinjer for bygningsvedligeholdelse fra Teknik- og Miljøafdelingen. Bevilling til anlægsarbejder skal indarbejdes i kommende budgetter og frigives af Byrådet efter ansøgning. Anlægsbevillinger er ikke omfattet af reglerne om økonomisk decentralisering. 8. Resultater, resultatformidling og evaluering Institutionen skal løbende foretage opfølgning på økonomi, service og kvalitet. Administrationen er løbende til rådighed for at opnå de bedste styringsmæssige resultater. 9. Brugerbestyrelsens kompetencer og ansvar Ansvar og kompetence mv. fremgår af gældende vedtægt for brugerbestyrelsen. 10. Særligt på administrationsområdet Direktionen er overordnet ansvarlig i forhold til Økonomiudvalget, og der er fastlagt ensartede økonomiske vilkår for hele Administrationen. Som udgangspunkt er det samlede administrationsområde (excl. en række fælleskonti) underlagt de samme regler som de selvstyrende institutioner. Imidlertid gælder der særlige regler for afdelingschefernes budgetkompetencer, herunder afgrænsningen af den enkelte afdelings budgetramme pengepose og overførselsadgang. Afdelingscheferne kan disponere over den pågældende afdelings driftsbudget og kan samtidig overføre 75% af et samlet overskud (lønninger + øvrig drift) til næste budgetår. Det resterede del af overskuddet på 25% placeres i en fælles chefpulje på administrationsområdet. Et eventuelt underskud overføres 100% til efterfølgende år. Frigivelse af stillinger til besættelse sker efter aftale mellem afdelingschef og direktør. 262

263 Hovedoversigt til budget Hovedoversigt til budget, der er flerårig, har til formål på den ene side at give et summarisk overblik over den aktivitetsmæssige og finansielle udvikling i de kommende år samt medvirke til løsningen af oplysningsopgaven over for borgerne og på den anden side at give staten mulighed for umiddelbart efter budgetvedtagelsen at få et summarisk overblik over de kommunale budgetter. Hovedoversigten er opstillet i følgende orden: A. Driftsvirksomhed B. Anlægsvirksomhed C. Renter D. Finansforskydninger E. Afdrag på lån F. Finansiering Summen af posterne A til E finansieres under ét af post F. 263

264 264

265 HOVEDOVERSIGT TIL BUDGET BUDGET 2019 BUDGET 2020 BUDGET 2021 BUDGET 2022 Beløb i kr. UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Fællesudgifter og administration m.v A. DRIFTSVIRKSOMHED I ALT B. ANLÆGSVIRKSOMHED 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Fællesudgifter og administration m.v B. ANLÆGSVIRKSOMHED I ALT PRIS- OG LØNSTIGNINGER (KONTO 0-6) C. RENTER D. BALANCEFORSKYDNINGER E. AFDRAG PÅ LÅN SAMLET RESULTAT (A+B+C+D+E+ PL) F. FINANSIERING Skatter Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Optagne lån F. FINANSIERING I ALT G. ÅRETS LIKVIDITETSÆNDRING BALANCE

266 266

267 Sammendrag af budget Sammendrag af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægnings- og prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede udvikling inden for de enkelte sektorer. Sammendraget er opstillet i samme orden som hovedoversigten, men rapporten indeholder en større detaljering af de enkelte hovedelementer i totalbudgettet. 267

268 268

269 SAMMENDRAG AF BUDGET BUDGET 2019 BUDGET 2020 BUDGET 2021 BUDGET 2022 Beløb i kr. UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER A. Driftsvirksomhed (incl. refusion) 22 Jordforsyning Faste ejendomme Fritidsområder Fritidsfaciliteter Naturbeskyttelse Vandløbsvæsen Miljøbeskyttelse m.v Diverse udgifter og indtægter Redningsberedskab Refusion i alt Hovedkonto Fælles funktioner Kommunale veje Kollektiv trafik Havne Hovedkonto Folkeskoler Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20 stk. 2 og Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Specialpædagogisk bistand til voksne Idrætsfaciliteter for børn og unge Folkeskolen i alt Ungdomsuddannelser Folkebiblioteker Kulturel virksomhed Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v Refusion i alt Hovedkonto Sundhedsudgifter m.v Hovedkonto Fælles formål Dagpleje Daginstitutioner (institutioner kun for børn indtil skolestart) Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, fritidshjem og klubber Dagtilbud til børn og unge i alt

270 SAMMENDRAG AF BUDGET BUDGET 2019 BUDGET 2020 BUDGET 2021 BUDGET 2022 Beløb i kr. UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER 28 Tilbud til børn og unge med særlige behov Personlig og praktisk hjælp og madservice (hjemmehjælp) Pleje og omsorg m.v. af primært ældre undtaget frit valg Hjemmesygepleje Forebyggende indsats samt aflastningstilbud Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende Tilbud til ældre i alt Personlig og praktisk hjælp og madserivce (hjemmehjælp) Personlig støtte og pasning af personer med handicap mv Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Botilbud for personer med særlige sociale problemer Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede Behandling af stofmisbrugere Botilbud til længerevarende ophold Botilbudslignende tilbud Botilbud til midlertidigt ophold Kontaktperson- og ledsagerordninger Særlige pladser på psykiatrisk afdeling Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Tilbud til voksne med særlige behov Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet Repatriering Tilbud til udlændinge i alt Førtidspensioner og personlige tillæg (48) Sygedagpenge Sociale formål Kontant- og uddannelseshjælp Afløb og tilbagebet.vedr. aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsm Boligydelse til pensionister - kommunal medfinansiering Boligsikring - kommunal medfinansiering Dagpenge til forsikrede ledige Kontante ydelser i alt Revalidering, ressourceforløb og fleksjobordninger mv Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Løn til forsikrede ledige og personer under den særlige uddannelses Seniorjob for personer over 55 år Beskæftigelsesordninger Arbejdsmarkedsforanstaltninger i alt Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål Refusion i alt Hovedkonto

271 SAMMENDRAG AF BUDGET BUDGET 2019 BUDGET 2020 BUDGET 2021 BUDGET 2022 Beløb i kr. UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER 42 Politisk organisation Administrativ organisation Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter Lønpuljer Hovedkonto A. Driftsvirksomhed i alt B. Anlægsvirksomhed 22 Jordforsyning Faste ejendomme Fritidsområder Naturbeskyttelse Hovedkonto Kommunale veje Havne Hovedkonto Folkeskolen m.m Kulturel virksomhed Fælles funktioner Hovedkonto Sundhedsudgifter m.v Hovedkonto Dagtilbud m.v til børn og unge Forebyggende indsats samt aflastningstilbud Tilbud til ældre ialt Hovedkonto Administrativ organisation Hovedkonto B. Anlægsvirksomhed i alt PRIS- OG LØNSTIGNINGER (KONTO 0-6) C. RENTER D. BALANCEFORSKYDNINGER E. AFDRAG PÅ LÅN SAMLET RESULTAT (A+B+C+D+E+ PL) F. FINANSIERING Skatter Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Optagne lån F. FINANSIERING I ALT G. ÅRETS LIKVIDITETSÆNDRING BALANCE

272 272

273 Tværgående artsoversigt Den tværgående artsoversigt viser sammensætningen af kommunens samlede ressourceforbrug. Oversigten omfatter totalbudgettets udgifter og indtægter opdelt på grundlag af den autoriserede artsinddeling. 273

274 274

275 ARTSOVERSIGT TIL BUDGET Andel Budget Budget Budget Budget Beløb i kr. i pct A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) 1.1 Lønninger 42,9% Fødevarer 0,5% Brændsel og drivmidler 1,3% Anskaffelser 0,0% Øvrige varekøb 1,8% Tjenesteydelser uden moms 11,0% Entreprenør- og håndværkerydelser 1,1% Betalinger til staten 17,2% Betalinger til kommuner 4,5% Betalinger til regioner 9,0% Øvrige tjenesteydelser m.v. 4,6% Tjenestemandspensioner m.v. 0,6% Overførsler til personer 18,8% Øvrige tilskud og overførsler 3,3% Egne huslejeindtægter -0,6% Salg af produkter og ydelser -3,4% Betalinger fra staten -1,1% Betalinger fra kommuner -3,2% Betalinger fra regioner -0,1% Øvrige indtægter -1,2% Statstilskud -7,0% Overførte lønninger 1,8% Overførte varekøb 0,1% Overførte tjenesteydelser 0,6% Interne indtægter -2,6% A. DRIFTSVIRKSOMHED I ALT 100,0% B. ANLÆGSVIRKSOMHED 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser 123,0% Øvrige indtægter -23,0% B. ANLÆGSVIRKSOMHED I ALT 100,0% HOVEDKONTO 0-6 I ALT

276 276

277 Bevillingsoversigt Da bevillingsoversigten skal opstilles efter totalprincippet, indeholder den ikke alene driftsposter, men også kapitalposter og rådighedsbeløb til afholdelse af anlægsudgifter. Anlægsudgifter er rådighedsbeløb, hvorover der ikke kan disponeres uden kommunalbestyrelsens særlige vedtagelse. 277

278 278

279 BEVILLINGSOVERSIGT Budget Budget Budget Budget Bevilling Beløb i kr INDTÆGTER I ALT BEV. Skatter: Kommunal indkomstskat (26,4 procent) Selskabsskat Anden skat pålignet visse indkomster (dødsboskat) Grundskyld (27,83 promille) Anden skat på fast ejendom (dækningsafgifter) Efterreguleringer tidligere år Tilskud og udligning: Udligning og generelle tilskud Kommunal udligning Statstilskud til kommuner incl. betinget balancetilskud Efterregulering af tidligere tilskudsår Udligning af selskabsskat Deponerede midler til modregning af energiselskaber Udligning og tilskud vedr. udlændinge, netto Tilskud til udlændinge Udgfter (tilsvar) Særlige tilskud Beskæftigelsestilskud (forsikrede ledige) Kompensation ændring aldersbestemt udgiftsbehov Kompensation for skattenedsættelse (75, 50, 50, 25) Tilskud til bedre dagtilbud Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Udviklingsbidrag til regionen Tilbagebetaling af købsmoms DRIFTSUDGIFTER OG RENTER I ALT Teknik- og Miljøudvalg BEV. Byggeri og fast ejendom Natur og Miljø Vejvedligeholdelse og trafiksikkerhed Gadelys Vintertjeneste Kollektiv trafik Vej, Park og Natur driftsafdeling Havne Affaldsområdet Skole- og Dagtilbudsudvalg BEV. Folkeskoler SFO Ungdomsskole og særligt tilrettelagt uddannelse Vidtgående specialundervisning Privatskoler m.m Dagpleje og daginstitutioner Kultur- og Fritidsudvalg BEV. Idræt og folkeoplysning Kultur Folkebiblioteker og lokalhistoriske arkiver Musikaktiviteter inkl. Musikskolen Sundheds- og Forebyggelsesudvalg BEV. Sygehuse og sygesikring Tandpleje Kommunal genoptræning Sundhedspleje Forebyggelse og sundhed

280 BEVILLINGSOVERSIGT Budget Budget Budget Budget Bevilling Beløb i kr Ældreudvalg BEV. Plejecentre Rehabilitering og demens Syge- og hjemmepleje Pleje- og omsorg fællesområder Hjælpemidler og depot Køkkener Social- og Familieudvalg BEV. Foranstaltninger for børn og unge Foranstaltninger for voksne handicappede Førtidspensioner og personlige tillæg Boligstøtte m.v Beskæftigelsesudvalg BEV. Integration Sygedagpenge Kontant- og uddannelseshjælp Forsikrede ledige Revalidering Fleksjob og ledighedsydelse Arbejdsmarkedsforanstaltninger Ressource- og jobafklaringsforløb Erhvervs- og Udviklingsudvalg BEV. Udvikling Fyn Væksthuse Lokale aktiviteter og projekter Bureauet Nyborg Økonomiudvalg BEV. Politisk område Beredskab Direktion og administrative afdelinger Tværgående udgifter og projekter Lønpuljer m.v Driftsreserve Modernisering og effektivisering Effektiviseringskatalog Spareramme til senere udmøntning Økonomisk råderum Renter BEV. Pris- og lønfremskrivning ORDINÆRT DRIFTSRESULTAT Anlægsudgifter RÅD. Anlægsindtægter RÅD. SAMLET RESULTAT Afdrag på lån Lånoptagelse Øvrige finansforskydninger ÅRETS LIKVIDITETSÆNDRING Likviditet, primo Likviditet, ultimo

281 Investeringsoversigt Investeringsoversigten giver oplysning om hvilke forslag til anlægsprojekter kommunen har medtaget i budgetperioden. De afsatte rådighedsbeløb er udtryk for en tidsmæssig prioritering af anlægsudgifterne. Vedtagelse af budgetter udløser ikke i sig selv nogen bevilling eller frigivelse af rådighedsbeløbene. For at kunne disponere over rådighedsbeløbene må byrådet meddele anlægsbevilling til hvert enkelt projekt. 281

282 282

283 Anlægsudgifter Budget Budget Budget Budget I alt Beløb i kr Teknik- og Miljøudvalg Strategisk byudvikling i Ørbæk og Ullerslev Strategisk byudvikling i Nyborg Strategisk byudvikling i Ørbæk Etablering af bypark på havnen i Nyborg Pulje til bygningsvedligeholdelse Renovering af folkeskoler Renovering af daginstitutioner Holmegaarden 4, 6, 20 og Lejerbo 68 (renovering) Nye kantbaner i Ellinge Hastighedsdæmpning på Odensevej ved Aunslev Signalanlæg Strandvejen/Dyrehavevej Omlægning af Erik Ballings Plads i Nyborg, Fase Boardwalks ved nye badebroer Energimærker i Kommunens bygninger Offentlige legepladser Pulje til Natur og Miljø Gadelys, renovering NFS investeringsplan Parkeringsspor og cykelsti ved Danehofskolen Pulje til cykelstier og trafiksikkerhed m.v Pulje til bolværker og havneudvikling Multibassin og multihus Skole- og Dagtilbudsudvalg Pulje til legepladser Madordning i daginstitutioner og skoler Kultur- og Fritidsudvalg Større driftsanskaffelser til idrætsanlæg Pulje til idrætsanlæg Langtved klubhus, renovering af parkeringsplads Bastionen, etablering af lokaler til FGU Restaurering af Borgmestergården Pulje til renovering af forsamlingshuse Ældreudvalg Tårnparken som demenscenter (ombygning) Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Tandplejen Social- og Familieudvalg Erhvervs- og Udviklingsudvalg Landsbyforskønnelse Økonomiudvalg Tilskud til Slotsprojekt Pulje til bygningsvedligeholdelse, administration Anlægsoverførsler mellem årene Prisstigninger anlægsprojekter Anlægsreserve I alt Anlægsindtægter Budget Budget Budget Budget I alt Beløb i kr Salg af byggegrunde Pulje til bolværker og havneudvikling Multibassin og multihus Indtægter i alt

284 284

285 Takstoversigt 285

286 286

287 UDVALG: ØKONOMIUDVALGET YDELSE: ADMINISTRATION ENHED TAKST TAKST SERVICEOPKRÆVNINGER: * Taksterne er gældende, indtil nye takster for 2019 udmøntes af de relevante ministerier/fynbus. Gebyr for folkeregisteroplysninger (Beløbet reguleres èn gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale pr. forespørgsel 75,00 75,00 Folkeregisterbøder: Flytteanmeldelse overskredet på frist eller manglende svar på logiværterklæring stk. 600,00 600,00 Flytning som ikke anmeldes, men hvor henvendelse modtages fra 3. person stk , ,00 Falsk flytteanmeldelse eller afgivelse af urigtige oplysninger i forbindelse med flytning stk , ,00 Sundhedskort stk. 200,00 200,00* Vielse af udlændinge pr. vielse 850,00 850,00* Legitimationskort til unge stk. 150,00 150,00* Pas 0-11 år stk. 115,00 115,00* Pas år stk. 142,00 142,00* Pas år stk. 627,00 627,00* Pas 65 år og derover stk. 377,00 377,00* Ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort stk. 280,00 280,00* Fornyelse af kørekort stk. 130,00 130,00* Fornyelse af kørekort til lastbil, lastbil med stort påhængskøretøj, bus stk. 160,00 160,00* Fornyelse af kørekort med kørelærergodkendelse stk. 280,00 280,00* Fornyelse af kørekort til erhvevsmæssig personbefordring stk. 280,00 280,00* Fornyelse af kørekort til erhvevsmæssig personbefordring, der på grund af helbredsmæssige stk. 120,00 120,00* Udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort (ved bortkomst) stk. 170,00 170,00* Udstedelse af duplikationskørekort (ved bortkomst) stk. 280,00 280,00* Udstedelse af internationalt kørekort stk. 25,00 25,00* Billede til pas og kørekort stk. 100,00 100,00* Ombytning, fornyelse, bortkomst mv. af knallertkørekort stk. 130,00 130,00* Skolebuskort gældende for hele året - 2 zoner stk , ,00* - 3 zoner stk , ,00* - 4 zoner stk , ,00* - 5 zoner stk , ,00* Skolebuskort gældende for vinterhalvåret - 2 zoner stk. 656,00 656,00* - 3 zoner stk. 875,00 875,00* - 4 zoner stk , ,00* - 5 zoner stk , ,00* INCASSOOPKRÆVNINGER: Rykker restancer pr. rykker 250,00 250,00 Retsafgift i forbindelse med underretning om udlæg pr. udlæg 300,00 300,00* * + tillagt 0,5% af det beløb, der overstiger kr Gebyr for underretninger om udlægsforretninger pr. underretning 450,00 450,00 287

288 UDVALG: ØKONOMIUDVALGET YDELSE: ADMINISTRATION ENHED TAKST TAKST GEBYR FOR BYGGESAGSBEHANDLING: Lovliggørende byggetilladelser - der opkræves gebyr efter medgået tid pr. time 557,00 569,00 Gebyr for Vejsyn: Administrative omkostninger i forbindelse med vejsyn pr. time 557,00 569,00 HYREVOGNE: *Taksterne opkræves fremover af Færdselsstyrelsen Bevilling stk ,00 * Trafikbog stk. 89,00 * Førerkort stk. 113,00 * Påtegning på toldattest stk. 160,00 * Behandling af ansøgning stk. 468,00 * Udlevering af bevillingsnummerplade stk. 135,00 * 288

289 UDVALG: TEKNIK- OG MILJØUDVALGET YDELSE: VEJ, PARK OG NATUR ENHED TAKST TAKST TEKNISK DRIFTSAFDELING: Stadepladser pr. gang plads 104,00 106,00 Timepris, specialarbejdere time 304,00 310,00 Timepris, mekanikere time 396,00 404,00 Serviceskilte etablering/nedtagning (der tillægges moms ved ekstern opsætning) pr. skilt 2.726, ,00 Parasolholdere standardmål - opsætning (der tillægges moms ved ekstern opsætning) pr. stk , ,00 Ramper (der tillægges moms ved ekstern opsætning) stk , ,00 PYNTEGRØNT: incl. moms Nobilis kg 35,00 36,00 Nordmannsgran kg 28,00 29,00 Rødgran, ædelgran,douglas,cypres, fyr, lærk kg 28,00 29,00 Birk, fastelavnsris kg 27,00 28,00 BRÆNDE M.M.: incl. moms Bøg: brænde cm rundt rummeter 375,00 375,00 Eg: brænde cm rundt rummeter 325,00 325,00 Ask: brænde cm rummeter 325,00 325,00 Andet løv: brænde cm rundt rummeter 275,00 275,00 Nål: lægter I + II> 7 cm Ø stk. 61,00 62,00 pæle runde 1,8-2,5 m stk. 51,00 52,00 brænde 300 cm rummeter 225,00 225,00 Kløvet brænde pr. rummeter pr. rummeter 599,00 612,00 Flis pr. rummeter 147,00 150,00 Levering pr. læs indenfor en radius af 5 km fra en kommunal skov pr. læs 350,00 350,00 ALLE TRÆARTER: incl. moms Sankekort/selvskovning Bøg Eg Ask Ær m.m. Sankekort / selvskovning El Poppel Pil - Gran rummeter 200,00 200,00 rummeter 150,00 150,00 KOLONIHAVER: Skovly, Kaliffenlund kvm. 1,47 1,49 Elefanthøjen, Grejsdalen, Helgetoften og Lindealleen kvm. 2,15 2,18 Ravnekær, Vesterled, Carlsmindevej og Grejsdalens Samvirke kvm. 1,61 1,63 UDVALG: TEKNIK- OG MILJØUDVALGET YDELSE: SKADEDYRSBEKÆMPELSE ENHED TAKST TAKST SKADEDYRSBEKÆMPELSE (excl. moms): Rotter - promille af ejendomsværdi promille 0,096 0,079 Administrationsgebyr pr. ejendom pr. ejendom 35,00 36,00 289

290 UDVALG: TEKNIK- OG MILJØUDVALGET YDELSE: NYBORG MARINA ENHED TAKST TAKST Gebyrer: (der tillægges ikke moms på gebyrer) Gebyr for optagelse på venteliste til bådplads engangsbeløb 260,00 260,00 Gebyr for fortsat optagelse på venteliste pr. år 105,00 105,00 Flyttegebyr pr. gang 230,00 230,00 Opkrævningsgebyr på bro pr. gang 100,00 100,00 Gebyr for manglende betaling af gæsteplads = Dobbelt gæstetakst pr. gang/minimum - 252,00 Faste liggepladser (bådplads og stadeplads på land inklusiv moms) Kølbåde/motorbåde, grundbeløb ( beløbet angivet pr. år) pr. båd 2.319, ,00 Kølbåde/motorbåde, variabelt tillæg ( beløbet angivet pr. år) pr. kvm. 232,00 232,00 dog minimum pr. båd 2.978, ,00 Åbne joller - (max 5 x 1,80) - Betaler ikke grundgebyr pr. kvm ,00 Bådpladser langs Langelinie kajen, grundbeløb (beløb angivet pr. år) pr. båd ,00 Bådpladser langs Langelinie kajen, variabelt tillæg (beløb angivet pr. år) pr. kvm ,00 BRUG AF SLÆBESTED: (inklusiv moms) Depositum pr. bomkort pr. kort - 50,00 Pris pr. bomåbning pr. bomåbning - 50,00 20 turskort bomåbning pr. kort - 500,00 40 turskort bomåbning pr. kort - 800,00 Hver klub tildeles et 40 turskort uden beregning pr. år - - GÆSTESEJLERE: (inklusiv moms) Pr. overnatning Længde fra 0-7 m Pr. båd - pr. døgn (17 ) 126,00 126,00 Længde fra 7-11 m Pr. båd - pr. døgn 20 ) 147,00 147,00 Længde fra m (max. 10 personer) Pr. båd - pr. døgn (23 ) 174,00 174,00 Længde fra m (max. 10 personer) Pr. båd - pr. døgn (27 ) 200,00 200,00 Længde over 20 m (max. 10 personer) Pr. båd - pr. døgn (41 ) 311,00 311,00 Over 10 personer i båden - uanset længde Pr. båd - pr. døgn (67 ) 501,00 501,00 Bad: (5 kr. pr. påbegyndt 3 minutter) Pr. bad - 3 minutter 5,00 5,00 TS både ((Træskibssammenslutningens både) gratis de 3 første døgn, herefter gæstesejlertakst pr. døgn El og vandforbrug for TS både under 20 meter (Træskibssammenslutningens både) pr. døgn 64,00 64,00 El og vandforbrug for TS både over 20 meter (Træskibssammenslutningens både) pr. døgn 128,00 128,00 Autocampere: Betaling pr. overnatning pr. døgn - 147,00 Rabatordninger: Ved samtidig køb af 4 overnatninger, betales der kun for 3 overnatninger. I påske- og efterårsferien gives der 50% rabat for gæstesejlere Der kan i særlige tilfælde ydes rabat til gæstesejlere. EL: El udenfor sæson ( ) afregnes efter dagspris pr. kwh. Kun tilladt efter aftale. BÅDLIFTEN: (inklusiv moms) Sæsonprisliste 15/3-15/11: Vægt 0-10 ton ** pr. løft 558,00 558,00 Vægt ton ** pr. løft 840,00 840,00 Vægt ton ** pr. løft 1.116, ,00 Uden for sæson 16/11-14/3: Vægt 0-10 ton ** pr. løft 837,00 837,00 Vægt ton ** pr. løft 1.260, ,00 Vægt ton ** pr. løft 1.674, ,00 Nødløft af fiskerbåde pr. løft 450,00 Køb af plastik overtræk til stropperne pr. stk. 50,00 Løft af ikke hjemmehørende både pålægges 50% af ovenstående priser Weekend og helligdage: + 50% på ovennævnte priser ** Et løft er beregnet til maximalt en 1/2 time, krantid her ud over afregnes med løfteprisen pr. påbegyndt 1/2 time. Mastekran: (inklusiv moms) Brug af mastekran til både under 2500 kg. pr. løft - 100,00 Brug af mastekravn til mast pr. løft - 25,00 Brug af mastekravn til både og master for hjemmehørende klubbåde. gratis

291 UDVALG: TEKNIK- OG MILJØUDVALGET YDELSE: NYBORG MARINA ENHED TAKST TAKST BÅDSTATIVER: (inklusiv moms) 3 ton sejlbåd 3 ton sejlbåd med mast 3 ton motorbåd 6 ton sejlbåd 6 ton sejlbåd med mast 6 ton motorbåd 12 ton sejlbåd 12 ton sejlbåd med mast 12 ton motorbåd 18 ton sejlbåd 18 ton sejlbåd med mast pr. stk. 520,00 520,00 pr. stk. 690,00 690,00 pr. stk. 575,00 575,00 pr. stk. 670,00 670,00 pr. stk. 870,00 870,00 pr. stk. 820,00 820,00 pr. stk. 895,00 895,00 pr. stk , ,00 pr. stk , ,00 pr. stk , ,00 pr. stk , ,00 pr. stk , ,00 18 ton motorbåd BÅDSTATIVER DAGSLEJE: (inklusiv moms) 3 ton pr. dag - 50,00 6 ton pr. dag - 60,00 12 ton pr. dag - 70,00 18 ton pr. dag - 80,00 Skibsafgifter : Erhverv For hvert anløb betales pr. bruttoregistertons, afgiften dækker skibets henliggen i 1 uge. El og vand afregnes efter forbrug Kr. pr. bruttoregistertons 4,11 4,11 Pladsleje for opbevaring af private effekter på havnen: (inklusiv moms) Container og lignende til opbevaring af private effekter Grundbeløb 2.368, ,00 Derudover betales variabelt beløb pr. m² areal, afrundet til nærmeste halve meter Pr. m² 232,00 232,00 (der skal ikke betales for containere opstillet på havnens område til brug for klubbernes eget materiel) Udlejningsbåde: Både til udlejning under 2 Brt. tons (betaler 50% af jolletakst) pr. kwm - 116,00 Haverister: Både der søger nødhavn, ligger gratis 2 første døgn, herefter betales pr. døgn pr. døgn - 50,00 Klubaktiviter: Overnatning pr. telt pr. døgn - 50,00 Overnatning pr. campingvogn pr. døgn - 80,00 Pladsleje pr. festtelt/arrangørtelt ved arrangementer pr. døgn - 250,00 Fiskeritakster for erhvervs- og bierhvervsfiskere: Pladsleje pr. båd pr. måned (opgøres 2 gange årligt) + vareafgift pr. mdr. - 50,00 Øvrige takster: Takst for havneassistance (ydelser ud over forventelig service) pr. 1/2 time - 152,00 Udkaldstillæg havneassistance (udenfor normal arbejdstid) pr. gang - 500,00 291

292 UDVALG: SKOLE- OG DAGTILBUDSDVALGET YDELSE: SKOLEFRITIDSORDNINGERNE (SFO) ENHED TAKST TAKST TAKST TAKST 1/1-31/7 1/8-31/12 1/1-31/7 1/8-31/ Morgenpasning månedlig i 11 mdr. 588,00 588,00 600,00 600,00 Eftermiddagspasning kl månedlig i 11 mdr , , , ,00 Eftermiddagspasning kl månedlig i 11 mdr , , , ,00 Morgen + hele eftermiddagen månedlig i 11 mdr , , , ,00 Feriepasning, 4 uger i juli og mellem jul og nytår pr. uge 633,00 633,00 646,00 646,00 Søskendetilskud Til familier med mere end ét barn i dagtilbud, undtaget børn optaget i privat SFO samt fritids- og ungdomsklubber, ydes der søskendetilskud. Der betales fuld pris for den dyreste plads og søskendetilskuddet udgør 50% af betalingen for øvrige pladser. Bestemmelser for bevilling af hel eller delvis friplads Såfremt man har en bruttoindtægt på (fratrukket AM-bidrag) på under kr årligt kan hel eller delvis friplads bevilges. Der bevilges ikke økonomisk fripladstilskud til klub og privat pasning. Det skal bemærkes, at det er den samlede husstandsindkomst, der lægges til grund for beregningen, uanset om man er gift, samlevende eller forældre til barnet. Hvis der er mere end ét barn under 18 år i hjemmet, forhøjes grænsen med kr for hvert barn udover det første. Ud over dette forhøjes grænserne med kr når den forælder, der har retten til pladsen og til fripladstilskuddet er enlig forsørger. UDVALG: SKOLE- OG DAGTILBUDSDVALGET YDELSE: KLUBBER OG SPECIALSKOLER M.V. ENHED TAKST TAKST TAKST TAKST 1/1-31/7 1/8-31/12 1/1-31/7 1/8-31/ KLUBBERNE I UNGDOMSSKOLEN: Fritidsklub 4. til 5. klasse månedlig i 11 mdr. 611,00 611,00 623,00 623,00 Ungdomsklub 7. klasse til 18 år Gratis Gratis Gratis Gratis Juniorklub 5. til 7. klasse Gratis Gratis Gratis Gratis Pasning i fritidsklubberne kan tilkøbes i juli måned pr. uge 277,00 277,00 282,00 282,00 SPECIALSKOLER: Skolefritidsordninger fra kl. - Heldags månedlig i 11 mdr , , , ,00 Skolefritidsordninger fra kl. - Eftermiddag månedlig i 11 mdr , , , ,00 Skolefritidsordninger/klubber fra 8. kl. - Heldags månedlig i 11 mdr , , , ,00 Skolefritidsordninger/klubber fra 8. kl. - Eftermiddag månedlig i 11 mdr. 853,00 853,00 870,00 870,00 Feriepasning, 4 uger i juli og mellem jul og nytår pr. uge 633,00 633,00 646,00 646,00 UNGDOMSSKOLEN: Knallertkørekort pr. kort 450,00 450,00 450,00 450,00 292

293 UDVALG: SKOLE- OG DAGTILBUDSUDVALGET YDELSE: DAGPLEJE OG DAGINSTITUTIONER ENHED TAKST TAKST BØRNEPASNING: Forældrebetaling på 25% af driftsudgifter 0-2 ÅRIGE: Dagplejen månedlig i 11 mdr , ,00 Vuggestuegrupper i integrerede institutioner månedlig i 11 mdr , , ÅRIGE: Børnehaver + børnehavegrupper i integrerede institutioner månedlig i 11 mdr , ,00 Frokostordning i daginstitutioner (smør-selv med lune retter) månedlig i 11 mdr. 500,00 500,00 Juli måned er betalingsfri Ovennævnte takster er for heldagspladser. Søskendetilskud Til familier med mere end ét barn i dagtilbud, undtaget børn optaget i privat SFO samt fritids- og ungdomsklubber, ydes der søskendetilskud. Der betales fuld pris for den dyreste plads og søskendetilskuddet udgør 50% af betalingen for øvrige pladser. Bestemmelser for bevilling af hel eller delvis friplads Såfremt man har en bruttoindtægt på (fratrukket AM-bidrag) på under kr årligt kan hel eller delvis friplads bevilges. Der bevilges ikke økonomisk fripladstilskud til klub og privat pasning. Det skal bemærkes, at det er den samlede husstandsindkomst, der lægges til grund for beregningen, uanset om man er gift, samlevende eller forældre til barnet. Hvis der er mere end ét barn under 18 år i hjemmet, forhøjes grænsen med kr for hvert barn udover det første. Ud over dette forhøjes grænserne med kr når den forælder, der har retten til pladsen og til fripladstilskuddet er enlig forsørger. Fritvalgsordningen : Privat Pasning Der kan søges om tilskud til privat pasningsordning for børn i alderen 0-2 år i stedet for at benytte en plads i et kommunalt dagtilbud, privat institution el. lign i henhold til dagtilbudsloven Tilskuddet udgør mindst 75% af den billigste nettodriftsudgift pr. plads (excl. støttepædagogudgifter) i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Dog højst 75% af de dokumenterede udgifter til den private pasningsordning. Der kan maksimalt udbetales 3 tilskud til samme husstand. Nyborg Kommune kan tilbyde at sørge for administration af ordningen mod en reduktion i tilskuddet svarende til kommunens udgifter hertil. Tilskud til pasning af egne børn Nyborg Kommune yder i henhold til dagtilbudsloven et økonomisk tilskud til forældre til pasning af egne børn som alternativ til at benytte en plads i et dagtilbud. Tilskuddet gives til forældre med børn i alderen fra 24 uger til børnehaveklassealder. Tilskuddet ydes for en samlet periode på minimum 8 uger og maksimum 1 år. Det er blandt andet en betingelse for at få tilskud, at ansøgeren ikke samtidigt modtager offentlig overførselsindkomst eller arbejdsindtægt. Der kan maksimalt udbetales tre tilskud i samme husstand, og husstandens samlede tilskud må ikke overstige beløbet for maksimale dagpenge. Tilskuddet er A-indtægt, og kommunen har pligt til at trække skat af tilskuddet. Dagtilbudsloven om frit valg af dagtilbud over kommunegrænserne Der er mulighed for at forældre kan benytte et dagtilbud i en anden kommune end bopælskommunen. Alle børn har ret til at blive opskrevet på liste til dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen efter gældende regler. Barnet kan optages i et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene får tilbudt en plads i udførerkommunen. Der bevilges et tilskud, og hertil skal forældrene stadig betale en forældrebetaling samt eventuelt en ekstra egenbetaling, hvis forældrene vælger et dagtilbud i en anden kommune, der er dyrere end tilsvarende tilbud i opholdskommunen. 293

294 UDVALG: KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET YDELSE: MUSIKSKOLE + BIBLIOTEK ENHED TAKST TAKST TAKST TAKST 1/1-31/7 1/8-31/12 1/1-31/7 1/8-31/ MUSIKSKOLE: Grundskole årligt 2.200, , , ,00 Soloundervisning - 25 min. årligt 4.510, , , ,00 Soloundervisning - 30 min. årligt 5.430, , , ,00 Soloundervisning - 35 min. årligt 6.330, , , ,00 Soloundervisning - 40 min. årligt 7.230, , , ,00 Talent-soloundervisning - 40 min. årligt 4.510, , , ,00 Særlig sangundervisning for Musical-Talentskolen - 30 min. om ugen i 28 uger årligt 2.030, , ,00 Holdundervisning 2 elever i 30 min. årligt 2.720, , , ,00 Big Band årligt 2.060, , , ,00 Sammenspil og kor uden solofag årligt 1.030, , , ,00 Drama og Teatersjov med Teatergruppen FIDUS årligt 520,00 520,00 530,00 Førskole årligt 1.760, , ,00 RABATTER: Én af flere søskende betaler fuldt kontingent for det dyreste fag, derefter gives 25% på de øvrige søskendes undervisning. LEJE AF INSTRUMENTER: Instrumenter udlejes i max 3 år, Lejepris afhænger af anskaffelsespris og nedskrivninger på instrumenterne Pr. sæson opkræves 2 rater, som ud fra ovenstående er på et af flg. beløb: A. 425,00 430,00 430,00 440,00 B. 319,00 323,00 323,00 330,00 C. 213,00 215,00 215,00 220,00 D. 106,00 107,00 107,00 110,00 Derudover opkræves 100 kr. for kopier og CopyDan-afgift. BIBLIOTEKET: Bøder ved for sen aflevering: Voksne ( alder fra og med 16 år): Overskridelse af lånetiden 1. hjemkaldelse (7 dage efter lånetidens udløb) 2. hjemkaldelse (14 dage efter lånetidens udløb) Regningsgebyr (28 dage efter lånetidens udløb) pr. gang 20,00 20,00 20,00 20,00 pr. gang 60,00 60,00 60,00 60,00 pr. gang 100,00 100,00 100,00 100,00 pr. gang 230,00 230,00 230,00 230,00 Børn under 16 år: Her opkræves ikke gebyr ved for sen aflevering BALLETSKOLEN: 1 times holdundervisning pr. uge pr. måned 300,00 300,00 300,00 300,00 75 minutters holdundervisning pr. uge pr. måned 350,00 350,00 350,00 350,00 90 minutters holdundervisning pr. uge pr. måned 400,00 400,00 400,00 400,00 RABATTER Der er 25% rabat på den dyreste kontingent, hvis man er elev på mere end ét hold. Juli og august måned er betalingsfri UDVALG: ERHVERVS- OG UDVIKLINGSUDVALGET YDELSE: LEJE AF MARKEDSBODER ENHED TAKST TAKST LEJE AF MARKEDSBODER: Almindelig bod (længde: 3,40 meter, dybde 2,20 meter) med bord pr. bod 400,00 400,00 Stor bod (længde 4,29 meter, dybde 2,67 meter) med bord pr. bod 550,00 550,00 Man skal som minimum leje fem boder. 294

295 UDVALG: SOCIAL- OG FAMILIEUDVALGET YDELSE: SOCIALE YDELSER ENHED TAKST TAKST EGENBETALING: Døgnophold på krisecentre pr. dag 84,00 86,00 Døgnophold på herberg pr. dag 87,00 89,00 Herudover betales for kost og vask. Disse ydelser betales direkte til boformen. 295

296 UDVALG: ÆLDREUDVALGET YDELSE: SUNDHED OG OMSORG ENHED TAKST TAKST PLEJECENTRE: Servicepakker:* Mad på plejecentre pr. måned 3.613, ,00 Aflastning/Rehabilitering - mad pr. måned 3.613, ,00 Aflastning/Rehabilitering - mad Dagstakst 118,79 121,17 Tilbagebetalingspris ved afmelding af måltider: Morgenmad pr. døgn 27,00 28,00 Middagsmad pr. døgn 47,00 48,00 Aftensmad pr. døgn 34,00 35,00 Rengøringsartikler: Rengøringsartikler ekskl. Leve Bo pr. måned 89,50 90,00 Leve Bo (Egevang) pr. måned 62,00 62,50 Vask af eget tøj og linned: Vask af 0-6kg Afhentning 1 gang ugentlig pr. måned 125,50 129,00 Afhentning hver 2. uge pr. måned 63,00 65,00 Vask af 5-8 kg. Afhentning 1 gang ugentlig pr. måned 168,00 172,00 Afhentning hver 2. uge pr. måned 84,00 86,00 Vask af 8-12 kg. Afhentning 1 gang ugentlig pr. måned 251,00 257,00 Afhentning hver 2. uge pr. måned 126,00 129,00 Leje og vask af linned pr. måned 120,00 123,00 Smittevask (vask af inficeret tøj - f.eks. MRSA) pr. vask 41,00 42,00 Allergi vask pr. vask 41,00 42,00 Aflastning/Rehabilitering - leje og vask af linned samt vask af eget tøj pr. døgn 18,00 19,00 VASK AF TØJ HJEMMEBOENDE: Vask af 1-8 kg.: Afhentning 1 gang ugentlig pr. vask 68,00 70,00 Afhentning hver 2. uge pr. vask 68,00 70,00 Afhentning hver 3. uge pr. vask 68,00 70,00 Vask af 8-12 kg.: Afhentning 1 gang ugentlig pr. vask 102,00 105,00 Afhentning hver 2. uge pr. vask 102,00 105,00 Afhentning hver 3. uge pr. vask 102,00 105,00 Smittevask pr. vask 73,00 75,00 Allergivask pr. vask 73,00 75,00 MADSERVICE:* Udbragt hovedret pr. dag 53,00 53,00 Udbragt hovedret med biret pr. dag 65,00 65,00 Madpakke pr. dag 24,00 24,00 Levering af madpakke uden samtidig levering af hovedret pr. dag 10,00 10,00 (Mad leveres to gange ugentligt. Levering afregnes for det antal portioner, der leveres. Dog betales ikke for levering af madpakke, hvis der samtidig leveres hovedret.) CAFE: Hovedret pr. dag 43,00 43,00 Hovedret + biret pr. dag 55,00 55,00 VISITERET DAGCENTER: Forplejning pr. dag 65,00 67,00 Kørsel returkørsel 40,00 40,00 *Der kan ske ændringer i takster som følge af lovgivning. 296

297 UDVALG: SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALGET YDELSE: OMSORGS- OG SPECIALTANDPLEJE ENHED TAKST TAKST Omsorgstandpleje - Maksimal egenbetaling * pr. person 520,00 531,00 Specialtandpleje - Maksimal egenbetaling * pr. person 1.935, ,00 *Der kan ske ændringer i takster som følge af lovgivning. UDVALG: SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALGET YDELSE: SUNDHED OG TRÆNING ENHED TAKST TAKST GENOPTRÆNING: Kørsel returkørsel 40,00 40,00 297

298 298

299 Kommuneoplysninger 299

300 300

301 Kommune Nyborg Kommune Torvet Nyborg Telefon: Hjemmeside: kommune@nyborg.dk Regnskabsår: 1. januar 31. december Byråd Byrådet består af 25 medlemmer. Borgmester, Kenneth Muhs (V) 1. viceborgmester, Carsten Kudsk (O) 2. viceborgmester, Vibeke Ejlertsen (A Øvrige medlemmer i alfabetisk rækkefølge: Frits Christensen (A) Jan Reimer Christiansen (V) Anne Dyrhøj (V) Suzette Frovin (F) Martin Huus (V) Sonja Marie Jensen (A) Per Jespersen (A) Jørgen Jørgensen (V) Poul Erik Knudsen (A) Anja Kongsdal (V) Peter Wagner Mollerup (V) Jesper Nielsen (A) Tilde Nielsen (V) Jacob Nilsson (V) Anne-Marie Palm-Johansen (O) Albert Pedersen (A) Kaj Refslund (V) Erik Rosengaard (V) Rameesh T. Sambanther (A) Martin Stenmann (A) Søren Svendsen (V) Jørn Terndrup (V) 301

302 Fagudvalg Direktion Chefer Økonomiudvalg - formand Kenneth Muhs Teknik- og Miljøudvalg formand Per Jespersen Erhvervs- og Udviklingsudvalg formand Per Wagner Mollerup Skole- og Dagtilbudsudvalg formand Suzette Frovin Kultur- og Fritidsudvalg formand Erik Rosengaard Social- og Familieudvalg formand Anja Kongsdal Sundheds- og Forebyggelsesudvalg formand Jan R. Christiansen Beskæftigelsesudvalg formand Sonja Marie Jensen Ældreudvalg formand Carsten Kudsk Kommunaldirektør Lars Svenningsen Vicekommunaldirektør Søren Møllegård Direktør Marianne Stentebjerg Økonomichef Anders M. Sørensen Sekretariatschef Tina Andersen Borgerservicechef Betina Østergreen Børnechef Torben Birk Rosbach Skole- og Kulturchef Jan Hermansen Sundheds- og Omsorgschef Mette Bill Ladegaard Socialchef Dorthe Dahlstrup Jobcenterchef Louise Berg 302

303 Torvet Nyborg 303