BR 2015 (HØRINGSUDGAVE) HVORDAN BLIVER KRAVENE?

Transkript

1 BR 2015 (HØRINGSUDGAVE) HVORDAN BLIVER KRAVENE? IDA BYGNINGSFYSIK 9. MARTS 2015 SØREN AGGERHOLM SBI Indlæggets indhold Proces og tidsplan for BR15 Energirammer for nybyggeri Energirammer for eksisterende byggeri Vinduer Ventilation EcoDesign 2 1

2 Implementering af Strategi for energirenovering af bygninger Offentliggjort 5. maj 2014 Stort netværk knyttet til arbejdet Medlemmer fra netværket inddrages også i implementeringen Implementeringen af størstedelen af initiativerne er igangsat. Strategien EFFEKT OG POTENTIALE BUSINESS AS USUAL: 28 % REDUKTION (EKSISTERENDE INITIATIVER) FORUDSÆTNINGER FOR BESPARELSER OPNÅS STRATEGIEN: 35 % REDUKTION (STRATEGIENS INITIATIVER) MULIGHED: 47 % REDUKTION (TEKNOLOGISK UDVIKLING) 2

3 Proces BR15 Teknisk følgegruppe Branchemøder Høring BR15 Åben konference Analyser Overgangsperiode Notificering i EU Ultimo 2015 Oplæg til ændringer af BR Hovedændringer Evaluering og eventuelt justering af Lavenergiklasse 2015 og Bygningsklasse 2020 Lavenergiklasse 2015 bliver minimumskrav Indførelse af energirammer for eksisterende bygninger U-værdikrav til ombygninger og tilbygninger Energikrav til vinduer 3

4 Analyser Evaluering af lavenergiklasserne 2015 og 2020, SBi Erhvervsfremmeanalyse, Copenhagen Economics Frivillige energiklasser til eksisterende byggeri, SBi Komparativ analyse af energi- og mærkningskrav indenfor den danske vinduesindustri, Steensen Varming Isolering af køle- og frostrum, TI Analyse af tillæg til energirammen i større bygninger, Niras En række af analyserne kan findes på ens.dk Procentdel af etageareal Andel af lavenergibygninger Ibrugtagningsår 4

5 Procentdel af etageareal 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Andel af lavenergibygninger Lavenergiklasse 2 Lavenergiklasse 1 Lavenergiklasse 2015 Bygningsklasse 2020 I alt 2013 Ibrugstagningsår Energiramme 2015 for boliger For boliger, kollegier, hoteller og lignende må bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal højst være: 30,0 kwh/m² pr. år tillagt 1000 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. 5

6 Energiramme 2015 for andre bygninger For kontorer, skoler, institutioner og lignende må bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal højst være: 41,0 kwh/m² pr. år tillagt 1000 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Nyt reference-år Beregningen foretages med brug af normalåret: DMI Technical Report 13-19: Danish Design Reference Year,

7 Klimaskærmens varmetab Det dimensionerende transmissionstab må ikke overstiger: 4,0 W pr. m² klimaskærm, når bygningen er i én etage, 5,0 W når bygningen er i 2 etager og 6,0 W når bygningen er i 3 etager og derover. Arealet af vinduer og døre og transmissionstabet gennem disse medtages ikke i beregningen. Energifaktor for fjernvarme For bygninger forsynet med fjernvarme gælder en energifaktor for fjernvarme på 0,8. 7

8 VE i energirammen Indførelse af begrænsning for hvor stor el-produktion fra VE-anlæg, der kan indregnes i energirammen for bygningen. Grænsen er sat ved 25 kwh/m² pr år målt i energirammen. For 2015 svarer det til 10 kwh/m² pr år på elmåleren.. VE i bygningen (EU s VE direktiv) Nyt stk. 7 i 7.1 i BR15: I nybyggeri og i eksisterende bygninger, ved ombygninger eller forandringer, skal der være en andel af vedvarende energi i den samlede energiforsyning til bygningen, hvis dette er rentabelt. Forsyning med fjernvarme opfylder denne bestemmelse. Vedvarende energi kan for eksempel være vindkraft, solenergi eller geotermisk energi, ligesom varmepumper opfylder kravet. Den vedvarende energiandel i elforsyningen kan ikke medregnes. 8

9 VE i bygningen (EU s VE direktiv) Nye stk i 7.1 i BR15: Stk 8: Bygningsopvarmning skal baseres på vedvarende energi. Forsyning med fjernvarme opfylder denne bestemmelse. I bygninger beliggende i områder, hvor tilslutning til fjernvarmenet er mulig, kan bygningsopvarmning baseres på fjernvarme uanset bestemmelsen i stk. 8. Dette gælder også, når fjernvarmen baseres helt eller delvist på fossile brændsler, f.eks. naturgasbaseret fjernvarme eller affaldsvarme. Klimaskærmens tæthed Krav ændres til 1,0 l/s pr. m2 10 % af bygninger skal testes 100 % af B2020-bygninger skal testes Hvis etagearealet ikke er testet, så regnes med 1,5 l/s pr. m 2. 9

10 Formål Indsamle erfaringer fra de første byggerier, opført efter lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020 i Bygningsreglementet 2010 To spørgeskemaundersøgelser Oplevelser blandt ejere af nye lavenergi-enfamiliehuse Erfaringer blandt aktører i byggebranchen 10

11 Oplevelser blandt ejere af nye lavenergi-enfamiliehuse Overordnede tilfredshed med deres lavenergihuse Specifik brugertilfredshed Oplevet indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, støj, dagslys) Lever energiforbruget op til forventningerne Erfaringer med de tekniske installationer. Undersøgelsen Oktober 2013 Brev til 869 lavenergi-husstande 370 svar Svarprocent på 43 % Respondenter Hovedsageligt mænd (79 %) Aldersgrupper: år (38 %) og år (28 %) Den gennemsnitlige familie: 3,2 personer, heraf 1,1 barn 11

12 Husene Opført af ca. 130 forskellige aktører En grad af selvbyg ved 15 % af husene (56 ud af 370) Husenes areal fra 73 m 2 til 500 m 2 med et gennemsnit på 186 m 2 Husejerenes overordnede tilfredshed Kan du anbefale andre at bo i et lavenergihus? Begrundelser Bl.a. godt indeklima og lave energi- og driftsomkostninger 12

13 Er jeres varmeforbrug så lavt som I forventede inden I flyttede ind i huset? Oplevet indeklima Temperatur Træk Støj Luftkvalitet Dagslys 13

14 Alt taget i betragtning... Hvordan vil du så vurdere indeklimaet i din bolig? Vinteren Sommeren 2013 Hvor ofte har du oplevet problemer med at det var for varmt? Vinteren Sommeren

15 Hvordan oplever du temperaturforholdene idit nye hus i forhold til din tidligere bolig? Hvordan oplever du luftkvaliteten i dit nye hus i forhold til din tidligere bolig?? 15

16 Hvordan oplever du støjniveauet i dit nye hus i forhold til din tidligere bolig? Hvordan oplever du dagslysforholdene iditnye hus i forhold til din tidligere bolig? 16

17 Konklusioner Overordnet tilfredshed med lavenergihuse Positive indeklima-oplevelser i lavenergihuse Konklusioner Der bør dog (stadig) være fokus på At det ikke bliver for varmt om sommeren At tekniske installationer ikke støjer for meget At tekniske installationer ikke bliver for vanskelige at anvende At de tekniske installationer virker ved indflytning Forventningsafstemning om kommende energiforbrug 17

18 Erfaringer blandt aktører i byggebranchen November - december til 49 aktører 28 svar Svarprocent på 57 % Respondenter 13 producenter af typehuse 4 entreprenører 11 rådgivende ingeniører/arkitekter Undersøgelsen 33 spørgsmål 21 spørgsmål til specifikke om de supplerende krav for lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020 Merinvestering i forhold til BR10 kravene 18

19 Har det været værdifuldt for jer at de fremtidige energikrav har været meldt ud inden de træder i kraft? Lavenergiklasse 2015 Lavenergiramme for boliger, kollegier, hoteller m.m. Er kravniveauet rimeligt som fremtidigt minimumskrav? 19

20 Bygningsklasse 2020 Energiramme for boliger, kollegier, hoteller m.m. Er kravniveauet rimeligt som fremtidigt minimumskrav? Merinvestering /2020 ifht. BR10 Hvis kravene for Lavenergiklasse 2015 og Bygningsklasse 2020 indføres som de er foreslået i BR10, hvor meget forventer I så, at det samlet ca. vil øge kvadratmeterprisen (Dkr pr. m 2 ) i forhold til BR10 kravene? 20

21 Udgangspunkt: Enfamiliehus m 2 enfamiliehus (fra eksempelsamlingen) 20 grader tag og u-udnyttet loftrum 365 mm isolering på loft (lambda kl. 37) 300 mm isolering i terrændæk (lambda kl. 31) Ydervægge i porebeton og tegl 190 mm isolering i ydervægge (lambda kl. 37) 30 mm isolering i false (lambda kl. 40) Varmetab fra klimaskærm 4,2 W/m 2 Vinduer med energimærke C Naturlig ventilation Samme hus til fjernvarme og varmepumpe Med fjernvarme opfylder huset netop BR2010 energirammen Huset er typisk for dagens nye enfamiliehuse 41 Enfamiliehus: Fjernvarme Privatøkonomisk overslag Tiltag Beskrivelse Energibehov kwh/m 2 Energiramme Basis 2010 Vinduer B False BMV Sum Energiramme 2015 BR2010 Fra C- til B-vinduer Fra 30 til 60 mm isol. Bal. Mek. Vent. Reduktion kwh/m 2 Investering kr./m 2 Nu-værdi kr./m 2 36,7 51, ,2 49,7 41,7 PV 1 kwp Solceller 1,0 kwp 49,7 1, ,80 Vin.B; False; BMV Nyt udgangspunkt 37,2 13, ,12 Loft Loft+ Terrændæk Ydervæg Fundament Vinduer A Tæthed PV 1 kwp PV 2 kwp PV 3 kwp Loft + 95 mm Loft +245 mm Terrændæk +100 mm Ydervæg + 60 mm Ekstra letklinkerblok Fra B- til A-vinduer Fra 1,0 til 0,5 l/s m 2 Solceller 1,0 kwp Solceller 2,0 kwp Solceller 3,0 kwp 36,0 34,9 36,2 35,5 36,8 35,2 35,1 32,0 32,0 32,0 3,8 1,3 9,3 14,4 1,2 2,3 1,0 1,7 0,4 2,0 2,1 5,2 5,2 5, Returnering Andel 1,25 2,67 1,14 0,40 0,31 0,25 0,37 0,07 0,27 1,02 0,80 0,99 0,

22 Enfamiliehus: Varmepumpe Privatøkonomisk overslag Tiltag Beskrivelse Energibehov kwh/m 2 Energiramme Basis 2010 Vinduer B False BMV Sum Energiramme 2015 BR2010 Fra C- til B-vinduer Fra 30 til 60 mm isol. Bal. Mek. Vent. Reduktion kwh/m 2 Investering kr./m 2 Nu-værdi kr./m 2 36,7 40, ,7 39,4 35,1 2,6 0,9 5,2 8, PV 1 kwp Solceller 1,0 kwp (2020) 24,6 15, ,48 PV 2 kwp Solceller 2,0 kwp (2020) 9,0 31, ,68 PV 3 kwp Solceller 3,0 kwp (2020) 0,0 40, ,72 Vin.B; False; BMV Nyt udgangspunkt 31,9 8, ,53 Returnering Andel 0,72 1,58 0,49 43 Enfamiliehus: Varmepumpe Privatøkonomisk overslag Uden lempelse af afgift pga. elvarme Tiltag Beskrivelse Energibehov kwh/m 2 Energiramme Basis 2010 Vinduer B False BMV Sum Energiramme 2015 BR2010 Fra C- til B-vinduer Fra 30 til 60 mm isol. Bal. Mek. Vent. Reduktion kwh/m 2 Investering kr./m 2 36,7 40, ,7 39,4 35,1 2,6 0,9 5,2 8, Nu-værdi kr./m Returnering Andel PV 1 kwp Solceller 1,0 kwp (2020) 24,6 15, ,69 PV 2 kwp Solceller 2,0 kwp (2020) 9,0 31, ,93 PV 3 kwp Solceller 3,0 kwp (2020) 0,0 40, ,95 Vin.B; False; BMV Nyt udgangspunkt 31,9 8, ,83 0,99 2,08 0,

23 Komponentkravene i eksisterende bygninger Tabel 1 Krav til isolering af klimaskærm og linjetab Skema over U-værdier Bygningsdel W/m²K Ydervægge og kældervægge mod jord 0,20 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er 0,40 5 K eller mere lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. 0,12 Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. 0,15 Yderdøre, porte, lemme, forsatsvinduer og ovenlyskupler 1,65 0,15 0,12 Ved udskiftning af vinduer forbedres til energimærke B niveau (Eref større end -17 kwh/m² pr. år.) SBi Projektet Formål og idé Idé fra Initiativkataloget fra Netværk for energirenovering Indførelse af frivillige renoveringsklasser, der opfyldes ved et mindste niveau for en energiramme synkront med energimærkningsordningen Anvendelse 1 2 Anvendes som et alternativt krav til komponentkravene ved ombygning og andre forandringer i bygningen. Opfyldes energimærkekravet kan der lempes på komponentkravene i situationer, hvor der skal foretages ombygning eller anden forandring af en bygningsdel Ambitiøse bygningsejeren kan foretage en gennemgribende energirenovering til et højt niveau. SBi

24 SBi Eksempelbygning 1 Enfamiliehus fra 1930 erne Eksempelhus 1 er på 145 m² i 1½ etage Ligger udenfor kollektiv varmeforsyning Huset opvarmes med et ældre oliefyr Har et par el-paneler på 1 salen SBi

25 Eksempelbygning 1 Enfamiliehus fra 1930 erne SBi Eksempelbygning 1 Enfamiliehus fra 1930 erne Klimaskærmen (Energikonsulentens registrering) Tabel 1 Bygningens klimaskærm Ydervægge, tage og gulve Areal [m²] U værdi [W/m²K] Terrændæk - Beton + slidlag uisoleret 28,3 0,8 Terrændæk - Beton + slidlag mm leca 4,4 0,35 Gulv mod krybekælder - Træ / bjælker uisoleret 67 1,65 Hul ydervæg - 30 cm - tegl/tegl, efterisoleret granulat (U-værdi) 103,4 0,53 Loftrum mm isolering 40 0,36 Hanebåndsloft mm isolering 36,1 0,36 Skråvægge mm isolering 38,4 0,36 Kvistloft mm isolering 2,1 0,36 Let ydervæg - Let væg med 50 mm 1,5 0,7 Kvistflunke - Let væg med 50 mm 2,1 0,7 Massiv ydervæg - 12 cm tegl massiv 12,6 3,2 SBi

26 Eksempelbygning 1 Enfamiliehus fra 1930 erne Typisk/forventelig opgradering af klimaskærmen SBi Eksempelbygning 1 Enfamiliehus fra 1930 erne Opgradering af varmeinstallation og VE med udgangspunkt i at efterisoleringstiltag er udført SBi

27 Renoveringseksempler 53 Idé Boliger <20 < 30, / A < 52, / A < 70, / A < / A < / A < / A < / A RenoveringsKlasse 1 RenoveringsKlasse 2 Opfyldelse af RK2 giver mulighed for lempelser af komponentkrav > / A 54 SBi

28 Energiramme for eksisterende boliger Renoveringsklasser: Klasse 2: /A kwh/m 2 pr. år, Klasse 1: 52,5+1650/A kwh/m 2 pr. år, A er det opvarmede etageareal. For at opfylde renoveringsklasserne, skal behovet for tilført energi mindst forbedres med 30 kwh/m² pr. år. Energiramme for andre eksist. bygninger Renoveringsklasser: Klasse 2: /A kwh/m 2 pr. år, Klasse 1: 71,3+1650/A kwh/m 2 pr. år, A er det opvarmede etageareal. For at opfylde renoveringsklasserne, skal behovet for tilført energi mindst forbedres med 30 kwh/m² pr. år. 28

29 Vinduer For vinduer og glasydervægge må energitilskuddet ikke være mindre end - 17 kwh/m² pr. år. For ovenlysvinduer må energitilskuddet ikke være mindre end 0 kwh/m² pr. år. 57 Vinduer: Overfladetemperatur ( 4.5 stk. 2) Bygninger skal sikres mod skadelig akkumulering af kondens som følge af fugt fra indeluften. Kondens på kolde overflader, derunder vinduer, kommer sædvanligvis som følge af høj luftfugtighed i rummet og områder omkring kolde overflader med ringe luftbevægelse. Dårligt isolerende vinduesrammer kan forøge dette problem. Ved valg af vinduer bør der tages hensyn til den fugtproduktionen. Der må ikke vælges vinduer med så lav overfladetemperatur, at det medfører risiko for kondens i et sådant omfang, at det kan beskadige vinduer eller konstruktioner, eller danne skimmelsvamp, der medfører sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima

30 59 Ventilation: Udelufttilførsel generelt Tilførsel af udeluft skal tilvejebringes gennem åbninger direkte til det fri eller med ventilationsanlæg med indblæsning og forvarmning af indblæsningsluften. Ventilationsåbninger direkte til det fri kan f.eks. være udeluftventiler eller styrede vinduer. Ventilationsåbninger direkte til det fri bør udformes og fungere, så brugerne tilskyndes til at anvende åbningerne efter hensigten

31 Mekanisk ventilation i boliger Boligenhedens grundluftsskifte skal tilvejebringes med et ventilationsanlæg med varmegenvinding, der forvarmer indblæsningsluften, indblæsning i beboelsesrummene og udsugning i bad, wc-rum, køkken og bryggers. Om sommeren kan indblæsning erstattes af udelufttilførsel gennem vinduer, udeluftventiler og lignende. Enfamiliehuse kan ventileres ved naturlig ventilation. 61 Behovsstyret mekanisk ventilation i boliger Der kan benyttes behovsstyret ventilation, under forudsætning af at udelufttilførslen herved ikke bliver lavere end 0,3 l/s pr. m². Behovsstyring vil i boliger normalt omfatte styring efter fugtforholdene. Behovsstyring kan f.eks. også inkludere en manuelt betjent emhætte. Udsugningen fra baderum og wc-rum bør altid være mindst 10 l/s

32 Ventilation i eksisterende bygninger Kravene til ventilation gælder også i eksisterende bygninger ved ombygning eller udskiftninger af f.eks. vinduer og døre, der reducerer ventilationen. I forbindelse med tætning af klimaskærmen i eksisterende bygninger kan der dog eventuelt kompenseres med udeluftventiler 63 Arbejdspladsbelysning Der skiftes standard fra DS 700 til DS/EN med et dansk applikationsdokument Der indføres enkelte ændringer i DS/EN , primært så belysningsstyrker ændre til 200 lux. 32

33 EcoDesign Kedler Cirkulationspumper VGV ventilation Varmepumper Små kraftvarmeanlæg Kedler Nuværende BRkrav, olie Ecodesign- krav, olie Nuværende BRkrav, gas Ecodesign- krav, gas Kedelvirkningsgrad, 100 % last, nedre brændværdi 93 % (93 %) 96 % (96 %) Kedelvirkningsgrad, 30 % last, nedre brændværdi 98 % (101 %) 105 % (102 %) Kedelvirkningsgrad, 100 % last, øvre brændværdi 87 % (87 %) 86,5 % (86,5 %) Kedelvirkningsgrad, 30 % last, øvre brændværdi 91,5 % (94 %) 94,5 % (92 %) Årsvirkningsgrad (~84 %) 86 % (~89 %) 86 % 33

34 Varmepumper Slut! Spørgsmål? SBi